GCM 10 MX Professional - Kapsav BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis GCM 10 MX Professional BOSCH i PDF-format.
| Produkttype | Professionel radial geringssav |
| Mærke | Bosch |
| Model | GCM 10 MX Professional |
| Referencenummer | 3 601 M29 02. / 3 601 M29 0P. |
| Nominel optaget effekt | 1700 W |
| Tomgangshastighed | 4800 o/min |
| Vægt (ifølge EPTA 01:2014) | 16,8 kg |
| Beskyttelsesklasse | Klasse II (dobbelt isolering) |
| Tilladt klingediameter | 254 mm |
| Klingeakseldiameter | 30 mm |
| Klingekorpstykkelse | 1,8 – 2,8 mm |
| Geringsvinkelområde (vandret) | -47° til +52° |
| Hældningsvinkelområde (lodret) | 0° til 45° (venstre) |
| Maks. skærekapacitet (0°/0°) | 89 x 89 mm (højde x bredde) |
| Maks. skærekapacitet (45°/45°) | 44 x 67 mm |
| Lydtryksniveau | 92 dB(A) |
| Lydeffektniveau | 105 dB(A) |
| Støvudsugning | Indbygget støvpose eller ekstern udsugning (Ø 35 mm) |
| Medfølgende tilbehør | Støvpose, skruestik, unbrakonøgle/stjerneskruetrækker, anti-væltningsbeslag |
| Vedligeholdelse | Regelmæssig rengøring, udskiftning af klinge ved slitage, kontrol af stop |
| Sikkerhed | Pendelbeskyttelsesdæksel, klingebremse, transportsikring, nødstop |
Ofte stillede spørgsmål - GCM 10 MX Professional BOSCH
Brugerspørgsmål om GCM 10 MX Professional BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kapsav i PDF-format gratis! Find din vejledning GCM 10 MX Professional - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GCM 10 MX Professional af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING GCM 10 MX Professional BOSCH
Sikkerhedsinstrukser
Generelle sikkerhedsinstrukser til el-værktøj
ADVARSEL Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og spe-
cifikationer, som følger med el-værktøjet. I tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne nedenfor er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger til senere brug.
Betegnelsen "el-værktøj" i advarslerne refererer til dit (ledningsforbundne) el-værktøj tilsluttet lysnettet eller til batteridrevet (ledningsfrit) el-værktøj.
Sikkerhed på arbejdspladsen
▶ Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Rodede eller mørke områder kan medføre ulykker.
Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når el-værktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
El-værktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundet el-værktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
▶ Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f. eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe.
Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
El-værktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængen af vand i el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.
Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til. Du må aldrig bære el-værktøjet i ledningen, hænge el-værktøjet op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten. Beskyt ledningen
84 | Dansk
mod varme, olie, skarpe kanter eller maskindele, der er i bevægelse. Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
Hvis el-værktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug ned-sætter risikoen for elektrisk stød.
Hvis det ikke kan undgås at bruge el-værktøjet i fugtige omgivelser, skal der bruges et HFI-relæ. Brug af et HFI-relæ reducerer risikoen for at få elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
Det er vigtigt at være opmærksom og holde øje med, hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke el-værktøj, hvis du er træt, har indtaget alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader.
▶ Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller. Brug af sikkerhedsudstyr som f. eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømtilførslen og/eller batteriet, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
▶ Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet startes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
▶ Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance.
Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår og tøj væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
▶ Selvom du kender værktøjet godt og er vant til at bruge det, skal du alligevel være opmærksom og overholde sikkerhedsanvisningerne. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre alvorlige personskader.
Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj
▶ Undgå overbelastning af el-værktøjet. Brug altid el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
Brug ikke el-værktøj, hvis afbryderen er defekt. El-værktøj, der ikke kan startes eller stoppes, er farligt og skal repareres.
Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern batteriet, hvis det kan tages af, før el-værktøjet justeres, før skift af tilbehørsdele og før el-værktøjet lægges til opbevaring. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet.
▶ Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns række-vidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med el-værktøjet eller ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte el-værktøjet. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
▶ Vedligehold el-værktøj og tilbehørsdele. Kontroller, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden el-værktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt el-værktøj.
Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
▶ Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og fri for olie og smørefedt. Hvis håndtag og gribeflader er glatte, kan værktøjet ikke håndteres og styres sikkert, hvis der sker noget uventet.
Service
Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
Sikkerhedsadvarsler for geringssave
Geringssave benyttes til savning af træ eller trælignende produkter. De kan ikke bruges med slibeskiver til savning af jernholdige materialer som f.eks. stænger, stave, stolper o.l. Slibestøv får bevægelige dele såsom den nederste skærm til at sætte sig fast. Gnister fra slibeskæring vil få den nederste skærm, indlægsskinnen og andre plastdele til at brænde.
