JPV 600 INOX - Vandpumpe Elpumps - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis JPV 600 INOX Elpumps i PDF-format.
Brugerspørgsmål om JPV 600 INOX Elpumps
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Vandpumpe i PDF-format gratis! Find din vejledning JPV 600 INOX - Elpumps og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. JPV 600 INOX af mærket Elpumps.
BRUGSANVISNING JPV 600 INOX Elpumps
ADVARSEL! Pumpen er ikke egnet til pumping av brennbare eller farlige væsker!
BEMÆRK! Dette apparat kan betjenes af børn fra 8 år. Personer med nedsatte fysisk, sensorisk eller mental kapacitet eller utilstrækkelig erfaring bør kun benytte apparatet, hvis det sker under opsyn eller de er blevet instrueret i sikker brug og forstår de potentielle farer. Dette apparat er ikke legetøj, tillad derfor ikke at børn leger med det, eller forsøger at rengøre eller servicere apparatet.
Du står med et teknisk avanceret, økonomisk og miljøvenligt produkt. Ved designet af produktet har vi været meget opmærksomme på at de materialer vi benytter, deres forarbejdning og produktionen forgår på en miljøvenlig måde. Der afgives ikke sundheds- og miljøskadelige stoffer når produktet benyttes og ved bortskaffelse kan materialerne genbruges eller genvindes til fordel for miljøet. Du skal dog være opmærksom på, at efter livscyklussen for dette produkt, kan nedbrydningsprodukter skade miljøet, især jord og grundvand. Bortskaf derfor ikke det brugte produkt som husholdningsaffald eller restaffald. Oplysninger om bortskaffelse af brugte produkter kan findes i butikker, salgssteder, kommuner og på vores hjemmeside. Med professionel afskaffelse og genbrug af brugte produkter kan vi værne om miljøet i fællesskab.
Advarsel! Af hensyn til personsikkerhed og for at undgå skader på ejendom skal du være særlig opmærksom på advarselstekster og mærkning nedenfor.

FARE! Fare for elektrisk stød. Advarer om, at der er risiko for elektrisk stød, hvis instruktionerne ikke følges.

FARE! Advarer om, at afvigelse fra denne instruktion kan resultere i alvorlig personskade eller skade på ejendom.

BEMAERK! Advarer om, at undladelse af at følge instruktionerne kan medføre beskadigelse af pumpe eller udstyr.

Oplysninger, der gør det klart og sikkert at håndtere enheden.
BEMAERK! Læs denne betjeningsvejledning omhyggeligt, før du starter installationen. Skader som følger af manglende overholdelse er ikke dækket af garantien.
SIKKERHEDSKRAV

Tilslut kun apparatet til stikkontakt med sikret jordforbindelse med stødbeskyttelse i henhold til gældende regler!
- I tilfælde af funktionsfejl eller nedlukning skal strømstikket tages ud af stikkontakten.
- Vedligeholdelse må kun udføres på et apparat, der er afbrudt fra strømnettet og taget ud af stikkontakten.
- Kør ikke pumpen tør!
- Du må ikke selv udskifte enhedens strømkabel. I tilfælde af fejl i apparatets strømkabel må det kun udskiftes af en reparatør på servicelisten, med et kabel af samme kvalitet som originalen.
-
Sæt strømstikket i stikkontakten på et tørt sted.
-
Brug ikke enheden med et stik, der kan monteres med skruer.
- Reparationer, der kræver at motoren skilles ad, må kun udføres af en fagmand eller et specialværksted.
Efter reparation skal enheden kontrolleres for utætheder. Lækagetesten skal bekræftes skriftligt af fagmanden eller specialværkstedet der har udført den. - Hvis en forlængerledning er påkrævet, skal du benytte type H07RN-F gummikabel med minimum 3 x 1,5 mm og en jordet stikdåse beskyttet mod oversprøjtning.
- Strømnettet skal svare til spændings- og strømtypen angivet på typeskiltet.
- Af sikkerhedsmæssige årsager skal der monteres en højfølsom fejlstrømsafbryder (HFI-relæ 30mA DIN VDE 01100T739).
Bemærk! Dette produkt er kun tiltænkt brug i private hjem.

