GCL 2-50 G Professional - Laserpointer BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis GCL 2-50 G Professional BOSCH i PDF-format.
| Produkttype | Krydslinjelaserpointer |
| Mærke | Bosch |
| Model | GCL 2-50 G Professional |
| Kategori | Laserniveauer |
| Strålefarve | Grøn (500-540 nm) |
| Laserklasse | 2 |
| Rækkevidde uden modtager | Ca. 30 m |
| Rækkevidde med modtager | Op til 50 m |
| Nivelleringsnøjagtighed | ± 0,3 mm/m |
| Automatisk nivelleringsområde | ± 4° |
| Rotation | Ikke roterende |
| Strømforsyning | 4 AA-batterier (1,5 V) eller NiMH-akkumulatorer (4× AA) |
| Batterilevetid (alkaliske batterier) | Ca. 12 timer i krydslinjetilstand |
| Beskyttelsesklasse | IP54 (støv- og stænktæt) |
| Mål (L × B × H) | Ca. 145 × 65 × 110 mm |
| Vægt (med batterier) | Ca. 0,72 kg |
| Montering på stativ | Ja, 1/4" gevind |
| Hovedfunktioner | Vandrette og lodrette linjer, krydsfunktion, automatisk nivellering med advarselssignal |
| Vedligeholdelse og rengøring | Tør af med en blød, tør klud. Rengør laserens udgangsvinduer med en vatpind. |
| Sikkerhed | Se ikke direkte ind i laserstrålen. Brug laserbeskyttelsesbriller om nødvendigt. |
| Reservedele og reparationsmuligheder | Standard AA-batterier. Andre dele fås hos Bosch kundeservice. |
| Generelle oplysninger | 2 års garanti. Fremstillet i Kina til Bosch. |
Ofte stillede spørgsmål - GCL 2-50 G Professional BOSCH
Brugerspørgsmål om GCL 2-50 G Professional BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Laserpointer i PDF-format gratis! Find din vejledning GCL 2-50 G Professional - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GCL 2-50 G Professional af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING GCL 2-50 G Professional BOSCH
Sikkerhedsinstrukser

Samtlige anvisninger skal læses og overholdes for at kunne arbejde sikkert og uden risiko med måleværktøjet. Hvis måleværktøjet ikke anvendes i overensstemmelse med
de foreliggende anvisninger, kan funktionen af de integrerede beskyttelsesforanstaltninger i måleværktøjet blive forringet. Sørg for, at advarselsskilte aldrig gøres ukendelige på måleværktøjet. GEM ANVISNINGERNE, OG S∅RG FOR AT LEVERE DEM MED, HVIS MÅLEVÆRKT∅JET GIVES VIDERE TIL ANDRE.
Forsigtig – hvis andre end de her angivne betjenings- eller justeringsanordninger benyttes, eller andre fremgangsmåder udføres, kan der opstå en farlig strå- lingseksposition.
Måleværktøjet udleveres med et laser-advarselsskilt (på billedet af måleværktøjet kendetegnet på grafiksiden).
Er teksten på laser-advarselsskiltet ikke på dit modersmål, klæbes den medleverede etiket på dit sprog oven på den eksisterende tekst, før værktøjet tages i brug første gang.

Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr, og kig aldrig ind i den direkte eller reflekterede laserstråle. Det kan blænde personer, forårsage ulykker eller beskadige øjnene.
Hvis du får laserstrålen i øjnene, skal du lukke dem med det samme og straks bevæge hovedet ud af stråleområdet.
▶ Foretag aldrig ændringer af laseranordningen.
Brug ikke laserbrillerne som beskyttelsesbriller. Med laserbrillerne kan man lettere få øje på laserstrålen, men de beskytter ikke mod laserstråling.
Brug ikke laserbrillerne som solbriller eller i trafikken. Laserbrillerne giver ikke fuldstændig UV-beskyttelse, og de nedsætter farveopfattelsen.
Sørg for, at reparationer på måleværktøjet kun udføres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig sikkerhed i forbindelse med måleværktøjet.
Lad ikke børn benytte måleværktøjet uden opsyn. De kan utilsigtet blænde personer.
Brug ikke måleværktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. I måleværktøj kan der dannes gnister, som kan antænde støvet eller dampene.

