BOSCH GCM 8 SJL - Sav

GCM 8 SJL - Sav BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis GCM 8 SJL BOSCH i PDF-format.

📄 463 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice BOSCH GCM 8 SJL - page 99
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om GCM 8 SJL BOSCH

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning GCM 8 SJL - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GCM 8 SJL af mærket BOSCH.

BRUGSANVISNING GCM 8 SJL BOSCH

Sikkerhedsinstrukser

Generelle sikkerhedsanvisninger for el-værktøj

ADVARSEL

Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og spe-

cifikationer, som følger med el-værktøjet. I tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne nedenfor er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.

Opbevar alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger til senere brug.

Betegnelsen "el-værktøj" i advarslerne refererer til dit (ledningsforbundne) el-værktøj tilsluttet lysnettet eller til batteridrevet (ledningsfrit) el-værktøj.

Sikkerhed på arbejdspladsen

▶ Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Rodede eller mørke områder kan medføre ulykker.
Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når el-værktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.

Elektrisk sikkerhed

El-værktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundet el-værktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
▶ Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f. eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
El-værktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængen af vand i el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.
Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til. Du må aldrig bære el-værktøjet i ledningen, hænge el-værktøjet op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten. Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller maskindele, der er i bevægelse. Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
Hvis el-værktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug ned-sætter risikoen for elektrisk stød.
Hvis det ikke kan undgås at bruge el-værktøjet i fugtige omgivelser, skal der bruges et HFI-relæ. Brug af et HFI-relæ reducerer risikoen for at få elektrisk stød.

Personlig sikkerhed

Det er vigtigt at være opmærksom og holde øje med, hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke el-værktøj, hvis du er træt, har indtaget alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader.
Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller. Brug af sikkerhedsudstyr som f. eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
▶ Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømtilførslen

100 | Dansk

og/eller batteriet, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.

Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet startes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
▶ Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår og tøj væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
▶ Selvom du kender værktøjet godt og er vant til at bruge det, skal du alligevel være opmærksom og overholde sikkerhedsanvisningerne. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre alvorlige personskader.

Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj

▶ Undgå overbelastning af el-værktøjet. Brug altid el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.

Brug ikke el-værktøj, hvis afbryderen er defekt. El-værktøj, der ikke kan startes eller stoppes, er farligt og skal repareres.

Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern batteriet, hvis det kan tages af, før el-værktøjet justeres, før skift af tilbehørsdele og før el-værktøjet lægges til opbevaring. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet.

▶ Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med el-værktøjet eller ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte el-værktøjet. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.

▶ Vedligehold el-værktøj og tilbehørsdele. Kontroller, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden el-værktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt el-værktøj.

▶ Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.

Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det

arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.

▶ Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og fri for olie og smørefedt. Hvis håndtag og gribeflader er glatte, kan værktøjet ikke håndteres og styres sikkert, hvis der sker noget uventet.

Service

Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.

Sikkerhedsadvarsler for geringssave

Geringssave benyttes til savning af træ eller trælignende produkter. De kan ikke bruges med slibeskiver til savning af jernholdige materialer som f.eks. stænger, stave, stolper o.l. Slibestøv får bevægelige dele såsom den nederste skærm til at sætte sig fast. Gnister fra slibeskæring vil få den nederste skærm, indlægsskinnen og andre plastdele til at brænde.
Brug altid skruetvinger til at holde emnet, hvis det er muligt. Hvis du støtter emnet med hånden, skal du altid holde hånden mindst 100 mm fra den ene side af savklingen. Brug ikke denne sav til at skære emner, der er for små til at kunne fastspændes sikkert eller holdes med hånden. Hvis du holder hånden for tæt på savklingen, er der større risiko for kvæstelser ved kontakt med savklingen.
Emnet må ikke kunne bevæges sig, og det skal spændes fast eller holdes mod både den justerbare anlægsflade og bordet. Du må ikke føre emnet ind i savklingen eller save frihånds på nogen måde. Emner, der ikke er fastspændt, eller som bevæger sig, kan slynges bort med høj hastighed og forårsage kvæstelser.
▶ Skub saven gennem emnet. Træk ikke saven gennem emnet. For at save skal du løfte savhovedet og trække det over emnet uden at save, starte motoren, presse savhovedet ned og skubbe saven gennem emnet. Savning under træk kan medføre, at savklingen bevæger sig op på toppen af emnet, og klingeenheden med stor kraft slynges mod operatøren.
Læg aldrig hånden over den planlagte savelinje, hverken foran eller bag savklingen. Det er meget farligt at støtte emnet med krydsede hænder, dvs. holde emnet til højre for savklingen med venstre hånd eller omvendt.
Ræk ikke hånden ind over anlægsfladen mindre end 100 mm fra savklingen fra nogen af siderne for at fjerne træstumper eller af andre grunde, mens klingen roterer. Du kan ikke altid se, hvor tæt på din hånd den roterende savklinge befinder sig, og du kan komme alvorligt til skade.
Undersøg emnet, før du saver. Hvis emnet er buet eller skævt, skal du spænde det fast med den buede yderside mod anlægsfladen. Sørg altid for, at der ikke er mellemrum mellem emne, anlægsflade og bord langs med skærelinjen. Bøjede eller skæve emner kan

vride eller flytte sig og føre til blokering på den roterende savklinge under savning. Der bør ikke være søm eller fremmedlegemer i emnet.

