BOSCH GGC 18V-12 Professional - Boremaskine

GGC 18V-12 Professional - Boremaskine BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis GGC 18V-12 Professional BOSCH i PDF-format.

📄 297 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice BOSCH GGC 18V-12 Professional - page 70
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om GGC 18V-12 Professional BOSCH

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Boremaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning GGC 18V-12 Professional - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GGC 18V-12 Professional af mærket BOSCH.

BRUGSANVISNING GGC 18V-12 Professional BOSCH

Sikkerhedsinstrukser

Generelle sikkerhedsanvisninger for el-værktøj

ADVARSEL

Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og spe-

cifikationer, som følger med el-værktøjet. I tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne nedenfor er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.

Opbevar alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger til senere brug.

Betegnelsen "el-værktøj" i advarslerne refererer til dit (ledningsforbundne) el-værktøj tilsluttet lysnettet eller til batteridrevet (ledningsfrit) el-værktøj.

Sikkerhed på arbejdspladsen

▶ Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Rodede eller mørke områder kan medføre ulykker.
Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når el-værktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.

Elektrisk sikkerhed

El-værktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængen af vand i el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.

Personlig sikkerhed

Det er vigtigt at være opmærksom og holde øje med, hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke el-værktøj, hvis du er træt, har indtaget alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader.
Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller. Brug af sikkerhedsudstyr som f. eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømtilførslen og/eller batteriet, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, när det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet startes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår og tøj væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
▶ Selvom du kender værktøjet godt og er vant til at bruge det, skal du alligevel være opmærksom og overholde sikkerhedsanvisningerne. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre alvorlige personskader.

Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj

Undgå overbelastning af el-værktøjet. Brug altid el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
Brug ikke el-værktøj, hvis afbryderen er defekt. El-værktøj, der ikke kan startes eller stoppes, er farligt og skal repareres.
Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern batteriet, hvis det kan tages af, før el-værktøjet justeres, før skift af tilbehørsdele og før el-værktøjet lægges til op-

bevaring. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet.

▶ Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns række-vidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med el-værktøjet eller ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte el-værktøjet. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
▶ Vedligehold el-værktøj og tilbehørsdele. Kontroller, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden el-værktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt el-værktøj.
▶ Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
▶ Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og fri for olie og smørefedt. Hvis håndtag og gribeflader er glatte, kan værktøjet ikke håndteres og styres sikkert, hvis der sker noget uventet.

Omhyggelig omgang med og brug af akku-værktøj

▶ Oplad kun batterier i ladeapparater, der er anbefalet af producenten. Et ladeapparat, der er egnet til en bestemt type batterier, må ikke benyttes med andre batterier – brandfare.
Brug kun batterier, der er beregnet til el-værktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med brandfare.
▶ Batterier, der ikke benyttes, må ikke komme i berøring med metaldele såsom kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batteri-kontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
Hvis batteriet anvendes forkert, kan der slippe væske ud af batteriet - undgå kontakt. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
Brug ikke batterier eller værktøj, som er beskadiget eller modificeret. Beskadigede eller modificerede batterier kan reagere uforudsigeligt og forårsage brand, eksplosion eller fare for personskade.
▶ Batterier eller værktøj må ikke udsættes for ild eller meget høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C kan medføre eksplosion.
Følg alle instruktioner for opladning. Batteriet må ikke oplades ved temperaturer uden for det område, der er angivet i instruktionerne. Forkert opladning eller op-

ladning ved temperaturer uden for det angivne område kan medføre skader på batteriet og forøge brandfaren.

Service

Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
▶ Beskadigede batterier må aldrig repareres. Repara-tion af batterier må kun udføres af producenten eller au-toriserede reparatører.

Sikkerhedsanvisninger for håndholdt el-værktøj, när det bruges i en ophøjet position

Når du bruger el-værktøjet i en ophøjet position, skal du følge værktøjsproducentens anbefalinger for fastgørelse af værktøjet og for tilbehøret. Brug af ikke-anbefalede fastgørelsesmetoder eller tilbehør kan øge risikoen for at falde ned fra højden, hvilket kan resultere i alvorlige kvæstelser af omkringstående.
▶ Ved brug af el-værktøjet i en ophøjet arbejdsposition må du ikke montere tilbehør på værktøjet, som kan medføre, at fastgørelsesområdets bæreevne [kg (lb(s))] overskrides. Hvis massen af værktøj, akku, påmonterede dele og tilbehør overskrider den maksimale bæreevne for faldsikringsanordningens fastgørelsesområde på elværktøjet, kan faldsikringsanordningen svigte i tilfælde af et fald, hvilket kan medføre alvorlige kvæstelser af de omkringstående.

Sikkerhedsanvisninger for gevindstangsklipper

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Sikkerhedsanvisninger for gevindstangsklipper - 1

Brug sikkerhedsbriller. Så beskytter du dine øjne mod splintrende partikler.

