DP55 - Boremaskine SCHEPPACH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis DP55 SCHEPPACH i PDF-format.
| Produkttype | Bænk-søjleboremaskine |
| Mærke | Scheppach |
| Model | DP55 |
| Nominel effekt (S1) | 710 W |
| Maks. effekt (S2 5 min) | 900 W |
| Forsyningsspænding | 220-240 V ~ 50 Hz |
| Tomgangshastighed | 500 - 2600 min⁻¹ |
| Patronens spændekapacitet | 1,5 - 13 mm |
| Maks. boredybde | 70 mm |
| Grundpladens dimensioner | 320 x 305 mm |
| Afstand patron/plade | 280 mm |
| Vægt | 8,3 kg |
| Beskyttelsesklasse | II (dobbelt isolering) |
| Laserklasse | 2 (bølgelængde 650 nm, < 1 mW) |
| Lydtryksniveau | 89,6 dB(A) (usikkerhed 3 dB) |
| Lydeffektniveau | 102,6 dB(A) (usikkerhed 3 dB) |
| Elektronisk hastighedsindstilling | Ja, med + og - taster |
| Krydslaser | Ja, med dedikeret afbryder |
| Digitalt display | Ja (hastighed, tænd/sluk) |
| Dybdeanslag | Ja, justerbar med låsehåndtag |
| Hurtigspændingsanordning | Ja, til emne |
| Parallelanslag | Ja, justerbar |
| Bearbejdelige materialer | Metal, træ, plast, fliser |
| Vedligeholdelse | Regelmæssig rengøring, smøring af bevægelige dele, kontrol af kulbørster |
| Garanti | Lovpligtig, defekte dele udskiftes gratis |
Ofte stillede spørgsmål - DP55 SCHEPPACH
Brugerspørgsmål om DP55 SCHEPPACH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Boremaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning DP55 - SCHEPPACH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. DP55 af mærket SCHEPPACH.
BRUGSANVISNING DP55 SCHEPPACH
5. Säkerhetsanvisningar
Forklaring til symbolerne på maskinen
Symbolerne i denne manual skal henlede din opmærksomhed på eventuelle risici. Det er vigtigt, at du forstår sikkerhedssymbolerne og forklaringerne i forbindelse med symbolerne. Selve advarslerne afhjælper ikke risici og kan ikke erstatte korrekte foranstaltninger til forebyggelse af ulykker.
![]() | Advarsel! Manglende overholdelse er forbundet med livsfare, fare for personskader eller beskadigelse af værktøjet! |
![]() | Læs og overhold brugsanvisningen og sikkerhedsforskrifterne før ibrugtagning! |
![]() | Brug beskyttelsesbriller! |
![]() | Brug høreværn! |
![]() | Brug åndedrætsværn i støvede omgivelser! |
![]() | Undgå betjening med langt, løsthængende hår. Benyt hårnet. |
![]() | Undlad brug af handsker. |
![]() | Kapslingsklasse II (dobbeltisolering) |
![]() ![]() | Pas på! Laserstråling |
![]() | Produktet opfylder gældende EU-direktiver. |
-
Indledning 230
-
Apparatbeskrivelse (fig. 1-6, 11, 12)....230
-
Leveringsomfang 230
-
Tilsigtet brug 231
-
Sikkerhedsforskrifter 231
-
Tekniske data....233
-
Før ibrugtagning .... 234
-
Montering....234
-
Betjening 235
-
Transport....236
-
Rengøring og vedligeholdelse 236
-
Opbevaring 237
-
El-tilslutning 237
-
Bortskaffelse og genbrug 238
-
Afhjælpning af fejl 238
-
Overensstemmelseserklæring 315
1. Indledning
Producent:
Scheppach GmbH
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse og held og lykke med arbejdet med dit nye apparat.
Bemærk:
Iht. den gældende lov om produktansvar hæfter producenten af denne maskine ikke for skader, der opstår på eller i forbindelse med denne maskine i forbindelse med:
- forkert behandling
- manglende overholdelse af betjeningsvejledningen
- reparationer gennemført af tredjemand og/eller af ikke autoriserede fagfolk
- indbygning og udskiftning af ikke originale reserve- dele
- Svigt af det elektriske anlæg som følge af tilsidesættelse af de elektriske forskrifter og VDE-bestemmelserne 0100, DIN 57113 / VDE0113.
Vær opmærksom på følgende:
Læs hele brugsanvisningens tekst igennem før montering og før ibrugtagning.
Formålet med denne brugsanvisning er at gøre det lettere for dig at lære apparatet at kende og benytte det som tilsigtet.
Brugsanvisningen indeholder vigtige oplysninger om, hvordan man bruger apparatet sikkert, professionelt og økonomisk, og hvordan man undgår farer, sparer reparationsomkostninger, reducerer driftsstop og øger apparatets driftssikkerhed og levetid.
Udover sikkerhedsbestemmelserne i denne brugsanvisning skal de forskrifter vedr. brug af apparatet, der måtte gælde i det enkelte land (brugslandet), overholdes til punkt og prikke.