Brug ikke saven, før alt værktøj, trækstykker m.m. undtagen emnet er fjernet fra bordet. Små stumper, løse træstykker eller andre genstande kan blive slynget bort med stor kraft, hvis de kommer i kontakt med den roterende savklinge.
Sav kun et emne ad gangen. En stabel med flere emner kan ikke fastgøres eller støttes forsvarligt og kan sætte sig fast i klingen eller bevæge sig under savning.
Sørg for at placere eller montere geringssaven på en plan, stabil arbejdsflade før brug. En plan og stabil arbejdsflade nedsætter risikoen for, at geringssaven bliver ustabil.
Planlæg dit arbejde. Hver gang du ændrer fase- eller geringsvinklen, skal du huske at kontrollere, at den justerbare anlægsflade er indstillet korrekt, så den støtter emnet og ikke berører savklingen eller afskærmningen. Bevæg savklingen gennem et komplet simuleret snit uden at slå værktøjet "TIL" og uden et emne på bordet for at sikre, at savklingen ikke kan komme i berøring med eller beskadige den justerbare anlægsflade.
Sørg for egnet støtte som f.eks. bordudvidelser, savbukke e.l., hvis emnet er længere eller bredere end bordpladen. Emner, der er længere eller bredere end geringssaven, kan vippe hvis de ikke er understøttet forsvarligt. Hvis det savede stykke eller emne vipper, kan det løfte den nederste skærm eller blive slynget ud af den roterende savklinge.
Brug ikke en anden person som erstatning for en bordudvidelse eller som ekstra støtte. Hvis emnet ikke holdes stabilt, kan savklingen sætte sig fast, eller emnet kan bevæge sig under savningen, så du og din medhjælper trækkes ind i den roterende savklinge.
Det afskårne stykke må ikke blokeres eller på nogen måde presses imod den roterende savklinge. Hvis det begrænses, f.eks. ved at bruge længdestop, kan det afskårne stykke blive trykket imod savklingen og slynget bort med stor kraft.
Brug altid en klemme eller en fastgørelsesanordning, der er designet til at give runde materialer som stænger eller rør en forsvarlig støtte. Stænger har en tendens til at rulle under savning, så savklingen "bider" og kan trække emnet med din hånd ind i savklingen.
▶ Lad savklingen komme op på fuld hastighed før kontakt med emnet. Dette reducerer faren for, at emnet slynges ud.
Stands geringssaven, hvis emnet eller savklingen sætter sig fast. Vent, til alle bevægelige dele står stille, og træk så stikket ud af strømkilden og/eller fjern batteriet. Først derefter må du fjerne materialet, der har sat sig fast. Ved fortsat savning med et blokeret emne kan du miste kontrollen over geringssaven eller beskadige den.
Når du har fuldført snittet, skal du slippe kontakten, holde savhovedet nede og vente, til savklingen er

standset, før du fjerner det afskärne stykke. Det er farligt at stikke hånden hen til savklingen, mens den stadig er i bevægelse.

▶ Hold godt fast i håndtaget, hvis du udfører et ufuldstændigt snit, eller du slipper kontakten, før savhovedet er helt nede. Savens bremsekraft kan medføre, at savhovedet pludselig trækkes ned og udgør en risiko for at komme til skade.
▶ Hold arbejdspladsen ren. Materialeblandinger er ekstra farlige. Letmetalstøv kan brænde eller eksplodere.
Anvend ikke uskarpe, revnede, bøjede eller beskadigede savklinger. Savklinger med uskarpe eller forkert indstillede tænder fører til øget friktion, fastklemning af savklingen og tilbageslag, fordi savspalten er for smal.
Brug ikke savklinger af højlegeret hurtigstål (HSSstål). Sådanne savklinger kan let brække.
Brug altid savklinger med dornhuller i den rigtige størrelse og form (rombeformede, runde). Savklinger, der ikke passer til savens monteringsanordninger, vil køre skævt og medføre, at du mister kontrollen.
Erstat ikke den indbyggede laser med en laser af en anden type. Anvendes en anden laser, der ikke passer til dette el-værktøj, kan personer udsættes for fare.
Fjern aldrig snitrester, træspåner osv. fra skæreområdet, mens el-værktøjet kører. Stil altid først værktøjsarmen i hvileposition, før el-værktøjet slukkes.
▶ Berør først savklingen efter arbejdet, när den er kølet helt af. Savklingen bliver meget varm under arbejdet.
▶ Sørg for, at advarselsskilte aldrig gøres ukendelige på el-værktøjet.
Elværktøjet udleveres med et advarselsskilt (se tabelen "Symboler og deres betydning").
Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr, og kig aldrig ind i den direkte eller reflekterede laserstråle. Det kan blænde personer, forårsage ulykker eller beskadige øjnene.
Hvis du får laserstrålen i øjnene, skal du lukke dem med det samme og straks bevæge hovedet ud af stråleområdet.
Brug ikke optisk samlende instrumenter som kikkerter etc. til at undersøge strålingskilden. Det kan skade dine øjne.
▶ Ret aldrig laserstrålen mod personer, som kigger gen- nem en kikkert eller lignende. Det kan skade deres øj- ne.
▶ Foretag aldrig ændringer af laseranordningen. De indstillingsmuligheder, der er beskrevet i brugsanvisningen, kan benyttes uden risiko.

BOSCH GCM 8 SJL - Sikkerhedsadvarsler for geringssave - 1

Symboler

De efterfølgende symboler kan være af betydning for dit elværktøj. Læg mærke til symbolerne og overhold deres betydning. En rigtig forståelse af symbolerne er med til at sikre en god og sikker brug af el-værktøjet.