Inden pumpen tages i brug, skal du sørge for:
- At pumpens forsyningsledning og stik er ubeskadigede.
- Start ikke pumpen, hvis den er defekt. Reparationer må kun udføres på et specialiseret værksted.
- Benyt håndtaget til at løfte og transportere pumpen. Hiv ikke i strømkablet for at trække stikket ud af stikkontakten.
Det er forbudt at foretage enhver form for ændring eller modifikation af enheden!

Advarsel! Varmt vand kan forårsage skader.
Hvis der ikke strømmer væske gennem pumpen (udløbssiden er blokkeret eller luft er kommet ind igennem indsuget), og pumpen har kørt i længere tid (mere end 10 minutter), kan vandet i den blive meget varmt. Afbryd apparatet fra strømnettet og lad både pumpe og vand køle tilstrækkeligt af. Tænd først enheden igen, når alle problemer er afhjulpne.
Indholdsfortegnelse
Afsnit 1: Generelle anvisninger
Afsnit 2: Begrænsninger for anvendelse
Afsnit 3: Idriftsættelse, brug
Afsnit 4: Tekniske data
Afsnit 5: Vedligeholdelse, fejlfinding
Afsnit 1: Generelle anvisninger
OPBYGNING, BETJENING

Pumpen er designet så enkelt og ukompliceret som muligt. Drivmotoren er en enfaset, asynkron driftskondensator med kuglelejer. Pumpehuset er støbt i stål, i tilfælde af INOX-varianten er det lavet af korrosionsbestandig stålplade, andre dele er lavet af plast og rustfrit stål, mens svinghjulet er lavet af en speciel plast (noryl), som er meget modstandsdygtig over for erosionen fra væsker. Pumpehjulet i version „B” refererer til metalbladene i ventilatoren. Pumpenheden er forbundet med en specialdesignet skærm på elmotoren, så svinghjulet placeres direkte på motorens rustfri stålaksel. Pumpenhedens akseltætning er forsynet med en aksial tætning. Det indikerer en fejl, hvis væske, der unormalt passerer gennem den aksiale tætningsring, undslipper mellem pumpeenheden og motoren. Sugestydsen har et vandret gevind, og trykstudsen har et lodret gevind.

| Nummer Betegnelse |
| 1 Elmotor |
| 2 Ventilatorkappe |
| 3 Klemkasse |
| 4 Kabel |
| 5 Händtag |
| 6 Pumpehus |
| 7 Tilkoblingspunkt til trykforgrening |
| 8 Påfyldningsåbning |
| 9 Tilkoblingspunkt til sugeforgrening |
| 10 Afløbsåbning |
Pumper mærket „Automatic” er udstyret med en COELBO COMPACT 2 enhed, som beskytter mod tørløb og derved forhindrer beskadigelse af pumpen Detaljerede oplysninger betjeningen af enheden kan findes i den vedlagte supplerende manual (COELBO COMPACT 2 betjeningsvejledning).
FORMÅL, ANVELDELSESOMRÅDER
BEMÆRK! Dette apparat er tiltænkt brug i private hjem. JPV (jet) pumpen fra ELPUMPS Kft. er velegnet til transport af rent vand og ikke-aggressive væsker med lignende egenskaber. Den kan benyttes til at levere husholdningsvand til forbrug (overrisling, vanding, husdyrhold) selv fra gasbrønde.
ANVENDELSESOMRÅDER
- Til transport af rent vand og andre ikke-ætsende væsker med lav viskositet,
- til brugsvandsforsyning,
- til forsyning af udstyr med vand,
- at hæve vand fra borede og gravede brønde,
- til havevanding,
- til kunstvanding af drivhuse, væksttelte,
Afsnit 2: Begrænsninger for anvendelse

ADVARSEL! Pumpen er ikke egnet til at pumpe brændbare eller farlige væsker.

