BRUGSANVISNING AT3 98A ALPINA
DANSK - Oversættelse af den originale brugsanvisning DA
3.1 Beskrivelse af maskinen og forudset anvendelse.... 3
3.2 Sikkerhedsafmærkning 3
3.3 Typeskilt 3
3.4 Motordele.... 3
3.5 Miljøforhold 4
3.6 Brændstof 4
3.7 Olie 4
3.8 Luftfilter 4
3.9 Tændrør 4
- KONTROLENHEDER......4
4.1 Gashåndtag 4
- ANVISNINGER FOR BRUGEN 5
5.1 Inden hver anvendelse 5
5.2 Start af motoren (koldstart).... 5
5.3 Start af motoren (varm motor) 6
5.4 Anvendelse af motoren under arbejdet . 6
5.5 Standsning af motoren under drift ..... 6
5.6 Standsning af motoren efter arbejdets afslutning 6
5.7 Rengøring og opbevaring....6
5.8 Langvarig inaktivitet 6
- VEDLIGEHOLD 6
6.1 generelt....6
6.2 Tabel vedligehold 7
6.3 Udskiftning af olie....7
6.4 rengøring af lyddæmperen og motoren . 7
6.5 Vedligehold af luftfilteret 7
6.6 Kontrol og vedligehold af tændrøret ..... 8
- IDENTIFICERING AF PROBLEMER ...... 8
1. GENERELLE OPLYSNINGER
1.1 SÅDAN SKAL VEJLEDNINGEN LÆSES
I vejledningens tekst er nogle sektioner, med oplysninger af særlig betydning for sikkerheden og driften, fremhævet, i henhold til følgende kriterie:
NB eller VIGTIGT indeholder detaljer eller yderligere uddybning af forudgående angivelser for at undgå beskadigelse af maskinen eller at der forårsages skader.
Symbolet ⚠️ angiver en fare. manglende overholdelse af sådanne advarsler kan medføre risiko for skader på brugeren, andre personer og/eller skade på ting.
1.2 REFERENCER
Figurerne i denne vejledning er angivet med numrene 1, 2, 3, osv. Delene der vises på figurerne er angivet med bogstaverne A, B, C, osv. En reference til delen C på figuren 2, angives med forkortelsen "Se fig. 2.C" eller "(Fig. 2.C)". Figurerne er vejledende. De reelle dele kan variere i forhold til den der vises på figuren.
1.2.2 Overskrifter
Vejledningen er opdelt i kapitler og afsnit. Overskriften på afsnit "2.1 Uddannelse" er et afsnit under kapitlet: "2. Sikkerhedsstandarder". Referencerne til overskrifter eller afsnit angives med forkortelsen kap. eller afs. og det relative nummer. Eksempel: "kap. 2" o "afs. 2.1".
2. SIKKERHEDSSTANDARDER
2.1 UDDANNELSE
⚠️ Læs nærværende vejledning grundigt, inden maskinen anvendes.
⚠ Bliv fortrolig med styringen og den korrekte brug af maskinen. Optræn evnen til hurtigt at kunne standse motoren. Hvis advarslerne og instruktionerne ikke overholdes kan der opstå brand og/eller alvorlige skader. Opbevar vejledningen og advarslerne for senere brug.
- Tillad aldrig at maskinen anvendes af børn eller personer, der ikke har den nødvendige fortrolighed med instruktionerne. Lokal lovgivning kan indeholde bestemmelser vedrørende en nedre aldersgrænse for brugeren.
- Anvend aldrig maskinen, hvis brugeren er træt eller utilpas, eller har taget medicin, narkotika, alkohol eller stoffer der kan påvirke hans reaktions- og koncentrationsevner.
- Husk, at operatøren eller brugeren er ansvarlig for ulykker, der forårsages på andre personer eller deres ejendom.
2.2 FORBEREDELSE
Personlige værnemidler (PV)
- Maskinen må ikke anvendes uden passende beklædning.
- der må ikke bæres løst tøj, slips, smykker eller andre genstande, der kan blive viklet ind i maskinens dele; sæt langt hår op og forbliv på sikker afstand under opstarten.
- Der skal anvendes høreværn.
Arbejdsområdet / Maskine
- Inden motoren startes, skal det kontrolleres, at alle de kontrolenheder, der aktiverer de bevægelige dele af maskinen, er slået fra.
