PCM 7 - REV 3-2009 - Geringssav BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis PCM 7 - REV 3-2009 BOSCH i PDF-format.
| Mærke | BOSCH |
| Model | PCM 7 |
| Kategori | Geringssav |
| Nominel optaget effekt | 1100 W |
| Nominel spænding | 230 V |
| Frekvens | 50/60 Hz |
| Tomgangshastighed | 4800 tr/min |
| Vægt (iht. EPTA 01/2003) | 8,0 kg |
| Beskyttelsesklasse | II (dobbelt isolation) |
| Savklingens diameter | 190 mm |
| Klingens tykkelse | 1,4 – 2,5 mm |
| Boringsdiameter | 30 mm |
| Vinkelområde, vandret geringsvinkel | -46° til +46° |
| Vinkelområde, lodret geringsvinkel | 0° til 45° |
| Lasertype | 650 nm, < 1 mW, klasse 2 |
| Lydtryksniveau | 93 dB(A) |
| Lydintensitetsniveau | 106 dB(A) |
| Støvudsugningssystem | Integreret støvpose, tilslutning til ekstern støvsuger (Ø 36 mm) |
| Skruestik | Skruespænding, justerbar til venstre eller højre |
| Sikkerhedsanordning | Pendulbeskyttelsesafskærmning, nødstop |
| Medfølgende tilbehør | Støvpose, skruestik, unbrakonøgle 6 mm, AAA-batterier (2x) |
| Maksimale emnedimensioner (0°/0°) | 50 x 110 mm (højde x bredde) |
| Minimale emnedimensioner | 100 x 40 mm (længde x bredde) |
| Vedligeholdelse | Rengør regelmæssigt pendulbeskyttelsesafskærmningen og gliderullen; udskift støttepladen, hvis den er slidt |
Ofte stillede spørgsmål - PCM 7 - REV 3-2009 BOSCH
Brugerspørgsmål om PCM 7 - REV 3-2009 BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Geringssav i PDF-format gratis! Find din vejledning PCM 7 - REV 3-2009 - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. PCM 7 - REV 3-2009 af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING PCM 7 - REV 3-2009 BOSCH
Sikkerhedsinstrukser
Generelle advarselshenvisninger for el-værktøj
ADVARSEL
Læs alle advarselshenvisninger og instrukser. I tilfælde af
manglende overholdelse af advarselshenvisningerne og instrukserne er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar alle advarselshenvisninger og instrukser til senere brug.
Det i advarselshenvisningerne benyttede begreb „el-værktøj“ refererer til netdrevet el-værktøj (med netkabel) og akkudrevet el-værktøj (uden netkabel).
1) Sikkerhed på arbejdspladsen
a) Sørg for, at arbejdsområdet er rent og rigtigt belyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld. b) Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe. c) Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når maskinen er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
2) Elektrisk sikkerhed
a) El-værktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundet el-værktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød. b) Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød. c) Maskinen må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i et el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.
d) Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til (f.eks. må man aldrig bære el-værktøjet i ledningen, hænge el-værktøjet op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten). Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller maskindele, der er i bevægelse. Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød. e) Hvis el-værktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød. f) Hvis det ikke kan undgås at bruge el-værktøjet i fugtige omgivelser, skal der bruges et HFI-relæ. Brug af et HFI-relæ reducerer risikoen for at få elektrisk stød.
3) Personlig sikkerhed
a) Det er vigtigt at være opmærksom, se hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke noget el-værktøj, hvis du er træt, har nydt alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Et øjebliks uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader. b) Brug beskyttelsesudstyr og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader. c) Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømtilførslen og/eller akkuen, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
d) Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader. e) Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer. f) Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår. g) Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
4) Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj
a) Undgå overbelastning af maskinen. Brug altid et el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde. b) Brug ikke et el-værktøj, hvis afbryder er defekt. Et el-værktøj, der ikke kan startes og stoppes, er farligt og skal repareres. c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern akkuen, inden maskinen indstilles, der skiftes tilbehørsdele, eller maskinen lægges fra. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet. d) Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte maskinen. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
e) El-værktøjet bør vedligeholdes omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden maskinen tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte el-værktøjer.
f) Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre. g) Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i henhold til disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
5) Service
a) Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
Sikkerhedsinstrukser til kap- og geringssave
- El-værktøjet udleveres med et advarselsskilt på tysk (kendetegnet i illustrationen over el-værktøjet på grafiksiden med nummer 2).
