ALPINA ASC 1.3 E - Plæneklipper

ASC 1.3 E - Plæneklipper ALPINA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis ASC 1.3 E ALPINA i PDF-format.

📄 192 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice ALPINA ASC 1.3 E - page 35
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om ASC 1.3 E ALPINA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Plæneklipper i PDF-format gratis! Find din vejledning ASC 1.3 E - ALPINA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. ASC 1.3 E af mærket ALPINA.

BRUGSANVISNING ASC 1.3 E ALPINA

DA Netdrevne græskultivatorer og plæneluftere betjent af gående personer BRUGSANVISNING

ADVARSEL: læs instruktionsbogen omhyggeligt igennem, før du tager denne maskine i brug.

DANSK - Oversættelse af den originale brugsanvisning DA

ADVARSEL Læs sikkerhedsanvisningerne og brugsanvisningen helt igennem. Manglende overholdelse af sikkerheds- og/eller brugsanvisningerne kan være årsag til elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.

Opbevar alle sikkerheds- og brugsanvisninger med henblik på fremtidig brug.

Udtrykket "el-værktøj" i advarslerne henviser til el-værktøjet, der forsynes af elnettet (med ledning) eller det batteridrevne el-værktøj (ledningsfrit).

1) Sikkerhed i arbejdsområdet

a) Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Mørke og rodede områder forøger risikoen for ulykker.

b) Det elektriske værktøj må ikke anvendes i eksplosionsfarlige miljøer, i nærvær af brandfarlige væsker, gas eller støv. Elektrisk værktøj producerer gnister, som kan antænde støv eller dampe.

c) Når et elektrisk værktøj tages i brug, skal børn og andre personer holdes på afstand. Distraktion kan medføre, at herredømmet mistes.

2) Elektrisk sikkerhed

a) Elværktøjets stik skal passe til stikkontakten. Man må ikke ændre stikket på nogen måde. Man må ikke anvende adapterstik sammen med elektrisk værktøj udstyret med jordforbindelse. Stik, der ikke er modificeret og tilsvarende stikkontakter mindsker risiko for elektrisk stød.

b) Undgå, at kroppen kommer i kontakt med jordede eller jordforbundne overflader såsom rør, radiatorer, køkkener og køleskabe. Der er en øget risiko for elektrisk stød, hvis din krop har jordforbindelse.

c) Brug ikke plæneklipperen i våde eller regnfulde omgivelser. Dette kan øge risikoen for elektrisk stød.

d) Undgå, at misbruge kablet. Man må ikke bruge ledningen til at transportere, trække i eller afbryde det elektriske redskab. Hold kablet i passende afstand fra varmekilder, olie, skarpe kanter eller bevægelige dele. Kabler, der er beskadigede eller sammenfiltrede, øger risiko for elektrisk stød.

e) Ved brug af et udendørs elværktøj skal der anvendes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af et kabel, som egner sig til udendørsbrug, mindsker risiko for elektrisk stød.

f) Hvis det er uundgåeligt at anvende et elværktøj på et fugtigt sted, skal der anvendes en fejlstrømsafbryder (RCD). Brug af fejlstrømsafbryder mindsker risiko for elektrisk stød.

3) Personlig sikkerhed

a) Vær forsigtig, pas på, hvad De gør, og vær fornuftig, når De bruger et elektrisk værktøj. Anvend ikke det elektriske værktøj, når De er træt eller under påvirkning af alkohol, euforiserende stoffer eller medicin. En kortvarig distraktion under anvendelse af et elektrisk værktøj kan medføre alvorlige kvæstelser.

b) Anvend beskyttelsestøj. Bær altid beskyttelsesbriller. Anvendelse af personlige værnemidler, såsom støvmasker, skridsikre sko, beskyttelseshjelm eller høreværn, reducerer muligheden for kvæstelser.

c) Undgå utilsigtet start. Kontrollér, at apparatet er slukket, inden De indsætter batteriet, eller inden De tager fat i eller transporterer det elektriske værktøj. Transport af et elektrisk værktøj ved at holde en finger på afbryderen, eller ved at montere batteriet med afbryderen i positionen "ON", forøger muligheden for ulykker.

d) Fjern alle nøgler og/eller justeringsværktøjer, inden De tænder det elektriske værktøj. En nøgle eller andet værktøj, der forbliver i kontakt med en roterende del, kan medføre kvæstelser.

