Silver Breadmaker Easy 151938 - Brødbagemaskine PRINCESS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Silver Breadmaker Easy 151938 PRINCESS i PDF-format.
Ofte stillede spørgsmål - Silver Breadmaker Easy 151938 PRINCESS
Download vejledningen til din Brødbagemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning Silver Breadmaker Easy 151938 - PRINCESS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Silver Breadmaker Easy 151938 af mærket PRINCESS.
BRUGSANVISNING Silver Breadmaker Easy 151938 PRINCESS
Friskbagt brød i en håndevending? Det er muligt med Princess Breadmaker Easy. Denne fuldautomatiske brødbagemaskine blander og ælter dej, bager brød og skifter derefter over til varmeholde-funktionen, så brødet holder sig dejlig friskt og sprødt. Friskt brød helt efter egen smag – og hvornår du vil. Du vil opdage, at denne brødbagemaskine ikke bare gør det nemt og billigt at bage brød, men at det også er en hyggelig beskæftigelse. Ved hjælp af de medfølgende opskrifter bager du dine allerførste rundstykker, men hen ad vejen vil du finde ud af, hvor sjovt det er også at eksperimentere med andre melsorter og andre ingredienser. Du ønskes held og lykke med bagningen og god fornøjelse!
LÆS DETTE IGENNEM FØRST
Læs først denne brugsanvisning grundigt igennem og gem den, så du også ved en senere lejlighed kan kigge i den, hvis du får brug for at slå noget op. Kontrollér, om husets netspænding svarer til apparatets. Tilslut dette apparat udelukkende til en stikkontakt med jordforbindelse. ANVENDELSESTIPS - Brug maskinen udelukkende til de formål som beskrevet i brugsanvisningen og brug kun de af fabrikanten anbefalede tilbehørsdele. - Tilslut brødbagemaskinen til 230 Volt vekselstrøm. - Vær forsigtig, når bagemaskinen bruges med børn i nærheden. - Under brugen bliver maskinen meget varm. Tag grillvanter på, når den varme bageform tages ud af maskinen. - Inden maskinen tages i brug for første gang vaskes bageformen og dejkrogen omhyggeligt af i varmt vand med lidt opvaskemiddel. Skyl derefter i vand og lad delene tørre godt. Lad ikke bageformen stå i vand; herved kan der komme vand i drejemekanismen. - Kom aldrig brødbagemaskinen, ledningen og stikket ned i vand eller andre væsker. - Sæt maskinen på en solid, horisontal og ikke brændbar overflade og ikke for tæt på en ovn eller komfur og lignende. Lad der være mindst 5 cm afstand mellem maskinen og væggen og brug ikke maskinen i nærheden af let brandbare stoffer. - Stil ikke bagemaskinen på et fugtigt sted og brug den ikke udendørs. - Vær opmærksom på, at ledningen aldrig kommer i berøring med varme genstande. - Lad ikke ledningen hænge ud over kanten af bordet eller køkkenbordet, således at nogen kan falde over den. - Bruger du en forlængerledning, vær da opmærksom på, at denne overholder samme sikkerhedsforskrifter som bagemaskinen. - Tag altid stikket ud af stikkontakten, når bagemaskinen ikke er i brug eller når den rengøres - Brug aldrig metalgenstande som skrabere, knive og gafler i brødformen for at undgå at beskadige sliplet-belægningen.38 - Tag aldrig fat i maskinen med våde hænder. - Læg aldrig noget over maskinen under bagningen og anbring heller aldrig noget på låget. - Brug ikke brødbagemaskinen, hvis den er beskadiget. Lad den i sådanne tilfælde blive repareret af en autoriseret installatør. - Kom aldrig mere end de angivne mængder i maskinen, da dejen ellers breder sig ud over bageformen, hvilket kan resultere i alvorlige situationer. 10 PUNKTER FOR AT OPNÅ ET VELLYKKET RESULTAT
3. Kom ingredienserne i bageformen i følgende rækkefølge:
- sigtet/groft mel - olie/smør i et hjørne - sukker og salt i et andet hjørne - gær ovenpå i en hulning i melet - vand/mælk hældes langs kanterne
lyse som tegn på, at programmet er gået i gang.
6. Når programmet er færdigt, lyder der 5 gange et lydsignal, hvorefter varmeholde-funktionen
automatisk aktiveres. Herefter holdes brødet varmt i 60 minutter. Når denne fase er afsluttet, lyder der 12 gange et lydsignal.
