GWS 17150E CI Professional - Vinkelsliber BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis GWS 17150E CI Professional BOSCH i PDF-format.
| Produkttype | Vinkelsliber |
| Mærke | Bosch |
| Model | GWS 17150E CI Professional |
| Kategori | Vinkelsliber |
| Strømforsyning | Strøm (med netledning) |
| Nominel spænding | 230 V |
| Nominel optaget effekt | 1700 W |
| Hovedfunktioner | Slibning, skæring, sandpapirsslibning, stålbørstning, afrensning |
| Elektroniske egenskaber | Constant Electronic, beskyttelse mod utilsigtet genstart, begrænsning af startstrøm |
| Sikkerhed | Justerbart beskyttelsesdæksel, ekstra håndtag, stop ved tilbageslag (KickBack Control), beskyttelse mod genstart |
| Beskyttelsesklasse | II (dobbelt isolation) |
| Medfølgende tilbehør | Vinkelsliber, beskyttelsesdæksel, ekstra håndtag |
| Vedligeholdelse | Rengør regelmæssigt ventilationsåbningerne; brug om muligt et støvudsugningssystem |
| Eftersalgsservice | Reparation og reservedele via Bosch eller autoriserede værksteder |
| Hastighedsindstillingsområde | Elektronisk forvalg af hastighed (område ikke specificeret) |
| Maks. slibeskive diameter | 125 mm (estimat) |
Ofte stillede spørgsmål - GWS 17150E CI Professional BOSCH
Brugerspørgsmål om GWS 17150E CI Professional BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Vinkelsliber i PDF-format gratis! Find din vejledning GWS 17150E CI Professional - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GWS 17150E CI Professional af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING GWS 17150E CI Professional BOSCH
Generelle sikkerhedsinstrukser til el-værktøj
ADVARSEL Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. I tilfælde af manglende overholdelse
Opbevar alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger til senere brug.
Det i sikkerhedsinstrukserne benyttede begreb "el-værktøj" refererer til netdrevet el-værktøj (med netkabel) og akku-drevet el-værktøj (uden netkabel).
Sikkerhed på arbejdspladsen
Sørg for, at arbejdsområdet er rent og rigtigt belyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld. Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe. Sørg for, at andre personer og især børn holdes væk fra arbejdsområdet, når maskinen er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
El-værktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke understik sammen med jordforbundet el-værktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød. Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød. Maskinen må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i et el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød. Hvis el-værktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød. Hvis det ikke kan undgås at bruge el-værktøjet i fugtige omgivelser, skal der bruges et HFI-relæ. Brug af et HFI-relæ reducerer risikoen for at få elektrisk stød.