Opbevar brugsanvisningen i nærheden apparatet; pak den ind i en plastikpose, så den er beskyttet mod snavs og fugt. Den skal læses og overholdes nøje af alle betjeningspersoner, før arbejdet startes.
Arbejde på apparatet på kun udføres af personer, der er instrueret i brug af apparatet, og som er informeret om de dermed forbundne farer. Den lovmæssige mindstealder skal overholdes.
Ud over sikkerhedsanvisningerne i denne brugsanvisning og de særlige forskrifter, der gælder i brugslandet, skal de almindeligt anerkendte, tekniske regler, der gælder i forbindelse med brug af træbearbejdningsmaskiner, overholdes.
Vi fraskriver os ethvert ansvar for uheld eller skader, der måtte opstå som følge af manglende overholdelse af denne vejledning og sikkerhedsinstrukserne.
2. Apparatbeskrivelse (fig. 1-6, 11, 12)
- Grundplade
- Hurtigspænder
- Søjle
- Tandstang højdejustering
- Spændegreb højdejustering
- Spændegreb dybdeanslag
- Dybdeanslag
- Håndtag
- Display
- Sluk-kontakt
- Tænd-kontakt
- Betjeningsenhed
12.1 Tast forøg omdrejningstal
12.2 Tast reducer omdrejningstal
12.3 Tænd/Sluk-kontakt krydslinjelaser
12.4 Tænd/Sluk-kontakt betjeningsenhed - Borepatronbeskyttelse
- Borepatron
- Vingeskruer til parallelanslag
- Parallelanslag
- Hurtigspændeskrue
- Viser
- Holdeskrue
- Skala
- Inspektionsflap
3. Leveringsomfang
- 1 boremaskine
• 1 hurtigspænder (2)
• 1 grundplade (1)
• 1 parallelanslag (16)
• 1 håndtag (8)
• 1 Afstandsmuffe (K)
• 1 borepatronbeskyttelse (13)
• 2 skruer 3,0 x 12 (C)
• 1 spændegreb (6)
• 1 unbrakonøgle 4 mm (L)
• 1 borepatronnøgle (G)
• 1 brugsanvisning
• 1 monteringsmateriale (N)
• 1 møtrikker (J)
• 1 unbrakoskrue (B)
4. Tilsigtet brug
Bænkboremaskinen er beregnet til boring i metal, træ, kunststof (plast) og fliser.
Borepatronens spændeområde: 1,5 - 13 mm.
Maskinen er beregnet til gør-det-selv-arbejde. Den er ikke designet til kontinuerlig erhvervsmæssig brug. Maskinen er ikke beregnet til at blive betjent af personer under 16 år. Unge over 16 år må kun benytte maskinen under opsyn. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der er opstået ved ikke-formålsbestemt anvendelse eller forkert betjening.
Vær opmærksom på, at vores maskiner ikke er konstrueret til erhvervsmæssig, håndværksmæssig eller industriel brug. Vi fraskriver os ansvaret, hvis maskinen bruges i erhvervs-, håndværks- eller industrivirksomheder samt til lignende arbejde.
5. Sikkerhedsforskrifter
Generelle sikkerhedsforskrifter for elværktøj
⚠ ADVARSEL! Læs alle sikkerhedsforskrifter, anvisninger, illustrationer og tekniske data, der følger med dette elværktøj. Følges de følgende instruktioner ikke nøje som beskrevet, kan dette føre til elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsforskrifter og anvisninger til fremtidig brug.
Udtrykket "elværktøj", der er anvendt i sikkerhedsforskrifterne, henviser til lysnet-drevne elværktøjer (med lysnetkabel) eller til batteridrevne elværktøjer (uden lysnetkabel).
1. Arbejdspladssikkerhed
a) Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst.
Uorden eller uoplyste arbejdsområder kan føre til ulykker.
b) Arbejd ikke med elværktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj genererer gnister, der kan antænde støv eller dampe.
c) Hold børn og andre personer på afstand, när der arbejdes med elværktøjet. Hvis du bliver distraheret, risikerer du at miste kontrollen over elværktøjet.
2. Elektrisk sikkerhed
a) Elværktøjets tilslutningsstik skal passe til stikkontakten. Stikket må ikke ændres på nogen måde. Undlad brug af adapterstik sammen med elektrisk jordet elværktøj. Uændrede stik og passende stikkontakter mindsker risikoen for at få stød.
b) Undgå kropskontakt med jordede overflader som rør, varmeapparater, komfurer og køleskabe. Der er øget risiko for elektrisk stød, hvis din krop er jordforbundet.
c) Hold elværktøj på afstand af regn og fugt. Indtrængning af vand i et elværktøj øger risikoen for at få stød.
d) Brug ikke kablet utilsigtet til at bære eller ophænge elværktøjet eller til at trække stikket ud af stikkontakten med. Hold kablet på afstand af varme, olie, skarpe kanter eller bevægelige dele af apparatet. Beskadigede eller sammenfiltrede kabler øger risikoen for at få stød.
e) Når du arbejder udendørs med et elværktøj, må du kun bruge forlængerkabler, som også er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerkabel, der er egnet til udendørs brug, reducerer risikoen for at få elektrisk stød.
f) Hvis brug af elværktøjet i fugtigt miljø er uundgåelig, skal der anvendes fejlstrømsrelæ. Brug af fejlstrømafbryder mindsker risikoen for at få stød.
