AHS 66/2 - Sav Alpha Tools - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis AHS 66/2 Alpha Tools i PDF-format.
| Mærke | Alpha Tools |
| Model | AHS 66/2 |
| Type | Bærbar rundsav |
| Netspænding | 230 V ~ 50 Hz |
| Optagen effekt | 1200 W |
| Tomgangshastighed | 5000 o/min |
| Skæredybde ved 90° | 55 mm |
| Skæredybde ved 45° | 37 mm |
| Savklinge (diameter) | 160 mm |
| Indvendig diameter | 16 mm |
| Klingetykkelse | 2,5 mm |
| Vægt | 3,8 kg |
| Beskyttelsesklasse | II (dobbelt isolering) |
| Lydtryksniveau (LpA) | 93,9 dB(A) |
| Lydeffektniveau (LWA) | 104,9 dB(A) |
| Vibrationer (hovedhåndtag) | 2,924 m/s² (K=1,5 m/s²) |
| Vibrationer (ekstra håndtag) | 2,965 m/s² (K=1,5 m/s²) |
| Påkrævet sikkerhedsudstyr | Høreværn, støvmaske, beskyttelsesbriller |
| Vigtigste funktioner | Indstilling af skæredybde, geringsindstilling (0-45°), parallelanslag, spånudsugning |
| Vedligeholdelse | Regelmæssig rengøring, kontrol af kulbørster hos en specialist |
| Garanti | 5 år (undtagen professionel brug) |
Ofte stillede spørgsmål - AHS 66/2 Alpha Tools
Brugerspørgsmål om AHS 66/2 Alpha Tools
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning AHS 66/2 - Alpha Tools og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. AHS 66/2 af mærket Alpha Tools.
BRUGSANVISNING AHS 66/2 Alpha Tools
DNK Original betjeningsvejledning Händrundsav
Brug høreværn. Støjudviklingen fra maskinen kan forårsage høretab.

Brug støvmaske. Ved bearbejdning af træ og andre materialer kan der dannes sundhedsskadeligt støv. Der må ikke arbejdes i asbestholdigt materiale!

Brug beskyttelsesbriller. Gnister, som opstår under arbejdet, eller splinter, spån og støv, som står ud fra maskinen, kan forårsage synstab.
DK/NDNK
⚠ Vigtigt!
Ved brug af el-værktøj er der visse sikkerhedsforanstaltninger, der skal respekteres for at undgå skader på personer og materiel. Læs derfor betjeningsvejledningen / sikkerhedsanvisningerne grundigt igennem. Opbevar betjeningsvejledningen et praktisk sted, så du altid kan tage den frem efter behov. Husk at lade betjeningsvejledningen / sikkerhedsanvisningerne følge med værktøjet, hvis du overdrager det til andre. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på personer eller materiel, som måtte opstå som følge af, at anvisningerne i denne betjeningsvejledning, navnlig vedrørende sikkerhed, tilsidesættes.
1. Sikkerhedsanvisninger
Relevante sikkerhedsanvisninger finder du i det medfølgende hæfte.
Advarsel!
Læs alle sikkerhedsanvisninger og øvrige anvisninger. Følges anvisningerne, navnlig sikkerhedsanvisningerne, ikke nøje som beskrevet, kan elektrisk stød, brand og/eller svære kvæstelser være følgen. Alle sikkerhedsanvisninger og øvrige anvisninger skal gemmes.
2. Produktbeskrivelse og leveringsomfang
2.1 Produktbeskrivelse (fig. 1a/1b)
- Håndtag
- Tænd/Sluk-knap
- Låseknap til tænd/sluk-knap
- Fikseringsgreb til indstilling af skæredybde
- Netledning
- Sål
- Låseskrue til indstilling af vinkelsnit
- Låseskrue til parallelanslag
- Skala til geringsvinkel
- Hjælpegreb
- Beskyttelseskappe
- Savklinge
- Klingenøgle
- Tilslutning til spånudsugning
- Greb til åbning af svingkappe
- Parallelanslag
- Skrue til klingesikring
- Flange
- Svingkappe
- Kløvekile
2.2 Leveringsomfang
- Åbn pakken, og tag forsigtigt maskinen ud af emballagen.