Personlig sikkerhed
Det er vigtigt at være opmærksom, se, hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke noget el-værktøj, hvis du er træt, har nydt alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Et øjebliks uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader. Brug beskyttelsesudstyr og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader. Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømforsyningen og/eller akkuen, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader. Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader. Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer. Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår. Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj
Undgå overbelastning af maskinen. Brug aldrig et el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
Brug ikke et el-værktøj, hvis afbryder er defekt. Et el-værktøj, der ikke kan startes og stoppes, er farligt og skal repareres. Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern akkuen, inden maskinen indstilles, der skiftes tilbehørsdele, eller maskinen lægges fra. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet. Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte maskinen. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer. El-værktøjet bør vedligeholdes omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden maskinen tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte el-værktøjer.
Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre. Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
Service
Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
Sikkerhedsinstrukser til vinkelslibere
Fælles sikkerhedsinstrukser til slibning, sandpapslibning, arbejde med trådbørster og skærearbejde
Dette el-værktøj kan anvendes som sliber, sandpapirssliber, trådbørste og skæremaskine. Læs og overhold alle advarsler, instrukser, illustrationer og data, som du modtager i forbindelse med el-værktøjet. Overholder du ikke følgende instrukser, kan du få elektrisk stød, der kan opstå brand, og/eller du kan blive kvæstet alvorligt. Dette el-værktøj er ikke egnet til polering. Anvendelse af el-værktøjet til formål, det ikke er beregnet til, er forbundet med fare for kvæstelser. Anvend kun tilbehør, hvis det er beregnet til dette el-værktøj og anbefalet af fabrikanten. En mulig fastgørelse af tilbehøret til el-værktøjet sikrer en sikker anvendelse. Den tilladte hastighed for indsatsværktøjet skal være mindst så høj som den max. hastighed, der er angivet på el-værktøjet. Tilbehør, der drejer hurtigere end tilladt, kan blive ødelagt eller flyve omkring. Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal svare til målene på dit el-værktøj. Forkert målt indsatsværktøj kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt. Indsatsværktøj med gevindindsats skal passe nøjagtigt på slibespindlens gevind. Ved indsatsværktøj, der monteres med en flange, skal indsatsværktøjets hul-diameter passe til flangens holdediameter. Indsatsværktøj, der ikke fastgøres nøjagtigt på el-værktøjet, drejer ujævnt, vibrerer meget stærkt og kan medføre, at man taber kontrollen. Brug ikke el-værktøjet, hvis det er beskadiget. Kontrollér altid før brug indsatsværktøj som f.eks. slibeskiver for afsplintninger og revner, slibebagskiver for revner, slid eller stærkt slid, trådbørster for løse eller brækkede tråde. Tabes el-værktøjet eller indsatsværktøjet på jorden, skal du kontrollere, om det er beskadiget; anvend evt. et ubeskadiget indsatsværktøj. Når indsatsværktøjet er kontrolleret og indsat, skal du holde dig selv og personer, der befinder sig i nærheden, uden for det niveau, hvor indsatsværktøjet roterer, og lade el-værktøjet køre i et minut ved højeste hastighed. Beskadiget indsatsværktøj brækker for det meste i denne testtid.
Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug helmaske til ansigtet, øjenværn eller beskyttelsesbriller, afhængigt af det udførte arbejde. Brug afhængigt af arbejdets art støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, der beskytter dig mod små slibe- og materialepartikler. Øjnene skal beskyttes mod fremmede genstande, der flyver rundt i luften og som opstår i forbindelse med forskelligt arbejde. Støv- eller åndedrætsmaske skal filtrere det støv, der opstår under arbejdet. Udsættes du for høj støj i længere tid, kan du lide høretab. Sørg for tilstrækkelig afstand til andre personer under arbejdet. Enhver, der betræder arbejdsområdet, skal bruge personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra emnet eller brækket indsatsværktøj kan flyve væk og føre til kvæstelser også uden for det direkte arbejdsområde. Hold altid maskinen i de isolerede gribeflader, når du udfører arbejde, hvor indsatsværktøjet kan ramme skjulte strømledninger eller maskinens eget kabel. Kontakt med en spændingsførende ledning kan også sætte maskinens metaldele under spænding, hvilket kan føre til elektrisk stød. Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøj. Taber du kontrollen over el-værktøjet, kan netkablet skæres over eller rammes, og din hånd eller din arm kan trækkes ind i det roterende indsatsværktøj. Læg aldrig el-værktøjet til side, før indsatsværktøjet står helt stille. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med aflægningsfladen, hvorved du kan tabe kontrollen over el-værktøjet. Lad ikke el-værktøjet køre, mens det bæres. Dit tøj kan blive fanget ved en tilfældig kontakt med det roterende indsatsværktøj, hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i din krop. Rengør ventilationsåbningerne på dit el-værktøj med regelmæssige mellemrum. Motorhuset trækker støv ind i huset, og store mængder metalstøv kan være farligt rent elektrisk. Brug ikke el-værktøjet i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan sætte ild i materialer. Brug ikke el-værktøj, der transporterer flydende kølemiddel. Brug af vand eller andre flydende kølemidler kan føre til elektrisk stød.
Tilbageslag er en pludselig reaktion, som skyldes, at et roterende indsatsværktøj (slibemaskine, slibebagskive, trådbørste osv.) har sat sig fast eller blokeret. Fastklemning eller blokering fører til et pludseligt stop af det roterende indsatsværktøj. Derved accelereres et ukontrolleret el-værktøj mod indsatsværktøjets omdrejningsretning på blokeringsstedet. Sidder f.eks. en slibeskive fast eller blokerer i et emne, kan kanten på slibeskiven, der dykker ned i emnet, blive siddende, hvorved slibeskiven brækker af eller fører til tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig så hen imod eller væk fra betjeningspersonen, afhængigt af skivens drejeretning på blokeringsstedet. Derved kan slibeskiver også brække. Et tilbageslag skyldes forkert eller fejlbehæftet brug af
el-værktøjet. Det kan forhindres ved at træffe egnede sikkerhedsforanstaltninger, der beskrives i det følgende.
Hold godt fast i el-værktøjet, og sørg for, at både krop og arme befinder sig i en position, der kan klare tilbageslagskræfterne. Anvend altid ekstrahåndtaget, hvis et sådant findes, for at have så meget kontrol som muligt over tilbageslagskræfterne eller reaktionsmomenterne, når maskinen kører op i hastighed. Betjeningspersonen kan beherske tilbageslags- og reaktionskræfterne med egnede sikkerhedsforanstaltninger. Sørg for, at din hånd aldrig kommer i nærheden af det roterende indsatsværktøj. Indsatsværktøjet kan bevæge sig hen over din hånd i forbindelse med et tilbageslag. Undgå, at din krop befinder sig i det område, hvor el-værktøjet vælger sig i forbindelse med et tilbageslag. Tilbageslaget driver el-værktøjet i modsat retning af slibeskivens bevægelse på blokeringsstedet. Arbejd særlig forsigtigt i områder som f.eks. hjørner, skarpe kanter osv. Det skal forhindres, at indsatsværktøjet slår tilbage fra emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har tendens til at sætte sig fast, når det anvendes i hjørner, skarpe kanter, eller hvis det springer tilbage. Dette medfører, at man taber kontrollen eller får tilbageslag. Brug ikke kædesavklinger eller tandede savklinger. Sådant indsatsværktøj fører hyppigt til tilbageslag, eller at man mister kontrollen over el-værktøjet.
Særlige sikkerhedsinstrukser til slibe- og skærearbejde
Brug udelukkende slibeskiver/slibestifter, der er godkendt til dit el-værktøj, og den beskyttelseskappe, der er beregnet til disse slibeskiver/slibestifter. Slibeskiver/slibestifter, der ikke er beregnet til el-værktøjet, kan ikke beskyttes tilstrækkeligt og er usikre. Kappede slibeskiver skal monteres, så deres slibeflade ikke rager ud over niveauet på beskyttelseshættens kant. En forkert monteret slibeskive, der rager ud over niveauet på beskyttelseshættens kant, kan ikke beskyttes tilstrækkeligt. Beskyttelseskappen skal være anbragt sikkert på el-værktøjet og være indstillet på en sådan måde, at der opnås maks. sikkerhed, dvs. at den mindste del af slibeskiven peger åbent imod betjeningspersonen. Beskyttelseskappen er med til at beskytte betjeningspersonen mod brudstykker, tilfældig kontakt med slibeskiven/slibestiften samt gnister, der kan sætte ild i tøjet. Slibeskiver/slibestifter må kun anvendes til de anbefalede formål. F.eks.: Slib aldrig med sidefladen på en skæreskive. Skæreskiver er bestemt til materialeafslibning med kanten på skiven. Udsættes disse slibeskiver/slibestifter for sidevendt kraftpåvirkning, kan de ødelægges. Anvend altid ubeskadigede spændeflanger i den rigtige størrelse og form, der passer til den valgte slibeskive. Egnede flanger støtter slibeskiven og forringer således faren for brud på slibeskiven. Flanger til skæreskiver kan være forskellige fra flanger til andre slibeskiver.
Brug ikke slidte slibeskiver, der passer til større el-værktøj. Slibeskiver til større el-værktøj kan brække, da de ikke er egnet til de højere omdrejningstal, som småt el-værktøj arbejder med.
Yderligere særlige sikkerhedsinstrukser til skærearbejde
