Mafell ERIKA 60 - Sav

ERIKA 60 - Sav Mafell - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis ERIKA 60 Mafell i PDF-format.

📄 234 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice Mafell ERIKA 60 - page 136
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om ERIKA 60 Mafell

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning ERIKA 60 - Mafell og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. ERIKA 60 af mærket Mafell.

BRUGSANVISNING ERIKA 60 Mafell

Læs alle sikkerhedshenvisninger og instruktioner. En manglende overholdelse af sikkerhedshenvisningerne og instruktionerne kan føre til elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser. Opbevar alle sikkerhedshenvisninger og instruktioner til fremtidig brug.

ПРЕДУПРЕЖДЕНИЕ

Vi attesterer hermed, at maskinen ERIKA 60 opfylder de angivede EU-direktiver. Konstruktion og bygning er udfart iht. de angivede standarder. Person, der er befuldmægtiget til at sammenstille det tekniske materiale: Mafell AG

3 Säkerhetsanvisningar

Mafell ERIKA 60 - Säkerhetsanvisningar - 1

Risk

1 Forklaring af tegn 136
2 Produktinformationer 136
2.1 Producentinformationer 136
2.2 Mærkning af maskinen 136
2.3 Tekniske data 137
2.4 Emissioner....137
2.5 Leveringsomfang 137
2.6 Sikkerhedsanordninger 138
2.7 Tilsigtet brug....138
2.8 Tilbageværende risici 138
3 Sikkerhedshenvisninger 138
3.1 Beskyttelseskapperelaterede sikkerhedshenvisninger 138
3.2 Sikkerhedshenvisninger for savning....139
3.3 Tilbagestød – årsager og gældende sikkerhedshenvisninger 140
3.4 Sikkerhedshenvisninger for betjening af bordrundsave 140
3.5 Henvisninger vedr. brug af personlige værnemidler....141
3.6 Henvisninger vedr. vedligeholdelse og reparation 141
4 Klargøring / indstilling 142
4.1 Opstilling / transport 142
4.2 Nettilslutning....142
4.3 ∅verste beskyttelseskappe 142
4.4 Spånudsugning 143
4.5 Valg af savblad 143
4.6 Skift af savblad 143
4.7 Kløvekile....144
4.8 Anvendelse som forsænket træksav 144
4.9 Anvendelse som bordrundsav 144
5 Drift....144
5.1 Ibrugtagning 144
5.2 Tænd og sluk....144
5.3 Overbelastningsbeskyttelse 144
5.4 Indstilling af skæredybde 145
5.5 Indstilling af skråsnit 145
5.6 Universalanslag 145
5.7 Anvendelse som parallelanslag....146
5.8 Anvendelse som tvær- og vinkelanslag....146
6 Vedligeholdelse og reparation....146
6.1 Kontrol af sikkerhedsanordningerne 147
6.2 Maskinpasning 147
6.3 Lagring 147

7 Afhjælpning af driftsforstyrrelser....147
8 Specialudstyr 149
9 Eksploderet tegning og reservedelsliste 149

1 Forklaring af tegn

Mafell ERIKA 60 - Forklaring af tegn - 1

Dette symbol findes de steder, hvor der findes sikkerhedshenvisninger.

Fare for alvorlige kvæstelser ved tilsidesættelse af henvisningerne.

Mafell ERIKA 60 - Forklaring af tegn - 2

Dette symbol kendetegner en mulig skadelig situation.

Hvis denne ikke undgås, er der fare for, at produktet eller genstande i nærheden beskadiges.

Mafell ERIKA 60 - Forklaring af tegn - 3

Dette symbol kendetegner brugertips og andre nyttige informationer.

2 Produktinformationer

vedr. maskiner med art.-nr. 972101 eller 972120

2.1 Producentinformationer

MAFELL AG, Beffendorfer Straße 4, D-78727 Oberndorf / Neckar, telefon +49 (0)7423/812-0, fax +49 (0)7423/812-218, e-mail mafell@mafell.de

2.2 Mærkning af maskinen

Mafell ERIKA 60 - Mærkning af maskinen - 1

Beskyttelsesklasse II

Mafell ERIKA 60 - Mærkning af maskinen - 2

CE-kendetegn til dokumentation for overensstemmelse med de grundlæggende sikkerheds- og sundhedskrav, i henhold til maskindirektivets bilag I.

Mafell ERIKA 60 - Mærkning af maskinen - 3

Kun for EU lande

Elektrisk værktøj må ikke smides ud sammen med det almindelige husholdningsaffald!

I henhold til det europæiske direktiv 2002/96/EF om bortskaffelse af elektrisk eller elektronisk udstyr, skal kasseret udstyr samles, deponeres og genbruges i henhold til gældende regler.

Mafell ERIKA 60 - Mærkning af maskinen - 4

Læs driftsvejledningen for at erfare mere om, hvordan kvæstelsesrisikoen forringes.

Maskinen mærkes med skiltene på front- og bagsiden iht. Fig. 15 og 16 (side 4).

2.3 Tekniske data

Universalmotor radio- og fjernsynsstøjdæmpet230 V~, 50 Hz
Optagen effekt (normalbelastning)1300 W
Strøm under normal last5,9 A
Savbladets omdrejningstal i tomgang5500 min ^-1
Savbladets omdrejningstal under normalbelastning5100 min ^-1
Skæredybde 0°/30°/45°2 – 61/49/39 mm
Drejeligt saveapparat-2°- 47°
Savbladsdiameter maks/min190/180 mm
Savbladstykkelse1,4 mm
Værktøjets skærebredde2,0 mm
Savbladets holdeboring30 mm
Diameter opsugningstilslutning58 mm
Vægt22,2 kg
Mål:
Bordpladens størrelse544 x 412 mm
Bordpladens højdeUden understativ300 mm
Med understativ847 mm

2.4 Emissioner

De angivne støjemissioner er blevet målt i overensstemmelse med DIN EN 62841-3-1 og kan bruges til at sammenligne elværktøjet Erika med et andet og til at foretage en foreløbig vurdering af belastningen.