ADVARSEL! Tør drift af pumpen skal absolut undgås!
Det er forbudt at pumpe vand fra en swimmingpool eller et havebassin med mennesker eller levende dyr.
Det er afgørende for korrekt drift af pumpen, at de grundlæggende forholdsregler overholdes. Beskyt pumpen (f.eks. i skakter) mod kondens og sørg for, at den befinder ventileret sted. Fugt, der trænger ind i motorrummet eller kontakthuset, kan føre til forringet
levetid for pumpen. Det er vigtigt, at enheden placeres på et overdækket sted hvor den er beskyttet mod direkte sol og regn. Drift i for høj omgivelsestemperatur kan medføre, at pumpen ofte tændes og slukkes. Der skal også tages højde for vinterisering. Frossen væske kan få pumpehuset og dets komponenter til at gå i stykker.
MÅ IKKE ANVENDES TIL
- saltvand,
- flydende fødevarer,
- spildevand, der indeholder tekstil- eller papirmateriale,
- aggressive, ætsende stoffer og kemikalier,
- syreholdige, brandfarlige, eksplosive eller flygtige væsker,
• væsker varmere end 35°C, - sandholdigt vand eller andre slibende væsker.
Afsnit 3: ldriftsættelse, brug

FARE! Fare for elektrisk stød. Den/de ansvarlige for installationen, skal sørge for, at det elektriske netværk er udstyret med jordforbindelse i henhold til gældende standarder.
Pumpen er enfaset og udstyret med et 2+jord-stik for enden af forsyningsledningen, hvilket betyder at jordforbindelse skabes ved at sætte stikket i en kontakt med jord.

Pumpen skal altid placeres i vandret position, optimalt i nærheden af vandudsugningsstedet. Hvis den lodrette afstand mellem brøndens vandstand og pumpestudsen er mere end 9 meter (8 m for nogle typer), kan vandet hæves 1-2 meter mere ved at installere pumpen i en skakt nær brønden.
FAST INSTALLATION
For at undgår frostskader tilrådes det at placere pumpe og vandforsyningssystem under frostgrænsen. Hvis det på grund af forholdene er nødvendigt at installere vandforsyningssystemet i en skakt, skal den udformes således, at der er tilstrækkelig plads til, at den, der udfører arbejdet, kan vedligeholde og eventuelt reparere pumpen. Der skal placeres en stige fastgjort til skaktens væg. Skakten skal være aflåselig og beskyttet mod grundvand. Sørg for, at skakten er tilstrækkelig ventileret for at undgå mulig kondens, som kan beskadige enheden, hvis det trænger ind i motorrummet eller kontakthuset. Det er farligt at installere pumpen direkt i brønden, derfor er det FORBUDT!
Den elektriske tilslutning og beskyttelse af motoren skal udføres som foreskrevet. Installation må kun udføres af en fagmand. Tilslutning til strømnettet skal overholde de relevante standarder med hensyn til elektrisk stødbeskyttelse. Sugeledningen skal bestå af et rør dimensioneret til sugestudsens nominelle diameter, således at dets højeste punkt er ved pumpens sugestuds. Efter trykstudsen er det tilrådeligt at indsætte en T-gren, og i den opadvendte gren en afspærringsventil samt en påfyldningstragt. For at undgå beluftning på grund af nedsugning af vandstanden, skal sugeslangen gøres længere end 9 (8) meter. Hvis der viser sig at et enkelt bøjningsstykke med 90° bøjning og et T-stykke ikke er tilstrækkeligt i sugesystemet, er det tilrådeligt at skabe de nødvendige vinkler (bøjninger) ved at benytte bøjningsstykker, da vinkelstykker øger friktionstabet og derved reducerer sugekapaciteten. Sugeledningens tværgående del skal hælde fra enheden med 6%.

text_image
Påfyldningstragt med afspærringsventil Udgangsvandstand Bundventil 6 % hældning 100 cm Figur 2. Frostgrense Min. 30 cm Min. 30 cmTilslut trykledningen til enhedens trykstuds, helst med montering af et fleksibelt slangestykke. Forsegl rørforbindelserne med stor omhu med tætningsmateriale (teflonsnor, teflontape).
MONTERING
Placer pumpen på en fast overflade og fastgør den. Monteringen skal være stabil, så det sikres, at forankringen ikke løsner sig pga. eventuelle vibrationer. Sæt de skruer (2 stk.), der er nødvendige til fastgørelse, gennem hullerne i benet, og skru dem fast. Det anbefales at forsyne skruerne med spændskiver, så de kan hvile på så
stor en overflade som muligt. Vælg skruerne i forhold til underlaget (f.eks. benyt ståldyvler, fundamentbolte eller lign.).
IDRIFTSÆTTELSE
Det første trin i idriftsættelsen er at fylde pumpen eller sugeledningen med vand. Dette kan ske efter afskruning af afspærringsskruen på toppen af pumpen eller via påfyldningstragten på trykforgreningen. Påfyldningen skal fortsættes indtil luftboblerne stopper, derefter skal påfyldningsåbningen lukkes.
- Systemet skal tjekkes for utætheder.
- Tilslut apparatets strømstik til strømnettet (se Sikkerhedskrav). Ved at tænde for kontakten på styringsboksen, starter pumpen og begynder at levere vand.
- Hvis du lukker for væsketransporten, skal du slukke for pumpen.
- Pumpemotoren har et termisk beskyttelsesrelæ, som slukker motoren i tilfælde af overophedning og automatisk starter den igen efter nedkøling. Dette relæ kan ikke forhindre beskadigelse af plastdelene i pumpen i tilfælde af væskemangel.
- Tænding og slukning af pumpen må kun ske ved brug af hovedafbryderen, hvilket sikrer at alle elektriske poler afbrydes samtidigt og at afstanden (mellemrummet) mellem polerne er mindst 3 mm, når enheden er slukket. Du kan aktivere pumpen ved at vippe afbryderen til position „I“. Pumpens „driftsstatus“ indikeres også af afbryderens lysdiode.
JUSTERING