Undgå at skæreskiven blokerer eller får for højt modtryk. Foretag ikke meget dybe snit. Overbelastes skæreskiven, øges skivens belastning, og der er større tendens til, at skiven kan sætte sig i klemme eller blokere, hvilket igen kan føre til tilbageslag eller brud på slibeskiven/slibestiften. Undgå området for og bag ved den roterende skæreskive. Bevæger du skæreskiven i emnet væk fra dig selv, kan el-værktøjets roterende skive slynges direkte ind mod dig i tilfælde af et tilbageslag. Sidder skæreskiven i klemme, eller afbryder du arbejdet, slukkes el-værktøjet, og maskinen holdes roligt, til skiven er stoppet. Forsøg aldrig at trække skæreskiven ud af snittet, mens den roterer, da dette kan føre til et tilbageslag. Lokaliser og afhjælp fejlen. Tænd ikke for el-værktøjet, så længe det befinder sig i emnet. Sørg for, at skæreskiven når op på sit fulde omdrejningstal, før du forsigtigt fortsætter snittet. Ellers kan skiven sætte sig i klemme, springe ud af emnet eller forårsage et tilbageslag. Understøt plader eller store emner for at reducere risikoen for et tilbageslag som følge af en fastklemt skæreskive. Store plader kan bøje sig under deres egen vægt. Emnet skal støttes på begge sider, både i nærheden af skæresnittet og ved kanten. Vær særlig forsigtig ved lommesnit i bestående vægge og andre områder, man ikke kan se. Den neddykkende skæreskive kan forårsage et tilbageslag, når der skæres i gas- eller vandledninger, elektriske ledninger eller andre genstande.
Særlige sikkerhedsinstrukser til sandpapir-slibning
Anvend ikke overdimensioneret slibepapir, men læs og overhold fabrikantens forskrifter mht. slibepapirets størrelse. Slibepapirer, der rager ud over slibebagskiven, kan føre til kvæstelser eller blokering eller iturivning af slibepapirerne eller til tilbageslag.
Særlige sikkerhedsinstrukser i forbindelse med arbejde med trådbørster
Vær opmærksom på, at trådbørsten også taber trådstykker under almindelig brug. Overbelast ikke trådene med et for stort tryk. Vækflyvende trådstykker kan meget hurtigt trænge ind under tyndt tøj og/eller huden. Anbefales det at bruge en beskyttelseskappe, skal du forhindre, at beskyttelseskappe og trådbørste kan berøre hinanden. Tallerken- og kopbørster kan øge deres diameter med tryk og centrifugalkraft.
Yderligere sikkerheds- og arbejdsinstrukser
Kontroller netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. Anvend egnede søgeinstrumenter til at finde frem til skjulte forsyningsledninger, eller kontakt det lokale forsyningsselskab. Kontakt med elektriske ledninger kan føre til brand og elektrisk stød. Beskadigelse af en gasledning kan føre til eksplosion. Brud på et vandrør kan føre til materiel skade eller elektrisk stød. Åbn for start-stop-kontakten og stil den på stop, når strømforsyningen afbrydes (f.eks. som følge af strømsvigt, eller hvis netstikket trækkes ud). Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsskadeligt og føre til allergiske reaktioner, luftvejssygdomme og/eller kræft. Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.
- Brug helst en støvopsugning, der egner sig til materialet. Sørg for god udluftning af arbejdspladsen. Det anbefales at bære åndedrætsværn med filterklasse P2. Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedrørende de materialer, der skal bearbejdes.
- Undgå at der samler sig støv på arbejdspladsen. Støv kan let antænde sig selv. Sikr emnet. Et emne holdes bedre fast med spændeanordninger eller skruestik end med hånden. Opstår brud på slibeskiven under arbejdet, eller beskadiges holdeanordningerne på beskyttelsesskærmen/på el-værktøjet, skal el-værktøjet omgående sendes til et autoriseret værksted, adresser se afsnit "Kundeservice og brugerrådgivning". Indstil beskyttelseskappen på en sådan måde, at betjeningspersonen ikke udsættes for gnistregn. Beskyttelseskappen må kun kunne drejes i forbindelse med en aktivering af sikkerhedsarmen på gearhovedet. Ellers skal el-værktøjet tages ud af brug og sendes til et autoriseret serviceværksted. Tag kun fat i slibe- og skæreskiver, før de er afkølet. Skiverne bliver meget varme under arbejdet. Aktiver kun spindellåsetasten, når slibespindlen står stille. Ellers kan el-værktøjet blive beskadiget. Når slibeværktøjet er monteret, kontrolleres det for korrekt montering og at det kan bevæges frit, før el-værktøjet tændes. Sørg for, at slibeværktøjet ikke berører beskyttelsesskærmen eller andre dele. Bruges el-værktøjet på mobile generatorer, kan ydelsen reduceres, eller atypiske forhold kan opstå ved start. El-værktøjet kan overbelastes, hvis det udsættes for alt for meget pressekraft. Overbelastning kan føre til overophedning og beskadigelse af el-værktøjet. Lad el-værktøjet køre i tomgang i et par minutter efter stærk belastning, så el-værktøjet kan afkøle.
El-værktøjet må ikke bruges med en skærestander. Anvend aldrig skæreskiver til skrubslibning. Lynspændemøtrikken må kun benyttes til slibe- og skæreskiver. Brug kun en korrekt, ubeskadiget lynspændemøtrik. Træk lynspændemøtrikken fast, når den drejes - se Fig. 12, side 280. For at spare på energien bør du kun tænde for el-værktøjet, når du bruger det.
Symboler
De efterfølgende symboler er af betydning for at kunne læse og forstå driftsvejledningen. Læg mærke til symbolerne og overhold deres betydning. En rigtig forståelse af symbolerne er med til at sikre en god og sikker brug af el-værktøjet.
Symbol Betydning
| BOSCH |
| XXXXXXX |
Typenummer

Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger

Træk stikket ud af stikdåsen, før der arbejdes på el-værktøjet

Brug beskyttelseshandsker

Brug høreværn.

Brug beskyttelsesbriller

Bevægelsesretning

Anvend kraft til arbejdsskridtet.

Fastlåsning af start-stop-kontakt løsnes

Forbudt handling
Tilladt handling

Næstehandlingsskridt
P1
Nominal optagen effekt
P2
Afgiven effekt
Område til indstilling af omdrejningstal

I = slipespindlens længde, d₁ = slipespindlens diameter

D = maks. skivediameter, d₂ = skivens indvendige diameter

Indstilling af omdrejningstal

Konstantelektronik

Tilbageslagsfrakobling

Elektrisk beskyttelse mod genindkobling. Elektrisk beskyttelse mod genindkobling forhindrer en ukontrolleret start af el-værktøjet efter afbrydelse af strømtilførslen.
Til ibrugtagning igen stilles start-stop-kontakten i den frakoblede position, og el-værktøjet tændes igen.

Støvbegrænsning

Overfladeslibning

Vægt svarer til EPTA-Procedure 01/2003 med vibrationsdæmpende ekstrahåndtag

Vægt svarer til EPTA-Procedure 01/2003 med standard-ekstrahåndtag
66|Dansk
Symbol Betydning
| □/II | Symbol for beskytteskesklasse II (helt isoleret) |
| LwA | Lydeffektniveau |
| LpA | Lydtrykniveau |
| K Usikkerhed | |
| ah | Samlet vaeri di for svingning |
Leveringsomfang
Vinkelsliber, beskyttelseskappe, ekstrahåndtag. Specielle beskyttelseskapper, indsatsværktøj og yderligere, illustreret eller beskrevet tilbehør hører ikke til standardleveringen.
Det fuldstændige tilbehør findes i vores tilbehørsprogram.
Beregnet anvendelse
Til gennemskæring med bundne slibemidler skal der bruges en speciel beskyttelseskappe.
Sørg for tilstrækkelig støvopsugning, når der skæres i sten. Sammen med håndbeskyttelsen (tilbehør) kan el-værktøjet bruges til at børste og slibe med elastiske slibebagskiver. El-værktøjet er kun egnet til tørt arbejde.
Tekniske data
Produktets tekniske data er angivet i tabellen på side 264-266.
Angivelserne gælder for en nominel spænding [U] på 230 V. Disse angivelser kan variere ved afvigende spændinger og i landespecifikke udførelser.
Se typenummeret på el-værktøjets typeskilt. Handelsbetegnelserne for de enkelte el-værktøjer kan variere.
Overensstemmelseserklæring
Vi erklærer som eneansvarlig, at det produkt, der er beskrevet under „Tekniske data", opfylder alle bestemmelser i direktiverne 2011/65/EU, frem til 19. april 2016: 2004/108/EF, fra 20. april 2016: 2014/30/EU, 2006/42/EF med tilhørende
ændringer samt følgende standarder: EN 60745-1, EN 60745-2-3.
Teknisk dossier (2006/42/EF) ved:
Robert Bosch GmbH, PT/ETM9
70764 Leinfelden-Echterdingen, GERMANY
Samlede vibrationsværdier ah (vektorsum for tre retninger) og usikkerhed K beregnet iht. EN 60745-2-3.
Det svingningsniveau, der er angivet i nærværende instruktion, er blevet målt iht. en standardiseret måleproces i EN60745, og kan bruges til at sammenligne el-værktøjer. Det er også egnet til en foreløbig vurdering af svingningsbelastningen.
Det angivne svingningsniveau repræsenterer de væsentlige anvendelser af el-værktøjet. Hvis el-værktøjet dog anvendes til andre formål, med forskelligt tilbehør, med afvigende indsatsværktøj eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan svingningsniveauet afvige. Dette kan føre til en betydelig forøgelse af svingningsbelastningen i hele arbejdstidsrummet.
Til en nøjagtig vurdering af svingningsbelastningen bør der også tages højde for de tider, i hvilke værktøjet er slukket eller kører, men rent faktisk ikke anvendes. Dette kan føre til en betydelig reduktion af svingningsbelastningen i hele arbejdstidsrummet.
Fastlæg ekstra sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod svingningers virkning som f.eks.: Vedligeholdelse af el-værktøj og indsatsværktøj, holde hænder varme, organisation af arbejdsforløb.
Montering og drift
Af efterfølgende tabel fremgår det, hvordan der skal handles i forbindelse med montering og brug af el-værktøjet. Instrukserne til hvordan der skal handles vises i det angivne billede. Instrukserne er kombineret forskelligt afhængigt af, hvad der skal laves. Overhold sikkerhedsinstrukserne.
Handlingsmål
Slibning forberedes