Mafell ERIKA 60 - Emissioner - 1

Fare

Støjemissioner under den faktiske brug af elværktøjet Erika kan afvige fra de angivne værdier, afhængigt af den måde, som værktøjet anvendes på, især hvilken type emne der bearbejdes.

Derfor skal du altid bruge høreværn, også når elværktøjet kører uden belastning!

2.4.1 Informationer vedr. støj

Følgende støjemissionsværdier er beregnet iht. EN 62841:

Lydtryksniveau L_PA = 89 dB (A)
Usikkerhed K_PA = 3 dB (A)
Lydeffektniveau L_WA = 104 dB (A)
Usikkerhed K_WA = 3 dB (A)

Støjmålingerne er blevet gennemført med det leverede savblad.

2.5 Leveringsomfang

Forsænket træksav Erika 60 komplet med:

1 hårdmetalbestykket rundsavblad ∅ 190 mm, 36 tænder
1 kløvekile (tykkelse 1,5 mm)
1 beskyttelseskappe med opsugningstilslutning

1 universalanslag
1 klemmestykke
1 skydestok
1 opsugningsslange
1 forgrening (forbindelse nederste og øverste opsugningstilslutning)
1 betjeningsværktøj i holder på maskinen
1 betjeningsvejledning
1 hæfte "Sikkerhedshenvisninger"

2.6 Sikkerhedsanordninger

Mafell ERIKA 60 - Sikkerhedsanordninger - 1

Fare

Disse anordninger kræves for at opnå en sikker drift af maskinen og må ikke fjernes eller være defekte.

Kontroller sikkerhedsanordningerne for korrekt funktion og mulige beskadigelser før drift. Brug ikke maskinen, hvis sikkerhedsanordninger mangler eller fungerer forkert.

Maskinen er blevet udstyret med de efterfølgende sikkerhedsanordninger:

  • ∅verste beskyttelseskappe
  • Nederste beskyttelseskappe
  • 1 spaltekniv
  • Savblad (iht. EN847-1)
  • Tilsvarende savbladflanger
  • Udløbstid under 10 s
  • Anslagssystem til sikker emneføring
  • Opsugningstilslutning
  • Elektrisk sikkerhed er i overensstemmelse med EN 62841-1

2.7 Tilsigtet brug

Den forsænkede træksav Erika er som bordrundsav og trækkapsav udelukkende egnet til længde- og tværsavning af massivt træ. Det er også muligt at bearbejde pladematerialer som spånplader, møbelplader og MDF-plader.

Anvend de godkendte savblade iht. EN 847-1. Brug, som er i strid mod ovennævnte, er ikke tilladt. Producenten bærer ikke ansvaret for skader, der måtte opstå som følge af sådan brug.

Overhold drifts-, vedligeholdelses- og reparationsbestemmelserne fra Mafell for at anvende maskinen efter formålet.

2.8 Tilbageværende risici

Mafell ERIKA 60 - Tilbageværende risici - 1

Fare

Selv om produktet bruges korrekt, og sikkerhedsbestemmelserne overholdes, er anvendelsesmåden forbundet med tilbageværende risici, der kan være en sundhedsrisiko.

  • Berøring af det kørende savblad i skæreområdet.
  • Skæring på de skarpe savbladstænder i forbindelse med skift af savblad.
  • Tilbageslag af emne eller emnedele.
  • Vækslyngning af enkelte tænder på savblad.
  • Berøring af spændingsførende dele ved åbnede elektriske indbygningsrum og maskine, der ikke er afbrudt fra nettet.
  • Ugunstig påvirkning af høreevnen under længerevarende arbejde uden høreværn.
  • Allergier, slimhindeirritationer fra træstøv eller smøremidler.

3 Sikkerhedshenvisninger

Mafell ERIKA 60 - Sikkerhedshenvisninger - 1

Fare

Tag altid hensyn til de efterfølgende sikkerhedshenvisninger og de gældende sikkerhedsbestemmelser i landet!

3.1 Beskyttelseskapperelaterede sikkerhedshenvisninger

- Lad beskyttelseskapper været monteret. Beskyttelseskapper skal være monteret rigtigt i

funktionsdygtig tilstand. Løse, beskadigede eller ikke rigtigt fungerende beskyttelseskapper skal repareres eller erstattes.

  • Anvend altid savblad-beskyttelseskappen og kløvekilen til skillesnit. Til skillesnit, hvor savbladet saver gennem hele emnets tykkelse, reducerer beskyttelseskappen og andre sikkerhedsanordninger risikoen for at blive kvæstet.
  • Fastgør beskyttelsessystemet igen, så snart arbejdsprocesser er færdige (fx falsning, udhuling eller opskæring i slå-om-proces), hvor det er nødvendigt at fjerne beskyttelseskappe og/eller kløvekile. Beskyttelseskappen og kløvekilen reducerer risikoen for at blive kvæstet.
  • Sikr, at savbladet hverken berører beskyttelseskappen, kløvekilen eller emnet, før el-værktøjet tændes. Fejlagtig kontakt mellem disse komponenter og savbladet kan føre til en farlig situation.
  • Juster kløvekilen iht. beskrivelsen i denne betjeningsvejledning. Forkerte afstande, forkert position og indstilling kan være årsagen til, at kløvekilen ikke er i stand til at forhindre et tilbagestød på en effektiv måde.
  • Kløvekilen skal indvirke på emnet for at kunne fungere. Ved for korte snit kan et tilbagestød ikke forhindres af kløvekilen. Til snit i emner, der er for korte til, at kløvekilen kan gribe ind, fungerer kløvekilen ikke. Under disse betingelser kan et tilbagestød ikke forhindres af kløvekilen.
  • Brug savbladet, der passer til kløvekilen. Kløvekilen fungerer kun rigtigt, hvis savbladets diameter passer til den pågældende kløvekile, savbladets grundklinge er tyndere end kløvekilen, og tandbredden er tykkere end kløvekilens.