Det magnetiske tilbehør må ikke komme i nærheden af implantater og andet medicinsk udstyr som f.eks. pacemakere eller insulinpumper. Magneterne i tilbehøret danner et magnetfelt, som kan påvirke implantaternes eller det medicinske udstyrs funktion negativt.
Anbring ikke det magnetiske tilbehør i nærheden af magnetiske datamedier og magnetisk følsomt udstyr.
Magneterne i tilbehøret kan forårsage uopretteligt data- tab.
Vær opmærksom på alle illustrationer i den forreste del af betjeningsvejledningen.
Beregnet anvendelse
Måleværktøjet er beregnet til at finde og kontrollere vandrette og lodrette linjer samt lodpunkter. Måleværktøjet kan bruges både indendørs og udendørs.
Illustrerede komponenter
Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af måleværktøjet på illustrationssiden.
(1) Udgangsåbning laserstråling
(2) Batteriindikator
(3) Knap til laser-driftsmåde
(4) Tænd/sluk-knap
(5) Stativholder 1/4"
(6) Styrenot
(7) Låsning af batteridæksel
(8) Batteridæksel
(9) Laseradvarselsskilt
(10) Serienummer
(11) Drejeholder (RM 10) ^A
(12) Føringsskinne
(13) Monteringslanghul
(14) Finindstillingsskrue på drejeholderen
(15) Magnet
(16) Loftsklemme (DK 10) ^A)
(17) Universalholder (BM 1) ^A
(18) Holder (LB 10) ^A)
(19) Lasermodtager ^A)
(20) Laser-mältavle ^A)
(21) Stativ (BT 150) ^A)
(22) Teleskopstang (BT 350) ^A)
(23) Laserbriller ^4
(24) Beskyttelsestaske ^A
A) Tilbehør, som er illustreret og beskrevet i betjeningsvejledningen, er ikke indeholdt i leveringen. Det fuldstændige tilbehør findes i vores tilbehørsprogram.
Tekniske data
| - Standard-laserlinjer 15 m | |
| - Laserlinjer med lasermodtager | 5–50 m |
| - Laserpunkter 10 m | |
| Nivelleringspræcision ^B)C) | |
| - Laserlinjer ±0,3 mm/m | |
| - Laserpunkter ±0,7 mm/m | |
| Selvnivelleringsområde ±4° | |
| Nivelleringstid < 4 s | |
| Driftstemperatur -10°C ... +45 °C | |
| Opbevaringstemperatur -20°C ... +70 °C | |
| Maks. anvendelseshøjde over referencehøjde | 2000 m |
| Relativ luftfugtighed maks. 90 % | |
| Tilsmudsningsgrad iht. IEC 61010-1 | 2 ^D) |
| Laserklasse 2 | |
| Laserlinjer | |
| - Lasertype 500–540 nm, < 10 mW | |
| - C_6 | 10 |
| - Divergens 50 × 10 mrad (360°-vinkel) | |
| Laserpunkter | |
| - Lasertype 500–540 nm, < 1 mW | |
| - C_n | 1 |
| - Divergens | 0,8 mrad (360°-vinkel) |
| kompatibel lasermodtager | LR 7 |
| Stativholder | 1/4" |
| Batterier | 4 × 1,5 V LR6 (AA) |
| Vægt iht. EPTA-Procedure 01:2014 | 0,58 kg |
| Mål (længde × bredde × højde) | |
| - uden holder 126 × 63 × 115 mm | |
| - med drejeholder RM 10 | 145 × 63 × 180 mm |
| Kapslingsklasse | IP 64 |
A) Arbejdsområdet kan forringes af ugunstige omgivelsesbetingelser (f.eks. direkte sollys).
B) ved 20-25°C
C) De angivne værdier forudsætter normale til gunstige omgivelsesbetingelser (f.eks. ingen vibration, ingen tåge, ingen røg, ingen direkte sollys). Efter kraftige temperatursvingninger kan der forekommer nøjagtighedsafvigelser.
D) Der forekommer kun en ikke-ledende tilsmudsning, idet der dog lejlighedsvis må forventes en midlertidig ledeevne forårsaget af tildugning.
Serienummeret (10) på typeskiltet bruges til entydig identifikation af måleværktøjet.
62 | Dansk
Montering
Isætning/skift af batterier
Det anbefales at bruge alkaliske manganbatterier til måleværktøjet.
For at åbne låget til batterirummet (8) skal du trykke låsen (7) opad og tage låget til batterirummet af. Isæt batterierne. Sørg i den forbindelse for, at polerne vender rigtigt som vist på indersiden af batterirummet.