102 | Dansk

LaserstrålingMå ikke betragtes direkte med teleskopoptikLaser klasse 1M
Hold fingrene væk fra saveområdet, når el-værktøjet kører. Ved kontakt med savklingen er der risiko for kvæstelser.
Brug beskyttelsesmaske.
Brug sikkerhedsbriller.
Brug høreværn. Støjpåvirkning kan føre til tab af hørelse.
Farligt område! Hold helst hænder, fingre eller arme væk fra dette område.
Ved savning af geringsvinkler skal den justerbare anslagsskinne trækkes udad.
Emner skal understøttes i den frie ende med savbordsforlængerne.
Overhold målene på savklingen.Huldiameteren skal passe til værk-tøjsspindlen uden slør. Hvis det er nødvendigt at anvende et re-duktionsstykke, skal du kontrolle-re, at reduktionsstykket er dimen-sioneret til klingens tykkelse og huldiameter samt værktøjsspind-lens diameter. Anvend så vidt mu-ligt reduktionsstykket, som leveres med savklingen.Savklingens diameter skal svare til oplysningerne på symbolet.
Spændearm lukket:Værktøjsarmens indstillede lodrette geringsvinkel holdes.
Spændearm åben:Der kan indstilles lodrette geringsvinkler.

Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.

Vær opmærksom på alle illustrationer i den forreste del af betjeningsvejledningen.

Beregnet anvendelse

El-værktøjet er beregnet til at udføre længde- og tværsnit med lige snitforløb i træ som fast værktøj. Herunder er vandrette geringsvinkler fra -52^ til +60^ samt lodrette geringsvinkler fra -2^ til +47^ mulige. El-værktøjets ydelse er konstrueret til at save i hårdt og blødt træ samt spån- og fiberplader. Det er muligt at save i aluminiumsprofiler og kunststof, hvis der bruges tilsvarende savklinger.

Illustrerede komponenter

Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af el-værktøjet på illustrationssiden.

(1) Trækanordning
(2) Spånudkast
(3) Transportgreb
(4) Justeringsskrue til dybdeanslag
(5) Laserbeskyttelseskappe
(6) Gliderulle
(7) Låseknap til tænd/sluk-knap
(8) Tænd/sluk-kontakt
(9) Håndgreb
(10) Beskyttelsesskærm
(11) Pendulbeskyttelsesskærm
(12) Savklinge
(13) Forlængelse af savbord
(14) Anslagsskinne
(15) Indstillelig anslagsskinne
(16) Savbord
(17) Spændearm til forlængelse af savbord
(18) Skala til geringsvinkel (vandret)
(19) Ilægningsplade
(20) Låseklemme

(21) Knop til indstilling af geringsvinkler (vandret)

(22) Arm til indstilling af geringsvinkel (vandret)

(32) Låseskrue til trækanordning

(33) Unbrakonøgle (5 mm)

(35) Længdeanslag ^A)

(36) Transportsikring

(37) Laser-advarselsskilt

(38) Tænd/sluk-knap for laser (skærelinjemarkering)

(39) Spændearm til vilkårlige geringsvinkler (lodret)

(44) Unbrakoskrue til savklingefastgørelse

(45) Spændeflange

(46) Indvendig spændeflange

(47) Låseskrue til den indstillelige anslagsskinne

(48) Gevindstang

(49) Udgangsåbning laserstråling

(50) Skruer til ilægningsplade

(51) Låseskrue til længdeanslag ^A

(52) Klemskrue til længdeanslag ^4

(53) Stilleskrue til laserpositionering (parallelitet)

(60) Afdækning af laserlinse

A) Tilbehør, som er illustreret og beskrevet i betjeningsvejledningen, er ikke indeholdt i leveringen. Det fuldstændige tilbehør findes i vores tilbehørsprogram.

Tekniske data
Kap-/geringssav GCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL

Varenummer3 601 M19 161 3 601 M19 1.. 3 601 M19 1C1 3 601 M19 1813 601 M19 1B13 601 M19 1K13 601 M19 1413 601 M19 1L1
Nominel optagen effektW 1250 1600 1250 1400 1600
Omdrejningstal, u-belasteto/min 5600 5600 5600 5600 5600
Startstrømsbe-grænsning● ● ● ● ●
Lasertype nm 650 650 650 650 650
mW < 0,39 < 0,39 < 0,39 < 0,39 < 0,39
Laserklasse 1M 1M 1M 1M 1M
Divergens laser-linjemrad(360°-gradersvinkel)1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Vægt svarer til EP-TA-Procedure01:2014kg 17,3 17,3 17,3 17,3 17,3
Beskyttelsesklas-se☐ / II / II / II / II / ☑
Mål på egnede savklinger
Savklingediametermm 216 216 216 216 216

Bosch Power Tools 1 609 92A 4D3 | (30.08.2018)

104 | Dansk

Angivelserne gælder for en nominel spænding [U] på 230 V. Ved afvigende spændinger og i landespecifikke udførelser kan disse angivelser variere.

Støjinformation

Støjemissionsværdier fundet iht. EN 62841-3-9.

El-værktøjets A-vægtede støjniveau er typisk: Lydtryksni-veau 99 dB(A); lydeffektniveau 112 dB(A). Usikkerhed K = 3 dB.

Brug høreværn!

Det støjemissionsniveau, der er angivet i nærværende instruktioner, er blevet målt iht. en standardiseret måleproces, og kan bruges til at sammenligne el-værktøjer. Det er også egnet til en foreløbig vurdering af støjemissionen.

