IH 28 Pro - Inhalator BEURER - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis IH 28 Pro BEURER i PDF-format.
Brugerspørgsmål om IH 28 Pro BEURER
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Inhalator i PDF-format gratis! Find din vejledning IH 28 Pro - BEURER og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. IH 28 Pro af mærket BEURER.
BRUGSANVISNING IH 28 Pro BEURER
Betjeningsvejledning 112
SVInhalator
Bruksanvisning 123
NOInhalator
Bruksanvisning 134
Fllnhalaattori
Käyttöohje 145

DA Fold side 3 ud, før du læser betjeningsvejledningen.
Læs denne betjeningsvejledning grundigt igennem, opbevar den til senere brug, gør den tilgængelig for andre brugere, og følg anvisningerne.
Indhold
- Leveringsomfang....112
- Symbolforklaring ....112
- Tilsigtet brug....113
- Advarsler og sikkerhedsanvisninger......114
- Beskrivelse af apparatet og forstøversæt.....115
- Ibrugtagning ....116
- Anvendelse 116
- Filterskift....118
- Rengøring og vedligeholdelse 118
- Forstøversæt og -resetvedele ......120
- Sådan løser du driftsproblemer....121
- Bortskaffelse....121
- Tekniske data....121
- Garanti / service 122
1. LEVERINGSOMFANG
Kontrollér, at den leverede vares emballage er ubeskadiget, og at alt er med. Kontrollér før brug, at apparatet og forstøversættet (= Yearpack) ikke har synlige skader, og at alt emballagemateriale er fjernet. Anvend ikke apparatet i tvivlstilfælde, og kontakt din forhandler eller den anførte kunde-serviceadresse, hvis du har spørgsmål.
Se Beskrivelse af apparat- og forstøversæt
1 x inhalator
1 x forstøver
1 x trykluftslange
1 x mundstykke
1 x voksenmaske i silikone (størrelse M)
1 børnemaske i silikone (Størrelse S)
1 x vinkelstykke
1 x næsestykke med komfortindsats
1 x næseskyller
10 x reservefiltre
1 x denne betjeningsvejledning
2. SYMBOLFORKLARING
Følgende symboler anvendes på apparatet, i betjeningsvejledningen, på emballagen og på apparatets typeskilt:

Advarsel
Advarsel om risiko for tilskadekomst eller sundhedsfare
![]() | VigtigtSikkerhedsanvisning om mulige skader på apparatet/ forstøversættet |
![]() | ProduktoplysningerVigtige oplysninger |
![]() | Anvendelsesdel af type BF |
![]() | Overhold betjeningsvejledningen |
![]() | Apparat i beskyttelsesklasse 2 |
![]() | Producent |
| I | Tændt |
| O | Slukket |
| 30 min. ON / 30 min. OFF | 30 minutters brug, derefter 30 minutters pause, inden apparatet tages i brug igen. |
![]() | Beskyttet mod fremmedlegemer ≥12,5 mm og mod lodret dryppende vand |
![]() | Dette produkt opfylder kravene i de gældende europæiske og nationale direktiver. |
![]() | Skil emballagekomponenterne ad, og bortskaf dem i overensstemmelse med de lokale bestemmelser. |
A | Mærkning til identifikation af emballagen.A = Materialeforkortelse,B = Materialenummer: 1-7 = Plast, 20-22 = Papir og pap |
![]() | Produktet og emballagekomponenterne skal adskilles og bortskaffes i henhold til de lokale bestemmelser. |
![]() | Bortskaffelse i henhold til EU-direktivet om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr WEEE (Waste Electrical and Electronic Equipment) |
![]() | Fremstillingsdato: |
Storage/Transport![]() | Tilladt temperatur og luftfugtighed ved opbevaring og transport |
![]() | Medicinsk udstyr |
![]() | Unique Device Identifier (UDI)Mærkning til entydigproduktidentifikation |
![]() | Varenummer |
![]() | Serienummer |
![]() | Enkelt patient – kan anvendes flere gange |
![]() | Batterier, der indeholder skadelige stoffer, må ikke bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald |
3. TILSIGTET BRUG
Anvendelsesformål
Inhalatorer (herunder kompressor-, ultralyds- og meshinhalatorer) er medicinske produkter til forstøvning af væsker og flydende medikamenter (aerosoler). Aerosoler opstår ved kombinationen af trykluft og flydende medikamenter i dette apparat. Aerosolbehandlingen har til formål at behandle de øvre og nedre luftveje. Ved forstøvning og inhalation af det lægeordinerede eller -anbefalede medikament kan du forebygge luftvejssygdomme, mildne deres følgevirkninger og forkorte helbredelsestiden.
