BC-JS254-X - Sav SCHEPPACH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis BC-JS254-X SCHEPPACH i PDF-format.
Brugerspørgsmål om BC-JS254-X SCHEPPACH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning BC-JS254-X - SCHEPPACH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. BC-JS254-X af mærket SCHEPPACH.
BRUGSANVISNING BC-JS254-X SCHEPPACH
DK Batteridrevet stiksav | Oversættelse af den originale driftsvejledning.... 222
5 Säkerhetsanvisningar
1 Indledning....222
2 Produktbeskrivelse (fig. 1+6).... 222
3 Leveringsomfang (fig. 1) 223
4 Tilsigtet brug.... 223
5 Sikkerhedsforskrifter 223
6 Udpakning.... 225
7 Tekniske data.... 226
8 Montering 226
9 Betjening 227
10 Arbejdsinstrukser 229
11 Rengøring og vedligeholdelse.... 229
12 Opbevaring.... 229
13 Reparation og reservedelsbestilling.... 230
14 Bortskaffelse og genanvendelse.... 230
15 Afhjælpning af fejl.... 230
16 Garantivilkår – Scheppach 20V IXES-serie ..... 231
17 EU-overensstemmelseserklæring.... 232
18 Eksplosionstegning 306
Forklaring til symbolerne på produktet
Symbolerne i denne brugsanvisning skal henlede din opmærksomhed på eventuelle risici. Det er vigtigt, at du forstår sikkerhedssymbolerne og forklaringerne i forbindelse med symbolerne. Selve advarslerne afhjælper ikke risici og kan ikke erstatte korrekte foranstaltninger til forebyggelse af ulykker.
![]() | Læs og overhold brugsanvisningen og sikkerhedsforskrifterne før ibrugtagning! |
![]() | Pas på! Tilsidesættelse af sikkerhedsskilte- ne og advarselsinstrukserne på produktet og tilsidesættelse af sikkerheds- og betjenings-instrukserne kan føre til alvorlige personskader eller endog død. |
![]() | Brug beskyttelsesbriller. |
![]() | Brug høreværn. |
![]() | Benyt beskyttelseshandsker! |
![]() | Litium-ion-batteri |
![]() | Produktet opfylder gældende EU-direktiver. |
![]() | Produktet opfylder gældende serbiske direk-tiver. |
1 Indledning
Producent:
Scheppach GmbH
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse og held og lykke med arbejdet med dit nye produkt.
Bemærk:
Iht. gældende lov om produktansvar hæfter producenten af dette produkt ikke for skader, der måtte opstå på eller i forbindelse med dette produkt som følge af:
- Forkert behandling
- Tilsidesættelse af brugsanvisningen
- Reparation foretaget af tredjepart og/eller af ikke-autoriserede fagfolk
- Montering og udskiftning af uoriginale reservedele
- Utilsigtet brug
Vær opmærksom på følgende:
Brugsanvisningen er en del af dette produkt.
Den indeholder vigtige oplysninger om, hvordan man bruger produktet sikkert, professionelt og økonomisk, og hvordan man undgår farer, sparer reparationsomkostninger, reducerer driftsstop og øger produktets driftssikkerhed og levetid. Udover sikkerhedsbestemmelserne i denne brugsanvisning skal de forskrifter vedr. brug af produktet, der måtte gælde i det enkelte land (brugslandet), overholdes til punkt og prikke.
Inden du benytter produktet, skal du sørge for at blive for- trolig med alle betjenings- og sikkerhedsanvisninger. Produktet må kun benyttes som beskrevet og kun til det tilsig- tede anvendelsesformål. Opbevar brugsanvisningen et sikkert sted, og hvis produktet overdrages til tredjepart, skal alle tilhørende dokumenter følge med.
2 Produktbeskrivelse (fig. 1+6)
-
Hastighedsregulator
-
Tænd/Sluk-kontakt
-
Startspærre
-
Greb
-
Batteriholder
-
Pendulslagskontakt
-
Bundplade
-
Styrerulle
-
Indskubsåbning
-
Låseskruer
-
Spændepatron
-
Spændegreb
-
Afdækningshætte
-
LED-arbejdslys
-
Savklinge (træ)
-
Udsugningsadapter
-
Udsugningstilslutning
-
Splintbeskyttelse inkl. linjeføring
-
Glidesko
19a. Låsetappe
-
Parallelanslag
-
Arm (geringsvinkel)
-
Frigørelsesknap (batteri)
-
Batteri*
* = medfølger ikke!
3 Leveringsomfang (fig. 1)
Pos. Stk. Betegnelse
- 1 x Savklinge (træ)
- 1 x Udsugningsadapter
- 1 x Udsugningstilslutning
- 1 x Splintbeskyttelse inkl. linjeføring
- 1 x Parallelanslag
1 x Batteridrevet stiksav
1 x Brugsanvisning
4 Tilsigtet brug
Med en fast støtte er stiksaven velegnet til udførelse af li- ge og buede snit samt geringssnit på op til 45° på kante- de emner af plast, træ og letmetal. Produktet er kun god- kendt til privat brug i tørre rum.
Produktet må kun bruges som tilsigtet. Enhver anden form for brug falder uden for tilsigtet brug. Brugeren, og ikke producenten, bærer ansvaret for materielle skader eller personskader af enhver art, der måtte opstå som følge heraf.
Tilsigtet brug omfatter også overholdelse af sikkerhedsforskrifterne og monteringsvejledningen samt driftsanvisningerne i brugsanvisningen.
Hvis der foretages ændringer ved produktet, bortfalder producentens ansvar for deraf følgende skader.
Produktet må kun bruges med originale dele og originalt tilbehør fra producenten.
Producentens forskrifter vedrørende sikkerhed, arbejdsmåde og vedligeholdelse samt målene, som er angivet i de tekniske data, skal overholdes.
Vær opmærksom på, at vores produkter ikke er konstrueret til erhvervsmæssig, håndværksmæssig eller industriel brug. Vi fraskriver os ansvaret, hvis produktet bruges i erhvervs-, håndværks- eller industrivirksomheder samt til lignende arbejde.
Forklaring til signalord i brugsanvisningen

FARE
Signalord til angivelse af en overhængende farlig situation, som, hvis den ikke undgås, vil medføre død eller alvorlig personskade.

ADVARSEL
Signalord til angivelse af en potentielt farlig situation, som, hvis den ikke undgås, kan medføre død eller alvorlig personskade.