3. Personers sikkerhed
a) Vær opmærksom, vær agtpågivende på, hvad du gør, og arbejd altid fornuftigt med et elværktøj. Brug ikke et elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af narkotika, alkohol eller medikamenter. Et øjebliks uagtsomhed, mens elværktøjet bruges, kan føre til alvorlige personskader.
b) Brug personlige værnemidler og altid beskyttelsesbriller. Brug af personlige værnemidler såsom støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyttelseshjelm eller høreværn, afhængigt af hvad elværktøjet bruges til, mindsker risikoen for per- sonskader.
c) Undgå utilsigtet ibrugtagning. Sørg for, at elværktøjet er slukket, før du tilslutter, opsamler eller bærer det hen til strømforsyningen og/eller batteriet. Hvis du holder fingeren på kontakten, mens du bærer elværktøjet eller tilslutter det til strømforsyningen, kan dette forårsage ulykker.
d) Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden du tilslutter elværktøjet. Værktøj eller nøgler, som måtte befinde sig i en roterende del af apparatet, kan medføre personskader.
e) Undgå unormale kropsholdninger. Sørg for at stå sikkert, og hold altid ligevægten. På denne måde kan du bedre kontrollere elværktøjet, hvis der opstår uventede situationer.
f) Brug egnet tøj. Brug ikke løstsiddende tøj eller smykker. Hold hår, tøj og handsker på afstand af bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår kan blive viklet ind i bevægelige dele.
g) Hvis der kan monteres støvudsugnings- og opsamlingsindretninger, skal man sikre sig, at disse er tilsluttet og bruges rigtigt. Brug af støvudsugning kan mindske faren pga. støv.
h) Forlad dig ikke på falsk sikkerhed, og overskrid ikke sikkerhedsreglerne for elværktøjer, selvom du evt. føler dig fortrolig med elværktøjet efter længere tids brug. Skødesløse handlinger kan føre til alvorlige personskader på en brøkdel af et sekund.
4. Anvendelse og behandling af elværktøjet
a) Overbelast ikke produktet. Til arbejdet skal man benytte det hertil beregnede elværktøj. Du arbejder bedre og mere sikkert med det passende elværktøj i det angivne effektområde.
b) Brug aldrig et elværktøj med defekt kontakt. Et elværktøj, der ikke kan tændes eller slukkes, er farligt og skal repareres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern et uddageligt batteri, før du foretager justeringer på enheden, skifter værktøjsdele eller lægger elværktøjet fra dig. Denne forholdsregel forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
d) Opbevar ubenyttet elværktøj utilgængeligt for børn. Lad ikke personer bruge elværktøjet, som ikke er fortrolige med det, eller som ikke har læst denne vejledning. Elværktøjer er farlige i hænderne på uerfarne personer.
e) Elværktøjer og indsatsværktøjer skal plejes omhyggeligt. Kontrollér med jævne mellemrum, om bevægelige dele fungerer, som de skal, og at de ikke sidder fast, om dele er brækket eller beskadiget på en sådan måde, at elværktøjets funktion er forringet. Få beskadigede dele repareret eller udskiftet, før elværktøjet tages i brug. Mange ulykker skyldes dårligt vedligeholdt elværktøj.
f) Hold skæreværktøj skarpt og rent. Omhyggeligt plejet skæreværktøj med skarpe skærekanter sætter sig mindre hyppigt fast og er lettere at føre.
g) Brug elværktøj, tilbehør, indsatsværktøjer osv. i henhold til disse instruktioner. Tag hensyn til arbejdsvilkårene og den aktivitet, der skal udføres. Brug af elværktøj til andre formål end de tilsigtede kan medføre farlige situationer.
h) Hold greb og gribeflader tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader umuliggør sikker betjening af og kontrol med elværktøjet i uforudsete situationer.
5. Service
a) Elværktøjet må kun repareres af uddannet fagpersonale, og der må kun bruges origina-le reservedele. Dette sikrer, at elværktøjet også fremover er sikker at bruge.
Sikkerhedsforskrifter for boremaskiner
a) Boremaskinen skal sikres. En boremaskine, som ikke er fastgjort korrekt, kan bevæge sig eller vippe, hvilket kan medføre personskader.
b) Emnet skal være fastspændt eller fastgjort på emnesupporten. Undlad at bore i emner, som er for små til at blive sikkert fastspændt. Fastholdning af emnet med hånden kan føre til person-skader.
c) Undlad brug af handsker. Handsker kan hænge fast i roterende dele eller borespåner og dermed forårsage personskader.
d) Hold hænderne på afstand af boreområdet, mens elværktøjet kører. Kontakt med roterende dele eller borespåner kan forårsage personskader.
e) Boreværktøjet skal rotere, inden det føres ind mod emnet. Ellers kan boreværktøjet sætte sig fast i emnet og forårsage uventede bevægelser af emnet og personskader.