Den angivne støjemissionsværdi repræsenterer de væsentlige anvendelser af el-værktøjet. Hvis el-værktøjet dog anvendes til andre formål, med afvigende indsatsværktøj eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan støjemissionsniveauet afvige. Dette kan føre til en betydelig forøgelse af støjemissionen i hele arbejdstidsrummet.

Til en nøjagtig vurdering af støjemissionen bør der også tages højde for de tider, i hvilke værktøjet er slukket eller godt nok kører, men rent faktisk ikke anvendes. Dette kan føre til en betydelig reduktion af støjemissionsniveauet i hele arbejdstidsrummet.

Montering

▶ Undgå utilsigtet igangsætning af maskinen. Netstikket skal altid være trukket ud, når maskinen monteres og når der arbejdes på el-værktøjet.

Leveringsomfang

Kontrollér at alle dele, der nævnes i det følgende, er blevet leveret sammen med el-værktøjet, før det tages i brug første gang:

- Kap-/geringssav med monteret savklinge

- Skruetvinge (28)

- Unbrakonøgle (33)

Bemærk: Kontrollér el-værktøjet for eventuelle beskadigelser.

Inden fortsat brug af el-værktøjet skal sikkerhedsanordninger eller let beskadigede dele kontrolleres omhyggeligt for at konstatere, om værktøjet kan fungere rigtigt til de formål, det er beregnet til. Kontrollér, at de bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, eller om delene er beskadiget. Alle dele skal være monteret rigtigt og alle betingelser opfyldt for at sikre en fejlfri drift.

Beskadigede beskyttelsesanordninger og dele skal repareres eller udskiftes korrekt på et anerkendt værksted.

Stationær eller fleksibel montering

For at sikre en sikker håndering skal el-værktøjet monteres på en lige og stabil arbejdsflade (f.eks. værktøjsbænk), før det tages i brug.

Montering på en arbejdsflade (se billeder a1-a2)

- Fastgør el-værktøjet på arbejdsfladen med en egnet skru- eforbindelse. Hertil benyttes boringerne (26).

eller

- Spænd el-værktøjets fødder fast på arbejdspladen med almindelige skruetvinger.

Montering på et Bosch-arbejdsbord

GTA-arbejdsbordene fra Bosch støtter el-værktøjet på enhver undergrund vha. højdejusterbare fødder. Emneunderlagene på arbejdsbordene bruges til at understøtte lange emner.

Læs alle advarselshenvisninger og instruktioner, der følger med arbejdsbordet. I tilfælde af manglende overholdelse af advarselshenvisningerne og instruktionerne er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.

▶ Opstil arbejdsbordet korrekt, før du monterer elværktøjet. Korrekt opstilling af vigtig for at forhindre, at bordet falder sammen.

- Montér el-værktøjet i transportpositionen på arbejdsbordet.

Fleksibel opstilling (ikke anbefalet!) (se billede a3)

Hvis det mod forventning ikke skulle være muligt at montere el-værktøjet på et jævnt og stabilt arbejdsunderlag, kan du alternativt opstille det med vippebeskyttelse.

Uden vippebeskyttelse er el-værktøjet ikke sikkert og kan vippe, især ved savning af maksimale vandrette og/eller lodrette geringsvinkler.

- Drej vippebeskyttelsen (23) så langt ind eller ud, at elværktøjet lige akkurat står på arbejdsfladen.

Støv-/spånudsugning

Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen.

Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.

- Brug helst en støvopsugning, der egner sig til materialet.

- Sørg for god udluftning af arbejdspladsen.

- Det anbefales at bære åndeværn med filterklasse P2.

Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.

▶ Undgå at der samler sig støv på arbejdspladsen. Støv kan let antænde sig selv.

Støv-/spånopsugningen kan blive blokeret af støv, spåner eller brudstykker fra emnet.

- Sluk for el-værktøjet, og træk elstikket ud af stikdåsen.

- Vent til savklingen står helt stille.

- Find frem til årsagen til blokeringen og afhjælp den.

For udsugning kan du også tilslutte en støvsugerslange (∅ 35 mm) på spånudkastet (2).

- Forbind støvsugerslangen med spånudkastet (2).

Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.

Udskiftning af savklinge (se billederne b1-b4)

▶ Brug beskyttelseshandsker, när savklingen monteres.

Berøring af savklingen er forbundet med kvæstelsesfare.

Anvend kun savklinger, hvis maks. tilladte hastighed er højere end dit el-værktøjs omdrejningstal i ubelastet tilstand.

Brug kun savklinger, der svarer til de tekniske data, der er angivet i denne vejledning, og som er kontrolleret og mærket tilsvarende iht. EN 847-1.

Brug kun savklinger, der er anbefalet af el-værktøjets producent og som er egnet til det materiale, der skal bearbejdes.

Dette forhindrer overophedning af savtænderne ved savning.

Udskiftning af savklinge

- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.

- Drej unbrakoskruen (44) med unbrakonøglen (5 mm) (33), og tryk samtidig på spindellåsen (43), indtil den går i indgreb.

- Hold spindellåsen (43) nede, og drej skruen (44) ud med uret (venstregevind!).

- Tag spændeflangen (45) af.

- Sving pendulbeskyttelsesskærmen (11) bagud til anslaget.

- Hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position, og udtag savklingen (12).

- Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.

Isætning af savklinge

Alle dele rengøres før isætning, hvis det er nødvendigt.