e) Sørg for ikke at miste balancen. Hold altid en god balance og fodfæste. Dette giver bedre kontrol over elværktøjet i uventede situationer.

f) Tag egnet tøj på. Bær ikke blafrende tøj eller juveler. Hold hår, tøj og handsker i passende afstand fra de bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår sætte sig fast i de bevægelige dele.

g) Kontrollér, at eventuelt udstyr, som skal sluttes til systemer til fjernelse og opsamling af støv, er tilsluttet og benyttes korrekt. Brug af dette udstyr kan begrænse de risici, som er forbundet med støvet.

h) Lad ikke den viden, der er opnået ved den hyppige brug af maskinen, gøre dig for sikker til at ignorere sikkerhedsprincipperne. Forsømmelighed kan medføre alvorlige kvæstelser på et lille øjeblik.

4) Brug og beskyttelse af det elektriske værktøj

a) Det elektriske værktøj må ikke overbelastes. Anvend et elektrisk værktøj, der er egnet til arbejdet. Et egnet elektrisk værktøj udfører sit arbejde bedst og på sikreste vis ved den hastighed, det er konstrueret til.

b) Anvend ikke det elektriske værktøj, hvis afbryderen ikke er i stand til at starte og standse det normalt. Et elektrisk værktøj, som ikke kan betjenes ved hjælp af en afbryder, er farligt og skal repareres.

c) Fjern akkumulatoren fra dens rum, inden der udføres nogen former for justering eller udskiftning af tilbehør, eller inden det elektriske værktøj stilles på plads. Disse forebyggende sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for utilsigtet start af det elektriske værktøj.

d) Placér de elektriske værktøjer, som ikke er i brug, utilgængeligt for børn, og tillad ikke, at det elektriske værktøj betjenes af personer, som ikke er fortrolige med værktøjet og denne brugsanvisning. Elektriske værktøjer er farlige, når de kommer i hænderne på uerfarne brugere.

e) Sørg for en egnet vedligeholdelse af elektriske værktøjer. Kontrollér, at de bevægelige dele er placeret

korrekt og kan bevæge sig frit. Kontrollér i øvrigt, at der ikke er revner i delene og/eller enhver anden tilstand, som kan påvirke det elektriske værktøjs funktion. Er der skader ved det elektriske værktøj, skal det repareres, før det anvendes. Mange ulykker skyldes utilstrækkelig vedligeholdelse.

f) Hold skæreudstyret skarpt og rent. En god vedligeholdelse af de skærende dele, hvor skærene holdes skarpe, gør dem mindre tilbøjelige til at sætte sig fast og gør dem nemmere at styre.
g) Anvend elværktøjet og dets tilbehør i overensstemmelse med de formidlede anvisninger under hensyntagen til arbejdsforholdene og den type arbejde, der skal udføres. Anvendelse af et elektrisk værktøj til operationer, det ikke er beregnet til, kan medføre risikosituationer.
h) Hold håndtagene tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb gør det umuligt at holde godt fast i og kontrollere redskabet på en sikker måde i uventede situationer.
5) Service
a) Det elektriske værktøj skal udelukkende repareres af kvalificeret personale under anvendelse af originale reservedele. Herved er det muligt at opretholde det elektriske værktøjs sikkerhed.

