CDF 10 - Affugter Dantherm - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis CDF 10 Dantherm i PDF-format.
Brugerspørgsmål om CDF 10 Dantherm
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Affugter i PDF-format gratis! Find din vejledning CDF 10 - Dantherm og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. CDF 10 af mærket Dantherm.
BRUGSANVISNING CDF 10 Dantherm
Produkt- og funktionsbeskrivelse 6
Montage- og installationsvejledning 9
Servicevejledning....11
Fejlfindingsvejledning....12
Tekniske data....13
Introduction (en)....14
| Advarsel | Det er operatørens ansvar at læse og forstå denne servicemanual og øvrige information-ner samt at anvende den korrekte drifts- og vedligeholdelsesprocedure.Læs hele manualen, inden aggregatet startes første gang. Det er vigtigt at kende den korrekte driftsprocedure for aggregatet og alle sikkerhedsforanstaltningerne for at undgå mulig skade på materiel og/eller mandskab. |
Indhold
Servicemanualen indeholder følgende emner:
| Emne | Se side |
| Generel information | 5 |
| Produkt- og funktionsbeskrivelse | 6 |
| Montage- og installationsvejledning | 9 |
| Servicevejledning | 11 |
| Fejlfindingsvejledning | 12 |
| Tekniske data | 13 |
| Appendix | 108 |
| Eldiagram/Wiring diagram/Schaltplan/Schéma électrique/Cхема соединений/Schema elettrico/Esquema eléctrico/Diagrama elétrico | 111 |
| Ordforklaring/Legend/Legende/Légende/Обозначение/Legenda/Leyenda/Legenda | 112 |
| Reservedele/Spare parts/Ersatzteile/Pièces de rechange/Запасные части/Parti di ricambio/Piezas de repuesto/Peças sobresselentes | 114 |
Generel information
| Introduktion | Dette afsnit giver generel information omkring aggregatet og servicemanualen. |
| Manualens vare-nummer | Servicemanualen har varenummer 975677. |
| Målgruppe | Servicemanualens målgruppe er de teknikere, der installerer aggregatet samt foretager forebyggende vedligeholdelse og udskifter dele ved fejl. |
| Copyright | Kopiering af servicemanualen eller dele af den er ikke tilladt uden en skriftlig tilladelse fra Dantherm A/S. |
| Forbehold | Dantherm A/S forbeholder sig retten til til hver en tid at foretage ændringer og forbed-ringer på produktet og i servicemanualen uden forudgående meddelelse eller forpligtel-ser. |
| EU overensstemmel-seserklæring | Dantherm A/S, Marienlystvej 65, DK-7800 Skive erklærer på eget ansvar, at følgende produkt: Luftaffugter, type CDF 10, varenummer 351612: som er omfattet af denne erklæring, er i overensstemmelse med følgende direktiver: 89/392/EEC Maskindirektivet 73/23/EEC Lavspændingsdirektivet 89/336/EEC EMC-direktivet - og er fremstillet i overensstemmelse med følgende harmoniserede normer: EN 60 335-2-40 Standard for elektriske affugtere EN 292 Maskinsikkerhed EN 50081-1 EMC Generisk standard for emission EN 50082-1 EMC Generisk standard for immunitet |
| Skive, 04.02.2002 | |
| Bortskaffelse | Aggregatet er designet til at holde i mange år. Når aggregatet skal bortskaffes skal det foregå i henhold til nationale love og procedurer for at beskytte miljøet. Dette aggregat indeholder kølemiddel R134a og kompressorolie. Kompressoren skal, i forbindelse med bortskaffelse, returneres til offentligt godkendt modtagestation. |
Produkt- og funktionsbeskrivelse
Introduktion
Dette kapitel giver en produktbeskrivelse af CDF 10 samt beskrivelse af funktionalitet:
Funktions beskrivelse
CDF 10 arbejder efter kondensationsprincippet. Den fugtige rumluft suges ind i affugteren ved hjælp af én ventilator. Inde i fordamperen afkøles luften, og når dens temperatur falder til under dugpunktet, udkondenseres luftens vanddampe til dråber, som ledes til afløb. Den tørre og kolde luft ledes videre gennem kondensatoren, hvor den genopvarmes. Som følge af den varme der frigives ved vanddampenes kondensering samt varmetilskuddet, der stammer fra kompressorens driftseffekt, tilføres luften mere varme end der blev fjernet fra den under afkølingen. Dette varmetilskud svarer omtrent til en temperaturstigning på 5 °C. Ved en stadig cirkulation af rumluften gennem affugteren vil rumluftens relative fugtighed efterhänden falde, hvorved der opnås en hurtig men skånsom udtørring.
