SG501DC - Svejsemaskine Vonroc - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis SG501DC Vonroc i PDF-format.
Brugerspørgsmål om SG501DC Vonroc
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Svejsemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning SG501DC - Vonroc og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SG501DC af mærket Vonroc.
BRUGSANVISNING SG501DC Vonroc
DA Oversættelse af den originale brugsanvisning 39
Læs de vedlagte sikkerhedsadvarsler, de yderligere sikkerhedsadvarsler og vejledningen. Hvis sikkerhedsadvarslerne og vejledningen ikke følges, kan det resultere i elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader. Gem sikkerhedsadvarslerne og vejledningen til fremtidig brug.
Følgende symboler anvendes i brugervejledningen eller på produktet:

Læs brugervejledningen.

Angiver risiko for personskade, dødsfald eller beskadigelse af værktøjet i tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne i denne vejledning.

Advarsel om elektrisk spænding og stød.

Klasse III apparat.

Forsigtig: varm overflade.

Bær sikkerhedsbriller.

Kast ikke batteriet ind i åben ild.

Kast ikke batteriet ned i vand.

Bortskaf ikke produktet i uegnede beholdere.

Produktet er i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsstandarder i EU-direktiverne.
GENERELLE SIKKERHEDSADVARSLER FOR ELVÆRKT∅J

ADVARSEL! Læs alle sikkerhedsadvarsler og alle anvisninger. Hvis advarslerne og vejledningen ikke følges, kan det resultere i elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Gem alle advarsler og instruktioner til fremtidig brug.
1) Brug og pleje af værktøjsbatteri
a) Brug kun den oplader, der er specificeret af producenten, til opladning. En oplader, der er egnet til én type batteripakke, kan forårsage risiko for brand, når den anvendes med en anden batteripakke.
b) Brug kun el-værktøj med specielt beregnede batteripakker. Brug af andre batteripakker kan resultere i risiko for personskader og brand.
c) Når batteripakken ikke er i brug, skal den holdes væk fra andre metalgenstande, som f.eks. papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, der kan skabe en forbindelse fra den ene terminal til den anden. Hvis batteriterminalerne kortsluttes, kan det forårsage forbrændinger eller en brand.
d) Ved forkert anvendelse kan der lække væske fra batteriet; undgå kontakt. Skyl med vand, hvis der skulle opstå kontakt ved et uheld. Søg derudover lægehjælp, hvis der kommer væske ind i øjnene. Væske fra batteriet kan forårsage irritation eller forbrændinger.
e) Brug ikke en batteripakke eller et værktøj, der er beskadiget eller modificeret. Beskadi-gede eller modificerede batterier kan udvise uforudsigelig adfærd, hvilket resulterer i brand, eksplosion eller risiko for personskade.
f) Undlad at udsætte en batteripakke eller et værktøj for åben ild eller for høj temperatur. Udsættelse for åben ild eller temperatur over 130 °C kan forårsage eksplosion. BEMÆRK Temperaturen „130 °C“ kan erstattes af temperaturen „265 °F“.
g) Følg alle opladningsinstruktioner, og oplad ikke batteripakken eller værktøjet uden for temperaturintervallet specificeret i instruktionerne. Forkert opladning eller opladning ved temperaturer uden for det specificerede interval kan beskadige batteriet og øge risikoen for brand.
2) Service
a) Lad dit el-værktøj blive serviceret af en kvalificeret reparatør, der kun bruger identiske reservedele. Dette sikrer, at el-værktøjet fortsat er sikkert at bruge.
b) Foretag aldrig service på beskadigede batteripakker. Service af batteripakker bør kun udføres af producenten eller autoriserede serviceudbydere.
c) Indbyggede batterier må kun fjernes til bortskaffelse af kvalificeret personale.
SPECIFIKKE SIKKERHEDSANVISNINGER FOR LODDEKOLBE

Risiko for brand! Når du lægge loddekolben fra dig, skal du sørge for, at den varme spids ikke kommer i kontakt med brændbare materialer. Efterlad ikke apparatet uden opsyn, når det er varmt. Lad det altid køle ned, før du lægger det væk til opbevaring.

Loddespidsen når op på temperaturer på omkring 450 °C. Berøring af metaldelene kan forårsage alvorlige forbrændinger.

Appratet skal altid placeres på en ikke-brændbar overflade, när det ikke er i brug. Der er en potentiel brandfare.