1.2 SIKKERHEDSADVARSLER FOR PLÄENELUFTERE OG -PLÄENEKLIPPERE

a) Brug ikke maskine i ugunstige vejrforhold, især når der er risiko for lyn. Det reducerer risikoen for at blive ramt af et lyn.
b) Undersøg omhyggeligt det område, hvor maskine skal bruges med henblik på eventuelt at finde vilde dyr. Vilde dyr kan komme til skade af maskine under drift.
c) Undersøg omhyggeligt det område, hvor maskine skal anvendes, og fjern alle sten, pinde, ledninger, knogler og andre fremmedlegemer. Genstande der kastes kan forårsage kvæstelser.
d) Kontrollér altid klingen og knivenheden for slitage eller skader, før maskine tages i brug. Slidte eller beskadigede komponenter forøger risikoen for kvæstelser.
e) Før brug skal du kontrollere strømledningen og eventuelt forlængerledningen for tegn på beskadigelse eller ældning. Brug ikke maskine, hvis kablet er beskadiget eller slidt. Hvis kablet er beskadiget eller slidt under brug, skal du slukke for maskine og ikke røre ved kablet, før du kobler det fra elnettet. En beskadiget strømledning eller forlængerledning kan forårsage elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
f) Kontrollér hyppigt græsopsamlingsposen for tegn på slitage eller forringelse. En slidt eller beskadiget græsopsamlingspose kan forøge risikoen for kvæstelser.
g) Undlad at afmontere afskærmningerne. Afskærmningerne skal være funktionsdygtige og korrekt monteret. En løs, beskadiget eller forkert fungerende afskærmning kan forårsage kvæstelser.
h) Hold alle køleluftindløb fri for snavs. Tilstoppede luftindtag og snavs kan medføre overophedning eller brandfare.
i) Vær altid iført skridsikkert og beskyttende fodtøj, når du bruger maskine. Brug ikke maskine med bare fødder eller åbne sandaler. Dette reducerer risikoen for fodskader ved kontakt med den bevægelige kniv.
j) Vær altid iført lange bukser, når du bruger maskine. Nøgen hud forøger sandsynligheden for kvæstelser fra genstande, der udslynges.
k) Brug ikke maskine på vådt græs. Gå, løb aldrig. Dette reducerer risikoen for at glide og falde, hvilket kan forårsage kvæstelser.

I) Brug ikke maskine på for stejle skråninger. Dette reducerer risikoen for at miste kontrollen, glidning og fald, hvilket kan forårsage kvæstelser.
m) Ved arbejde på skråninger skal du altid være opmærksom på din hastighed, altid arbejde på tværs af skråninger, aldrig op eller ned ad bakke, og udvise ekstrem forsigtighed, når du skifter retning. Dette reducerer risikoen for at miste kontrollen, glidning og fald, hvilket kan forårsage kvæstelser.
n) Vær meget forsigtig, når du bruger plæneklipperen baglæns eller trækker den mod dig selv. Vær altid opmærksom på dine omgivelser. Dette reducerer risikoen for at snuble under arbejdet.
o) Hold strømledningen væk fra klingerne. En beskadiget strømledning kan forårsage elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
p) Sluk og træk stikket ud af stikkontakten, hvis ledningen er sammenfiltret eller beskadiget. Sammenfiltrede eller beskadigede kabler kan forøge risikoen for elektrisk stød.
q) Hold kun elværktøjet i de isolerede gribeflader, da skærebladene kan komme i kontakt med skjulte ledninger eller selve netledningen. Skæreblade, der kommer i kontakt med en spændingsførende ledning, kan gøre elværktøjets blotlagte metaldele spændingsførende og kan give brugeren elektrisk stød.
r) Rør ikke ved knive og andre farlige dele i bevægelse, før de er standset. Dette reducerer risikoen for kvæstelser fra bevægelige dele.
s) Når du fjerner fastklemt materiale eller rengør maskine, skal du sørge for, at alle strømafbrydere er afbrudt, og at forsyningskablet er frakoblet. Uhensigtsmæssig brug af maskine kan forårsage alvorlige kvæstelser.

1.3 VEDLIGEHOLDELSE OG OPBEVARING

Afbryd maskinen fra strømforsyningen, og læs vejledningen, inden eventuel rengøring eller vedligeholdelse påbegyndes. Anvend passende beklædning og arbejdshandsker i alle de situationer, der indebærer risiko for hænderne.
⚠️ Brug aldrig maskinen med slidte eller ødelagte dele. Defekte eller ødelagte dele bør altid udskiftes og ikke repareres. Brug originale reservedele: anvendelse af reservedele af anden kvalitet og/eller reservedele, der ikke er korrekt monteret, forringen maskinens sikkerhed, kan medføre ulykker eller kvæstelser, og friholder fabrikanten fra enhver forpligtelse og ansvar.

VIGTIGT Al vedligeholdelse og justering, der ikke er beskrevet i denne vejledning, skal udføres af din forhandler eller af et specialværksted, som har den viden og det udstyr, der er nødvendigt for at udføre arbejdet korrekt, samtidig med, at maskinens oprindelige sikkerhedsniveau opretholdes. Indgreb udført af værksteder, som ikke er godkendte eller af ukvalificerede personer medfører, at alle fabrikantens garantier og forpligtelser eller ansvar bortfalder.