f) Hvis boreværktøjet sætter sig fast (blokerer), skal man undlade at presse det længere ned, men i stedet slukke for elværktøjet. Undersøg og afhjælp årsagen til blokeringen. Blokering kan medføre uventet bevægelse af emnet og per- sonskader.
g) Undgå lange borespåner ved at afbryde det nedadgående tryk med jævne mellemrum. Skarpe metalspåner kan blive indfanget og forår-sage personskader.
h) Fjern aldrig borespåner fra boreområdet, mens elværktøjet kører. Man fjerner spåner ved at flytte boreværktøjet væk fra emnet, slukke for værktøjet og vente på, at elværktøjet stopper. Brug redskaber som f.eks. børste eller krog til at fjerne spånerne. Kontakt med roterende dele eller borespåner kan forårsage personskader.
i) Det tilladte omdrejningstal for indsatsværktøjer med nominelt omdrejningstal skal være mindst lige så høj som det maksimale omdrejningstal, der er angivet på elværktøjet. Tilbehør, der roterer hurtigere end tilladt, kan knække og blive slynget bort.

Bemærk: Laserstrålingstråling Kig ikke ind i strålen Laserklasse 2

Beskyt dig og dine omgivelser mod fare for uheld ved at træffe egnede sikkerhedsforanstaltninger!
- Kig ikke direkte ind i laserstrålen med ubeskytte-de øjne.
• Kig aldrig direkte ind i strålen. - Ret aldrig laserstrålen mod reflekterende overflader og personer eller dyr. Også en laserstråle med ringe ydelse kan føre til øjenskader.
- Vær forsigtig - udføres der procedurer, der afviger fra dem, der er angivet her, kan dette føre til en farlig strålingseksponering.
- Åbn aldrig lasermodulet. Dette kan føre til uventet stråleeksponering.
- Laseren må ikke erstattes med en laser af en anden type.
- Laseren må kun repareres af laserproducenten eller af en autoriseret repræsentant.
- Mærkning og placering af advarselsmærkater, se fig. 8 og 9
⚠ ADVARSEL! Dette elværktøj fremstiller et elektromagnetisk felt under driften. Dette felt kan under bestemte omstændigheder forringe aktive eller passive medicinske implantater. For at forringe faren for alvorlige kvæstelser eller kvæstelser med døden til følge anbefales det personer med medicinske implantater at gå til læge og kontakte producenten af det medicinske implantat, før elværktøjet betjenes.
Restrisici
Selv om man betjener elværktøjet forskriftsmæssigt, vil der stadigvæk være restrisici at tage højde for. Følgende farer kan opstå i sammenhæng med elværktøjets design og udførelse:
- Lungeskader, hvis der ikke bruges egnet støvmaske.
- Høreskader, hvis der ikke bruges egnet høreværn.
- Helbredsskader som følge af hånd-arm-vibrationer, hvis maskinen bruges i længere tid eller ikke styres og vedligeholdes korrekt.
6. Tekniske data
Vekselstrømsmotor 220 - 240 V\~ 50 Hz
| Nominel effekt S1 710 Watt | |
| Driftsfunktion S2 5min* 900W | |
| Omdrejningstal i tomgang n_0 | 500 - 2600 min ^-1 |
| Borepatronens spændeområde 1,5 - 13 mm | |
| Boreslaglængde maks. 70 mm | |
| Mål grundplade 320 x 305 mm | |
| Afstand mellem borepatron og bundplade | 280 mm |
| Vægt ca. 8,3 kg | |
| Beskyttelsesklasse | II / ☐ |
| Laserklasse 2 | |
| Bølgelængde laser 650 nm | |
| Effekt laser | < 1 mW |
Forbehold for tekniske ændringer!
* Ved kontinuerlig driftstid på 5 minutter følger en hvileperiode, indtil maskinens temperatur afviger mindre end 2 K (2°C) fra stuetemperaturen.
Emnet skal som minimum have en højde på 3 mm og en bredde på 45 mm. Sørg for, at emnet altid sikres med spændeanordningen.
Støj
Støjværdierne er bestemt i overensstemmelse med EN 62841.
| Lydtryksniveau L_pA | 89,6 dB |
| Usikkerhed K_pA | 3 dB |
| Lydeffektniveau L_WA | 102,6 dB |
| Usikkerhed K_WA | 3 dB |
Brug høreværn.
Støjpåvirkning kan føre til høretab.
De angivne støjemissionsværdier er blevet målt iht. en standardiseret testproces og kan bruges til at sammenligne et elværktøj med et andet.
De angivne støjemissionsværdier kan også bruges til at gennemføre en indledende vurdering af belastningen.
Advarsel:
- Støjemissionsværdierne kan afvige fra den angivne værdi, når elværktøjet rent faktisk bruges, afhængigt af hvordan elværktøjet bruges, og af, hvilken type emne der bearbejdes.
- Forsøg at holde belastningen så lav som mulig. Eksempelvis ved at begrænse arbejdstiden. I denne forbindelse skal der tages højde for alle dele af driftscyklussen (f.eks. tider, hvor elværktøjet er slukket, og tider, hvor det godt nok er tændt, men hvor det kører uden belastning).