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Sikkerhedsanvisninger for gevindstangsklipper - 2

Hold hænderne væk fra klippebakkerne og de bevægelige dele. Klippemekanismen kan gribe fat i fingrene og medføre alvorlige kvæstelser.

▶ Hold dit ansigt på afstand af klippemekanismen. Ved klipning kan stykker af gevindstangen blive slynget væk og medføre kvæstelser.
Arbejd ikke på strømførende materiale, og hold elværktøjet i de isolerede gribeflader. Kontakt med spændingsførende materiale kan også sætte apparatets metaldele under spænding og føre til elektrisk stød.
Brug handsker ved bearbejdning af gevindstænger. Kanterne på og spåner fra emnet er skarpe og kan være meget varme lige efter bearbejdningen.
▶ Fastgør emnet. Et emne holdes bedre fast med spænde-anordninger eller skruestik end med hånden.
For at opnå sikker bearbejdning af lange eller store gevindstænger kan elværktøjet placeres på en vandret overflade ved hjælp af støttefladerne. Det må ikke fastspændes i en skruestik eller fastgøres på en arbejdsbænk.
Læg ikke el-værktøjet på spånerne fra emnet. Det kan medføre skader og fejl i el-værktøjet.

72 | Dansk

u Sørg for at stå sikkert, især når der arbejdes i en hævet position. Hold fast i gevindstangen, mens og efter at den klippes over, for at forhindre at den afklippede gevindstang falder ned. En afklippet gevindstang kan medføre alvorlige personskader.
u Når der arbejdes med el-værktøjet på højtbeliggende steder, skal du sikre det tilstrækkeligt med faldsikringsudstyr, ligesom du skal sikre, at der ikke befinder sig personer under arbejdsområdet. Bær altid hjelm ved arbejde over hovedhøjde. På den måde kan du undgå kvæstelser og tingsskade, hvis el-værktøjet tabes.
u Beskadiges akkuen, eller bruges den forkert, kan der sive dampe ud. Akkuen kan antændes eller eksplodere. Tilfør frisk luft, og søg læge, hvis du føler dig utilpas. Dampene kan irritere luftvejene.
u Akkuen må ikke ændres eller åbnes. Fare for kortslutning.
u Akkuen kan blive beskadiget af spidse genstande som f.eks. søm eller skruetrækkere eller ydre kraftpåvirkning. Der kan opstå indvendig kortslutning, så akkuen kan antændes, ryge, eksplodere eller overophedes.
Brug kun akkuen i produkter fra producenten. Kun på denne måde beskyttes batteriet mod farlig overbelastning.

BOSCH GGC 18V-12 Professional - | Dansk - 1

BOSCH GGC 18V-12 Professional - | Dansk - 2

Beskyt akkuen mod varme (f.eks. også mod varige solstråler, brand, snavs, vand og fug- tighed). Der er risiko for eksplosion og kort- slutning.

Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.

Vær opmærksom på alle illustrationer i den forreste del af betjeningsvejledningen.

Beregnet anvendelse

El-værktøjet er beregnet til skæring af gevindstænger.

Viste komponenter

Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af el-værktøjet på illustrationssiden.

(1) Front
(2) Bevægelig holder
(3) Skærebakke (2x)
(4) Stationær holder
(5) Gevindstangsføring
(6) Akkt
(7) Akku-opläsningsknäp
(8) Unbrakonøgle

(9) Knap til justering af dybdeanslaget

(10) Dybdeanslag
(11) Dybdeanslagets referenceflade
(12) Hvileflade (3 x)
(13) Omskifter (klipning, låst, åbning)
(14) Udløser
(15) Ophængskrog
(16) Arbejdslys
(17) Håndtag (isoleret grebsflade)
(18) Skruer til skærebakker (2x)
(19) Snitlinje
(20) Gevindstang ^b)
(21) Fastgørelsesområde til faldsikring på el-værktøjet
(22) Faldsikring
(23) Fast anslagspunkt til faldsikring
a) Dette tilbehør hører ikke til standard-leveringen.
b) Gængs (ikke indeholdt i leveringen)

Tekniske data

Gevindstangsklipper GGC 18V-12
Varenummer3 601 JM8 0..
Nominel spænding V= 18
Klippeydelse
– Blødt stål M 6 x 1M 8 x 1,25M 10 x 1,5M 12 x 1,75
– Rustfrit stål M 6 x 1M 8 x 1,25M 10 x 1,5
Mål (L x B x H) mm 221 x 133 x 272
Vægt ^1 kg 3,4
Anbefalet omgivelsestemperatur ved opladning°C 0 ... +35
Tilladt omgivelsestemperatur ved drift ^2 og ved opbevaring°C -20 ... +50
Kompatible akkuer GBA18V...GBA 18V.ProCORE18V...EXPERT18V...EXBA18V...CORE18V...
Anbefalede ladere GAL18...GAL 18.GAL 36...GAL12V/18...GAL 12V/18.

