HD 91004 Cage Classic - Højtryksrenser Kärcher - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis HD 91004 Cage Classic Kärcher i PDF-format.
| Produkttype | Industriel højtryksrenser |
| Mærke | Kärcher (WOMA GmbH) |
| Model | HD 91004 Cage Classic |
| Maks. drifttryk | 1500 bar |
| Maks. flow | 45 l/min |
| Maks. væsketemperatur | 95 °C |
| Maks. tilbageslagskraft uden kropsstøtte | 150 N |
| Maks. tilbageslagskraft med kropsstøtte | 250 N |
| Vægt (uden tilbehør) | 3,3 kg |
| Længde (uden lanse) | Ca. 340 mm |
| Højde | Ca. 200 mm |
| Bredde | Ca. 50 mm |
| Højtryksslange tilslutning | 9/16")-18 UNF-LH eller M24x1,5-24°)DKO |
| Lanse/lanserør tilslutning | 9/16")-18 UNF-LH |
| By-pass tilslutning | G 3/8") |
| Betjening | Mekanisk by-pass |
| Sikkerhed | Aftrækkerlås, manuel nødstop |
| Rutinemæssig vedligeholdelse | Daglig inspektion, visuel kontrol, udskiftning af patron hver 12. måned |
| Reservedele | Originale WOMA GmbH dele (patronsæt nr. 9.919-046.0) |
| Kompatible tilbehør | Lanser, turbodyser, Orbimaster, stænkskærm, kropsstøtte |
| Krævet vandkvalitet | WOMA retningslinje: hårdhed 1-20 °H, pH 6,5-9,5, chlorider < 100 mg/l |
| Korrekt brug | Rengøring og sandblæsning af overflader (stål, beton) med højtryksstråle |
Ofte stillede spørgsmål - HD 91004 Cage Classic Kärcher
Brugerspørgsmål om HD 91004 Cage Classic Kärcher
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Højtryksrenser i PDF-format gratis! Find din vejledning HD 91004 Cage Classic - Kärcher og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. HD 91004 Cage Classic af mærket Kärcher.
BRUGSANVISNING HD 91004 Cage Classic Kärcher
1 Generelle henvisninger 65
2 Sikkerhed....66
3 Bestemmelsesmæssig anvendelse.... 68
4 Miljøbeskyttelse 68
5 Montering.... 68
6 Ibrugtagning.... 69
7 Ud-af-brugtagning.... 70
8 Opbevaring....70
9 Vedligeholdelse....70
10 Hjælp ved fejl 71
11 Tekniske data....71
12 Bilag 71
13 Tilbehør 72
1 Generelle henvisninger
1.1 Information vedrørende denne driftsvejledning
Denne driftsvejledning er udarbejdet i henhold til maskindirektivet 2006/42/EF. Den giver mulighed for sikker og effektiv håndtering af produktet HP-DG.
Den originale driftsvejledning er udarbejdet på tysk.
Læs denne driftsvejledning før første ibrugtagning, følg anvisningerne i den og opbevar den til senere brug eller efterfølgende brugere.
1.2 Producent
WOMA GmbH
Werthauser Straße 77-79
47226 Duisburg
Tyskland
Tlf.: + 49 2065-304-0
Fax: +49 2065-304-200
E-mail: sales@woma.kaercher.com
www.woma-group.com
1.3 Service
Alle tekniske oplysninger om WOMA-produkter og system- tekniske anvendelser af disse fås hos vores globale serviceafdeling.
Skulle der opstå problemer med et af vores produkter, bedes du kontakte WOMA-service, din forhandler eller fabrikken. Vi står gerne til rådighed for yderligere hjælp.
WOMA GmbH
Werthauser Straße 77-79
47226 Duisburg
Tyskland
Tlf.: + 49 2065-304-0
Hurtig hjælp og korrekt ordreafvikling er kun mulig, hvis du oplyser ordrenummer og serienummer. Vi anbefaler, at du noterer begge numre her:
- Ordrenummer:
- Serienummer:
1.4 Generelt vedrørende driftsvejledningen
Copyright, 2019©
Alle rettigheder forbeholdes.
Kopiering, også delvis, kun med tilladelse fra firmaet WO-MA GmbH.
1.5 Stilregler
1.5.1 Handlingsanvisninger i foreskrevet rækkefølge
Handlingstrin, der skal udføres, er angivet i en nummereret eller alfabetisk liste. Rækkefølgen af trinnene skal overholdes.
Eksempel:
- Handlingstrin 1
- Handlingstrin 2
a Del-handlingstrin a
b Del-handlingstrin b
1.5.2 Optællinger
Optællinger og handlingstrin uden tvungen rækkefølge angives som liste med optællingspunkter.
Eksempel:
- Punkt 1
- Punkt 2
- Underpunkt 1
- Underpunkt 2
1.6 Produktelementer
Figur A, se side 2
①Tilslutning højtryksslange
②Tilslutning bypass
③Højtrykstilslutning strålerør/lanserør
④Trykkabinet
⑤Tilslutning kropsstøtte
⑥Håndtag
⑦Aftræksarm
⑧Aftrækssikring
⑨Trykring
⑩Trykskrue
⑪Håndtag til strålerør/lanserør (tilbehør)
⑫Strålerør/lanserør (tilbehør)
⑬Dyseholder/vandværktøj (tilbehør)
⑭Bypass-ledning (tilbehør)
⑮Adapter (tilbehør)
⑯Pakning (tilbehør)
⑰Slangetilslutning (tilbehør)
18Lækagehul
⑲Filterindsats (trykkabinet)
⑳Pakning (trykkabinet)
②1 Bypass-skrue (trykkabinet)
②2Fjeder (trykkabinet)
1.7 Leveringsomfang
- Produkt
- Driftsvejledning
Kontrollér, om indholdet er komplet. Kontakt din forhandler, hvis indholdet ikke er komplet eller har transportskader.