Målgruppe
Inhalatoren er kun beregnet til medicinsk behandling i hjemmet. Inhalatoren er ikke beregnet til at yde sundhedspleje til professionelle institutioner. Inhalatoren er egnet til brug for alle personer fra 2 år under opsyn, mens egenanvendelse er mulig for alle personer fra 12 år.
Anvendelsen under opsyn afhænger af den pågældende persons ansigtsform. For så vidt kan anvendelsen under opsyn i givet fald ske tidligere eller senere. Sørg ved maskeinhalation for, at masken sidder godt, og at øjnene er fri.
Klinisk brug
Inhalation er den mest effektive måde, hvorpå der kan gives medicin for de fleste sygdomme i åndedrætssystemet.
Fordelene er:
- Medikamentet transporteres direkte til målorganerne
- Den lokale biotilgængelighed af medikamentet er væsentligt forøget
- Den systemiske diffusion er ekstremt reduceret
- Der kræves kun meget lave doser af medikamentet
- Hurtig og effektiv terapeutisk aktivitet
- Bivirkningerne er meget lavere sammenlignet med systemisk administration
- Fugtighed til luftvejene
- Løsning og kondensering af (bronkialt) sekret
- Lösning af kramper i bronkiemuskulaturen (spasmolyse)
- Lindring af hævet eller betændt bronkieslimhinde
- Hostning med fjernelse af sekret
- Modvirker sygdomsfremkaldende stoffer i de øvre og nedre luftveje.
Indikation
Inhalatoren kan anvendes ved sygdomme i de øvre og/eller nedre luftveje. Eksempler på sygdomme i det øvre åndedrætssystem er:
• Næseslimhindebetændelse
- Allergisk næseslimhindebetændelse
- Bihulebetændelse
- Betændelse i svælgets slimhinde
- Strubehovedbetændelse
Eksempler på sygdomme i det nedre åndedræts-system er:
- Bronkial astma
- Bronkitis
• KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) - Bronkiektasi
- Akut trakeobronkitis
- Cystisk fibrose
- Lungebetændelse

Kontraindikationer
- Forstøveren er ikke beregnet til behandling af livstruende tilstande.
-
Dette apparat må ikke anvendes af børn under 12 år samt af personer med nedsatte fysisk, sensorisk (f.eks. ufølsomhed over for smerter) eller mental funktionsevne, eller med manglen-de erfaring og viden, medmindre de er under opsyn eller er blevet undervist i sikker brug af apparatet og forstår de dermed forbundne farer.
-
Apparatet må ikke anvendes af personer, som får iltbehandling og/eller ikke er ved bevidsthed.
- Kontrollér på medikamentets indlægsseddel, om der er begrænsninger for anvendelsen sammen med gængse systemer til aerosolbehandling.
- Hvis apparatet ikke fungerer korrekt, eller hvis der opstår utilpashed eller smerter, skal du omgående afbryde brugen.
4. ADVARSLER OG SIKKER-HEDSANVISNINGER

Advarsel
- Forstøveren har ingen væsentlig indflydelse på virkningen og sikkerheden af det administrerede lægemiddel og er ikke beregnet til behandling af livstruende tilstande.
- Se kapitlet "Sådan løser du driftsproblemer", hvis der er fejl på apparatet.
- Brug af apparatet kan ikke erstatte en lægelig konsultation og behandling. Forhør dig derfor altid først hos din læge ved alle former for smerter eller sygdom.
- Ved sundhedsmæssige betænkeligheder af enhver art skal du konsultere din læge!
- Hvis den væske, du vil bruge, ikke er kompatibel med PP, silikone og PVC, må du ikke bruge den sammen med vores inhalator. Hvis oplysningerne, der leveres sammen med væsken, ikke angiver, om væsken er kompatibel med disse materialer, skal du kontakte væskeproducenten.
