KSE 55 Vario Plus PartnerEdition - Sav METABO - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis KSE 55 Vario Plus PartnerEdition METABO i PDF-format.
| Funktioner | Detaljer |
|---|---|
| Savtype | Cirkelsav |
| Nominel effekt | 1200 W |
| Skæreskivens diameter | 190 mm |
| Tomgangshastighed | 5000 - 6000 omdr./min |
| Max. skæredybde | 55 mm ved 90° |
| Skæreskivens hældning | 0 - 45° |
| Vægt | 3,8 kg |
| Beskyttelsessystem | Beskyttelse mod genstart |
| Inkluderede tilbehør | Savklinge, parallelguide, serviceværktøj |
| Anbefalet brug | Skæring af træ, spånplader, kompositmaterialer |
| Vedligeholdelse | Regelmæssig rengøring, kontrol af klingen, smøring af bevægelige dele |
| Sikkerhedsforanstaltninger | Brug af beskyttelsesbriller, brug af skæreguide, fjern ikke beskyttelser |
| Garanti | 2 år |
Ofte stillede spørgsmål - KSE 55 Vario Plus PartnerEdition METABO
Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning KSE 55 Vario Plus PartnerEdition - METABO og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. KSE 55 Vario Plus PartnerEdition af mærket METABO.
BRUGSANVISNING KSE 55 Vario Plus PartnerEdition METABO
Typiske A-veide lydnivåer:
Original brugsanvisning Vi erklærer under almindeligt ansvar: Disse håndrundsave, identificeret ved angivelse af type og serienummer *1), opfylder alle relevante bestemmelser i direktiverne *2) og standarderne *3). Teknisk dossier ved *4) - se side 3. Maskinen er egnet til savning i træ, kunststof og lignende materialer. Brugeren er selv ansvarlig for skader, der måtte opstå som følge af brug til ikke tiltænkte formål. De generelle anvisninger for arbejdssikkerhed og de her medfølgende sikkerhedsanvisninger skal altid følges. Vær opmærksom på de tekststeder i brugsanvisningen, der er markeret med dette symbol, for Deres egen og el-værk- tøjets sikkerhed. ADVARSEL – Læs brugsanvisningen for at reducere faren for personskader. AVARSEL – Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, som følger med el-værktøjet. I tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne nedenfor er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader. Gem alle advarsler og instruktioner til senere brug. Videregiv kun el-værktøjet sammen med disse papirer.
a) FARE: Hold hænderne væk fra saveom- rådet og savklingen. Hold fat i det ekstra greb eller motorhuset med den anden hånd. Brug begge hænder til at holde saven, så kan hænderne ikke komme til skade i forbindelse med savklingen. b) Grib ikke ind under emnet. Beskyttelses- kappen giver ingen beskyttelse mod savklingen under emnet. c) Tilpas skæredybden efter emnets tykkelse. Mindre end en hel tandhøjde skal komme til syne under emnet. d) Hold aldrig det emne, der skal saves, fast med hånden eller over benet. Fastgør emnet på en stabil holder. Det er vigtigt at fastgøre emnet godt for at reducere faren for, at det kommer i kontakt med kroppen, at klingen sætter sig fast, eller at De mister kontrollen over værktøjet. e) Hold maskinen i de isolerede grebsflader, når der udføres arbejde, hvor indsatsværktøjet kan komme i kontakt med skjulte strømledninger eller maskinens egen netledning. Kontakt med en spændingsførende ledning sætter også værktøjsmaskinens metaldele under spænding og medfører et elektrisk stød. f) Brug altid et anslag eller et lige kantstyr ved længdeskæring. Det giver bedre snitpræcision og mindsker risikoen for, at savklingen klemmer sig fast. g) Brug altid savklinger, som har den rigtige størrelse og et passende monteringshul (f.eks. stjerneformet eller rund). Savklinger, som ikke passer til savens monteringsdele, kører uregel- mæssigt, og det kan medføre, at De mister kontrollen over værktøjet. h) Brug aldrig beskadigede eller forkerte spæn- deskiver eller skruer til savklingen. Savklingens spændeskiver og skruer er konstrueret specielt til saven for at opnå optimal effekt og driftssikkerhed.