  1. Efter hver brug frakobles maskinen fra strømforsyningen, og der kontrolleres for eventuelle skader.
  2. Skruer og møtrikker skal altid holdes spændt, således at udstyret hele tiden kan sikre den nødvendige driftssikkerhed. Det er vigtigt for sikkerheden og ydelsen, at der foretages en regelmæssig vedligeholdelse.
  3. Kontrollér regelmæssigt, at klippeaggregatets fæsteskruer er strammet korrekt til.
  4. Brug arbejdshandsker, når du håndterer skæreenheden, afmonterer den eller genmonterer den.
  5. Sørg for at skæreanordningen er afbalanceret, når den slibes. Alle procedurerne omkring klippeaggregatet (demontering, slibning, afbalancering, genmontering og/eller udskiftning) er omfattende indgreb, som kræver specifik kompetence samt brug af de egnede redskaber. De skal

derfor, og af sikkerhedsårsager, altid udføres af et specialiseret servicecenter.

  1. Vær forsigtig i forbindelse med justering af maskinen for at undgå at klemme fingrene mellem skæreanordningen i bevægelse og maskinens faste dele.
  2. Rør ikke ved skæreanordningen, før maskinen er blevet koblet fra stikkontakten, og skæreanordningen er standset helt. Under indgrebene på skæreanordningen skal man være opmærksom på, at den kan bevæge sig, også selv om maskinen er frakoblet elnettet.
  3. Kontrollér jævnligt sideudkastskærmen eller den bageste udkastskærm, opsamlingsposen for slitage eller forringelse. Udskift dem, hvis de er beskadigede.
  4. Udskift beskadigede advarsels- og anvisningsskilte.
  5. Opbevar maskinen, så børn ikke kan få adgang hertil.
  6. Lad motoren køle af, inden maskinen sættes i et hvilket som helst rum.
  7. For at mindske brandfaren skal plæneklipperen - og specielt motoren - holdes fri for græsrester, blade eller overskydende smørefedt. Tøm altid opsamlingsposen for græs og efterlad ikke beholdere med afklippet græs i et lukket rum.

1.4 MILJ∅BESKYTTELSE

Miljøbeskyttelsen er et relevant aspekt, som bør have høj prioritet under anvendelse af maskinen - dette vil gavne både vores fællesskab med andre mennesker og det miljø, vi lever i.

  • Undgå at være til gene for nabolaget. Brug kun maskinen på fornuftige tidspunkter (ikke tidligt om morgenen eller sent om aftenen/natten, når der kan være til gene for de nærmeste omgivelser).
  • Kæden smøres med olie, og under arbejdet vil der altid være en mængde olie, der går spildt i miljøet. Anvend derfor kun biologisk nedbrydelige olietyper, der er specifikt beregnet til denne type anvendelse. Anvendelse af mineralsk olie eller motorolie medfører alvorlige skader på miljøet.

• Overhold nøje de lokale bestemmelser hvad angår bortskaffelse af emballage, slidte dele og andre komponenter, som kan påvirke miljøet. Disse typer affald må ikke bortskaffes sammen med det almindelige husholdningsaffald, men skal indleveres særskilt til egnede genbrugsstationer, som vil sørge for genanvendelse af materialerne.

- Overhold nøje de lokale bestemmelser vedrørende bortskaffelse af restmaterialet efter brug.

- Efter endt levetid må maskinen ikke efterlades i naturen. Henvend dig til din lokale genbrugsstation for bortskaffelse i henhold til de gældende lokale bestemmelser.

ALPINA ASC 1.3 E - MILJ∅BESKYTTELSE - 1

Elektriske apparater må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffald. Ifølge det europæiske direktiv 2012/19/EU om bortskaffelse af elektriske og elektroniske apparater og dets genanvendelse i henhold til de nationale bestemmelser, skal elektriske apparater efter endt levetid indsamles separat med det formål at kunne genanvendes på en miljøforsvarlig måde. Hvis elektriske apparater bortskaffes direkte på losseplads eller i terræn, kan skadelige stoffer sive ned til grundvandet og trænge ind i fødekæden med risiko for menneskers sundhed og velvære. Yderligere oplysninger om bortskaffelse af dette produkt kan fås hos de lokale myndigheder for bortskaffelse af husholdningsaffald eller hos din forhandler.

