SFT 1900 A1 - Frituregryde SILVERCREST - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis SFT 1900 A1 SILVERCREST i PDF-format.
Brugerspørgsmål om SFT 1900 A1 SILVERCREST
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Frituregryde i PDF-format gratis! Find din vejledning SFT 1900 A1 - SILVERCREST og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SFT 1900 A1 af mærket SILVERCREST.
BRUGSANVISNING SFT 1900 A1 SILVERCREST
DK Betjeningsvejledning FRITURE
- Oversigt ....175
- Tilsigtet anvendelse ....176
- Sikkerhedsanvisninger ....176
- Leveringsomfang 181
- Hvad man bør vide om friturestegning ....181
- Ibrugtagning ....183
- Betjening 183
7.1 Opstilling.... 183
7.2 Betjening of timer.... 183
7.3 Påfyldning af friturefedt.... 183
7.4 Opvarmning af fritureolie/-fedt.... 184
7.5 Friturestegning.... 184
7.6 Overophedningsbeskyttelse 185
8.1 Aftagning af låget.... 186
8.2 Filtrering og opbevaring af friturefedt/-olie.... 186
8.3 Bortskaffelse af friturefedt/-olie 186
8.4 Rengøring.... 186
8.5 Genanvendelse af brugt friturefedt 187
8.6 Opbevaring 187
-
Udskiftning af batteri....188
-
Bortskaffelse 188
- Fremstil selv friske pommes....189
- Problemløsning....189
- Tekniske data....190
- HOYER Handel GmbHs garanti 190
1. Oversigt
1 Låg med lågholder
2 M A X Markering i friturekurven (maksimal påfyldningshøjde)
3 Friturekurv
4 Grebets metalbøjle
5 Knap til justering af grebet
6 Greb
7 Fedtbeholder (fast integreret i frituregryden)
8 Knap til åbning af låget
9 Frituregryde
10 Timerdisplay
11 Timer
12 Timerknap
13 orange LED: driftskontrollampe (lyser, när apparatet er tændt)
14 grøn LED: temperaturkontrollampe (lyser, når den indstillede temperatur er nået)
15 O/I On-/Off-kontakt
16 Temperaturangivelser til fødevarer
17 Temperaturregulator
18 Frituregrydens løftepunkter
19 Reset Knap (springer ud ved overophedning)
20 Holder til netstik
21 Tilslutningsledning med netstik
22 Hældetud til fedt
23 MIN/MAX Markeringer i fedtbeholderen (minimal/maksimal påfyldningshøjde)
24 Kliklåse til läget
25 Fedtfilter (fast integreret i låg)
26 Åbninger i låg
27 Fordybning til lågholder
Mange tak for din tillid!
Vi ønsker dig tillykke med din nye frituregryde.
For sikker anvendelse af produktet og nærmere informationer om alle funktionerne:
- Læs denne betjeningsvejledning grundigt igennem inden første ibrugtagning.
- Følg altid sikkerhedsanvisningerne!
- Apparatet må kun betjenes som beskrevet i denne betjeningsvejledning.
- Opbevar denne betjeningsvejledning til senere brug.
- Hvis apparatet gives videre til anden bruger, bedes denne betjeningsvejledning vedlægges. Betjeningsvejledningen er en del af produktet.
Vi ønsker dig god fornøjelse med din nye fri- turegryde!
2. Tilsigtet anvendelse
Frituregryden er beregnet til stegning af fødevarer i varm olie eller fedt ved en temperatur op til maks. 190 °C.
Frituregryden er designet til den private husholdning. Frituregryden må kun bruges indendørs.
Dette apparat må ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.
3. Sikkerhedsanvisninger
Advarselshenvisninger
Hvor det er påkrævet, anvendes følgende advarselshenvisninger i denne betjeningsvejledning:

FARE! Høj risiko: manglende overholdelse af advarslen kan forårsage skader på liv og lemmer.
ADVARSEL! Moderat risiko: manglende overholdelse af advarslen kan forårsage personskader eller store materielle skader.
FORSIGTIG: lav risiko: manglende overholdelse af advarslen kan medføre mindre personskader eller materielle skader.
ÄNVISNING: forhold og særlige omstændigheder, der bør tages højde for ved brug af apparatet.
Symboler på apparat

Dette symbol advarer dig mod at berøre den varme overflade.

Dette symbol angiver, at de anførte materialer ikke ændrer fødevarers smag eller lugt.
Anvisninger til en sikker brug
- Dette apparat må ikke bruges af børn, der er mellem 0 og 8 år gamle. Dette apparat kan bruges af børn fra 8 år og derover, når de er under konstant opsyn. Dette apparat kan anvendes af personer med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller med manglende erfaring og/eller manglende viden, hvis disse er under opsyn, eller er blevet undervist i sikker brug af apparatet, og har forstået de farer, det kan give anledning til.
- Børn under 8 år skal holdes væk fra apparatet og tilslutningsledningen.
- Rengøring og brugervedligeholdelse må ikke udføres af børn uden opsyn af en voksen.
- Placer apparatet i en stabil stilling med håndtagene, så man undgår at spilde den varme væske.
- Frituregryden, tilslutningsledningen og netstikket må ikke dyppes i vand eller andre væsker.

