Combi E - Opvarmning TRUMA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Combi E TRUMA i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Combi E TRUMA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Opvarmning i PDF-format gratis! Find din vejledning Combi E - TRUMA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Combi E af mærket TRUMA.
BRUGSANVISNING Combi E TRUMA
Skal medbringes i køretøjet
Side 02
Combi (E)

Sikkerhedsanvisninger 3
Funktionsbeskrivelse (Combi) 6
Funktionsbeskrivelse (Combi E) 6
Brugsanvisning
Betjeningsdele 7
Rumtemperaturføler 7
Sikkerheds- / aftapningsventil 7
A. FrostControl 7
Påfyldning af vandbeholderen 8
Tømning af vandbeholderen 8
Ibrugtagning 8
Frakobling 9
Vedligeholdelse 9
Solcelleanlæg 9
Sikringer 9
Sikring 12 V = 9
Sikring 230 V (Combi E) 9
Fejlfindingsvejledning (vandforsyning) 11
Tilbehør 11
Producentgarantierklæring (EU) 12
1 Betjeningsdel digital eller analog (uden ill.)
2 Rumtemperaturføler
3 Koldtvandstilslutning
4 Varmtvandstilslutning
5 Gastilslutning
6 Varmluftudgange
7 Cirkulationsluftindtag
8 Forbrændingsgasudgang
9 Forbrændingslufttilførsel
10 Elektronisk styreenhed
11 Vandbeholder (10 liter)
12 Brænder
13 Varmeveksler
14 Effektelektronik
15 Varmestave 230 V\~(kun Combi E)
16 Overophedningskontakt 230 V \~
17 FrostControl (sikkerheds- / aftapningsventil - UK-version ekstraudstyr)
18 Aftapningsventil (UK-version)
Anvendte symboler

Symbolerne henviser til mulige farer.

Henvisning med informationer og tips.