Forbrændingsmotorer: brændstof
- Advarsel: Brændstoffet er meget brandfarligt. Håndteres med omhu!
- Opbevar altid brændstoffet i egnede beholdere.
- Fyld brændstof på ved hjælp af en tragt. Arbejdet skal foregå udendørs og der må ikke ryges under arbejdet.
- Fyld brændstof på inden motoren startes. Der må ikke åbnes for brændstofbeholderen eller tankes op, mens maskinen kører eller stadig er varm.
- Hvis der spildes brændstof må motoren ikke tændes. Maskinen skal flyttes fra et område hvor der er spildt brændstof og alle rester af brændstof skal fjernes fra maskinen eller jorden.
- Spænd dækslet på tanken med brændstof godt fast.
- Undgå kontakt mellem brændstoffet og tøjet, i modsat tilfælde, skal der skiftes tøj, inden motoren startes.
2.3 UNDER DRIFTEN
Arbejdsområde
- Maskinen må ikke anvendes i eksplosionsfarlige omgivelser, i nærheden af brandbare væsker, gasser eller støv. Elektriske kontakter eller mekaniske gnidninger kan generere gnister, der kan antænde støv eller dampe.
- Tænd aldrig motoren i et lukket rum; der kan opstå farlige kuliltedampe. Start af motoren skal foregå udendørs eller i et godt ventileret område. Husk, at udstødningsgasserne er giftige.
- Hold personer, børn og dyr væk fra arbejdsområdet. Det er nødvendigt, at børn er under opsyn af en anden voksen.
Adfærd
- Inden der udføres indgreb med reparation, rengøring, inspektion eller justering skal motoren slukkes og tændrørskablet tages af (medmindre andet tydeligt er angivet i vejledningen).
- Rør ikke ved de motordele, der bliver varme under driften. Risiko for forbrændinger.
Begrænsninger for brugen
- Brug ikke maskinen, hvis de beskyttende elementer er utilstrækkelige, eller hvis sikkerhedsanordningerne ikke er korrekt placeret.
- De eksisterende sikkerhedssystemer må ikke ændres eller frakobles.
- Der må ikke ændres i indstillingerne på motoren, eller bringe motoren over den maksimale omdrejningshastighed. Hvis motoren drives med for høj en hastighed, forøges risikoen for personskader.
- Der må ikke anvendes væsker til start eller lignende produkter.
- Maskinen må ikke stilles skråt i en sådan grad, at brændstoffet kommer ud af tankens dæksel.
- Forsøg ikke at starte motoren uden tændrør.
2.4 VEDLIGEHOLD, OPBEVARING OG TRANSPORT
Ved at udføre regelmæssigt vedligehold og korrekt opbevaring, bevares maskinens sikkerhed.
⚠️ ∅delagte eller beskadigede dele skal altid udskiftes og ikke repareres. Der må kun anvendes originale reservedele:
Ved anvendelse af ikke-originale reservedele eller ved forkert montage, kompromitteres maskinens sikkerhed og der kan opstå brand eller personskade. Producenten frasiger sig ethvert ansvar.
Vedligehold
- Hvis tanken skal tømmes, skal dette foregå udendørs, og når motoren er kold.
- For at reducere risikoen for brand, skal det regelmæssigt kontrolleres, at der ikke forekommer lækage af olie og/eller brændstof.
Opbevaring
- Efterlad ikke brændstof i tanken, hvis maskinen opbevares i en bygning, hvor benzindampene kan komme i kontakt med åben ild, gnister eller varmekilder.
- maskinen skal køle ned inden den sættes til opbevaring indendørs.
Transport
- Maskinen må kun transporteres, när tanken er tom.
2.5 MILJ∅BESKYTTELSE
Beskyttelsen af miljøet bør være en prioritet, og et vigtigt aspekt ved anvendelse af maskinen, til gavn for samfundet og det miljø, vi lever i.
- Undgå at forstyrre naboer unødvendigt.
- Følg nøje de lokale regler for bortskaffelse af emballage, smøremidler, brændstof, filtre, beskadigede dele eller enhver del der har en kraftig indvirkning på miljøet; affald af en sådan art skal ikke smides i skraldespanden, men skal separeres og leveres til egnede genbrugsstationer, der vil sørge for den korrekte genbrug og bortskaffelse af materialerne.
- Når maskinen skal kasseres, må den ikke efterlades i naturen. der skal rettes henvendelse til en genbrugsstation og den gældende lokale lovgivning skal følges.