7. Før ibrugtagning
- Åbn emballagen, og tag forsigtigt maskinen ud.
- Fjern emballagematerialet samt emballage- og transportsikringer (hvis sådanne findes).
- Kontrollér, om leveringsomfanget er fuldstændigt.
- Kontrollér maskinen og tilbehørsdelene for transportskader.
- Opbevar så vidt muligt emballagen frem til udløbet af garantiperioden.
PAS PÅ
Apparatet og emballeringsmaterialet er ikke legetøj! Børn må ikke lege med plastposer, folie og smådele! Fare for slugning og kvælning!
- Kontrollér maskinen for transportskader. Meld straks evt. skader til den transportvirksomhed, som elværktøjet blev leveret med.
- Lange ledninger (forlængerkabler) skal undgås.
- Brug ikke elværktøjet i fugtige eller våde rum.
- Elværktøjet må kun bruges i egnede rum (god ventilation).
8. Montering
⚠️ Pas på!
Sørg for, at produktet er monteret fuldstændigt før ibrugtagning!
Før maskinen tilsluttes til strømnettet, skal det kontrolleres, at dataene på typeskiltet stemmer overens med tilslutningens netdata.
⚠ Advarsel! Træk altid netstikket ud af stikkontakten, inden der foretages indstillinger på maskinen.
8.1 Montering af grundplade og søjle (fig. 2)
- Skub hurtigspænderen (2) ind over søjlen (3).
- Sæt søjlen (3) ind i grundpladen (1) på en sådan måde, at styretappen i den nederste ende af søjlen (3) indføres i noten i grundpladens (1) holder.
- Spænd de formonterede fastgørelsesskruer (A) fast på bagsiden af grundpladen (1) med unbrakonøglen (L).
8.2 Montering af parallelanslag (fig. 3)
- Skub parallelanslaget (16) ind i noten i grundpladen (1).
- Sørg for, at notstenene flugter i noterne under vingeskruerne for parallelanslaget (15).
- Anbring parallelanslaget (16) i den ønskede position, og spænd vingeskruerne for paralleslaget (15) fast.
8.3 Montering af borepatronbeskyttelse (fig. 2)
- Indsæt borepatronbeskyttelsen (13) i de hertil indrettede boringer i stellet.
- Fastgør borepatronbeskyttelsen (13) ved at skrue skruerne (C) håndfast til.
8.4 Montering af håndtag (fig. 2)
- Fjern den formonterede fastgørelsesskrue (B).
- Skub afstandsmuffen (K) og håndtaget (8) på holderen (D), som vist i Fig. 2.
- Spænd fastgørelsesskruen (B) fast.
8.5 Montering af spændegreb for dybdeanslag (fig. 2)
Monter spændegrebet for dybdeanslaget (6) som vist på fig. 2.
8.6 Montering på en arbejdsflade (fig. 3)
Fastgør maskinen på arbejdsfladen ved at skrue grundpladen (1) fast på arbejdsfladen.
9. Betjening
9.1 Betjening af displayet (fig. 4)
• Tænding/slukning af displayet:
Hold tasten (12.4) inde (i 2-3 sek.), til displayet (9) tænder eller slukker.
- Indstilling af omdrejningstal:
- Tryk på tasten ⓣ for at øge omdrejningstallet (12.1).
• Tænding/slukning af krydslinjelaser:
Ved at trykke på tasten (12.3) kan man tænde eller slukke krydslinjelaseren.
9.2 Højdejustering (fig. 1)
Afhængigt af emnehøjden eller -længden kan man indstille maskinoverdelens position.
-
Hold fast i håndtaget (8).
-
Åbn spændegrebet for højdejustering (5).
-
Bestem maskinoverdelens position med håndtaget (8).
-
Fastlås maskinoverdelens position med spændegrebet for højdejustering (5).
Pas på! I maskinoverdelens nederste position skal man sikre sig, at denne ikke køres ud over mærket.
Fastlås maskinoverdelen i denne position med spæn-degrebet for højdejustering (5). Ellers risikerer man, at der sker skader på føringen.
9.3 Indstilling af boredybde (fig. 1, 11)
-
Løsn spændegrebet på dybdeanslaget (6).
-
Udfør en prøveboring. Så snart den ønskede dybde er nået, spænder man atter spændegrebet for dybdeanslag (6) fast.
-
Dybdeanslaget (7) er nu låst i den ønskede boredybde.
-
Kontrollér derefter dybdeanslagets position. Om nødvendigt løsnes viseren (18) med en stjerne-skruetrækker og sættes i 0°-position på skalaen (20), og holdeskruen (19) spændes fast igen.
9.4 Fastspænding/løsning af værktøj (fig. 4, 7)
Forsigtig! Husk at fjerne borepatronnøglen. Fare for personskade, hvis borepatronnøgle slynges bort.
9.4.1 Fastspænding
- Klap borepatronbeskyttelsen (13) op.
- Indsæt borepatronnøglen (G).
-
Drej borepatronnøglen (G) imod urets retning for at åbne spændemuffen (E).
-
Indsæt indsatsværktøjet (F).
-
Hold indsatsværktøjet (F) fast.