Overhold ESD-forskrifterne!
Anvendelse
Tilsigtet brug
- Anlægget er udelukkende godkendt til montering og drift i »campingvogne« (caravans) i køretøjsklasse O og »autocampere« (motorcaravans) i køretøjsklasse M1, når installationen af gasanlægget er foretaget iht. EN 1949. De nationale forskrifter og direktiver vedrørende drift og kontrol af gasinstallationer (i Tyskland f.eks. DVGW-arbejdspapir G 607) skal overholdes.
- Anlægget må udelukkende anvendes til opvarmning af drikkevand og opvarmning af køretøjskabinen.
- Til drift af anlægget under kørslen skal der være udstyr til stede, der forhindrer et ukontrolleret udslip af flydende gas ved en ulykke (iht. FN / ECE-regulativ 122).
- Hvis anlægget anvendes til erhvervsbrug, skal ejeren sørge for at overholde de lovbestemte og forsikringsretlige forskrifter i det pågældende bestemmelsesland (f.eks. DGUV forskrifterne i Tyskland).
Ikke-tilsigtet brug
– Al anden brug, der ikke er angivet under tilsigtet brug, er ikke tilladt og derfor forbudt. Dette gælder f.eks. for montering og drift i:
- busser (køretøjsklasse M2 og M3)
- erhvervsmotorkøretøjer (køretøjsklasse N)
• både og andre fartøjer - jagt-/skovhytter, fritidshuse eller fortelte.
– Montering i anhængere og køretøjer til transport af farligt gods er forbudt.
– Opvarmningen af andre væsker end drikkevand (f.eks. rengørings-, afkalknings-, desinfektions- og konserveringsmidler) er forbudt.
- Defekte anlæg må ikke tages i brug.
– Anlæg, der installeres eller anvendes stik imod monterings- og brugsanvisningerne, må ikke anvendes.
Sikkerhedsanvisninger
Med henblik på en sikker og faglig korrekt anvendelse brugsanvisningen og andre dokumenter, der følger med produktet, læses og overholdes omhyggeligt og opbevares til senere anvendelse. De gældende love, direktiver og standarder skal overholdes.
Hvis reglerne i brugs- og monteringsanvisningen ikke overholdes, kan det medføre alvorlige materielle skader og en alvorlig risiko for personers helbred eller liv. Det er alene ejeren eller brugeren af anlægget, der hæfter for skader, der er opstået på grund af dette.
Kun fagkyndigt og uddannet personale (fagfolk) må under hensyntagen til monterings- og brugsanvisningen og de aktuelt anerkendte tekniske regler montere og reparere Truma-produktet samt gennemføre funktionskontrollen. Fagfolk er personer, der på grund af deres faglige uddannelse og kurser, deres kendskab og erfaringer med Truma-produkter og de relevante standarder kan gennemføre det nødvendige arbejde korrekt og kan identificere mulige farer.
Ved gaslugt gøres følgende:
– Undgå antændelseskilder, sluk f.eks. for al åben ild, undlad at betjene elektriske kontakter, mobiltelefon eller radio i køretøjet, start ikke køretøjets motor, anvend ingen apparater, ryg ikke.
- Åbn vinduer og døre
– Evakuer alle personer fra køretøjet
– Luk gasflasker, og sluk for gastilførslen udefra
– Få hele gasanlægget kontrolleret af fagfolk og lad det reparere! - Tag først gasanlægget i drift igen efter kon- trol og reparation!
Arbejde på anlægget, i monteringsrummet
Mulig fare på grund af elektrisk stød eller eksplosionsfare pga., at der trænger gas ud!
- Inden arbejdet påbegyndes:
- Sluk anlægget
- Luk gasforsyningen
- Separer anlægget ved alle poler fra spændingsforsyningen og nettet (230 V
- Ved alt arbejde anvendes egnede beskyttelseshandsker og beskyttelsesbriller.
Sikker driftsbetingelse
- Betjen kun anlægget med de tilhørende betjeningsdele og tilbehør fra Truma.
- Det er ikke tilladt at anvende anlægget uden varmluftrør.
– Risiko for forgiftning pga. forbrændingsgasser! Varmeanlæggets forbrændingsgasser kan medføre forgiftning i lukkede rum (som f.eks. garager, værksteder, fortelte). Hvis fri-tidskøretøjet parkeres i lukkede rum:
- Sluk for tilførslen af brændstof til varmeanlægget
- Slå timeren fra
- Sluk for varmeanlægget på betjeningsdelen
- Frakobl varmeanlægget via Truma App, hvis der er installeret en Truma iNet Box.
– Hvis skorstenen er blevet placeret i nærhe- den af eller direkte under et vindue, der skal åbnes, skal anlægget være forsynet med en separat frakoblingsanordning for at forhindre drift ved åbent vindue.
– Mulig brandfare på grund af forhøjede temperaturer!
- Anvend aldrig varmefølsomme genstande (f.eks. spraydåser, lys) eller antændelige materialer, væsker, gasagtige stoffer eller dampe i nærheden af anlægget, i monteringsrummet eller i selve anlægget.
-
Bloker aldrig varmluftfordelingens varmluftåbninger, og anbring aldrig varmefølsomme genstande eller antændelige materialer, væsker, gasformige stoffer eller dampe i eller i nærheden af varmluftfordelingen.
-
For at undgå overophedning af anlægget skal åbningerne til cirkulationsluftindtaget og til monteringsrummet og selve monteringsrummet være fri for forhindringer.
– Det er forbudt at anvende klorholdige produkter på og i anlægget. - Skorstenen til forbrændingsgasføringen og forbrændingslufttilførslen skal altid holdes fri for snavs (sne, is, løv osv.).
- Fare på grund af varme overflader og forbrændingsgas. Området omkring vægskorstenen må ikke berøres, og der må ikke placeres genstande op ad vægskorstenen eller køretøjet.
Forpligtelser for bruger / indehaver af køretøjet
- Brugeren har ansvaret for vandet og kvaliteten på det vand, der fyldes i vandvarmeren for Combi.
- Maks. indgangsvandtryk, se »Tekniske data« på side 10.
- Indehaveren af køretøjet har ansvaret for, at anlægget kan betjenes korrekt.
– Combi er ikke udstyret med en indbygget frostbeskyttelsesfunktion. Frosset vandindhold kan forårsage alvorlige skader på anlægget. Ejeren har ansvaret for at beskytte Combi mod frostskader f.eks. ved at anvende Truma FrostControl. Ved anlæg uden FrostControl (f.eks. UK-version) eller hvis anlægget ikke anvendes, skal vandindholdet altid tømmes ved fare for frost. Garantien dækker ikke frostskader!
-
Montøren eller indehaveren af køretøjet skal placere det gule advarselsmærkat på et synligt sted i køretøjet (f.eks. på døren til klædeskabet). Manglende mærkater kan rekvireres hos Truma.
– Anlæg til flydende gas skal leve op til de tekniske og administrative bestemmelser i det pågældende anvendelsesland (i Europa f.eks. EN 1949 for køretøjer). Overhold nationale forskrifter og bestemmelser (i Tyskland f.eks. DVGW-arbejdspapir G 607 for køretøjer). -
Indehaveren af køretøjet skal sørge for, at gasanlægget kontrolleres iht. de pågældende nationale forskrifter (i Tyskland hvert 2. år) af en sagkyndig inden for flydende gas (DVFG, TÜV, DEKRA). Dette skal bekræftes iht. de tilhørende testcertifikater (G 607).
– Trykreguleringsapparater og slanger skal udskiftes senest 10 år efter produktionsdato (ved kommerciel anvendelse efter 8 år). - Kontrollér slangerne regelmæssigt, og få dem udskiftet, hvis de er slidte.
Sikker drift
– Aftræksskorstenen må ikke være blokeret. Det er ikke tilladt at montere skorstenskapper.
– Anlægget må kun anvendes, når tilslutningsafskærmningen er monteret på kabeltilslutningerne.
- Brug stående gasflasker, hvor gassen tilføres fra gasfasen, til drift af gastrykreguleringsanlæg, gasapparater og gasanlæg. Der må ikke bruges gasflasker, hvor gassen tilføres fra en flydende fase (f.eks. til gaffeltrucks), da de kan beskadige gasanlægget.
- Driftstrykket for gasforsyningen (30 mbar) og anlægget (se typeskiltet) skal stemme overens.
- Til gasanlægget må der i Tyskland kun anvendes trykreguleringsanordninger iht. DIN EN 16129 (i køretøjer) med et fast udgangstryk på 30 mbar. Trykreguleringsanordningens gennemstrømningshastighed skal som minimum svare til maksimumforbruget for alle anlæg, der er monteret af producenten.
– Til køretøjer anbefaler vi gastrykregulatoren Truma MonoControl CS og til toflaskeanlægget gastrykregulatoren DuoControl CS. - Ved temperaturer omkring 0 °C og derunder bør gastrykregulatoren eller skifteventilen anvendes med regulatoropvarmningen EisEx.
- Det er kun tilladt at anvende slanger, der egner sig til brug i anvendelseslandet, og som er i overensstemmelse med landets gældende krav.
- Ved første ibrugtagning af et fabriksnyt anlæg kan der i en kort periode dannes røg og lugt. Ved ibrugtagning af anlægget, specielt efter længere standtid, kan der kortvarigt opstå let røg og lugt. Dette skyldes støv og snavs. Det er hensigtsmæssigt at lade anlægget køre med højeste effekt nogle minutter for selvrensning og sørge for en god udluftning af rummet.
- Varm luft kan specielt være farlig for småbørn, børn, ældre eller skrøbelige mennesker og medføre forbrændinger. Den udstrømmende luft kan opnå høje temperaturer ved varmluftdyserne. Lufttemperaturen ved varmluftdyserne skal regelmæssigt kontrolleres.