- Rør ikke apparatets varme dele som f.eks. åbningerne i låget. Hold kun friturekurven i grebet.
- Under friturestegningen kommer der varm damp ud af åbningerne i låget. Undgå dampen.
- Dette apparat er beregnet til at blive anvendt i husholdningen og til husholdningsrelaterede anvendelser, som f.eks....
... i medarbejderkøkkener i butikker, på kontorer og i andre erhvervsmæssige områder, ... i landbrugsejendomme, ... af gæster på hoteller, moteller og i andre boligformer, ... i bed and breakfast.
- Dette apparat er ikke beregnet til brug sammen med en ekstern timer eller en separat fjernbetjening.
- Hvis dette apparats tilslutningsledning bliver beskadiget, skal den udskiftes af producenten eller dennes kundeservice eller en lignende kvalificeret person for at undgå farer.
- Overhold anvisningerne i kapitlet om rengøring (se "Rengøring og opbevaring" på side 186).
-
Timeren drives af et batteri LR1130 (1,5 V).
-
Vær opmærksom på, at polerne vender rigtigt, når du indsætter batteriet.
- EKSPLOSIONSFARE! Batterier må ikke oplades eller reaktive-res med andre midler, ikke skilles ad og ikke kastes i ilden eller kortsluttes.
- Tilslutningsklemmerne på timeren må ikke kortsluttes.
- Tag batteriet ud af timeren, når du ikke vil anvende den i en længere periode, eller når batterierne er brugt op. Batteriet vil kunne lække og beskadige timeren.
- Udsæt ikke batterier for ekstreme forhold ved f.eks. at lægge timeren på radiatorer eller udsætte den for direkte sollys. En manglende overholdelse heraf øger faren for en lækage.
- Hvis der er løbet batterisyre ud, skal du undgå kontakt med hud, øjne og slimhinder. Ved kontakt med syren skal du omgående skylle de berørte steder med rigeligt rent vand og straks opsøge en læge.
- Det kan være forbundet med livsfare at sluge batterier. Opbevar derfor batterier utilgængeligt for småbørn. I tilfælde af et slugt batteri skal der straks opsøges lægehjælp.
- Hold nye og brugte batterier væk fra børn.
- Hvis du har mistanke om, at batteriet kan være blevet slugt eller befinder sig i en anden del af kroppen, skal du straks søge lægehjælp.
- Batterier skal bortskaffes forskriftsmæssigt efter endt brug.

FARE for børn!
- Sørg for, at børn aldrig kan trække den varme frituregryde ned (f.eks. ved at trække i tilslutningsledningen). Skoldninger forårsaget af varmt fedt er livsfarlige!
- Emballage er ikke legetøj. Børn må ikke lege med plastposerne. Der er fare for at blive kvalt.

FARE for og på grund af kæle- og husdyr!
- Elektriske apparater kan udgøre en fare for kæle- og husdyr. Desuden kan dyr også beskadige apparatet. Hold derfor som udgangspunkt dyr væk fra elektriske apparater.

BRANDFARE!
- Brug aldrig frituregryden tom! Fyld fedtbeholderen op hver gang, før du tilslutter den, mindst til markeringen MIN og højst til markeringen MAX.
Gammelt eller forurenet friturefedt og olier og uegnet fedt og olier (som f.eks. margarine, smør eller olivenolie) kan selvantænde ved opvarmningen. Brug kun egnet olie- og fedt. Sørg for omhyggelig rengøring og opbevaring og rettidig udskiftning af friturefedtet/olien (se "Hvad man bør vide om friturestegning" på side 181).
- Bland aldrig forskellige fedt-/olietyper eller gammelt og nyt fedt/olie.
- Sluk aldrig en fedt- eller oliebrand med vand, da dette kan føre til såkaldte fedt- eksplosioner. Kvæl ilden, ved at lægge låget på frituregryden eller med et brandtæppe eller uldtæppe.
- Før altid opsyn med frituregryden under stegningen. På den måde kan du opdage opstående problemer i god tid ved usædvanlige lugte eller lyde.
- Brug ikke frituregryden under overskabe og ikke i nærheden af gardiner, papir eller lignende brændbare genstande.
- Placér ikke apparatet umiddelbart under en stikkontakt i væggen, da den opstående kraftige varme kan føre til skader på den elektriske installation.
- Hold en afstand på mindst 50 cm til andre genstande, så disse ikke kan bryde i brand.
- Brug udelukkende frituregryden på en fast, plan, skridsikker, tør og ikke brændbar arbejdsflade, for at forhindre at frituregryden vælter eller glider til siden.

FARE for forbrændingsskader!
-
Varmt fedt og olie fører til alvorlige forbrændinger, da disse er betydeligt varmere end kogende vand.
Når vand drypper ned i varmt fedt eller olie, fører dette til eks-plosionsagtige forpufninger. -
Undgå enhver kontakt med det varme fedt/olie eller stænk.
- Flyt eller transportér under ingen omstændigheder frituregryden med varmt fedt/olie.
- Lad aldrig vand dryppe ned i det varme fedt/olie.
- Friturekurve og madvarer skal være tørre, når de kommes i det varme fedt/olie. Sørg især for at fjerne vedhængende is eller kondensvand fra dybfrosne madvarer.
- Betjen kun frituregryden med tørre hænder.
- Friturekurven og låget må ikke dyppes i vand eller andre væsker inden brug.
- Sørg for, at alle frituregrydens dele er helt tørre, før du tager dem i brug. Selv små vandrester kan med det opvarmede fedt/olie fører til eksplosionsagtige forbrændinger.
- Lad låget være lukket under opvarmningen og friturestegningen.
- Under friturestegningen slipper der varm damp ud af fedtfilteret. Undgå dampen.
Rør ikke apparatets varme dele som f.eks. åbningerne i låget. Hold kun friturekurven i grebet. - Lad frituregryden køle af efter friturestegningen i mindst 1 til 2 timer, før du tømmer fedtbeholderen og rengør apparatet.