2.6 EMISSIONER
Forbrændingsprocessen genererer giftige substanser såsom carbonmonoxid, nitrogenoxider og carbonhydrid. Kontrol af disse stoffer er vigtig på grund af deres evne til at reagere på fotokemisk smog og derfor på direkte eksponering for sollys. Carbonmonoxid reagerer ikke på samme måde ved eksponering for sollys, men skal stadig betregtes som giftig.
Vores maskiner er udstyret med emissionsreduktionssystemer til de ovennævnte stoffer.
3. KENDSKAB TIL MASKINEN
3.1 BESKRIVELSE AF MASKINEN OG FORUDSET ANVENDELSE
Denne maskine er en forbrændingsmotor.
En motors ydelse, korrekte funktion og levetid afhænger af mange faktorer. Det kan være ydre omstændigheder eller omstændigheder der afhænger af kvaliteten på de anvendte produkter og det regelmæssige vedligehold. Nedenfor er anført nogle supplerende oplysninger, der muliggør en mere kvalificeret brug af maskinen.
Enhver anden anvendelse, der adskiller sig fra de ovenfor nævnte, kan være farlig og forårsage skade på personer og/eller ting.
VIGTIGT Ved forkert brug af maskinen bortfalder garantien og producenten frasiger sig ethvert ansvar for skader på brugeren eller tredjeperson, der i stedet påhviler brugeren selv.
3.1.1 Brugerprofil
Denne Maskine er beregnet til anvendelse af forbrugere, dvs. ikke-professionelle operatører. Maskinen er beregnet til "hobbybrug".
Der er placeret forskellige symboler på maskinen. Deres funktion er at minde operatøren om den korrekte adfærd der skal følges, for at avende maskinen med omhu og den påkrævede forsigtighed. Symbolernes betydning:

ADVARSEL! Lyddæmperen kan være varmt. Rør ikke!

ADVARSEL! Påfyld om nødvendigt olie indtil niveauet «MAX». er nået. Fyld ikke olie til over niveauet «MAX».
3.3 TYPESKILT
Maskinen består af følgende primære dele (fig. 1).
A. Dæksel til påfyldning af olie med standmåler (oliepind)
B. Karburator
C. Dæksel luftfilter
D. tændrørshætte
E. Motorens serienummer
3.5 MILJ∅FORHOLD
Driften af en firetakts
forbrændingsmotor påvirkes af:
a) temperatur:
- Hvis maskinen anvendes ved lave temperaturer kan der være vanskeligheder ved koldstart.
- Hvis maskinen anvendes ved meget høje temperaturer, kan der opstå vanskeligheder ved start med varm motor, på grund af fordampning af brændstof i flydekammeret i karburatoren eller i pumpen.
- Under alle omstændigheder bør typen af den anvendte olie tilpasses temperaturerne ved anvendelsen.
b) Højde:
- Den maksimale effekt for en forbrændingsmotor aftager gradvist med stigende højde over havets overflade.
– ved en markant forøgelse af arbejdshøjden, er det derfor nødvendigt at reducere belastningen på maskinen og undgå særligt belastende arbejdsopgaver.
3.6 BRÆNDSTOF
Brændstof af god kvalitet af afgørende for at motoren fungerer korrekt.
Brændstoffet skal overholde følgende krav:
- Anvend ren, ny blyfri benzin med et oktantal på mindst 90.
- Anvend ikke brændstof med et ætanolindhold på over 10 %.
- Tilsæt ikke olie.
- Tilsæt et brændstofstabiliseringsmiddel for at forhindre dannelse af harpiksaflejringer.
Brug af ikke tilladt brændstof beskadiger motorens dele, og medfører at garantien bortfalder.
NB Brug kun den type brændstof, der er specificeret i tabellen med de tekniske data. Der må ikke anvendes andre typer brændstof. Det er muligt at anvende miljøvenlige brændstoffer, såsom alkylatbenzin. Sammensætningen af denne benzintype har en mindre indvirkning på mennesker og miljø. Der er ikke rapporteret nogen negative virkninger forbundet med anvendelsen af dette produkt. På markedet
findes der imidlertid typer af alkylatbenzin, for hvilke det ikke er muligt at give præcise oplysninger om deres anvendelse.
3.7 OLIE
Anvend altid olie af god kvalitet og vælg olie efter de temperaturforhold hvorunder maskinen skal anvendes.