- Overhold de generelle hygiejneforanstaltninger ved anvendelse af forstøveren.
- Følg altid lægens anvisninger vedrørende dosering, inhalationshyppighed og -varighed for den type medikament, der skal anvendes.
- Anvend kun medikamenter, som din læge eller apoteket har ordineret eller anbefalet.
- Ved behandlingen må der kun anvendes de dele, som lægen har anført på baggrund af sygdommen.
- Hold apparatet på sikker afstand af dine øjne under brug, da medikamenttågen kan virke skadelig.
- Anvend ikke apparatet ved tilstedeværelse af brændbare gasser og en høj iltkoncentration.
- Før hver rengøringsprocedure skal apparatet slukkes, og stikket skal trækkes ud.
-
Hold emballagen uden for børns rækkevidde (fare for kvælning).
-
Apparatet må under ingen omstændigheder åbnes eller repareres, da en fejlfri funktion el- lers ikke længere kan garanteres. Overholdes dette ikke, bortfalder garantien.
- Apparatet er kun beregnet til privat brug og derhjemme, ikke til erhvervsmæssig brug.
- Børn må ikke lege med apparatet.
- For at forhindre fare for at blive fanget af og stranguleret af kabler og luftslanger, skal disse holdes uden for små børns rækkevidde.
- Anvend ikke ekstraudstyr, som ikke anbefales af producenten.
- Apparatet må kun tilsluttes den netspænding, der fremgår af typeskiltet.
- Sænk ikke apparatet ned i vand, og anvend det ikke i vådrum. Der må under ingen omstændigheder trænge væske ind i apparatet.
- Beskyt apparatet mod kraftige stød.
- Berør aldrig netledningen med våde hænder, da der er fare for elektrisk stød.
- Træk ikke netledningen ud af stikkontakten ved at trække i den.
- Undgå, at netledningen bliver klemt, knækket eller føres hen over skarpe genstande, og sørg for, at den ikke hænger ned fra borde og lignende, og beskyt den mod varme. Netledningen må ikke vikles omkring apparatet, hverken til opbevaring eller under brug.
- Vi anbefaler at netledningen rulles helt ud for at undgå farlig overophedning.
- Hvis apparatets netledning bliver beskadiget, skal den bortskaffes.
- Hvis apparatet åbnes, er der fare for elektrisk stød. Apparatet er først blevet koblet fra el-nettet, när stikket er fjernet fra stikkontakten.
- Det er ikke tilladt at ændre apparatet og forstøversættet.
- Hvis apparatet er blevet tabt, har været udsat for ekstrem fugtighed eller er blevet beskadiget på anden vis, må det ikke længere anvendes. Kontakt kundeservice eller forhandleren, hvis du er i tvivl.
- Inhalatoren må kun anvendes med dertil beregnede forstøvere fra Beurer og med passende forstøversæt fra Beurer. Anvendelse af andre forstøvere eller andre forstøversæt kan forringe behandlingens virkning og muligvis beskadige apparatet.
- Apparatet og forstøversættet skal opbevares uden for børns og dyrs rækkevidde.

Vigtigt
- Strømsvigt, pludselige fejl og andre ugunstige betingelser kan muligvis medføre, at apparatet
ikke længere kan anvendes. Derfor anbefales det at have et reserveapparat eller et medikament (efter aftale med lægen) ved hånden.
- Hvis der kræves adaptere eller forlængere, skal disse opfylde de gældende sikkerhedsforskrifter. Strømefektgrænsen og den på adapteren anførte maksimumeffektgrænse må ikke overskrides.
- Apparatet og netledningen må ikke opbevares i nærheden af varmekilder.
- Apparatet må ikke anvendes i rum, hvori der forinden er blevet anvendt spray. Inden behandlingen skal disse rum udluftes.
- Der må ikke trænge genstande ind i afkølingsåbningerne.
- Brug aldrig apparatet, hvis det udsender unormale lyde.
- Af hygiejnemæssige årsager er det nødvendigt, at forskellige brugere anvender hver sit forstøversæt.
- Træk altid stikket ud af stikkontakten efter brug.
- Opbevar apparatet på et sted beskyttet mod vind og vejr. Apparatet skal opbevares ved de angivne omgivelsesbetingelser.