Brug altid skruetvinger til at holde emnet, hvis det er muligt. Hvis du støtter emnet med hånden, skal du altid holde hånden mindst 100 mm fra den ene side af savklingen. Brug ikke denne sav til at skære emner, der er for små til at kunne fastspændes sikkert eller holdes med hånden. Hvis du holder hånden for tæt på savklingen, er der større risiko for kvæstelser ved kontakt med savklingen.
Emnet må ikke kunne bevæges sig, og det skal spændes fast eller holdes mod både den justerbare anlægsflade og bordet. Du må ikke føre emnet ind i sav-
klingen eller save frihånds på nogen måde. Emner, der ikke er fastspændt, eller som bevæger sig, kan slynges bort med høj hastighed og forårsage kvæstelser.
▶ Skub saven gennem emnet. Træk ikke saven gennem emnet. For at save skal du løfte savhovedet og trække det over emnet uden at save, starte motoren, presse savhovedet ned og skubbe saven gennem emnet. Savning under træk kan medføre, at savklingen bevæger sig op på toppen af emnet, og klingeenheden med stor kraft slynges mod operatøren.
Læg aldrig hånden over den planlagte savelinje, hverken foran eller bag savklingen. Det er meget farligt at støtte emnet med krydsede hænder, dvs. holde emnet til højre for savklingen med venstre hånd eller omvendt.
Ræk ikke hånden ind over anlægsfladen mindre end 100 mm fra savklingen fra nogen af siderne for at fjerne træstumper eller af andre grunde, mens klingen roterer. Du kan ikke altid se, hvor tæt på din hånd den roterende savklinge befinder sig, og du kan komme alvorligt til skade.
Undersøg emnet, før du saver. Hvis emnet er buet eller skævt, skal du spænde det fast med den buede yderside mod anlægsfladen. Sørg altid for, at der ikke er mellemrum mellem emne, anlægsflade og bord langs med skærelinjen. Bøjede eller skæve emner kan vride eller flytte sig og føre til blokering på den roterende savklinge under savning. Der bør ikke være søm eller fremmedlegemer i emnet.
Brug ikke saven, før alt værktøj, trækstykker m.m. undtagen emnet er fjernet fra bordet. Små stumper, løse træstykker eller andre genstande kan blive slynget bort med stor kraft, hvis de kommer i kontakt med den roterende savklinge.
Sav kun et emne ad gangen. En stabel med flere emner kan ikke fastgøres eller støttes forsvarligt og kan sætte sig fast i klingen eller bevæge sig under savning.
Sørg for at placere eller montere geringssaven på en plan, stabil arbejdsflade før brug. En plan og stabil arbejdsflade nedsætter risikoen for, at geringssaven bliver ustabil.
Planlæg dit arbejde. Hver gang du ændrer fase- eller geringsvinklen, skal du huske at kontrollere, at den justerbare anlægsflade er indstillet korrekt, så den støtter emnet og ikke berører savklingen eller afskærmningen. Bevæg savklingen gennem et komplet simuleret snit uden at slå værktøjet "TIL" og uden et emne på bordet for at sikre, at savklingen ikke kan komme i berøring med eller beskadige den justerbare anlægsflade.
Sørg for egnet støtte som f.eks. bordudvidelser, savbukke e.l., hvis emnet er længere eller bredere end bordpladen. Emner, der er længere eller bredere end geringssaven, kan vippe hvis de ikke er understøttet for-svarligt. Hvis det savede stykke eller emne vipper, kan det løfte den nederste skærm eller blive slynget ud af den ro-terende savklinge.
Brug ikke en anden person som erstatning for en bord- udvidelse eller som ekstra støtte. Hvis emnet ikke hol-
des stabilt, kan savklingen sætte sig fast, eller emnet kan bevæge sig under savningen, så du og din medhjælper trækkes ind i den roterende savklinge.
Det afskårne stykke må ikke blokeres eller på nogen måde presses imod den roterende savklinge. Hvis det begrænses, f.eks. ved at bruge længdestop, kan det afskårne stykke blive trykket imod savklingen og slynget bort med stor kraft.
Brug altid en klemme eller en fastgørelsesanordning, der er designet til at give runde materialer som stænger eller rør en forsvarlig støtte. Stænger har en tendens til at rulle under savning, så savklingen "bider" og kan trække emnet med din hånd ind i savklingen.
Lad savklingen komme op på fuld hastighed før kontakt med emnet. Dette reducerer faren for, at emnet slynges ud.
Stands geringssaven, hvis emnet eller savklingen sætter sig fast. Vent, til alle bevægelige dele står stille, og træk så stikket ud af strømkilden og/eller fjern batteriet. Først derefter må du fjerne materialet, der har sat sig fast. Ved fortsat savning med et blokeret emne kan du miste kontrollen over geringssaven eller beskadige den.
Når du har fuldført snittet, skal du slippe kontakten, holde savhovedet nede og vente, til savklingen er standset, før du fjerner det afskårne stykke. Det er farligt at stikke hånden hen til savklingen, mens den stadig er i bevægelse.