4.2 Tilbageslag - årsager og tilsvarende sik-
kerhedsanvisninger - Et tilbageslag er en pludselig reaktion på, at en savklinge har hægtet eller klemt sig fast eller er indstillet forkert, og det kan få en ukontrolleret sav til at springe ud af emnet og bevæge sig i retning af brugeren; - Hvis savklingen hægter eller klemmer sig fast i det omsluttende savspor, blokerer klingen, og motor- kraften slår saven tilbage i retning af brugeren. - Hvis savklingen vrides eller placeres forkert i savsnittet, kan tænderne på den bageste kant af savklingen hægte sig fast i emnets overflade, så savklingen springer ud af savsporet og saven bevæger sig bagud i retning af brugeren. Et tilbageslag er resultatet af en forkert og fejlagtig brug af saven. Det kan forhindres ved hjælp af egnede sikkerhedsforanstaltninger, som beskrives nedenfor. a) Hold saven med begge hænder, og hold armene i en position, så du kan kompensere for tilbageslagskræfterne. Hold altid savklingen i siden, før aldrig savklingen i lige linje med kroppen. I tilfælde af et tilbageslag kan rundsaven springe bagud. Brugeren kan dog modvirke tilbage- slagskræfterne, hvis der træffes egnede foranstalt- ninger. c) Hvis savklingen sidder fast eller arbejdet afbrydes, skal saven slukkes og holdes roligt i emnet, indtil klingen står stille. Forsøg aldrig at fjerne saven fra emnet eller trække den tilbage, så længe savklingen bevæger sig: det medfører fare for tilbageslag. Find og afhjælp årsagen til, at savklingen sætter sig fast. c) For at starte en sav igen, som sidder i emnet, centreres savklingen i savsporet, og det kontrolleres, at savtænderne ikke sidder fast i emnet. Sidder savklingen fast, kan den springe ud
sikkerhedsanvisninger
sikkerhedsanvisningerDANSKda
af emnet eller forårsage et tilbageslag, når saven startes igen. d) Afstøt store plader for at mindske risikoen for et tilbageslag som følge af en fastsiddende savklinge. Store plader kan bøje sig under deres egen vægt. Plader skal afstøttes i begge sider, både i nærheden af savsporet og i kanten. e) Brug ingen sløve eller beskadigede savklinger. Savklinger med sløve eller forkert indstillede tænder fører til større friktion, fastklem- ning af savklingen og tilbageslag som følge af et for smalt savspor. f) Fastspænd savklingen i indstillingerne skæredybde og snitvinkel før savning. Hvis indstillingerne ændrer sig under savningen, kan savklingen klemme sig fast og forårsage et tilbage- slag. g) Vær særlig forsigtig ved "dyksnit" i eksisterende vægge eller andre områder, hvor der ikke er direkte indblik. Når savklingen føres ind i materialet, kan den blokere i skjulte genstande, og det kan forårsage et tilbageslag.
4.3 Den nederste beskyttelseskappes funk-
tion a) Kontroller altid før brug, om den nederste beskyttelseskappe lukker korrekt. Brug aldrig saven, hvis den nederste beskyttelseskappe ikke kan bevæges frit eller ikke lukker med det samme. Klem eller spænd aldrig den nederste beskyttelseskappe fast i åbnet position. Hvis det skulle ske, at saven falder ned på gulvet, kan den nederste beskyttelseskappe blive bøjet. Åbn beskyttelseskappen med håndtaget, og sørg for, at den kan bevæge sig frit og hverken kommer i kontakt med savklingen eller andre dele af maskinen i nogen skærevinkler og -dybder. b) Kontroller funktionen af fjedrene til den nederste beskyttelseskappe. Foretag vedlige- holdelse af saven inden brug, hvis beskyttel- seskappen og fjedrene ikke arbejder korrekt. Beskadigede dele, klæbende aflejringer eller opho- bede spåner får beskyttelseskappen til at arbejde langsommere. c) Åbn kun den nederste beskyttelseskappe med hånden i forbindelse med specielle snit, f.eks. "dyk- og vinkelsnit". Åbn den nederste beskyttelseskappe med håndtaget (17), og slip denne, så snart savklingen føres ned i emnet. Ved alle andre saveopgaver skal den nederste beskyttelseskappe arbejde automatisk. d) Læg ikke saven på arbejdsbænken eller gulvet, uden at den nederste beskyttelses- kappe dækker for savklingen. En ubeskyttet, efterløbende savklinge bevæger saven mod skære- retningen og saver alt, hvad der kommer i vejen. Vær derfor opmærksom på savens efterløbstid.