-
Drej borepatronnøglen (G) imod urets retning for at lukke spændemuffen (E) og sikre indsatsværktøjet.
-
Kontrollér, at indsatsværktøjet (F) sidder ordentligt fast.
-
Træk borepatronnøglen (G) af igen.
9.4.2 Løsning
- Klap borepatronbeskyttelsen (13) op.
- Indsæt borepatronnøglen (G).
- Drej borepatronnøglen (G) imod urets retning, til indsatsværktøjet (F) kan tages ud.
- Træk borepatronnøglen (G) af igen.
9.5 Indjustering af emne
- Aktiver krydslinjelaseren via Tænd/Sluk-knappen (12.3).
- Skæringspunktet mellem de to laserlinjer angiver præcist borets midtpunkt.
- Indstil markeringen på emnet på laserkrydset.
9.6 Fastspænding af emne (fig. 6)
Det emne, der skal bearbejdes, skal kunne fastspændes sikkert. Undlad at bearbejde emner, som ikke kan fastspændes.
Udsparingen i hurtigspænderen skal være indjusteret midt i boringen. Ellers kan boret eller borepatronen blive blokeret af hurtigspænderen.
- Positioner emnet ved hjælp af krydslinjelaseren.
- Løsn hurtigspændeskruen (17).
- Lad hurtigspænderen (2) ligge på emnet.
- Drej hurtigspændeskruen (17) i urets retning for at spænde emnet.
- Man løsner hurtigspænderen (2) ved at dreje hurtigspændeskruen (17) imod urets retning.
9.7 Fastspænding af større emner (fig. 6)
-
Løsn vingeskruerne for parallelanslaget (15), og ind- sæt parallelanslaget (16) i noterne i grundpladen.
-
Fastspænd vingeskruerne for parallelanslaget (15).
-
Indjuster emnet i forhold til parallelanslaget (16), og spænd det fast med hurtigspænderen (2).
Advarsel! For emner, der er bredere eller længere end bordoverfladen, skal man sørge for tilstrækkelig afstøtning f.eks. i form af understøtninger eller savbukke.
Emner, som er længere eller bredere end bænkboremaskinens grundplade, kan vippe uden fast understøttelse. Hvis emnet vipper, kan det beskadige borepatronbeskyttelsen eller skæreværktøjet.
9.8 Indstilling af hastighed (fig. 4)
Det rigtige omdrejningstal afhænger af det emne, der skal bearbejdes, og indstilles i forhold til værktøjets diameter.
9.8.1 Elektronisk hastighedsregulering
Ved hjælp af den elektroniske hastighedsregulator kan man indstille hastigheden:
Indstil hastigheden vha. hastighedsregulatoren (12.1/12.2).
Den aktuelle hastighed kan aflæses på displayet (9).

line
| θ | Steel | Wood | | --- | ----- | ---- | | 1 | 2500 | 2500 | | 2 | 2500 | 2500 | | 3 | 2500 | 2500 | | 4 | 2500 | 2500 | | 5 | 2000 | 2000 | | 6 | 1500 | 1500 | | 7 | 1000 | 1000 | | 8 | 750 | 750 | | 9 | 500 | 500 | | 10 | 250 | 250 | | 11 | 100 | 100 | | 12 | 50 | 50 | | 13 | 25 | 25 |9.9 Tænding/slukning (fig. 1)
⚠ Husk at klappe borepatronbeskyttelsen (13) ned, inden boremaskinen tændes.
Tænding: Aktiver strømslutteren (11) for at tænde ma- skinen.
Slukning: Aktiver afbryderen (10) for at slukke maskinen.
⚠ Bemærk: Den hastighed, der er indstillet under en boreproces, gemmes og forbliver indstillet, indtil den ændres, eller indtil elværktøjet kobles fra lysnettet. Efter fornyet tilslutning til strømforsyningen starter elværktøjet med en forudindstillet hastighed på 1500 min ^-1 .
9.10 Boreproces (fig. 1)
- Indjustér emnet, og spænd det fast, som beskrevet i pkt. 9.5.
- Start apparatet, og indstil hastigheden, som beskrevet i pkt. 9.7.
-
Til boring bevæger man håndtaget (8) med ensartet fremføring, til man har opnået den ønskede boredybde. Ved boring af metaller afbryder man fremføringen et kort øjeblik for at bryde spånen.
-
Når man har näet boredybden, drejer man håndtaget (8) tilbage i udgangsposition.
- Sluk for maskinen.
10. Transport
Hold elværktøjet på grundpladen (1), när det skal transporteres.
⚠ Advarsel! Træk lysnetstikket ud, før der foretages indstillings-, vedligeholdelses- eller reparationsarbejde!
Fra tid til anden skal man tørre spåner og støv af maskinen. For at forlænge værktøjets levetid bør man smøre de roterende dele en gang om måneden. Undlad at smøre motoren.
Undgå brug af ætsende midler til rengøring af kunststoffet.
⚠ Arbejde, der ikke er beskrevet i denne driftsvejledning, må kun gennemføres på et autoriseret værksted. Der må kun benyttes originale dele. Lad maskinen køle helt af, inden du påbegynder vedligeholdelses- og rengøringsarbejde.