Batterivisningen (2) angiver altid den aktuelle batteristatus. Laserlinjernes skarphed reduceres i takt med, at batterierne aflades.
Når batterierne næsten er tomme, blinker batterivisningen (2) konstant. Laserlinjerne blinker hvert 5. minut i ca. 5 sek. Når batterierne er tomme, blinker laserlinjerne og batterivisningen en gang til, før måleværktøjet slukkes.
Udskift altid alle batterier samtidig. Brug kun batterier fra en og samme producent og med samme kapacitet.
Tag batterierne ud af måleværktøjet, hvis det ikke skal bruges i længere tid. Batterierne kan korrodere og aflade sig selv, hvis de bliver siddende i længere tid.
Brug
Ibrugtagning
▶ Beskyt måleværktøjet mod fugt og direkte sollys.
Udsæt ikke måleværktøjet for ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger. Lad det f.eks. ikke ligge i længere tid i bilen. Ved større temperatursvingninger skal måleværktøjets temperatur først tilpasse sig, og før du fortsætter arbejdet, skal der altid udføres en nøjagtighedskontrol (se "Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet", Side 63).
Ved ekstreme temperaturer eller temperatursvingninger kan måleværktøjets præcision påvirkes.
▶ Undgå, at måleværktøjet udsættes for kraftige stød eller tabes. Hvis måleværktøjet har været udsat for kraftig ydre påvirkning, skal du foretage en nøjagtighedskontrol af det, før du fortsætter arbejdet (se "Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet", Side 63).
Sluk måleværktøjet, når du transporterer det. Ved slukning låses pendulenheden, som ellers kan beskadiges ved kraftige bevægelser.
Tænd/sluk
For at tænde måleværktøjet skal du skubbe tænd/sluk-knappen (4) til positionen "On". Måleværktøjet sender straks efter tænding laserstråler ud af udgangsåbningerne (1).
▶ Ret ikke laserstrålen mod personer eller dyr og ret ikke blikket ind i laserstrålen, heller ikke fra stor afstand.
Måleværktøjet kan altid anvendes med lasermodtageren (19).
Hvis du vil slukke måleværktøjet, skal du skubbe tænd/slukknappen (4) til positionen "Off". Ved stop låses pendulenheden.
Lad ikke det tændte måleværktøj være uden opsyn, og sluk måleværktøjet efter brug. Andre personer kan blive blændet af laserstrålen.
Ved overskridelse af den maks. tilladte driftstemperatur på 45°C slukkes måleværktøjet for at beskytte laserdioden. Efter afkøling er måleværktøjet igen klar til brug og kan tændes på ny.
Automatisk slukning
Hvis der ikke trykkes på en knap på måleværktøjet i ca.
120 min, slukkes måleværktøjet automatisk for at skåne batterierne.
For at tænde måleværktøjet igen efter automatisk frakobling kan man enten først forskyde tænd/sluk-kontakten (4) til position „Off“ og derefter tænde måleværktøjet igen, eller man kan trykke på knappen til laser-driftsmåden (3).
For at deaktivere frakoblingsautomatikken skal du (mens måleværktøjet er tændt) holde laserdriftstypetasten (3) inde i mindst 3 sek. Når frakoblingsautomatikken er deaktiveret, blinker laserstrålerne kort som bekræftelse.
Bemærk: Overskrider driftstemperaturen 45 °C, kan frakoblingsautomatikken ikke mere deaktiveres.
For at aktivere den automatiske frakobling skal du slukke måleværktøjet og tænde det igen.
Driftstilstande
Måleværktøjet har flere driftsmåder, som du altid kan skifte imellem:
- Krydslinje- og punktdrift (se billede A): Måleværktøjet danner en vandret og en lodret laserlinje fremad samt et laserpunkt lodret opad og nedad.
- Vandret drift (se billede B): Måleværktøjet danner en vandret laserlinje.