Luftflow
Indbygget hygrostat Affugteren er styret af en indbygget hygrostat indstillet på ca.
60 %RF. Når hygrostaten registrerer en luftfugtighed over 60 %RF indkobles kompressoren og ventilatoren, hvorefter affugtningen påbegyndes.
For at justere hygrostaten skal frontkappen afmonteres.
Hygrostaten er placeret under boxen med styringen og kan indstilles ved hjælp af hygrostatknappen
OBS! Er luftfugtigheden under 60 %RF, vil affugteren ikke starte ved tilslutning af strømmen.

pie
| Segment | Value (%) | |---|---| | Segment 1 | 60 | | Segment 2 | 80 | | Segment 3 | 20 |
Fortsættes på næste side
Produkt- og funktionsbeskrivelse, fortsat
| Indbygget hygrostat, fortsat | ∅nskes hygrostaten indstillet på en lavere % RF end de 60 % RF drejes justerskruen med uret. Ved ønske om gentagne gange at kunne justere luftfugtigheden anbefales det at montere en ekstern hygrostat. |
| Diodeindikation/Afbryderknap | Dioden på frontkappen af affugteren lyser grøn, når kompressoren er i drift.Affugteren kan afbrydes og genindkobles via afbryderknappen på siden af affugtere n.OBS! Efter ethvert stop af affugteren, enten via strømforsyningen, afbryderen på sider af affugteren, den indbyggede hygrostat eller vandstopfunktionen i.f.m. brug af vandbeholder, vil den elektroniske styring spærre for start i 45 sekunder, for at sikre kompressoren mod hyppige ind- og udkoblinger. |
| Kompressorstyring | Ved start af kompressoren åbner magnetventilen i min. 10 sek. for at aflaste kompressorens startkredsløb.Efter ethvert stop af affugteren, enten via strømforsyningen, afbryderen på siden af af-fugteren, den indbyggede hygrostat eller vandstopfunktionen i.f.m brug af vandbehol-der, vil den elektroniske styring spærre for start i 45 sekunder, for at sikre kompressoren mod hyppige ind- og udkoblinger. |
| Afrimning | Falder rumtemperaturen til under 20 °C vil der efter kort tid dannes rim/is på fordam-perfladen.Affugterens afrinningsfunktion aktiveres, når fordamperføleren registrerer en temperatur under 5 °C på fordamperfladen, hvorefter styringen lader affugteren kører i affugtningsmodus i yderligere 44 minutter. Herefter standses ventilatoren, og en by-pass uden om kondensatoren leder det varme kølemiddel gennem fordamperen, hvorved denne afrimes. Når fordamperføleren igen registrerer en temperatur over 5 °C genind-kobles ventilatoren. |
| Sikkerhedskredsløb | Hvis temperaturen på kondensatorfladen overstiger 55 °C (f.eks. på grund af ventilator-udfald), stoppes kompressoren automatisk. Dette sker for at undgå en overbelastning af kompressoren. Affugteren er afbrudt i 44 min. før den automatisk genstartes.Ved en rumtemperatur under 3°C eller over 30°C afbrydes affugteren automatisk for at beskytte køleanlægget mod tilisning eller overophedning. Når rumtemperaturen er over 3°C eller under 30°C genstartes affugteren automatisk. Rumtemperaturen registreres af en føler placeret på PCB'en. |
| Vandbeholder | I de tilfælde hvor det ikke er muligt at montere en fast eller fleksibel afløbsforbindelse, kan CDF 10 benyttes med vandbeholder.Benyttes CDF 10 med vandbeholder, vil affugteren automatisk blive afbrudt, når behol-deren er fuld. Dioden på frontkappen blinker rødt for at indikere, at vandbeholderen skal tømmes.Vandbeholderen leveres som tilbehør til CDF 10 efter ønske.Vandbeholderen består af følgende dele:Vandbeholderkabinet med magnetkontakt for vandstop og kabel for tilslutning i PCBVandbeholder4 stk. maskinskruer |
Montage- og installationsvejledning
Ophængning
Den medfølgende vægskinne monteres på den ønskede væg, hvorefter affugteren hænges op. Vægskinnen skal være monteret vandret for at sikre korrekt kondensafløb.