ADVARSEL! Værktøjet skal placeres i dets holder, när det ikke anvendes.
- Dette apparat kan anvendes af børn på 8 år og derover samt af personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden, hvis de holdes under opsyn eller har fået vejledning i at bruge apparatet på en sikker måde og forstår de dermed forbundne
- Børn må ikke lege med apparatet.
- Rengøring og brugervedligeholdelse må ikke udføres af børn uden opsyn.
- Tænd altid for apparatet, før det kommer i kontakt med det materiale, der skal arbejdes på.
- Der dannes sundhedsskadelige dampe under loddeprocessen. Sørg for god ventilation eller egnet fjernelse af dampe.
- Beskyt dine øjne med sikkerhedsbriller og din krop med passende arbejdstøj mod sprøjt fra loddekolben og ætsende dampe.
- Apparatet må aldrig bruges til at opvarme væsker eller plastik.
- Lad ikke apparatet være uden opsyn, når det er tændt.
- Bed vores servicecenter om at udføre alt arbejde, der ikke er beskrevet i denne vejledning. Brug kun originaledele.
- Værktøjet skal placeres i dets holder, när det ikke anvendes.
- Brug kun den medfølgende batterioplader.
- Apparatet må ikke bruges til at svejse plastikmateriale.
2. MASKINOPLYSNINGER
Tilsigtet brug
Den trådløse loddekolbe er velegnet til lodning af elektroniske komponenter. Dette apparat er beregnet til husholdningsbrug. Denne loddekolbe er velegnet til lodning på printplader, lodning af plast og til brænding af træ og læder. Alle andre anvendelser er specifikt ekskluderede.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER
| Model nr. SG501DC | |
| Nominel spænding 4 V DC Li-ion | |
| Strøm Maks. 8 W | |
| Batterikapacitet 1500 mAh | |
| Isoleringsklasse III | |
| Beskyttelsesklasse IP20 | |
| Opvarmningstid 25 sek | |
| Temperatur Maks. 450 °C | |
| Automatisk nedlukning Efter 10 min | |
| Vægt (maskine) 0,11 kg |
| Anbefalet USB-opladeradapter | |
| Nominel udgang USB 5 V DC | |
| Anbefalet udgangsspænding | 1000-2000 mA |
| Drifts- og opbevaringstemperatur | |
| Opladning | 0~+45°C |
| Afladning | -20~+60°C |
| Opbevaring -5~+35°C | |
BESKRIVELSE
Tallene i teksten henviser til diagrammerne på side 2-3.
- Loddespids
- Loddespidsholder
- Loddekolbe
- Tænd/sluk-kontakt
- Loddekolbebase
- Svamp
- Loddewire
- Opladerkabel
- LED-indikationslys
- LED-arbejdslys
3. SAMLING

Loddespidsen skal være monteret før første brug. Se installering/ udskiftning af loddespids.

Sørg for, at loddekolben er slukket og kold.
Loddekolbebase (fig. A)
- Placer loddekolbebasen (5) på et bord/en flad overflade.
- Sæt loddekolben (3) på basen (5).
- Sørg for, at den er godt placeret.
- Monter svampen (6) på loddekolbens bund (5), og fugt svampen let med lidt postevand.
Tip! Sørg for at lade svampen (6) suge vand, før du bruger loddekolben (3), og hold svampen fugtig hele tiden under brug.
Installering/udskiftning af loddespids (fig. B)

Sørg for, at loddekolben er slukket og kold.
- For at installere loddespidsen skal du holde fast i loddekolben og skrue loddespidsen (1) fast i loddespidsholderen (2)
- For at udskifte loddespidsen (1), skrues den allerede indsatte loddespids (1) af og tages af, hvorefter den nye loddespids (1) skrues ind i loddespidsholderen (2).
4. DRIFT

Batteriet skal oplades inden første brug.

Opladning af maskinen (fig. C) Dette apparat kan ikke anvendes, mens det oplades.
- Sæt opladerkablet (medfølger) ind i en adapter (medfølger ikke).
- Sæt opladerkablet (8) i maskinen.
- Sæt opladerstikket i en stikkontakt, og vent et øjeblik. LED-indikationslyset (9) lyser og viser opladestatussen.
- Bemærk: Maskinen kan også oplades ved at tilslutte opladerkablet til en passende USB-stik-kontakt.
| LED Opladerstatus | |
| Rød Batteriopladning i gang | |
| Grøn | Batteriopladning afsluttet, batteri helt opladet |
Det kan tage op til 2 - 3 timer at lade batteriet helt op.
Hvis LED-indikatorlampen (9) er rød og blinker, er der et problem med batteriet, når dette sker. Stop opladningen med det samme, og kontakt en kvalificeret elektriker eller et serviceværksted.
Tænd og sluk