3.2 Sikkerhedshenvisninger for savning

  • FARE: Sørg for, at dine fingre og hænder ikke kommer i nærheden af savbladet eller saveområdet. Et kort øjebliks uopmærksomhed eller en udskridning kan evt. lede din hånd hen til savbladet, hvilket kan føre til alvorlige kvæstelser.
  • Før kun emnet imod drejeretningen hen mod savbladet. Tilføres emnet i den samme retning som savbladets drejeretning over bordet, kan medføre, at emnet og din hånd trækkes ind i savbladet.
  • Anvend aldrig vinkelanslaget til at tilføre emnet i forbindelse med længdesnit og anvend aldrig

derudover parallelanslaget til at længdeindstille i forbindelse med tværsnit med vinkelanslaget. Samtidig føring af emnet med parallelanslaget og vinkelanslaget øger sandsynligheden for, at savbladet kommer i klemme, og at der opstår tilbagestød.

  • Udøv altid tilføringskraften på emnet mellem stopskinne og savblad i forbindelse med længdesnit. Anvend en skydestok, hvis afstanden mellem stopskinne og savblad er mindre end 150 mm, og en skydeblok, hvis afstanden er mindre end 50 mm. Sådanne arbejdsredskaber sørger for, at dine hænder bliver i sikker afstand til savbladet.
  • Anvend kun den medleverede skydestok fra producenten eller en skydestok, der er fremstillet iht. instruktioner. Skydestokken sørger for tilstrækkelig afstand mellem hånd og savblad.
  • Anvend aldrig en beskadiget skydestok eller en skydestok, der er savet i. En beskadiget skydestok kan brække, hvorved din hånd kan komme ind i savbladet.
  • Arbejd ikke "i fri hånd". Anvend altid parallelanslaget eller vinkelanslaget til at anbringe og føre emnet. "I fri hånd" betyder, at emnet støttes eller føres med hænderne i stedet for med parallelanslag eller vinkelanslag. Savning i fri hånd fører til forkert indstilling, fastklemning og tilbagestød.
  • Grib aldrig omkring eller hen over et roterende savblad. Gribning efter et emne kan føre til utilsigtet berøring med det roterende savblad.
  • Støt lange og/eller brede emner bag ved og/eller på siden af savbordet, så disse altid er vandrette. Lange og/eller brede emner har tendens til at vippe nedad ved savbordets kant; dette fører til kontroltab, fastklemning af savbladet og tilbagestød.
  • Før emnet ensartet hen mod maskinen. Undgå at bøje eller dreje emnet ud af form. Sidder savbladet i klemme, sluk da el-værktøjet med det samme, træk stikket ud og afhjælp årsagen til fastklemningen. Er emnet skyld i, at savbladet kommer til at sidde i klemme, kan dette føre til tilbagestød eller blokering af motoren.
  • Fjern ikke afsavet materiale, så længe saven kører. Afsavet materiale kan sætte sig fast mellem savblad og stopskinne eller i beskyttelseskappen og

trække dine fingre ind i savbladet, hvis du forsøger at fjerne materialet. Sluk for saven og vent med at fjerne materialet, til savbladet står stille.

- Anvend et ekstra parallelanslag, der har kontakt med bordets overflade, när der udføres længdesnit af emner, der er tyndere end 2 mm.

Tynde emner kan sætte sig fast under parallelanslaget og føre til tilbagestød.

3.3 Tilbagestød – årsager og gældende sikkerhedshenvisninger

Et tilbagestød er den pludselige reaktion fra emnet, fordi savbladet har sat sig fast eller har sat sig i klemme, eller fordi savbladet er ført skråt ind i emnet, eller hvis en del af emnet har klemt sig fast mellem savblad og parallelanslag eller en anden faststående genstand.

I de fleste tilfælde fører et tilbagestød til, at emnet fanges af den bageste del af savbladet, hvorefter det løftes væk fra savbordet og slynges hen mod brugeren.

Et tilbagestød skyldes forkert eller mangelfuld brug af bordrundsaven. Det kan forhindres ved at træffe egnede forsigtighedsforanstaltninger, der beskrives i det følgende.

- Stil dig aldrig i direkte linje med savbladet. Ophold dig altid på den side af savbladet, hvor stopskinnen også befinder sig. Under tilbagestød kan emnet slynges med stor hastighed mod personer, der står foran og i en linje med savbladet.

- Stik aldrig fingrene hen over eller ind bag savbladet for at trække i eller støtte emnet. Det kan føre til utilsigtet berøring af savbladet, eller et tilbagestød kan medføre, at dine fingre trækkes ind i savbladet.

- Hold og tryk aldrig emnet, der saves i, mod det roterende savblad. Trykkes emnet, der saves i, mod savbladet, fører dette til fastklemning og tilbagestød.

- Juster stopskinnen parallelt med savbladet. En ikke justeret stopskinne trykker emnet mod savbladet og udløser et tilbagestød.

- Vær særlig forsigtig, når der saves i ikke synlige områder af sammenbyggede emner. Det neddykkende savblad kan save i genstande, der kan føre til tilbagestød.

  • Understøt store plader for at mindske risikoen for tilbageslag, fordi et savblad har sat sig fast. Store plader kan bøje sig på grund af deres egenvægt. Plader skal støttes de steder, hvor de rager ud over bordets overflade.
  • Vær særlig forsigtig, når der saves i emner, der er fordrejet, knudet, deformeret eller som ikke har nogen lige kant, som kan føres langs med et vinkelanslag eller langs med en stopskinne. Et deformeret, knudet eller fordrejet emne er instabil og fører til forkert indstilling af snitfugen med savbladet, fastklemning og tilbagestød.
  • Sav aldrig i flere emner, der er stablet oven på eller efter hinanden. Savbladet kan evt. gribe fat i en eller flere dele, hvilket kan føre til tilbagestød.
  • Hvis du vil starte en sav igen, hvis savblad befinder sig i emnet, centrér da savbladet i savspalten og kontrollér, at savetænderne ikke sidder fast i emnet. Sidder savbladet i klemme, kan det løfte emnet og føre til tilbagestød, når saven startes igen.
  • Sørg for, at savblade er rene, skarpe og tilstrækkeligt udlagt. Anvend aldrig fordrejede savblade eller savblade med revnede eller brækkede tænder. Skarpe og rigtigt udlagte savblade minimerer klemning, blokering og tilbagestød.