Gevindstangsklipper GGC 18V-12

GAX 18...

EXAL18...

A) Uden akku (akkuens vægt fremgår af www.bosch-professional.com)

B) begrænset ydelse ved temperaturer < 0 °C

Værdierne kan varierer afhængigt af produktet samt anvendelses- og miljøbetingelserne. Du kan finde flere oplysninger under www.bosch-professional.com/wac.

Støj-/vibrationsinformation

Støjemissionsværdier fundet iht. EN 62841-1.

El-værktøjets A-vægtede støjniveau er typisk: Lydtrykniveau 83 dB(A); Lydeffektniveau 91 dB(A). Usikkerhed K=3 dB.

Brug høreværn!

Vibrationsværdier a_h (kontinuerlige vibrationer), p_F (gentagne stødvibrationer) og usikkerhed K bestemt i henhold til EN 62841-1:

$$ a _ {n} = 1, 1 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2}, K = 1, 5 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2}, p _ {F} = 2 1 0 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2} (K = 1 3 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2}) $$

Det svingningsniveau og støjemissionsniveau, der fremgår af anvisningerne, er målt iht. en standardiseret måleværdi og kan anvendes til sammenligning af elværktøj med hinanden. De er også egnet til en foreløbig vurdering af svingnings- og støjemissionen.

Det angivne svingnings- og støjemissionsniveau repræsenterer de væsentlige anvendelser af el-værktøjet. Hvis el-værktøjet dog anvendes til andre formål, med afvigende indsatsværktøj eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan svingnings- og støjemissionsniveauet afvige. Dette kan føre til en betydelig forøgelse af svingnings- og støjemissionen i hele arbejdstidsrummet.

Til en nøjagtig vurdering af svingnings- og støjemissionen bør der også tages højde for de tider, i hvilke værktøjet er slukket eller godt nok kører, men rent faktisk ikke anvendes. Dette kan føre til en betydelig reduktion af svingnings- og støjemissionsniveauet i hele arbejdstidsrummet.

Fastlæg ekstra sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod svingningers virkning som f.eks.: Vedligeholdelse af el-værktøj og indsatsværktøj, holde hænder varme, organisation af arbejdsforløb.

Overbelastningsbeskyttelse

Ved korrekt brug kan el-værktøjet ikke blive overbelastet. Ved for kraftig belastning eller over-/underskridelse af det tilladte akkutemperaturområde frakobles el-værktøjet automatisk. Sluk derefter for el-værktøjet, og afbryd det arbejde, der medførte, at el-værktøjet blev overbelastet. Tænd derefter for el-værktøjet igen for at påbegynde arbejdsprocessen igen.

Bemærk: Overbelastningsbeskyttelsen aktiveres, hvis du forsøger at klippe de nedenstående typer af gevindstænger.

- En gevindstang, der er større end størrelsen på skærebakkerne.

- En gevindstang, der har en større styrke, end el-værktøjets klippekapacitet tillader.

Beskyttelse mod overophedning

Hvis el-værktøjet bliver overophedet, slukkes det automatisk. Lad el-værktøjet afkøle, før du tænder det igen.

Akku

Bosch sælger også akku-værktøjer uden akku. Om der følger en akku med din leverance fremgår af emballagen.

Opladning af akku

Brug kun de ladeaggregater, der fremgår af de tekniske data. Kun disse ladeaggregater er afstemt i forhold til den Li-ion-akku, der bruges på dit el-værktøj.

Bemærk! Lithium-ion-akkuer udleveres delvis opladet på grund af internationale transportforskrifter. For at sikre at akkuen fungerer 100 %, skal du oplade akkuen helt i opladeren før første ibrugtagning.

Isætning af akku

Skub den opladede akku ind i akkuholderen, så den går hørbart i indgreb.

Udtagning af akku

Akkuen tages ud ved at trykke på akku-oplåsningsknappen og trække akkuen ud af el-værktøjet. Undgå brug af vold.

Akkuen har to låsetrin, der forhindrer, at den falder ud, hvis du skulle komme til at trykke på akku-udløserknappen ved et uheld. Så længe akkuen sidder i el-værktøjet, holdes den i position af en fjeder.

Akku-ladetilstandsindikator

Bemærk! Ikke alle akku-typer er udstyret med ladetilstands-indikator.

De grønne lysdioder på akku-ladetilstandsindikatoren viser akkuens ladetilstand. Af sikkerhedsgrunde er det kun muligt at forespørge om ladetilstanden, när el-værktøjet er standset.

Tryk på tasten til ladetilstandsindikatoren eller forat få vist ladetilstanden. Dette er også muligt, när akkuen er taget ud.

Hvis ingen lysdioder lyser efter tryk på tasten til ladetilstand- sindikatoren, er akkuen defekt og skal udskiftes.

Akku-type GBA 18V... | GBA18V...