- Lodret drift (se billede C): Måleværktøjet danner en lodret laserlinje.
Ved positionering af måleværktøjet i rummet vises den lodrette laserlinje på loftet hen over det øverste laserpunkt.
- Punktdrift (se billede D): Måleværktøjet danner et laserpunkt lodret opad og nedad.
For at skifte driftsmåde trykker du på knappen for laser-driftsmåde (3) en eller flere gange, til laserstrålerne vises i den ønskede driftsmåde.
Alle driftsmåder kan anvendes med både nivelleringsautomatik og hældningsfunktion.
Alle driftsmåder egner sig til drift med lasermodtager (19).
Nivelleringsautomatik
Måleværktøjet overvåger hele tiden placeringen under drift. Ved opstilling inden for selvnivelleringsområdet på ±4° arbejder det med nivelleringsautomatik. Uden for selvnivelleringsområdet skifter det automatisk til hældningsfunktionen.
Arbejde med nivelleringsautomatik (se billeder A-D)
Stil måleværktøjet på et fast, vandret underlag, eller fastgør det på drejeholderen (11) eller stativet (21).
Nivelleringsautomatikken udligner automatisk ujævnheder i selvnivelleringsområdet på ±4°. Så snart laserstrålerne lyser vedvarende, er måleværktøjet indnivelleret.
Hvis automatisk nivellering ikke er mulig, f.eks. fordi måleværktøjets ståflade afviger mere end 4° fra vandret, blinker laserlinjerne først 2 s i hurtig takt, derefter flere gange i hurtig takt hvert 5. s. Måleværktøjet befinder sig i hældningsfunktion.
For videre arbejde med nivelleringsautomatik skal du opstille måleværktøjet vandret og afvente selvnivelleringen. Så snart måleværktøjet befinder sig inden for selvnivelleringsområdet på ±4°, lyser laserstrålerne konstant.
Ved rystelser eller positionsændringer under driften nivelleres måleværktøjet igen automatisk. Kontrollér efter nivelleringen laserstrålernes position i forhold til referencepunkterne for at undgå fejl ved en forskydning af måleværktøjet.
Arbejde med hældningsfunktion (se billede E)
Stil måleværktøjet på et egnet underlag. Ved arbejde med hældningsfunktion blinker laserlinjerne først 2 s i hurtig takt, derefter flere gange i hurtig takt hvert 5. s.
I hældningsfunktionen nivelleres laserlinjerne ikke mere og forløber ikke mere nødvendigvis lodret i forhold til hinanden.
Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet
Indvirkninger på nøjagtigheden
Den største indvirkning kommer fra omgivelsestemperaturen. Især temperaturforskelle, der forløber fra gulvet/jorden og opefter, kan afbøje laserstrålen.
Da temperaturlagdelingen er størst tæt på gulvet/jorden, bør du altid montere måleværktøjet på et stativ ved målestrækninger 20 m er derover. Desuden skal måleværktøjet så vidt muligt opstilles midt på arbejdsfladen.
Ud over udefra kommende påvirkninger kan også maskin-specifikke påvirkninger (f.eks. fald eller kraftige stød/slag) resultere i afgivelser. Kontrollér derfor altid nivelleringsnøjagtigheden, før du påbegynder en arbejdsopgave.
Kontrollér altid først højde- samt nivelleringsnøjagtigheden for den vandrette laserlinje og derefter nivelleringsnøjagtigheden for den lodrette laserlinje.
Overskrider måleværktøjet den maksimale afvigelse ved en af kontrollerne, skal det repareres hos en Bosch-kundeservice.
Kontrol af højdenøjagtighed for den vandrette linje
Til kontrollen skal du bruge en fri målestrækning på 5 m på fast underlag mellem to vægge A og B.
- Monter måleværktøjet på et stativ tæt på væggen A, eller opstil det på et fast, jævnt underlag. Tænd for måleværktøjet, og vælg krydslinjetilstand.