Klæb den medleverede etiket på dit sprog oven på advarselsskiltets tyske tekst, før det tages i brug første gang.

Sikr emnet. Et emne holdes bedre fast med spændeanordninger eller skruestik end med hånden.



▷ Rengør arbejdspladsen. Blandede materialer er særlig farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere. Forlad aldrig værktøjet, før det står helt stille. Efterløbende indsatsværktøj kan føre til kvæstelser. - El-værktøjet må ikke benyttes, hvis ledningen er beskadiget. Berør ikke den beskadigede ledning, og træk netstikket ud, hvis ledningen beskadiges under arbejdet. Beskadigede ledninger øger risikoen for elektrisk stød. ▷ Sørg for, at advarselsskilte aldrig gøres ukendelige på el-værktøjet. Stil dig aldrig oven på el-værktøjet. Der kan opstå alvorlige kvæstelser, hvis el-værktøjet vælter, eller hvis du kommer i kontakt med savklingen ved et tilfælde. ▷ Sørg for, at beskyttelsesskærmen fungerer, som den skal, og at den kan bevæges frit. Klem aldrig beskyttelsesskærmen fast, når den er åben. Hold fingrene væk fra saveområdet, når el-værktøjet kører. Kontakt med savklingen er forbundet med kvæstelsesfare. Fjern aldrig snitresten, træspåner osv. fra snitområdet, mens el-værktøjet kører. Stil altid først værktøjsarmen i hvileposition, før el-værktøjet slukkes. ▷ Savklingen skal altid være tændt, når den føres hen til emnet. Ellers er der fare for tilbageslag, hvis savklingen sætter sig fast i emnet. Anvend kun el-værktøjet, hvis arbejdsfladen - bortset fra det emne, der skal bearbejdes - er fri for alle indstillingsværktøjer, træspåner osv. Små træstykker eller andre genstande, der kommer i kontakt med den roterende savklinge, kan ramme brugeren med stor hastighed. ▷ Fastspænd altid det emne, der skal bearbejdes. Bearbejd ikke emner, der er så små, at de ikke kan spændes fast. Afstanden mellem din hånd og den roterende savklinge er ellers alt for lille.
Brug kun saven til de materialer, der er angivet under Beregnet anvendelsesområde. Ellers kan saven overbelastes. Hvis savklingen sidder i klemme, eller hvis du afbryder arbejdet, skal du slukke for saven og holde den roligt i emnet, indtil savklingen er stoppet. Forsøg aldrig at fjerne emnet, så længe savklingen bevæger sig, ellers kan der opstå et tilbageslag. Find og afhjælp årsagen til, at savklingen sidder i klemme. Anvend ikke uskarpe, revnede, bøjede eller beskadigede savklinger. Savklinger med uskarpe eller forkert indstillede tænder fører til øget friktion, fastklemning af savklingen og tilbageslag, fordi savspalten er for smal. Anvend altid savklinger i den rigtige størrelse og med passende boring (f.eks. stjerneformet eller rund). Savklinger, der ikke passer til savens monteringsdele, løber ikke rundt, hvorved du taber kontrollen. Brug ikke savklinger af højlegeret hurtigstål (HSS-stål). Sådanne savklinger kan let brække. Berør først savklingen efter arbejdet, når den er kølet godt af. Savklingen bliver meget varm under arbejdet. Anvend aldrig værktøjet uden ilægningsplade. Udskift en defekt ilægningsplade. Du kan blive kvæstet af savklingen, hvis der ikke bruges en fejlfri ilægningsplade. Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr, og kig ikke ind i laserstrålen. Dette el-værktøj udsender laserstråler fra laserkklasse 2 iht. EN 60825-1. Derved kan du komme til at blende personer. Børn må ikke lege med el-værktøjet med laser. De kan komme til at blende andre personer. Erstat den indbyggede laser med en laser af samme type. Fra en laser, der ikke passer til dette el-værktøj, kan personer udsættes for fare.