Før idriftsættelse skal du sørge for, at pumpen roterer let i driftsretningen. Dette kan gøres gennem slidsen, hullet eller udfladningen i ventilatorenden af motoren (forskelligt design afhængigt af fremstillingstidspunktet), ved hjælp af en skruetrækker eller andet hjælpemiddel.
ADVARSEL! Motorens rotor må ikke drejes med plastpropellen, da den kan gå i stykker.
Det er farligt at tænde for motoren efter at have fjernet ventilatorkappen, derfor er det FORBUDT!
Det er ikke tilrådeligt at køre pumpen uden vand (tør), da akseltætningen kan svigte. Hvis instruktionerne er fulgt, vil tændingskontakten sætte pumpen i gang og starte vandforsyningen.
KONTROL

Inden pumpeaggregatet tages i brug, skal du omhyggeligt kontrollere tætningerne igen. Kontrollér motorens sikringer for den korrekte type og værdi.
Afsnit 4: Tekniske data
| Type JPV 800 JPV 900 JPP 1300 F | JPV 1300,JPV 1300 B | JPV 1500,JPV 1500 B | JPV 2000 B | |||
| Vægt 10 kg 13 kg 10 kg 13/14 kg 13/14 kg 25 kg | ||||||
| Rotationsretning set fra pumpen | venstre | |||||
| Elektrisk stødbeskyttelsesklasse | IPX4 | |||||
| Driftsform | S1, kontinuerlig drift | |||||
| Maks. løftehøjde 40 m 42 m 47 m 47 m 48 m | 48 m | |||||
| Maks. sugedybde 8 m | 9 m | |||||
| Kondensator (operativ) (μF/V) | 10/450 μF/V | 16/450 μF/V 2 | 0/450 μF/V 20/4 | 50 μF/V 25/450 | μF/V 40/450 μF/V | |
| Antal svinghjul (stk.) | 1 | |||||
| Nominel spænding | 230 V ~ | |||||
| Driftsfrekvens | 50 Hz | |||||
| Kapslingsklasse | IPX4 | |||||
| Driftsposition | vandret | |||||
| Størrelse på suge-/trykstuds 1 1⁄2" | 1" | |||||
| Maksimalt optagen effekt | 800 W | 900 W | 1300 W | 1300 W | 1500 W | 2000 W |
| Maksimalt optagen strøm | 3,3 A | 3,9 A | 4,3 A | 4,3 A | 6,8 A | 8,2 A |
| Omdrejningstal | 2800 1/min | |||||
| Maksimal væsketransport | 60 l/min | 62 l/min | 75 l/min | 90 l/min | 105 l/min | 170 l/min |
| Støjniveau (1,5 m afstand) (LwA) | 75 dB | 75 dB | 90 dB | 90 dB | 90 dB | 90 dB |
| LpA | 67 dB | 67 dB | 82 dB | 82 dB | 82 dB | 82 dB |