3.4 Sikkerhedshenvisninger for betjening af bordrundsave

  • Sluk for bordrundsaven og afbryd den fra strømmen, før bordindsatsen fjernes, savbladet skiftes, indstillinger foretages på kløvekile eller savbladbeskyttelseskappe, og før maskinen stilles fra og er uden opsyn. Sikkerhedsforanstaltninger skal træffes for at undgå uheld.
  • Bordrundsaven skal altid være under opsyn, når den kører. Sluk for el-værktøjet og forlad det først, når det står helt stille. En sav, der kører uden opsyn, udgør en ukontrolleret fare.
  • Børn og unge må ikke betjene maskinen. Dette gælder ikke for unge i sammenhæng med en uddannelse, under opsyn af fagpersonale.
  • Sørg for, at fremmede personer/uvedkommende, især børn, ikke opholder sig i arbejdsområdet.

  • Opstil bordrundsaven på et lige underlag, der er godt oplyst, på opstillingsstedet skal det sikres, at du kan stå sikkert og holde ligevægten. Der skal være så meget plads på opstillingsstedet, at emnernes størrelser kan håndteres uden problemer. Uorden, uoplyste arbejdsområder og ujævne, glatte gulve kan føre til uheld.

  • Tag højde for omgivelserne udefra. Udsæt ikke maskinen for regn og undgå arbejde i fugtige eller våde omgivelser samt i nærheden af brændbare væsker eller gasser.
  • Fjern regelmæssigt savspåner og savmel under savbordet, fra støvopsugningen og/eller føringerne til bevægelige dele. Samlet savsmuld er brændbart og er selvantændelig.
  • Sikr bordrundsaven. En ikke korrekt sikret bordrundsav kan bevæge sig eller vælte.
  • Fjern indstillingsværktøj, trærester osv. fra bordrundsaven, før denne tændes. Distraktion eller mulige fastklemninger kan være farlige.
  • Anvend altid savblade i den rigtige størrelse og med den passende boring (f.eks. rombeformet eller rund). Savblade, der ikke passer til savens monteringsdele, løber urund og fører til tab af kontrollen.
  • Anvend aldrig beskadiget eller forkert savblad-monteringsmateriale som fx flanger, spændskiver, skruer eller møtrikker. Dette savblad-monteringsmateriale blev konstrueret specielt til din sav, til sikker drift og optimal kapacitet.
  • Stil dig aldrig oven på bordrundsaven og anvend ikke bordrundsaven som trappestol. Der kan opstå alvorlige kvæstelser, hvis el-værktøjet vælter, eller hvis du tilfældigt kommer i kontakt med savbladet.
  • Sikr, at savbladet er monteret i den rigtige drejeretning. Anvend hverken slibeskiver eller trådbørster med bordrundsaven. Forkert montering af savbladet eller brug af ikke anbefalet tilbehør kan føre til alvorlige kvæstelser.
  • Anvend ikke savblade af højlegeret hurtigstål (HSS-savblade).
  • Ændr ingen sikkerhedsforringende ting på maskinen.
  • Anvend ude i det fri kun gummiisolerede forlængerledninger (fx HO7 RN-F) med et

tværsnit på mindst 1,5 mm² og sørg for, at ledningen ikke trækkes hen over skarpe kanter.

- Den elektriske tilslutningsledning skal altid føres væk fra maskinen og trækkes på en sådan måde, at der ikke er fare for at snuble på betjeningspladsen.

- Det er ikke tilladt at save i rundt træ med de seriemæssige anslag og tilføringshjælpeanordninger.

- Kontrollér emnet for fremmedelementer. Sav ikke i metaldele som fx søm, da de sarte hårdmetalskær derved kan beskadiges.

- Start først med at save i emnet, när savbladet har näet sit fulde omdrejningstal.

- Det træstøv, der opstår under savearbejdet, forringer det nødvendige syn og er til dels sundhedsskadeligt. Maskinen skal derfor - hvis den ikke anvendes ude i det fri eller i tilstrækkeligt ventilerede rum - være tilsluttet til en spånopsugning (fx transportabel lille støvfjerner). Den medleverede opsugningsslange 5 (fig. 4 - side 3) skal anvendes som forbindelse mellem den øverste beskyttelseskappe og opsugningstilslutningen 4. Lufthastigheden skal være mindst 20 m/s.

3.5 Henvisninger vedr. brug af personlige værnemidler

  • Brug altid tætsiddende arbejdstøj og undgå at bære ringe, armbånd og ure.
  • Støjemissionen er større end 85 dB (A). Brug høreværn under arbejdet.
  • For at undgå øjenkvæstelser bør De altid bruge øjenværn (beskyttelsesbriller) eller ansigtsbeskyttelse, när der arbejdes med maskinen.
  • Tilslutningsledningen skal trækkes ud af stikdåsen, før vedligeholdelses- og reparationsarbejde startes.
  • Arbejde på de elektriske dele på maskinen må kun udføres af en autoriseret elektriker.
  • Beskadigede ledninger og stik skal udskiftes med det samme. Udskiftningen må kun gennemføres af Mafell eller på et autoriseret MAFELL-

kundeserviceværksted for at undgå sikkerhedsfarer.

  • Er bordslidsen/bordspalten meget beskadiget, skal bordpladen skiftes af en MAFELL-servicetekniker.
  • Der må udelukkende anvendes originale MAFELL-reservedele og tilbehør. I modsat fald ydes ingen garanti og producenten hæfter ikke for produktet.

4 Klargøring / indstilling

4.1 Opstilling / transport

Maskinen leveres i en transportkarton. Undersøg maskinen for evt. transportskader. Beskadigelser på emballagen kan være et tegn på forkert transport. Meld straks transportskader til Deres maskinforhandler.