▶ Hold godt fast i håndtaget, hvis du udfører et ufuldstændigt snit, eller du slipper kontakten, før savhovedet er helt nede. Savens bremsekraft kan medføre, at savhovedet pludselig trækkes ned og udgør en risiko for at komme til skade.
Slip ikke håndtaget, når savhovedet har nået den nederste position. Før altid savhovedet manuelt tilbage til den øverste position. Hvis savhovedet bevæger sig ukontrolleret, kan det medføre kvæstelser.
▶ Hold arbejdspladsen ren. Materialeblandinger er ekstra farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere.
Anvend ikke uskarpe, revnede, bøjede eller beskadigede savklinger. Savklinger med uskarpe eller forkert indstillede tænder fører til øget friktion, fastklemning af savklingen og tilbageslag, fordi savspalten er for smal.
Brug ikke savklinger af højlegeret hurtigstål (HSSstål). Sådanne savklinger kan let brække.
Brug altid savklinger med dornhuller i den rigtige størrelse og form (rombeformede, runde). Savklinger, der ikke passer til savens monteringsanordninger, vil køre skævt og medføre, at du mister kontrollen.
Fjern aldrig snitrester, træspåner osv. fra skæreområdet, mens el-værktøjet kører. Stil altid først værktøjsarmen i hvileposition, før el-værktøjet slukkes.
▶ Berør først savklingen efter arbejdet, når den er kølet helt af. Savklingen bliver meget varm under arbejdet.
86 | Dansk
Symboler
De efterfølgende symboler kan være af betydning for dit elværktøj. Læg mærke til symbolerne og overhold deres betydning. En rigtig forståelse af symbolerne er med til at sikre en god og sikker brug af el-værktøjet.
Hold hænderne væk fra saveområdet, när el-værktøjet kører. Hvis du berører savklingen, kan du komme til skade.

Brug støvmaske.

Brug sikkerhedsbriller.

Brug høreværn. Støjpåvirkning kan føre til tab af hørelse.

Farligt område! Hold så vidt muligt hænder, fingre og arme væk fra dette område.

Vær opmærksom på savklingens mål. Huldiameteren skal passe til værktøjsspindlen, og der må ikke forekomme slør. Hvis det er nødvendigt at anvende et reduktionsstykke, skal du sikre, at reduktionsstykket er dimensioneret til stamklingetykkelsen og savklingens huldiameter samt værktøjsspindlens diameter. Anvend så vidt muligt det reduktionsstykke, som følger med savklingen.
Savklingens diameter skal svare til op-lysningerne på symbolet.

Ved savning af lodrette geringsvinkler skal de justerbare anslagsskinner trækkes udad eller helt fjernes.
Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Vær opmærksom på alle illustrationer i den forreste del af betjeningsvejledningen.
Beregnet anvendelse
El-værktøjet er beregnet til som standmodel at udføre længde- og tværsnit med lige snitforløb. Herunder er vandrette geringsvinkler fra -47^ til +52^ samt lodrette geringsvinkler fra 0^ til 45^ mulige.
El-værktøjet er konstrueret til at kunne save i hårdt og blødt træ, spån- og fiberplader samt aluminium og kunststof.
Illustrerede komponenter
Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af el-værktøjet på illustrationssiden.
(1) Beskyttelsesskærm
(2) Håndtag til løsnelse af værktøjsarmen
(3) Håndgreb
(4) Tænd/sluk-knap
(5) Pendulbeskyttelsesskærm
(6) Anslagsskinne
(7) Savbord
(8) Boringer til skruetvinge
(9) Ilægningsplade
(10) Låseknop til indstilling af vilkårlige geringsvinkler (vandret)
(11) Arm til indstilling af geringsvinkel (vandret)
(12) Vinkelviser til geringsvinkel (vandret)
(13) Skala til geringsvinkel (vandret)
(14) Boringer til montering
(15) Grebsfordybninger
(16) Boringer til forlængerbøjle
(17) Indstillelig anslagsskinne
(18) Skruetvinge
(19) Støvpose
(20) Spånafviser
(21) Vingeskrue til fastgørelse af den justerbare anslagsskinne
(22) Unbrakonøgle (6 mm)/stjerneskruetrækker
(23) Anslagsskrue til 45°-geringsvinkel (lodret)
(24) Vippebeskyttelsesbøjle
(25) Spånudkast
(26) Spændegreb til vilkärlige geringsvinkler (lodret)
(27) Transportsikring
(28) Transportgreb
(29) Spindellås
(30) Justeringsskrue til dybdeanslag
(31) Vinkelviser til geringsvinkel (lodret)
(32) Skala til geringsvinkel (lodret)
(33) Anslagsskrue til 0°-geringsvinkel (lodret)
(35) Monteringssæt "vippebeskyttelsesbøjle"
(36) Forlængerbøjle
(37) Fastgørelsesskrue til forlængerbøjle
(38) Krydsskrue (fastgørelse pendulbeskyttelsesskærm)
(39) Unbrakoskrue til savklingefastgørelse
(40) Spændeflange
(41) Savklinge
(42) Indvendig spændeflange
(43) Vingeskrue til tilpasning af gevindstangens højde
(44) Gevindstang
(45) Hak til standardgeringsvinkler (vandret)
(46) Skruer til ilægningsplade
(47) Unbrakoskruer til anslagsskinne
Angivelserne gælder for en nominel spænding [U] på 230 V. Ved afvige de spændinger og i landespecifikke udførelser kan disse angivelser variere.