- Fjern emballagematerialet samt emballage-/ og transportsikringer (hvis sådanne forefin- des).
- Kontroller, at der ikke mangler noget.
- Kontroller maskine og tilbehør for transportskader.
- Opbevar så vidt muligt emballagen indtil garantiperiodens udløb.
Vigtigt!
Maskinen og emballagematerialet er ikke legetøj! Børn må ikke lege med plastikposer, folier og smådele! Fare for indtagelse og kvælning!
Håndrundsav
Savklinge
• Klingenøgle
- Unbrakonøgle
• Original betjeningsvejledning
• Sikkerhedsanvisninger
Håndrundsaven er beregnet til savning af retliniede snit i træ, trælignende materialer og kunststoffer.
Saven må kun anvendes i overensstemmelse med dens tiltænkte formål. Enhver anden form for anvendelse er ikke tilladt. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader, det være sig på personer eller materiel, som måtte opstå som følge af, at maskinen ikke er blevet anvendt korrekt. Ansvaret bæres alene af brugeren/ejeren.
Bemærk, at vore produkter ikke er konstrueret til erhvervsmæssig, håndværksmæssig eller industriel brug. Vi fraskriver os ethvert ansvar, såfremt produktet anvendes i erhvervsmæssigt, håndværksmæssigt, industrielt eller lignende øjemed.
DK/NDNK
4. Tekniske data
Netspænding: 230 V \~ 50 Hz
Skæredybde ved 90°: 55 mm
Skæredybde ved 45°: 37 mm
Savklinge: 0 160 mm
Klingeholder: 0 16 mm
Klingetykkelse: 2,5 mm
Kapslingsklasse: ...... II/回
Vægt: 3,8 kg
Støj og vibration
Støj- og vibrationstal er beregnet i henhold til EN 60745.
Lydtryksniveau L_nA 93,9 dB(A)
Usikkerhed K _nA 3 dB
Lydeffektniveau L_WA ..... 104,9 dB(A)
Usikkerhed K_WA .....3 dB
Brug høreværn.
Støjudviklingen fra maskinen kan forårsage høretab.
Usikkerhed K = 1,5 m/s²
Hjælpegreb
Det angivne svingningsemissionstal er målt ud fra en standardiseret prøvningsmetode og kan - afhængig af den måde, el-værktøjet anvendes på - ændre sig og i undtagelsestilfælde ligge over den angivne værdi.
Det angivne svingningsemissionstal kan anvendes til at sammenligne et el-værktøj med et andet.
Det angivne svingningsemissionstal kan også anvendes til en indledende skønsmæssig vurdering af den negative påvirkning.
Støjudvikling og vibration skal begrænses til et minimum!
• Brug kun intakte og ubeskadigede maskiner.
- Vedligehold og rengør maskinen med jævne mellemrum.
- Tilpas arbejdsmåden efter maskinen.
• Overbelast ikke maskinen.
- Lad i givet fald maskinen underkaste et efter-syn.
- Sluk maskinen, när den ikke benyttes.
• Bær handsker.
Tilbageværende risici
Også selv om du betjener el-værktøjet forskriftsmæssigt, er der stadigvæk nogle risikofaktorer at tage højde for. Følgende farer kan opstå, alt efter el-værktøjets type og konstruktionsmåde:
- Lungeskader, såfremt der ikke bæres egnet støvmaske.
- Høreskader, såfremt der ikke bæres egnet høreværn.
- Helbredsskader, som følger af hånd-arm-vibration, såfremt værktøjet benyttes over et længere tidsrum eller ikke håndteres og vedligeholdes forskriftsmæssigt.
5. Inden ibrugtagning
Inden du slutter høvlen til strømforsyningsnettet, skal du kontrollere, at dataene på mærkepladen stemmer overens med netdataene.
Træk altid stikket ud af stikkontakten, inden du foretager indstillinger på høvlen.
5.1 Indstilling af skæredybde (fig. 2/3)
- Løsn fikseringsgreb til indstilling af skæredybde på bagsiden af beskyttelseskappen (4).
- Sæt sålen (6) fladt ned på overfladen af saveemnet. Hæv saven, indtil savklingen (12) har nået den rigtige skæredybde (a).
- Fastgør fikseringsgreb til indstilling af skæredybde (4). Kontroller, at grebet sidder ordentligt fast.