FARE for at glide!
- Undgå olie-/fedtstænk på gulvet. Der er fare for at glide!

FARE for elektrisk stød grundet fugtighed!
- Beskyt apparatet mod fugt, dråber eller stænkvand.
- Brug ikke apparatet udendørs og ikke i nærheden af beholdere fyldt med vand, fx håndvaske.
- Hvis apparatet trods alle forholdsregler ender nede i vand, skal du som det første straks trække netstikket ud og først derefter tage apparatet op. Benyt i så fald ikke længere apparatet, men få det efterset på et fagværksted.

FARE for elektrisk stød!
- Tag ikke apparatet i brug, hvis dette eller tilslutningsledningen har synlige skader, eller hvis man forinden har tabt apparatet.
- Forlængerkabler skal være beregnet til mindst 10 ampere.
- Træk tilslutningsledningen og i givet fald også forlængerkablet sådan, at ingen kan træde på dem, blive hængende i dem eller snuble over dem.
- Kontrollér, at On-/ Off-kontakten står på
- inden du tilslutter apparatet.
- Tilslut altid kun netstikket til en korrekt installeret, nemt tilgængelig stikkontakt med beskyttelseskontakter, hvis spænding svarer til angivelsen på typeskiltet. Stikkontakten skal også være let tilgængelig efter tilslutningen.
- Sørg for, at tilslutningsledningen ikke kan blive beskadiget af skarpe kanter eller varme steder. Vikl ikke tilslutningsledningen omkring apparatet. Brug kabeloprulningen på bagsiden af apparatet.
- Selvom apparatet er blevet slukket, er det ikke helt adskilt fra elnettet. For at adskille det helt skal du trække netstikket ud af stikkontakten.
- Sørg ved opstilling af apparatet for, at tilslutningsledningen ikke fastklemmes eller trykkes.
-
Træk altid i netstikket, aldrig i tilslutningsledningen, for at trække netstikket ud af stikkontakten.
-
Træk netstikket ud af stikkontakten, ... ... hvis der opstår en fejl, ... hvis apparatet eller tilslutningsledningen er beskadiget, ... når apparatet ikke er i brug, ... før du rengør apparatet, og ... i tordenvejr.
- Tilslut ikke noget andet apparat med højt effektforbrug til en stikkontakt fra samme strømkreds. Herved undgås en overbelastning af strømnettet.
- Tilslut ikke apparatet til en multistikdåse. Det vil kunne resultere i en overbelastning.
- For at undgå risici og farer må du ikke foretage nogen ændringer på apparatet.
ADVARSEL mod materielle skader!
- Anvend kun det originale tilbehør.
- Brug altid en friturekurv til friturestegning.
- Apparatet er forsynet med skridsikre plastfødder. Da møbler er overfladebehandlet med mange slags lakker og plast og behandles med forskellige plejemidler, kan det ikke helt udelukkes, at mange af disse stoffer indeholder ingredienser, der angriber og opbløder plastfødderne. Læg i givet fald et skridsikkert underlag under apparatet.
- Under driften kan der forekomme fedtstænk. Stil derfor apparatet på et varmebestandigt og fedtresistent underlag.
- Kom ikke fritureolie og -fedt i afløb eller i toilettet! Ved hærdning kan det resultere i tilstopninger.
- Sørg for, at underlaget under apparatet er tørt.
- Stil aldrig apparatet på varme overflader (f.eks. kogeplader) eller i nærheden af varmekilder eller åben ild.
- Brug aldrig skrappe eller skurende rengøringsmidler.
4. Leveringsomfang
1 frituregryde 9 inklusive låg 1
1 friturekurv 3
1 komplet betjeningsvejledning (på internettet)
1 kort vejledning (vedlagt apparatet)
5. Hvad man bør vide om friturestegning
Forberedelse af fødevaren
- Alle fødemadvarer skal være så tørre som muligt til friturestegningen, da vand forbrænder eksplosionsagtigt, når det kommer i varmt fedtstof. Tør fødevarerne til friturestegning af, hhv. fjern is fra frosne fødevarer.
- Dybfrossen mad bør optøs før friturestegningen, da fødevaren så vil optage mindre fedt. Fjern så meget vand og is som muligt, før du kommer fødevaren i frituregryden.
- Kød, fisk og grønsager bør skæres i små stykker.
- Vær ved panerede fødevarer opmærksom på, at paneringen sidder så fast som muligt på fødevaren. Panade, der løsner sig ved friturestegningen, forurener fedtstoffet.
Friturestegetid og -temperatur
- For at opnå et velsmagende og sundt resultat bør du ved valg af temperaturen og friturestegetiden holde dig meget nøje til angivelserne på emballagen.
- Frituresteg kun små mængder på én gang.