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Akku-ladetilstandsindikator - 1

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Akku-ladetilstandsindikator - 2
LED Kapacitet

Akku-ladeindikatorernes LED'er kan ud over akkuens ladetilstand også vise, at der er risiko for akku-defekt.

Denne funktion aktiveres ved at holde ladeindikatorknappen inde i 3 sekunder. Akku-ladeindikatoren markerer med skiftende lys, at akkuen bliver analyseret. Akku-ladeindikatoren viser herefter resultatet af analysen.

1 LED: Akkuen har høj risiko for defekt. Effekt og batteritid kan allerede være reduceret. Det anbefales at udskifte akkuen.

5 LED'er: Akkuen er i god stand med lav risiko for defekt.

Bemærk: Vurderingen af risikoen for akku-defekt har en to-trins funktion og giver en forenklet tilstandsvurdering. Akku-en vurderes enten som værende i god stand eller som havende øget defektrisiko. Der vises ingen procentsats, der angiver batteritilstanden.

Henvisninger til optimal håndtering af akkuen

Beskyt akkuen mod fugtighed og vand.

Opbevar kun akkuen i et temperaturområde fra -20 °C til 50 °C. Opbevar ikke akkuen i bilen f.eks. om sommeren.

Rengør akkuens ventilationsåbninger en gang imellem med en blød, ren og tør pensel.

Når driftstiden pr. opladning forkortes væsentligt, er det tegn på, at akkuerne er slidt op og skal udskiftes.

Læs og overhold henvisningerne mht. bortskaffelse.

Montering

u Tag akkuen ud af el-værktøjet, før du udfører arbejde på det (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift, etc.). Utilsigtet aktivering af tænd/sluk-knappen er forbundet med kvæstelsesfare.
- Kontrollér altid, at udløseren (14) fungerer korrekt og vender tilbage til OFF-positionen, når den slippes, før akkuen sættes i el-værktøjet.

Montering af skærebakkerne (se billederne A-E)

Monter altid skærebakkerne (3) i den korrekte retning, og så de er sikret korrekt. Forkert eller løs montering kan få skærebakkerne til at gå i stykker, hvilket kan føre til personskader på grund af udslyngede brudstykker (se billede A).

Fjern eventuelle grater fra skærebakkerne (3) med en fil. Brug altid et skærebakkepar (3). Et par består af en skærebakke mærket med én prik og en skærebakke mærket med to prikker (se billede D). Skærebakkeparret kan skiftes mellem den bevægelige holder (2) og den stationære holder (4).

Kontrollér, om holderne (2) og (4) til skærebakkerne (3) er helt åbnet. Hvis det ikke er tilfældet, skal du indsætte akku-en og trykke på udløseren (14), indtil holderne er helt åbnet. Fjern akkuen igen.

Sæt omskifteren (13) i låsepositionen (se billede C).

Skru skruerne (18) ud med den medfølgende unbrakonøgle (8).

Indsæt skærebakkerne (3) i den korrekte position i holderne (2) og (4). Sørg for at sikre skærebakkerne (3) igen med skruerne (18).

Bemærk: Skærebakkeparret (3) kan kun skrues fast i elværktøjet, når forsiderne med tekst vender mod hinanden. Skærebakkerne skal vende, så de passer til den gevindstørrelse, der skal klippes (se billede D).

Brug

Udskift skærebakkerne (3), hvis skærkanterne er afskallede eller deformede (se billede E). Følg de øvrige anvisninger (se "Udskiftning af skærebakkerne", Side 77).
u Skærebakkerne (3) er ekstremt skarpe. Du skal derfor altid holde hænderne væk fra skærkanterne og de bevægelige dele. Klip ikke korte emner, hvor hænderne kan komme i nærheden af skærebakkerne. Der er fare for alvorlige personskader eller afklipning af fingre.
u Kontrollér, at skærebakkerne (3), der er monteret på el-værktøjet, har den korrekte størrelse, og at begge skærebakker vender rigtigt. Kontrollér gevindstørrelsen, der er trykt på skærebakkerne, før værktøjet anvendes.
u Før du trykker på udløseren (14), skal du sætte gevindstangen i, så dens gevind passer ind i gevindet på den stationære skærebakke. Et forkert placeret gevind kan medføre, at skærebakkerne knækker, og dermed personskader som følge af udslyngede brudstykker.

Brug med faldsikring

u Sikkerhedsforskrifter ved brug i hævede arbejdspositioner. Læs alle sikkerhedsanvisninger og de øvrige anvisninger. Manglende overholdelse af forskrifterne og anvisningerne kan føre til alvorlige kvæstelser.

▶ Læs alle sikkerhedsforskrifter og anvisninger til faldsikringsudstyret (22) og faldsikringssystemet.

Manglende overholdelse af forskrifterne og anvisningerne kan føre til alvorlige kvæstelser.