ALPINA ASC 1.3 E - MILJ∅BESKYTTELSE - 2

Affaldssortering af produkter og brugt emballage sikrer, at materialer kan genbruges og genanvendes. Brug af genbrugte materialer hjælper med at forhindre miljøforurening og reducerer efterspørgslen efter råmaterialer.

2. BLIV FORTROLIG MED MASKINEN

2.1 BESKRIVELSE AF MASKINE OG ANVENDELSESOMRÅDE

Denne maskine er et redskab til havepleje og navnlig en elektrisk plænelufter/kultivator betjent af gående personer.

Maskinen består hovedsageligt af en motor, som driver en afskærmet arbejdsrotor med tænder. Maskinen er udstyret med hjul og et styrehåndtag. Brugeren kan styre maskinen og anvende hovedkontrollerne ved hele tiden at opholde sig bag styrehåndtaget og således i sikkerhedsafstand fra de roterende dele. Når brugeren går væk fra maskinen, standser motoren og de roterende dele inden for et par sekunder.

- Tilsigtet brug

Denne maskine er designet og fremstillet til at lufte og kultivere jorden. Maskinen betjenes af gående personer.

Effekten på jorden kan varieres ved at ændre placeringen af tænderne i den udskiftelige arbejdsrotor og nedsænkningsdybden.

- Uegnet brug

Enhver anden brug end de ovenfor beskrevne er farlig og kan medføre kvæstelser og/eller materielle skader.

Uegnet brug er for eksempel følgende (men ikke udelukkende):

  • transport af personer (inklusive børn) eller dyr på ma- skinen;
    – at lade sig transportere af maskinen;
  • anvendelse af maskinen til at trække eller skubbe laster;
  • når maskinen anvendes af flere brugere;
  • at sænke eller anvende arbejdsrotoren på faste overflader, eller hvor der befinder sig grus eller sten.

2.2 MASKINENS IDENTIFIKATIONSSKILT OG DELE (FIG. A)

  1. Lydeffektniveau
  2. Overensstemmelsesmærke
  3. Konstruktionsår
  4. Type af maskine
  5. Serienummer
  6. Fabrikantens navn og adresse
  7. Varenummer
  8. Motorens effekt
  9. Vægt i kg
  10. Forsyningsspænding og -frekvens
  11. Styrehändtag
  12. Motor
  13. Beskyttelsesplade
  14. Opsamlingspose
  15. Regulator for nedsænkningsdybde
  16. Afbryder
  17. Krog til el-kabel

  18. Arbejdsrotor med tænder (med faste knive eller fjedre)

2.3 SIKKERHEDSFORSKRIFTER

Deres maskine skal anvendes med forsigtighed. På maskinen har vi derfor anbragt nogle etiketter for at minde om de vigtigste forholdsregler under brugen. Etiketternes betydning er forklaret nedenfor. Desuden anbefaler vi, at De omhyggeligt læser sikkerhedsnormerne, som findes i det tilsvarende kapitel i denne brugsanvisning Symbolernes betydning:

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 1

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 2

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 3

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 4

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 5

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 6

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 7

ALPINA ASC 1.3 E - SIKKERHEDSFORSKRIFTER - 8

Læs anvisningerne, inden maskinen anvendes.

Fare! Hvis denne maskine anvendes ukorrekt, kan den være farlig for brugeren og andre.

Fare! Risiko for udslyngning. Hold andre personer væk arbejdsområdet under brug af maskinen.

Advarsel! Tag stikket ud af stikkontakten, inden vedligeholdelsen udføres, eller hvis ledningen er beskadiget. Sørg for at holde hænder og fødder uden for huset, hvor skæreanordningen er anbragt.

Advarsel! Hold altid ledningen i god afstand fra skæreanordningen.

Advarsel! Risiko for udsættelse for støj og støv. Anvend høreværn og beskyttelsesbriller.

Fare! Hvis kablet (eller forlængerledningen) er beskadiget eller flækket, skal stikket øjeblikkeligt trækkes ud af stikkontakten

Klasse II: Dobbelt isolering

VIGTIGT Hvis mærkaterne er blevet ødelagt eller ulæselige, bør de udskiftes. Ret henvendelse til dit autoriserede servicecenter for at få udleveret nye mærkater.