SIKRING
- Der er en overstrømsbeskyttelse i apparatet. Kun autoriseret og faguddannet personale må udskifte denne del.
Generelle oplysninger

Vigtigt
- Anvend udelukkende apparatet:
- på mennesker,
- til det formål, som det er udviklet til (aerosolinhalation) og på den måde, som er beskrevet i denne betjeningsvejledning.
- Enhver utilsigtet anvendelse kan være farlig!
- I akutte nødsituationer har førstehjælp første-prioritet.
- Anvend ud over medikamentet udelukkende destilleret vand eller en saltvandsopløsning. Andre væsker kan eventuelt forårsage fejl på inhalatoren eller forstøveren.
Før ibrugtagning

Vigtigt
- Alt emballagemateriale skal fjernes, før apparatet tages i brug.
-
Beskyt apparatet mod støv, snavs og fugt, og tildæk aldrig apparatet under brug.
-
Anvend ikke apparatet i meget støvfyldte miljøer.
- Sluk omgående for apparatet, hvis det er defekt, eller der foreligger forstyrrelser.
- Producenten hæfter ikke for skader, der opstår som følge af ukorrekt brug eller brug i strid med formålet.
- Dette apparat er ikke beregnet til erhvervsmæssig eller klinisk brug, men udelukkende til privat anvendelse i hjemmet!
Reparation

Bemærk
- Apparatet må under ingen omstændigheder åbnes eller repareres, da en fejlfri funktion el- lers ikke længere kan garanteres. Overholdes dette ikke, bortfalder garantien.
- Apparatet skal ikke vedligeholdes.
- Henvend dig til vores kundeservice eller en autoriseret forhandler, hvis der er brug for reparation.
5. BESKRIVELSE AF APPARA- TET OG FORST∅VERSÆT
Inhalator
1 Strømkabel
5 Filterkappe med filter
2 Låg
6 Slangetilslutning
3 Tænd-/sluk-knap
7 Holder til forstøver
4 Rum til forstøversæt
15 Børnemaske i silikone
10 Forstøverindsats
16 Næsestykke med komfortindsats
11 Ventil
17 Reservefilter
12 Medikamentbeholder
18 Vinkelstykke
13 Mundstykke
19 Næseskyller
Næseskyller
20 Afdækning
22 Saltvandsbeholder
21 Beholder til opsamling af nasalsekret
23 Afdækningshul
6. IBRUGTAGNING
Opstilling
Tag apparatet ud af emballagen.
Stil det på en jævn flade.
Sørg for, at ventilationshullerne altid er frie. Åbn låget 2 for at få adgang til forstøversættets dele.
- Før første ibrugtagning bør forstøveren og forstøversættet rengøres og desinficeres. Se i denne forbindelse "Rengøring og vedligeholdelse".
- Sæt trykluftslangen 8 på forneden på medikamentbeholderen 12. A 1
- Sæt den anden ende af slangen 8 med en let drejning på slangetilslutningen 6 på inhalatoren. A 2
- Sæt medikamentbeholderen 12 i holderen til forstøveren 7
Nettilslutning
Tilslut kun apparatet til den netspænding, der er angivet på typeskiltet.
- Sæt el-ledningens stik 1 i en passende stik-kontakt.
- Sæt stikket helt ind i stikkontakten for at opnå forbindelse til el-nettet.
i Bemærk
- Sørg for, at der er en stikkontakt i nærheden af opstillingsstedet.
- Læg el-ledningen, så man ikke kan falde over den.
- Inden inhalatoren afbrydes fra lysnettet efter inhalationen, skal apparatet slukkes, hvorefter netstikket kan trækkes ud af stikkontakten.
7. ANVENDELSE
Vigtigt
- Af hygiejnemæssige årsager skal forstøveren 9 og delene til forstøversættet altid rengøres efter hver behandling, og efter dagens sidste behandling skal det desinficeres.
- Delene til forstøversættet må kun anvendes af én person; anvendelse af flere personer frarådes.
- Hvis der i forbindelse med behandlingen skal inhaleres flere forskellige medikamenter efter hinanden, er det vigtigt, at forstøveren 9 skylles igennem under rindende varmt vand efter hver anvendelse. Se i denne forbindelse "Rengøring og vedligeholdelse".