FORSIGTIG
Signalord til angivelse af en potentielt farlig situation, som, hvis den ikke undgås, kan medføre mindre eller moderat personskade.
PAS PÅ
Signalord til angivelse af en potentielt farlig situation, som, hvis den ikke undgås, kan medføre materielle skader på produktet eller ejendom/besiddelse.
5 Sikkerhedsforskrifter
Generelle sikkerhedsforskrifter for elværktøj

ADVARSEL
Læs alle sikkerhedsforskrifter, anvisninger, illustrationer og tekniske data, der følger med dette elværktøj.
Følges de følgende instruktioner ikke nøje som beskrevet, kan dette føre til elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsforskrifter og anvisninger til fremtidig brug.
Udtrykket "elværktøj", der er anvendt i sikkerhedsforskrifterne, henviser til strømnet-drevne elværktøjer (med strømnetkabel) eller til batteridrevne elværktøjer (uden strømnetkabel).
1) Arbejdspladssikkerhed
a) Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder kan føre til ulykker.
b) Arbejd ikke med elværktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj genererer gnister, der kan antænde støv eller dampe.
c) Hold børn og andre personer på afstand, når der arbejdes med elværktøjet. Hvis du bliver distraheret, risikerer du at miste kontrollen over elværktøjet.
2) Elektrisk sikkerhed
a) Elværktøjets tilslutningsstik skal passe til stikkontakten. Stikket må ikke ændres på nogen måde. Undlad brug af adapterstik sammen med elektrisk jordet elværktøj. Uændrede stik og passende stikkontakter mindsker risikoen for at få stød.
b) Undgå kropskontakt med jordede overflader som rør, varmeapparater, komfurer og køleskabe. Der er øget risiko for elektrisk stød, hvis din krop er jordforbundet.
c) Hold elværktøj på afstand af regn og fugt. Indtrængning af vand i et elværktøj øger risikoen for at få stød.
d) Brug ikke tilslutningsledningen til at bære eller ophænge elværktøjet eller til at trække stikket ud af stikkontakten med. Hold tilslutningsledningen på afstand af varme, olie, skarpe kanter eller bevægelige dele. Beskadigede eller sammenfiltrede tilslutningsledninger øger risikoen for at få stød.
e) Når du arbejder udendørs med et elværktøj, må du kun bruge forlængerledninger, som også er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning, der er egnet til udendørs brug, reducerer risikoen for at få elektrisk stød.
f) Hvis brug af elværktøjet i fugtigt miljø er uundgåelig, skal du bruge en fejlstrømsafbryder. Brug af fejlstrømsrelæ mindsker risikoen for at få elektrisk stød.
3) Personsikkerhed
a) Vær opmærksom, vær agtpågivende på, hvad du gør, og arbejd altid fornuftigt med et elværktøj. Brug ikke et elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af narkotika, alkohol eller medikamenter. Et øjebliks uagtsomhed, mens elværktøjet bruges, kan føre til alvorlige kvæstelser.
b) Brug personlige værnemidler og altid beskyttelsesbriller. Brug af personlige værnemidler såsom støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, hjelm eller høreværn, afhængigt af hvad elværktøjet bruges til, mindsker risikoen for personskader.
c) Undgå utilsigtet ibrugtagning. Sørg for, at elværktøjet er slukket, før du tilslutter, opsamler eller bærer det hen til strømforsyningen og/eller batteriet. Hvis du holder fingeren på kontakten, mens du bærer elværktøjet eller tilslutter det til strømforsyningen, kan dette forårsage ulykker.
d) Fjern indstillingsværktøjer eller skruenøgler, inden du tilslutter elværktøjet. Værktøj eller nøgler, som måtte befinde sig i en roterende del af elværktøjet, kan medføre personskader.
e) Undgå unormale kropsholdninger. Sørg for at stå sikkert, og hold altid ligevægten. På denne måde kan du bedre kontrollere elværktøjet, hvis der opstår uventede situationer.
f) Brug egnet tøj. Brug ikke løstsiddende tøj eller smykker. Hold hår og tøj på afstand af bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår kan blive viklet ind i bevægelige dele.
g) Hvis der kan monteres støvudsugnings- og opsamlingsudstyr, skal sådant tilsluttes og anvendes korrekt. Brug af støvudsugning kan mindske farer pga. støv.
h) Forlad dig ikke på falsk sikkerhed, og overskrid ikke sikkerhedsreglerne for elværktøjer, selvom du evt. føler dig fortrolig med elværktøjet efter længere tids brug. Skødesløse handlinger kan føre til alvorlige personskader på en brøkdel af et sekund.
4) Anvendelse og behandling af elværktøjet
a) Undlad at overbelaste elværktøjet. Til arbejdet skal man benytte det hertil beregnede elværktøj.
Du arbejder bedre og mere sikkert med det passende elværktøj i det angivne effektområde.
b) Brug aldrig et elværktøj med defekt kontakt. Et el-
værktøj, der ikke kan tændes eller slukkes, er farligt
og skal repareres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern et udtageligt batteri, før du foretager justeringer på enheden, skifter værktøjsdele eller lægger elværktøjet fra dig. Denne forholdsregel forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
d) Opbevar ubenyttede elværktøjer utilgængeligt for børn. Lad ikke personer bruge elværktøjet, som ikke er fortrolige med det, eller som ikke har læst denne vejledning. Elværktøjer er farlige i hænderne på uerfarne personer.
e) Elværktøjer og indsatsværktøjer skal plejes med omhu. Kontrollér med jævne mellemrum, om bevægelige dele fungerer, som de skal, og at de ikke sidder fast, om dele er brækket eller beskadiget på en sådan måde, at elværktøjets funktion er forringet. Få beskadigede dele repareret, før elværktøjet tages i brug. Mange ulykker skyldes dårligt vedligeholdt elværktøj.
f) Hold skæreværktøj skarpt og rent. Omhyggeligt plejet skæreværktøj med skarpe skærekanter sætter sig mindre hyppigt fast og er lettere at føre.
g) Brug elværktøjet, indsatsværktøjet, indsatsværktøjer osv. i henhold til disse instruktioner. Tag hensyn til arbejdsvilkårene og den aktivitet, der skal udføres. Brug af elværktøj til andre formål end de tilsigtede kan medføre farlige situationer.
h) Hold greb og gribeflader tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader umuliggør sikker betjening af og kontrol med elværktøjet i uforudsete situationer.
5) Anvendelse og behandling af batteriværktøjet
a) Oplad kun batterierne med opladere anbefalet af producenten. Opladere designet til en bestemt type batterier udgør brandfare, hvis de bruges sammen med andre batterier.
b) I elværktøjet må der kun bruges batterier, som er beregnet til dette værktøj. Brug af andre batterier kan føre til skader og risiko for brand.
c) Når batteriet ikke er i brug, skal det holdes væk fra papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, der kan forårsage kortslutning mellem kontakterne. Kortslutning mellem batterikontakterne kan resultere i forbrænding eller brand.
d) Ved forkert brug kan der lække væske fra batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Ved tilfældig kontakt skal der skylles efter med vand. Hvis man får væske i øjnene, skal man desuden kontakte læge. Udløbet batterivæske kan forår-sage hudirritation eller forbrænding.
e) Beskadigede eller modificerede batterier må ikke benyttes. Beskadigede eller modificerede batterier kan opføre sig uforudsigeligt og føre til brand, eksplosion eller risiko for personskade.
f) Udsæt ikke batterier for ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130°C kan forårsage eks-plosion.
g) Følg alle opladningsinstruktioner, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj uden for det temperaturområde, der er angivet i brugsanvisningen. Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
6) Service
a) Elværktøjet må kun repareres af uddannet fagpersonale, og der må kun bruges originale reservede- le. Dette sikrer, at elværktøjet også fremover er sik- kert at benytte.
b) Beskadigede batterier må aldrig serviceres. Al vedligeholdelse af batterier må kun udføres af producenten eller på autoriserede servicecentre.
Sikkerhedsanvisninger for frem- og tilbagegående savning
- Hold fast i elværktøjet ved hjælp af de isolerede greb, når du udfører arbejde, hvor indsatsværktøjet kan støde på skjulte elledninger eller værktøjets egen tilslutningsledning. Kontakt med strømførende ledninger kan også gøre elværktøjets metaldele strømførende og forårsage elektrisk stød. - Fastgør og fastlås emnet til et stabilt underlag ved hjælp af tvinger eller på anden måde. Hvis man kun holder emnet med hånden eller mod kroppen, vil det altid være ustabilt, hvilket kan føre til tab af kontrol.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for stiksave
- Hold hænder på afstand af alle bevægelige dele. Anbring aldrig hænderne i nærheden af skæreområdet.
- Sørg for, at bundpladen ligger sikkert under savningen. En skråtstillet savklinge kan knække eller forårsage tilbageslag.
- Tænd aldrig for produktet, mens savklingen sidder fast i emnet eller rører ved materialet.
- Anvend ikke beskadigede eller deformede savklinger.
- Efter at have slukket for værktøjet må man ikke bremse indsatsværktøjet ved at skubbe det til siden. Indsatsværktøjet kan blive beskadiget, knække eller forårsage tilbageslag.
- Undgå at røre ved indsatsværktøjet eller emnet umiddelbart efter bearbejdning, da disse dele stadig kan være meget varme og kan forårsage forbrænding af huden.
- Kontrollér det materiale, der skal bearbejdes, for fremmedlegemer som søm, skruer osv., og fjern sådanne.
- Undlad at skære i overdimensionerede emner.
- Før bearbejdning af emnet skal man sikre sig, at der er tilstrækkelig plads bag emnet til at forhindre, at ind-satsværktøjet rammer gulvet, arbejdsbænken osv.
- Efter ikke produktet uden opsyn.
- Lad ikke produktet køre unødigt i tomgang.
- Vent, til elværktøjet er standset, inden du lægger det fra dig. Indsatsværktøjet kan sætte sig fast og medføre, at man mister kontrollen over elværktøjet.
- Emnet skal fastspændes. Brug spændeanordninger/skruestik til at fastholde emnet. På denne måde fast-holdes det mere sikkert, end hvis man holder det med hånden.
- Vær særligt forsigtig ved savning i eksisterende vægge eller andre skjulte områder. Den inddykken-de savklinge kan save ind i skjulte genstande, blokere og forårsage tilbageslag ("kickback").
Restrisici
Produktet er bygget efter nyeste tekniske niveau og de anerkendte sikkerhedstekniske regler. Alligevel kan der opstå enkelte restrisici under driften.
- Høreskader, hvis der ikke bruges foreskrevet høreværn.
- Restrisici kan reduceres til et minimum, hvis "Sikkerhedsforskrifterne" og "Tilsigtet Brug" samt brugsanvisningen overholdes.
- Brug produktet som anbefalet i denne brugsanvisning. Sådan opnås optimal ydeevne med produktet.
- Desuden kan der forefindes ikke-åbenbare restrisici, selv om alle foranstaltninger er truffet.