Sprøjteanordning er i det følgende defineret som den tekniske anordning, der sammensættes af komponenterne aftræksanordning (højtrykspistol), strålerør/lanserør samt vandværktøj.
2 Sikkerhed
Ud over henvisningerne i driftsvejledningen skal lovens generelle sikkerheds- og ulykkesforebyggende forskrifter overholdes.
2.1 Advarselsanvisninger
Ved overholdelse af advarselsanvisningerne forhindres eventuelle personskader og materielle skader.
En adverselsanvisning indeholder følgende elementer og informationer:
Faresymboler ⚠
Faresymbolet henviser til advarselsanvisninger, der advarer om personskader.
Signalord
Signalordet angiver det pågældende faretrin.
Farekilde
Farekilden angiver årsagen til faren.
Mulige følger, hvis advarselsanvisningerne ikke følges, er f.eks. klemning, forbrænding eller andre alvorlige kvæstelser.
Under Forholdsregler/forbud angives handlinger, der skal udføres for at undgå en fare eller er forbudt, så den pågældende fare undgås.
2.2 Visning af advarselsanvisninger
⚠️FARE
Farekilde
- Henviser til en umiddelbar fare, der medfører alvorlige kvæstelser eller død.
ADVARSEL
- Henviser til en mulig farlig situation, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller død.
⚠FORSIGTIG
- Henviser til en mulig farlig situation, der kan medføre lettere kvæstelser.
BEMAERK
- Henviser til en mulig farlig situation, der kan medføre materielle skader.
2.3 Visning af henvisninger
Obs
Henvisning til nyttige og vigtige oplysninger eller gode råd, der øger sikkerheden ved håndteringen af produktet.
2.4 Personalets kvalifikationer
Personalet skal have de kvalifikationer, der er nødvendige i forbindelse med anvendelsen af produktet.
Personalets ansvarsområde, kompetence og overvågning skal være entydigt defineret af ejeren.
Sørg for at kompensere for personalets manglende kendskab ved hjælp af oplæring og uddannelse.
2.4.1 Betjeningspersonale
Betjeningspersonale er personer, der af ejeren har fået til opgave at betjene produktet og er blevet tilstrækkeligt oplært i betjeningen og funktionen af dette.
Betjeningspersonalet skal være fortrolig med produktets funktions- og virkemåde, være i stand til at identificere eventuelle farer og forhindre disse ved hjælp af egnede beskyttelsesforanstaltninger.
Betjeningspersonalet skal være i stand til at forudse eventuelle farer rettidigt og iværksætte de foreskrevne modforholdsregler.
Betjeningspersonalet har pligt til omgående at informere ejeren om eventuelle forandringer ved produktet, som har indflydelse på sikkerheden.
2.4.2 Vedligeholdelsespersonale
Vedligeholdelsespersonale er personer, der af ejeren har fået til opgave at vedligeholde produktet. Vedligeholdelsespersonale er ikke uddannet, men oplært i kontrol- og vedligeholdelsesarbejde, som f.eks. olieskift, kontrol af skrueforbindelser, etc.
Vedligeholdelsespersonalet skal være fortrolig med produktets funktions- og virkemåde, være i stand til at forudse eventuelle farer og forhindre disse ved hjælp af egnede beskyttelsesforanstaltninger.
Vedligeholdelsespersonalet har pligt til omgående at informere ejeren om eventuelle forandringer ved produktet, som har indflydelse på sikkerheden.
2.4.3 Uddannede fagfolk
Uddannede fagfolk er personer, der er uddannet til kontrol-, vedligeholdelses- og servicearbejde af WOMA GmbH og i løbet af denne undervisning modtager de nødvendige oplysninger i form af serviceanvisninger. Uddannede fagfolk er fortrolig med produktets funktions- og virkemåde og er i stand til at forudse eventuelle farer og forhindre disse ved hjælp af egnede beskyttelsesforanstaltninger.
2.5 Kabler og slangeledninger
⚠️FARE
Højtryksvandstråler kan medføre uoprettelige kvæstelser og være livsfarlige ved kontakt. Hvis man snubler, kabler og slangeledninger snoes eller kommer i klemme, kan højtryksvandstrålens retning ændres ukontrolleret.
- Kabler og slangeledninger må ikke danne øjer.
- Fjern kabler og slangeledninger, der ikke anvendes, fra arbejdsområdet.
ADVARSEL
En højtryksvandstråle kan trænge ud af en beskadiget slange, der står under tryk, og forårsage uoprettelige kvæstelser og sågar være livsfarlig.
- Kontrollér kabler og slangeledninger for beskadigelse før arbejdet. Udskift omgående beskadigede kabler og slangeledninger.
- Undlad at anvende kabler og slangeledninger eller forlængerstykker til disse, hvis de er blevet kørt over, kommet i klemme, har været udsat for stræk eller lignende belastninger. Dette gælder også, selv om beskadigelserne ikke er synlige.