- Følg anvisningerne vedrørende udskiftning af filteret i denne betjeningsvejledning!
- Kontrollér før hver anvendelse af apparatet, at slangen sidder godt fast på inhalatoren 6 og på forstøveren 9.
- Kontrollér før brug, at apparatet fungerer korrekt. Tænd til dette formål for inhalatoren (og den tilsluttede forstøver, men uden medikamenter) i kort tid. Hvis der kommer luft ud af forstøveren 9, så virker apparatet.
7.1 Isætning af forstøverindsatsen
- Adskil forstøveren 9 ved at dreje overdelen mod uret mod medikamentbeholderen 12. Sæt forstøverindsatsen 10 i medikamentbeholderen 12.
- Sørg for at keglen til medikamenttilførsel sidder godt fast på keglen til lufttilførsel inde i forstøveren 9.
7.2 Opfyldning af forstøveren
- Fyld en isotonisk saltvandsopløsning eller medikamentet direkte i medikamentbeholderen 12. Undgå overfyldning! Den maksimalt anbefalede påfyldningsmængde er 8 ml!
- Anvend kun medikamenter efter anvisning af din læge, og bed om at få oplyst den for dig passende inhalationsvarighed og -mængde!
- Hvis den foreskrevne mængde af medikamentet udgør mindre end 2 ml, skal du fylde op med isotonisk saltvandsoplösning, indtil mængden udgør mindst 4 ml. Ved trægt flydende medikamenter er det ligeledes nødvendigt at fortynde. Følg også her din læges anvisninger.
7.3 Lukning af forstøveren
- Luk forstøveren 9 ved at dreje overdelen mod uret mod medikamentbeholderen 12. Vær opmærksom på korrekt forbindelse!
7.4 Isætning af ventil
- Tryk ventilen 11 ind i den dertil beregnede åbning øverst på forstøveren 9.
Bemærk
Brug kun ventilen 11 med mundstykket 13, aldrig med maskerne 14 15 og aldrig med næsestykket 16.
7.5 Tilslutning af forstøversæt til forstøveren
- Slut forstøveren 9 til det pågældende forstøversæt (mundstykke 13, voksenmaske i silikone 14, børnemaske i silikone 15 eller næse-stykke 16).
Bemærk
Inhalation med mundstykket er den mest effektive form for behandling. Brug af maskeinhalation anbefales kun, hvis det ikke er muligt at anvende et mundstykke (f.eks. til børn, som endnu ikke kan inhalere med mundstykket).
Sørg ved maskeinhalation for, at masken sidder godt, og at øjnene er fri.
- Træk forstøveren op og ud af holderen 7 før behandlingen.
- Start inhalatoren med tænd/sluk-knappen 3.
- Hvis der kommer sprøjtetåge ud, fungerer den korrekt.
7.6 Behandling
- Mens du inhalerer, skal du sidde opret og afslappet ved et bord og ikke i en lænestol, for ikke at klemme luftvejene og dermed påvirke behandlingens effektivitet.
- Ånd det forstøvede medikament dybt ind.
Vigtigt
Apparatet er ikke beregnet til vedvarende drift, efter 30 minutters drift skal det være slukket i 30 minutter.
Bemærk
Sørg for at holde forstøveren opret (lodret) under behandlingen. Ellers virker forstøvningen ikke, og der er ikke garanti for korrekt funktion.
Vigtigt
Æteriske helende planteolier, hostesaft, mundskyllemidler, smøremidler eller dråber til dampbade egner sig absolut ikke til inhalation med inhalatorer. Disse tilsætningsstoffer er ofte trægt flydende og kan derfor medføre en vedvarende forringelse af apparatets korrekte funktion samt anvendelsens virkning. I tilfælde af overfølsomhed i bronkiesystemet kan medicin med æteriske olier under visse omstændigheder udløse en akut bronkospasme (en pludselig krampagtig indsnævring af bronkierne med åndenød til følge). Spørg i denne forbindelse din læge eller apoteket til råds!
7.7 Afslutning af inhalationen
Hvis tågen kun udledes uregelmæssigt, eller hvis lyden ændrer sig under inhalationen, kan du afslutte behandlingen.