Kun for el-værktøj uden startstrømsbegrænsning: Tilkoblingsprocesser bevirker kortvarige spændingsfald. Ved ugunstige netbetingelser kan andre apparater påvirkes negativt. Ved netimpedanser under 0,209 ohm forventes ingen forstyrrelser.
Apparatet opfylder kravene i IEC 61000-3-11 og er underlagt regler om betinget tilslutning. Apparatet kan føre til lejlighedsvise spændingsudsving under ugunstige strømforhold. Apparatets impedans er indstillet til Z_actual = 0,209 .
Brugeren skal sikre, at det tilslutningssted, med impedansen Z_max , hvor apparatet skal tilsluttes, opfylder impedanskravene: Z_actual ≥ Z_max . Hvis Z_max ikke kendes, skal du bestemme Z_max sammen med netleverandøren eller forsyningsmyndighederne.
Stamklingetykkelse mm 1,8–2,8
Boringsdiameter mm 30
Støjinformation
Støjemissionsværdier fundet iht. EN IEC 62841-3-9.
El-værktøjets A-vægtede støjniveau er typisk: Lydtrykniveau 92 dB(A); lydeffektniveau 105 dB(A). Usikkerhed K = 3 dB.
Brug høreværn!
Det støjemissionsniveau, der er angivet i nærværende instruktioner, er blevet målt iht. en standardiseret måleproces, og kan bruges til at sammenligne el-værktøjer. Det er også egnet til en foreløbig vurdering af støjemissionen.
Den angivne støjemissionsværdi repræsenterer de væsentlige anvendelser af el-værktøjet. Hvis el-værktøjet dog anvendes til andre formål, med afvigende indsatsværktøj eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan støjemissionsniveauet afvige. Dette kan føre til en betydelig forøgelse af støjemissionen i hele arbejdstidsrummet.
Til en nøjagtig vurdering af støjemissionen bør der også tages højde for de tider, i hvilke værktøjet er slukket eller godt nok kører, men rent faktisk ikke anvendes. Dette kan føre til en betydelig reduktion af støjemissionsniveauet i hele arbejdstidsrummet.
Montering
Undgå utilsigtet igangsætning af maskinen. Netstikket skal altid være trukket ud, når maskinen monteres og når der arbejdes på el-værktøjet.
Leveringsomfang

Bemærk oversigten over leverancen i starten af brugsanvisningen.
Kontrollér at alle dele, der nævnes i det følgende, er blevet leveret sammen med el-værktøjet, før det tages i brug første gang:
- Unbrakonøgle/stjerneskruetrækker (22)
- Vippebeskyttelsesbøjle (24) med monteringssæt (35) (2 skruer, 2 underlægsskiver, 2 firkantmøtrikker)
Bemærk: Kontrollér el-værktøjet for eventuelle beskadigelser.
Inden fortsat brug af el-værktøjet skal sikkerhedsanordninger eller let beskadigede dele kontrolleres omhyggeligt for at konstatere, om værktøjet kan fungere rigtigt til de formål, det er beregnet til. Kontrollér, at de bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, eller om delene er beskadiget. Alle dele skal være monteret rigtigt og alle betingelser opfyldt for at sikre en fejlfri drift.
Beskadigede beskyttelsesanordninger og dele skal repareres eller udskiftes korrekt på et anerkendt værksted.
Montering af enkeltdele
- Tag alle medleverede dele forsigtigt ud af emballagen.
88 | Dansk
- Fjern al emballagen fra el-værktøjet og det medleverede tilbehør.
Montering af vippebeskyttelsesbøjle (se billede A)
Før el-værktøjet bruges første gang, skal du montere vippebeskyttelsesbøjlen (24).
Brug monteringssættet "Vippebeskyttelsesbøjle" (35) til monteringen.
- Sæt firkantmøtrikkerne (35) i boringerne (34) i grundpladen.
- Sæt underlægsskiverne (35) på monteringsskruerne (35), og skru vippebeskyttelsesbøjlen (24) i de isatte møtrikker med dem.
Fjern aldrig vippebeskyttelsesbøjlen. Uden vippebeskyttelse står el-værktøjet ikke sikkert og kan især vippe ved savning af maksimale geringsvinkler.