ADVARSEL
Dette elværktøj danner et elektromagnetisk felt under driften. Dette felt kan under bestemte omstændigheder forringe aktive eller passive medicinske implantater. For at forringe faren for alvorlige kvæstelser eller kvæstelser med døden til følge anbefales det personer med medicinske implantater at gå til læge og kontakte producenten af det medicinske implantat, før elværktøjet betjenes.

ADVARSEL
På grund af vibrationerne kan længere tids brug føre til kredsløbsforstyrrelser i hænderne hos brugeren (Raynauds syndrom).
Raynauds syndrom er en sygdom i blodkarrene, hvor blodkarrene i fingre og tæer pludseligt kramper sammen. De pågældende områder forsynes ikke tilstrækkeligt med blod og ser derfor ekstremt blege ud. Hyppig brug af vibrerende produkter kan ved personer med nedsat blodomlob (f.eks. rygere, diabetikere) medføre ødelæggelse af nervebanerne.
Hvis du observerer usædvanlig nedsat funktion, indstil da straks arbejdet, og kontakt læge.
PAS PÅ
Produktet er en del af 20V IXES-serien og må kun benyttes med batterier i denne serie. Batterierne må kun oplades med opladere i denne serie. Vær da opmærksom på producentens anvisninger.

ADVARSEL
Overhold sikkerhedsforskrifterne og oplysningerne om opladning og korrekt brug i brugsanvisningen til batteri og oplader i 20V IXES-serien. Der findes en detaljeret beskrivelse af ladeprocessen og yderligere oplysninger i denne separate brugsanvisning.
6 Udpakning