2.4 TEKNISKE DATA (FIG. B)

[61] Nominel effekt
[62] Motorens maks. driftshastighed
[63] Maskinens vægt
[64] Arbejdsbredde
[65] Målt lydtryksniveau
[66] Usikkerhed ved målingen
[67] Målt lydeffektniveau
[68] Garanteret lydeffektniveau
[69] Målt vibrationsniveau
[70] Varenummer til arbejdsrotor med tænder med faste knive
[71] Varenummer til arbejdsrotor med tænder med fjedre

Eksemplet på overensstemmelseserklæringen findes på de sidste sider i denne manual.

BEMÆRK - Den erklærede samlede vibrationsværdi og erklærede støjemissionsværdi blev målt i henhold til en standardtestmetode, og kan bruges til at sammenligne en maskine med en anden;

- Den/de erklærede samlede vibrationsværdi(er) og den/de erklærede støjemissionsværdi(er) kan også anvendes i en foreløbig eksponeringsvurdering.

- Vibrations- og støjemissioner under faktisk brug af maskinen kan afvige fra den erklærede samlede værdi afhængigt af, hvordan maskinen bruges, og behovet for at identificere sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at beskytte operatøren baseret på et skøn af eksponeringen under faktiske brugsforhold

(under hensyntagen til alle driftscyklussens faser, såsom maskinens slukketid og tomgangstid, ud over aktiveringstid).

3. AFSLUTNING AF MONTERINGEN

BEMÆRK Maskinen kan leveres med nogle dele, der allerede er monteret.

⚠ - Udpakningen og afslutningen af monteringen skal udføres på et plant og solidt underlag, hvor der er tilstrækkelig plads til at flytte maskinen og emballagen, og altid med anvendelse af egnet værktøj. Emballagen skal bortskaffes i overensstemmelse med de lokale gældende normer.

3.1 MONTERING AF STYREHÅNDTAG (FIG. 1.1)

Indfør styrehåndtagets nederste del (1) i chassisets huller, og fastgør den med de medfølgende skruer (2). Fastgør de to centrale elementer (4) til den nederste del (1) ved hjælp af drejeknapperne (5) og de medfølgende skruer som vist.

Påsæt kabelholderen (6) i den viste position, og fastgør den med skruen og møtrikken (7).

Montér styrehåndtagets øverste del (8) ved hjælp af drejeknapperne (5) og de medfølgende skruer som vist. Påsæt kabelholderne (9) i den viste position, og fastgør elkablet (10).

3.2 MONTERING AF POSE (FIG. 1.2)

Stik rammen (1) i posen (2), og hægt alle plastprofiler (3) er fast ved hjælp af en skruetrækker som vist på figuren.

4. BESKRIVELSE AF KONTROLLERNE

Symboler på betjeningsanordningerne:

ALPINA ASC 1.3 E - BESKRIVELSE AF KONTROLLERNE - 1

ALPINA ASC 1.3 E - BESKRIVELSE AF KONTROLLERNE - 2

4.1 KOMBI-AFBRYDER (FIG. 2.1)

Motoren styres af en kombi-afbryder, som hindrer utilsigtet start. Tryk på knappen (2), og træk i håndtaget (1) for at starte.

- Start af motoren medfører samtidig indkobling af arbejdsrotoren.

Når der gives slip på håndtaget (1), standser motoren automatisk.

4.2 REGULATOR FOR NEDSÄENKNINGSDYBDE (FIG. 2.2)

Håndtaget (1) bruges til at anbringe arbejdsrotoren i fire forskellige højder og hermed variere nedsænkningsdybden for arbejdsrotorens tænder.

⚠️ -- Skift fra den ene position til den anden skal udføres med standset motor, og når arbejdsrotoren er helt standset.

5. ANVENDELSE AF MASKINEN

5.1 FORBEREDELSE AF ARBEJDSROTOREN (FIG. 3.1)

Maskinen leveres med to forskellige arbejdsrotorer med tænder, som anvendes til forskellige former for arbejde:

Gør følgende for at afmontere arbejdsrotoren:

  • Kobl maskinen fra el-nettet.
  • Bær arbejdshandsker, og vend bunden i vejret på ma- skinen.
  • Løsn de to skruer (3) på maskinens højre side.
  • Hæv arbejdsrotoren i den højre side, og fjern den ved at trække mod venstre.
  • Fjern plastholderen (4).