Brug altid et faldsikringssystem ved arbejde i en højde fra 1,8 m og derover.

Værktøjet må kun fastgøres til faste, stabile anslagspunkter (f.eks. faste stilladsdele). Usikrede genstande som stiger, værktøjskasser etc. kan ikke bruges til faldsikring. Anslagspunktets bæreevne skal være den samme eller bedre end bæreevnen på det sted, hvor faldsikringsudstyret er fastgjort til el-værktøjet.

Bæreevne på det sted, hvor faldsikrings- udstyret er fastgjort til el-værktøjet ^A) 6 kg (13.2 lbs)

Faldsikringsudstyrets maksimale længde 1,1 m (3.6 ft)

A) Dette indeholder el-værktøjet samt alle påbygnings- og tilbehørsdele.

Montering af faldsikringsudstyret (se billede B)

Når du anvender faldsikringssystemet, skal du fastgøre faldsikringsudstyret (22) i det område, hvor faldsikringsudstyret er fastgjort på el-værktøjet (21). Faldsikringsudstyr med løkke skal vikles omkring fastgørelsesområdet B som vist på billedet. Spænd løkken, og sørg for, at den ikke tvinder.

Brugsanvisning

  • Faldsikringsudstyret er beregnet til at blive brugt af kvalificerede fagpersoner.
  • Fastgør kun faldsikringsudstyret i det område af el-værktøjet, der er beregnet til fastgørelse af faldsikringsudstyr.
  • Brug ikke andre dele af el-værktøjet til fastgørelse af faldsikringsudstyret, og foretag ikke ændringer på el-værktøjet for at muliggøre fastgørelse af faldsikringsudstyr.
  • Brug kun faldsikringsudstyr med samme eller bedre bæreevne end bæreevnen på det sted, hvor faldsikringsudstyret er fastgjort til el-værktøjet, og som er angivet ovenfor.
  • Brug kun faldsikringsudstyr med løkke eller karabinhage i enden.
  • Brug så vidt muligt faldsikringsudstyr med falddæmpning.
  • Brug udelukkende faldsikringsudstyr iht. ANSI ISA 121:2018: Brug ikke wirer, liner, stålwirer eller kabler som faldsikringsudstyr.
  • Sørg for, at faldsikringsudstyret er korrekt fastgjort i begge ende, før du påbegynder arbejdet i hævede arbejdpositioner.
  • Brug ikke faldsikringsudstyret, beskyttelsesafdækningerne, afbryder og låseudstyr, som kan påvirke dit almindelige arbejde.
  • Brug ikke mere end ét værktøj pr. faldsikringsudstyr.
  • Brug faldsikringsudstyret, så el-værktøjet bevæger sig væk fra brugeren, hvis det tabes. El-værktøjet, der tabes, svinger i faldsikringsudstyret. Dette kan føre til kvæstelser eller tab af balancen.

  • Stræk ikke faldsikringsudstyret under brug. Brug altid faldsikringsudstyret i ikke-strakt tilstand.

  • Brug ikke faldsikringsudstyret til at løfte eller hæve elværktøjet.
  • Brug ikke faldsikringsudstyret som personsikring.
  • Brug ikke tilbehør i hævede arbejdspositioner.
  • Brug kun tilbehør, der er beregnet til arbejde i hævet arbejdsposition, og som er nævnt i denne brugsanvisning.
  • Hold faldsikringsudstyret væk fra højspændingsområder eller strømkabler. Der er fare for stød.
  • Foretag ikke ændringer af det område, hvor faldsikringsudstyret fastgøres til el-værktøjet, og anvend det ikke på andre måder end beskrevet i denne brugsanvisning.
  • Brug ikke faldsikringsudstyret i nærheden af bevægelige dele. Faldsikringsudstyret kan blive fanget, hvilket kan føre til klemskader.
  • Hold faldsikringsudstyret væk fra skarpe kanter, skærekanter, spåner, gnister og andre ting, der kan forårsage skader.
  • Undgå at blive viklet ind i faldsikringsudstyret.
  • Bær ikke el-værktøjet i faldsikringsudstyret eller i det område, hvor faldsikringsudstyret er fastgjort.
  • Skift kun el-værktøjet fra den ene hånd til den anden, när det står sikkert.
  • Forsøg ikke at gribe et el-værktøj, der tabes.
  • Kontrollér faldsikringsudstyrets fastgørelsesområde og selve faldsikringsudstyret før hver brug og efter et fald, så du er sikker på, at det fungerer korrekt. Brug ikke el-værktøjet og faldsikringsudstyret, hvis det er beskadiget (revner, beskadigede somme etc.) eller ikke fungerer korrekt. Skader på faldsikringsudstyrets fastgørelsesområde omfatter blandt andet brud på plastdele, revner, brud og deformationer.
  • Hvis el-værktøjet er blevet tabt og har ramt faldsikringsudstyret, skal faldsikringsudstyret mærkes og tages ud af drift.
  • Hvis du bruger et faldsikringsudstyr med udløsningsindikator, og udløsningsindikatoren er synlig, må faldsikringsudstyret heller ikke længere anvendes.