- Beskyt kabler og slangeledninger mod varme og skarpe kanter.
- Anvend en slangefastgørelsesanordning. Denne skal være fastgjort på sikker vis.
2.6 Vandtilslutning
ADVARSEL
En højtryksvandstråle kan trænge ud af slangeledninger og skrueforbindelser, der står under tryk, og forårsage uoprettelige kvæstelser og sågar være livsfarlig.
- Anvend udelukkende slangeledninger og tilbehør, der er godkendt til højtryksvandstrålemaskinens maksimale driftstryk.
- Kontrollér skrueforbindelserne på alle tilslutningsslanger for utætheder inden ibrugtagning.
- Anvend ikke slangetilslutninger med beskadiget gevind.
2.7 Anvendelse
2.7.1 Arbejdsområde
⚠️FARE
Højtryksvandstråler kan medføre uoprettelige kvæstelser og være livsfarlige ved kontakt.
- Ret ikke højtryksvandstråler mod personer, dyr eller elektrisk udstyr.
- Udfør aldrig arbejdet alene! Af sikkerhedsmæssige årsager skal der under arbejdet med sprøjteanordningen altid være en anden person til stede, som i nødstilfælde kan slå højtryksvandstrålemaskinen fra og om nødvendigt tilkalde hjælp.
- Under sprøjtearbejdet må der ud over betjeningspersonalet ikke opholde sig personer inden for en omkreds af 10 m fra sprøjteanordningen.
- Der skal være fuldt overblik over sprøjteanordningens arbejdsområde og arbejdsomgivelserne.
- Sørg for at sikre arbejdsområdet omkring sprøjteanordningen tydeligt mod uvedkommendes adgang under sprøjtearbejdet. Opstil advarselsskilte og afspærringer.
- Afhængigt af overfladens beskaffenhed kan undergrunden blive glat på grund af sprøjtetåge eller udløbende vand. Sørg for at stå sikkert under sprøjtearbejdet.
- Sprøjtetåge begrænser sigtbarheden. Tag hensyn til de lokale forhold, og vær opmærksom på personer i omgivelserne under sprøjtearbejdet.
- Under sprøjtearbejde på stilladser skal betjeningspersonalet være sikret mod nedstyrtning.
- Under sprøjtearbejde i lukkede rum (f.eks. tanke eller autoklaver) skal betjeningspersonalet være sikret ved hjælp af holdeanordninger (f.eks. seler, reb). Sørg endvidere for tilstrækkelig frisklufttilførsel.
- Vær opmærksom på de gældende sikkerhedsforskrifter ved anvendelse af sprøjteanordningen i farezoner (f.eks. tankstationer).
- Anvendelse af sprøjteanordningen i områder med eksplosionsfare er forbudt.
2.7.2 Generelt vedr. anvendelsen
⚠️FARE
Ved ukorrekt brug kan højtryksvandstråler være farlige og medføre uoprettelige kvæstelser og være livsfarlige ved kontakt.
- Anvend ikke sprøjteanordninger, der er kortere end 750 mm (målt mellem aftræksarm og dyse). Ved korte strålerør er der risiko for tilskadekomst, da hånden utilisigtet kan komme i berøring med højtryksvandstrålen.
- Anvend produktet korrekt (se kapitlet 3 Bestemmelsesmæssig anvendelse).
-
Kontrollér inden brug, om produktet og arbejdsfaciliteterne er i god stand og driftssikre (se kapitel 6 Ibrugtagning). Anvend ikke en beskadiget sprøjteanordning.
-
Lås aldrig produktets aftræksarm fast.
- Partikler eller større dele løsnes fra den bearbejdede overflade, når den rammes af højtryksvandstrålen. Disse opnår en meget høj hastighed, og kan være til fare for betjeningspersonalet. Bær personligt beskyttelsesudstyr som foreskrevet.
- Anvend ikke højtryksvandstrålemaskinen og sprøjteanordningen, hvis du er træt, ikke er rask eller er påvirket af alkohol eller medicin.
- Anvend aldrig væsker, der indeholder opløsningsmidler, eller ufortyndede syrer eller opløsningsmidler. Hertil hører f.eks. benzin, fortynder eller brændselsolie. Sprøjtetågen er letantændelig, eksplosiv og giftig.
- Der må ikke sprøjtes på asbestholdige materialer eller andre materialer, der indeholder sundhedsfarlige stoffer.
2.7.3 Temperatur
ADVARSEL
Højtryksvand, der løber ud, kan forårsage forbrænding eller skoldning.
- Bær personligt beskyttelsesudstyr.
- Undgå at berøre varme overflader på sprøjteanordningen, hvis der anvendes varmt vand.
- Montér et håndgreb som beskyttelse (se WOMA-produktsortiment).
- Lad sprøjteanordningen afkøle efter anvendelse med varmt vand, eller skyl sprøjteanordningen igennem med koldt vand.
- På grund af højtryksvandets afspænding kan væsken blive opvarmet under drift med koldt vand. Undgå at berøre varme overflader på sprøjteanordningen.
2.7.4 Støj
ADVARSEL
På grund af højtryksvandstrålens høje udstrålingshastighed gennem dysen, opstår der et højt støjniveau, som i umiddelbar nærhed kan medføre ubehag eller forårsage høreskader (f.eks. tinnitus). Vedvarende højt støjniveau kan medføre høretab.
- Bær personligt beskyttelsesudstyr som foreskrevet.