- Varmt vand kan være særligt farligt for småbørn, børn, ældre eller skrøbelige mennesker og medføre forbrændinger. Kontroller vandtemperaturen, inden der bruses eller bades.
- Forsigtig! Visse dele på produktet kan blive meget varme og forårsage forbrændinger. Vær meget forsigtig, når der er børn og personer, der har behov for beskyttelse, til stede.
– Hold børn under 3 år væk fra anlægget, medmindre børnene er under konstant opsyn.
– Børn mellem 3 og 8 år må kun tænde og slukke for anlægget, når de er under opsyn eller er blevet instrueret i sikker brug af anlægget og har forstået de dermed forbundne farer, forudsat at anlægget er placeret eller monteret i en normal brugsposition. Børn mellem 3 og 8 år må hverken sætte stikket i stikdåsen, regulere anlægget, gøre anlægget rent og / eller udføre vedligeholdelse på det som bruger
- Dette anlæg kan anvendes af børn fra 8 år samt af personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden, hvis de er under opsyn eller er blevet instrueret i sikker brug af anlægget, og forstår de dermed forbundne farer. Børn må ikke lege med anlægget.
- Det dobbelte aftræksrør skal regelmæssigt kontrolleres for beskadigelse og fast tilslutning, især efter længere køreture. Kontrollér også, at anlægget og skorstenen er fastgjort korrekt.
Anvendelse under kørsel
- Til opvarmning under kørsel skal der iht. FN / ECE-regulativ 122 anvendes en sikkerhedsafspærringsventil i autocampere og campingvogne, for at forhindre ukontrolleret udslip af gas i tilfælde af en ulykke. Gastrykregulatoren Truma MonoControl CS opfylder dette krav. Driften af et typegodkendt varmeanlæg til flydende gas under kørsel er tilladt i hele Europa iht. FN / ECE-regulativ 122, når der monteres en gastrykregulator med tilhørende gasinstallation. Overhold ubetinget nationale forskrifter og bestemmelser.
- Er der ikke installeret en sikkerhedsafspærringsventil (f.eks. som i gastrykregulatoren TrumaMonoControlCS), skal gasflasken være lukket under kørsel, og der skal anbringes henvisningsskilte i flaskeskabet og i nærheden af betjeningsdelen.
- Anvend aldrig apparater til flydende gas under tankning, i parkeringshuse, garager eller på færger. Sluk apparatet til flydende gas på betjeningsdelen. Kontrollér, at apparatet til flydende gas under ingen omstændigheder kan tilkobles via en fjernbetjening f.eks. via Truma App.
- For at undgå skader på anlægget pga. stænkvand f.eks. ved rengøring af køretøjet, må der ikke sprøjtes direkte ind i skorstenen.
Forholdsregler ved fejl
– Ved usædvanlige lyde eller lugte skal gasforsyningen og Combi slås fra.
- Fare for brand og eksplosion ved forsøg på at anvende et Combi-anlæg, der er beskadiget på grund af indtrængt væske (f.eks. drikkevarer, højvande, lækager), eller hvis køretøjet har været involveret i en ulykke. Et beskadiget Combi-anlæg skal repareres eller udskiftes af fagfolk.
– Fejl skal omgående afhjælpes af fagfolk.
- Man må kun selv afhjælpe fejl, hvis afhjælpningen er beskrevet i fejlfindingsvejledningen i denne brugsanvisning.
- Anlægget og forbrændingsgasføringen skal efter en forpufning (fejltænding) omgående efterses af fagfolk.
Vedligeholdelse / reparation / rengøring
– Reparation og rengøring af anlægget må kun foretages af fagfolk.
– Vedligeholdelse, reparation og rengøring må ikke foretages af børn.
- Kun Combi E:
Hvis nettislutningsledningen til dette anlæg bliver beskadiget, skal den, med henblik på at undgå risici, udskiftes af producenten eller dennes kundeservice eller en lignende kvali- ficeret person.
– Garantien bortfalder, og producenten fralægger sig ethvert ansvar:
- ved ændringer på anlægget (inklusive tilbehør),
- ved ændringer på forbrændingsgasføringen og skorstenen,
– hvis der ikke anvendes originale Truma-dele som reservedele og tilbehør,
– hvis monterings- og brugsanvisningen ikke følges.
Desuden bortfalder brugsretten til anlægget og dermed også i mange lande køretøjets typegodkendelse.
– Nye anlæg og anlæg, der ikke har været brugt i længere tid, skal – sammen med alle varmt- og koldtvandsslanger – skylles grundigt igennem med drikkevand.
Funktionsbeskrivelse (Combi)
Varmeanlægget til flydende gas Combi er et varmluftsanlæg med integreret vandvarmer (10 liter). Brænderen understøttes af en blæser, så den også fungerer problemfrit under kørslen.
Med varmeanlægget kan man i varmedrift opvarme rummet og samtidigt varme vand. Hvis der kun er behov for varmt vand, er dette muligt i varmtvandsdrift.
- I varmtvandsdrift sker vandopvarmningen på laveste effekttrin. Når vandtemperaturen er nået, slår brænderen fra.
- I varmedrift vælger anlægget automatisk det nødvendige effekttrin, svarende til temperaturforskellen mellem den temperatur, der er indstillet på betjeningsdelen, og den aktuelle rumtemperatur. Når vandvarmeren er fyldt, opvarmes vandet automatisk. Vandtemperaturen afhænger af den valgte driftsmodus og varmeeffektafgivelsen.
Ved temperaturer fra ca. 3 °C ved den automatiske sikkerheds- / aftapningsventil FrostControl åbner ventilen og tømmer vandbeholderen.
Funktionsbeskrivelse (Combi E)
(i forbindelse med betjeningsdel Truma CP plus)
Varmeanlægget til flydende gas, Combi E, er et varmluftsanlæg med integreret vandvarmer (10 liter). Brænderen understøttes af en blæser, så den også fungerer problemfrit under kørslen. Derudover har anlægget varmestave til el-drift.
Med varmeanlægget kan man i varmedrift opvarme rummet og samtidigt varme vand. Hvis der kun er behov for varmt vand, er dette muligt i varmtvandsdrift.
Ved temperaturer fra ca. 3 °C ved den automatiske sikkerheds- / aftapningsventil FrostControl åbner ventilen og tømmer vandbeholderen.
Til drift af anlægget kan man vælge mellem 3 forskellige muligheder:
- kun gasdrift
propan / butan til uafhængig anvendelse
- kun el-drift
230 V \~til stationær anvendelse på campingpladsen
I varmedrift vælger anlægget automatisk det nødvendige effekttrin, svarende til temperaturforskellen mellem den på betjeningsdelen indstillede og den aktuelle rumtemperatur. Når vandbeholderen er fyldt, opvarmes vandet automatisk. Vandtemperaturen afhænger af den valgte driftsmodus og varmeeffektafgivelsen.
- I gasdrift vælger anlægget automatisk det nødvendige effekttrin.
- Ved el-drift kan der i overensstemmelse med sikringen på campingpladsen, manuelt forvælges en effekt på 900 W (3,9 A) eller 1.800 W (7,8 A).
Ved højere effektbehov (f.eks. opvarmning eller lave udendørstemperaturer) bør man vælge gasdrift eller blandingsdrift, så varmeeffekten altid er tilstrækkelig stor.
- I blandingsdrift foretrækkes el-drift 230 √, hvis der kun er behov for en lav effekt (f.eks. til opretholdelse af rumtemperaturen). Gasbrænderen tilkobler først ved en højere effekt og slukker som den første ved opvarmning.
Varmtvandsdrift
Til opvarmning af vand bruger man gasdrift eller el-drift 230 V ∼ Vandtemperaturen kan indstilles på 40 °C / ECO* eller 60 °C / HOT*.
* ECO, HOT kun med betjeningsdel Truma CP plus.
- I gasdrift sker vandopvarmningen på laveste effekttrin. Når vandtemperaturen er nået, slår brænderen fra.
- Ved el-drift kan der i overensstemmelse med sikringen på campingpladsen, manuelt vælges en effekt på 900 W (3,9 A) eller 1.800 W (7,8 A).
Blandingsdrift er ikke mulig. Ved denne indstilling vælger anlægget automatisk el-drift. Hvis spændingsforsyningen på 230 V \~frakobles eller svigter, skifter varmeanlægget automatisk til gasdrift.
Brugsanvisning
Læs sikkerhedsanvisningerne og brugsanvisningen grundigt, inden ibrugtagning og sørg for at følge anvisningerne!
Brugsanvisningerne kan læses i offlinemodus ved hjælp af en mobil enhed og Truma App'en. Brugsanvisningerne bliver hentet, når der er netforbindelse, og herefter gemt permanent på den mobile enhed.
Inden første ibrugtagning skal hele vandforsyningen skylles grundigt med rent vand.
De dele af anlægget, der kommer i kontakt med vand, er drikkevandsgodkendte (se Producenterklæring, www.truma.com – Producenterklæring).
Betjeningsdele
Betjeningsdelene er beskrevet i en separat brugsanvisning.
Temperaturen, som fastlægges individuelt, indstilles på betjeningsdelen alt efter det personlige varmebehov og køretøjets konstruktion.
Rumtemperaturføler
Til måling af rumtemperaturen findes en ekstern rumtemperaturføler (2) i køretøjet. Køretøjsproducenten tilpasser følerens position individuelt efter køretøjstype. Nærmere forklaring findes i køretøjets betjeningsvejledning.