Forskydning af anslagsskinne

(se billederne C-D)

  • Sving pendulbeskyttelsesskærmen (11) bagud. Hold pendulbeskyttelsesskærmen i denne position.
  • Anbring den nye savklinge på den indvendige spændeflange (46).
    Savklingen skal anbringes på en sådan måde, at tændernes skæreretning (pilretning på savklinge) er i overensstemmelse med pilretningen på beskyttelsesskærmen!
  • Før langsomt pendulbeskyttelsesskærmen ned igen.
  • Sæt spændeflangen (45) og unbrakoskruen (44) på. Tryk på spindellåsen (43), indtil den går i indgreb, og spænd skrue mod uret.

Brug

Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.

Transportsikring (se billede A)

Transportsikringen (36) gør det nemmere at håndtere el-værktøjet, når det transporteres til forskellige brugssteder.

Afsikring af el-værktøjet (arbejdsstilling)

  • Tryk værktøjsarmen på håndgrebet (9) en smule nedad for at aflaste transportsikringen (36).
  • Træk transportsikringen (36) helt ud.
  • Før værktøjsarmen langsomt opad.

Sikring af el-værktøjet (transportstilling)

  • Løsn låseskruen (32), hvis den er spændt. Træk værktøjsarmen helt frem, og spænd låseskruen igen.
  • Skru justeringsskruen (4) helt op.
  • For at låse savbordet (16) skal du også spænde låseknappen (21).
  • Før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (9).
  • Før værktøjsarmen så langt ned, at transportsikringen (36) kan trykkes helt ind.

Arbejdsforberedelse

Forlængelse af savbord (se billede B)

Lange emner skal understøttes i den frie ende ved at lægge noget ind under dem eller støtte dem mod noget.

Savbordet kan gøres større til højre eller venstre vha. savbordsforlængelse (13).

  • Klap klemhåndtaget (17) opad.
  • Træk savbordsforlængelsen (13) ud til den ønskede længde.
  • Tryk klemhåndtaget (17) nedad igen for at fastgøre savbordsforlængeren.

Ved savning af geringsvinkler skal du alt efter snitretningen trække den venstre eller højre justerbare anslagsskinne (15) udad eller fjerne den helt.

106 | Dansk

Lodret gerings-vinkelVandret gerings-vinkel
-2^ - 47^ (venstre) ≤ 44^ (venstre)– Løsn låseskruen (47).– Træk den venstre justerbare anslagsskinne (15) helt ud.
-2^ - 47^ (venstre) ≥ 45^ (venstre)– Løsn låseskruen (47).– Træk den venstre justerbare anslagsskinne (15) helt ud.– Løft den justerbare anslagsskinne væk opad.– Fjern låseskruen (47).
-2^ - 47^ (venstre) ≤ 44^ (højre)– Løsn låseskruen (47).– Træk den højre justerbare anslagsskinne (15) helt ud.
-2^ - 47^ (venstre) ≥ 45^ (højre)– Løsn låseskruen (47).– Træk den højre justerbare anslagsskinne (15) helt ud.– Løft den justerbare anslagsskinne væk opad.– Fjern låseskruen (47).

Fastgørelse af emne (se billedet E)

Emnet skal altid være spændt fast for at sikre en optimal arbejdssikkerhed.

Bearbejd ikke emner, der er så små, at de ikke kan spændes fast.

  • Stik den medleverede skruetvinge (28) ind i et af de dertil indrettede huller (34).
  • Tilpas skruetvingens gevindstang (48) til emnets højde.
  • Spænd gevindstangen (48) forsvarligt, og fastgør derved emnet.

Indstilling af vandrette geringsvinkler

For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug (se "Kontrol og indstilling af grundindstillinger", Side 108).

Indstilling af vandrette standardgeringsvinkler (se billede F)

Savbordet er udstyret med hak (25) for hurtigere og mere præcist at kunne indstille ofte benyttede geringsvinkler:

venstre højre

45°; 31,6°; 22,5°; 15° 15°; 22,5°; 31,6°; 45°; 60°
- Løsne knoppen (21), hvis den skulle være spændt.
- Træk i armen (22), og drej savbordet (16), til det ønske-de hak til højre eller venstre.
- Slip derefter armen. Armen skal falde rigtigt i hak.
- Spænd knoppen (21) igen.

Indstilling af vilkårlige vandrette geringsvinkler (se billede G)

Den vandrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra 52° (venstre side) til 60° (højre side).

- Løsne knoppen (21), hvis den skulle være spændt.

  • Træk i armen (22), og tryk samtidig på låseklemmen (20), til den går i indgreb i den dertil beregnede not. Derved kan savbordet bevæges frit.
  • Drej savbordet (16) til højre eller venstre med knoppen, til vinkelviseren (24) viser den ønskede geringsvinkel.

For vandrette geringsvinkler over 45°:

Træk savbordsforlængelsen (13) helt ud (se "Forlængelse af savbord (se billede B)", Side 105).

  • Spænd knoppen (21) igen.
  • For at løsne armen (22) igen (til indstilling af vandrette standardgeringsvinkler) skal du trække armen opad. Låseklemmen (20) springer tilbage i sin oprindelige position, og armen (22) kan igen gå i indbrev i hakkene (25).

Indstilling af lodrette geringsvinkler

For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug (se "Kontrol og indstilling af grundindstillinger", Side 108).

Indstilling af lodrette standard-geringsvinkler (se billedet H)

Anslag til vinklerne 0°, 45°, 22,5° og 33,9° benyttes til hurtig og præcis indstilling af ofte benyttede lodrette geringsvinkler.

- Løsn spændearmen (39).

- Indstil anslagene (29)eller (42) på følgende måde:

Lodret gerings-vinkelAnslag Indstilling
(42)Skub anslaget helt mod højre
45°(29)Drej anslaget helt fremad
22,5°(29)Drej anslaget ind til midten
33,9°(29)Drej anslaget bagud
  • Drej værktøjsarmen i den ønskede position med håndgrebet (9).
  • Spænd spændearmen (39) igen.