line
| Series | Q [M3/H] | H [M] | |--------|----------|-------| | 1. | 1.0 | 48.0 | | 2. | 2.0 | 42.0 | | 3. | 3.0 | 36.0 | | 4. | 4.0 | 30.0 | | 5. | 5.0 | 24.0 | | 6. | 6.0 | 18.0 |
line
| Q [m²/h] | H [m] (JPV 600 Inox) | H [m] (JPV 1300 Inox, JPV 1300 Inox Automatic) | H [m] (JPV 1500 Inox, JPV 1500 Inox Automatic) | | -------- | --------------------- | ----------------------------------------------- | ------------------------------------------------- | | 1 | 40 | 37 | 25 | | 3 | 25 | 20 | 10 | | 5 | 15 | 10 | 5 | | 6 | 5 | 5 | 5 || Type JPV 600 Inox JPV 1300 Inox JPV 1500 Inox | |||
| Vægt 7,2 kg 9,5 kg 10 kg | |||
| Rotationsretning set fra pumpen | venstre | ||
| Elektrisk stødbeskyttelsesklasse | IPX4 | ||
| Driftsform | S1, kontinuerlig drift | ||
| Maks. løftehøjde 38 m 48 m 48 m | |||
| Maks. sugedybde 8 m | |||
| Kondensator (operativ) (μF/V) | 10/450 μF/V | 20/450 μF/V 2 | 5/450 μF/V |
| Antal svinghjul (stk.) | 1 | ||
| Nominel spænding | 230 V ~ | ||
| Driftsfrekvens | 50 Hz | ||
| Kapslingsklasse | IPX4 | ||
| Driftsposition | vandret | ||
| Størrelse på suge-/trykstuds | 1" | ||
| Maksimalt optagen effekt 600 W 1300 W 1500 W | |||
| Maksimalt optagen strøm 3 A 4,3 A 6,8 A | |||
| Omdrejningstal | 2800 1/min | ||
| Maksimal væsketransport | 60 l/min | 90 l/min | 105 l/min |
| Støjniveau (1,5 m afstand) (LwA) | 75 dB 87 dB | 87 dB | |
| LpA | 67 dB | 79 dB 79 dB | |
| Type | JPV 1300 B Automatic,JPV 1300 Automatic | JPV 1300 Inox Automatic | JPV 1500 B Automatic,JPV 1500 Automatic | JPV 1500 Inox Automatic |
| Vægt | 10 kg | 10 kg | 10 kg | 10 kg |
| Rotationsretning set fra pumpen | venstre | |||
| Elektrisk stødbeskyttelsesklasse | IPX4 | |||
| Driftsform | S1, kontinuerlig drift | |||
| Maks. løftehøjde | 47 m | 48 m | 48 m | 48 m |
| Maks. sugedybde | 9 m | |||
| Kondensator (operativ) (μF/V) | 20/450 μF/V | 25/450 μF/V | ||
| Antal svinghjul (stk.) | 1 | |||
| Nominel spænding | 230 V ~ | |||
| Driftsfrekvens | 50 Hz | |||
| Kapslingsklasse | IPX4 | |||
| Driftsposition | vandret | |||
| Størrelse på suge-/trykstuds | 1" | |||
| Maksimalt optagen effekt | 1300 W | 1300 W | 1500 W | 1500 W |
| Maksimalt optagen strøm | 4,3 A | 4,3 A | 6,8 A | 6,8 A |
| Omdrejningstal | 2800 1/min | |||
| Maksimal væsketransport | 90 l/min | 90 l/min | 105 l/min | 105 l/min |
| Støjniveau (1,5 m afstand) (LwA) | 90 dB | 87 dB | 90 dB | 87 dB |
| LpA | 82 dB | 79 dB 82 dB | 79 dB | |
Afsnit 5: Vedligeholdelse, fejlfinding

VIGTIGT! Inden der udføres nogen form for vedligeholdelse på pumpesystemet, skal systemet være spændingsfrit. Dette gøres ved at trække stikket ud.
Pumpen fra ELPUMPS Kft. er designet så enkelt og ukompliceret som muligt. Du kan forvente upåklagelig drift, når den er korrekt installeret og vedligeholdt.
Det anbefales at tætningen (hamptætning eller teflonforsegling) af bundventilen i den nederste ende af sugeledning kontrolleres mindst en gang om året. Forseglingens integritet er meget vigtig. Bundventilen er en essentiel del af vandudsugningssystemet. I tilfælde af hårdt eller sandholdigt vand er hyppigere eftersyn og vedligeholdelse nødvendig. Pumpen kræver ikke særlig vedligeholdelse, når den betjenes som foreskrevet. Motorlejerne er fedtsmurte, hvilket sikrer tilstrækkelig smøring af lejerne i op til 1.500 timers drift. Hvis der er risiko for frost, skal pumpen tømmes ved at skrue aftapningsproppen af og om muligt skal enheden fjernes fra brønden og opbevares frostfrit. Hvis pumpesystemets leveringsydelse falder, er det sandsynligvis forårsaget af beskadigelse af svinghjulet eller aflejret sand i diffusoren. Hvis svinghjulet er revnet, knækket eller vakler på akslen, skal pumpehjulet udskiftes. Hvis installationen er foretaget et sted, hvor menneskeligt opsyn ikke kan tilsikres (f.eks. i kolonihave), skal apparatet afbrydes fra strømnettet, når det forlades. Til opbevaring eller længere transport anbefales det at placere enheden i en kasse, der beskytter den mod beskadigelse.
Bemærk venligst, at pumpen skal tømmes før opbevaring eller nedlukning i længere tid!

Advarsel! Varmt vand kan forårsage skader.
Hvis der ikke strømmer væske gennem pumpen (udløbssiden er blokkeret eller luft er kommet ind igennem indsuget), og pumpen har kørt i længere tid (mere end 10 minutter), kan vandet i den blive meget varmt. Afbryd apparatet fra strømnettet og lad både pumpe og vand køle tilstrækkeligt af.
Tænd først enheden igen, når alle problemer er afhjulpne.
Vandopvarmning kan forekomme af følgende årsager:
- Forkert installation (utæthed på sugesiden, luft kan suges ind af pumpen)
- Mangel på vand i sugeledningen (vandstanden i brønden er faldet, bundventilen når ikke mindst 30 cm under vandoverfladen, sugedybden overstiger pumpens kapacitet)
• Tryksiden er lukket (pumpen kører kontinuerligt, men der flyder ikke vand igennem pumpen)
VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNING

- Tilslut kun apparatet til stikkontakt med elektrisk stødbeskyttelse i henhold til gældende regler.
• I tilfælde af funktionsfejl, vedligeholdelse eller nedlukning skal strømstikket tages ud af stikkontakten.
- Al vedligeholdelse, installation eller reparation (også udskiftning af strømkablet) må kun foretages når apparatet er frakoblet strømnettet. Disse reparationer må kun udføres af en fagmand.
• Du må IKKE benytte pumpen i en swimmingpool eller et havebassin med mennesker eller levende dyr.
TILFÆLDE HVOR GARANTIEN BORTFALDER
• Garantiperioden er udløbet,
- ændringer på garantibevis eller typeskilt,
- forceret indgreb, revner eller brud på dele (f.eks. på grund af frysning),
- blokering, usædvanlig slitage på grund af pumpning af slam, sandholdigt eller forurenet vand,
- benyttelse af pumpen på et vådt eller fugtigt sted (f.eks. i dårligt ventileret skakt),
- forkert tilslutning, fejlbetjening,
- hvis motoren har været nedsænket i vand (f.eks. i en skakt).
BORTSKAFFELSE AF ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR (kan genanvendes i EU's og andre landes sorterede indsamlingssystemer)

Dette symbol på produkt og emballage angiver, at det ikke må bortskaffes som husholdningsaffald eller restaffald. Bortskaf det på et anvist indsamlingssted for elektrisk og elektronisk udstyr. Ved at sikre, at dette produkt bortskaffes korrekt og at dets materialer kan genanvendes, værner du om miljøet og du forhindrer potentielle negative konsekvenser for menneskers sundhed, som kunne være forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering. For yderligere oplysninger om genbrug af dette produkt, bedes du kontakte dit lokale kommunalkontor, dit husholdningsaffaldscenter eller butikken, hvor du købte enheden.
Oplysninger om emballagematerialer: Bortskaf brugt emballage ved almindelig affaldssortering.
ERKLÆRING: ELPUMPS Kft. (4900 Fehérgyarmat, Szatmári út 21, Ungarn) erklærer, at produktet lever op til alle krav i forhold til CE mærkningens standarder (dvs. at produktet overholder EU lovgivning og standarder), og at pumpen overholder angivelserne på typeskiltet og i betjeningsvejledningen. Denne erklæring er baseret på certificering af TÜV Rheinland InterCert Kft.