Følgende dele er pakket løst og skal monteres hhv. tilføjes maskinen før ibrugtagningen:

  • ∅verste beskyttelseskappe
  • Opsugningsslange
  • Forgrening (forbindelse nederste og øverste opsugningstilslutning)
  • Universalanslag
  • Skydestok
  • Klemmestykke

Løsn vingeskruen 2 (fig. 12 - side 4) indtil stop. Tryk på denne vingeskrue og anbring beskyttelseskappen 1 vandret på spaltekniven 3. Sørg for, at vingeskruens føringsdel er faldet fast i boringen på spaltekniven, när du slipper vingeskruen. Spænd vingeskruen 2 igen.
- Til kortvarig opbevaring af den øverste beskyttelseskappe bruges klemmen 36 (Fig. 4 - side 3) og anslaget 37 på bagsiden af maskinen, som beskyttelseskappen kan hænges fast i.

Anbring først forgreningen 4 (Fig. 4 - side 3) på opsugningsstudsen på den nederste beskyttelseskappe. Opsugningsstudsen på den øverste beskyttelseskappe forbindes med opsugningsslangen 5. Denne

anbringes på den pågældende studs på forgreningen.

- Universalanslag

Monteringen af universalanslaget er beskrevet i afsnit 5.6.

- Skydestok / skydehåndgreb

Den medleverede skydestok 60 (Fig. 6 - side 3) kan opbevares forrest til højre på maskinen i den dertil indrettede holder.
Skydehåndgrebet (specialtilbehør) opbevares i boringerne forrest til højre eller bagest til venstre på maskinens længdesider, i hvilke De kan fastgøre skydehåndgrebet. På skydehåndgrebet kan der fastgøres et skydetræ, hvis der er behov for det. Hertil anbringes grebet på skydetræet og de to spidser trykkes ind i træet. Herefter trykkes på og idrejes vingeskruen.

- Klemmestykke kpl.

Klemmestykket (fra universalanslaget) kan til fralægning fastgøres på holderen 35 (fig. 6 - side 3).

4.2 Nettislutning

Før igangsætning sørges for at el-spændingen stemmer overens med den værdi, der nævnes på maskinens skilt.

4.3 ∅verste beskyttelseskappe

Den øverste beskyttelseskappe er planlagt iht. gældende love. Beskyttelseskappen og sideoverdækningerne skal forhindre, at brugeren utilsigtet kommer til at berøre savbladets tandkransområde. Hertil ligger sideoverdækningerne altid på bordpladen eller emnet og tilpasser sig automatisk i forhold til emnets tykkelse. Ved ufordelagtige vinkler og/eller emnetykkelser er det rent fysisk ikke muligt at åbne dem. Emnet eller anslagssystemet trykker så sideoverdækningen hen imod savbladet. Dette forhindres ved at overholde følgende henvisninger:

  • Tilpas altid skæredybden, så den passer til emnets tykkelse, se afsnit 5.4.
  • Indstil efter behov en tilstrækkelig afstand mellem anslag og savblad, så sideoverdækningerne kan glide frit.
  • Vælg ifm. spidsvinklede afsnit arbejdsretningen på en sådan måde, at sideoverdækningerne ligger så retvinklede som muligt på emnekanten.
  • Rengør regelmæssigt den øverste beskyttelseskappe med en ren klud. Brug ikke rengørings- og smøremidler på beskyttelseskappen.

4.4 Spånudsugning

Ved ethvert arbejde, hvor der opstår store støvmængder, tilsluttes maskinen til en ekstern udsugningsanordning. Lufthastigheden skal være mindst 20 m/s.

Den indvendige diameter på opsugningsslangen er 58 mm.

Anvendes maskinen ude i det fri eller i tilstrækkeligt ventilerede rum, kan De til kortvarig brug også anvende støvposen, som fås som specialtilbehør. Vær her opmærksom på, at De skal skifte denne senest ved en påfyldning på 75 % (ege- og bøgetræsstøv skal bortskaffes støvfrit!).

4.5 Valg af savblad

Brug skarpt værktøj og vælg værktøjet fra den efterfølgende liste i henhold til materialet for at opnå en høj savekvalitet:

Savning i massivt træ på tværs og langs af fiberretning og savning i ubelagte spånplader, krydsfiner og lignende:

- HW-rundsavblad ∅ 190 x 2,0 x 30 mm, 36 skiftetænder

Savning i belagte plader:

- HW-rundsavblad ∅ 190 x 2,0 x 30 mm, 30 hultænder

Savning i blødt træ på tværs af fiberretning:

- CV-rundsavblad ∅ 190 x 2,0 x 30 mm, 56 tænder

4.6 Skift af savblad

Mafell ERIKA 60 - Skift af savblad - 1

Fare

  • Indstil savbladet på max. snitdybde (se afsnit 5.4).
  • Drej vingeskruen 2 (Fig. 12 - side 4) på den øverste beskyttelseskappe helt til venstre. Tryk vingeskruen ind og træk beskyttelseskappen af opad.
  • Stik fingrene gennem den forreste grebudsparing 10 (Fig. 10 – side 4) og træk fjederstoppet 20 frem. Løft bordindlægget 17, træk det fremad og tag det ud.
  • Åbn kappen 28 (Fig. 9 - side 4) ved at svinge den opad eller bagud
  • Tryk på stopknoppen 21 (Fig. 9 - side 4) og drej savbladet 25, til knoppen falder i hak. Tag sekskantstiftnøglen 22 ud af holderen 26 på den nederste savbeskyttelseskappe og løsn unbrakoskruen 23 ved at dreje den til højre..
  • Tag den forreste savbladflange 24 af og savbladet opad og ud.25
  • Sæt det nye savblad i.
  • Anbring flangen 24 på tokanten og spænd unbrakoskruen 23 ved at dreje den til venstre med sekskantstiftnøglen. Slip stopknoppen.
  • Kontroller, at savbladet bevæger sig korrekt, när det drejes med hånden.
  • Indstil spaltekniven korrekt hvis nødvendigt (se afsnit 4.6).
  • Fjern sekskantstiftnøglen 22 og skub den ind i holderen.
  • Luk kappen 28 ved at svinge den fremad og trykke den på plads.
  • Skub bordindlægget ind under den bageste bordkant og tryk denne ned foran, til den falder i hak mod fjederen.
  • Stik den øverste beskyttelseskappe (Fig. 12 - side 4) vandret på spaltekniven med nedtrykket vingeskrue og sørg for, at vingeskruens føringsdel er faldet korrekt i boringen på spaltekniven, när De slipper vingeskruen. Spænd vingeskruen 2 igen.