- Friturekurven 3 bør ikke fyldes mere end til MAX-markeringen 2. Hvis du tilsætter flere fødevarer til friturestegning, falder fedt-temperaturen ved tilsætningen stærkt, fritureprocessen varer længere, og fødevaren til friturestegning optager mere fedt.
- Ved friturestegning af stivelsesholdige fødevarer (f.eks. kartoffel- og kornprodukter) kan der dannes akrylamid. Akrylamid er muligvis kræftfremkaldende. Undgå høje temperaturer (over 170 °C) og stærk bruning for at holde dannelsen af akrylamid så lille som muligt. Ved temperaturer på over 175 °C danner der sig tydeligt mere akrylamid.
Der findes et stort udbud af fedtstoffer. Men til friturestegning er alle fedtstoffer og olier egnede.
- Fig. C: vi anbefaler til denne frituregryde at bruge flydende fritureolie. Hvis du vil bruge fast friturefedt, skal du først smelte det langsomt i en gryde ved lav temperatur og derefter fylde det over i frituregryden. Således forhindrer du en overophedning af apparatet samt fedtstænk.
- Fedtet eller olien skal kunne tåle høje temperaturer ved friturestegningen. Vær opmærksom på, om fedtet/olien kan opvarmes til mindst 200 °C.
- Fedtstofferne må kun have en lille vandandel. Vandet fordamper ved opvarmningen, og fedtet sprøjter.
- Olier, der er rige på flere umættede fedtsyrer, er meget sunde ved anvendelse i salater, men er ikke egnede til friturestegning, da de ikke har den nødvendige varmestabilitet.
- Smør, margarine og olivenolie er ikke egnede.
- Velegnet er for eksempel raps- eller solsikkeolie.
- Bland aldrig forskellige fedt- eller oliesorter!
Opbevaring af brugt fedt
- Forureninger af fedtet under friturestegningen forkorter holdbarheden. Hæld derfor fedtet, der skal gemmes, gennem en si med et stykke køkkenrulle efter
hver fritureproces, så det renses for gro-ve urenheder.
- Lys og ilt skader fedtet. Derfor skal det opbevares mørkt, køligt og tørt i en tæt lukket beholder.
- Under gode betingelser kan fedtet opbevares nogle uger.
Friturestegetabel
| Fødevarer | Temp.(ca.) | Tid (ca.minutter) |
| Grøntsager 130 °C 5 - 8 | ||
| Fisk (fersk) 150 °C 5 - 7 | ||
| Løgringe 170 °C 3 - 4 | ||
| Pommes frittes (friske) | 170 °C | 11 - 16 |
| Pommes frites (frosne, maks. 500 g) | ifølge producentens angivelser | |
| Fiskefilet (dybfrossen) | 190 °C | 5 - 7 |
| Kyllingelår (ferske) | 190 °C | 12 - 14 |
| Kyllingenuggets (dybfrosne) | 190 °C | 4 - 5 |
Således filtrerer du fremmed smag fra olien/fedtet
Nogle fødevarer, f.eks. fisk taber væske ved friturestegningen. Denne absorberes af olien/fedtet og ændrer dér lugten og smagen.
Denne smag bliver derefter afgivet til den næste fødevare, som bliver friturestegt i denne olie/fedt.
Med et enkelt trick kan du mindske eller endda helt fjerne den fremmede smag.
- Opvarm olien/fedtet til ca. 150 °C.
- Kom 2 tynde skiver brød eller lidt persille i friturekurven.
-
Kom friturekurven 3 i frituregryden, og luk låget 1.
-
Vent, til olien/fedtet ikke koger mere, og tag derefter friturekurven op. Olien/fed- tet bør nu igen have sin egen smag.
Erkend dårligt fedt
- Hvis du ved dit fedt konstaterer et af følgende punkter, bør fedtet fuldstændigt udskiftes:
- skarp, dårlig lugt;
- dårlig smag i den friturestegte fødevare;
- brunt, hårdt bundfald;
- skumdannelse ved opvarmningen;
- kraftig røgdannelse allerede ved lave temperaturer.
Hvor gør jeg af det gamle fedt?
ADVARSEL mod materielle skader!
- Kom ikke fritureolie og -fedt i afløb eller i toilettet! Ved hærdning kan det resultere i tilstopninger.
- Fedt og olie i normale husholdningsmængde kan kommes i husholdningsaffaldet.
- Kom ikke fedt/olie direkte i skraldespanden, men fyld det i den originale emballage eller i en plastikpose.
- Du kan aflevere fedtet/olien på et ind-samlingssted for gamle fedtstoffer.
6. Ibrugtagning
- Fjern alt emballage.
- Kontrollér, at alle tilbehørsdele foreligger og er ubeskadigede.
- Rengør apparatet inden første brug! (se "Rengøring og opbevaring" på side 186).
- Stil apparatet på et tørt, jævnt og skridsikkert underlag. Desuden skal underlaget være varmebestandigt og må ikke blive beskadiget af varme fedtstænk.
ANVISNING: ved første ibrugtagning kan apparatet ryge og lugte lidt. Det skyldes montagemidlerne på varmeelementet – det er ikke nogen produktfejl. Sørg for tilstrækkelig udluftning.
7. Betjening
7.1 Opstilling