4.4 Yderligere sikkerhedsanvisninger
Brug aldrig beskadigede slibeskiver. Træk stikket ud af stikkontakten, før der foretages indstillinger eller vedligeholdelse. Tag ikke om det roterende værktøj! Spåner og lignende fjernes først, når maskinen er stoppet. Brug høreværn. Brug øjenværn. Tryk først på spindellåseknappen, når motoren er slukket. Savklingen må ikke nedbremses, idet emnet trykkes op mod dens side. Den bevægelige beskyttelseskappe må ikke fast- gøres i den bageste position ved savning. Den bevægelige beskyttelseskappe skal kunne bevæge sig frit, automatisk, let og præcist tilbage i slutstillingen. Ved savning af materialer med kraftig støvudvikling skal maskinen rengøres regelmæssigt. Det skal sikres, at sikkerhedsudstyret fungerer korrekt (f.eks. den bevægelige beskyttelseskappe). Der må ikke bearbejdes materialer, der danner sundhedsfarligt støv eller dampe (f.eks. asbest). Kontrollér, at der ikke er fremmedlegemer i emnet. Pas altid på, at du ikke saver i søm og lignende under arbejdet. Hvis savklingen blokerer, skal motoren slukkes omgående. Prøv ikke at save i ekstremt små emner. Ved arbejdet skal arbejdsemnet være placeret fast og være sikret mod at kunne skride. Anvend en savklinge, der er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Rengør savklinger for harpiks og limrester. Urenheder på savklingerne medfører øget friktion, fastklemning af savklingen og øget risiko for tilbage- slag. Undgå overophedning af savtænderne. Undgå smeltning af materialet ved savning af plast. Anvend en savklinge, der er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Metabo S-automatic sikkerhedskobling: Har værktøjet sat sig fast, reduceres kraftoverføringen til motoren. På grund af den store kraftudvikling skal maskinen holdes med begge hænder i de dertil beregnede greb, der skal indtages en stabil stilling og arbejdes koncentreret. Reducering af støvgener: ADVARSEL - Enkelte støvtyper, som genereres ved slibning af sandpapir, savning, slibning, boring og andre arbejder, indeholder kemikalier, hvor det er kendt at de forårsager kræft, medfødte skavanker eller andre forplantningsskader. Enkelte eksempler på disse kemikalier er: - Bly fra blyholdig maling, - mineralsk støv fra mursten, cement og andre materialer til murværk, og - arsen og krom fra kemisk behandlet træ.DANSK da
Risikoen for dig ved denne belastning varierer alt efter hvor ofte du udfører denne type arbejde. For at reducere belastningen med disse kemikalier for dig: Arbejd i et godt udluftet område og arbejd med godkendt sikkerhedsudstyr, som f.eks. støvmasker, der er specielt udviklet til udfiltrering af mikroskopisk små partikler. Dette gælder ligeledes for støv fra yderligere materialer, som f.eks. enkelte trætyper (såsom støv fra eg eller bøg), metaller, asbest. Ydeligere kendte lidelser er f.eks. allergiske reaktioner samt luftvejssygdomme. Støvet må ikke optages i kroppen. Overhold de gældende direktiver og nationale forskrifter, der gælder for dit materiale, personale, anvendelsesformål og -sted (f.eks. bestemmelser for arbejdssikkerhed, bortskaffelse). Opfang partiklerne på oprindelsesstedet, undgå aflejringer i omgivelserne. Brug egnet tilbehør til specielt arbejde. Således når færre partikler ukontrolleret ud i miljøet. Anvend en egnet støvudsugning. Støvbelastningen kan reduceres på følgende måde: - Ret ikke partikler, der kommer ud, og maskinens udluftningsstrøm mod dig selv eller personer, der befinder sig i nærheden, eller på aflejret støv, - Anvend et udsugningsanlæg og/eller en luftrenser, - sørg for god ventilation på arbejdspladsen og hold den ren vha. støvudsugning. Fejning eller blæsning hvirvler støv op. Støvsug eller vask beskyttelsestøj. Undgå udblæsning, bankning eller børstning. Se side 2. 