DK/NDNK
5.2 Geringsanslag (fig. 4/5)
- Den forindstillede standardvinkel mellem sål (6) og savklinge (12) udgør 90°. Du kan ændre denne vinkel for at udføre skråsnit.
- Løsn låseskrue til indstilling af vinkelsnit (7), som befinder sig på sålens forside.
- Nu kan skærevinklen ændres med op til 45°; se skala for skærevinkel (9).
- Fastgør låseskrue til indstilling af vinkelsnit (7). Kontroller, at den sidder ordentligt fast.
5.3 Udsugning af støv og spån (fig. 6)
- Til rundsavens spånudsugningsstuds (14) tilsluttes en egnet støvsuger (a) (støvsuger følger ikke med) Herved opnås en optimal støvudsugning fra saveemnet. Fordele: Du skåner såvel saven som dit eget helbred. Desuden holdes arbejdsområdet rent, lige-som sikkerheden i arbejdet øges.
- Støv, der opstår under arbejdet, kan være farligt. Læs nærmere herom i sikkerhedsanvisningerne.
Vigtigt! Den støvsuger, der anvendes til udsugning, skal være egnet til det bearbejde-de materiale. - Kontroller, at alle dele er korrekt forbundet med hinanden.
5.4 Parallelanslag (fig. 7/8)
- Parallelanslaget (16) gør det muligt at save parallelle linier.
- Løsn låseskrue til parallelanslag (8), der befinder sig på sålen (6).
- Montering foretages ved at sætte parallelanslaget (16) ind i føringen (a) i sålen (6) (se fig. 7).
- Bestem den nødvendige afstand, og spænd låseskruen (8) fast igen.
- Brug af parallelanslag: Anbring parallelanslaget (16) fladt ind på emnekanten, og begynd savningen.
⚠ Vigtigt! Udfør et prøvesnit med et stykke af-faldstræ
6. Betjening
6.1 Arbejde med håndrundsaven
• Hold altid fast i rundsaven med et fast greb.
- Svingkappen (19) skubbes automatisk tilbage af saveemnet.
- Udøv ikke vold på saven og dens komponenter! Ryk rundsaven frem med en let, jævn bevægelse.
- Affaldsstykket skal befinde sig i rundsavens højre side, således at den brede del af bordet støttes med hele sin overflade.
- Når der saves efter en optegnet linie, føres rundsaven langs med indsnittet.
- Små træstykker skal spændes ind før savningen. De må ikke holdes fast i hånden.
- Følg sikkerhedsanvisningerne! Bær sikkerhe-dsbriller!
- Brug ikke defekte savklinger eller savklinger med revner eller sprækker.
- Brug ikke flanger/flangemøtrikker, hvor boringen er større eller mindre end savklingens.
- Savklingen må ikke bremses ned med hånden eller ved udøvelse af sidetryk.
- Svingkappen må ikke klemme og skal befinde sig i udgangsposition, når arbejdsprocessen er fuldført.
- Afprøv svingkappens funktion med netledningen trukket ud, før rundsaven tages i brug.
- Kontroller hver gang før du tager saven i brug, at sikkerhedsanordninger, såsom svingkappe, kløvekile, flange og justeringsanordninger, fungerer, som de skal, er korrekt indstillede og ordentligt fastgjorte.
- En egnet støvudsugning kan sluttes til via tilslutning til spånudsugning (14). Kontroller, at støvudsugningen er tilsluttet korrekt.
- Den bevægelige svingkappe må ikke klemmes fast i den tilbagetrukne beskyttelseskappe i forbindelse med savningen.
- Savklinger, hvis basislegeme er tykkere end kløvekilen, eller hvor savtændernes udlægning er mindre end kløvekilens tykkelse, må ikke anvendes.
⚠ Vigtigt! Husk at trække stikket ud af stikkontakten, inden du udfører arbejder på selve saven!
DK/NDNK
6.2 Brug af rundsaven
- Tilpas skæredybde, skærevinkel og parallelanslag (se punkt 5.1, 5.2 og 5.4).
- Kontroller, at tænd/sluk-knappen (2) ikke er trykket ind. Nu kan du sætte stikket i en stikkontakt.