Figur 2
Sikkerheds- / aftapningsventil
A.FrostControl
(Sikkerheds- / aftapningsventil med integreret frostbeskyttelse / ekstraudstyr ved version UK)
FrostControl er en strømløs sikkerheds-/ aftapningsventil. Ved risiko for frost tømmer den automatisk vandvarmeren for vand via en aftapningsstuds. Ved overtryk i systemet foretages automatisk stødvis trykudligning via sikkerhedsventilen.

a = Drejekontakt position »drift«
b = Trykknap position »lukket«
c = Trykknap position »tømning«
d = Aftapningsstuds (ført ud gennem køretøjets gulv)
Åbning af sikkerheds- / aftapningsventilen
- Drej drejekontakten 180°, indtil den går i hak, derved springer trykknappen ud (pos. c). Vandet i vandbeholderen løber ud via aftapningsstudsen (d).
Aftapningsstudsen (d) på FrostControl skal altid holdes fri for snavs (sne, is, løv etc.), så alt vandet kan løbe ud! Garantien dækker ikke frostskader!
Lukning af sikkerheds- / aftapningsventilen
- Kontroller, at drejekontakten er indstillet på »drift« (pos. a) dvs. står parallelt med vandtilslutningen og er gået i hak.
– Luk sikkerheds- / aftapningsventilen ved at trykke på trykknappen. Trykknappen skal gå i hak i position (b) »lukket«.
Først ved temperaturer over ca. 7 °C ved sikkerheds- / aftapningsventilen kan ventilen lukkes manuelt med trykknappen (pos. b) og vandvarmeren blive fyldt.
Truma leverer et varmeelement (art.-nr. 70070-01) som tilbehør, der stikkes ind i FrostControl og fastgøres med en låseplade. Dette varmeelement opvarmer FrostControl til ca. 10 °C ved tilkoblet Combi. Vandvarmeren kan, uafhængigt af temperaturen i monteringsrummet, fyldes efter kortere tid.
Automatisk åbning af sikkerheds- / aftapningsventilen
Ved temperaturer under ca. 3 °C ved sikkerheds- / aftapningsventilen åbner denne automatisk, trykknappen springer ud (position c). Vandet i vandvarmeren løber ud via aftapningsstudsen (d).
B. Aftapningsventil
(Aftapningsventil uden frostbeskyttelse / standard ved version UK)
Aftapningsventilen gennemfører automatisk en trykudligning ved overtryk i systemet. Vandet tømmes i den forbindelse stødvist ud via en aftapningsstuds.