1 Markering (savklingens udvendige diameter) 2Snitmarkør 3 Bevægelig afskærmning 4 Parallelanslag 5 Låseskruer (vinkelsnit) 6 Låseskruer (parallelanslag) 7Låseknap (tænd) 8 Afbryder (tænd/sluk) 9Studs ( spånudkast) 10 Indstillingsskruer til spilfri glidning på styreskinnen (styreskinnen medfølger ikke, se afsnittet Tilbehør) 11 Skala (skrå skærevinkel) 12 Kontramøtrik (indstilling af savklingens vinkel) 13 Justerskrue (indstilling af savklingens vinkel) 14 Kabelføring 15 Indstillingshjul til forindstilling af omdrejningstal 16 Indikatorlampe 17 Håndtag (til at klappe den bevægelige afskærmning tilbage) 18 Opbevaringsrum til unbrakonøgle 19 Unbrakonøgle 20 Låseskrue ( til indstilling af skæredybden
21 Spændearm (til indstilling af skæredybden) 22 Skæredybdeanslag (til indstilling af skæredybden) og skæredybdemarkør 23 Skala (skæredybde) 24 Håndtag 25 Ekstra greb 26 Spindellås 27 Indvendige savklingeflange 28 Savklinge 29 Savklingens monteringsskrue Før maskinen tages i brug, skal det kontrolleres, at netspænding og frekvens angivet på typeskiltet er i overensstemmelse med strømforsyningen. Man skal altid forkoble en FI-afbryder (RCD) med en maks. brydestrøm på 30 mA. Træk stikket ud af stikkontakten, før der foretages nogle indstillinger.
6.1 Indstilling af skæredybden
Bemærk: Det er en fordel, at indstille skæredybden, så savklingens tænder ikke rager mere ud under emnet end med en halv tandhøjde. Se illustrationen på side 2. - Løsn låseskruen (20). Løft motordelen op mod styrepladen (skæredybde = 0 mm). - Indstil den ønskede skæredybde med skæredybdeanslaget (22), se illustrationen side 2. Det gøres ved at løsne spændearmen (21), indstille skæredybdeanslaget (22) til den ønskede skæredybde på skalaen (23), og fastklemme spændearmen igen. - Tryk motordelen ned til anslaget. - Spænd låseskruen (20) igen. Bemærk: Låseskruens (20) spændkraft kan justeres. Det gøres ved at skrue håndtagets skrue ud. Tag håndtaget af, og sæt det på forskudt mod uret. Skru det fast. Det er vigtigt at huske, at indstilling af skæredybden sker meget let, når håndtaget er åbent.
6.2 Skrå indstilling af savklingen til
vinkelsnit Løsn de to låseskruer (5) for at foretage indstillingen. Vip motordelen mod styrepladen. Den indstillede vinkel kan aflæses på skalaen (11). Spænd først den forreste og derefter den bageste låseskrue (5) igen.
6.3 Justering af savklingens vinkel
Savklingens vinkel er indstillet fra fabrikken. Når savklingen ikke står i en ret vinkel til styrepladen ved 0°: Løsn låseskruerne (5). Løsn kontramøtrikken (12), og juster savklingens vinkel med justerskruen (13). Spænd derefter kontramøtrikken igen. Spænd de to låseskruer (5) igen.
6.4 Forindstilling af omdrejningstal
Hastigheden indstilles med stillehjulet (15). Anbefalede hastigheder, se side 3.
6.5 Indstilling af udsugningsstuds/
spånudkast Spånudsugning: Træk om nødvendigt studsen (9) af. Savspånerne skal udsuges med en egnet spånsuger, som tilsluttes til maskinen med en udsugningsslange. Spånudkast: Sæt studsen (9) på maskinen, og drej den til den ønskede position (så vidt muligt væk fra brugeren).
Indikatorlampen (16) lyser kortvarigt, når maskinen aktiveres, og signalerer på den måde, at maskinen er klar til brug. Hvis indikatorlampen lyser under arbejdet, signalerer den overbelastning af maskinen. Aflast maskinen.