- Det høje emitterede støjniveau kan gøre det meget vanskeligt eller umuligt at kommunikere eller opfatte akustiske advarselssignaler. Udfør aldrig arbejdet alene. En yderligere person skal opholde sig uden for arbejdsområdet.
2.7.5 Tilbageslagskraft
ADVARSEL
Der er fare for nedstyrntning under sprøjtearbejdet på grund af tilbageslagskraft.
- Sørg for at stå sikkert. Stå ikke på stiger under arbejdet.
- Hold fast i sprøjteanordningen med begge hænder i de dertil beregnede greb.
- Vælg dysediameteren til sprøjtearbejde med håndbetjening således, at tilbageslagskraften i længdeaksen ikke overskrider 250 N. Hvis tilbageslagskraften overstiger 150 N, skal sprøjteanordningen udstyres med en kropsstøtte (se WOMA-produktsortiment).
- Vær opmærksom på de varierende tilbageslagskræfter, hvis der arbejdes med flere sprøjteanordninger på en højtryksvåndstrålemaskine samtidigt. Når en sprøjteanordning åbnes eller lukkes, må tilbageslagskraften på de øvrige sprøjteanordninger ikke pludseligt ændres med mere end 15 %.
Obs
De pågældende tilbageslagskræfter fremgår af WOMA-produktdatabladene til de anvendte dyser, som kan rekvireres hos WOMA GmbH (se kapitlet 1.3 Service).
2.7.6 Vibrationer
⚠FORSIGTIG
Afhængigt af den anvendte sprøjteanordning opstår der hånd-arm-accelerationsværdier over 2,5 m/s ^2 . Ved anvendelse i længere tid, kan blodgennemstrømningen i hænderne nedsættes på grund af vibrationer.
Der findes ingen generelt gældende maksimal anvendelsestid, idet denne afhænger af flere faktorer:
- Personlig tendens til dårligt blodomløb (symptomer er hyppigt kolde fingre, fingerkløe, etc.).
- Lave omgivelsestemperaturer. Bær varme handsker for at beskytte hænderne.
- Blodomløbet forringes, hvis der trykkes for hårdt.
- Arbejde uden pauser øger effekten af forringet blodomløb på grund af vibrationer.
Obs
Vi anbefaler at kontakte lægen, hvis de pågældende symptomer opstår gentagende gange ved regelmæssig, længerevarende brug af sprøjteanordningen.
2.8 Personligt beskyttelsesudstyr
ADVARSEL
Fare for tilskadekomst på grund af forkert eller utilstrækkeligt beskyttelsesudstyr
- Betjeningspersonalet skal bære beskyttelsesdragt, der er specielt udviklet til arbejde med højtryksvandstrålemaskiner. CE-mærkede beskyttelsesdragter af Dyneema-fibre er testede og yder beskyttelse i forbindelse med faste eller roterende dyser på optil 3000 bar/43511 psi.
- Ved arbejde og ophold i nærheden af arbejdsområdet skal følgende komplette beskyttelsesudstyr bæres:
- beskyttelseshjelm med beskyttelsesskærm
- beskyttelsesbriller
- høreværn
- beskyttelseshandsker
- beskyttelsesjakke, beskyttelsessmækbukser
- særlige sikkerhedsstøvler med beskyttelse af mellemfoden
2.9 Sikkerhedsanordninger
Sikkerhedsanordninger anvendes til beskyttelse af betjeningspersonalet og må ikke sættes ud af kraft eller omgås. Produktet er udstyret med en aftrækssikring, som forhindrer en utilsigtet udløsning af aftræksarmen.
- Aftræksarmen må under ingen omstændigheder fikseres.
- Aftrækssikringen må ikke blokeres eller ændres.
3 Bestemmelsesmæssig anvendelse
Produktet anvendes til betjening af håndbetjente sprøjte-anordninger fra WOMA GmbH, der kan anvendes op til et tilladt driftstryk på 1100 bar.
Sammen med en højtryksvandstrålemaskine, et strålerør/lanserør og et vandværktøj anvendes produktet til målrettet at rette en væske, der står under højt tryk, mod en overflade, hvorved forskellige materialer kan fjernes, renses, etc. fra forskellige overflader, f.eks. stål, beton, etc. Dette kan gøres ved hjælp af en bred vifte af vandværktøj fra WOMA GmbH.
Produktet må udelukkende anvendes med vand iht. WO-MA's retningslinje om vandkvalitet (se kapitlet 12.1 Retningslinje om vandkvalitet). Væskens maksimalt tilladte volumenstrøm udgør 45 l/min.
Kontrollér altid produktets sikkerhedsudstyr inden brug (se kapitel 6 Ibrugtagning).
Bestemmelsesmæssig anvendelse omfatter også anvendelse af originale reservedele fra WOMA GmbH.
Anden anvendelse end den, der er angivet under bestemmelsesmæssig anvendelse eller anvendelse derudover, anses for ikke bestemmelsesmæssig anvendelse.
Overhold sikkerheds- og advarselshenvisningerne.
3.1 Forudseelig, fejlagtig anvendelse
Produktet er udstyret med en aftrækssikring. Derved for- hindres, at aftræksarmen udløses utilsigtet.
- Lås aldrig aftræksarmen fast.
- Aftrækssikringen må ikke blokeres eller ændres.
- Anvend ikke sprøjteanordninger, der er kortere end 750 mm (målt mellem aftræksarm og dyse).