- Ret laseren mod den nærmeste væg A, og lad måleværktøjet foretage en indnivellering. Markér midten af punktet, hvor laserlinjerne krydser hinanden på væggen (punkt I).

- Drej måleværktøjet 180°, lad det foretage indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på den modsatte væg B (punkt II).
- Placer måleværktøjet – uden at dreje det – tæt på væggen B, tænd det og det foretag indnivellering.

- Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så laserlinjernes krydsningspunkt præcist rammer det forinden markerede punkt II på væggen B.

64 | Dansk
- Drej måleværktøjet 180° uden at ændre højden. Ret det mod væggen A, så den lodrette laserlinje forløber gennem det allerede markerede punkt I. Lad måleværktøjet foretaget indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på væggen A (punkt III).
- Differencen d mellem de to markerede punkter I og III på væggen A angiver måleværktøjets faktiske højdeafvigelse.
Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne I og III må derfor højst udgøre 3 mm.
Kontrol af nivelleringsnøjagtighed for den vandrette linje
Til kontrollen skal du bruge en fri flade på ca. 5 × 5 m.
- Monter måleværktøjet i midten mellem væggene A og B på et stativ, eller stil det på et fast, jævnt underlag. Tænd for måleværktøjet, og vælg horisontal tilstand. Lad måleværktøjet foretage en indnivellering.

- Markér midten af laserlinjen i 2,5 m afstand fra måleværktøjet på begge vægge (punkt I på væg A og punkt II på væg B).

- Opstil måleværktøjet drejet 180° i 5 m afstand, og lad det foretage indnivellering.
- Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så midten af laserlinjen præcist rammer det forinden markerede punkt II på væggen B.
- Markér på væg A midten af laserlinjen som punkt III (lodret over eller under punkt I). - Differencen d mellem de to markerede punkter I og III på væggen A angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra vandret.
Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne I og III må derfor højst udgøre 3 mm.
Kontrol af nivelleringsnøjagtighed for den lodrette linje
Til kontrollen skal du bruge en døråbning, hvor der (på fast underlag) er mindst 2,5 m plads på hver side af døren.
- Opstil måleværktøjet i 2,5 m afstand fra døråbningen på fast, jævnt underlag (ikke på et stativ). Tænd for måleværktøjet, og vælg vertikal tilstand. Ret laserlinjen mod døråbningen, og lad måleværktøjet foretage indnivellering.

- Markér midten af den lodrette laserlinje på døråbningens gulv (punkt I), i 5 m afstand på den anden side af døråbningen (punkt II) samt ved døråbningens overkant (punkt III).