Gør følgende for at genmontere arbejdsrotoren:

  • Anbring plastholderen (4) på lejet (5) i enden af arbejdsrotoren.
  • Indsæt først rotorens venstre ende (6) i arbejdsrotorens fremspringende aksel (7). Sørg for, at den flugter korrekt med rillen (7a) i akslen.
  • Indsæt den venstre ende med holderen (4) i sædet med den flade del (4b), der vender udad.
  • Genmontér og fastspænd de to skruer (3).

5.2 JUSTERING AF NEDSÆNKNINGSDYBDE (FIG. 3.2)

Vælg nedsænkningsdybden på baggrund af det konkrete arbejde og den anvendte arbejdsrotortype med overholdelse af følgende grundlæggende anvisninger:

«1» = Kørsel (med arbejdsrotoren løftet, som ikke rører jorden, for at flytte maskinen).
«2» = Med arbejdsrotor med fjedre og opsamlingspose til at opsamle blade og græs på overfladen og til at lufte jorden med samtidig opsamling af det fjerne-de materiale.
«2» = Med arbejdsrotor med faste knive og opsamlingspose til at kultivere jordens overflade med samtidig opsamling af det fjernede materiale.
«3» «4» = Med arbejdsrotor med faste knive og uden opsamlingspose til at kultivere jorden mere eller mindre dybt, idet det fjernede materiale efterlades på jorden. Under optimale forhold er det også muligt at montere opsamlingsposen og samle det fjernede materiale, forudsat at dette ikke medfører tilstopning af arbejdsrotoren.

Løft beskyttelsespladen (1), og fasthægt posen (2) korrekt som angivet i figuren.

5.4 START (FIG. 3.4)

Fastgør forlængerledningen korrekt som vist.

Start motoren ved at trykke på sikkerhedsknappen (2), og trække i afbryderens håndtag (1).

5.5 LUFTNING OG KULTIVERING AF JORDEN (FIG. 3.5)

Sørg i forbindelse med arbejdet for, at el-kablet altid befinder sig ved skuldrene og det område, som er blevet bearbejdet.

De bedste resultater opnås, hvis arbejdet udføres ad to omgange med en uges mellemrum og skiftevis i de to retninger.

BEMÆRK Tips til pleje af græsplænen

  • På jorden dannes med tiden et overfladelag af mos og græsrester, som reducerer tilførslen af oxygen og forhindrer gennemtrængning af vand og næringsstoffer samt udtynder græsplænen og gør den gullig.
  • Den ideelle periode for luftning eller kultivering af græsplænen er om efteråret eller foråret.
  • De optimale arbejdsforhold omfatter lavt, let fugtigt græs. Hvis jorden er for tør eller løs, hindres opsamling af materialet, og græsplænen kan forringes.
  • Det anbefales altid at fjerne blade fra græsplænen inden luftning eller kultivering.
  • Ved luftning af overfladen (med reduceret nedsænkning af tænderne i jorden) fjernes det filtagtige overfladelag.
  • Ved at øge nedsænkningen i jorden (kultivering) øges fjernelsen af jordens hårdeste lag, og samtidig spredes og forøges antallet af græsrødder med den fordel at få en tættere græsplæne med flere græsstrå.
  • Giv slip på afbryderens håndtag (1), og vent, indtil arbejdsrotoren er standset.
  • Løft beskyttelsespladen (2), tag fat i håndtaget, og fjern posen i lodret stilling.

Giv slip på håndtaget (1) ved afsluttet arbejde.

Sørg for F∅RST at koble forlængerledningen fra stikkontakten (2) og DEREFTER fra siden med maskinens afbryder (3).

⚠️ VENT, INDTIL ARBEJDSROTOREN ER FULDSTÄNDIGT STAND-SET, inden der foretages et hvilket som helst indgreb i maskinen.

VIGTIGT Hvis motoren standser pga. overophedning under arbejdet, er det nødvendigt at vente ca. 5 minutter, inden den kan genstartes.

6. ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE

VIGTIGT En regelmæssig og nøje vedligeholdelse er absolut nødvendig for at opretholde maskinens oprindelige sikkerhedsniveau og ydelse.

Maskinen skal opbevares på et tört sted.

1) Bær stærke arbejdshandsker, inden en hvilken som helst type rengøring, vedligeholdelse eller justering påbegyndes på maskinen.
2) Efter hver anvendelse skal maskinen rengøres omhyggeligt. Fjern rester og mudder, der måtte have samlet sig på arbejdsrotoren og tænderne - ellers vil dette materiale tørre ud og være vanskeligt at fjerne efterfølgende.
3) Undgå at anvende benzin eller opløsningsmidler på maskinens plastdele for at undgå at beskadige dem. Garantien dækker ikke skader ved plastdelene som følge af brug af benzin eller opløsningsmidler.

6.1 VEDLIGEHOLDELSE AF ROTORER (FIG.4.1)

Arbejdsrotorer med tænder består af flere dele, som er samlet på fabrikken og ikke kan udskiftes særskilt af bruge-

ren. Henvend Dem til Deres forhandler for at få arbejdsro- toren repareret eller udskiftet, hvis en kniv eller en fjeder er beskadiget.

Udskiftningen skal udføres som angivet i punkt 5.1.1.

Denne maskine er tiltænkt anvendelse af rotorer med faste knive (1) eller fjedre (2) med det varenummer, som er angivet i tabellen på s. 2.

I betragtning af produktets udvikling kan ovennævnte ro- torer efter nogen tid erstattes af andre med tilsvarende egenskaber hvad angår indbyrdes udskiftningsmuligheder og funktionssikkerhed.

6.2 RENG∅RING AF MASKINE (FIG.4.2)

Brug ikke vandstråler, og undgå at gøre motoren og de elektriske dele våde.

Brug ikke kraftige rengøringsmidler til rengøring af chassiset.

7. MILJ∅BESKYTTELSE

Miljøbeskyttelsen er et relevant aspekt, som bør have høj prioritet under anvendelse af maskinen - dette vil gavne både vores fællesskab med andre mennesker og det miljø, vi lever i.

  • Undgå at være til gene for de nærmeste omgivelser.
  • Overhold nøje de lokale bestemmelser hvad angår bortskaffelse af restmaterialet.
  • Overhold nøje de lokale bestemmelser hvad angår bortskaffelse af emballage, slidte dele og enhver del, som kan påvirke miljøet. Disse typer affald må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet men skal i stedet holdes adskilt og afleveres til genbrugsstationer.
  • Efterlad ikke maskinen i miljøet, når den skrottes, men henvend Dem i stedet til en genbrugsstation i henhold til de gældende lokale bestemmelser.

  • FEJLFINDING

Hvad skal gøres hvis ...
Årsag til problemetAfhjælpning
1. Maskinen fungerer ikke.
Maskinen får ikke strøm.Kontrollér den elektriske forbindelse.
2. Sikringen springer, når maskinen startes.
Stikkontaktens amperestyrke er ikke tilstrækkelig.Slut maskinen til en stikkontakt, som kan levere den nødvendige strøm.
Andre elektriske apparater er i funktion.Slut ikke andre apparater samtidigt til samme stikkontakt.
3. Maskinen standser under arbejdet.
Beskyttelsen er udløst.Vent min. 5 minutter, og start derefter motoren på ny.
4. Maskinen standser hyppigt under arbejdet eller fungerer uregelmæssigt.
Vanskelige arbejdsforhold. Kontroller, at arbejdsrotoren er justeret korrekt i forhold til græsplænens tilstand, og/eller hæv den.
Arbejdsrotoren er tilstoppet. Kobl maskinen fra el-nettet, bær beskyttelseshandsker, og rens arbejdsrotoren og området omkring den.
Opsamlingsposen er tilstoppet. Tøm posen regelmæssigt, inden den fyldes for meget.
5. Dårlig eller utilfredsstillende ydelse
Enkelte knive eller fjedre i arbejdsrotoren er slidt eller mangler.Udskift arbejdsrotoren med en original reservedel.
Græsset er for højt. Klip græsset, når dets højde er passende.
Jorden er for våd. Hæv arbejdsrotoren, eller vent, indtil jordforholdene er forbedret.

I tilfælde af tvivl eller problemer er De altid velkommen til at kontakte Deres nærmeste servicecenter eller Deres forhandler.

INHALTSVERZEICHNIS

Denne maskinen er et hageredskap, nærmere bestemt et selvgående elektrisk luftingsapparat/kultivator.

DA • Indhold og illustrationer i denne vejledning er blevet skabt på vegne af ST. SpA og er beskyttet af ophavsret – Enhver gengivelse eller ændring, også delvis, af dokumentet uden autorisation hertil er forbudt.

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : ALPINA

Model : ASC 1.3 E

Kategori : Plæneklipper