Ibrugtagning

Omskifter (se billede C)

Sæt altid omskifteren (13) i låsepositionen, när du ikke bruger el-værktøjet.
- Kontrollér, at omskifteren (13) står i den korrekte position, før værktøjet startes.
▶ Bevæg ikke omskifteren (13), mens du trykker på udløseren (14). Det kan medføre skader på el-værktøjet.

Du starter klippefunktionen ved at stille omskifteren (13) på klippepositionen (position a, tog trykke på udløseren (14). For at vende bevægelsesretningen skal du stille omskifteren (13) på vendepositionen (position b, tog holde omskifteren trykket ind i denne position, mens du trykker på udløseren. Når du slipper omskifteren og udløseren, skifter

76 | Dansk

el-værktøjet automatisk til låst position ⚠Når du trykker uafbrudt på udløseren (14), gennemfører el-værktøjet en komplet cyklus og stopper automatisk i helt åbnet position. Du låser udløseren (14) ved at stille omskifteren (13) i låsepositionen ⚠. I denne position kan udløseren (14) ikke aktiveres.

Bemærk: Skær ikke gevindstænger, mens bevægelsesretningen er omvendt! Det medfører skader på el-værktøjet. Brug kun el-værktøjet med omvendt bevægelsesretning i ubelastet tilstand og til at åbne skærebakkerne (3) helt.

Bemærk: Hvis du slipper udløseren (14) efter klipningen, mens skærebakkerne (3) åbnes, og stiller omskifteren (13) på vendepositionen, lukkes skærebakkerne. De åbnes igen, når du trykker på udløseren igen.

Tænd/sluk

Indstil gevindstørrelsen på den gevindstang, som skal klippes, på gevindstangsføringen (5). Dette bringer hvilefladen M6/M8 og M10/M12 til gevindstangen i den rigtige retning. Indsæt gevindstangen, før du trykker på udløseren (14), så dens gevind passer med gevindet på skærebakken (3) på den stationære holder (4). Et forkert placeret gevind kan medføre, at skærebakkerne (3) knækker, og dermed personskader som følge af udslyngede brudstykker, eller beskadige gevindstangens gevind, således at der ikke længere kan skrues møtrikker på gevindstangen.

Før du skærer, skal du placere gevindstangen i en ret vinkel i forhold til snitlinjen (19) (se billede G) og sørge for, at gevindstangen har god kontakt med stangføringen, som skal være indstillet først.

Når du begynder at klippe, skal du sørge for, at omskifteren (13) er i klippeposition (position a, ✕, se billede C) og trykke uafbrudt på udløseren (14). Skærebakken på den bevægelige holder (2) overlapping skærebakken på den stationære holder (4) og vender derefter tilbage. Hvis du slipper udløseren (14), før snittet er afsluttet, standser skærebakkerne (3).

Bemærk: Ved klipning af gevindstænger i duktilt metal, som f.eks. rustfrit stål, kan der opstå grater for enden af snittet. Fjern i givet fald graterne med en fil.

Autostop-funktion

Når du trykker uafbrudt på udløseren (14), lukkes holderne (2) og (4) på skærebakkerne (3) én gang, før de vender tilbage til helt åbnet position, og standser derefter. Slip udløseren (14), og tryk på den igen for at påbegynde næste klippesekvens.

Opbevaring af unbrakonøglen

Den medfølgende unbrakonøgle (8) kan opbevares sikkert på el-værktøjet. For at tage unbrakonøglen ud skal du fjerne akkuen og trække unbrakonøglen ud. Efter brug skal du igen opbevare unbrakonøglen i el-værktøjet og sætte akkuen i.

Arbejdslys

Arbejdslyset (16) gør det muligt at oplyse arbejdsområdet, hvis belysningen er utilstrækkelig.

Forsigtig: Se ikke direkte ind i lampen!

Tryk kun let på udløseren (14) for at tænde arbejdslyset (16) uden at tænde motoren. Tryk udløseren helt ind, när du ønsker at klippe gevindstænger. Arbejdslyset tændes automatisk under driften. Lampen lyser, så snart du trykker på udløseren. Arbejdslyset slukkes ca. 15 sekunder efter, at du har sluppet udløseren.

Gevindstangsføring (se billederne F-G)

For at udføre præcise snit skal du sætte gevindstangsføringen (5) i position (M6/M8 eller M10/M12) passende til diameteren på den gevindstang, der skal klippes.