- Drej måleværktøjet 180°, og opstil det på den anden side af døråbningen direkte bag punkt II. Lad måleværktøjet foretage indnivellering, og juster den lodrette laserlinje, så dens midte forløber nøjagtigt gennem punkterne I og II.
- Markér laserlinjens midte ved døråbningens overkant som punkt IV.
- Differencen d mellem de to markerede punkter og III og IV angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra lodret.
- Mål døråbningens højde.
Den maksimalt tilladte afvigelse beregnes på følgende måde: Dobbelt højde af døråbningen × 0,3 mm/m
Eksempel: Ved en døråbning med højden 2 m må den maksimale afvigelse være
2 × 2 m × ± 0,3 mm/m = ± 1,2 mm. Punkterne III og IV må således højst ligge 1,2 mm fra hinanden.
Kontrollér loddepræcisionen
Til kontrollen skal du bruge en fri målestrækning på fast underlag med en afstand på ca. 5 m mellem gulv og loft.
- Monter måleværktøjet på drejeholderen (11), og stil det på gulvet. Vælg punkttilstand, og lad måleværktøjet foretage indnivellering.

- Markér midten af det øverste laserpunkt på loftet (punkt I). Markér desuden midten af det nederste laserpunkt på gulvet (punkt II).

- Drej måleværktøjet 180°. Placer det, så midten af det nederste laserpunkt ligger på det allerede markerede punkt II. Lad måleværktøjet foretage en automatisk nivellering. Markér midten af det øverste laserpunkt (punkt III).
- Differencen d mellem de to markerede punkter og I og III på loftet angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra lodret.
Den maksimalt tilladte afvigelse beregnes på følgende måde: Dobbelt afstand mellem gulv og loft × 0,7 mm/m.
Eksempel: Ved en afstand mellem gulv og loft på 5 m må den
maksimale afvigelse være
2 × 5 m × ± 0,7 mm/m = ± 7 mm. Punkterne I og III må således højst ligge 7 mm fra hinanden.
Arbejdsvejledning
Brug altid kun laserpunktets/laserlinjens midte til markering. Laserpunktets størrelse og laserlinjens bredde ændres i takt med afstanden.
Arbejde med drejeholder RM 10 (se billeder F-H)
Ved hjælp af drejeholderen (11) kan du dreje måleværktøjet 360° omkring et centralt, altid synligt lodpunkt. Derved kan laserlinjerne justeres præcist uden at ændre måleværktøjets position.
Med finindstillingsskruen (14) kan du justere de lodrette laserlinjer helt nøjagtigt efter referencepunkter.
Sæt måleværktøjet med styrenoten (6) på styreskinnen (12) på drejeholderen (11), og skub måleværktøjet på platformen til anslag.
Træk måleværktøjet af drejeholderen i modsat retning for at skære.
Positioneringsmuligheder for drejeholderen:
- stående på en jævn flade,
- skruet fast på en lodret flade,
- ved hjælp af magneterne (15) på metalliske overflader.
- i forbindelse med loftsklemmen (16) på metalliske loftssli-ster.
Juster drejeholderen (11) groft, før du tænder måleværktøjet.
Arbejde med laser-måltavlen
Laser-måltavlen (20) forbedrer laserstrålens synlighed ved ugunstige betingelser og større afstande.
Den reflekterende halvdel af laser-måltavlen (20) forbedrer laserlinjens synlighed, og takket være den transparente halvdel er laserlinjen også synlig fra bagsiden af laser-måltavlen.
Arbejde med stativ (tilbehør)
Et stativ udgør et stabilt, højdejusterbart måleunderlag. Sæt måleværktøjet med 1/4"-stativholderen (5) på stativets (21) gevind eller på et normalt fotostativs gevind. Skru måleværktøjet fast igen med stativets låseskrue.
Juster stativet groft, før du tænder måleværktøjet.
Fastgør med universalholderen (tilbehør) (se billede N)
Ved hjælp af universalholderen (17) kan du fastgøre måleværktøjet på f.eks. lodrette flader, rør eller magnetiserbare materialer. Universalholderen kan også bruges som gulvstativ og letter højdejusteringen af måleværktøjet.
Juster universalholderen (17) groft, før du tænder måleværktøjet.
Arbejde med holderen LB 10 (tilbehør)
Ved hjælp af holderen (18) kan du fastgøre måleværktøjet på lodrette flader eller magnetiserbare materialer. I kombination med loftsklemmen (16) kan måleværktøjet også justeres i højden.
Juster holderen (18) groft, før du tænder måleværktøjet.
66 | Svensk
Arbejde med lasermodtager (tilbehør) (se billede N)
Ved ugunstige lysforhold (lyse omgivelser, direkte sollys) og på større afstande bruger du lasermodtageren (19) for bedre at kunne finde laserlinjerne.
Alle driftsmåder egner sig til drift med lasermodtager (19).
Laserbriller (tilbehør)
Laserbrillerne filtrerer det omgivende lys fra. Derved fremstår laserens lys lysere for øjet.
Brug ikke laserbrillerne som beskyttelsesbriller. Med laserbrillerne kan man lettere få øje på laserstrålen, men de beskytter ikke mod laserstråling.
Brug ikke laserbrillerne som solbriller eller i trafikken.
Laserbrillerne giver ikke fuldstændig UV-beskyttelse, og de nedsætter farveopfattelsen.
Arbejdseksempler (se billeder I-N)
Eksempler på anvendelsesmuligheder for måleværktøjet finder du på illustrationssiderne.
Hold altid måleværktøjet rent.
Dyp ikke måleværktøjet i vand eller andre væsker.
Tør snavs af med en fugtig, blød klud. Brug ikke rengørings- eller opløsningsmiddel.
Rengør især flader ved laserens udgangsåbning regelmæssigt, og vær opmærksom på fnug.
Opbevar og transportér kun måleværktøjet i beskyttelsestasken (24).
Indsend måleværktøjet i beskyttelsestasken (24) ved behov for reparation.
Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Eksplosionstegninger og oplysninger om reservedele finder du også på: www.bosch-pt.com
Bosch-anvendelsesrådgivningsteamet hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til produkter og tilbehørsdele.
Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.
Dansk
Måleværktøjer, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.