ADVARSEL
Produkt og emballeringsmaterialer er ikke legetøj! Børn må ikke lege med plastposer, folie og smådele! Fare for slugning og kvælning!
- Åbn emballagen, og tag forsigtigt produktet ud.
- Fjern emballeringsmaterialet samt emballage-/transportsikringer (hvis sådanne findes).
- Kontrollér, om leveringsomfanget er fuldstændigt.
- Kontrollér produktet og tilbehørsdelene for transportskader. Rapportér straks evt. skader til den transportvirksomhed, som leverede produktet. Senere reklamationer anerkendes ikke.
- Opbevar så vidt muligt emballagen frem til udløbet af garantiperioden.
- Gør dig fortrolig med produktet ved at læse brugsanvisningen, før arbejdet påbegyndes.
- Tilbehør samt slid- og reservedele må kun være originale dele. Reservedele fås hos faghandlen.
- Husk, at bestillinger skal være forsynet med artikel-numre samt type og fremstillingsår for produktet.
7 Tekniske data
| Mærkespænding 20 V |
| Omdrejningstal i tomgang n_0 1000 - 3000 min ^-1 |
| Pendulslagtrin 1-3 og finsnit-indstilling 0 |
| Saveslag 25,4 mm |
| Snitdybde i træ maks. 100 mm |
| Snitdybde i metal maks. 10 mm |
| Snitvinkel højre/venstre 0° - 45° |
| Vægt (uden batteri) 1,8 kg |
Forbehold for tekniske ændringer!
Støj og vibration

ADVARSEL
Støj kan have alvorlig indvirkning på helbredet. Hvis maskinstøjen overstiger 85 dB, skal du bære passende høreværn til dig selv og personer i nærheden.
Støj- og vibrationsværdierne er bestemt i henhold til EN 62841-1.
Støjværdier
| Lydtryksniveau L_pA | 86 dB |
| Måleusikkerhed K_pA | 5 dB |
| Lydeffektniveau L_wA | 94 dB |
| Måleusikkerhed K_wA | 5 dB |
Vibrationskarakteristika (hånd-arm-vibration)
| Vibration ah | |
| i træ 5,677 m/s | 2 |
| Måleusikkerhed K | 1,5 m/s2 |
| i metal | 6,627 m/s2 |
| Måleusikkerhed K | 1,5 m/s2 |
Den angivne svingningsværdi i alt og den angivne støjemissionsværdi er blevet målt iht. en standardiseret testproces og kan bruges til at sammenligne ét elværktøj med et andet.
Den angivne støjemmissionsværdi og den angivne svingningsværdi i alt kan også bruges til at udføre en indledende vurdering af belastningen.

ADVARSEL
Støjemissionsværdierne og svingningsemissionstallet kan afvige fra den angivne værdi, når elværktøjet rent faktisk bruges, afhængigt af hvordan det bruges, og af, hvilken type emne der bearbejdes.
Forsøg at holde belastningen så lav som mulig. Eksempelvis ved at begrænse arbejdstiden. I denne forbindelse skal der tages højde for alle dele af driftscyklussen (f.eks. tider, hvor elværktøjet er slukket, og tider, hvor det godt nok er tændt, men hvor det kører uden belastning).
8 Montering

FORSIGTIG
Fare for personskade!
Batteriet må først isættes, når det batteridrevne værktøj er klargjort til brug.
8.1 På-/afmontering af glidesko (19) (fig. 2)
Ved arbejde på ridsefølsomme emneoverflader anbefales det at bruge glidesko (19).
8.1.1 Montering af glidesko
- Sæt glideskoen (19) foran på bundpladen (7).
- Pres derefter läsetapperne (19a) på den bagerste del af glideskoen (19) ind over bundpladen (7).
8.1.2 Afmontering af glidesko
- Pres glideskoen (19) af bundpladen (7) på låsetapperne (19a).
- Træk glideskoen (19) frem fra bundpladen (7).
8.2 Isætning/udtagning af indsatsværktøj (fig. 3)

ADVARSEL
Værktøjer kan være skarpe og blive varme under brug. Brug altid beskyttelseshandsker, når du håndterer værktøjer.

FORSIGTIG
Hold hænderne væk fra værktøjet, når produktet er drift.
Bemærk:
Der kan kun bruges savklinger med T-skaftholder (enkeltknastskaft) som den medfølgende savklinge kan bruges.
8.2.1 Indsættelse af savklinge
Bemærk:
Sørg for altid at bruge den rigtige savklinge til det respektive materiale.
Bemærk:
Sørg for, at spændepatronen er fri for splinter eller andre materialerester.
Bemærk:
Efter monteringen af savklingen trækker man en smule i den for at kontrollere, at den ikke kan falde ud under driften.
- Klap beskyttelseshætten (13) op.
- Drej spændegrebet (12) så langt til venstre som muligt, og hold det i denne position.
-
Indsæt savklingen (15) i spændepatronen (11). Når man indsætter savklingen (15), skal man sørge for, at bagsiden af savklingen ligger i rillen i styrerullen (8). Sørg for, at savklingen (15) er fastgjort korrekt, og at tænderne peger i skæreretningen.
-
Slip spændegrebet (12).
8.2.2 Udtagning af savklinge
- Hold fast i savklingen (15).
- Drej spændegrebet (12) så langt til venstre som muligt, og hold det i denne position.
- Tag savklingen (15) ud af spændepatronen (11).
- Slip spændegrebet (12).
8.3 Montering/afmontering af parallelanslag (20) (fig. 4)
Bemærk:
Parallelanslaget kan monteres på begge sider af produktet.
8.3.1 Montering af parallelanslag
- Løsn låseskruerne (10).
Pas på ikke at skrue låseskruerne helt ud. - Skub parallelanslaget (20) med markeringen opad gennem indskubsåbningerne (9).
- Spænd läseskruerne (10) fast igen.
8.3.2 Afmontering af parallelanslag
- Løsn låseskruerne (10).
Pas på ikke at skrue låseskruerne helt ud. - Træk parallelanslaget (20) ud af indskubsåbningerne (9).
8.4 Af-/påmontering af splintbeskyttelse (18) (fig. 1, 5)
Bemærk:
En splintbeskyttelse kan bruges til at forhindre, at overfladen oprives, når der saves i træ. Splintbeskyttelsen kan kun bruges med visse typer savklinger og kun ved en snitvinkel på 0°. Man kan fjerne den, hvis det er nødven-digt, f.eks. hvis til fremstilling af geringssnit.
8.4.1 Afmontering af splintbeskyttelse
- Fjern glideskoen (19) med den monterede splintbeskyttelse (18) fra grundpladen (7).
- Pres splintbeskyttelsen (18) ud af udsparingen i glideskoen (19).
8.4.2 Montering af splintbeskyttelse
- Pres splintbeskyttelsen (18) ind på bundpladen (7) gennem udsparingen i glideskoen (19).
8.5 Isætning/udtagning af batteriet (23) i/af batteriholderen (5) (fig. 6)
Isætning af batteri
- Skub batteriet (23) ind i batteriholderen (5). Batteriet (23) går hørbart i indgreb.
Udtagning af batteri
- Tryk på frigørelsesknappen (22) for batteriet (23), og træk det ud af batteriholderen (5).
9 Betjening
Den batteridrevne stiksav har pendulslagsanordning, arbejdslys og parallelanslag. Indsnittene til geringsvinkler muliggør præcist arbejde. Betjeningselementernes funktion fremgår af de følgende beskrivelser.