BRANDFARE / FARE for forbrændinger!
- Sæt først netstikket 21 i stikkontakten, när fedtbeholderen 7 mindst er fyldt med olie eller smeltet fedt til markeringen MIN 23.
- Alle frituregrydens dele skal være fuldstændig tørre, når du bruger apparatet.
- Stil frituregryden på en fast, plan, skridsikker, tør og ikke brændbar arbejdsflade.
- Brug ikke frituregryden under overskabe og ikke i nærheden af gardiner, papir eller lignende brændbare genstande.
- Placér ikke apparatet umiddelbart under en stikkontakt på væggen.
- Hold en afstand på mindst 50 cm til alle sider.
7.2 Betjening af timer
På timeren 11 kan du indstille den forudindstillede frituretid. Når tiden løber ud, lyder timerens alarm.
Indstilling af friturestegetid
- Tryk 1x på knappen 12: tænd timeren, 00 fremkommer i displayet
- Tryk igen kort på knappen 12: indstil minutterne
- Hold knappen 12 nede: bladrer hurtigere
Nedtælling
Ca. 3 sekunder efter sidste tryk på knapperne aktiveres timeren 11. Når timeren er aktiveret, blinker indikationen. Først vises minutterne; når det sidste minut går i gang, vises sekunderne.
- Hold knappen 12 inde: nulstil alarmti- den
- Tryk kort på knappen 12, när alarmen lyder: alarmtonen slukkes
Når den indstillede tid udløber, lyder der en alarm, og 00 blinker i displayet 10. Alarmen gentages efter kort tid. Ca. 30 sekunder efter alarmen er udløbet, slår timeren 11 fra.
7.3 Påfyldning af friturefedt

BRANDFARE / FARE for forbrændinger!
- I flydende tilstand skal friturefedtets/-oliens påfyldningshøjde ligge mellem markeringen MIN og MAX 23 på indersiden af fedtbeholderen 7.
-
Anvend kun egnede fritureolier eller - fedtstoffer (se "Hvad man bør vide om friturestegning" på side 181).
-
Du har brug for ca. 1,6 (MIN) til 2,1 (MAX) liter fritureolie eller ca. 1,5 (MIN) til 1,7 (MAX) kg fast friturefedt.
-
Fast friturefedt kommer du først i en gryde og lader det langsomt smelte ved lav varmetilførsel. Først derefter fylder du det forsigtigt over i frituregrydens 9 fedtbeholder 7.
7.4 Opvarmning af fritureolie/-fedt

FARE for forbrænding!
- Berør ikke apparatets varme dele.
- Luk läget 1. Det skal klikke fast til.
- Sæt netstikket 21 i en let tilgængelig jordet stikkontakt, hvis spænding svarer til angivelsen på typeskiltet.
- Stil om nødvendigt temperaturregulato- ren 17 på det laveste temperaturtrin.
- Stil On-/Off-kontakten O/I 15 på apparatets bagside på I for at tænde apparatet. Driftskontrollampen 13 lyser.
- Indstil med temperaturregulatoren 17 den ønskede temperatur.
- På fødevarens emballage kan du finde anbefalinger for temperatur og friturestegetid.
- Når den indstillede temperatur er nå- et, lyser temperaturkontrollampen 14.
ANVISNING: vi anbefaler, at lade friture-fedtet/-olien varme op i ca.10 til 15 minutter for at sikre en ensartet gennemvarmning.
Angivelserne for temperaturen kan du se på fødevarens emballage, friturestegetabellen (se "Friturestegetabel" på side 182) eller temperaturangivelserne 16 på apparatet.
| Symbol på apparatet / temperatur | Fødevarer |
![]() | Grøntsager |
![]() | Fisk (fersk) |
![]() | Pommes frittes (friske) |
![]() | Kyllingelår (ferske) / kyllingenuggets (dybfrosne) |
ANVISNINGER:
- Temperaturangivelserne er vejledende. Alt afhængig af fødevarens beskaffenhed, størrelse og mængde samt din egen smag kan temperaturen afvige.
- Sæt først friturekurven 3 ned i frituregryden 9, når du vil komme fødevarerne, der skal frituresteges, i det varme fedt.
7.5 Friturestegning

BRANDFARE / FARE for forbrændinger!
- Lad aldrig vand dryppe ned i det varme friturefedt/-olie.
- Friturekurv 3 og madvarer til friturestegning skal være tørre.
- Betjen kun apparatet med tørre hænder.
-
Under friturestegningen kommer der varm damp ud af åbningerne i låget 26. Undgå dampen.
-
Kom ikke madvarerne til friturestegning i friturekurven 3, når denne hænger over den varme olie. Små dele kan falde ned i olien og medføre stænk.
-
Flyt under ingen omstændigheder frituregryden 9, så længe den endnu er varm!
-
Tryk på knappen til justering af grebet 5 på friturekurven 3, og klap grebet 6 ud.
- Fyld madvarerne til friturestegning i friturekurven 3. Friturekurven 3 må højst fyldes til markeringen MAX 2.
- Når temperaturkontrollampen 14 lyser, trykker du på knappen til åbning af låget 8 og åbner låget 1.
- Sænk nu forsigtigt friturekurven 3 ned i olien. Grebets metalbøjler 4 skal ligge på kanten af fedtbeholderen 7.

text_image
7 4- Luk läget 1. Det skal klikke fast til.
- Ved friturestegning tilberedes fødevaren meget hurtigt. Hold dig så vidt muligt nøje til de anbefalede friturestegetider.
- Når fødevarerne er færdigstegte, trykker så på knappen til åbning af låget 8 og åbner låget 1.
- Fig. A: tag friturekurven 3 op af olien/fedtet, og hæng den til afdrypning med grebets metalbøjle 4 på fedtbeholderens 7 forreste kant.
- Når fedtet er dryppet af kommer du fødevarerne i en skål eller lignende.
-
Indstil til friturestegning af yderligere retter i givet fald en anden temperatur.
-
Lad apparatet varme op inden hver friturestegning, indtil temperaturkontrollampen 14 lyser igen.
- Når friturestegningen er slut, skal du dreje temperaturregulatoren 17 om på det laveste temperaturtrin.
- Stil apparatets On-/Off-kontakt O/I 15 på O for at slukke apparatet. Driftskontrollampen 13 og temperaturkontrollampen 14 slukker.
- Træk netstikket 21 ud og lad apparatet køle af.
7.6 Overophedningsbeskyttel se

FARE for forbrænding!
- Lad frituregryden 9 køle af i ca. 2 timer, før du flytter, tømmer eller rengør den.
Frituregryden har en overophedningsbeskyttelse, der automatisk afbryder apparatet ved overophedning. I dette tilfælde springer knappen Reset 19 på apparatets underside ud.
- Reguler temperaturen ned og træk netstikket 21 ud.
- Lad apparatet køle af til stuetemperatur.
- Tryk knappen Reset 19 på frituregrydens 9 underside helt ind igen.

text_image
Reset 19- Vent nogle minutter, før du igen forbinder netstikket 21 med nettet og indstiller den ønskede temperatur.
FARE for forbrænding!
- Lad frituregryden 9 køle af i ca. 2 timer, før du flytter, tømmer eller rengør den.

FARE for elektrisk stød!
- Træk netstikket 21 ud af stikkontakten, før du rengør frituregryden 9.
ADVARSEL mod materielle skader!
- Brug aldrig skrappe eller skurende ren-gøringsmidler.
8.1 Aftagning af låget
- Tryk på knappen til åbning af låget 8.
- Fig. B: tryk på de små kliklåse 24 på låget 1. Træk så låget 1 ensartet opad og ud af fordybningen til lågholderen 27.
- Når låget 1 er blevet rengjort og er tørret helt (se "Rengøring" på side 186), sætter du det igen ind i fordybningen til lågholderen 27, således at begge sider klikker fast.
8.2 Filtrering og opbevaring af friturefedt/-olie
- Kontrollér efter hver friturestegning kvaliteten på friturefedtet/-olien (se "Hvad man bør vide om friturestegning" på side 181).
- Hvis kvaliteten stadig er god, filtrér så fedtet/olien før opbevaringen: hæld det lunkne fedt/olie gennem en si med et stykke køkkenrulle.
• Brug hældetuden 22 til udhældning.

- Til opbevaring er det bedst, at du fylder fritureolien på originalflasken, lukker den tæt og opbevarer den mørkt og køligt.
- Friturefedt kan du komme tilbage i den rengjorte fedtbeholder eller lade det hærde i den lukkede frituregryde og opbevare den så mørkt og køligt som muligt.
8.3 Bortskaffelse af friturefedt/-olie
ADVARSEL mod materielle skader!
- Kom ikke fritureolie og -fedt i afløb eller i toilettet! Ved hærdning kan det resultere i tilstopninger.
Fedt/olie med kvalitetsmangler skal omgående bortskaffes (se "Hvad man bør vide om friturestegning" på side 181).
8.4 Rengøring
Rengøring af friturekurv og låg
Friturekurven 3 og låget 1 kan rengøres i opvaskemaskinen. Hvis du rengør låget 1 i opvaskemaskinen, bliver det i låget integre-rede fedtfilter 25 også rengjort.
- Kom låget 1 og friturekurven 3 i opvaskemaskinen.
ANVISNING: du kan også vaske disse dele i hånden med varmt vand og opvaske-middel. Skyl grundigt efter med rent vand.
- Lad alle dele tørre fuldstændigt, inden de sættes på plads eller anvendes igen.
Rengøring af fedtbeholder og fri- turegryde

FARE for elektrisk stød!
- Fedtbeholderen 7 er fast integreret i frituregryden 9 og må ikke rengøres i opvaskemaskinen. Frituregryden 9 må ikke dyppes i vand og skal beskyttes mod vand.
- Fjern med køkkenrulle så meget fedt/ olie som muligt fra den tømte fedtbeholder 7.
- Tør fedtbeholderen 7 og frituregrydens 9 hus af med en fugtig klud med mildt opvaskemiddel. Sørg derved for, at der ikke trænger vand ind i huset.
- Tør efter flere gange med en fugtig klud med rent vand.
- Lad alle dele tørre fuldstændigt, inden de sættes på plads eller anvendes igen.
8.5 Genanvendelse af brugt friturefedt
- Hvis du har opbevaret friturefedtet uden for frituregryden 9 skal du smelte det (ligesom med frisk fedt) i en gryde, inden du fylder det i frituregryden.
-
Hvis du har opbevaret friturefedtet i frituregryden 9, skal dette opvarmes langsomt og forsigtigt, for at undgå stænk. Lad frituregryden med fedtet stå lidt ved stuetemperatur, indtil fedtet har opnået stuetemperatur.
-
Stik forsigtigt med en gaffel flere gange i overfladen.
- Sæt netstikket 21 i stikkontakten, og stil temperaturregulatoren 17 på 130 °C.
- Vent, indtil fedtet er smeltet helt. Først da skal du med temperaturregulatoren 17 indstille friturestegetemperaturen.
8.6 Opbevaring