- Anvend ikke sprøjteanordningen til rengøring af højtryksvandstrålemaskinen eller mekanisk løsning af snavs eller klumper (f.eks. ved rensning af cementovne).
- Anvend ikke sprøjteanordningen som løftestang (brækjern).
- Anvend aldrig væsker, der indeholder opløsningsmidler, eller ufortyndede syrer og opløsningsmidler under sprøjtearbejdet. Hertil hører f.eks. benzin, fortynder eller brændselsolie. Sprøjtetågen er letantændelig, eksplosiv og giftig.
- Der må ikke sprøjtes på asbestholdige materialer eller andre materialer, der indeholder sundhedsfarlige stoffer.
4 Miljøbeskyttelse

Emballagen kan genbruges. Sørg for at bortskaffe emballagen miljømæssigt korrekt.

Elektriske og elektroniske maskiner indeholder værdifulde materialer, der kan genbruges, og ofte dele, såsom batterier, akku-pakker eller olie, der ved forkert håndtering eller forkert bortskaffelse kan udgøre en fare for menneskers sundhed og for miljøet. For en korrekt drift af maskinen er disse dele imidlertid nødvendige. Maskiner, der er kendetegnet med dette symbol, må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet.
Henvisninger til indholdsstoffer (REACH)
Aktuelle oplysninger om indholdsstoffer findes på: www.kaercher.com/REACH
5 Montering
5.1 Sikkerhedshenvisninger
ADVARSEL
Fare for kvæstelse på grund af højtryksvandstråle
Højtryksvandstrålen kan strømme ud af højtryksvandstrålemaskinen, der står under tryk.
Sluk for højtryksvandstrålemaskinen og sørg for at sikre den mod genindkobling inden monteringen af produktet.
Sørg for, at alle højtryksvandstrålemaskinens komponenter er uden tryk.
BEMÆRK
Ukorrekt montering
Ved ukorrekt montering med beskadigede eller snavsede komponenter kan der opstå fejlfunktioner og skader på produktet.
Udfør en visuel kontrol af alle produktelementerne inden monteringen.
Alle gevind skal være rene og ubeskadigede.
Tætningsfladerne på komponenter, der skal sættes sammen, må ikke have ridser eller riller.
5.2 Montering af strålerør/lanserør
- Løsn trykskruen på trykhuset, og fjern den sammen med trykringen (se figur på side 2).
- Skub trykskruen på strålerøret/lanserøret.
- Smør gevindpasta på alle gevind inden monteringen (se kapitlet 12.2 Forbrugsmateriale).
- Skru trykringen (venstregevind) på, indtil 1-2 gevindringe er synlige.
- Skub strålerøret/lanserøret med trykskruen ind i trykhuset.
- Iskru trykskruen i trykkabinettet (SW 30), og spænd den fast med et spændingsmoment på 160 Nm.
- Montér eventuelt sprøjtebeskyttelsen (se kapitlet 13 Tilbehør) på strålerøret/lanserøret i forbindelse med fladerengøring (f.eks. betonstråling).
- Skru dyseholderen eller andet vandværktøj på strålerøret/lanserøret, og spænd disse fast med et spændingsmoment på 100 Nm, hvis ikke andet er angivet.
Væsentlige kendetegn for vandværktøj
- Vandværktøj (f.eks. dyser, Turbo-dyse, Orbimaster, Speedy), der anvendes på håndholdte sprøjteanordninger fra WOMA GmbH, kan have flere udgangsåbninger på dysen. Disse kan være udformet som punkt- eller fladstråledyser. Der er mulighed for motordreven eller selvstændig rotation på grund af dyser med skrå kant (se WOMA-produktsortiment).
- Med et vandværktøj udvides sprøjteanordningens anvendelsesmuligheder. Yderligere oplysninger fås hos WOMA-forhandleren.
5.3 Monter bypass-ledningen
- Smør gevindpasta på alle gevind inden monteringen (se kapitlet 12.2 Forbrugsmateriale).
- Iskru bypass-røret eller bypass-slangetilslutningen i trykkabinettet (SW 32), og spænd det/den fast på bypass-tilslutningen med et spændingsmoment på 100 Nm (se figur på side 2).
5.4 Montering af slangetilslutning
Brug udelukkende slangeledninger, der er godkendt til det maksimale driftstryk.
- Smør gevindpasta på alle gevind inden monteringen (se kapitlet 12.2 Forbrugsmateriale).
- Skru adapteren (materialenummer 9.918-624.0) ind i trykhuset, og spænd den fast med et spændingsmoment på 130 Nm.
- Isæt pakningen (O-ringen) i adapteren.
- Iskru slangetilslutningen i adapteren, og spænd den fast med et spændingsmoment på 130 Nm.
- Tilslut højtryksvandstrålemaskinen til den sikrede sprøjteanordning med en egnet højtryksslange.
6 Ibrugtagning
6.1 Sikkerhedshenvisninger
⚠️FARE
Fare for kvæstelse på grund af højtryksvandstråle
Højtryksvandstråler kan medføre uoprettelige kvæstelser og være livsfarlige ved kontakt.
Ret ikke højtryksvandstråler mod personer, dyr eller elektrisk udstyr.
Kontrollér, at produktet er korrekt monteret inden anvendelse (se kapitlet 5 Montering).
Anvend kun produktet korrekt på grund af de mulige farer (f.eks. tilbageslag, vandstrålens skæreeffekt, etc.) (se kapitlet 3 Bestemmelsesmæssig anvendelse).