Indstilling af vilkårlige lodrette geringsvinkler

Den lodrette geringsvinkel kan indstilles i et område fra -2° til +47°.

  • Løsn spændearmen (39).
  • Drej anslaget (29) helt bagud, og træk anslaget (42) helt frem. Dermed kan der drejes i hele området.
  • Drej værktøjsarmen til venstre eller højre med håndgrebet (9), indtil vinkelviseren (41) viser den ønskede lodrette geringsvinkel.
  • Hold værktøjsarmen i denne position, og spænd spændearmen (39)igen.

Ibrugtagning

- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. El-værktøj til 230 V kan også tilsluttes 220 V.

Start (se billedet I)

- I forbindelse med ibrugtagning af el-værktøjet skal du først skubbe låseknappen (7) frem til midten og derefter trykke tænd/sluk-knappen (8) ind og holde den inde.

Bemærk: Af sikkerhedsgrunde kan tænd/sluk-knappen (8) ikke fastlåses, men skal trykkes ned og holdes nede, så længe saven er i drift.

Sluk

- Når du vil slukke, skal du slippe tænd/sluk-knappen (8).

Startstømsbegrænsning

Den elektroniske startstrømsbegrænsning begrænser ydelsen, når el-værktøjet tændes, og muliggør driften til en 16 A-sikring.

Bemærk: Kører el-værktøjet med fuldt omdrejningstal umiddelbart efter start, fungerer startstrømbegrænsningen ikke. El-værktøjet skal omgående sendes til kundeservice, adresser (se "Kundeservice og anvendelsesrådgivning", Side 110).

Arbejdsvejledning

Generelle savehenvisninger

▶ Spænd altid knoppen (21)og klemarmen (39)godt før savning. Ellers kan savklingen sætte sig fast i emnet.

Før savearbejdet startes: Kontroller at savklingen på intet tidspunkt kan berøre anslagsskinnen, skruetvingerne eller andre maskindele. Fjern evt. monterede hjælpeanslag eller tilpas dem efter behov.

Beskyt savklingen mod slag og stød. Udsæt ikke savklingen for tryk fra siden.

Bearbejd ikke skæve emner. Emnet skal altid have en lige kant, som lægges op ad anslagsskinnen.

Lange og tunge emner skal understøttes i den frie ende ved at lægge noget ind under dem eller støtte dem mod noget.

Sørg for, at pendulbeskyttelsesskærmen fungerer, som den skal, og at den kan bevæges frit. Når værktøjsarmen føres nedad, skal pendulbeskyttelsesskærmen åbne sig. Når værk-

tøjsarmen føres opad, skal pendulbeskyttelsesskærmen lukke sig over savbladet igen, og når den er helt oppe, skal den låses.

Markering af snitlinje (se billedet J)

En laserstråle viser dig savklingens snitlinje. Derved kan du positionere emnet, der skal saves i, nøjagtigt, uden at pendulbeskyttelsesskærmen skal åbnes.

  • Tænd først laserstrålen med kontakten (38).
  • Positionér din markering på emnet ved laserlinjens højre kant.

Bemærk: Kontrollér før savning, om snitlinjen stadig vises korrekt (se "Justering af laser", Side 108). Laserstrålen kan blive forskubbet i forbindelse med intensivt brug (f.eks. som følge af vibrationer).

Operatørens position (se billede K)

Stil dig ikke på linje med savklingen foran el-værktøjet, men altid forskudt sideværts i forhold til savklingen. Dermed er din krop beskyttet mod et muligt tilbageslag.

  • Hold hænder, fingre og arme væk fra den roterende sav-klinge.
  • Kryds ikke hænderne foran værktøjsarmen.

Tilladte emnemål

Maksimale emner:

Vandret gerings-vinkelLodret gerings-vinkelHøjde x bredde [mm]
0^ 0^ 70 × 312
45^ (højre/ven-stre) 0^ 70 × 225
0^ 45^ 45 × 312
45^ (venstre) 45^ 45 × 225
45^ (højre) 45^ 45 × 225

Minimale emner (= alle emner, der kan spændes fast til venstre eller højre for savklingen med den medfølgende skruetvinge (28)): 100 x 40 mm (længde x bredde)

Maks. skæredybde (0°/0°): 70 mm

Udskiftning af ilægningsplader (se billede L)

De røde ilægningsplader (19) kan blive slidte, når el-værktø-jet har været brugt i længere tid.

Udskift defekte ilægningsplader.

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Skru skruerne (50) ud med unbrakonøglen (4 mm), og tag de gamle ilægningsplader ud.
  • Læg den nye højre ilægningsplade i.
  • Fastskru ilægningspladen så langt til højre som muligt med skruerne (50), så savklingen ikke kommer i berøring med ilægningspladen over den længde, hvor den mulige trækbevægelse finder sted.
    – Gentag arbejdsskridtene tilsvarende med den nye venstre ilægningsplade.

108 | Dansk

Savning

▶ Spænd altid knoppen (21)og klemarmen (39)godt før savning. Ellers kan savklingen sætte sig fast i emnet.

Savning uden trækbevægelse (kapning) (se billeder M)

  • Til savning uden trækbevægelse (små emner) skal du løsne låseskruen (32), hvis den er spændt. Skub værktøjsarmen til anslag i retning mod anslagsskinnen (14), og spænd låseskruen (32) igen.
  • Indstil den ønskede vandrette og/eller lodrette geringsvinkel efter behov.
  • Spænd emnet, så det passer til målene.
  • Tænd for el-værktøjet.
  • Før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (9).
  • Sav emnet igennem med jävn fremføring.
  • Sluk el-værktøjet og vent, til savklingen er standset helt.
  • Før værktøjsarmen langsomt opad.