Pas på, risiko for forbrænding! Rør ikke ved den varme loddespids.
Når du begynder at arbejde:
- Tag loddekolben ud (3) fra loddekolbebasen (5).
- Hold loddekolben i hånden som en kuglepen, som vist på figur D.
- Tryk på tænd/sluk-knappen (4) for at tænde for maskinen, LED-indikatorlyset (9) bliver rødt. LED arbejdslysene (10) vil tændes for at oplyse arbejdsområdet.
- Indikatorlyset (9) skifter fra rød til grøn efter ca. 25 sekunder; nu har loddespidsen nået en arbejdstemperatur på ca. 450 °C.
- Loddespidsen holder temperaturen i 10 min., herefter slukket loddekolben automatisk og LED-indikatorlampen (9) og LED-arbejdslampen (10) slukkes.
- Gentag trin 2 til 4 for at fortsætte med at bruge loddekolben.
Slukning:
- Tryk på tænd/sluk-kontakten (4) for at slukke maskinen. Sørg for, at den varme loddespids (1) ikke rører noget, før den er kølet af.
- Rengøring af loddespidsen på den våde svamp (6).
- Sæt loddekolben tilbage på loddekolbebasen (5).
Arbejdsinstruktioner
- For at opnå et perfekt loddepunkt skal loddepunktet være helt rent og fri for fedt.
- Før første brug skal loddespidsen fortinnes, dvs. dækkes af loddetin. Kun god tinbelægning sikrer perfekt lodning og varmeoverførsel.
- Sørg for, at loddespidsen altid er ren og fri for skæl og overskydende loddetin. Rengør lodde-
spidsen jævnligt med en våd svamp. Brug aldrig en fil til dette formål.
- Inden lodning etableres en mekanisk forbindelse mellem de metaller, som skal forbindes, hvis det er muligt. For eksempel skal wires vrides sammen, så de ikke kan glide. På denne måde opnår du stabile loddepunkter og undgår varmeskader ved overdreven lodning.
- Til lodning af to metaller skal du holde loddespidsen på tilslutningspunktet og tilsætte noget loddetin kortvarigt. Loddetinnet smelter og flyder ind i loddepunktet. Hvis tinnet har spredt sig, skal du fjerne loddekolben og lade loddepunktet køle af uden vibrationer. Opvarm aldrig loddetin direkte og brug ikke for meget loddetin.
- Ved elektroniske komponenter må de dele, der skal loddes, ikke opvarmes for meget for at undgå skader.
- Placer loddespidsen på en varmebestandig overflade eller sæt den i basen under arbejdet.
- Rengør loddespidsen på den våde svamp efter arbejde og sæt loddekolben tilbage i basen.
5. VEDLIGEHOLDELSE
Reparationer må kun udføres af en autoriseret elektriker eller på et serviceværksted!
Disse maskiner er designet til at virke over en længere periode med minimal vedligeholdelse. Kontinuerlig tilfredsstillende drift afhænger af korrekt maskinpleje og regelmæssig rengøring.
Rengøring
Brug aldrig opløsningsmidler såsom benzin, alkohol, ammoniakvand osv. Disse opløsningsmidler kan beskadige plastikdelene.
Sprøjt ikke apparatet med vand og nedsænk det ikke i vand. Fare for elektrisk stød!
Brug ikke rengøringsmidler eller opløsningsmidler. Ellers kan du beskadige apparatet uopretteligt.
- Tør den varme loddespids (1) af på en fugtig svamp efter brug.
- Skrab eller fil aldrig lodderester af loddespidsen med hårde genstande, da dette vil beskadige loddespidsen (1).
MILJ∅
For at forhindre skader under transport leveres apparatet i en solid emballage, der stort set består af genanvendeligt materiale. Benyt derfor muligheder for at genbruge emballagen.

Defekte og/eller bortskaffede elektriske og elektroniske apparater skal afleveres på en passende genbrugsstation.
Kun for lande i EU
Maskinværktøj må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffald. Ifølge EC-direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og dets gennemførelse i den nationale lovgivning skal maskinværktøjer, der ikke længere anvendes, afleveres separat og bortskaffes på en miljøvenlig måde.
GARANTI
VONROC-produkter er udviklet til de højeste kvalitetsstandarder og er garanteret fri for defekter i både materialer og udførelse i den periode, der er retsligt angivet fra datoen for det originale køb. Hvis produktet skulle udvikle fejl i denne periode på grund af defekt materiale og/eller udførelse, bedes du kontakte VONROC direkte.
Følgende omstændigheder er udelukket fra denne garanti:
- Uautoriserede servicecentre har foretaget eller gjort forsøg på at foretage reparationer og/eller ændringer på maskinen;
- Normal slitage;
- Værktøjet er blevet misbrugt, brugt forkert eller ikke passende vedligeholdt;
- Der er anvendt ikke-originale reservedele.
Dette udgør den eneste garanti, virksomheden har givet, enten udtrykt eller underforstået. Der er ingen andre garantier, udtrykt eller underforstået, som strækker sig ud over denne, herunder de underforståede garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål. Under ingen omstændigheder skal VONROC holdes ansvarlig for tilfældige skader eller følgeskader. Forhandlerens retsmidler skal være begrænset til reparation eller udskiftning af enheder eller dele, der ikke overholder kravene.
Produktet og brugervejledningen er genstand for ændringer. Specifikationer kan ændres uden yderligere varsel.