Produktet må kun betjenes af betjeningspersonale, der har modtaget instruktion i brugen af dette og er blevet informeret om de mulige farer (se kapitlet 2.4 Personalets kvalifikationer).
Bær personligt beskyttelsesudstyr som foreskrevet under sprøjtearbejdet (se kapitlet 2.8 Personligt beskyttelsesudstyr).
Obs
Anvend ikke produktet ved temperaturer under 0 °C.
6.2 Inden tilkobling af højtryksvandstrålemaskinen
Produktet er korrekt monteret og forbundet med højtryksvandstrålemaskinen. Højtryksvandstrålemaskinen er ikke tilkoblet.
Gennemgå altid følgende trin, inden vandhøjtrykket tilkobles, dvs. for en stående højtrykspumpe, der indeholder et fortryk:
- Hele højtryksvandstrålemaskinen skal udluftes via filteret og udluftningsslangen på højtrykspumpen.
- Skyl højtryksvandstrålemaskinen inklusive højtryksslangen og produktet med trykløst rent vand.
- Kontrollér, om der løber vand ud af bypass-ledningen. Så længe produktet ikke er tilsluttet, skal der løbe vand ud af bypass-ledningen.
- Kontrollér, om aftræksarmen og aftrækssikringen udviser funktionsproblemer.
Aftræksarmen skal efter brug automatisk vende tilbage til sin udgangsposition og gå i indgreb i aftrækssikringen. Aftræksarmen må kun kunne anvendes, når aftrækningssikringen igen aktiveres.
- Kontrollér, om produktets tilstand er som ved udlevering.
Har trykpunktets placering f.eks. ændret sig? Når der skiftes fra Aftræksarm aktiveret til Aftræksarm ikke aktiveret, skal vandets volumenstrøm med det samme løbe ud ved bypass-ledningen.
Obs
Produktet må ikke anvendes, hvis der blev fundet uregelmæssigheder under kontrollen. I så fald skal der udføres en sikkerhedsinspektion (se kapitel 9.4 Vedligeholdelse).
6.3 Inden der arbejdes med vandstråler
Produktet er korrekt monteret og forbundet med højtryksvandstrålemaskinen.
Højtryksvandstrålemaskinen er tilkoblet.
Obs
Når produktet ikke anvendes og højtryksvandstrålemaskinen er tilkoblet, løber der væske ud af bypass-ledningen uden tryk.
Inden arbejdet med vandhøjtryk ved hjælp af produktet påbegyndes, skal følgende kontrolleres:
- Kontrollér, om der løber vand ud af bypass-ledningen. Så længe produktet ikke er tilsluttet, skal der løbe vand ud af bypass-ledningen.
- Tilslut produktets højtryksfunktion et sikkert sted et par gange, og kontrollér, om ventilerne ved bypassen og lækagehullerne er tætte.
- Kontrollér, om aftræksarmen og aftrækssikringen udviser funktionsproblemer.
Aftræksarmen skal efter brug automatisk vende tilbage til sin udgangsposition og gå i indgreb i aftrækssikringen. Aftræksarmen må kun kunne anvendes, når aftrækningssikringen igen aktiveres.
- Kontrollér i samråd med supervisoren, om det ventede arbejdstryk opnås i højtryksvandstrålemaskinen.
Obs
Produktet må ikke anvendes, hvis der blev fundet uregelmæssigheder under kontrollen, eller hvis der sker noget unormalt eller uventet. I så fald skal der udføres en sikkerhedsinspektion (se kapitel 9.4 Vedligeholdelse).
6.4 Ibrugtagning af produktet
Produktet er korrekt monteret og forbundet med højtryksvandstrålemaskinen.
Højtryksvandstrålemaskinen er tilkoblet.
Kontrollen af produktet i overensstemmelse med kapitel
6.2 Inden tilkobling af højtryksvandstrålemaskinen og kapitel 6.3 Inden der arbejdes med vandstråler kunne gennemføres uden problemer.
Obs
Når produktet ikke anvendes og højtryksvandstrålemaskinen er tilkoblet, løber der væske ud af bypass-ledningen uden tryk.
-
Aktivér aftrækssikringen. Tryk aftrækssikringen nedad.
-
Betjen aftræksarmen.
Når aftræksarmen betjenes, lukkes bypass-ledningen, og strålevæsken strømmer ud af dysen på vandværktøjet under tryk.
Obs
På grund af det udløbende højtryksvand kan materialer, der ikke er korrosionsbestandige, korrodere.
7 Ud-af-brugtagning
7.1 Sikkerhedshenvisninger
⚠️FARE
Fare for kvæstelse på grund af højtryksvandstråle
Højtryksvandstrålen kan strømme ud af højtryksvandstrålemaskinen, der står under tryk.
Sørg for, at alle højtryksvandstrålemaskinens komponenter er uden tryk, når produktet tages ud af brug.
⚠FORSIGTIG
Varme overflader
Ved kontakt med produktets overflader er der fare for forbrænding eller skoldning.
Bær personligt beskyttelsesudstyr.
Undgå at berøre produktelementerne efter arbejde med varmt vand.
Lad produktet afkøle efter anvendelse med varmt vand, eller skyl produktet igennem med koldt vand.
7.2 Nedlukning af produktet
Obs
Når produktet ikke anvendes og højtryksvandstrålemaskinen er tilkoblet, løber der væske ud af bypass-ledningen uden tryk.