Savning med trækbevægelse

  • Til savning ved hjælp af trækanordningen (1) (brede emner) skal du løsne justeringsskruen (32), hvis den er spændt.
  • Indstil den ønskede vandrette og/eller lodrette geringsvinkel efter behov.
  • Spænd emnet, så det passer til målene.
  • Træk værktøjsarmen så langt væk fra anslagsskinnen (14), at savklingen befinder sig foran emnet.
  • Tænd for el-værktøjet.
  • Før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (9).
  • Tryk nu værktøjsarmen hen imod anslagsskinnen (14), og sav emnet igennem med jævn fremføring.
  • Sluk el-værktøjet og vent, til savklingen er standset helt.
  • Før værktøjsarmen langsomt opad.

Savning af lige lange emner (se billede N)

For nem savning af lige lange emner kan du benytte længdeanslaget (35) (tilbehør).

Du kan montere længdeanslaget på begge sider af savbordsforlængelsen (13).

  • Løsne låseskruen (51), og klap længdeanslaget (35) hen over klemskruen (52).
  • Spænd låseskruen (51) igen.
  • Indstil savbordsforlængelsen (13) til den ønskede længe de (se "Forlængelse af savbord (se billede B)", Side 105).

Indstilling af dybdeanslag (savning af not) (se billede O)

Dybdeanslaget skal indstilles, när du vil save en not.

  • Sving dybdeanslaget (31) udad.
  • Sving værktøjsarmen i den ønskede position ved hjælp af håndtaget (9).
  • Drej på justeringsskruen (4), til enden på skruen berører dybdeanslaget (31).
  • Før værktøjsarmen langsomt opad.

Specielle emner

Når der saves i bøjede eller runde emner, er det vigtigt at sørge for, at disse er særligt godt sikret mod at rutsje væk. På snitlinjen må der ikke være nogen spalte mellem emne, anslagsskinne og savbord.

Fremstil specielle holdere, hvis det skulle være nødvendigt.

Kontrol og indstilling af grundindstillinger

- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.

For at sikre at saven altid saver præcise snit er det vigtigt at kontrollere el-værktøjets grundindstillinger og evt. indstille det efter intensiv brug.

Dette kræver erfaring og tilsvarende specialværktøj.

Dette arbejde gennemføres hurtigt og pålideligt af en Bosch-servicetekniker.

Justering af laser

Bemærk: El-værktøjet skal være tilsluttet til strømforsyningen, hvis laserfunktionen skal testes.

Betjen aldrig tænd/sluk-knappen, mens laseren justeres (f.eks. ved at bevæge værktøjsarmen). En utilsigtet start af el-værktøjet kan føre til kvæstelser.

- Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.

- Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol (se billede P1)

  • Tegn en lige snitlinje på emnet.
  • Før værktøjsarmen langsomt ned med håndgrebet (9).
  • Positionér emnet på en sådan måde, at savklingens tænder flugter med snitlinjen.
  • Hold emnet fast i denne position, og før værktøjsarmen langsomt opad igen.

- Spænd emnet fast.

- Tænd laserstrålen med kontakten (38).

Laserstrålen skal flugte snitlinjen på emnet over hele længden, også når værktøjsarmen føres nedad.

Indstilling (se billedet P2)

- Drej indstillingsskruen (53) med en egnet skruetrækker, indtil laserstrålen flugter med snitlinjen på emnet i hele dets længde.

En drejning mod venstre bevæger laserstrålen fra venstre til højre, en drejning mod højre bevæger laserstrålen fra højre til venstre.

Indstilling af den lodrette standard-geringsvinkel 0°

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol (se billede Q1)

- Indstil en vinkellære til 90°, og stil den på savbordet (16).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling (se billedet Q2)

  • Løsn spændearmen (39).
  • Skub anslaget (42) helt tilbage.

  • Løsn kontramøtrikken til anslagsskruen (55) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (10 mm).

  • Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændearmen (39) igen.
  • Spænd derefter kontramøtrikken til anslagsskruen (55) igen.

Hvis vinkelviseren (41) ikke er på linje med skalens 0°-mærke efter endt indstilling(40), skal man løsne skruen (54) med en almindelig stjerneskruetrækker og indstille vinkelviseren efter 0°-mærket.

Indstilling af den lodrette standardgeringsvinkel 45°

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.
  • Drej anslaget (29) helt fremad.
  • Løsn spændearmen (39).
  • Sving værktøjsarmen på håndtaget (9) mod venstre, indtil anslagsskruen ligger an mod anslaget (29).

Kontrol (se billedet R1)

- Indstil en vinkellære til 45°, og stil den på savbordet (16).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling (se billedet R2)

  • Løsn kontramøtrikken til anslagsskruen (56) med en almindelig ring- eller gaffelnøgle (10mm).
  • Drej anslagsskruen så langt ind eller ud, at vinkellærens ben flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd spændearmen (39) igen.
  • Spænd derefter kontramøtrikken til anslagsskruen (56) igen.

Hvis vinkelviserne (41) efter endt indstilling ikke er på linje med 45°-mærket på skalaen (40), skal man først kontrollere 0°-indstillingen for den lodrette geringsvinkel og vinkelviserne en gang til. Herefter gentages indstillingen af 45°-geringsvinklen.