1
Fig. Vær opmærksom på følgende side
267-268
160992A14C(2.7.15) Bosch Power Tools







Dansk 67
| Handlingsmål | Fig. | Vær opmærksom på følgende | Side |
| Gennemskæring forberedes | 2 | 269 - 270 | |
| Skæring i sten og flisser forbere-des (anbefaling) | 3271 - 274 | ||
| Slibning med opsugningskappe forberedes | 4273 - 274 | ||
| Fjernelse af farve forberedes 5 275 | |||
| Fjernelse af rust forberedes 6 276 | |||
| Boring i flisser forberedes 7 277 | |||
| Hurtigspændemøtrik monteres | 8 | 277 - 278 | |
| Hurtigspændemøtrik demonteres 9 278 | |||
| Tænd/sluk 10 278 | SDS-clic | ||
| Indstilling af omdrejningstal indstilles | 11279 |





68 | Svenska
| Handlingsmål | Fig. | Vær opmærksom på følgende | Side | |
| Drejning af gearhoved 12 280 | ||||
| Effektiv arbejde med vinkel-sliberen | 13 281 | |||
| Gråt markeret område: Händgreb(isoleret gribeflade) | 14 281 | |||
| Tilladt silbeværktøj vælgnes 15 282 | ||||
| Valg af tilbehør | - | 283 - 285 | ||
El-værktøj og el-værktøjets ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde. Brug så vidt muligt altid et opsugningsanlæg ved ekstreme brugsbetingelser. Blæs ventilationsåbningerne igennem med hyppige mellemrum og forkobl en fejlstrømsbeskyttelseskontakt (PRCD). Ved bearbejdning af metal kan ledende støv aflejre sig inde i el-værktøjet. El-værktøjets beskyttelsesisolering kan forringes.
Opbevar og behandl tilbehøret omhyggeligt. Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el-værktøj for at undgå farer.
Kundeservice og brugerrådgivning
Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Eksplosionstegninger og informationer om reservedele findes også under:
www.bosch-pt.com Bosch brugerrådgivningsteamet vil gerne hjælpe dig med at besvare spørgsmål vedr. vores produkter og deres tilbehør. Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.
Dansk
Smid ikke el-værktøjet ud sammen med det almindelige husholdningsaffald!
Gælder kun i EU-lande:

I henhold til det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges i henhold til gældende miljøforskrifter.
Ret til ændringer forbeholdes.
Svensk
Vi erklærer under eneansvar, at produkter som er beskrevet under «Tekniske data» er i overensstemmelse med alle relevante bestemmelser i direktiverne 2011/65/EU, til 19. april 2016: 2004/108/EC, fra 20. april 2016: 2014/30/EU, 2006/42/EC inkluderet ændringer, og følgende standarder: EN 60745-1, EN 60745-2-3.
Tekniske data (2006/42/EC) hos:
Robert Bosch GmbH, PT/ETM9,
70764 Leinfelden-Echterdingen, TYSKLAND
Henk Becker
Måleværdierne for produktet er angivet i tabellen på side 264-266.
Støjudslipsværdier målt i henhold til EN 60745-2-3.
Totale svingningsværdier ah (vektorsum fra tre retninger) og usikkerhed K beregnet ifølge EN 60745-2-3.
Norsk|81