Smid ikke måleværktøjer og batterier ud sammen med husholdningsaffaldet!
Gælder kun i EU-lande:
Iht. det europæiske direktiv 2012/19/EU skal kasseret måleværktøj og iht. det europæiske direktiv 2006/66/EF skal defekte eller opbrugte akkuer/batterier indsamles separat og genbruges iht. gældende miljøforskrifter.
Svensk
Säkerhetsanvisningar

Sikkerhetsanvisninger

A) Illustrert eller beskrevet tilbehør inngår ikke i standardleveransen. Det komplette tilbehøret finner du i vårt tilbehørsprogram.
Tekniske data
| Punkt- og linjelaser GCL 2-50 G | |
| Artikkelnummer | 3 601 K66 M.. |
| ArbeidsområdeA) | |
| - Standardlaserlinjer 15 m | |
| - Laserlinjer med lasermottaker | 5-50 m |
| - Laserpunkter 10 m | |
| NivelleringsnøyaktighetB)(C) | |
| - Laserlinjer ±0,3 mm/m | |
| - Laserpunkter ±0,7 mm/m | |
| Selvnivelleringsområde ±4° | |
| Nivelleringstid < 4 s | |
| Driftstemperatur -10 °C ... +45 °C | |
| Lagringstemperatur -20 °C ... +70 °C | |
| Maks. brukshøyde over referansehøyde | 2000 m |
| Maks. relativ luftfuktighet 90 % | |
| Forurensningsgrad i henhold til IEC 61010-1 | 2D) |
| Laserklasse 2 | |
| Laserlinjer | |
| - Lasertype 500-540 nm, < 10 mW | |
74 | Norsk
Merknad: Hvis driftstemperaturen overskrider 45 °C, kan ikke utkoblingsautomatikken deaktiveres lenger.
2 sekunder og deretter raskt flere ganger hvert 5. sekund.
Feste med universalholderen (tilbehør) (se bilde N)
Måleverktøyet må ikke senkes ned i vann eller andre væsker.