ADVARSEL
Fare for personskade!
Tag batteriet ud af elværktøjet, før du udfører arbejde på elværktøjet (f.eks. vedligeholdelse, værktøjsskift osv.), og når du transporterer og opbevarer det. Der er risiko for personskade, hvis tænd/sluk-kontakten betjenes utilsigtet.
PAS PÅ
Sørg for, at den omgivende temperatur under arbejdet ikke overstiger 50°C og ikke er under -20°C.
PAS PÅ
Produktet er en del af 20V IXES-serien og må kun benyttes med batterier i denne serie. Batterierne må kun oplades med opladere i denne serie. Vær da opmærksom på producentens anvisninger.
9.1 Tænding/slukning af produktet (fig. 1)
Det ønskede slagtal kan reguleres i 6 trin via hastighedsregulatoren (1) på produkthovedet.
Bemærk:
Det ønskede slagtal afhænger af materialet og arbejdsbetingelserne og kan bestemmes via et par praktiske forsøg.
| Trin 1 laveste hastighed | |
| Trin 6 højeste hastighed |
Tænd
- Tryk først på startspærren (3).
- Tryk derefter på Tænd/Sluk-kontakten (2) for at tænde produktet
Slukning
- Tryk på Tænd/Sluk-kontakten (2) for at slukke produktet
9.1.1 LED-arbejdslys (14)
Dette produkt er udstyret med LED-arbejdslys, der oplyser det direkte arbejdsområde og forbedrer synligheden i dårligt oplyste omgivelser.