FARE for børn!
- Opbevar apparatet uden for børns rækkevidde.
- Lad alle dele tørre fuldstændigt, før du lægger dem væk.
- Sæt netstikket 21 i holderen 20 bag på apparatet.

text_image
Reset- Hvis du opbevarer fast friturefedt i fedt- beholderen 7, lukker du låget 1 og stil- ler frituregryden 9 på et køligt, mørkt sted (se "Filtrering og opbevaring af fri- turefedt/-olie" på side 186).
- Tryk på knappen til justering af grebet 5, og klap grebet 6 ind.
- Opbevar tilbehørsdele på et tørt og støvfrit sted.
9. Udskiftning af batteri
ADVARSEL mod materielle skader!
- Vær opmærksom på, at polerne vender rigtigt, når du indsætter batteriet.
Du skal bruge et batteri af typen LR1130 1,5 V (medfølger).
- Tryk det lille håndtag på siden af timeren 11 lidt ind mod timeren, og træk den herefter ud af frituregryden 9.
- Løsn de 4 skruer på bagsiden, og tag batteridækslet af.
- Skift batteriet ud. Vær opmærksom på, at polerne vender rigtigt, når du indsætter batteriet (+-pol opad).
- Skru batteridækslet på igen.
- Sæt timeren 11 ind i frituregryden 9.
10. Bortskaffelse
Batterier må ikke kommes i skraldespanden. Brugte batterier skal bortskaffes korrekt.
De kan afleveres i særlige batteribeholdere, der er opstillet i forretninger, der sælger batterier, samt på kommunens samlesteder. (Genopladelige) batterier, som er forsynet med følgende bogstaver, indeholder bl.a. de skadelige stoffer: Cd (cadmium), Hg (kviksølv), Pb (bly).
Dette produkt er underlagt det europæiske direktiv 2012/19/EU. Symbolet med den overstregede skraldespand på hjul betyder, at produktet inden for den Europæiske Union skal tilføres en separat affaldsindsamling. Det gælder produktet og alt tilbehør, som er markeret med symbolet. Mærkede produkter må ikke bortskaffes med det normale husholdningsaffald, men skal afleveres til et modtagelsessted for genbrug af elektriske og elektroniske apparater.
Dette genbrugs-symbol markerer f. eks. en genstand eller materialedele, der er værdifulde til genanvendelse. Genbrug er med til at reducere forbruget af råstoffer og aflaste miljøet.



Emballage
Når du vil bortskaffe emballagen, skal du være opmærksom på de tilsvarende miljøbestemmelser i landet.
11. Fremstil selv friske pommes
Således bør kartoflerne være
- Kartoflerne bør have en fast skræl og må ikke spire.
- Anvend melede eller overvejende faste kartofler (der ikke koger ud).
-
Kartoflerne bør ikke være for små og omtrent have den samme størrelse. Dette gør forarbejdningen lettere.
-
Skræl kartoflerne.
- Alt afhængig af dit ønske kan du skære kartoflerne i stænger eller skiver.
- Læg kartoflerne ca. 1 time i vand inden friturestegningen.
- Tør kartoflerne med f.eks. et viskestykke.
- Første friturestegeomgang: frituresteg kartoflerne i ca. 10 - 14 minutter ved ca. 150 °C.
- Fig. A: tag friturekurven 3 op af olien/fedtet, og hæng den til afdrypning med holderen under grebet 6 på fedtbeholderens 7 forreste kant.
- Opvarm olien/fedtet til ca. 170 °C.
- Anden friturestegeomgang: frituresteg nu kartoflerne igen i 3 - 4 minutter ved ca. 170 °C.
- Afslut fritureprocessen, när den ønskede bruningsgrad er opnået.
ANVISNING: dybfrosne pommes frittes skal kun frituresteges én gang.
12. Problemløsning
Hvis dit apparat ikke fungerer som ønsket, skal du først gå den følgende tjekliste igennem. Måske er der kun tale om et mindre problem, som du selv kan løse.