- Savklingen skal være sat i, når du tænder rundsaven!
- Anbring sålen fladt oven på saveemnet. Savklingen må ikke berøre saveemnet.
- Hold nu fast i rundsaven med begge hænder.
6.3 Tænd/Sluk-knap (fig. 9)
Tænde rundsaven:
Tryk på låseknappen (3) og tænd/sluk-knappen (2) samtidigt.
- Lad savklingen køre op i fuld omdrejning. Før savklingen langsomt langs med savelinien. Tryk kun let ned på savklingen.
Slukke rundsaven:
Slip låseknap og tænd/sluk-knap
- Når håndtaget slippes, slukker maskinen automatisk, hvorved utilsigtet drift undgås.
- Pas på, at lufthullerne ikke dækkes til eller tilstoppes under arbejdet.
Når saven slukkes, må savklingen ikke bremses ned ved udøvelse af sidetryk. - Vigtigt! Vent med at stille saven fra dig, til savklingen står helt stille.
⚠ Vigtigt! Udfør et prøvesnit med et stykke affaldstræ
6.4 Skift af savklinge (fig. 10-11)
⚠ Vigtigt! Husk at trække stikket ud af stikkontakten, inden du udfører arbejder på selve saven!
Anvend kun savklinger, der er af samme type som savklingen, der følger med saven. Spørg din forhandler til råds.
- Skub den bevægelige svingkappe (19) tilbage med greb til svingkappe (15), og hold den fast.
- Hold imod på flangen (18) med klingenøglen (13).
-
Løsn skrue til klingesikring (17) med unbrakonøglen (a).
• Tag flange (18) og savklinge (12) af forneden. -
Rengør flangen, sæt en ny savklinge i. Vær opmærksom på rigtig rotationsretning (se pil på beskyttelseskappe og savklinge)!
- Spænd skrue til klingesikring (17); klingen skal løbe lige rundt.
- Inden du trykker på tænd/sluk-knappen, skal du sikre dig, at savklingen er monteret rigtigt, at bevægelige dele går let og friktionsfrit, og at klemmeskruer er spændt ordentligt fast.
7. Udskiftning af nettilslutningsledning
Hvis produktets nettislutningsledning beskadiges, skal den skiftes ud af producenten eller dennes kundeservice eller af person med lignende kvalifikationer for at undgå fare for personskade.
Træk stikket ud af stikkontakten inden vedligeholdelsesarbejde.
8.1 Rengøring
- Hold så vidt muligt beskyttelsesanordninger, luftsprækker og motorhuset fri for støv og snavs. Gnid maskinen ren med en ren klud, eller foretag trykluftudblæsning med lavt tryk.
- Vi anbefaler, at maskinen rengøres hver gang efter brug.
- Rengør af og til maskinen med en fugtig klud og lidt blød sæbe. Undgå brug af rengøringseller opløsningsmiddel, da det vil kunne ødelægge maskinens kunststofdele. Pas på, at der ikke kan trænge vand ind i maskinens indvendige dele.
8.2 Kontaktkul
Ved for megen gnistdannelse skal kontaktkullet efterses af en fagmand. Vigtigt! Udskiftning af kontaktkul skal foretages af en fagmand.
8.3 Vedligeholdelse
Der findes ikke yderligere dele, som skal vedligeholdes inde i maskinen.
DK/NDNK
8.4 Reservedelsbestilling:
Ved bestilling af reservedele skal følgende oplyses:
- Savens type.
• Savens artikelnummer.
• Savens identifikationsnummer. - Nummeret på den nødvendige reservedel.
Aktuelle priser og øvrige oplysninger finder du på internetadressen www.isc-gmbh.info
Maskinen er pakket ind for at undgå transportskader. Emballagen består af råmaterialer og kan således genanvendes eller indleveres på genbrugsstation. Maskinen og dens tilbehør består af forskellige materialer, f.eks. metal og plast. Defekte komponenter skal kasseres ifølge miljøforskrifterne og må ikke smides ud som almindeligt husholdningsaffald. Hvis du er i tvivl: Spørg din forhandler, eller forhør dig hos din kommune!
10. Opbevaring
Maskinen og dens tilbehør skal opbevares på et mørkt, tørt og frostfrit sted uden for børns rækkevidde. Den optimale lagertemperatur ligger mellem 5 og 30°C. Opbevar el-værktøjet i den originale emballage.