FORSIGTIG
Undgå at se direkte ind i LED-arbejdslyset eller lyskilden.
- LED-arbejdslyset (14) tændes automatisk, när produktet tændes.
Bemærk:
LED-arbejdslyset fortsætter med at lyse i ca. 10 sekunder, efter at produktet er slukket.
9.2 Testkørsel (fig. 1)
Bemærk:
Udfør en testkørsel uden belastning før det første arbejde og efter hvert skift af værktøj. Sluk straks for produktet, hvis værktøjet kører ujævnt, der er kraftige vibrationer, eller der høres unormale lyde.
- Kontrollér før brug, at værktøjet er korrekt monteret, dvs. centreret i spændepatronen (11).
9.3 Overbelastnings-frakobling
Hvis motoren overbelastes, slår den fra af sig selv. Efter en afkølingsfase (varierer tidsmæssigt) kan motoren startes igen.
9.4 Indstilling af geringsvinkel (fig. 1, 7)
Bemærk:
Der kan ikke bruges splintbeskyttelse i forbindelse med geringssnit.
- Fjern splintbeskyttelse (18) fra glideskoen (19) som beskrevet i 8.4.
- Åbn armen (21).
- Træk bundpladen (7) en smule tilbage.
- Indstil bundpladen (7) i den ønskede position (-45° - +45°). Der kan indstilles i alt 5 trin (-45°, -22,5°, 0°, 22,5° og 45°).
- Skub bundpladen (7) frem i et af låsetrinnene.
- Luk armen (21) igen.
9.5 Indstilling af pendulslag (fig. 8)
Man kan bruge pendulslagkontakten (6) til at justere savklingens pendulbevægelse (15).
Der findes følgende positioner for pendulslagkontakten (6):
Den optimale slagstyrke kan bestemmes ved at prøve sig frem, hvor følgende anbefalinger gælder:
- Man kan opnå fine og rene snitkanter med minimal eller slet ingen pendulbevægelse (trin 1 eller 0).
- Til tyndt materiale, hårdt materiale (f.eks. stål) og til kurvesnit skal man også bruge niveau 0.
- Blødt materiale (træ, plast mv.): Stil pendul på trin 2 eller 3.
Bemærk:
Med pendulslaget aktiveret kan man opnå stadig hurtige-re arbejdsforløb.
9.6 Brug af spånblæsnings-/udsugningsfunktion (fig. 9)
Man kan blæse spånerne væk fremad eller støvsuge dem ved hjælp af en valgfrit tilsluttet støvsuger (medfølger ikke).
Bemaerk:
Spanblæsningsfunktionen starter automatisk, så snart der tændes for produktet.
- Tænd produktet som beskrevet i 9.1.
9.6.1 Tilslutning/aftagning af ekstern støvudsugning
Bemærk:
Man kan evt. tilslutte sugeslangen fra en støvudsugning direkte til produktet og uden udsugningsadapter.
- Skub udsugningstilslutningen (17) helt ind i skinnen mellem produkt og bundplade (7).
- Tilslut en godkendt støvudsugning (medfølger ikke) til udsugningstilslutningen (17).
- Passer den eksterne støvudsugning ikke, kan man evt. også bruge udsugningsadapteren (16).
- Tænd produktet som beskrevet i 9.1.
9.6.2 Aftagning af ekstern støvudsugning
- Træk sugeslangen af udsugningsadapteren (16) eller af udsugningstilslutningen (17).
- Træk udsugningsadapteren (16) af produktet.
- Fjern udsugningstilslutningen (17).
9.7 Dyksnit (fig. 1, 10)
Dyksnit må kun udføres i bløde materialer som træ, porebeton, gipsplader mv. Dette kræver dog en vis øvelse og er kun muligt med korte savklinger. Dyksnit er kun tilladt, hvis geringsvinklen er 0°.
- Sæt bundpladens (7) forkant plant på emnet.
- Sav langsomt ind i emnet med en nedadgående be- vægelse, indtil bundpladen (7) hviler fuldstændigt på emnet.
- Sav videre langs snitlinjen.
- Sluk saven, og løft den ud af emnet, når arbejdet er færdigt.
9.8 Metalsnit
- Når der arbejdes med metal, skal der bruges passende kølemiddel (skæreolie). Ellers øges slitagen af savklingen betragteligt. Man kan vælge at smøre emnets underside i stedet for at bruge kølemiddel. Der medfølger en savklinge til træ; husk at bruge savklinger, der egner sig til metalsnit.
10 Arbejdsinstrukser
- Kontrollér det materiale, der skal bearbejdes, for fremmedlegemer som søm, skruer osv., og fjern sådanne.
- Sørg for, at ventilationsslidserne ikke tildækkes.
- Tænd for produktet, og før det først derefter ind mod det materiale, der skal bearbejdes.
- Sluk omgående for produktet, hvis savklingen har sat sig fast. Kløv det allerede savede mellemrum med et passende værktøj, og træk produktet ud.
- Tilpas savklingen og slagtallet til det materiale, der skal bearbejdes.
- I handlen fås savklinger i forskellige længder, der er optimeret til ethvert formål med produktet.
-
Fastgør (hvis muligt) arbejdsemnet i en spænde-anordning*.
-
Tegn en streg for at angive, i hvilken retning savklingen föres.
-
Hold produktet sikkert i håndtaget.
-
Tilbageslag ("kickback") er den pludselige reaktion af en savklinge, der sætter sig fast, blokerer eller er forkert indjusteret, og som får en ukontrolleret sav til at løfte sig og bevæge sig ud af emnet og ind mod operatøren.
-
Indstil savehastigheden via hastighedsregulatoren.
-
Indstil geringsvinklen som beskrevet i 9.4.
-
Indstil pendulslagets position som beskrevet i 9.5.
-
Når man saver buede snit, skal man føre produktet meget langsomt fremad.
-
Sørg for, at savklingen er monteret korrekt, og at bevægelige dele går ubesværet, inden du aktiverer Tænd/Sluk-kontakten.
-
Tænd for produktet.
-
Vent, til klingen har nået den fulde hastighed, inden du skærer i emnet. Dette reducerer risikoen for, at emnet slynges ud.
-
Sæt bundpladen på emnet, undtagen ved dyksnit.
-
Bevæg langsomt produktet langs den tegnede linje, og tryk bundpladen fast mod emnet.
-
Læg ikke for meget pres på produktet. Lad produktet gøre arbejdet.
-
Før man lægger produktet fra sig, skal man altid slukke for produktet og afvente, at det er helt standset.
Reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der ikke er beskrevet i denne brugsanvisning, må kun udføres på et professionelt værksted. Brug kun originale reservedele.
Risiko for ulykker! Udfør altid vedligeholdelses- og rengøringsarbejde med batteriet taget ud.
Fare for personskader! Lad produktet køle af inden påbegyndelse af enhver form for vedligeholdelses- og rengøringsarbejde. Motorelementer er meget varme.
Risiko for personskade og forbrænding!
Produktet kan starte uventet og derved medføre personskader.
– Fjern batteriet.
– Lad produktet køle af.
- Tag værktøjet ud.
11.1 Rengøring
-
Hold beskyttelsesskærme, luftslidser og motorhus fri for støv og snavs. Tør produktet af med en ren klud*, eller blæs den over med trykluft* ved lavt tryk. Vi anbefaler, at produktet altid rengøres umiddelbart efter brug.
-
Ventilationsåbninger må aldrig tildækkes.
-
Brug ikke rengørings- eller opløsningsmidler; disse kan angribe produktets plastdele. Sørg for, at vand ikke kan trænge ind i produktet.
-
Produktet skal altid være rent, tørt og fri for olie eller smørefedt. Fjern støv før hver brug og før hver opbevaringsperiode.
-
Rengør om nødvendigt savklingeholderen med en pensel eller via udblæsning med trykluft.
-
Tør smuds af linsen med en tør klud. Pas på ikke at ridse LED-lampen, ellers reduceres lysstyrken.
- Før hver brug skal man kontrollere savklingen for åbenlyse fejl og mangler og udskifte uskarpe, bøjede eller på anden måde beskadigede savklinger.
12 Opbevaring
- Fjern batteriet fra produktet før opbevaring i længere tid (f.eks. overvintring).
- Rengør og kontrollér produktet for skader.
- Opbevar batteriet i delvist opladet tilstand.
- I opbevaringsperioden skal man kontrollere batteriets ladetilstand hver tredje måned.
Opbevar produktet og dets tilbehør mørkt, tørt og frostfrit og utilgængeligt for børn.
Den optimale opbevaringstemperatur er mellem 5°C og 30°C.
Opbevar produktet i den originale emballage.
Tildæk produktet for at beskytte det mod støv eller fugt.
Opbevar brugsanvisningen sammen med produktet.
13 Reparation og reservedelsbestilling
Vær opmærksom på, at følgende dele på dette produkt slides som følge af brug eller naturligt slid, og at der er brug for følgende dele som forbrugsmaterialer.
PAS PÅ
Iht. produktansvarsloven fraskriver vi os ansvaret for skader, der skyldes forkert reparation eller brug af ikke-originale reservedele.
Kontakt en kundeservice eller en autoriseret fagmand. Det samme gælder også for tilbehørsdele.
Reservedele og tilbehør fås hos vores service-center. Dette gøres ved at scanne QR-koden på forsiden.
13.1 Bestilling af reservedele
Husk at angive følgende oplysninger, når der bestilles reservedele:
- Modelbetegnelse
• Varenummer
• Data på mærkepladen
Reservedele/tilbehør
| Batteri SBP2.0 artikel-nr.: 7909201708 | |
| Batteri SBP4.0 artikel-nr.: 7909201709 | |
| Oplader SBC2.4A artikel-nr.: 7909201710 | |
| Oplader SBC4.5A artikel-nr.: 7909201711 | |
| Oplader SDBC2.4A artikel-nr.: 7909201712 | |
| Oplader SDBC4.5A artikel-nr.: 7909201713 | |
| StarterSætSBSK2.0 artikel-nr.: 7909201720 | |
| StarterSætSBSK4.0 artikel-nr.: 7909201721 |
Oplysninger om emballage


Emballeringsmaterialerne er genanvendelige. Emballage skal bortskaffes jf. gældende miljøregler.
Oplysninger om loven om brugt elektrisk og elektronisk udstyr (ElektroG)

Brugt elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot) hører ikke til husholdningsaffaldet, men skal indsamles og/eller bortskaffes separat!
- Brugte (genopladelige) batterier, der ikke er permanent installeret i en brugt maskine, skal udtages i intakt tilstand inden aflevering! Sådanne batterier skal bortskaffes i henhold til batteriloven.
-
Ejere og/eller brugere af elektriske og elektroniske maskiner er juridisk forpligtet til at returnere sådanne efter brug.
-
Slutbrugeren er eneansvarlig for at slette sine personlige oplysninger på den brugte maskine, der skal bortskaffes!
- Symbolet med den overstregede skraldespand betyder, at brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot) ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffald.
-
Brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot) kan afleveres gratis på følgende steder:
-
Offentlige bortskaffelses- og/eller indsamlingsste- der (f.eks. kommunale genbrugsstationer)
- Salgssteder for elektroniske apparater (fysiske butikker og online), forudsat at forhandleren er forpligtet til at tage sådanne apparater retur - eller tilbyder dette frivilligt.
- Du kan gratis aflevere op til tre brugte elektriske apparater pr. apparattype, med en maksimal kantlængde på 25 centimeter, hos producenten uden først at skulle købe et nyt apparat hos samme, eller du kan aflevere sådanne apparater på et andet autoriseret indsamlingssted i dit nærområde.
-
Du kan indhente yderligere tilbagetagningsbetingelser hos producenter og distributører hos disses respektive kundeservice.
-
Hvis et nyt elektrisk apparat leveres af producenten til en privat husstand, kan producenten foranledige, at det gamle elektriske apparat afhentes gratis efter anmodning fra slutbrugeren. For at gøre dette skal du kontakte producentens kundeservice.
- Disse erklæringer gælder kun for apparater, der installeres og sælges i landene i EU, og som er underlagt det europæiske direktiv 2012/19/EU. I lande uden for EU kan der gælde forskellige regler for bortskaffelse af brugte elektriske og elektroniske apparater (elskrot).
Oplysninger om (genopladelige) lithium-ion-batterier