Affugteren skal ophænges på en sådan måde, at luften uhindret kan suges ind via frontkappen og blæses ud gennem gællerne på siderne af affugteren. Der bør altidvære mindst 100 mm luft rundt om hele affugteren for at sikre, at affugteren fungerer optimalt.
Derudover er det vigtigt, at affugteren ikke opstilles i nærheden af en varmekilde f.eks. en radiator. Endvidere skal vinduer og døre til det fri holdes lukket, imens affugteren er i brug.
Montering af vand- beholderen
1) Efter ophængning af CDF 10 afmonteres frontkappen.
2) Vandbeholderkabinettet fastgøres med 4 stk. maskinskruer under bunden af CDF 10.
3) Forsyningskablet føres ud gennem membrantyllen i bunden af vandbeholderkabinettet.
4) Styringen i CDF 10 er placeret i en boks midt på affugteren. Adgang til styringen opnås ved at fjerne skruerne (4 stk.) på siderne af boksen, hvorefter boksens låg kan fjernes.
5) Kablet fra magnetkontakten føres op gennem membrantyllen i bunden af CDF 10 og monteres i klemrækken på PCB'en - klemme 13/14 (WATER SW).
6) Låget til styringsboksen og frontkappen til CDF 10 monteres.
7) Vandbeholderen placeres i vandbeholderkabinettet. Ved placering af vandbeholderen i vandbeholderkabinettet skal svømmeren i vandbeholderen vende ind mod magnetkontakten.
Tegning
Fortsættes på næste side
Montage- og installationsvejledning, fortsat
| OBS | På bagsiden af affugteren er der fastgjort en kabelbinder for at sikre kompressoren under transporten. Kabelbinderen skal fjernes før affugteren hænges op, og strømmen tilsluttes. |
| Afløb for kondens-vand | Afløbet for kondensvandet er placeret i bunden af affugteren. Den medleverede afløbs-studs skrues i det forborede afløbshul, hvorefter en fast eller fleksibel 1⁄2” afløbsforbindelse kan monteres.Hvis der vælges afløb gennem væggen laves der et passende hul i væggen, og afløbs-forbindelsen tilsluttes affugteren før det anbringes på vægbeslaget.Som alternativ kan en alm. kondensatpumpe monteres ved affugterensafløbsstuds, så kondensvandet kan pumpes til afløb. |
| Afløbets placering | Afløbets placering er vist på denne tegning:![]() |
| Tilslutning af strøm-forsyningen | Affugteren leveres komplet med ledning samt stik og er beregnet til tilslutning til lys-nettet med en spænding på 230 V/50 Hz.Strømforsyningen til affugteren tilsluttes i henhold til typeskiltet. El-diagram over af-fugteren findes på side 111.OBS! De lokale forskrifter for elektriske installationer skal overholdes. |
Servicevejledning
| Adgang til affugterens styring | Frontkappen afmonteres ved at fjerne skruerne (2 stk.) i toppen af affugteren. Kappen løftes lodret op, hvorefter den trækkes vandret væk fra affugteren.Styringen er placeret i en boks midt på affugteren. Adgang til styringen opnås ved at fjerne skruerne (4 stk.) på siderne af boksen. | |
| Vedligeholdelse | Affugteren kræver kun meget begrænset vedligeholdelse for problemfri drift. Alle nødvendige sikkerheds – og kontrolfunktioner er indbygget i affugterens styring. Ventilatormotoren og kompressoren er smurt for livstid og kræver ikke speciel vedligeholdelse. | |
| Rengøring af affugteren | Én gang om måneden | Én gang årligt |
| En gang om måneden bør affugterens indsugningsfilter efterses og i givet fald rengøres. Affugterens frontkappe afmonteres, og filteret tages ud. Filteret rengøres enten i lunkent sæbevand eller ved lettere tilsmudsning ved hjælp af en støv-suger | En gang årligt bør frontkappen fjernes, og affugteren efterses indvendigt. Eventuel støv og snavs fjernes ved støvsugning. Specielt kondensatoren støvsuges grundigt. Hvis rørfordamperen er meget snavset kan den afvaskes med sæbevand | |
Fejlfindingsvejledning
Vigtigt!