Montering af forlængerbøjle (se billede B)
Lange og tunge emner skal understøttes i den frie ende ved at lægge noget ind under dem eller støtte dem mod noget. Savbordet kan gøres bredere ved at montere forlængerbøjler både til højre og venstre for el-værktøjet.
- Skub forlængerbøjlerne (36) på begge sider af el-værktøjet helt ind i de passende boringer (16).
- Spænd monteringsskruerne (37) til sikring af forlængerbøjlerne.
Stationær eller fleksibel montering
For at sikre en sikker håndering skal el-værktøjet monteres på en lige og stabil arbejdsflade (f.eks. værktøjsbænk), før det tages i brug.
Montering på en arbejdsflade (se billede C1-C2)
- Fastgør el-værktøjet på arbejdsfladen med en egnet skru- eforbindelse. Hertil benyttes boringerne (14).
eller
- Spænd el-værktøjets fødder fast på arbejdspladen med almindelige skruetvinger.
Montering på et Bosch-arbejdsbord
GTA-arbejdsbordene fra Bosch sikrer, at el-værktøjet står stabilt på ethvert underlag takket være de højdejusterbare fødder. Emneunderlagene på arbejdsbordene bruges til at understøtte lange emner.
Læs alle advarselshenvisninger og instruktioner, der følger med arbejdsbordet. I tilfælde af manglende overholdelse af advarselshenvisningerne og instruktionerne er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
▶ Opstil arbejdsbordet korrekt, før du monterer elværktøjet. Korrekt opstilling af vigtig for at forhindre, at bordet falder sammen.
- Monter el-værktøjet i transportposition på arbejdsbordet.
Støv-/spånudsugning
Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen.
Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.
- Brug helst en støvopsugning, der egner sig til materialet.
- Sørg for god udluftning af arbejdspladsen.
- Det anbefales at bære åndeværn med filterklasse P2.
Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.
▶ Undgå at der samler sig støv på arbejdspladsen. Støv kan let antænde sig selv.
Støv-/spånopsugningen kan blive blokeret af støv, spåner eller brudstykker fra emnet.
- Sluk for el-værktøjet, og træk netstikket ud af stikdåsen.
- Vent til savklingen står helt stille.
- Find frem til årsagen til blokeringen og afhjælp den.
Egen opsugning (se billedet D)
Til nem opsamling af spånerne anvendes den medleverede støvpose (19).
- Sæt støvposen (19) på spånudkastet (25).
Støvposen må aldrig komme i berøring med de bevægelige maskindele under savning.
Tøm støvposen rettidigt.
- Kontrollér og rengør altid støvposen efter brug.
For udsugning kan du også tilslutte en støvsugerslange (∅ 35) på spånudkastet (25).
- Forbind støvsugerslangen med spånudkastet (25).
Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.
Skift af savklinge (se billede E1–E3)
Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
▶ Brug beskyttelseshandsker, när savklingen monteres.
Berøring af savklingen er forbundet med kvæstelsesfare. Anvend kun savklinger, hvis max. tilladte hastighed er højere end dit el-værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand. Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847-1.
Brug kun savklinger, der er anbefalet af el-værktøjets producent og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Dette forhindrer overophedning af savtænderne ved savning.
Udskiftning af savklinge
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Tryk på håndtaget (2), og sving pendulbeskyttelsesskærmen (5) bagud til anslag. Hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
- Løsn skruen (38) med den medfølgende stjerneskruetrækker (22), til du også kan svinge pendulbeskyttelsesskærmens fastgørelse tilbage til anslaget.
- Drej unbrakoskruen (39) med den medfølgende unbrakonøgle (22), og tryk samtidig på spindellåsen (29), indtil den går i indgreb.
- Hold spindellåsen (29) nede, og skru skruen (39) ud med uret (venstregevind!).
- Tag spændeflangen (40) af.
- Tag savklingen (41) ud.
Isætning af savklinge
Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på beskyttelsesskærmen!
Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.
- Sæt den nye savklinge på den indvendige spændeflange (42).
- Sæt spændeflangen (40) og skruen (39) på. Tryk på spin-dellåsen (29), indtil den går i indgreb, og spænd skruen mod uret.
- Tryk pendulbeskyttelsesskærmen (5) fremad forneden, til skruen (38) når ind i den pågældende udsparing. Her kan det blive nødvendigt at holde imod med værktøjsarmen på håndgrebet, så pendulbeskyttelsesskærmen forspændes rigtigt.
- Fastgør pendulbeskyttelsesskærmen (5) igen (spænd skrue (38)).
- Tryk på armen (2), og før pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.
▶ Bemærk ved påsætning af spændeflangen, at den brede side skal pege mod savklingen. Ved omvendt monteringsretning kan savklingen ikke spændes.
Brug
Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
Transportsikring (se billede F)
Transportsikringen (27) gør det nemmere at håndtere el-værktøjet, når det transporteres til forskellige arbejdsteder.