Justering af skala til vandrette geringsvinkler

  • Stil el-værktøjet i arbejdsstilling.
  • Drej savbordet (16) indtil hakket (25) for 0°. Armen (22) skal falde mærkbart i hak.

Kontrol: (se billede S1)

- Indstil vinkellæren til 90°, og læg den mellem anslagsskinnen (14) og savklingen (12) på savbordet (16).

Vinkellærens benforlænger skal flugte med savklingen (12) over hele længden.

Indstilling: (se billedet S2)

  • Løsn alle fire indstillingsskruer (58) med en stjerneskruetrækker, og drej savbordet (16) sammen med skalaen (18), indtil benet på vinkellæren flugter med savklingen over hele længden.
  • Spænd skruerne igen.
    Hvis vinkelviseren (24) ikke er på linje med skalens 0°-mærke (18), när indstillingen er færdig, løsnes skruen (57) med

en stjerneskruetrækker, hvorefter vinkelviseren indstilles langs med 0°-mærket.

Før el-værktøjet transporteres, skal du gennemføre følgende trin:

  • Løsn låseskruen (32), hvis den er spændt. Træk værktøjsarmen helt frem, og spænd låseskruen igen.
  • Sørg for, at dybdeanslaget (31) er trykket helt ind, og at justeringsskruen (4) ved bevægelse af værktøjsarmen passer i udsparringen uden at berøre dybdeanslaget.
  • Stil el-værktøjet i transportstilling.
    – Fjern alle tilbehørsdele, der ikke kan monteres fast på elværktøjet. Ubenyttede savklinger skal, så vidt muligt, opbevares i en lukket beholder, när de transporteres.
  • Bind netkablet sammen med velcrobåndet (59).
  • Bær el-værktøjet i transportgrebet (3), eller grib fat i fordybningerne (27) på siden af savbordet.
    Brug kun transportanordningerne og aldrig beskyttelsesanordningerne ved transport af el-værktøjet.

Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
- El-værktøj og el-værktøjets ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde.

Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el-værktøj for at undgå farer.

Pendulbeskyttelsesskærmen skal altid kunne bevæges frit og lukkes automatisk. Derfor skal området omkring beskyttelsesskærmen altid være rent.

Fjern støv og spåner med trykluft eller en pensel efter hver arbejdsgang.

Rengør gliderullen (6) regelmæssigt.

Ved rengøring af laserenheden skal du dreje laserafdækningen (60) udad og fjerne støvet med en pensel (se billede U).

Tilbehør

Varenummer
Skruetvinge 1 609 B04 224
Ilægningsplader 1 609 B03 717
Støvpose 1 609 B05 010
Længdeanslag 1 609 B02 365
Låseskrue længdeanslag 1 609 B00 263
Savklinger til træ og pladematerialer, paneler og lister
Savklinge 216 x 30 mm, 48 tænder 2 608 640 641
Savklinger til plast og ikke-jernholdige metaller

110 | Svensk

Varenummer

Savklinge 216 x 30 mm, 80 tænder 2 608 640 447

Savklinge 216 x 25,4 mm, 80 tænder 2 608 642 993

Savklinge 216 x 30 mm, 60 tænder 2 608 642 133

Savklinge 216 x 25,4 mm, 60 tænder 2 608 642 995

Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Eksplosionstegninger og oplysninger om reservedele finder du også på: www.bosch-pt.com

Bosch-anvendelsesrådgivningsteamet hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til produkter og tilbehørsdele.

Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.

Dansk

El-værktøj, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.

BOSCH GCM 8 SJL - Dansk - 1

Smid ikke el-værktøj ud sammen med det al- mindelige husholdningsaffald!

Gælder kun i EU-lande:

Iht. det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges iht. gældende miljøforskrifter.

Svensk

Säkerhetsanvisningar

Sikkerhetsanvisninger

A) Illustrert eller beskrevet tilbehør inngår ikke i standardleveransen. Det komplette tilbehøret finner du i vårt tilbehørsprogram.

Tekniske data

Kapp- og gjæringssagGCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL GCM 8 SJL
Artikkelnummer3 601 M19 1613 601 M19 1..3 601 M19 1C13 601 M19 1813 601 M19 141
3 601 M19 1B13 601 M19 1L1
3 601 M19 1K1
Opptatt effekt W 1250 1600 1250 1400 1600
Tomgangsturtall o/min 5600 5600 5600 5600 5600
Startstrømbegren sing●●●●●
Lasertype nm 650 650 650 650 650
mW < 0,39 < 0,39 < 0,39 < 0,39 < 0,39
Laserklasse 1M 1M 1M 1M
Avvik laserlinje mrad(360-gradersvinkel)1,01,01,01,0
Vekt i samsvarmed EPTA-Procedure01:2014kg 17,317,317,317,317,3
Kapslingsgrad☐/II☐/II☐/II☐/II☐/II
Mål for egnede sagblad

126 | Norsk

Kapp- og

gjæringssag

For støvavsug kan du også koble en støvsugerslange (∅ 35 mm) til sponutkastet (2).

- Koble støvsugerslangen til sponutkastet (2).

- Sett det nye sagbladet på den indre spennflensen (46).

Lange arbeidsstykker må støttes på den frie enden.

Dybdeanlegget må justeres hvis du skal sage en rille.

Om nødvendig må du lage spesielle holdere.

Elektroverktøy må ikke kastes i vanlig søppel!

Bare for land i EU:

Indholdsfortegnelse Klik på en titel for at få adgang til den
Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : BOSCH

Model : GCM 8 SJL

Kategori : Sav