Denne aftapningsventil beskytter ikke vandbeholderen mod frostskader.

text_image
a b c dFigur 4
a = Arm i position »drift – lukket«
b = Arm i position »drift - lukket«
c = Arm i position »tømning«
d = Aftapningsstuds (ført ud gennem køretøjets gulv)
Åbning af sikkerheds- / aftapningsventilen
- Placer armen lodret på position (c). Vandet i vandvarmeren løber ud via aftapningsstudsen (d).
Aftapningsstudsen (d) for sikkerheds- / aftapningsventilen skal altid holdes fri for snavs (sne, is, løv etc.), så alt vandet kan løbe ud! Garantien dækker ikke frostskader!
Lukning af sikkerheds- / aftapningsventilen
- Placer armen vandret på position (a) eller (b).
Påfyldning af vandbeholderen
Kontrollér, om sikkerheds- / aftapningsventilen er lukket (se »Lukning af sikkerheds- / aftapningsventilen«).
Ved temperaturer under ca. 7 °C ved FrostControl skal varmeanlægget kobles til først for at opvarme monteringsrum og FrostControl. Efter nogle få minutter, når temperaturen ved FrostControl er over 7 °C, kan sikkerheds- / aftapningsventilen lukkes.
– Åbn varmtvandshaner i køkken og bad (sæt forvalgsblandere eller etgrebsarmaturer på »varm«). Lad armaturerne være åbne, indtil vandet i vandvarmerne har fortrængt luften, og der kun kommer vand ud.
Hvis det kun er koldtvandsanlægget, der drives uden varmt vand, fyldes vandbeholderen også her med vand.
For at undgå frostskader skal vandvarmeren tømmes via sikkerheds- / aftapningsventilen, også selvom den ikke har været i brug.
Ved frost kan fyldningen forhindres pga. frosset restvand. Vandvarmeren kan optøs ved kort ibrugtagning (maks. 2 minutter). Frosne rør kan tøs op gennem opvarmning af opholdsrummet.
Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der anvendes en trykaflaster, som forhindrer, at der kan opstå tryk i vandvarmeren, der overstiger 2,8 bar.
Tømning af vandbeholderen
Hvis autocamperen / campingvognen ikke anvendes i perioder med frostvejr, skal vandvarmeren altid tømmes!
- Åbn varmtvandshaner i køkken og bad.
For kontrol af det vand, der løber fra, stilles en passende beholder (10 liter) under aftapningsstudsen (d) for sikkerheds- / aftapningsventilen.
- Åbn sikkerheds- / aftapningsventilen (se »Åbning af sikkerheds- / aftapningsventilen«).
Vandvarmeren tømmes nu direkte ud via sikkerheds- / aftapningsventilen. Kontrollér, at hele vandbeholderens vandindhold (10 liter) er tømt ud i beholderen via sikkerheds- / aftapningsventilen.
Garantien dækker ikke frostskader!
Ibrugtagning
Combi
Opvarmningen af kabinen er, afhængig af driftspositionen, både mulig med og uden vandindhold.
Combi E (i forbindelse med betjeningsdel Truma CP plus) Opvarmningen af kabinen er i gas-, el- og blandingsdrift, afhængig af driftspositionen, mulig både med og uden vandindhold.
Kontrollér, at sikringen af campingpladsens strømforsyning er tilstrækkelig til den effekt på 900 W (3,9 A) eller 1.800 W (7,8 A), der er indstillet ved energi-valgknappen.
For at undgå overophedning af strømforsyningsledningen, skal denne rulles helt af kabeltromlen.
- Kontroller, at skorstenen ikke er blokeret. Eventuel tildækning skal fjernes.