Afsikring af el-værktøjet (arbejdsstilling)
- Tryk værktøjsarmen på håndgrebet (3) en smule nedad for at aflaste transportsikringen (27).
- Træk transportsikringen (27) helt ud.
- Før værktøjsarmen langsomt opad.
Bemærk: Sørg under arbejdet for, at transportsikringen ikke er trykket indad, da værktøjsarmen ellers ikke kan svinges indtil den ønskede dybde.
Sikring af el-værktøjet (transportstilling)
- Sving dybdeanslaget indad, så værktøjsarmen kan svinges helt ned vha. håndgrebet (3).
- Tryk på armen (2), og sving samtidigt værktøjsarmen nedad vha. håndgrebet (3), til transportsikringen (27) kan trykkes helt indad.
Nu er værktøjsarmen låst sikkert til transport.
Arbejdsforberedelse
For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.
Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.
Forskydning af anslagsskinne (se billede G)
Ved savning af lodrette geringsvinkler skal du forskyde den justerbare anslagsskinne (17).
- Løsn vingeskruen (21).
- Træk den justerbare anslagsskinne (17) helt ud.
- Spænd vingeskruen (21) igen.
Når du har savet den vertikale geringsvinkel, skal du skubbe den justerbare anslagsskinne (17) tilbage igen (løsn vingeskruen (21); skub anslagsskinnen (17) helt ind; spænd vingeskruen igen).
Fastgørelse af emne (se billede H)
Emnet skal altid være spændt fast for at sikre en optimal arbejdssikkerhed. Bearbejd ikke emner, der er så små, at de ikke kan spændes fast.
- Tryk emnet hårdt mod anslagsskinnerne (6) og (17).
- Stik den medleverede skruetvinge (18) ind i et af de dertil beregnede huller (8).
- Løsn vingeskruen (43), og tilpas skruetvingen til emnet. Spænd vingeskruen igen.
- Spænd gevindstangen (44) forsvarligt, og fastgør derved emnet.
Løsnelse af emne
Indstilling af vandrette geringsvinkler
Indstilling af vandrette standardgeringsvinkler (se billedet I)
For hurtigere og mere præcist at kunne indstille ofte benyttede vandrette geringsvinkler er savbordet forsynet med hak (45):
venstre højre
0^
45^;30^;22,5^;15^15^;22,5^;30^;45^
- Løsn låseknoppen (10), hvis den er spændt.
- Træk i armen (11), og drej savbordet (7), til det ønskede hak til højre eller venstre.
90 | Dansk
- Slip derefter armen. Armen skal falde rigtigt i hak.
- Spænd låseknoppen (10) igen.
Indstilling af vilkårlige vandrette geringsvinkler (se billede I)
Den vandrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra 47° (venstre side) til 52° (højre side).
- Løsn knoppen (10), hvis den er spændt.
- Tryk på håndtaget (11), drej savbordet (7) mod venstre eller højre på låseknoppen, og indstil ved hjælp af vinkelviseren (12) den ønskede vandrette geringsvinkel.
- Spænd knoppen (10) igen.
Indstilling af lodrette geringsvinkler
Den lodrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra 0° (venstre side) til 45° (højre side).
Anslag til vinklerne 0° og 45° benyttes til hurtig og præcis indstilling af ofte benyttede faste positioner.
Indstilling af lodrette standard-geringsvinkler (se billede J)
Til hurtig og præcis indstilling af standardvinklerne er der fabriksindstillede anslagsskruer ((33) og (23)).
- Løsn spændegrebet (26).
- Sving værktøjsarmen på håndgrebet (3) mod højre til anslag (0°) eller mod venstre til anslag (45°).
- Spænd spændegrebet (26) forsvarligt igen.
Indstilling af vilkårlige lodrette geringsvinkler (se billede J)
- Løsn spændegrebet (26).
- Sving værktøjsarmen på håndgrebet (3), til vinkelviseren (31) viser den ønskede lodrette geringsvinkel.
- Hold værktøjsarmen i denne stilling, og spænd spændegrebet (26) igen.
Ibrugtagning
▶ Spænd altid läseknoppen (10)og spændegrebet (26)før savning. Ellers kan savklingen sætte sig fast i emnet.
Tænding (se billede K)
- Maskinen tages i brug ved at trykke på tænd/sluk-kontakten (4) og holde den nede.
Bemærk: Af sikkerhedsgrunde kan tænd/sluk-knappen (4) ikke fastlåses, men skal trykkes ned og holdes nede, så længe saven er i drift.
Kun ved at trykke på håndtaget (2) kan værktøjsarmen føres nedad.
- Til savning skal du både aktivere tænd/sluk-kontakten (4) og trykke på håndtaget (2).
Sluk
- Når du vil slukke, skal du slippe tænd/sluk-knappen (4).