Placer gevindstangen lodret i forhold til snitlinjen (19), før du klipper. Sørg for, at gevindet på gevindstangen og gevindet på den stationære skærebakke griber ind i hinanden (se billede K). Sørg for, at gevindstangen har god kontakt med stangføringens to flader (se billede G), og hold gevindstangen i denne position med et fast greb. Klippeprocessen skaber en reaktionskraft, der kan vippe gevindstangen. Hvis gevindstangen vipper, kan konsekvensen være dårlig snitkvalitet, at gevindstangen sætter sig fast, beskadigelser på skærebakkerne eller på gevindstangen. Hold derfor gevindstangen i den beskrevne retning under snittet.

Indstilling af dybdeanslag (se billederne H-I)

Brug dybdeanslaget (10), når du vil klippe gevindstænger af samme længde, eller hvis du vil klippe gevindstænger med et defineret fremspring i forhold til en overflade.

Tryk på knappen (9), og før dybdeanslaget ind. Sørg for, at dybdeanslagets fortandede side vender mod knappens fortandede side. Dybdeanslaget (10) har to målskalaer (millimeter og tommer). Du kan vende dybdeanslaget (10) for at bruge den ønskede skala. Juster værdien for den ønskede længde på dybdeanslaget (10) i forhold til referencefladen på dybdeanslaget (11) (se billede I). Du låser dybdeanslaget ved at slippe knappen (9) igen.

Bær ikke el-værktøjet i dybdeanslaget (10). Gør du det, kan el-værktøjet falde ned og forårsage personskader og/eller beskadigelse på el-værktøjet.

Arbejdsvejledning

Afbrydelse af snittet før tid

Forsøg aldrig at trække el-værktøjet af gevindstangen med magt. Dette kan medføre en uventet start, som kan resultere i personskade eller beskadigelse af skærebakkerne (3) og el-værktøjet.

Hvis du ønsker at afbryde klipningen før tid, skal du slippe udløseren (14). El-værktøjet slukkes. Stil omskifteren (13) på vendepositionen (position b, 1) og tryk den ind, mens du trykker på udløseren (14), indtil gevindstangen er løsnet helt fra skærebakkerne (3), og el-værktøjet standser i helt åbnet position.

Ophængskrog (se billede J)

Med ophængskrogen (15) kan du hænge el-værktøjet op på f.eks. en stige. Sving her ophængskrogen (15) udad.

Klap ophængskrogen (15) ind igen, indtil den går i indgreb, när du bruger el-værktøjet.

Ophængskrogen (15) er ikke egnet til at fastgøre el-værktøjet på en person (f.eks. i bæltet). Hæng aldrig el-værktøjet op på et vindomsust sted eller på en potentielt ustabil overflade.

Klipning af fastgjorte gevindstænger (se billede K)

Gør følgende, når du ønsker at klippe en fastgjort gevindstang (f.eks. en monteret gevindstang på en bygnings loft eller væg).

Kontrollér, at gevindstangsføringen (5) er indstillet korrekt til den gevindstørrelse, der skal klippes, og at skærebakkerne (3) er åbnet helt. Placer el-værktøjet, så gevindstangen befinder sig mellem skærebakkerne (3). Mens gevindstangen berører gevindstangsføringen (5), retter du gevindstangens gevind ind i forhold til gevindet på den stationære skærebakke.

Tag med din frie hånd fat om den snart afskårne del af gevindstangen, fordi den kan falde ned efter afklipningen. Hold med et fast greb i el-værktøjet, og forvent reaktionskræfter. Tryk udløseren (14) ind, indtil klipningen er afsluttet.

Du kan bruge dybdeanslaget (10) for at afkorte gevindstan-gen til en defineret afstand i forhold til en overflade. Før du bringer dybdeanslaget (10) i kontakt med overfladen, skal du sørge for, at spidsen på dybdeanslaget (10) og fronten (1) på el-værktøjet ikke er snavsede. Ellers kan du tilsmudse overfladen.

Indstil dybdeanslaget (10) på det ønskede mål. Placer elværktøjet, så spidsen på dybdeanslaget berører den overflade, som gevindstangen stikker ud af, og fortsæt klipningen som beskrevet ovenfor.

Klipning af løse gevindstænger (se billederne L-M)

Ved enkle opgaver kan du klippe gevindstænger ved at holde el-værktøjet i den ene hånd og føre den gevindstang, der skal klippes, med den anden hånd. Dette gør du på følgende måde.

Kontrollér, at gevindstangsføringen (5) er indstillet korrekt til den gevindstørrelse, der skal klippes, og at skærebakkerne (3) er åbnet helt.

Placer el-værktøjet, så gevindstangen befinder sig mellem skærebakkerne (3). Mens gevindstangen berører gevindstangsføringen (5), retter du gevindstangens gevind ind i forhold til gevindet på den stationære skærebakke. Husk på, at det afklippede stykke falder ned efter afklipningen. Hold med et fast greb i el-værktøjet og gevindstangen, og forvent reaktionskræfter.

Tryk udløseren (14) ind, indtil klipningen er afsluttet. Når du klipper lange gevindstænger eller store gevindstørrelser, der er vanskelige at holde med hånden, kan du placere el-værktøjet med hvilefladerne (12) på siden på en vandret overflade (se billede M).

Betjen el-værktøjet med den ene hånd, mens du med et fast greb fører den gevindstang, der skal klippes, med den anden hånd. Dette gør du på følgende måde. Kontrollér, at gevindstangsføringen (5) er indstillet korrekt til den gevindstørrelse, der skal klippes, og at skærebakkerne (3) er åbnet helt. Placer gevindstangen, så den befinder sig mellem skærebakkerne (3). Mens gevindstangen berører gevindstangsføringen (5), retter du gevindstangens gevind ind i forhold til gevindet på den stationære skærebakke. Hold med et fast greb i el-værktøjet og gevindstangen, og forvent reaktionskræfter. Tryk udløseren (14) ind, indtil klipningen er afsluttet.

For at afkorte løse gevindstænger til et forindstillet mål skal du derudover udføre følgende trin. Indstil dybdeanslaget (10) på det ønskede mål. Placer en egnet genstand, så den berører dybdeanslaget (10). Placer en gevindstang som beskrevet ovenfor i forhold til el-værktøjet, og sørg også for, at den berører genstanden. Pas på, at du ikke forskubber den placerede genstand.

Opbevaring af el-værktøjet

Når du lægger el-værktøjet til opbevaring, skal du fjerne akkuen (6).

Fjern støv fra skærebakkerne (3) og de bevægelige dele.

Udskiftning af skærebakkerne

Et skærebakkepar består altid af to skærebakker (3), hvor den ene skærebakke er mærket med én prik, og den anden skærebakke er mærket med to prikker. Udskift altid slidte eller beskadigede skærebakker parvis (se "Montering af skærebakkerne (se billederne A–E)", Side 74).

Skærebakkeparret kan skiftes mellem den bevægelige holder (2) og den stationære holder (4).

Bemærk: Sørg for, at de to skærebakker (3) vender, så de passer til den gevindstørrelse, der skal klippes (se billede D). En skærebakke (3) til metriske gevindstørrelser har en skærkant til hver gevindstørrelse. Den befinder sig på siden af skærebakken (3) med tekst. Skærebakkerne (3) kan kun skrues fast i korrekt position, hvor de to sider med tekst vender mod hinanden.

Du finder linket til vores servicecentre og garantibetingelser på sidste side.

Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.

Bortskaffelse

El-værktøj, akku, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Bortskaffelse - 1

Smid ikke el-værktøj og akkuer/batterier ud sammen med det almindelige husholdningsaffald!

Gælder kun i EU-lande:

Elektriske og elektroniske apparater eller brugte batterier, der ikke længere er brugbare, skal indsamles separat og bortskaffes på en miljøvenlig måde. Brug de angivne indsamlingssystemer. Forkert bortskaffelse kan være skadeligt for miljø og sundhed på grund af de indeholdte farlige stoffer.

Svensk

Säkerhetsanvisningar

(15) Upphängningskrok

(16) Arbetslampa

(17) Handtag (isolerad greppyta)

(18) Skruvar till skärbackar (2x)

(19) Snittlinje

Sikkerhetsanvisninger

a) Dette tilbehøret inngår ikke i standard-leveransen.

b) Vanlig (inngår ikke i leveransen)

88|Norsk

Tekniske data

Gjengestagkutter GGC 18V-12
Artikkelnummer3 601 JM8 0..
Nominell spenning V= 18
Skjærekapasitet
– Bløttstål M 6 x 1M 8 x 1,25M 10 x 1,5M 12 x 1,75
– Rustfritt stål M 6 x 1M 8 x 1,25M 10 x 1,5
Mål (L x B x H) mm 221 x 133 x 272
VektA1kg 3,4
Anbefalt omgivelsestemperatur ved lading°C 0 ... +35
Tillatt omgivelsestemperatur under driftB) og ved lagring°C -20 ... +50
Kompatible batterier GBA18V...GBA 18V...ProCORE18V...EXPERT18V...EXBA18V...CORE18V...
Anbefalte ladere GAL18...GAL 18...GAL 36...GAL12V/18...GAL 12V/18...GAX 18...EXAL18...

Skyv det oppladede batteriet inn i batteriholderen til det läses ordentlig.

Ta ut batteriet

Ytelse og driftstid allerede være redusert. Det anbefales å bytte ut batteriet.

BOSCH GGC 18V-12 Professional - Ta ut batteriet - 1

5 LED-lys: Batteriet er i god stand med lav risiko for defekt.

Du må for eksempel ikke la det ligge i bilen om sommeren.

En vesentlig kortere driftstid etter oppladingen er et tegn på at batteriet er oppbrukt og må skiftes ut.

Følg anvisningene om kassering.

Montering

Indholdsfortegnelse Klik på en titel for at få adgang til den
Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : BOSCH

Model : GGC 18V-12 Professional

Kategori : Boremaskine