Symboler
De efterfølgende symboler kan være af betydning for dit el-værktøj. Læg mærke til symbolerne og overhold deres betydning. En rigtig forståelse af symbolerne er med til at sikre en god og sikker brug af el-værktøjet.
| Symbol | Betydning |
| ▶ Brug beskyttelsesmaske. | |
| ▶ Brug sikkerhedsbriller. | |
| ▶ Brug høreværn. Støjpåvirkning kan fjre til tab af hjorelse. | |
| ▶ Ret/DD laserstrålen mod personer eller dyr og ret/DD blikket ind i laserstrålen. Dette el-værktøj udsender laserstråler fra laserklasse 2 iht. EN 60825-1. Derved kan dukommen til at blændede personer. | |
| Overhold målene på savklingen. Huld diameteren skal passer til værktøjs-spindlen,uden slør. Brug hverken reduktionsstykker erller adaptere. | |
| ▶ Farligt område! Hold helst hænder, fingre eller arme væk fra dette område. | |
| Transportsikringen 24 gør det nemmere at händtere el-værktøjet,+när den Transporteres til forssettige brugssteder.- Transportsikring 24 trykket helt indad:Sikring af el-værktøjet (transportstilling)- Transportsikring 24 trykket helt udad:Afsikring af el-værktøjet (arbejdsstilling) | |
| Gælder kun i EU-lande:Smid/DD el-værktøj ud sammen med det almindelige husholdningsaf-fald!Iht. det europæiske direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og gen-bruges iht. gældende miljøforskrifter. |
Funktionsbeskrivelse

Læs alle advarselshenvisninger og instrukser. I tilfælde af manglende overholdelse af advarselshenvisningerne og instrukserne er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Beregnet anvendelse
El-værktøjet er beregnet til som standmodel at udføre længe- og tværsnit med lige snitforløb i træ. Her er vandrette geringsvinkler fra 46° til +46° samt lodrette geringsvinkler fra 0° til 45° mulige.
Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af el-værktøjet på illustrationssiderne.
1 Håndgreb 2 Laser-advarselsskilt 3 Arm til løsning af værktøjsarm 4 Beskyttelsesskærm 5 Pendulbeskyttelsesskærm 6 Anslagsskinne 7 Ilægningsplade 8 Skruer til ilægningsplade 9 Bøjle til drejning af savbord 10 Skala til geringsvinkel (vandret) 11 Savbord 12 Boringer til montering 13 Grebfordybning 14 Skruetvinge 15 Skala til geringsvinkel (lodret) 16 Gliderulle 17 Savklinge 18 Støvpose 19 Start-stop-kontakt 20 Kontakt til laser (snitlinjemarkering) 21 Spånudkast 22 Unbraconøgle (6 mm)
23 Spændegreb til vilkårlig geringsvinkel (lodret) 24 Transportsikring 25 Spændarm til indstilling af geringsvinkler (vandret) 26 Unbrakoskrue (6 mm) til anslagsskinne 27 Boringer til skruetvinge 28 Spindellås 29 Batterirum 30 Unbrakoskrue (6 mm) til savklingefastgørelse 31 Spændeflange 32 Indvendig spændeflange 33 Vingeskrue 34 Gevindstang 35 Vinkelviser (vandret) 36 Vinkelviser (lodret) Tilbehør, som er illustreret og beskrevet i betjeningsvejledningen, er ikke indeholdt i leveringen. Det fuldstændige tilbehør findes i vores tilbehørsprogram.
Tekniske data
| Kap- og geringssav | PCM 7 | |
| Typenummer | 3 603 M01 2.. | |
| Nominel optagen effekt | W | 1100 |
| Nominel spænding | V | 230 |
| Frekvens | Hz | 50/60 |
| Omdrejningstal, ubelastet | min-1 | 4800 |
| Lasertype | 650 nm, < 1 mW | |
| Laserklasse | 2 | |
| Vægt svarer til EPTA-Procedure 01/2003 | kg | 8,0 |
| Beskyttsesklasse | ☐/II | |
Tilladte emnemål (max./min.) se side 105. Angivelserne gælder for nominelle spændinger [U] 230 V. Disse angivelser kan variere ved lavere spændinger og i landespecifikke udførelser. Se typenummer på el-værktøjets typeskilt. Handelsbetegnelserne for de enkelte el-værktøjer kan variere.


Mål på egnede savklinger
| Savklingediameter | mm | 190 |
| Savklingetykke | mm | 1,4-2,5 |
| Boringsdiameter | mm | 30 |
Støj-/vibrationsinformation
Måleværdier er beregnet iht. EN 61029.
Værktøjets A-vægtede støjniveau er typisk: Lydtryksniveau 93 dB(A); lydeffektniveau 106 dB(A). Usikkerhed K=3 dB.