Savning
Generelle savehenvisninger
- Spænd altid låseknoppen (10) og spændegrebet (26) før savning. Ellers kan savklingen sætte sig fast i emnet.
Før savearbejdet startes: Kontroller at savklingen på intet tidspunkt kan berøre anslagsskinnen, skruetvingerne eller andre maskindele. Fjern evt. monterede hjælpeanslag eller tilpas dem efter behov.
Beskyt savklingen mod slag og stød. Udsæt ikke savklingen for tryk fra siden.
Sav kun i emner, som er omfattet af savens tiltænkte brug. Bearbejd ikke skæve emner. Emnet skal altid have en lige kant, som lægges op ad anslagsskinnen.
Lange og tunge emner skal understøttes i den frie ende ved at lægge noget ind under dem eller støtte dem mod noget.
Sørg for, at pendulbeskyttelsesskærmen fungerer korrekt, og at den kan bevæges frit. Når værktøjsarmen føres nedad, skal pendulbeskyttelsesskærmen åbne sig. Når værktøjsarmen føres opad, skal pendulbeskyttelsesskærmen lukke sig over savbladet igen, og når den er helt oppe, skal den låses.
Stil dig ikke på linje med savklingen foran el-værktøjet, men altid forskudt sideværts i forhold til savklingen. Dermed er din krop beskyttet mod et muligt tilbageslag.
- Hold hænder, fingre og arme væk fra den roterende savklinge.
- Kryds ikke hænderne foran værktøjsarmen.
Savning (kapning)
- Spænd emnet fast, så det passer til målene.
- Indstil den ønskede vandrette og/eller lodrette geringsvinkel.
- Indstil højden af justeringsskruen (30), så emnet kan saves helt igennem.
- Tænd for el-værktøjet.
- Tryk på håndtaget (2), og før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (3).
- Sav emnet igennem med jäevn fremføring.
- Sluk el-værktøjet og vent, til savklingen er standset helt.
- Før værktøjsarmen langsomt opad.
Arbejdsvejledning
Tilladte emnemål
Maksimale emner:
| Vandret gerings-vinkel | Lodret gerings-vinkel | Højde x bredde [mm] | |
| ved maks. højde | ved maks. bredde | ||
0^0^89 × 8962 × 130
45^0^86 × 6765 × 91
| Vandret gerings-vinkel | Lodret gerings-vinkel | Højde x bredde [mm] | |
| ved maks. højde | ved maks. bredde | ||
0^45^44× 9532× 130
45°45°44×67 32×91
Minimale emner (= alle emner, der kan spændes fast til venstre eller højre for savklingen med den medfølgende skruetvinge (18): 110 x 130 mm (længde x bredde)
Maksimal skæredybde (0°/0°): 89 mm
Indstilling af dybdeanslag (savning af not) (se billede M)
Justeringsskruen (30) på dybdeanslaget skal drejes med uret, hvis du vil save en not.
- Sving værktøjsarmen med håndgrebet (3) til den position, hvor den ønskede notdybde nås.
- Skru justeringsskruen (30) i urets retning, indtil skrueenden rører anslaget på huset.
- Før værktøjsarmen langsomt opad.
Specielle emner
Når der saves i bøjede eller runde emner, er det vigtigt at sørge for, at disse er særligt godt sikret mod at rutsje væk. På snitlinjen må der ikke være nogen spalte mellem emne, anslagsskinne og savbord.
Fremstil specielle holdere, hvis det skulle være nødvendigt.
Udskiftning af ilægningsplader (se billede N)
Ilægningspladen (9) kan blive slidt, når el-værktøjet har været brugt i længere tid.
Udskift en defekt ilægningsplade.
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Skru skruerne (46) ud med den medfølgende stjerneskruetrækker (22), og tag den gamle ilægningsplade ud.
- Skru ilægningspladen på så langt mod højre som muligt med skruerne (46), så savklingen ikke kommer i berøring med ilægningspladen over hele den længde, hvor den mulige snitbevægelse finder sted.
Bearbejdning af profillister
Profillister kan bearbejdes på to forskellige måder:
| Positionering af emne | Gulvliste Loftsliste |
Prøv altid først den indstillede geringsvinkel (vandret og/eller lodret) på et stykke affaldstræ, før du går rigtigt i gang.
Kontrol og indstilling af grundindstillinger
For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.
Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.
Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.
Indstilling af anslagsskinne
- Anbring el-værktøjet i transportstilling.
- Drej savbordet (7) indtil hakket (45) for 0°. Armen (11) skal falde mærkbart i hak.
- Træk den justerbare anslagsskinne (17) helt ud.
Kontrol (se billede O1)
- Indstil en vinkellære til 90°, og læg den flugtende med savklingen (41) mellem anslagsskinne (6) og savklinge på savbordet (7).
Benet på vinkellæren skal flugte med hele anslagsskinnens længde.
Indstilling (se billede 02)
- Løsn alle unbrakoskruer (47) med den medfølgende unbrakonøgle (22).