- Anvend kun en olie med en kvalitet der ikke er under SF-SG.
• Vælg viskositetsgrad SAE efter tabellen med de tekniske data.
- Brugen af multigrade olie kan føre til øget forbrug i de varme perioder, hvorfor olieniveauet skal kontrolleres oftere.
- Bland ikke olier af forskellig kvalitet og mærke.
- Anvendelsen af olie SAE 30 med temperaturer på under +5°C kan medføre skader på motoren, på grund af den utilstrækkelige smøring.
3.8 LUFTFILTER
Effektiviteten af luftfilteret er afgørende for at forhindre at snavs og støv kan opsuges af motoren, hvilket reducerer ydeevnen og motorens levetid.
- Hold filterelementet fri for snavs og i perfekt orden (afs. 6.5).
- Udskift om nødvendigt filterelementet med en original reservedel; filterelementer der ikke er kompatible, kan kompromittere ydeevnen og motorens levetid.
- Motoren må ikke tændes uden at det filtrerende element er korrekt monteret.
3.9 TÆNDR∅R
Tændrørene til forbrændingsmotorer er ikke alle ens.
- Anvend udelukkende tændrør af den angivne type og med de korrekte termiske egenskaber.
- Pas på gevindets længde; et længere gevind skader motoren uigenkaldeligt.
- Kontroller at der er den korrekte afstand mellem elektroderne og at de er rene (afs. 6.6).
4. KONTROLENHEDER
4.1 GASHÅNDTAG
Regulerer antallet af omdrejninger for motoren.
Gashåndtaget (normalt udført som en stang), der er monteret på maskinen er forbundet til motoren med et kabel.
Se instruktionsmanualen for maskinen for at identificere gashåndtaget og dens forskellige placeringer, som regel angivet af symboler, der svarer til:
- FAST = svarer til maksimalt omdrejningstal; anvendes under arbejdet.
- SLOW = svarer til minimalt omdrejningstal, tomgang.
- CHOKE = anvendes til koldstart (hvis det er forudset)
5. ANVISNINGER FOR BRUGEN
5.1 INDEN HVER ANVENDELSE
Hver gang, inden motoren anvendes, anbefales det at gennemføre en række kontrolindgreb med henblik på at sikre en korrekt drift.
5.1.1 Kontrol af olieniveau
- Anbring maskinen på et plant underlag.
- Rens området omkring påfyldningsdækslet.
- Skru dækslet af (fig. 2.A), rengør enden af oliepinden (fig. 2.B) og sæt den tilbage med dækslet støttet på påfyldningsrøret, som vist på figuren, uden at skrue det fast.
- Tag dækslet med pinden af og kontroller oliestanden, som skal befinde sig et sted mellem mærkerne «MIN» og «MAX».
- Om nødvendigt, påfyldes olie af samme type indtil niveauet «MAX». Pas på ikke at spilde olie uden for påfyldningshullet.
- Skru dækslet (fig. 2.A) godt til og fjern al den olie, der eventuelt er blevet spildt.
NB Fyld olie på lidt ad gangen ved at tilføje små mængder olie, samtidig med at oliestanden kontrolleres løbende.
Fyld ikke olie på til over niveauet «MAX»; for store mængder olie kan forårsage:
- udstødningsrøg;
- tilsmudsning af tændrør og luftfilter med deraf følgende vanskeligheder med at starte maskinen.
NB Vedrørende typen af olie der skal anvendes, se anvisninger i tabellen med de tekniske data.
5.1.2 Kontrol af luftfilter
Effektiviteten af luftfilteret er en ufravigelig betingelse for korrekt drift af motoren;
- Rengør området omkring dækslet (fig. 3.A) på filteret.
- Fjern låget (fig. 3.A) ved at skrue drejeknapperne løse (fig. 3.B).
- Kontroller tilstanden af filterelementet (fig 3.C.), som skal være intakt, rent og i god stand; i modsat fald skal der udføres vedligehold eller udskiftning (par. 6.5).
- Sæt dækslet på igen (fig. 3.A).
5.1.3 Brændstofpåfyldning
Arbejdet med påfyldning af brændstof er beskrevet i maskinens manual og gengives kun her.
For at påfylde brændstof:
- Skru dækslet på brændstoftanken af og fjern det.
- Sæt tragten i.
- Fyld brændstof på tanken og fjern tragten.