Batteriet skal fjernes inden bortskaffelse af apparatet!
- Smid ikke batteriet i husholdningsaffaldet, på et bål (eksplosionsfare) eller i vandet. Beskadigede batterier kan skade miljøet og dit helbred, hvis giftige dampe eller væsker slipper ud.
- Defekte eller brugte batterier skal genvindes iht. direktivet 2023/1542/EF.
- Maskinen og opladeren må kun afleveres på en genbrugsstation. De anvendte plast- og metaldele kan adskilles efter type og dermed genbruges.
- Batterierne skal bortskaffes i afladet tilstand. Vi anbefaler, at man tildækker polerne med tape for at beskytte mod kortslutning. Forsøg ikke at åbne batteriet.
- Bortskaf batterierne i henhold til de lokale bestemmelser. Batterierne skal afleveres på en genbrugsstation med henblik på miljøvenligt genbrug. Forhør dig hos kommunen.
15 Afhjælpning af fejl
| Fejl | Mulig årsag | Afhjælpning |
| Produktet arbejder med afbrydel-ser. | Intern løs forbindelse | Reparation skal udføres af kundeservice. |
| Tænd/Sluk-kontakt er defekt. | ||
| Fejl Mulig årsag Afhjælpning | ||
| Lav saveydelse Savklingen er uegnet til det aktuelle emne. | Benyt egnet savklinge | |
| Savklinge uskarp Benyt ny savklinge | ||
| Forkert savehastighed Tilpas savehastighed | ||
| Lav batteriydelse Oplad batteri (se særskilt brugsanvisning for batteri og oplader). | ||
| Savklinge bliver hurtigt uskarp Savklingen er uegnet til det aktuelle emne. | Benyt egnet savklinge | |
| Der er anvendt for højt tryk Reducer tryk | ||
| Savehastighed for høj Reducer savehastighed | ||
| Produktet starter ikke. Batterieffekten er for lav. Oplad batteriet. | ||
| Batteriet er ikke isat korrekt. Skub batteriet ind i batteriholderen. Batteriet går hørbart i indgreb. | ||
16 Garantivilkår – Scheppach 20V IXES-serie
Revisionsdato 25-04-2024
Kære kunde,
vores produkter er underlagt streng kvalitetskontrol. Skulle et produkt alligevel ikke fungere korrekt, beklager vi dette meget og beder dig kontakte vores kundeservice, der er angivet på garantikortet. Vi hjælper dig også gerne telefonisk via servicenummeret. Formålet med følgende oplysninger er at hjælpe dig med at behandle og løse problemer problemfrit i tilfælde af skader.
For at kunne fremsætte garantikrav gælder følgende:
-
Disse garantivilkår regulerer vores yderligere producentgaranti for købere (private slutbrugere) af nye produkter. De lovpligtige garantikrav påvirkes ikke af denne garanti. Den forhandler, som du har købt produktet af, er ansvarlig for disse.
-
Producentens garanti omfatter kun fejl og mangler ved et nyt produkt købt af dig, som skyldes materiale- eller fabrikationsfejl. Hvis der opstår materiale- eller fabrikationsfejl i løbet af garantiperioden, yder producenten som garant en af følgende ydelser efter eget skøn inden for rammerne af denne garanti:
- Gratis reparation af varen
- Fri ombytning af varerne til en tilsvarende artikel (evt. også ombytning til en nyere model, hvis den oprindelige vare ikke længere er tilgængelig).
Erstattede produkter eller dele overgår til vores ejendom. Vær opmærksom på, at vores produkter ikke er konstrueret til erhvervsmæssig, håndværksmæssig eller professionel brug. En garantisag kan derfor ikke komme på tale, hvis produktet har været brugt i erhvervs-, håndværks- eller industrivirksomheder inden for garantiperioden eller har været udsat for tilsvaren-de belastninger.
3. Følgende er ikke omfattet af vores garanti:
- Skader på produktet forårsaget af tilsidesættelse af monteringsvejledningen, ukorrekt installation, tilsidesættelse af brugsanvisningen (f.eks. tilslutning til forkert netspænding eller strømtype) eller vedligeholdelses- og sikkerhedsbestemmelserne eller ved brug af produktet under uegnede miljøforhold samt mangel på pleje og vedligeholdelse.
- Skader på produktet forårsaget af misbrug eller forkert brug (som f.eks. overbelastning af produktet eller brug af uautoriseret værktøj eller tilbehør), indtrængning af fremmedlegemer i produktet (som f.eks. sand, sten eller støv), transportskader, brug af vold eller eksterne påvirkninger (som f.eks. skader forårsaget af fald).
- Skader på produktet eller dele af produktet, der skyldes tilsigtet, normal (driftsbetingede) eller anden naturlig slitage samt skader og/eller slitage på sliddele.
- Fejl og mangler ved produktet forårsaget af brug af tilbehør, supplerende eller reservedele, der ikke er originale dele eller ikke anvendes som tilsigtet.
- Produkter, hvorpå der er foretaget ændringer eller modifikationer.
- Mindre afvigelser fra den ønskede beskaffenhed, som er irrelevante for produktets værdi og anvendelighed.
- Produkter, på hvilke der er udført uautoriserede reparationer eller indgreb, især af uautoriseret tredjepart.
- Hvis mærkningen på produktet eller produktets identifikationsoplysninger (maskinmærkat) mangler eller er ulæselig.
- Produkter, der er stærkt forurenede og derfor afvises af servicepersonalet.
-
Erstatningskrav og følgeskader er generelt udelukket fra denne garanti.
-
Garantiperioden er normalt 5 år (12 måneder for (genopladelige) batterier) og begynder fra og med produktets købsdato. Datoen på den originale købskvittering er afgørende. Garantikrav skal fremsættes, så snart fejlen/manglen konstateres. Fremsættelse af garantikrav efter garantiperiodens udløb er udelukket. Reparation eller ombytning af produktet medfører ikke en forlængelse af garantiperioden, ligesom denne service heller ikke indleder en ny garanti-periode for produktet eller for installerede reservedele. Dette gælder også ved brug af lokale tjenester. Forudsætning for at kunne fremsætte garantikrav er, at producenten som garant får mulighed for på anmodning at undersøge garantisagen via indsendelse af varen. Det er vigtigt at sikre, at skader under transport undgås via brug af passende emballage. Det pågældende
produkt skal forelægges for eller fremsendes til kundeservice i rengjort stand sammen med en kopi af købskvitteringen - som skal indeholde oplysninger om købsdato og produktbetegnelse. Hvis et produkt fremsendes i ufuldstændig stand uden det komplette leveringsomfang, vil det manglende tilbehør blive krediteret/fratrukket, hvis produktet ombyttes eller refunderes. Delvist eller helt adskilte produkter kan ikke accepteres som garantikrav. Er reklamationen uberettiget og/eller uden for garantiperioden, afholder køber som udgangspunkt transportomkostningerne og -risikoen. Garantikrav bedes anmeldt på forhånd til servicecenteret (se nedenfor). Som udgangspunkt aftales det, at det defekte produkt med en kort beskrivelse af fejlen fremsendes til nedenstående serviceadresse via organiseret returnering eller - i tilfælde af reparation uden for garantiperioden - med tilstrækkelig porto under hensyntagen til relevante retningslinjer for emballage og forsendelse. Sørg venligst for, at produktet af sikkerhedsmæssige årsager (afhængigt af model) er fri for alle driftsstoffer, når det returneres. Produktet, der sendes til vores servicecenter, skal emballeres på en sådan måde, at skader på det reklamerede produkt undgås under transporten. Så snart reparationen/ombytningen er udført, returnerer vi varen gratis til dig. Hvis produkter ikke kan repareres eller ombyttes, kan vi efter eget skøn refundere et beløb op til købsprisen for det defekte produkt med fradrag for slitage. Disse garantier gælder kun for den oprindelige private køber og kan ikke tildeles eller overdrages.
-
Forlængelse af garantiperioden til 10 år: Scheppach tilbyder en yderligere garantiforlængelse på 5 år på produkter i Scheppach 20V-serien. Garantiperioden for disse produkter er således i alt 10 år. Undtaget herfra er (genopladelige) batterier, opladere og tilbehør. Du kan benytte dig af denne garantiudvidelse ved at registrere dit Scheppach-produkt herfra online på https://Garantie.scheppach.com senest 30 dage fra købsdatoen. Efter udført online-registrering modtager du en bekræftelse på den varerelaterede garantiforlængelse.
-
Til fremsættelse af garantikrav bedes du kontakte vores service-center.
Du bedes venligst benytte formularen på vores websted: https://www.scheppach.com/de/service
Undlad venligst at tilsende os produkter uden først at kontakte os og registrere dig hos vores servicecenter.
For at kunne fremsætte garantikrav er det en ufravigelig forudsætning, at du først kontakter vores servicecenter. Garantikrav skal fremsættes senest 14 dage efter, at fejlen eller manglen er konstateret, og inden garantiperioden udløber. Dette kræver det originale købsbevis og, hvis relevant, bekræftelse af den varerelaterede garantiforlængelse.
-
Behandlingstid - Vi behandler som udgangspunkt reklamationer inden for 14 dage efter modtagelsen i vores servicecenter. Hvis den oplyste behandlingstid i særlige tilfælde skulle blive overskredet, informerer vi dig i god tid.
-
Sliddele er generelt ikke omfattet af garantien! - Sliddele er: a) medfølgende, påmonterede og/eller installerede (genopladelige) batterier og b) alle modelafhængige sliddele (bl.a. remme, savklinger, ind-
satsværktøjer, slibeskiver, filtre, kulbørster osv.; se brugsanvisningen). Undtaget fra garantien er batterier, der er dybafladet eller har beskadigede huse og/eller batteripoler.
- Prisoverslag - Vi kan reparere produkter, der ikke (længere) er dækket af garantien, mod beregning. På forespørgsel hos vores servicecenter kan du fremsende de defekte produkter for at få et prisoverslag og evt. skriftligt anmode servicecentret om at foretage reparation (pr. post, e-mail). Der vil ikke blive foretaget yderligere behandling uden din anmodning om reparation.
Garantivilkårene gælder kun i den version, der er gældende på tidspunktet for reklamationen og kan findes på vores websted (www.scheppach.com). Ved oversættelser er den tyske version altid gældende.
Scheppach GmbH · Günzburger Str. 69 · 89335 Ichenhausen (Tyskland)
Telefon: +800 4002 4002 ·
E-Mail: customerservice.DK@scheppach.com
Internet: https://www.scheppach.com
Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i disse garantivilkår til enhver tid uden forudgående varsel.
Oversættelse af den originale overensstemmelseserklæring
Producent:
Scheppach GmbH
Vi erklærer under eget ansvar, at det her beskrevne produkt overholder de gældende direktiver og standarder.
Mærke: SCHEPPACH
Art.-betegnelse: BATTERIDREVET STIKSAV BC-JS254-X
Varenr. 5901818900
EU-direktiver:
2014/30/EU, 2006/42/EF, 2011/65/EU*
* Genstanden, der beskrives ovenfor i erklæringen, opfylder forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
Anvendte standarder:
EN 62841-1:2015/A11:2022;
EN 62841-2-11:2016/A1:2020;
EN IEC 55014-1:2021; EN IEC 55014-2:2021
Dokumentationsansvarlig:
Dawid Hudzik
Günzburger Str. 69
D-89335 Ichenhausen
Vi ønsker deg mye glede og lykke til ved arbeider med ditt nye produkt.
Merknad:
Produktet og emballasjematerialer er ikke et leketøy!
* = ikke inkludert i leveringsomfanget!
Reservedeler og tilbehør får du i vårt servicesenter. Hertil må du skanne QR-koden på tittelsiden.
13.1 Reservedelsbestilling
- Modellbetegnelse
- Artikelnummer
• Data til typeskiltet
Henvisninger om litium-ion-batterier

- Krav på skadeerstatning samt følgeskader er generelt utelukket fra denne garantien.
Anvendte standarder:
EN 62841-1:2015/A11:2022;
EN 62841-2-11:2016/A1:2020;
EN IEC 55014-1:2021; EN IEC 55014-2:2021