DK/NDNK

Kun for EU-lande
Smid ikke el-værktøj ud som almindeligt husholdningsaffald!
I medfør af Rådets direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og dettes omsættelse i den nationale lovgivning skal brugt el-værktøj indsamles separat og indleveres til videreanvendende formål på miljømæssig forsvarlig vis.
Ejeren af el-værktøjet er – med mindre denne tilbagesender maskinen – forpligtet til at bortskaffe maskinen og dens dele ifølge miljøforskrifterne. Den brugte maskine kan indleveres hos en genbrugsstation – spørg evt. personalet her, eller forhør dig hos din kommune. Tilbehør og hjælpemidler, som følger med maskinen, og som ikke indeholder elektriske dele, er ikke omfattet af ovenstående.
Genoptryk eller anden kopiering af dokumentation og følgedokumenter til produkter, også i uddrag, er kun tilladt med udtrykkelig tilladelse fra iSC GmbH.
Ret til tekniske ændringer forbeholdes
DNK
Garantibevis
Kære kunde!
Vore produkter er underlagt streng kvalitetskontrol. Hvis produktet alligevel på et tidspunkt skulle udvise fejl, beklager vi naturligvis dette og beder dig kontakte vores kundeservice på adressen, som står angivet på dette garantibevis, eller nærmeste byggemarked. For indfrielse af garantikrav gælder følgende:
- Nærværende garanti fastsætter betingelserne for udvidede garantiydelser. Garantibestemmelser fastsat ved lov berøres ikke af nærværende garanti. Vores garantiydelse er gratis.
- Garantiydelsen omfatter udelukkende mangler, som kan føres tilbage til materiale- eller produktionsfejl, og begrænser sig til afhjælpning af disse resp. levering af erstatningsprodukt. Bemærk, at vore produkter ikke er konstrueret til erhvervsmæssig, håndværksmæssig eller industriel brug. Garantiaftale kan derfor ikke anses for indgået, såfremt produktet anvendes i erhvervsmæssigt, håndværksmæssigt, industrielt eller lignende øjemed. Endvidere dækker garantien ikke erstatningsydelser for transportskader, skader som følge af tilsidesættelse af montagevejledningens anvisninger eller som følge af usagkyndig installation, tilsidesættelse af brugsanvisningen (f.eks. tilslutning til forkert netspænding eller strømtype), misbrug eller usagkyndig anvendelse (f.eks. overbelastning eller brug af værktøj eller tilbehør, som ikke er godkendt), tilsidesættelse af vedligeholdelses- og sikkerhedsforskrifter, indtrængen af fremmedlegemer i apparatet (f.eks. sand, sten eller støv), brug af vold eller eksterne påvirkninger udefra (f.eks. fordi produktet tabes) samt skader, der hidrører fra almindelig slitage. Dette gælder især batterier, som vi dog alligevel yder 12 måneders garanti på. Garantien mister sin gyldighed, hvis der allerede er blevet foretaget indgreb i apparatet.
- Garantiperioden udgør 5 år at regne fra købsdatoen. Garantikrav skal gøres gældende inden for to uger, efter at defekten er blevet konstateret. Garantikrav kan ikke gøres gældende efter garantiperiodens udløb. Reparation eller udskiftning af apparatet medfører ikke forlængelse af garantiperioden, heller ikke for eventuelt indbyggede reservedele. Dette gælder også servicearbejder, der foretages på stedet.
- For at kunne gøre garantikrav gældende skal du sende det defekte produkt portofrit til nedenstående adresse. Original købskvittering eller lignende dateret dokumentation skal vedsendes. Købskvitteringen skal gemmes som dokumentation! Beskriv venligst så nøjagtigt som muligt grunden til din reklamation. Er defekten omfattet af garantien, vil produktet omgående blive repareret og returneret, eller du vil modtage et helt nyt.
SWE

1. Säkerhetsanvisningar
Du finner de aktuelle sikkerhetsinstruksene i det vedlagte heftet!
Advarsel
Sagbladtykkelse: 2,5 mm
Sikkerhetsklasse: ...... II回
Vekt: 3,8 kg