- Når brændstoffet er blevet fyldt på skal dækslet igen skrues på brændstoftanken og eventuelt spild skal tørres op.
VIGTIGT Undgå at der kommer brændstof på motorens plastdele eller motoren eller maskinen for at undgå at de bliver skadede, og gør rent efter ethvert eventuelt spild af brændstof. Garantien dækker ikke skader på delene i plastik, forårsaget af brændstoffet.
5.1.4 Tændrørshætte
Tilslut hætten (fig. 4.A) på kablet til tændrøret (fig. 4.B), og sørg for at der ikke er spor af snavs inde i hætten og på tændrørets terminal.
5.2 START AF MOTOREN (KOLDSTART)
Motoren skal startes som beskrevet i maskinens vejledning og enhver del (hvis de findes) som kan sætte maskinen i bevægelse eller standse motoren skal frakobles.
- Flyt gashåndtaget til positionen «CHOKE» (hvis den findes) eller positionen «FAST».
- Betjen startnøglen som vist i instruktionsvejledningen til maskinen
Efter nogle sekunder, bringes gashåndtaget fra positionen «CHOKE» (hvis den findes) til positionen «FAST» eller «SLOW».
5.3 START AF MOTOREN (VARM MOTOR)
Følg hele proceduren for koldstart, med gashåndtaget i positionen «FAST».
For at opnå den bedste ydelse af motoren, skal den anvendes ved maksimalt omdrejningstal ved at bringe gashåndtaget til positionen «FAST».
VIGTIGT For at bevare motorens korrekte funktion må der ikke udføres arbejde på skråninger over 20°.
5.5 STANDSNING AF MOTOREN UNDER DRIFT
- Bring gashåndtaget til positionen «SLOW».
- Lad motoren køre i tomgang i mindst 15-20 sekunder.
- Stands motoren, ved at følge instruktionerne angivet i instruktionsvejledningen for maskinen.
5.6 STANDSNING AF MOTOREN EFTER ARBEJDETS AFSLUTNING
- Bring gashåndtaget til positionen «SLOW».
- Lad motoren køre i tomgang i mindst 15-20 sekunder.
- Stands motoren, ved at følge instruktionerne angivet i instruktionsvejledningen for maskinen.
- Med kold motor, afbrydes hætten (fig.4.A) fra tændrøret og tændingsnøglen fjernes (hvis den findes).
- Fjern alle rester af snavs på motoren, især i området omkring udstødningen, for at reducere risikoen for brand.
5.7 RENG∅RING OG OPBEVARING
- Vandstråler eller trykstråler må ikke anvendes for at rense motorens ydre dele.
- der bør helst anvendes en trykluftpistol (maks. 6 bar) og vær opmærksom på, at rester af snavs og støv ikke trænger ind i de indre dele.
- Anbring maskinen (og motoren) på et tørt og tilstrækkeligt udluftet sted, der er beskyttet mod påvirkning fra skiftende vejrforhold.
5.8 LANGVARIG INAKTIVITET
Hvis motoren ikke skal anvendes over en periode på mere end 30 dage (for eksempel ved afslutningen af sæsonen), skal der foretages en række forholdsregler for at lette ibrugtagningen af maskinen når den igen skal anvendes.
- For at forhindre at der dannes aflejringer på indersiden af tanken, skal den tømmes. Dækslet (fig. 5.A) til flydekammeret i karburatoren skrues af og brændstoffet samles i en egnet beholder. Husk derefter at skrue dækslet (fig. 5.A) godt fast igen.
- Fjern tændrøret og kom ca. 3 cl ren motorolie i tændrørets hul. Hold derefter hullet lukket med en klud og betjen startmotoren kortvarigt for at få motoren til at dreje rundt nogle gange, så olien fordeles over cylinderens indre overflade. Monter derefter tændrøret igen, uden at forbinde tændrørshætten.
6. VEDLIGEHOLD
Ethvert forsøg på at manipulere med emissionskontrolsystemet kan øge emissionsniveauet ud over lovgrænsen. Denne definition omfatter fjernelse eller ændring af dele som indsugningssystemet, brændstofsystemet og udstødningssystemet
6.1 GENERELT
⚠️ De sikkerhedsregler der skal følges under arbejdet med vedligehold er beskrevet i afs. 2.4.