Det er ikke tilladt at montere skorstenskapper.
- Fyld om nødvendigt vandbeholderen med vand (se »Påfyldning af vandbeholderen«).
- Tænd for anlægget ved betjeningsdelen.
Frakobling
- Sluk for varmeanlægget på betjeningsdelen.
- Frakoblingsprocessen kan forsinkes i nogle minutter pga. varmeanlæggets interne efterløb.
Hvis anlægget ikke skal anvendes i længere tid, lukkes hurtig-lukkeventilen i gastilførslen og på gasflasken.
Vedligeholdelse

Vedligeholdelse, reparation og rengøring må ikke foretages af børn.
Arbejde foretaget af fagfolk
- Lad anlægget kontrollere af fagfolk for snavs, og lad disse rengøre anlægget ved behov.
Arbejde foretaget af brugeren
– Rengør monteringsrummet mindst én gang om året.
- Sikkerheds-/ aftapningsventilen skal anvendes regelmæssigt (mindst 2 gange om året) for at fjerne kalkaflejringer og for at være sikker på, at den ikke er blokeret.
Henvisninger til rengøring, desinficering og pleje
Til rengøring, desinficering og pleje af vandvarmeren anbefaler vi egnede, gængse produkter. Der må ikke anvendes klorholdige produkter.
Den kemiske metode til bekæmpelse af mikroorganismer i anlægget kan suppleres med, at vandet i vandvarmeren regelmæssigt opvarmes til 70 °C.
– Vælg driftsmodussen »Gasdrift« på betjeningsdelen.
- Stil vandtemperaturen på 60 °C.
- Tænd for enheden.

Når vandtemperaturen i vandbeholderen har näet 60 °C, slår brænderen fra. Anlægget skal være koblet til i yderligere mindst 30 minutter, og der må ikke tappes varmt vand. Restvarmen i varmeveksleren opvarmer vandet til 70 °C.
Solcelleanlæg

Hvis der anvendes et solcelleanlæg skal der iht. EN 1648 altid være koblet et batteri (med laderegulator) eller en spændingsregulator (udgangsspænding 11 V-15 V; vekselspænding < 1,2 Vss) mellem solcelleanlæg og varmeanlæg. Ellers kan varmeanlægselektronikken blive beskadiget på grund af en uregelmæssig spændingsforsyning fra solcelleanlægget.
- Ved frakobling af batteriet skal laderegulatoren altid først frakobles fra batteriet.
- Ved tilslutning af batteriet skal laderegulatoren altid tilsluttes sidst ved batteriet.
Der ydes ingen garanti for varmeanlægselektronik, der er blevet beskadiget på grund af en uregelmæssig spændingsforsyning fra solcelleanlægget.
Sikringer

Statisk elektricitet kan ødelægge elektronikken. Etabler potentialudligning, før elektronikken berøres!
Sikring 12 V =

Separer anlægget fra 12 V-spændingsforsyningen ved alle poler, inden tilslutningsafskærmningen åbnes.
Sikringen sidder på elektronikken under tilslutningsafskærmningen. Sikringen må kun udskiftes med en tilsvarende sikring.
Anlæggets sikring: 10 A – flink – 5 x 20 mm (F 10 A)

text_image
F 10 AFigur 5

Efter udskiftning af sikringen eller nulstilling af overophedningsbeskyttelsen skal tilslutningsafskærmningen sættes på igen med henblik på at beskytte anlæggets elektroniske dele mod dryppende vand.
Sikring 230 V \~(Combi E)

Livsfare på grund af elektrisk stød ved udskiftning af sikringen eller nettilslutningsledningerne.
– Sikringen og nettislutningsledningerne må kun udskiftes af fagfolk!
- Inden åbning af elektronikdækslet skal anlægget kobles fra nettet ved alle poler.
Sikringen sidder på effektelektronikken (14) under elektronikdækslet.
Denne finsikring må kun udskiftes med en tilsvarende sikring: 10 A, flink, frakoblingsforsinkelse »H«.

text_image
14 F 10 AFigur 6
Varmedriften 230 V \~har en mekanisk overophedningskontakt. Hvis f.eks. spændingsforsyningen på 12 V = afbrydes under driften eller i efterløbstiden, kan temperaturerne i anlægget aktivere overophedningsbeskyttelsen.

Nulstilling af overophedningsbeskyttelsen: Lad varmeanlægget køle af, fjern tilslutningsafskærmningen, og tryk på nulstillingsknappen.

Efter udskiftning af sikringen eller nulstilling af overophedningsbeskyttelsen skal tilslutningsafskærmningen sættes på igen med henblik på at beskytte anlæggets elektroniske dele mod dryppende vand.
Tekniske data
registreret iht. EN 624 og Truma-kontrolbetingelser
Gastype
Flydende gas (propan / butan)
Driftstryk
30 mbar (se typeskilt)
Vandindhold
10 liter
Varmeanlæg + vandvarmer ca. 80 min.
Pumpetryk
maks. 2,8 bar (280 kPa)
Systemtryk
maks. 4,5 bar (450 kPa)
Varmens mærkeeffekt (automatiske effekttrin)
Gasdrift
Combi 2 E UK: 2000 W
Standby-varmeeffekt (alle anlæg)
Gasdrift 8,6 g/h (målt iht. EN 15033)
Ekstra oplysninger iht. EN 624
Combi 2 E UK: Qn = 2,4 kW (Hs), 170 g/h, C13, I3 B / P(30)
Combi 4 (E): Qn = 4,8 kW (Hs), 345 g/h, C13, I3 B / P(30)
Combi 6 (E): Qn = 6,8 kW (Hs), 480 g/h, C13, I3 B / P(30)
Bestemmelseslande
Combi 2 E UK: GB, IE
Luftgennemstrømning (frit udblæsende uden varmluftrør)
med 3 varmluftudgange maks. 249 m³/h
med 4 varmluftudgange maks. 287 m³/h
Strømforbrug ved 12 V -
Varmeanlæg + vandvarmer
Combi 2 E UK /
Combi 4 (E): 1,2-6,5 A
Combi 6 (E): 1,4-6,5 A
Opvarm vandvarmeren til maks. 0,5 A
Strømforbrug ved 230 V \~
Combi 2 E UK / Combi 4 E / Combi 6 E
3,9 A (900 W) eller 7,8 A (1800 W)
Beskyttelsesgrad
IP 21
| Vægt(uden vandindhold) | Combi 2 E UK | - |
| Combi 4 E | Combi 4 | |
| Combi 6 E | Combi 6 | |
| Varmeanlæg: | 15,5 kg | 14,4 kg |
| Varmeanlæg med periferi: | 16,0 kg | 14,9 kg |

€0085

Mål

Ret til tekniske ændringer forbeholdes!
Bortskaffelse
Anlægget skal bortskaffes i overensstemmelse med de administrative bestemmelser i det pågældende anvendelsesland. Overhold nationale forskrifter og love (i Tyskland f.eks. bestemmelserne om udrangerede køretøjer).
Fejl
Fejl - varmeanlæg
Mulige fejlårsager samt en fejlfindingsvejledning er beskrevet i brugsanvisningen for den installerede betjeningsdel.
Fejl – vandforsyning
Mulige fejlårsager samt en fejlfindingsvejledning – se »Fejlfindingsvejledning (vandforsyning)«.
Fejlfindingsvejledning (vandforsyning)
Fejl Årsag / afhjælpning
| Ekstrem lang opvarmningstid Vandbeholderen er kalket til. / Afkalk vandsystemet(se Vedligeholdelse). | |
| Der løber vand ud – vandvar-meren kan ikke fyldes op. | Sikkerheds-/ aftapningsventi-len er åben. / Luk sikkerheds-/ aftapningsventilen. |
| Vandvarmeren tømmes ikke, selvom sikkerheds-/ aftap-ningssventilen er åben. | Sikkerheds-/ aftapnings-ventilens aftapningsstuds er lukket. / Undersøg åbningen for snavs (sne, is, løv etc.), og fjern det om nødvendigt. |
| Der drypper / flyder vand ud af sikkerheds-/ aftapnings-ventilens aftapningsstuds. | Vandtrykket er for højt. / Kontroller pumpetrykket (maks. 2,8 bar). Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der anvendes en trykaflaster, som forhindrer, at der kan opstå tryk i vandvarmeren, der overstiger 2,8 bar. |
| Efter frakobling af varmean-lægget åbnes FrostControl. | Ved temperaturer under ca. 3 °C åbner FrostControl automatisk / Varmeanlægget tilkobles / Uden varmedrift kan FrostControl først lukkes igen ved temperaturer fra ca. 7 °C / Anvend varmeelement tilFrostControl. |
| FrostControl kan ikke længe-re lukkes. | Temperatur ved FrostControl under ca. 7 °C / Tænd varme-anlægget / Uden varmedrift kan FrostControl først lukkes igen ved temperaturer fra ca. 7 °C.Drejekontakten er ikke ind-stillet på »drift«. / Stil dreje-kontakten til FrostControl på »drift«, og tryk på trykknappen, indtil den går i hak. |
Hvis fejlen ikke afhjælpes herved, kontaktes Truma Service.
Tilbehør
Truma CP plus
Digital betjeningsdel Truma CP plus med klimaautomatik til iNet-kompatible Truma-varmeanlæg og Truma-klimasystemer.
- Funktionen »klimaautomatik« styrer automatisk varmeanlæg og klimasystem til den ønskede temperatur i køretøjet.
- Kan udvides med Truma iNet Box. Dermed kan alle TIN-Bus-kompatible Truma-anlæg også styres via Truma App'en

text_image
Truma 20 °C iNet! ReadyFigur 9
Truma iNet Box
Truma iNet Box til nem netsammenkobling af Truma anlæggene og styring med smartphone eller tablet via app.
- Enkel montering og idrift- tagning pr. Truma App
- Kan udvides med update-funktion og er dermed fremtidssikret

Varmeelement med tilslutningskabel på 1,5 m og låseplade.