FARE for elektrisk stød!
- Forsøg under ingen omstændigheder selv at reparere apparatet.
| Fejl | Mulige årsager/foranstaltninger |
| Fungerer ikke | Er strømforsyningen til-sluttet?Kontrollér tilslutningen. |
| Apparatet har afbrudt sig selv. | Er overophedningsbeskyttelsen blevet udløst (se “Overophedningsbeskyttelse” på side 185)? |
| Fødevaren til friturestegning er endnu ikke færdig trods den anbefale-de tid | Har du friturestegt en større mængde på én gang?Var fedtet endnu ikke blevet varmet op til den anbefalede temperatur? |
| Den frituresteg-te fødevare har en dårlig smag | E r f e d t e melt?Har du tidligere friture- stegt en fødevare med en stærk smag i det samme fedt (f.eks. fisk)? Udskift fedtet/oli-en og rens det (se “Hvad man bør vide om friturestegning” på side 181). |
| Kraftig røg- og lugtudvikling | Er fedtet/olien gammelt eller forurenet, eller er der kommet fugtighed i fedtet/olien? Udskift fedtet/olien. |
13. Tekniske data
| Model: SFT 1900 A1 | |
| Netspænding: 230 V | ~ 50 Hz |
| Beskyttelsesklasse: I | |
| Effekt: 1900 W | |
| Påfyldningshøjdefedtbeholder: | MIN: ca. 1,6 literMAX: ca. 2,1 liter |
Anvendte symboler
![]() | Geprüfte Sicherheit (afprøvet sikkerhed): apparater skal opfylde de almindelige anerkendte tekniske regler og være i overensstemmelse med produktsikkerhedsloven (Produktsicherheitsgesetz - ProdSG) [Tyskland]. |
| CE | Med CE-mærkning erklærer HOYER Handel GmbH EU-konformiteten. |
![]() | Dette symbol minder om, at bortskaffe emballagen miljøvenligt. |
![]() | Med genbrugssymbolet (3 pile) markeres, at materialerne kan genbruges. Materialet kan specificeres via genbrugsnummeret i midten (her: 21) og/eller en forkortelse (her: PAP). |
| ~ | Vekselspænding |
| Symbolet kendetegner dele, som kan rengøres i opvaskemaskinen. | |
| Det drejer sig om et genanvende-ligt produkt, der er underlagt det udvidede producentansvar samt affaldssortering. |
Ret til tekniske ændringer forbeholdes.
14. HOYER Handel GmbHs garanti
Kære kunde.
Du har 3 års garanti fra købsdatoen på dette apparat. I tilfælde af mangler på dette produkt gælder de lovpligtige rettigheder for dig i forhold til sælgeren af produktet. Disse lovpligtige rettigheder bliver ikke begrænset af vores i efterfølgende nævnte stillede garanti.
Garantibetingelser
Garantifristen starter på købsdatoen. Den originale kvittering bedes opbevaret godt. Dette bilag er nødvendigt for dokumentering af købet.
Hvis der inden for 3 år fra købsdatoen skulle opstå en materiale- eller fabrikationsfejl på dette produkt, vil produktet – efter vores valg – blive repareret eller udskiftet af os uden udgifter for dig eller du får dine penge igen. Denne garantiydelse forudsætter, at det defekte apparat og købsbilaget (kvitteringen) foreligger inden for den 3-årige tidsfrist, og at det skriftligt bliver kortfattet beskrevet, hvori fejlen består, og hvornår denne er opstået.
Hvis defekten er dækket af vores garanti, modtager du det reparerede produkt retur eller et helt nyt produkt. I forbindelse med reparation eller udskiftning af produktet starter der ikke en ny garantiperiode.
Garantiperiode og lovpligtige krav ved fejl
Garantiperioden bliver ikke forlænget som følge af garantiydelsen. Dette gælder også for udskiftede og reparerede dele. Eventuelle skader og mangler, der allerede forefin-des ved købet, skal omgående meddeles efter udpakningen. Reparationer, der indtræffer efter garantiperiodens udløb, er for kundens regning.
Garantidækning
Apparatet er blevet omhyggeligt fremstillet efter strenge kvalitetsretningslinjer og kontrolleret samvittighedsfuldt inden leveringen. Garantien gælder for materiale- eller fabrikationsfejl.
Denne garanti omfatter ikke sliddele, der er udsat for normalt slid og for skader på skrøbelige dele, f.eks. kontakter, lyskilder eller dele, der er fremstillet af glas.
Denne garanti dækker ikke, hvis det beskadi-gede produkt ikke er blevet anvendt til formå-let eller ikke er blevet passet. For at anvende produktet korrekt, skal alle de anførte anvisninger i betjeningsvejledningen nøje overholdes. Anvendelsesformål og handlinger, der frarådes i betjeningsvejledningen, eller som der advares imod, skal ubetinget undgås. Produktet er udelukkende bestemt til privat brug og ikke til erhvervsmæssigt brug. Ved misligholdelse og uhensigtsmæssig behandling, brug af vold og ved indgreb, som ikke er blevet udført af vores autoriserede service-center, ophører garantien.
Afvikling af en garantisag
For at sikre en hurtig behandling af dit anliggende, bedes du gå frem efter følgende anvisninger:
- Hav i forbindelse med alle forespørgsler artikelnummeret IAN: 451376_2310 og kvitteringen som dokumentering for købet parat.
- Varenummeret finder du på typeskiltet, som en gravering, på forsiden af din vejledning (forneden til venstre) eller som etiket apparatets bag- eller underside.
- Hvis der skulle forekomme funktionsfejl eller specielle mangler, skal du først kontakte efterfølgende nævnte servicecenter telefonisk eller pr. e-mail.
- Et defekt produkt, der er dækket af garantien, kan du derefter portofrit fremsende til den oplyste service-adresse,
med vedhæftning af købsbilaget (kvitteringen) og angivelse af, hvori fejlen består, samt hvornår denne er opstået.
På www.lidl-service.com kan du downloade denne og mange flere håndbøger, produkt-videoer og softwaren for installation.

text_image
PDF ONLINE www.lidl-service.comMed denne QR-Code kommer du direkte ind på Lidl-service-siden (www.lidl-service.com) og kan ved at indtaste artikelnummeret (IAN) 451376_2310 åbne din betjeningsvejledning.

Service-center
DK Service Danmark
Tel.: 32 710005
E-Mail: hoyer@lidl.dk
IAN: 451376_2310

Leverandør
Bemærk venligst, at den følgende adresse ikke er en service-adresse. Kontakt først det ovennævnte service-center.
HOYER Handel GmbH
Kühnehöfe 12
22761 Hamburg
TYSKLAND