7. Varmeholde-funktionen kan afbrydes. Tryk programmertasten i bund i ca. 2 sekunder. Der afgives
1 lydsignal og lampen går ud.
8. Løft bageformen op af maskinen. Tag altid grillvanter på til formålet. Vend bageformen og ryst den
forsigtigt, til brødet glider ud af formen. Hvis dejkrogen stadig sidder i brødet, stikkes en genstand – ikke af metal – i hullet, hvor dejkrogen sidder, og ‘vrikkes’ denne forsigtigt ud. Det sker nemmest, når brødet endnu ikke er helt afkølet.
9. Lad brødet køle af på en bagerist.
10.Tag stikket ud af stikkontakten. PROGRAMMER Til brødbagning kan man vælge mellem tre programmer, Basic, French og Whole Wheat. Efter et stykke tid vil du mærke, at du har dit eget foretrukne program, som du kan afprøve dine egne opskrifter med. I praksis har det vist sig, at der er mindst chance for at brødet falder sammen, når man bruger et kort program (Basic). Basic: Til tilberedning af franskbrød og blandet brød. Dette program er det mest anvendte. French: Også velegnet til bagning af franskbrød og blandet brød. Bage- og hævetiden for dette program er lidt længere end med Basic. Whole wheat: Til tilberedning af fuldkornsbrød og brød af tungere melsorter. Bemærk: Alle mulige faktorer afgør, hvilket program der er mest egnet. Det er derfor muligt, at du fremstiller dit foretrukne fuldkornsbrød med Basic-programmet. BAGETIDER Program Basic French Whole Wheat (minutter) (minuter) (minutter) Æltning 15 15 20 Hævning 20 25 35 Bagning 40 50 45 Total programtid 75 90 100 Varmholdefase 60 60 60
ET PAR BRØDOPSKRIFTER
Nedenstående mængdeforhold er baseret på det/den vedlagte målebæger/måleske (med måleangivelserne for en te- og spiseske i enderne).39 Franskbrød Sigtet eller groft hvedemel 450 gram Gær (tør) 4 tsk. Olie 3 spsk. Mælk 2-3 spsk. Salt 1 tsk. (med top) Sukker 1 1/2 tsk. Vand 250 ml. Fuldkornsbrød Fuldkornsmel 450 gram Gær (tør) 4 tsk. Olie 3 spsk. Mælk 2 spsk. Salt 1 tsk. (med top) Sukker 1 1/2 spsk. Vand 260 ml. Blandet brød Hvedemel 400 gram Grahamsmel (eller anden melsort) 50 gram Gær 4 tsk. Olie 3 spsk. Mælk 2 spsk. mælk Yoghurt 1 spsk. Salt 1 tsk. (med top) Sukker 1 1/2 tsk. Vand 250 ml. VÆR IKKE BANGE FOR AT PRØVE DIG LIDT FREM Selvfølgelig kan du med det samme bage et brød ved hjælp af en af opskrifterne. Men når du bliver mere øvet, er det sjovt at eksperimentere lidt med forskellige ingredienser. For at kunne gøre dette, er det praktisk at vide lidt mere om de forskellige ingredienser, der bruges til brødbagning. I det følgende finder du forskellige råd og oplysninger, du kan drage gavn ved brødbagningen. MEL Hovedbestanddelen af brød er mel. Der findes mange forskellige slags mel og melblandinger, og det er af stor betydning hvilken kornsort, du vælger til dit brød. Groft hvedemel indeholder f. eks. så meget gluten, at det hæver bedre end andre ´tungere´ melsorter. Gluten er æggehvidestoffer i kornsorter som hvede, havre, rug og byg. Æggehvidestofferne danner under hævningen en forbindelse, der fastholder kuldioxidboblerne, og det er den proces, der får brødet til at hæve. Patent- eller husholdningsmel Det allerlyseste mel hedder patentmel eller husholdningsmel. De indeholder så at sige næsten ingen kerner eller kimdele, men meget gluten. Denne melsort bliver for det meste brugt til at jævne supper og sovse med og kan også udmærket bruges til at bage (fransk)brød af. Sigtet og groft hvedemel Sigtet hvedemel er hvidt hvedemel. Groft hvedemel er mere gråligt og indeholder små mængder af kerner og kimdele. Både sigtet og groft hvedemel indeholder også meget gluten. Fuldkorns(hvede-)mel Fuldkornsmel bliver malet af de hele, ubehandlede hvedekerner og indeholder alle hvedekerner og kimdele. Fuldkornsmel er ligesom groft hvedemel meget glutenrigt, men ‘mindre let’ på grund af kernerne og kimdelene. Derfor bliver