7.3 Arbejdsanvisninger
Træk netkablet, så der kan saves uhindret. Netkablet kan fastholdes med kabelføringen (14). Markeringen (1) på den øverste afskærmning skal hjælpe ved placering af saven på emnet og ved savning. Ved maksimal skæredybde markerer den cirka savklingens udvendige diameter og dermed skæreområdet. Tænd og sluk ikke maskinen, når savklingen har kontakt med emne. Lad først savklingen komme op på det fulde omdrejningstal, før der saves. Når håndrundsaven sættes ned på emnet, presser emnet den bevægelige afskærmning tilbage. Åbn kun den nederste afskærmning med hånden i forbindelse med specielle snit, f.eks. "dyk- og vinkelsnit". Åbn den nederste afskærmning med håndtaget (17), og slip denne, så snart savklingen føres ned i emnet. Ved alle andre saveopgaver skal den nederste afskærmning arbejde automatisk. Under savning skal maskinen trækkes ud af materialet, når savklingen ikke roterer. Savklingen skal stå stille. Hvis savklingen blokerer, skal maskinen omgående deaktiveres. Savning efter lige opmærkning: Kanten (2) anvendes som snitmarkør. Kanten svarer til savklingens venstre snitkant. Savning med parallelanslag: Til savning parallelt med en lige kant. Parallelanslaget (4) med dobbelt styr kan sættes i holderen fra begge sider. Ved indstilling er det vigtigt, at anslaget står parallelt med savklingen. Spænd først den forreste og derefter den bageste låseskrue (6). Den præcise skærebredde fastsættes bedst ved hjælp af en prøvesavning. Ved savning parallelt med en lige emnekant: Placer parallelanslaget (4), så anslagslisten vender nedad. Ved savning parallelt med en lige kant på emnet: Placer parallelanslaget (4), så anslagslisten vender opad. Savning af smalle stykker f.eks. langs en væg: Maskinen er konstrueret og udformet, så den øverste afskærmning f.eks. kan føres langs en væg. På den måde kan der saves meget smalle snit tæt på en væg. F.eks. ved savning af en skyggefuge. Dyksnit: Når klingen føres ned i emnet, skal der holdes fast i maskinen med begge hænder på håndgrebene. Ellers er der fare for tilbageslag. For at holde maskinen sikkert, når klingen føres ned i emnet, skal den bageste kant på styrepladen ligge på et fast anslag. Monter således maskinen på styreskinnen (6.31213), og lad den ligge på styreskinnens anslag, eller fastgør en anslagsliste på emnet. Ved dyksnit, hvor savklingen hælder mere end 15° i forhold til det lodrette plan, skal følgende også overholdes: - Anvend styreskinnen 6.31213 af sikkerhedsmæssige årsager. - Spænd styreskinnen på emnet med de to spændebøjler 6.31031. - Hold fast i maskinen med højre hånd på håndgrebet, og tryk styrepladen ned på styreskinnen med venstre hånd, så maskinen hviler på styreskinnen. - Løsn låseskruen (20), og sæt motordelen op i øverste position. - Åbn den bevægelige afskærmning helt med håndtaget (17), så maskinen kan placeres på emnet. - Indstil den ønskede skæredybde med skæredybdeanslaget (22), se illustrationen side 2. Det gøres ved at løsne spændearmen (21), indstille skæredybdeanslaget (22) til den ønskede skæredybde på skalaen (23), og fastklemme spændearmen igen. - Juster savklingen i forhold til opmærkningen. - Styrekantens bageste kant skal ligge på styreskinnens anslag eller på anslagslisten på emnet. - Aktivering af maskinen. - Hold godt fast i maskinen, og tryk den forsigtigt ned. Savklingen skærer ind i emnet. Indstiksdybden kan aflæses på skalaen (23).
7.4 Savning med styreskinne 6.31213
Opnå præcise, lige skærekanter uden udrivninger. Anti-skrid-belægningen giver sikker støtteflade og beskytter emnerne mod at blive ridset. Der kan også foretages dyksnit og snit med ensartet længde med anslag på styreskinnen. Styreskinne (6.31213), se afsnittet Tilbehør.
Rens maskinen regelmæssigt. Fjern støv fra motorens ventilationsspalter med en støvsuger. Rengør regelmæssigt den bevægelige beskyttel- seskappe (3) med trykluft (brug beskyttelsesbriller). Den skal kunne bevæge sig frit, automatisk, let og præcist tilbage i slutstillingen.