4.7 Kløvekile

Mafell ERIKA 60 - Kløvekile - 1

Fare

Spaltekniven forhindrer, at snitfugen ved længdesnit lukker bag ved savbladet, hvorved emnet slår tilbage.

Denne funktion kan dog kun sikres, hvis spaltekniven er indstillet korrekt, dvs. at dens afstand til savbladets tandkrans er max. 5 mm i hele snitdybden (se Fig. 11) og dens tykkelse ligger mellem snitfugebredden og stambladtykkelsen for det anvendte savblad. Den medleverede spaltekniv passer til de hårdmetalbestykkede, der er beskrevet i afsnit 4.4.

Hvis det er nødvendigt at indstille spaltekniven, skal De gøre følgende:

  • Indstil savbladet på max. snitdybde (se afsnit 5.4).
  • Fjern den øverste beskyttelseskappe (se afsnit 4.5).
  • Stik fingrene gennem den forreste grebudsparing 10 (Fig. 10 – side 4) og træk fjederstoppet 20 frem. Løft bordindlægget 17, træk det fremad og tag det ud.
  • Tryk spaltekniven samt holder ned i stopstillingen til skjulte snit.
  • Løsne de to unbrakoskruer 27 (Fig. 11 - side 4) og indstil spaltekniven 3 iht. Fig. 11 mht. afstand til tandkransen og i højden.
  • Spænd unbrakoskruerne 27.
  • Sæt bordindlægget i igen og anbring den øverste beskyttelseskappe (se afsnit 4.5).

Spaltekniven kan falde i hak i to positioner uden brug af værktøj:

- ∅verste position med beskyttelseskappe - til normale snit

- Nederste position uden beskyttelseskappe - til skjulte snit

For at nå den pågældende position træk da spaltekniven op og frem eller tryk den ned og bagud.

4.8 Anvendelse som forsænket træksav

Den særlige fordel ved at bruge en forsænket træksaver den problemløse og præcise gennemsavning af faststående emner med en snitlængde på indtil max. 215 mm (f.eks. paneler). Anbring emnet op ad anslagsskinnen 6 (Fig. 1 - side 3) på universalanslaget 7. Tryk håndhjulet 8 ned og træk saveaggregatet frem med håndhjulet. Når snitarbejdet er færdigt, kører saveaggregatet tilbage i udgangsposition igen, hvor det arreterer automatisk.

4.9 Anvendelse som bordrundsav

Længdesavning af større emner gennemføres med bordrundsavfunktionen. Stil hertil saveaggregatet i bordets fastlagte position. Hertil trykkes håndhjulet 8 (Fig. 3 - side 3) ned og saveaggregatet trækkes frem, til det ringformede indstik i trækstangen 43 kommer til syne. Lås saveaggregatet i denne position ved at trykke skyderen 42 op i siden.

Anbring i denne forbindelse universalanslaget 7 (Fig. 2 – side 3) som parallelanslag. I denne forbindelse kan De anvende anslagsskinnen 6 - afhængigt af emnets mål - med dens høje emneføringsflade eller 90 drejet med den lavere føringsflade 6 (Fig. 5 - side 3).

De vender tilbage til funktionen med den undersænkede sav ved at trække skyderen 42 skråt nedad.

5 Drift

5.1 Ibrugtagning

Driftsvejledningen skal gennemlæses af alle personer, der betjener maskinen, specielt skal der lægges vægt på afsnittet "Sikkerhedshenvisninger".

5.2 Tænd og sluk

  • Tilkobling: Tryk på den grønne kontaktknap 46 (Fig. 3 – side 3).
  • Frakobling: Tryk på den røde kontaktknap 45. Herefter opbremses savakslen automatisk, udløbstiden forkortes til under 10 s.

5.3 Overbelastningsbeskyttelse

Mafell ERIKA 60 - Overbelastningsbeskyttelse - 1

En aktivering af motorværnet er altid et tegn på en overbelastning af motoren, sørg her for at finde og afhjælpe årsagen hertil.

Overbelastes motorenn, sænkes omdrejningstallet automatisk hhv. ved strømsvigt gennemføres en automatisk frakobling. Så snart spændingen vender tilbage, kan De tænde for maskinen igen.

5.4 Indstilling af skæredybde

Snitdybden indstilles trinløst fra 2 til 62 mm ved at dreje på håndhjulet 8 (Fig. 6 - side 3). Drejes til højre, øges snitdybden, drejes til venstre, reduceres den.

For at opnå en god snitkvalitet bør den indstillede snitdybde for savbladet ligge ca. 5 mm over den materialetykkelse, der skal bearbejdes.

Afhængigt af spalteknivens position i de to stoppositioner kan den mål-skala 33 (Fig. 11 - side 4), der er anbragt på spaltekniven og som står lodret i forhold til bordfladen, være en hjælp til at indstille en bestemt snitdybde. Dette gælder dog kun for savblade med ø 190 mm.

Er en nøjagtig indstilling af snitdybden nødvendig (f.eks. til noter eller false), positioneres altid nedefra for at udligne evt. slør.

5.5 Indstilling af skråsnit

Mafell ERIKA 60 - Indstilling af skråsnit - 1

Fare

Før skråpositionen startes ved kørende savblad, skal man være opmærksom på, at hverken universalanslaget eller emner befinder sig i savbladets svingområde.

Til vinkler indtil 45° løsnes først spændearmen 29 (Fig. 6 – side 3) ved at dreje den til venstre. Sving saveaggregatet ved at dreje på håndgrebet 30. På vinkelskalaen 31 vises snitvinklen på indikatoren. Spænd spændearmen 29 igen.

Trykkes skyderen 32 opad, er det muligt at svinge saveaggregatet 2° ud over de to endepositioner 0° og 45°. Grundindstillingen genindstilles ved at stille skyderen 32 tilbage.