Alle indgreb med kontrol og vedligehold skal udføres med standset maskine og slukket motor. Frakobl tændrøret og læs den specifikke vejledning, inden der udføres indgreb med vedligehold eller rengøring. Bær passende tøj, handsker og beskyttelsesbriller, inden der udføres indgreb med vedligehold.
- Frekvensen og typen af indgreb, der skal udføres, er sammenfattet i "Tabel for vedligehold".
- Ved anvendelse af ikke-originale reservedele eller ved forkert montage, kompromitteres maskinens sikkerhed og funktionsevne. Producenten frasiger sig ethvert ansvar for skader forårsaget af anvendelse af ikke-originale reservedele.
- Originale reservedele leveres fra producentens serviceværksteder og autoriserede forhandlere.
VIGTIGT Alle indgreb med vedligehold og justering der ikke er beskrevet i denne vejledning skal udføres af forhandleren eller af et specialiseret servicecenter.
6.2 TABEL VEDLIGEHOLD
VIGTIGT Det er maskinejerens ansvar at udføre de vedligeholdelsesindgreb, der er beskrevet i nedenstående tabel.
VIGTIGT Rengør hyppigere under særligt vanskelige arbejdsvilkår eller i tilfælde af, at der er snavs i luften.
BEMÆRK Filtre skal rengøres / udskiftes oftere, hvis maskinen arbejder på meget støvet jord.
| Indgreb | Efter de første 5 timer | Hver 5. time eller efter brug | Hver 50. time eller ved sæsonens afslutning | Hver 100. time |
| Kontroller olieniveau (afs. 5.1.1) | - | √ | - | - |
| Udskiftning af olie ^1 (afs. 6.3) | √ | - | √ | - |
| Rengøring af lyddæmperen og motoren (afs. 7) | - | √ | - | - |
| Kontrol og rensning af luftfilter ^2 (afs. 8) | - | √ | - | - |
| Udskiftning af luftfilteret (afs. 8) | - | - | √ | - |
| Kontrol af tændrør (afs. 9) | - | - | √ | - |
| Udskiftning af tændrør(afs. 9) | - | - | - | √ |
| Kontrol af brændstofffilter ^3 | - | - | - | √ |
^1 Udskift olien hver 25. time, hvis motoren arbejder ved fuld belastning eller ved høje temperaturer.
^2 Luftfiltret skal renses hyppigere, hvis maskinen arbejder i omgivelser med støv i luften.
^3 Dette må udelukkende udføres på et specialiseret Servicecenter.
6.3 UDSKIFTNING AF OLIE
Vedrørende typen af olie der skal anvendes, se anvisninger i tabellen med de tekniske data.
⚠ Udfør udtømning af olien med varm motor. Vær opmærksom på
ikke at røre motorens varme dele eller olien der tømmes ud.
Medmindre andet er angivet i instruktionsvejledningen for maskinen, skal følgende udføres ved olieskift:
- Anbring maskinen på et plant underlag.
- Rens området omkring påfyldningsdækslet og skru dækslet med oliepinden af (fig. 6.A).
- Anbring en egnet beholder for at samle olien og sku afløbsproppen (fig. 6.G) af.
- Montér afløbsproppen (fig. 6.G) igen og tjek, at pakningen er korrekt anbragt. Skru derefter proppen på helt til bunds
- Påfyld ny olie (afs. 5.1.1).
- Kontrollér, at olienstanden när op til mærket «MAX» på oliepinden (fig. 6.B).
- Monter oliepinden (fig. 6.A) igen og rens for ethvert spor af olie, der måtte være spildt.
6.4 RENG∅RING AF LYDDÆMPEREN OG MOTOREN
Rengøring af lyddæmperen skal udføres mens motoren er kold.
- Alle rester og snavs, som kan medføre brand, fjernes fra lyddæmperen og dens beskyttende kappe ved hjælp af trykluft (fig. 7.A).
- Sørg for at ventilationsåbningerne ikke er blokerede (fig. 7.A).
- Rengør maskinens dele i plastik med en svamp der er fugtet med vand og rengøringsmiddel (fig. 7.B).
6.5 VEDLIGEHOLD AF LUFTFILTERET
- Rengør området omkring dækslet (fig. 8.A) på filteret.
- Fjern låget (fig. 8.A) ved at skrue drejeknapperne af løse.
- Fjern filterelementet (fig. 8.B + 8.C).
- Fjern yderfilteret (fig. 8.C) fra inderfilteret (fig. 8.B).