Hvis affugteren ikke fungerer fejlfrit, skal den omgående tages ud af drift!
Fejlfinding
Benyt denne tabel for at lokalisere og afhjælpe et problem eller en fejl:
| Fejl | Løsning |
| Affugteren starter ikke ved tilslutning af strømmen | Kontroller eksterne sikringerKontroller at strømforsyningen til affugteren er i ordenKontroller at afbryderknappen på siden af affugteren er tilsluttetKontroller den indbyggede hygrostat ved at indstille den til en lavere relativ fugtighed. Hygrostaten indstilles på en lavere relativ fugtighed ved at dreje hygrostatknappen med uret. Starter affugteren ikke bør den indbyggede hygrostat kontrolleres for fejl |
| Affugteren er automa-tisk blevet afbrudt | Starter affugteren efter 44 min. men afbrydes igen efter kort tid bør følgende kontrolleres:Kontroller om ventilatoren kører, når affugteren genstar-ter efter 44 min.Kontroller om kondensatorfladen er snavsetKontroller om filteret er snavsetKontroller om rumtemperaturen er over 30 °C. Er affugte-ren ikke automatisk blevet afbrudt ved en rumtemperatur over 30 °C, bør affugteren afbrydes.Kontroller at indsugningen på frontkappen og udblæsnin-gen via ristene på siderne af affugteren ikke er blokeret |
| Fordamperfladen er tiliset, og affugteren udskiller ingen vand | Kontroller om rumtemperaturen er under 3 °C. Er affugte-ren ikke automatisk blevet afbrudt ved en rumtemperatur under 3 °C, bør affugteren afbrydesKontroller at indsugningen på frontkappen og udblæsnin-gen via ristene på siderne af affugteren ikke er blokeret |
| Dioden på frontkappen blinker rødt, og vand-beholderen er tom | Kontroller at svømmeren ligger løs i vandbeholderen og kan bevæges frit op og ned. Endvidere kontrolleres at svømmeren ikke er beskadiget |
| Vandbeholderen er fuld, og affugteren af-brydes ikke | Kontroller at vandbeholderen er placeret i vandbeholder-kabinettet med svømmeren vendt ind mod magnetkon-takten.Kontroller at svømmeren ligger løs i vandbeholderen og kan bevæges frit op og ned. Endvidere kontrolleres at svømmeren ikke er beskadiget. |
Yderligere hjælp
Hvis årsagen til en driftsforstyrrelse ikke kan findes, skal der slukkes for affugteren for at forhindre, at den bliver beskadiget. Sæt Dem i forbindelse med en servicemontør eller en Dantherm repræsentant.
Tekniske data
Generelle data
Tabellen viser affugternes generelle tekniske data:
| CDF 10 | ||
| Arbejdsområde - fugt | %RF | 40-100 |
| Arbejdsområde - temperatur | °C | 3-30 |
| Nettilslutning | V/Hz | 230/50 |
| Max. ampereforbrug | A | 2,1 |
| Max. optagen effekt | kW | 0,30 |
| Luftydelse ved maks. modtryk | m^3/h | 220 |
| Kølemiddel | - | R134a |
| Kølemiddelfyldning | kg | 0,190 |
| GWP (Global Warming Potential) | - | 1430 |
| Lydniveau i 1 m afstand | dB(A) | 46 |
| Vægt | kg | 28 |
| Dimension - H x L x B | Mm | 600×535×240 |
Dimensioner
Tegningen viser aggregatets dimensioner:

