Boiler Elektro - Kedel TRUMA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Boiler Elektro TRUMA i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Boiler Elektro TRUMA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kedel i PDF-format gratis! Find din vejledning Boiler Elektro - TRUMA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Boiler Elektro af mærket TRUMA.
BRUGSANVISNING Boiler Elektro TRUMA
DK Brugsanvisning Side 22 Skal medbringes i køretøjet!
Vigtige betjeningshenvisninger 22
Fyldning af vandvarmeren 23
Tømning af vandvarmeren 23
Ibrugtagning 24
Vedligeholdelse 24
Bortskaffelse 24
Tekniske data 25
Producentgarantierklæring (EU) 25
Anvendte symboler

Symbolerne henviser til mulige farer.

Henvisning med informationer og tips.
Model
Boiler Elektro (elektrisk vandvarmer) (BE 14)
Anvendelse
Boiler Elektro (elektrisk vandvarmer) opvarmer vandet med et el-varmelegeme (230 V, 850 W).
Brugsanvisning
Vigtige betjeningshenvisninger
Dette anlæg kan anvendes af børn fra 8 år samt af personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden, hvis de er under opsyn eller er blevet instrueret i sikker brug af anlægget, og forstår de dermed forbundne farer. Børn må ikke lege med anlægget.

Reparationer må kun udføres af en fagmand!
Garantien bortfalder, og producenten fralægger sig ethvert ansvar:
– ved ændringer på anlægget (inklusive tilbehør),
– hvis der ikke anvendes originale Truma-dele som reservedele og tilbehør,
– hvis monterings- og brugsanvisningen ikke følges.
Desuden bortfalder brugsretten til anlægget og dermed også i mange lande førertilladelsen til køretøjet.
Hvis det kun er koldtvandsanlægget, der drives uden vandvarmer, fyldes vandvarmeren også her med vand. For at undgå frostskader skal vandindholdet tømmes ved at aktivere sikkerheds-/aftapningsventilen, også selvom vandvarmeren ikke har været i brug. Som en alternativ løsning kan der monteres to varmtvandsbestandige stopventiler før koldt- og varmtvandstilslutningen.
Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der anvendes en trykaflaster, som forhindrer, at der kan opstå tryk i vandvarmeren, der overstiger 2,8 bar.
I tilfælde af fejl skal man i Tyskland principielt kontakte Trumas serviceafdeling. I andre lande kontaktes de pågældende servicepartnere (se www.truma.com).
Montøren eller indehaveren af køretøjet skal placere det gule advarselsmærkat, der leveres sammen med anlægget, på et synligt sted i køretøjet (f.eks. på døren til klædeskabet). Manglende mærkater kan rekvireres hos Truma.
Inden anlægget tages i brug første gang skal brugsanvisningen og »Vigtige betjeningshenvisninger« læses grundigt! Indehaveren af køretøjet er ansvarlig for, at anlægget fungerer korrekt.
Inden første ibrugtagning skal hele vandforsyningen skylles grundigt med rent vand. Når vandvarmeren ikke er i brug, skal den tømmes, hvis der er fare for frost! Garantien dækker ikke frostskader!
De dele af anlægget, der kommer i kontakt med vand, er drikkevandsgodkendte (se Producenterklæring www.truma.com – Downloads – Producenterklæring).
Fyldning af vandvarmeren
Kontroller, om sikkerheds-/aftapningsventilen er lukket i koldt-vandstilførslen: Arm vandret, position (a).
Sikkerheds-/aftapningsventilen skal aktiveres regelmæssigt for at undgå kalkaflejringer og for at sikre, at den ikke er blokeret.

Åbn varmtvandshaner i køkken og bad, sæt forvalgsblandere eller etgrebsarmaturer på »varm«.
Lad armaturerne være åbne, indtil vandet i vandvarmerne har fortrængt luften, og der kommer vand ud.
Ved frost kan fyldningen forhindres pga. frosset restvand. Vandvarmeren kan optøs ved kort ibrugtagning (maks. 2 minutter). Frosne ledninger kan optøs ved at opvarme kabinen.
Tømning af vandvarmeren
Hvis campingvognen ikke anvendes i vinterperioden, skal vandvarmeren tømmes! Afbryd strømmen til vandpumpen (hoved- eller pumpeafbryder)
Åbn varmtvandshaner i køkken og bad.
Åbn sikkerheds-/aftapningsventilen: Arm lodret, position (b).
Vandvarmeren tømmes nu direkte ud via sikkerheds-/aftapningsventilen. Kontroller om hele vandindholdet løber ud (14 liter).
Fejlfindingsvejledning
| Fejl | Årsag | Afhjælpning |
| Vandet bliver ikke varmt. – Ingen driftsspænding. | – Genetabler spændingsforsyningen. | |
| – Drift uden vand, overtemperatursikringen slukker varmelegemet. | ||
| Ekstrem lang opvarmningstid | – Vandbeholderen er kalket til. | – Afkalk vandsystemet (se Vedligeholdelse). |
| Der løber vand ud – vandvarmeren kan ikke fyldes op | – Sikkerheds-/aftapningsventilen er åben. | – Luk sikkerheds-/aftapningsventilen. |
| Vandvarmeren tømmes ikke, selvom sikkerheds-/aftapningsventilen er åben. | – Sikkerheds-/aftapningsventilens aftapningsstuds er lukket. | – Undersøg åbningen for snavs (sne, is, løv etc.), og fjern det eventuelt. |
| – Ventilationsslangen er lukket. | – Kontroller åbningen (se ovenfor). | |
| – Vinkeltilslutningen på vandvarmeren er vredet. | – Kontroller og korriger slangen for knæk. | |
| – Udluftningsventilen på vinkeltilslutningen skal pege hen mod siden. | ||
| Der drypper vand ud af sikkerheds-/aftapningsventilens aftapningsstuds. | – Vandtrykket er for højt. | – Kontroller pumpetrykket (maks. 2,8 bar). Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der anvendes en trykaflaster, som forhindrer, at der kan opstå tryk i vandvarmeren, der overstiger 2,8 bar. |
Hvis fejlen ikke afhjælpes herved, kontaktes Truma service.
Ibrugtagning

Vandvarmeren må ikke anvendes sammen med en timer.

text_image
truma Boiler EL 230 V - d cFig. 2
c = Vippekontakt »til« d = Vippekontakt »fra«
Vandvarmeren tilkobles på betjeningsdelen (c). Kontrollampen viser, at anlægget er i drift.
Hvis der anvendes køretøjsspecifikke kontakter: se køretøjsproducentens betjeningsvejledning.

Vandtemperaturen kan ikke forvælges, automatisk temperaturbegrænsning ved ca. 70 °C.

Det elektriske varmelegeme er forsynet med en overtemperatsikring. Hvis anlægget anvendes uden vand frater overtemperatsikringen varmelegemet ved 90 °C. Hvis ogget skal tilkobles igen skal det afkøle til under 24 °C og « og »Til«-kobles igen (Reset).
Vedligeholdelse
Der må kun anvendes originale Truma-dele til service og reparation.
Til rengøring, desinficering og pleje af vandvarmeren anbefaler vi egnede, gængse produkter. Klorholdige produkter er ikke egnede.
For at undgå aflejring af mikroorganismer, anbefales det at opvarme vandvarmeren regelmæssigt til 70 °C.
Bortskaffelse
Anlægget skal bortskaffes i overensstemmelse med de administrative bestemmelser i det pågældende anvendelsesland. De nationale forskrifter og love (i Tyskland f.eks. bestemmelserne om udrangerede køretøjer) skal følges.
I andre lande skal de gældende forskrifter overholdes.
Tekniske data
fundet iht. Truma kontrolbetingelser
Spændingsforsyning
230 V \~, 50 Hz
Strømforbrug
3,7 A (850 W)
Vandindhold
14 liter
Temperaturbegrænsning
70 °C
Overtemperatursikring
90 °C
Pumpetryk
maks. 2,8 bar
Systemtryk
maks. 4,5 bar
Vægt (uden indhold)
ca. 3 kg
Mål
Højde: 295 mm
Bredde: 405 mm

Ret til tekniske ændringer forbeholdes!
Producentgarantierklæring (EU)
1. Producentgarantiens omfang
Som producent af anlægget yder Truma forbrugeren en garanti, der dækker eventuelle materiale- og/eller produktionsfejl på anlægget.
Denne garanti gælder i Den Europæiske Unions medlemsstater samt i Island, Norge, Schweiz og Tyrkiet. Som forbruger betegnes den naturlige person, der som den første erhverver anlægget fra producenten, OEM (producent af originalt udstyr) eller forhandler, og som ikke videresælger anlægget som led i egen erhvervsmæssige eller selvstændige virksomhed eller installerer dette hos tredjepart.
Producentgarantien gælder for ovennævnte mangler, som opstår inden for de første 24 måneder efter indgåelse af købekontrakten mellem sælger og forbruger. Producenten eller en autoriseret servicepartner afhjælper sådanne mangler efter eget valg ved reparation eller ombytning. Ejendomsretten til defekte dele overgår til hhv. producenten eller den autoriserede servicepartner. Säfremt anlægget ikke længere produceres på reklamationstidspunktet, kan producenten i tilfælde af ombytning levere et lignende produkt.
Såfremt producenten yder garanti, begynder garantiperioden for de reparerede eller ombyttede dele ikke forfra. Den påbegyndte garantiperiode for anlægget fortsættes. Kun producenten selv eller en autoriseret servicepartner er berettiget til at udføre garantiopgaver. Omkostninger i forbindelse med en garantisag afregnes direkte mellem den autoriserede servicepartner og producenten. Ekstra omkostninger pga. vanskeliggjorte monterings- og afmonteringsbetingelser i forbindelse med anlægget (f.eks. afmontering af møbel- og karosseridele) samt kørselsomkostninger for den autoriserede servicepartner eller producent anerkendes ikke som garantiydelse.
Yderligere krav, særligt erstatningskrav fra forbruger eller tredjepart, er udelukket. Bestemmelserne i den tyske produktansvarslov (Produkthaftungsgesetz) gælder fortsat.
De lovbestemte reklamationskrav, forbrugeren måtte have over for sælgeren i det respektive land, hvor købet er foretaget, berøres ikke af producentens frivillige garanti. I enkelte lande kan der være garantier, som fremsættes af de respektive forhandlere (registrerede forhandlere, Truma Partnere). Disse kan forbrugeren afklare direkte med den forhandler, som anlægget er købt hos. Garantibetingelserne i det land, hvor forbrugeren første gang har købt anlægget, er gældende.
2. Udelukkelse af garanti
Garantien dækker ikke:
– som følge af forkert anvendelse, der strider imod det tilsigtede anvendelsesformål
– som følge af forkert installation, montering eller idriftsættelse, der strider imod brugs- og monteringsanvisningen
– som følge af forkert drift eller betjening, der strider imod brugs- og monteringsanvisningen, især manglende overholdelse af vedligeholdelses-, pleje- og advarselsanvisninger
- hvis reparationer, installationer eller indgreb er udført af ikke-autoriserede partnere
- for forbrugsmaterialer, sliddele og ved naturligt slid,
– hvis anlægget er udstyret med reservedele, suppleringsdele eller tilbehør, som ikke er originaldele fra producenten, og som forårsager mangler
– som følge af skader på grund af fremmedstoffer (f.eks. olier, blødgøringsmidler i gassen), kemiske eller elektrokemiske belastninger i vandet, eller hvis anlægget i øvrigt er kommet i berøring med uegnede stoffer (f.eks. kemiske produkter, uegnede rengøringsmidler)
– som følge af skader på grund af unormale miljø- eller uvedkommende driftsbetingelser
– som følge af skader på grund af force majeure eller naturkatastrofer og på grund af andre påvirkninger, som Truma ikke er ansvarlig for
– som følge af skader, der er opstået på grund af forkert transport
3. Udnyttelse af garantien
Garantien gøres gældende hos en autoriseret servicepartner eller i Trumas serviceafdeling. Alle adresser og telefonnumre findes under www.truma.com under faneblandet »Service«.
For at sikre et smidigt forløb beder vi om, at man har følgende oplysninger klar ved kontakt:
– detaljeret beskrivelse af manglen
- anlæggets serienummer
- købsdato
Den autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling fastsætter i det enkelte tilfælde, hvad der skal ske i det videre forløb. For at undgå eventuelle transportskader må det pågældende anlæg kun afsendes efter forudgående aftale med den autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling.
Hvis garantisagen anerkendes af producenten, påtager producenten sig transportomkostningerne. Såfremt der ikke foreligger en garantisag, informeres forbrugeren, og reparations- og transportomkostningerne afholdes af denne. Vi anmoder om, at der ikke indsendes anlæg uden forudgående aftale.
Boiler Elektro
Indholdsfortegnelse
Använda symboler 26
Modell 26