- Slå inderfilteret (fig. 8.B) ud på en solid overflade og pust indvendigt med trykluft for at fjerne støv og snavs.
- Rens pre-filteret (fig. 8.C) med vand og rengøringsmiddel og lad det lufttørre.
VIGTIGT Brug ikke vand, benzin, rengøringsmidler eller andet for rengøring af inderfilteret.
VIGTIGT Yderfilteret (fig. 8.C) må IKKE få olie.
-
Rengør indersiden af filteret (fig. 8.D) for støv og snavs, og sørg for at lukke røret for suget med en klud (fig. 8.E) for at undgå at støv og snavs kommer ind i motoren.
-
Fjern kluden (fig. 8.E), placer filterelementet (fig. 8.C + 8.B) på sin plads og monter låget igen (fig. 8.A).
6.6 KONTROL OG VEDLIGEHOLD AF TÄENDRÖRET
- Fjern tændrøret (fig. 9.A) med en rørtang (fig. 9.B).
- Rens elektroderne (fig. 9.C) med en metalbørste og fjern eventuelle kulstofaflejringer.
-
Kontroller med en følelære (fig. 9.D) den rigtige afstand mellem elektroderne (0,6 - 0,8 mm).
-
Monter tændrøret igen (fig. 9.A) og stram godt til med en rørtang (fig. 9.B).
Hvis elektroderne er brændt eller porcelænet er knækket eller revnet, skal tændrøret udskiftes.
⚠️ Fare for brand! Der må ikke udføres kontrolindgreb på tændingsanlægget, hvis tændrøret ikke er skruet fast på sin plads.
VIGTIGT Der må kun anvendes tændrør af den angivne type (se tabellen med de tekniske data).
- IDENTIFICERING AF PROBLEMER
| PROBLEM | MULIG ÅRSAG | L∅SNING |
| 1. Startvanskeligheder | Manglende brændstof | Kontroller og tilføj (kap. 5.1.3) |
| Gammelt brændstof eller aflejringer i tanken | Tøm tanken og fyld frisk brændstof på |
| Startprocessen er udført forkert | udfør den korrekte startproces (par. 5.2 og afs. 5.3) |
| Tændrøret er frakoblet | Kontroller, at hætten er korrekt anbragt på tændrøret (afs. 5.1.4) |
| Tændrørene er våde eller elektroderne på tændrørene er snavsede eller afstanden er forkert | Kontroller (afs. 6.6) |
| Luftfilter tilstoppet | Kontroller og rens (afs. 6.5) |
| Olien er uegnet til årstiden | udskift med en egnet olie (afs. 6.3) |
| Fordampning af brændstof i karburatoren (vapor lock) på grund af for høje temperaturer | Vælg nogle minutter og prøv at starte maskinen igen (afs. 5.3) |
| Karbureringsproblemer | Kontakt et godkendt servicecenter |
| Tændingsproblemer | Kontakt et godkendt servicecenter |
| 2. Uregelmæssig drift. | Elektroderne på tændrørene er snavsede eller afstanden er forkert | Kontroller (afs. 6.6) |
| Tændrørshætten sidder ikke ordentligt fast | Kontroller at tændrørshætten er sat ordentligt fast (afs. 5.1.4) |
| Luftfilter tilstoppet | Kontroller og rens (afs. 6.5) |
| Gashåndtag i positionen «CHOKE» (hvis den findes) | Bring håndtaget til positionen «FAST» |
| Karbureringsproblemer | Kontakt et godkendt servicecenter |
| Tændingsproblemer | Kontakt et godkendt servicecenter |
| 3. Ydeevnen forringes under arbejdet | Luftfilter tilstoppet | Kontroller og rens (afs. 6.5) |
| Karbureringsproblemer | Kontakt et godkendt servicecenter |
Hvis problemerne fortsætter, efter at have forsøgt de beskrevne handlinger, skal der tages kontakt til forhandleren.
INHALTSVERZEICHNIS
- ALLGEMEINE INFORMATIONEN ...... 1
- SICHERHEITSVORSCHRIFTEN.... 2
- WAS MAN WISSEN SOLLTE .... 3
ADVARSEL! Lydpotten kan være veldig varm. Ikke rør.

DA • Indhold og illustrationer i denne vejledning er blevet skabt på vegne af ST. S.p.A. og er beskyttet af ophavsret – Enhver gengivelse eller ændring, også delvis, af dokumentet uden autorisation hertil er forbudt.