8.1 Udskiftning af savklinge
Træk stikket ud af kontakten, før der foretages indstillinger eller vedligeholdelse. - Tryk på spindelarreteringsknappen (26), og hold den inde. - Sæt unbrakonøglen i savklingens monteringsskrue (29). Drej savens aksel langsomt med unbrakonøglen, indtil arreteringen går i indgreb. (spindlen er nu sikret, så den ikke kan dreje.) - Skru savklingens monteringsskrue (29) ud (mod uret). - Slip spindelarreteringsknappen (26). - Åbn afskærmningen (3) helt op til anslaget med hånden, og hold afskærmningen åben. - Tryk på spindelarreteringsknappen (26), og hold den inde. - Slip afskærmningen. (afskærmningen holdes herefter af spindelarreteringsknappen (26)). - Slip spindelarreteringsknappen (26). - Fjern savklingen (28). - Rengør anlægsfladerne mellem den inderste savklingeflange (27), savklingen (28) og savklingens monteringsskrue (29) for savspåner. - Det er vigtigt, at den inderste savklingeflange (27) vender rigtigt (kraven skal vende ind mod savklingen). For at sikkerhedskoblingen kan fungere korrekt, skal savklingens monteringsskrue (29) være dækket med en tynd fedtfilm på kontaktfladen ind mod savklingen. Smør med universalfedt (DIN 51825 - ME / HC 3/4 K -30). - Isæt en ny savklinge. Husk, at omdrejningsretningen skal være korrekt. Omdrejningsretningen er markeret på savklingen og afskærmningen med pile. - Tryk på spindelarreteringsknappen (26), og hold den inde. - Isæt savklingens monteringsskrue (29), og spænd den fast (med uret). - Åbn afskærmningen (3) helt op til anslaget med hånden. Det frigør arreteringen. Lad afskærmningen dreje ned i lukket position. Brug kun skarpe, ubeskadigede savklinger. Revnede eller deformerede savklinger må ikke anvendes. Anvend aldrig savklinger i HSS-stål. Anvend aldrig savklinger, der ikke stemmer overens med maskinens specifikationer. Savklingen skal være egnet til tomgangsomdrejningstallet. Anvend en savklinge, der er egnet til det materiale, der skal bearbejdes. Savklinger, der er beregnet til skæring af træ eller lignende materialer, skal svare til EN 847-1 Brug kun originalt Metabo tilbehør. Brug kun tilbehør, som opfylder de krav og specifikationer, som er angivet i denne brugsanvisning. Det komplette tilbehørsprogram findes på www.metabo.com eller i hovedkataloget. Reparationer på el-værktøjer må kun udføres af en elektriker! Et defekt netkabel må kun udskiftes med en speciel, original netledning fra metabo, der er tilgængelig hos Metabo service. Henvend Dem til Deres Metabo-forhandler, når De skal have repareret Deres Metabo el-værktøj. Adresser findes på www.metabo.com. Reservedelslister kan downloades på www.metabo.com. Overhold de lokale regler om miljøvenlig bortskaf- felse og genbrug af udtjente maskiner, emballage og tilbehør. Kun for EU-lande: El-værktøj må ikke smides i husholdningsaffaldet! I henhold til det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr og omsættelsen til national lovgivning skal brugte el-værktøjer indsamles adskilt og genanvendes i en recyclingproces. Forklaringer til oplysningerne på side 3. Forbeholdt ændringer som følge af tekniske ændringer.
- =hastighed ved belastning
- Energirige, højfrekvente forstyrrelser kan medføre hastighedsudsving. De forsvinder igen, så snart forstyrrelserne er forbi. Emissionsværdier Disse værdier gør det muligt at bestemme el- værktøjets emissioner og sammenligne forskellige el-værktøjer med hinanden. Alt efter el-værktøjets eller indsatsværktøjernes anvendelsesbetingelser og tilstand kan den faktiske belastning være højere eller lavere. Tag også højde for arbejdspauser og perioder med lav belastning. Træf de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for brugeren, f.eks. organisatoriske foranstaltninger, på baggrund af de anslåede værdier. Samlet vibration (vektorsum af tre retninger) målt iht. EN 62841:
h, D =Vibrationsemission (Savning af spånplade)
h,D =Usikkerhed (vibration) Typiske A-vægtede lydniveauer
= Usikkerhed Ved arbejde kan støjniveauet overskride 80 dB(A). Brug høreværn!POLSKI pl
Notice-Facile