⚠️ Fare for forbrænding!
Inden hver brug skal man kontrollere maskinen for synlige fejl og mangler såsom løse, slidte eller beskadigede dele, korrekt montering af skruer eller andre dele. Udskift beskadigede dele.
11.2 Rengøring
Undlad brug af rengørings- eller opløsningsmidler. Kemiske stoffer kan angribe maskinens plastdele. Rengør aldrig maskinen under rindende vand.
- Rengør maskinen grundigt efter hver brug.
- Rengør udluftningsåbningerne og maskinens overflader med en blød børste, en pensel eller en klud.
- Fjern evt. spåner, støv og smuds med en støvsuger.
- Husk at smøre bevægelige dele med jævne mellemrum.
Kontrollér kulbørsterne på en ny maskine efter de første 50 driftstimer, eller hver gang der er monteret nye børster. Efter den første kontrol skal kontrollen gentages for hver 10 driftstimer.
Hvis kulstoffet er slidt over en længde på 6 mm, fje- deren eller shunttråden er brændt eller beskadiget, skal begge børster udskiftes. Hvis man efter at have afmonteret børsterne konstaterer, at de er gode nok, kan de genmonteres.
Man vedligeholder kulbørsterne ved at løsne de fire stjerneskruer (M) på inspektionsflappen (som vist i fig. 10) imod urets retning og løfte inspektionsflappen.
Fjern herefter kulbørsterne.
Sæt kulbørsterne ind igen i omvendt rækkefølge.
11.4 Udskiftning af borepatronen (fig. 4/10)
⚠ Advarsel! Træk netstikket ud!
Nødvendigt værktøj (medfølger ikke): 1x gaffelnøgle 27 mm
- Fjern indsatsværktøjet, som beskrevet under 9.3.2.
- Spænd spændemuffen (E) fast ved at dreje borepatronnøglen i urets retning.
- Hold borepatronen fast med den ene hånd, mens du med gaffelnøglen (27 mm) bevæger møtrikken (H) ned i urets retning.
- Så snart borepatronen er løsnet fra akselsædet, kan den tages af.
- Man fastspænder den nye borepatron i omvendt rækkefølge.
Borepatronen må kun udskiftes med borepatroner, som er godkendt af producenten.
Vær opmærksom på, at følgende dele på dette produkt slides som følge af brug eller naturligt slid, og at der er brug for følgende dele som forbrugsmaterialer.
Sliddele*: Kulbørster, bor
* følger ikke nødvendigvis med leverancen!
Reservedele og tilbehør fås hos vores service-center. Dette gøres ved at scanne QR-koden på forsiden.
12. Opbevaring
Apparatet og dets tilbehør skal opbevares mørkt, tørt og frostsikkert og utilgængeligt for børn. Den optimale opbevaringstemperatur er mellem 5 og 30 °C.
Opbevar elværktøjet i den originale emballage.
Tildæk elværktøjet for at beskytte det mod støv eller fugt.
Opbevar brugsanvisningen sammen med elværktøjet.
13. El-tilslutning
Den installerede elmotor er tilsluttet, så den er driftsklar. Tilslutningen opfylder de relevante VDE- og DIN-bestemmelser. Nettilslutningen hos kunden samt den anvendte forlængerledning skal opfylde disse forskrifter.
13.1 Vigtigt
Hvis motoren overbelastes, slår den automatisk fra. Efter en afkølingsfase (varierer tidsmæssigt), kan motoren tændes igen.
13.2 Beskadiget strømtilslutningsledning
Der opstår ofte isoleringsskader på elektriske tilslutningsledninger.
Årsagerne hertil kan være:
- Tryksteder, när tilslutningsledninger trækkes gen- nem vinduer eller døråbninger.
- Knæksteder, när tilslutningsledning fastgøres eller trækkes forkert.
- Skæresteder, når tilslutningsledningen køres over.
- Isolationsskader, när stikket trækkes ud af stikkontakten på væggen.
- Revner pga. ældning af isoleringen.
Sådanne defekte elektriske tilslutningsledninger må ikke anvendes og er livsfarlige pga. isoleringsskaderne. Elektriske tilslutningsledninger skal kontrolleres for skader med jævne mellemrum. Sørg for, at tilslutningsledningen ikke hænger i lysnettet, når den kontrolleres.
Elektriske tilslutningsledninger skal opfylde de relevante VDE- og DIN-bestemmelser. Der må kun anvendes tilslutningsledninger med mærkningen "H05VV-F". Påtryk af typebetegnelsen på tilslutningskablet er et krav.
Hvis det bliver nødvendigt at udskifte tilslutningsledningen, skal dette udføres af producenten eller dennes repræsentant for ikke at bringe sikkerheden i fare.
13.3 Vekselstrømsmotor
- Netspændingen skal være 220 - 240 V\~ 50Hz.
- Forlængerledninger op til en længde på 25 m skal have et tværsnit på 1,5 kvadratmillimeter.
Tilslutning og reparation af elektrisk udstyr må kun forestås af autoriserede elektrikere.