5.6 Universalanslag

Det komplette universalanslag består af stangholderen 13 (fig. 2 - side 3) og af styrestangen 16, der kan indstilles i holderen. Det kan anbringes i enhver position på svalehaleføringerne på alle bordpladens sider efter behov:

  • Drej spændearmen 11 lodret nedad ind i den løsnede position 11.1 (fig. 13 - side 4).
  • Anbring herefter stangholderen skråt oppefra (fig. 14) mod svalehaleprofilet, så spændebakken 47 trykkes bagud og falder i hak i profilet.
  • Stangholderen kan forskydes variabelt på profilet, när spændearmen er løsnet 11.1.
  • Drej spændearmen 11 til venstre i position 11.2 (fig. 13) for at klemme stangholderen.

Drejes spændearmen til højre i pos. 11.3 (fig. 13), kan stangholderen fjernes fra profilet i enhver position.

Rengør maskinens og stangholderens svalehaleprofil samt klemmefladen på spændebakken 47 (fig. 14) regelmæssigt med en egnet klud. Derved sikres den nødvendige klemmekraft.

Universalanslaget kan anvendes både som parallelanslag i bordrundsavens funktion og som tvær- og geringsanslag ved den forsænkede træksav.

Stopskinnens position 6 (emneanlæg) i forhold til geringsanslaget eller skalaen er indstillet på fabrikken. Skulle det alligevel være nødvendigt at gennemføre en efterjustering, gennemføres dette på følgende måde:

  • Fastgør universalanslaget i svalehaleføringen på den højre eller venstre længdeside af bordet.
  • Løsn den øverste vingeskrue 12 (fig. 2 - siede 3) og stil stopskinnen på 0° og spænd vingeskruen.
  • Løsn de to cylinderskruer, der er tilgængelige oppefra, med en skruetrækker.
  • Løsn spændearmen i siden 12.1 (fig. 13 - side 4) på stangholderen 13 (fig. 2).
  • Skub herefter stopskinnen indtil kort før savklingen.
  • Kontroller, om stopskinnen er indstillet rigtigt. Kontroller afstanden mellem parallelanslag og savblad. På den bageste, stigende tand skal afstanden være lidt større end på den forreste, faldende tand.
  • Klem stopskinnen fast med lukkearmen i siden 12.2 (fig. 13).
  • Spænd cylinderskruerne igen.
    • Gennemfør et testsnit!

Er dette ikke i orden, gentages indstillingen.

Når stoppet er efterjusteret, forbliver vinkelvisningen på skalaen!

Universalanslaget kan fastgøres i forskellige positioner og anvendes som parallelanslag (se fig. 2 - side 3). Til indstillingen se 5.6. Fastgørelse på den højre eller venstre langside af bordet. Kontroller afstanden mellem parallelanslag og savblad. På den bageste, stigende tand skal afstanden være lidt større end på den forreste, faldende tand.

  • Løsn vingeskruen 12 og indstil 0° på vinkelskalaen. Spænd vingeskruen 12 igen.
  • Fastgør stoppet i svalehaleføringen på en sådan måde, at stopskinnen rækker fra den forreste bordkant til ud over midten på savbladet. (maskine i bordrundsav-funktion)
  • Indstil det planlagte mål mellem savblad og stopskinne ved at løsne lukkearmen i siden 12.1 (fig. 13 - side 4) på stangholderen 13 (fig. 2 - side 3) og forskyde styrestangen 16. Bredden kan aflæses på mål-skalaen 15 på den kant på anslagsskinnen, der vender hen mod savbladet.
  • Fastklem lukkearmen i siden 12.2 (fig. 13 - side 4) og spændearmen 11.2 igen.
  • Fastgør desuden stopskinnen på den forreste bordkant vha. klemmestykket (fig. 3 - side 3).
  • Før hertil firkantmøtrikken på klemmestykket ind i noten på stopskinnen.
  • Luk vingemøtrikken op på klemmestykket, til kilen griber fat bag ved svalehaleprofilet til bordpladen.
  • Spænd vingemøtrikken.

Stopskinnen 6 kan indstilles i længderetning i anslag. Er der fx i forbindelse med længdesavning af massivt træ fare for, at emnet sætter sig i klemme mellem anslag og savblad, forskydes stopskinnen på en sådan måde, at dens bageste ende rækker ca. indtil midten på savbladet. Løsn spændearmen 14 på oversiden af anslaget (Fig. 2 - side 3) og forskyd stopskinnen. Efter indstillingen spændes spændesarmen igen.

Stopskinnen 6 kan drejes 90° og sættes i, se Fig. 5 - side 3. Dette letter savning af smalle emner, især hvis savbladet står på skrå, da den derved tilstedeværende lave føringsflade gør det muligt at positionere parallelanslaget nærmere op ad savbladet. Løsn spændearmen 14 på anslaget. Træk stopskinnen 6 helt ud af holderen. Drej stopskinnen 90° og sæt den i, så den smalle kant peger hen imod savbladet. Spænd spændearmen igen. Også når stopskinnen befinder sig i denne indstilling, kan snitbredden aflæses på målskalaen 15 på den kant, der vender hen mod savbladet.

5.8 Anvendelse som tvær- og vinkelanslag

Mafell ERIKA 60 - Anvendelse som tvær- og vinkelanslag - 1

Fare

For tvær- og geringssnit i træksav-funktionen fastgøres universalanslaget hensigtsmæssigt i den forreste venstre bordside (se Fig. 7 - side 3). I denne position vises 0°-mærket på vinkelskalaen ved retvinklede snit.

Vinkelsnit gennemføres ved at løsne vingeskruen 19, der findes på oversiden (Fig. 7 - side 3). Sving stopskinnen 6 i den ønskede position iht. skalaen 18. Der findes en stopposition. Derefter spændes vingeskruen igen.

Stoppet kan slukkes med skyderen 44 under vinkelskalaen. Løsn vingeskruen en smule. Tryk så på den fremspringende del, der findes på den ene side af skyderen.

For at opnå en bedre snitkvalitet bør stopskinnen altid befinde sig så tæt op ad snitniveauet som muligt. Den er derfor løsnet ved dens ender, så den øverste beskyttelseskappe kan tilstilles nok, også når der saves i tynde emner. Løsn spændearmen 14 for at indstille stopskinnen.