Andet tilbehør (uden illustration) til betjeningsdele
- Betjeningsdelkabel i forskellige længder (maks. 10 m)
Producentgarantierklæring (EU)
1. Producentgarantiens omfang
Som producent af anlægget yder Truma forbrugeren en garanti, der dækker eventuelle materiale- og / eller produktionsfejl på anlægget.
Denne garanti gælder i Den Europæiske Unions medlemsstater samt i Island, Norge, Schweiz og Tyrkiet. Som forbruger betegnes den naturlige person, der som den første erhverver anlægget fra producenten, OEM (producent af originalt udstyr) eller forhandleren, og som ikke videresælger anlægget som led i egen erhvervsmæssige eller selvstændige virksomhed eller installerer dette hos tredjepart.
Producentgarantien gælder for ovennævnte mangler, som opstår inden for de første 24 måneder efter indgåelse af købekontrakten mellem sælger og forbruger. Producenten eller en autoriseret servicepartner afhjælper sådanne mangler efter eget valg ved reparation eller ombytning. Ejendomsretten til defekte dele overgår til hhv. producenten eller den autoriserede servicepartner. Såfremt anlægget ikke længere produceres på reklamationstidspunktet, kan producenten i tilfælde af ombytning levere et lignende produkt.
Såfremt producenten yder garanti, begynder garantiperioden for de reparerede eller ombyttede dele ikke forfra. Den påbegyndte garantiperiode for anlægget fortsættes. Kun producenten selv eller en autoriseret servicepartner er berettiget til at udføre garantiopgaver. Omkostninger i forbindelse med en garantisag afregnes direkte mellem den autoriserede servicepartner og producenten. Ekstra omkostninger pga. vanskeliggjorte monterings- og afmonteringsbetingelser i forbindelse med anlægget (f.eks. afmontering af møbel- og karosseridele) samt kørselsomkostninger for den autoriserede servicepartner eller producent anerkendes ikke som garantiydelse.
Yderligere krav, særligt erstatningskrav fra forbruger eller tredjepart, er udelukket. Bestemmelserne i den tyske produktansvarslov (»Produkthaftungsgesetz«) gælder fortsat.
De lovbestemte reklamationskrav, forbrugeren måtte have over for sælgeren i det respektive land, hvor købet er foretaget, berøres ikke af producentens frivillige garanti. I enkelte lande kan der være garantier, som fremsættes af de respektive forhandlere (registrerede forhandlere, Truma Partnere). Disse kan forbrugeren afklare direkte med den forhandler, som anlægget er købt hos. Garantibetingelserne i det land, hvor forbrugeren første gang har købt anlægget, er gældende.
2. Udelukkelse af garanti
Garantien dækker ikke:
- i tilfælde af forkert, upassende, uhensigtsmæssig, uagtsom eller ukorrekt brug af anlægget,
- i tilfælde af forkert installation, montering eller idriftsættelse, der strider imod brugs- og monteringsanvisningen,
- i tilfælde af forkert drift eller betjening, der strider imod brugs- og monteringsanvisningen, især ved manglende overholdelse af vedligeholdelses-, pleje- og advarselsanvisninger,
- hvis installationer, reparationer eller indgreb er udført af ikke-autoriserede partnere,
- for forbrugsmaterialer, sliddele og ved naturligt slid,
- hvis anlægget er udstyret med reservedele, süpleringsdele eller tilbehør, som ikke er originale dele fra producenten, eller som ikke er godkendt af producenten. Dette gælder især i forbindelse med netværksstyring af anlægget, hvis styreenhederne og softwaren ikke er godkendt af Truma, eller hvis styreenheden fra Truma (f.eks. Truma CP plus, Truma iNet Box) ikke udelukkende er blevet brugt til styring
af Truma anlæg eller anlæg, der er godkendt af Truma,
- i tilfælde af skader på grund af fremmedstoffer (f.eks. olier, blødgringsmidler i gassen), kemiske eller elektrokemiske belastninger i vandet, eller hvis anlægget i øvrigt er kommet i berøring med uegnede stoffer (f.eks. kemiske produkter, brændbare stoffer, uegnede rengøringsmidler),
- i tilfælde af skader på grund af unormale miljøbetingelser eller uvedkommende driftsbetingelser,
– i tilfælde af skader på grund af force majeure eller naturkatastrofer og på grund af andre påvirkninger, som Truma ikke er ansvarlig for,
- i tilfælde af skader, der er opstået på grund af forkert transport,
- i tilfælde af ændringer af anlægget, inklusive reservedele, suppleringsdele eller tilbehør samt installationen heraf, især forbrændingsgasudgangen eller ændringer på skorstenen, der er blevet udført af slutforbrugeren eller tredjemand.
3. Udnyttelse af garantien
Garantien gøres gældende hos en autoriseret servicepartner eller i Trumas serviceafdeling. Alle adresser og telefonnumre findes under www.truma.com under faneblandet »Service«.
Producentens adresse:
For at sikre en problemfri behandling bedes følgende oplysninger være klar ved kontakt:
– detaljeret beskrivelse af manglen
- anlæggets serienummer
- købsdato
Den autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling fastsætter i det enkelte tilfælde, hvad der skal ske i det videre forløb. For at undgå eventuelle transportskader må det pågældende anlæg kun afsendes efter forudgående aftale med den autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling.
Hvis garantisagen anerkendes af producenten, påtager producenten sig transportomkostningerne. Såfremt der ikke foreligger en garantisag, informeres forbrugeren, og reparations- og transportomkostningerne afholdes af denne. Vi anmoder om, at der ikke indsendes anlæg uden forudgående aftale.
DA Ved fejl kontaktes Trumas serviceafdeling eller en af vores autoriserede servicepartnere (se www.truma.com).