Brug høreværn!
Overensstemmelseserklæring
Vi erklærer under almindeligt ansvar, at det produkt, der er beskrevet under „Tekniske data“, er i overensstemmelse med følgende standarder eller normative dokumenter: EN 61029, EN 60825-1 iht. bestemmelserne i direktiverne 2004/108/EF, 98/37/EF (indtil 28.12.2009), 2006/42/EF (fra 29.12.2009).
Teknisk dossier hos: Robert Bosch GmbH, Dept. PT/ESC, D-70745 Leinfelden-Echterdingen
Undgå utilsigtet igangsætning af maskinen. Netstikket skal altid være trukket ud, når maskinen monteres, og når der arbejdes på el-værktøjet.
Leveringsomfang

Læs afsnittet Leveringsomfang i starten af betjeningsvejledningen.
Kontroller, at alle dele, der nævnes i det følgende, er blevet leveret sammen med maskinen, før den tages i brug første gang:
- Kap- og geringssav med monteret savklinge
- Støvpose 18
- Skruetvinge 14 - Indvendig sekskantnøgle 22
- Batterier (2x, størrelse AAA, 1,5 V)
Bemærk: Kontroller el-værktøjet for eventuelle beskadigelser.
Inden fortsat brug af el-værktøjet skal sikkerhedsanordninger eller andre beskadigede dele kontrolleres omhyggeligt for at konstatere, om værktøjet kan fungere rigtigt til de formål, det er beregnet til. Kontrollér, at de bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, eller om delene er beskadiget. Alle dele skal være monteret rigtigt og alle betingelser opfyldt for at sikre en fejlfri drift.
Beskadigede beskyttelsesanordninger og dele skal repareres eller udskiftes korrekt på et anerkendt værksted.
Ekstra værktøj, der er brug for:
Krydsskruetrækker
Montering på en arbejdsflade (se Fig. A)
For at sikre en sikker håndtering skal el-værktøjet monteres på en lige og stabil arbejdsflade (f.eks. værktøjsbænk), før det tages i brug. - Tag alle medleverede dele forsigtigt ud af emballagen. - Fjern al emballagen fra el-værktøjet og det medleverede tilbehør. Fastgør el-værktøjet på arbejdsfladen med en egnet skrueforbindelse. Hertil benyttes boringerne 12.
Batterier isættes
(se Fig. B)
- Åbn batterirummet 29.
- Sæt de medleverede batterier i (kontrollér polingen). Luk batterirummet.
Støv-/spånudsugning
Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen. Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.
- Anvend altid en støvopsugning.
- Sørg for god udluftning af arbejdspladsen.
- Det anbefales at bære åndedrætsværn med filter-klasse P2.
Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.
Støv-/spånopsugningen kan blive blokeret af støv, spåner eller brudstykker fra emnet.
- Sluk for el-værktøjet og træk elstikket ud af stikdåsen.
- Vent til savklingen står helt stille. Find frem til årsagen til blokeringen og afhjælp den.
Egen opsugning (se Fig. C)
- Anbring støvposen 18 på spånudkastet 21.
Støvposen må aldrig komme i berøring med maskinens bevægelige dele under savearbejdet.
Tøm støvposen rettidigt.
Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.
Værktøjsskift
(se Fig. D1-D4)
Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet. Brug beskyttelseshandsker, når savklingen monteres. Berøring med savklingen er forbundet med kvæstelsesfare.
Anvend kun savklinger, hvis max. tilladte hastighed er højere end dit el-værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand.
Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847-1.
Udskiftning af savklinge
- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Drej unbrakoskruen 30 med den medleverede unbrakonøgle 22 og tryk samtidigt på spindellåsen 28, til den går i indgreb. Tryk på spindellåsen 28 og hold den nede og drej skruen 30 ud mod højre (venstregevind!).
- Tag spændeflangen 31 af. Tryk på armen 3 og sving pendulbeskyttelsesskærmen 5 helt bagud.
- Hold pendulbeskyttelsesskærmen i den position og tag savklingen 17 ud.
- Før pendulbeskyttelsesskærmen langsomt op igen.



Isætning af savklinge
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
Tryk på armen 3, sving pendulbeskyttelsesskærmen 5 helt bagud og hold den i denne position. - Anbring den nye savklinge på den indvendige spændeflange 32. Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på beskyttelsesskærmen! - Før pendulbeskyttelsesskærmen langsomt op igen. - Sæt spændeflangen 31 og skruen 30 på. Tryk på spindellåsen 28, til den går i indgreb og spænd sekskantskruen til venstre.