brødet mere kompakt, hvis det udelukkende er bagt af fuldkornsmel. De fleste hjemmebagere kommer derfor også lidt groft hvedemel i.40 Udover ovennævnte sorter findes der også mange andre melsorter, som man kan eksperimentere med alt efter smag og behag. Det er f. eks.: havre-, byg-, boghvede-, spelt-, majs- og rugmel. Blanding af melsorter De fleste melsorter egner sig udmærket til at blive blandet indbyrdes. F. eks. kombinationen boghvedemel /havremel/groft hvedemel. Eller bygmel/groft hvedemel. Endvidere er der diverse melblandinger på markedet med f. eks. grahams-, seks-, ni- eller tikornsmel. Disse blandinger indeholder sommetider ofte sigtet mel samt brødstabilisatorer. All-in-blandinger Der er også færdige melblandinger i handlen, hvor alle andre ingredienser - undtagen vand – er tilsat. Disse såkaldte all-in-blandinger er nemme og hurtige i brug, men også dyrere. GÆR Hvis brødet skal hæve, har man brug for gær. Gær findes i ´frisk´ form (pakker), men også tør i smuldret form. Den friske gær har en lidt mere udtalt smag end tørgæren. Der er forskellige mærker af tørgær, der kan være lidt forskellige med hensyn til virkningen. Det er et spørgsmål om smag og behag hvilken gær, man foretrækker. Generelt set kan man gå ud fra, at man af tørgær (også kaldet instant gær) i vægt kun skal bruge halvt så meget som man har brug for af den friske. Gærens virkning kan påvirkes i negativ henseende, hvis gæren kommer i kontakt med salt eller fedtstoffer. Saltet ‘dræber’ gæren, fedtstof ‘isolerer gærcellerne’, hvorved dejen ikke kan hæve. Derfor er det vigtigt at sørge for, at gær, salt og smør ikke ligger op ad hinanden i brødbagemaskinen. SALT Salt giver brødet dets naturlige smag, men medvirker også til, at brødet hæver og får en sprød skorpe (på trods af at saltet også kan neutralisere hævningen, hvis det kommer i direkte berøring med gæren). Salt styrker glutenforbindelserne, der giver brødet dets struktur. Endvidere sørger salt for, at brødet ikke hæver over alle grænser og falder sammen, inden det er bagt. Det kan godt lade sig gøre at bage et brød uden eller med kun lidt salt, men det kræver at man varierer lidt med ingredienserne. VÆSKER Den mest brugte væske til brødbagning er vand, men prøv også en gang at bruge (kærne)mælk. Det påvirker både smagen, hævningen samt brødstrukturen. Sødmælk har på grund af fedtindholdet en gunstig indvirkning på holdbarheden og mælkesukkeret (laktosen) i mælken giver en bedre hævning. Med kærnemælk får man et lettere brød, der ikke bliver så hurtigt tørt. SUKKER Sukker er kun delvis af betydning for hæveprocessen; endnu vigtigere er det, at det bestemmer brødets smag. I stedet for sukker kan man også anvende honning eller sirup. Brug ikke groft krystalsukker (det er hårde sukkerkrystaller) eller kandis i brødmaskinen. Disse kan beskadige sliplet-belægningen. Brug ved bagningen heller ingen kunstige sødestoffer. De tåler almindeligvis ikke høje temperaturer. FEDTSTOFFER Fedtstof gør egentlig brødet mere lækkert, men man kan godt klare sig uden. Dog bliver det endelige resultat bedre, hvis du anvender lidt fedtstof. Det gør dejen mere elastisk og sørger for, at den hæver bedre. Fedtstoffet blokerer endvidere glutenforbindelserne, så den dannede kuldioxid kan ´fastholdes´. Herved forbedres brødstrukturen, og bliver brødet mindre hurtigt tørt. Forskellige fedtstoffer er velegnede. Olie (solsikke- eller olivenolie), (ægte) smør eller margarine giver et vellykket resultat. Olie giver en lidt blødere skorpe. Margarine giver en sprødere skorpe og har endvidere en gunstig indflydelse på hævningen. Ved bagning af brød med krydderurter kan det være en god ide at bruge olie med en smagsvariant, som f. eks. valnødde-, hvidløgs- eller basilikumolie. TEMPERATUR Det er bedst, hvis ingredienserne har stuetemperatur, når de kommes i bageformen. Brug aldrig for varme væsker. Det kan ødelægge gærens virkning.41