- Slip aftræksarmen. Aftræksarmen går automatisk i hak i aftrækssikringen.
- Kontrollér, om aftrækssikringen sidder korrekt ved at betjene aftræksarmen.
- Sluk for højtryksvandstrålemaskinen, og sørg for at sikre den mod genindkobling.
- Højtrykssystemet skal gøres trykløst. Fjern det resterende tryk fuldstændigt.
- Afmontér alle forsyningsledninger fra produktet i omvendt rækkefølge (se kapitlet 5 Montering).
8 Opbevaring
For produktet og, såfremt ikke andet er anført, alt andet vandværktøj gælder:
- Rengøres efter arbejdets afslutning.
- Opbevares i et frostfrit rum.
- Udblæses med trykluft og konserveres med et egnet konserveringsmiddel ved længere tids opbevaring.
9 Vedligeholdelse
9.1 Sikkerhedshenvisninger
⚠️FARE
Fare for kvæstelse på grund af højtryksvandstråle
Højtryksvandstrålen kan strømme ud af højtryksvandstrålemaskinen, der står under tryk.
Sluk for højtryksvandstrålemaskinen og sørg for at sikre den mod genindkobling inden arbejdet.
Sørg for, at alle højtryksvandstrålemaskinens komponenter er uden tryk.
ADVARSEL
Ukorrekt anvendelse
Anvendelse af uoriginale komponenter kan påvirke højtryksvandstrålemaskinens funktion og sikkerhed.
Anvend udelukkende originale reservedele fra WOMA GmbH. WOMA har de pågældende reservedelssæt i produktsortimentet, som er præcist afstemt til produktets leve-tid. Yderligere oplysninger fås hos WOMA-forhandleren.
Det er forbudt at anvende uoriginale dele. Uoriginale dele opfylder ofte ikke specifikationerne og kravene. Anvendelse af uoriginale dele indebærer en høj risiko for personalet og produktet. Funktion og sikkerhed kan forringes.
9.2 Pleje og rengøring
Obs
Ved anvendelse af rengøringsmidler skal producentens sikkerhedsdatablade overholdes.
- Foretag om nødvendigt en generel rengøring af produktet.
9.3 Inspektion
Betjeningspersonalet udfører den daglige inspektion samt den visuelle kontrol af produktet.
9.3.1 Daglig inspektion
- Udfør den daglige kontrol af produktet (se kapitel 6.2 Inden tilkobling af højtryksvandstrålemaskinen og kapitel 6.3 Inden der arbejdes med vandstråler).
9.3.2 Visuel kontrol
- Udfør uafhængigt af den daglige inspektion en visuel kontrol af samtlige komponenter på sprøjteanordningen.
Produktet må ikke anvendes, hvis dets tilstand ikke er som ved udlevering. I så fald skal der udføres en sikkerhedsinspektion.
9.4 Vedligeholdelse
9.4.1 Sikkerhedsinspektion
Sikkerhedsinspektioner og vedligeholdelsesarbejde må kun udføres af servicepersonale fra WOMA GmbH eller uddannede fagfolk (se kapitlet 2.4 Personalets kvalifikationer).
- Produktets tilstand skal kontrolleres en gang om året.
9.4.2 Udskiftning af filterindsats
Hvis der løber vand ud af bypass-ledningen og/eller aflastningshullerne på produktet, når sprøjteanordningen er aktiveret, skal filterindsatsen i trykkabinettet udskiftes.
En filterindsats, der er formonteret (materialenummer 9.919-046.0), må udskiftes af ikke-uddannede fagfolk på følgende måde.
BEMÆRK
Ukorrekt montering
Ved ukorrekt montering med beskadigede eller snavsede komponenter kan der opstå fejlfunktioner og skader på produktet.
Udfør en visuel kontrol af alle komponenterne på sprøjte-anordningen inden monteringen.
Alle gevind skal være rene og ubeskadigede.
Tætningsfladerne på komponenter, der skal sættes sammen, må ikke have ridser eller riller.
En filterindsats, der ikke er formonteret, må kun udskiftes af uddannede fagfolk.
-
Løsn bypass-skruen i trykkabinettet, og fjern den sammen med filterindsatsen.
-
Tag fjederen ud af trykkabinettet, og isæt en ny fjeder.
-
Skil bypass-skruen og filterindsatsen fra hinanden.
-
Fjern pakningen (O-ring) fra noten i bypass-skruen.
-
Isæt en ny pakning (O-ring) i noten.
-
Isæt bypass-skruen i den formonterede filterindsats (materialenummer 9.919-046.0).
-
Smør bypass-skruens gevind med gevindpasta inden montering (se kapitlet 12.2 Forbrugsmateriale).
-
Smør Anti-Seize-monteringspasta på alle filterindsat-sens kontaktflader (se kapitlet 12.2 Forbrugsmateriale).
-
Skru bypass-skruen med filterindsatsen fast i trykkabinettet med et spændingsmoment på 100 Nm.
10 Hjælp ved fejl
10.1 Sikkerhedshenvisninger
Fejl må af sikkerhedsmæssige årsager kun udbedres af servicepersonale fra WOMA GmbH eller uddannede fagfolk.
11 Tekniske data
| Materialenummer 9.918-187.0 | ||
| Driftstryk maks. bar 1500 | ||
| Medietemperatur maks. °C | 95 | |
| Flow maks. | l/min | 45 |
| Tilbageslagskraft uden kropsstøtte | N | 150 |
| Tilbageslagskraft med kropsstøtte N | 250 | |
| Vægt (uden påmonterede dele) ca. | kg | 3,3 |
| Længde uden strålerør ca. | mm | 340 |
| Højde ca. | mm | 200 |
| Bredde ca. | mm | 50 |
| Tilslutning til slangetilslutning | M22x1,5-24°DKO | |
| Tilslutning højtryksslange | 9/16"-18 UNF-LH M24x1,5-24°DKO | |
| Tilslutning strålerør/lanserør | 9/16"-18 UNF-LH | |
| Tilslutning bypass | G 3/8" | |
| Styring | mekanisk - bypass | |
Der tages forbehold for tekniske ændringer.
12 Bilag
12.1 Retningslinje om vandkvalitet
Grænseværdierne for den påkrævede vandkvalitet er et uddrag af WOMA's retningslinje om vandkvalitet, som kan rekvireres hos WOMA GmbH (se kapitlet 1.3 Service).
| Faststofindhold maks. | 200 mg/l |
| Samlet hårdhed | 1 - 20 °H |
| CaO | 10 - 200 mg/l |
| CaCO_3 | 18 - 357 mg/l |
| Kalkindhold | 0,89 - 3,39 mmol/l |
| pH-værdi | 6,5 - 9,5 |
| Basekapacitet (pH 8,2) | 0 - 0,25 mmol/l |
| Samlet andel af udskilte stoffer | 10 - 75 mg/l |
| Ledningsevne | 100 - 1000 μS/cm |
| Chlorider (f.eks. NaCl) | < 100 mg/l |
| Jern (Fe) | < 0,2 mg/l |
| Fluorid (F) | < 0,15 mg/l |
| Fri klor (Cl) | < 1 mg/l |
| Kobber (Cu) | < 2 mg/l |
| Mangan (Mn) | < 0,05 mg/l |
| Fosfat ( H_3PO_4 ) | < 50 mg/l |
| Silikat ( Si_xO_y ) | < 20 mg/l |
| Sulfat ( SO_4 ) | < 100 mg/l |
12.2 Forbrugsmateriale
| Betegnelse | Mængde | Materiale-nummer |
| Gevindpasta | 500 g | 9.892-362.0 |
| Gevindpasta | 207 g | 9.740-194.0 |
| Anti-Seize-monteringspasta | 450 g | 9.892-352.0 |
| Anti-Seize-monteringspasta | 85 g | 9.740-195.0 |
13 Tilbehør
Følgende tilbehør er kombineret som et eksempel på sprøjteanordningens forskellige anvendelsesområder. Yderligere oplysninger fås hos WOMA-forhandleren.
Afhængigt af produktets konfiguration kan materialenumre eventuelt afvige. For yderligere oplysninger, se WOMA's produktsortiment.
13.1 Eksempel på konfiguration

| Tilbehør | Version | Materialenummer | |
| 1 | Kropsstøtte | 9.918-752.0 | |
| 2 | Montering af | Længde 500 mm | 9.918-623.0 |
| 3 | Håndgreb* | 6.025-300.0 | |
| 4 | Lanserør 1500 bar | Længde 300 - 7000 mm | se WOMA's produktsortiment |
| Lanserør 3000 bar | Længde 300 - 6000 mm | se WOMA's produktsortiment | |
| 5 | Stænkskærm | 9.871-040.0 | |
| 6 | Dyseophæng/dyseholder | Længde 50 - 76 mm | 9.872-008.0, 9.872-183.0, 9.873-090.0, 9.878-291.0 |
| 7 | Orbimaster | se WOMA's produktsortiment | |
| 8 | Turbo-dyse | se WOMA's produktsortiment | |
| 9 | Speedy | se WOMA's produktsortiment | |
| 10 | Håndtag | 9.871-675.0 | |
| 11 | Bypass-slange | Længde 1500 mm | 9.887-970.0 |
| 12 | Bypass-slangetilslutning | Reduktion fra 3/4" til 3/8" | 9.897-958.0 |
| 13 | Adapter | 1500 bar | 9.918-624.0 |
| 14 | Drejelig slangetilslutning | 1500 bar | 9.872-437.0 |
| 15 | Slangetilslutning | 1500 bar | 9.871-969.0 |
| 16 | Drejelig slangetilslutning | 3000 bar | 9.872-640.0 |
| 17 | Slangetilslutning | 3000 bar | 9.872-023.0 |
*) kun relevant ved bypass-slange
Indhold
2.5 Kabler og slangeledninger
⚠️FARE
Sikkerhetsinnretningene skal beskytte betjeningspersonalet og må ikke endres eller sløyfes.
5.1 Sikkerhetshenvisninger
ADVARSEL
Alle gjenger må være rene og uskadde.
6.1 Sikkerhetsanvisninger
⚠️FARE
7.1 Sikkerhetshenvisninger
⚠️FARE
9.1 Sikkerhetsanvisninger
⚠️FARE
- Hver 12. måned skal det kontrolleres at produktet er i forskriftsmessig stand.
9.4.2 Skifte patron
Dersom det siver ekstra vann ut av produktets bypassledning og/eller avlastningshall når sprayenheten er i bruk, skal patronen i trykkhuset skiftes ut.
Alle gjenger må være rene og uskadde.
10.1 Sikkerhetshenvisninger
*) kun fornuftig ved bypass-slange