- Drej anslagsskinnen (6), til vinkellæren flugter over hele længden.
- Spænd skruerne igen.
Indstilling af den lodrette standardgeringsvinkel 0°
- Stil el-værktøjet i transportstilling.
- Drej savbordet (7) indtil hakket (45) for 0°. Armen (11) skal falde mærkbart i hak.
Kontrol (se billedet P1)
- Indstil en vinkellære til 90°, og stil den på savbordet (7).
Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (41) over hele længden.
Indstilling (se billede P2)
- Løsn spændegrebet (26).
- Løsn kontramøtrikken til anslagsskruen (33) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (13 mm).
- Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
- Spænd spændegrebet (26) forsvarligt igen.
- Spænd derefter kontramøtrikken på anslagsskruen (33) igen.
Hvis vinkelviseren (31) efter endt indstilling ikke er på linje med skalens 0°-mærke (32), skal man løsne skruen (48) med en almindelig stjerneskruetrækker og indstille vinkelviseren langs med 0°-mærket. (se billede R)
Indstilling af den lodrette standardgeringsvinkel 45°
- Anbring el-værktøjet i arbejdsstilling.
- Drej savbordet (7) indtil hakket (45) for 0°. Armen (11) skal falde mærkbart i hak.
- Løsn spændegrebet (26), og sving værktøjsarmen vha. håndgrebet (3) indtil anslaget mod venstre (45°).
Kontrol (se billede Q1)
- Indstil en vinkellære til 45°, og stil den på savbordet (7).
92 | Svensk
Vinkellærens ben skal flugte med savklingen (41) over hele længden.
Indstilling (se billede Q2)
- Løsn kontramøtrikken til anslagsskruen (23) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (13 mm).
- Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
- Spænd spændegrebet (26) forsvarligt igen.
- Spænd derefter kontramøtrikken på anslagsskruen (23) igen.
Hvis vinkelviseren (31) efter endt indstilling ikke er på linje med 45°-mærket på skalaen (32), skal man først kontrollere 0°-indstillingen for den lodrette geringsvinkel og vinkelviseren en gang til. Herefter gentages indstillingen af 45°-geringsvinklen.
Transport (se billede S)
Før el-værktøjet transporteres, skal du gennemføre følgende skridt:
- Anbring el-værktøjet i transportstilling.
- Fjern alle tilbehørsdele, der ikke kan monteres fast på elværktøjet. Ubenyttede savklinger skal, så vidt muligt, opbevares i en lukket beholder, när de transporteres.
- Bær el-værktøjet i transportgrebet (28), eller grib fat i fordybningerne (15) på siden af savbordet.
Brug kun transportanordningerne og aldrig beskyttelsesanordningerne ved transport af el-værktøjet.
Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
El-værktøj og el-værktøjets ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde.
Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el-værktøj for at undgå farer.
Pendulbeskyttelsesskærmen skal altid kunne bevæges frit og lukkes automatisk. Derfor skal området omkring beskyttelsesskærmen altid være rent.
Fjern støv og spåner med trykluft eller en pensel efter hver arbejdsgang.
Tilbehør
Varenummer
Forlængerbøjle 1 619 PA6 916
Savklinger til hårdt træ, kompositmaterialer, plast og ikke-jernholdige metaller
Savklinge 254 x 30 mm, 96 tænder 2 608 640 451
Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Eksplosionstegninger og oplysninger om reservedele finder du også på: www.bosch-pt.com
Bosch-anvendelsesrådgivningsteamet hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til produkter og tilbehørsdele.
Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.
Dansk
Du finder adresser til andre værksteder på:
El-værktøj, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.

Smid ikke el-værktøj ud sammen med det al- mindelige husholdningsaffald!
Gælder kun i EU-lande:
Iht. det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges iht. gældende miljøforskrifter. Ved forkert bortskaffelse kan elektrisk og elektronisk affald have skadelige virkninger på miljøet og menneskers sundhed på grund af den mulige tilstedeværelse af farlige stoffer.
Svensk
Säkerhetsanvisningar
Sikkerhetsanvisninger
For støvavsug kan du også koble en støvsugerslange (∅ 35 mm) til sponutkastet (25).
- Koble støvsugerslangen til sponutkastet (25).
Merknad: Under arbeidet må du passe på at transportsikringen ikke er trykt inn, ellers kan verktøyarmen ikke svinges til ønsket dybde.
Justerskruen (30) til dybdeanlegget må dreies med urviseren hvis du ønsker å sage et spor.
- Sving verktøyarmen med håndtaket (3) til posisjonen der den ønskede dybden på sporet nås.
- Skru justerskruen (30) med urviseren til skrueenden berører stopperen til huset.
- Før verktøyarmen langsomt oppover.
Spesielle emner
Om nødvendig må du lage spesielle holdere.
Elektroverktøy må ikke kastes i vanlig søppel!