Ved forespørgsler bedes følgende data opgives:
Hvis nettilslutningsledningen til denne maskine bliver beskadiget, skal den erstattes af en særlig tilslutningsledning, der fås hos producenten eller dennes kundeservice.
14. Bortskaffelse og genbrug
Oplysninger om emballage


Emballagematerialerne er genan- vendelige. Emballage skal altid bortskaffes jf. gældende miljøreg- ler.
Oplysninger om loven om brugt elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot)

Brugt elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot) hører ikke til husholdningsaffaldet, men skal indsamles og/eller bortskaffes separat!
- Brugte (genopladelige) batterier, der ikke er permanent installeret i et brugt apparat, skal udtages i intakt tilstand inden aflevering! Sådanne batterier skal bortskaffes i henhold til batteriloven.
- Ejere og/eller brugere af elektriske og elektroniske apparater er juridisk forpligtet til at returnere sådanne efter brug.
-
Slutbrugeren er eneansvarlig for at slette sine personlige oplysninger på det brugte apparat, der skal bortskaffes!
-
Symbolet med den overstregede skraldespand betyder, at brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot) ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffald.
- Brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot) kan afleveres gratis på følgende steder:
- Offentlige bortskaffelses- og/eller indsamlingssteder (f.eks. kommunale genbrugsstationer)
- Salgssteder for elektroniske apparater (fysiske butikker og online), forudsat at forhandleren er forpligtet til at tage sådanne apparater retur - eller tilbyder dette frivilligt.
- Du kan gratis aflevere op til tre brugte elektriske apparater pr. apparattype, med en maksimal kantlængde på 25 centimeter, hos producenten uden først at skulle købe et nyt apparat hos samme, eller du kan aflevere sådanne apparater på et andet autoriseret indsamlingssted i dit nærområde.
- Hvis et nyt elektrisk apparat leveres af producenten til en privat husstand, kan producenten foranledige, at det gamle elektriske apparat afhentes gratis efter anmodning fra slutbrugeren. For at gøre dette skal du kontakte producentens kundeservice.
- Disse erklæringer gælder kun for apparater, der installeres og sælges i landene i EU, og som er underlagt det europæiske direktiv 2012/19/EU. I lande uden for EU kan der gælde forskellige regler for bortskaffelse af brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot).
15. Afhjælpning af fejl
| Fejl Mulig årsag Afhjælpning | ||
| Maskine starter ikke | Motor, kabel eller stik defekt, hus-sikring sprunget | Stikkontakt, nettislutningsledning, ledning,netstik kontrolleres; evt. reparation skal udfø-res af elinstallatør. Kontrol af hussikring |
| Strømslutter/afbryder (11/10)defekt | Reparation forestås af kundeservice | |
| Motor defekt Reparation forestås af kundeservice | ||
| Kraftige vibrationer | Grundplade (1) ikke fikseret | Maskine sikres på arbejdsbænk el.lign. |
| Værktøj ikke fastspændt i centreretposition | Kontrollér værktøj i borepatron (14) | |
| Motor bliver let overophedet | Overbelastning af motor, utilstræk-kelig køling af motor. | Undgå, at motoren overbelastes underboring; fjern støv fra motoren, så der sikresoptimal køling af samme. |
| Motor støjer for meget | Viklinger beskadiget, motor defekt. | Kontrol forestås af kundeservice |
Før maskinen kobles til må du forsikre deg om at dataene på typeskiltet stemmer overens med dataene til strømnettet.
Før igangsetting må apparatet monteres komplett!
⚠ Før du slår på må du passe på at chuck-beskyttelsen (13) er foldet ned.
- Fjern spon, støv og smuss ev. med en støvsuger.
- Smør bevegelige deler regelmessig.
11.3 Vedlikehold
Etter den første kontrollen må du kontrollere hver 10. driftstime.
* ikke absolutt inkludert i leveringsomfanget!
Reservedeler og tilbehør får du i vårt servicesenter. Hertil må du skanne QR-koden på forsiden
12. Lagring
Kontroller den elektriske tilkoblingsledningen regelmessig for skader. Pass på at tilkoblingsledningen ikke er koblet til strømnettet ved kontroll.
Strømledninger skal være i samsvar med relevante VDE- og DIN-bestemmelser. Bruk kun tilkoblingsledninger med merkingen «H05VV-F».
Et påtrykk av typebetegnelsen på tilkoblingskabelen er en forskrift.
Åbenlyse fejl og mangler skal anmeldes senest 8 dage efter modtagelsen afvaren; ellers mister køberen alle garantikrav i forbindelse med sådanne fejl og mangler. Vi yder garanti på vores maskiner, hvis disse håndteres korrekt, i hele den lovpligtige garantiperiode fra leveringsdatoen at regne i det omfang, at vi gratis udskifter enhver maskindel, der beviseligt er ubrugelig som følge af materiale- eller produktionsfejl. For dele, som vi ikke selv fremstiller, yder vi kun garanti i det omfang, at vi kan rejse garantikrav over for underleverandøreme. Køberen oppebærer omkostningerne i forbindelse med montering af nye dele. Omstillings- og reduktionskrav samt andre erstatningskrav er udelukket.