Brug
▸ Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
Transportsikring
(se Fig. E)
Transportsikringen 24 gør det nemmere at håndtere el-værktøjet, når den transporteres til forskellige brugssteder.
Afsikring af el-værktøjet (arbejdstilling)
Tryk værktøjsarmen en smule nedad vha. håndgrebet 1 for at aflaste transportsikringen 24. - Træk transportsikringen 24 helt ud. - Før værktøjsarmen langsomt opad.
Sikring af el-værktøjet (transportstilling)
Luk spændearmen 25 til fastlåsning af savbordet 11. Tryk på armen 3 og sving samtidigt værktøjsarmen vha. håndgrebet 1 nedad, til transportsikringen 24 kan trykkes helt indad.
Værktøjsarmen er nu fastlåst sikkert til transport.
Fastgørelse af emne
(se Fig. F)
Emnet skal altid være spændt fast for at sikre en optimal arbejdssikkerhed. Bearbejd ikke emner, der er så små, at de ikke kan spændes fast.
- Tryk emnet fast mod anslagsskinnen 6.
- Stik den medleverede skruetvinge 14 ind i en af de dertil indrettede huller 27.
- Løsne vingeskruen 33 og tilpas skruetvingen, så den passer til emnet. Spænd vingeskruen fast igen.
- Spænd emnet ved at dreje på gevindstangen 34.
Emnet løsnes
- Skruetvingen løsnes ved at dreje gevindstangen 34 til venstre.
Indstilling af geringsvinkel
▷ Betjen aldrig start-stop-kontakten 19, når geringsvinklen indstilles. Hvis el-værktøjet derved starter utilsigtet, er der fare for kvæstelser. ▷ Luk altid spændearmen 25, før savearbejdet startes. Ellers kan savklingen sætte sig fast i emnet.
Indstilling af vandrette geringsvinkler
(se Fig. G)
Den vandrette geringsvinkel kan indstilles i et område på 46° (venstre side) til 46° (højre side).
- Åbn spændearmen 25, hvis den er lukket. Savbordet bliver derved frit bevægeligt.
- Drej savbordet 11 vha. bøjlen 9 til højre eller venstre, til vinkelviseren 35 viser den ønskede geringsvinkel. Luk spændearmen 25 igen.
Til hurtig og præcis indstilling af ofte anvendte geringsvinkler falder savbordet 11 i hak ved følgende standardvinkler:
-45° / -30° / -22,5° / -15° /
0° / 15° / 22,5° / 30° / 45°
Indstilling af lodrette geringsvinkler
(se Fig. H)
Den lodrette geringsvinkel kan indstilles i et område mellem 0° og 45° .
- Løsn spændegrebet 23.
- Sving værktøjsarmen med håndgrebet 1, til vinkelviseren 36 viser den ønskede geringsvinkel.
- Hold værktøjsarmen i denne position og spænd grebet 23 fast igen.
Stopanslag er monteret på huset til hurtig og præcis indstilling af standardvinklerne 0° og 45° .
- Løsn spændegrebet 23.
- Sving værktøjsarmen med håndgrebet 1 helt til højre (0°) eller helt til venstre (45°) .
- Spænd spændegrebet 23 igen.
Ibrugtagning
Start
Bemærk: Af sikkerhedstekniske grunde kan start-stop-kontakten 19 ikke fastlåses; den skal trykkes ned og holdes nede, så længe saven er i drift.
Værktøjsarmen kan kun føres nedad, når der trykkes på armen 3.
Generelle savehenvisninger
Før savearbejdet startes: Kontroller at savklingen på intet tidspunkt kan berøre anslagsskinnen, skruetvingerne eller andre maskindele. Fjern evt. monterede hjælpanslag eller tilpas dem efter behov.
Beskyt savklingen mod slag og stød. Udsæt ikke savklingen for tryk fra sider.
Bearbejd emner. Emnet skal altid have en lige kant, som lægges op ad anslagsskinnen.
Lange emner skal understøttes i den frie ende ved at lægge noget ind under dem eller støtte dem mod noget.
Markering af snitlinje
(se Fig. J)
En laserstråle viser savklingens snitlinje. Derved kan du positionere emnet, der skal saves, nøjagtigt, uden at pendulbeskyttelsesskærmen skal åbnes.