Ved at forskyde styrestangen 16 i stangholderen 13 kan stoppet indstilles således, at en optimal indstilling af snitbredden opnås afhængigt af de pågældende emnemål.

MAFELL-maskiner er blevet konstrueret med henblik på mindst mulig vedligeholdelse.

Kuglelejrene har livsvarig smøring. Efter længere tids drift anbefales det, at der udføres service på maskinen af på autoriseret Mafell-kundeservice værksted.

Brug kun vores specielle fedtstof til alle smøresteder, ordre- nr. 049040 (1 kg - dåse).

6.1 Kontrol af sikkerhedsanordningerne

Maskinens sikkerhed afhænger først og fremmest af funktionsdygtigheden af de tilstedeværende sikkerhedsanordninger. Det er derfor vigtigt, at disse anordninger kontrolleres for korrekt tilstand med regelmæssige mellemrum Disse omfatter især kløvekilen, den øverste beskyttelseskappe og den nederste beskyttelseskappe.

Desuden skal følgende kontrolleres hver 2. uge:

  • automatisk tilbageløb i udgangsposition ved brug som træksav (se afsnit 4.7)
  • automatisk lås af savaggregat i udgangsposition efter tilbageløb
  • Fejlfri bevægelse af beskyttelseskappens vinge fra den maks. snithøjde til bordpladen.
  • Netkabel for beskadigelser

6.2 Maskinpasning

De glidende og rullende dele skal en gang imellem befries for spåner og støv med en støvsuger. En jævnlig indsprøjtning med et almindeligt glidemiddel (fx Caramba) gør det nemmere for delene at glide.

For at undgå en alt for stor opvarmning af motoren bør man en gang imellem kontrolleres, at der ikke er noget støv på dennes overflade.

6.3 Lagring

Rengør maskinen omhyggeligt, hvis maskinen bruges i længere tid. Sprøjt blanke metaldele ind med et rustbeskyttelsesmiddel.

7 Afhjælpning af driftsforstyrrelser

Mafell ERIKA 60 - Afhjælpning af driftsforstyrrelser - 1

Fare

Årsagen til forstyrrelser og afhjælpning af disse kræver altid øget opmærksomhed. Afbryd strømmen og fjern el-stikket, før du undersøger fejlen!

I det følgende ses en oversigt over hyppige fejl, og hvorfor de opstår. Opstår der andre fejl, bedes du kontakte din forhandler eller kundeservicen hos MAFELL direkte.

FejlÅrsagAfhjælpning
Maskine kan ikke tændesIngen netspændingKontroller spændingsforsyning
Netsikring defektErstat sikring
Kulbørster slidteBring maskine til kundeserviceværkstedet hos MAFELL
Maskine slukker automatisk under tomkørslenStrømsvigtKontroller nettets forsikringer Maskinen går ikke automatisk i gang igen på grund af den indbyggede underspændingsbeskyttelse og skal tændes på ny, når spænding er vendt tilbage
Maskinen stopper under savningStrømsvigtKontroller nettets forsikringer
Overbelastning af maskineReducer fremføringshastighed
Emne sidder i klemme ved fremskydningSløvt savbladHold fast i emne og sluk motor med det samme. Skift herefter savblad
Stopskinne til universalanslag står ikke parallel med savbladIndstil stopskinne igen, se afsnit 5.6
Brandplet på skærestederneSavblad, der er uskarpt eller uegnet til arbejdetSkift savblad
Spånudgang tilstoppetDrift uden opsugningFjern spåner, når maskinen er slukket (se Fig. 8 - side 3).Beskyttelsesskyderen 52 skal åbnes. Hertil løsnes skruen 51 med sekskant-skruetrækkeren 22. Låselommen 50 på beskyttelseskappen trækkes nedad og beskyttelsesskyderen trækkes fremad. Derved kan spånerne i spånekanalen nu nemt fjernes nedad.Herefter lukkes beskyttelsesskyderen igen og trykkes på pladsPas på! Skruen 51 spændes igen.
Opsugning for svagDer skal monteres et opsugningsaggregat, der på opsugnings- tilslutningsstudsen sikrer en lufthastighed på mindst 20 m/s
Trædele i spånudkastFjern spåner, når maskinen er slukket (se Fig. 8 - side 3).Beskyttelsesskyderen 52 skal åbnes. Hertil løsnes skruen 51 med sekskant-skruetrækkeren 22. Låselommen 50 på beskyttelseskappen trækkes nedad og beskyttelsesskyderen trækkes fremad. Derved kan spånerne i spånekanalen nu nemt fjernes nedad.Herefter lukkes beskyttelsesskyderen igen og trykkes på pladsPas på! Skruen 51 spændes igen.
Højdeindstilling kører tungtGevindspindel, drevplade og føringsstang snavsetDele rengøres og smøres med fedt eller olie
Trækudstyr kører tungtTrækstang, kuglelejeløbeflade og føringsrør snavsetRengør dele

8 Specialudstyr

  • Stationær anordning (understativ) Best.nr. 203153
  • Ekstra bord Best.nr. 208437
  • Holdeskinne 650 mm Best.nr. 201309
  • Holdeskinne 840 mm Best.nr. 201310
  • Universalanslag, kpl. Best.nr. 207914
  • Stangholder Erika 60 Best.nr. 207548
  • Anslagslineal, kpl. Best.nr. 201331
  • Skydeslæde Best.nr. 201320
  • Savblad-HW ∅ 190 x 2,0 x 30 mm, 36 tænder / VT Best.nr. 092550
  • Savblad-HW ∅ 180 x 2,0 x 30 mm, 30 tænder / VT Best.nr. 092511
  • Savblad-HW til laminat ∅ 180 x 2,0 x 30 mm, 56 tænder / special Best.nr. 092527
  • Støvpose Best.nr. 039829

9 Eksploderet tegning og reservedelsliste

De vigtigste informationer om reservedelene findes på vores hjemmeside: www.mafell.com

Содержание

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : Mafell

Model : ERIKA 60

Kategori : Sav