TIPS OG HJÆLPEMIDLER
Afkøling på rist Lad brødet efter bagning køle af på en bagerist. Herved kan varmen slippe væk fra alle sider. Brødet skæres efter afkøling Hjemmebagt brød kan først efter afkøling skæres ordentligt i skiver. Hvis brødet stadig er varmt, lykkes det kun med en elektrisk kniv, som f. eks. Princess 2952 Silver Electric Knife. Opbevaring af brød Hjemmebagt brød opbevares – efter afkøling – bedst viklet ind i et viskestykke. På denne måde bliver skorpen ved med at være sprød. Specielle brødposer er også velegnede. I plastposer og ved opbevaring i køleskabet bliver skorpen blød. Nedfrysning af brød Hjemmebagt brød egner sig udmærket til nedfrysning, men selvfølgelig skal det først være kølet helt af. Det er praktisk at nedfryse brødet i dagportioner. Optøning foregår bedst ved stuetemperatur, for i mikroovnen bliver brødet for tørt. Selv om det er muligt at fryse brødet ned, går det dog altid ud over kvaliteten. Mørkere brød For at få brødet lidt mørkere kan man tilsætte 1 tsk. kakaopulver til melet. Dette mærkes næppe på smagen. Sprødere skorpe For at få en sprødere skorpe kan man lade brødet stå ca. 10-15 minutter længere i maskinen i varmeholde- fasen. Hvis brødet hæver for meget Hævningsprocessen kan følges gennem kighullet. Normalt må det frarådes at lukke låget op under hæv- ningen, for herved kan brødet falde sammen, men ifald dejen hæver ud over kanterne på bageformen og klæber imod kighullet (dette kan også ske under bagningen), kan der lettes på låget. Herved vil dejen falde lidt sammen. Et kompakt og lille brød For meget væske resulterer i et lille, fladt brød. Dejen hæver ikke ordentligt, fordi den er for fugtig. Det er også muligt, at gæren har været for gammel. For tørt brød For lidt væske giver for tørt brød. Prøv at komme (lidt) mere vand eller mælk i dejen. Hvis brødet er lækkert efter bagning, men bliver det for hurtigt tørt, tilsættes der lidt mere olie eller smør. Brødet falder sammen Hvis brødet ikke hæver ordentligt og falder sammen under bagningen, så prøv at bruge det korteste program (Basic). Generelt kan det hævdes, at der ved de lange programmer er større risiko for at brødet falder sammen under bagningen.
RENGØRING OG VEDLIGEHOLDELSE
- Lad altid først apparatet køle helt af og tag stikket ud af stikkontakten, inden maskinen rengøres og gemmes ad vejen. - Brug aldrig aggressive rengøringsmidler så som kemiske midler, ovnrenser o. lign. - Kom aldrig brødbagemaskinen ned i vand og fyld aldrig vand i apparatet. - Rengør motorenhedens inder- og yderside med en fugtig klud. Gør dette hver gang apparatet har været i brug. Dejkrogen bør også rengøres hver gang efter brugen. - Hvis dejkrogen efter bagningen sidder fast i bageformen, fyldes formen med varmt vand; lad den stå i blød i ca. 5 minutter og fjern så dejkrogen. - Vær – inden apparatet sættes af vejen - sikker på, at det er helt afkølet, rengjort og godt tørt. Opbevar apparatet med lukket låg. TIL SIDST Efter ovennævnte anvisninger har du teoretisk set den viden, der skal til for at kreere din egen yndlingsopskrift. Men teori og praksis er ikke altid helt det samme. Måske synes du, at brødbagning er sværere, end du havde regnet med, for der er jo faktisk tale om et håndværk, som man ikke bare sådan kan lære fra den ene dag til den anden. Vejen frem til ´det perfekte brød´ kan være længere og vanskeligere end forventet. Men bliv ikke skuffet, hvis det ikke lykkes perfekt i første omgang. Spørg andre hjemmebagere til råds. Sæt dig ind i sagerne og kig også på nettet efter gode tips. Fortsæt først og fremmest med at prøve dig frem, for mulighederne er utallige. For der er ingenting, der smager så godt som ens eget hjemmebagte brød.42
Notice-Facile