- Tænd for laserstrålen med kontakten 20.
- Positionér markeringen på emnet på laserlinjens højre kant.
Håndtering
(se Fig. K)
Hold hænder, fingre og arme væk fra den roterende savklinge.
Kryds ikke armene foran værktøjsarmen.
Tilladte emnemål
Maximale emner:
| Geringsvinkel | Højde x bredde | |
| Vandret | Lodret | |
| 0° | 0° | 50 x 110 mm |
| 45° | 0° | 37 x 110 mm |
| 0° | 45° | 50 x 76 mm |
| 45° | 45° | 37 x 76 mm |
Minimale emner
(= alle emner, der kan spændes fast til højre eller venstre for savklingen med den medfølgende skruetvinge 14):
100 × 40 mm (længde x bredde)
Kapsavning
- Spænd emnet, så det passer til målene.
- Indstil den ønskede, vandrette og/eller lodrette geringsvinkel.
- Tænd for el-værktøjet. Tryk på armen 3 og før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet 1.
- Sav emnet igennem med jævn fremføring.
- Sluk for el-værktøjet og vent til savklingen står helt stille. Før værktøjsarmen langsomt opad.
Udskiftning af ilægningsplade
Den røde ilægningsplade 7 kan blive slidt, når el-værktøjet har været brugt i længere tid.
Udskift defekte ilægningsplader.
- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Skru skruerne 8 ud med en krydskærvskruetrækker og tag den gamle ilægningsplade ud.
- Læg den nye ilægningsplade i og skru alle skruer 8 i igen.
Profillister bearbejdes
Profillister kan bearbejdes på to forskellige måder:
- stillet op mod anlægsskinnen
fladt liggende på savbordet


Prøv altid først den indstillede geringsvinkel på et stykke affaldstræ, før du går rigtigt i gang.
Transport
- Stil el-værktøjet i transportstilling. Værktøjet løftes eller transporteres ved at stikke fingrene ind i fordybningerne 13 på siden af savbordet 11.
- Brug altid transportanordningerne og aldrig beskyttelsesanordningerne til transport af el-værktøjet.
Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
Skulle el-værktøjet trods omhyggelig fabrikation og kontrol holde op med at fungere, skal reparationen udføres af et autoriseret serviceværksted for Bosch-elektroværktøj.
El-værktøjets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.
Rengøring
El-værktøjets ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde.
Pendulbeskyttelsesskærmen skal altid kunne bevæges frit og lukkes automatisk. Derfor skal området omkring beskyttelsesskærmen altid være rent.
Fjern støv og spåner med trykluft eller en pensel efter hver arbejdsgang.
Rengør gliderullen med regelmæssige mellemrum 16.
Tilbehør
Savklinger til træ og pladematerialer, paneler og lister
Savklinge 190 x 30 mm
40 tænder 2609 256 821
Savklinge 190 x 30 mm
12 tænder 2609 256 868
Savklinge 190 x 30 mm
24 tænder 2608640615
Savklinge 190 x 30 mm
60 tænder 2608641188
Kundeservice og kunderådgivning
Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Reservedelstegninger og informationer om reservedele findes også under:
www.bosch-pt.com
Bosch kundeservice-team vil gerne hjælpe dig med at besvare spørgsmål vedr. køb, anvendelse og indstilling af produkter og tilbehør.
Dansk
El-værktøj, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.
Plastdele er markeret for at garantere en sorteret recycling.
Gælder kun i EU-lande:

Smid ikke el-værktøj ud sammen med det almindelige husholdningsaffald!
Iht. det europæiske direktiv
2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges iht. gældende miljøforskrifter.
Alt elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges i henhold til gældende miljøforskrifter.
Sikkerhedsanvisninger
Funktionsbeskrivning
Læs nøje igennem alle anvisninger.

1) Sikkerhed på arbejdspladsen
Illustreret eller beskrevet tilbehør indgår ikke i standard-leverancen. Det komplette tilbehør finder du i vores tilbehørsprogram.
Illustreret eller beskrevet tilbehør indgår ikke i standardleverancen. Det komplette tilbehør finder du i vores tilbehørsprogram.
Støvposen må aldrig komme i berøring med de bevægelige maskindele i løbet af sagen.
Lange arbejdsstykker skal understøttes i den frie ende.