- Efter behandlingen skal du slukke inhalatoren på tænd/sluk-knappen 3 og trække stikket ud.
- Sæt forstøveren 9 tilbage i holderen 7 efter behandlingen.
7.8 Næseskyller
Du kan rense dine næsehuler med næseskylleren. Til dette formål frembringer næseskylleren en fin stråle til behandling af luftvejssygdomme eller til fugtning af slimhinderne i næsen.
Vi anbefaler, at næseskylleren anvendes i forbindelse med forkølelse, tør næse, støvbelastning, pollenallergi, kronisk bihulebetændelse, eller hvis lægen ordinerer det.
Advarsel
- Brug ikke næseskylleren sammen med andre medikamenter eller æteriske olier.
Vigtigt
- Brug kun næseskylleren med isotoniske saltvandsopløsninger.
- Skift næseskylleren ud efter et år.
Næseskyllerens maksimale volumen er 10 ml. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om den korrekte fortynding af saltvandsopløsningen.
7.9 Anvendelse af næseskyller
For at anvende näseskylleren korrekt, skal du gøre som følger B:
- Drej afdækningen 20 90° mod uret, og træk den opad og af.
-
Træk også opsamlingsbeholderen 21 op og ud af apparatet.
-
Fyld saltvandsbeholderen 22 med en saltvandsopløsning.
- Sæt opsamlingsbeholderen 21 i saltvandsbeholderen 22.
- Sæt afdækningen 20 på saltvandsbeholderen 22. Drej afdækningen 20 med uret, indtil den går i indgreb.
- Sæt trykluftslangen 8 på saltvandsbeholderen 22 nedefra.
- Anbring forsigtigt afdækningen 20 i et af dine næsebor. Træk vejret gennem næsen.
- Tryk på tænd/sluk-knappen 3. For at starte anvendelsen, skal du anbringe en finger over åbningen 23 på saltvandstanken.
Bemærk
Træk under anvendelsen vejret langsomt og regelmæssigt gennem næsen. Vip hovedet let i den modsatte retning af det næsebor, der behandles, således at saltvandsopløsningen kan løbe langt ind i næsen.
- For at afbryde anvendelsen midlertidigt eller for at afslutte den, skal du fjerne fingeren fra åbningen 23 på saltvandsbeholderen 22.
- Du kan afslutte anvendelsen, når din næse føles fri. Anvendelsen skal senest afsluttes, når den maksimale påfyldningsmængde er blevet opbrugt.
7.10 Rengøring
Under normale driftsbetingelser skal luftfilteret udskiftes efter ca. 200 driftstimer eller efter et års anvendelse. Kontrollér luftfilteret regelmæssigt (efter 10-12 forstøvninger). Hvis det er meget tilsmudset eller tilstoppet, skal du udskifte det brugte filter. Hvis filteret er blevet fugtigt, skal det ligeledes udskiftes med et nyt filter.
Vigtigt
- Det brugte filter må ikke rengøres eller genbruges!
- Brug udelukkende originale filtre fra producenten, ellers kan inhalatoren blive beskadiget, og en tilstrækkeligt effektiv behandling kan ikke sikres.
- Luftfilteret må ikke repareres eller vedligeholdes, mens en person er i behandling.
- Brug aldrig apparatet uden filter.
Gør følgende for at udskifte filteret:
⚠️ Vigtigt
- Sluk først apparatet, og træk stikket ud af stikkontakten.
-
Lad apparatet køle af.
-
Træk filterkappen 5 op og af. C
i Bemærk
Hvis filteret bliver siddende i apparatet, når du har trukket filterkappen af, skal du tage filteret ud af apparatet, f.eks. med en pincet eller lignende.
- Sæt filterkappen 5 med det nye filter på igen.
- Kontrollér, at delene sidder godt fast.
9. RENG∅RING OG VEDLIGEHOLDELSE
Overhold følgende hygiejneforskrifter for at undgå sundhedsrisici.
- Forstøver 9 og forstøversæt er beregnet til flergangsbrug. Vær opmærksom på, at der stilles forskellige krav til rengøring og hygiejnisk klargøring for de forskellige anvendelsesområder.
i Bemærk
- Mekanisk rengøring af forstøveren samt af forstøversættet med en børste eller lignende skal undlades, da dette kan medføre uoprettelige skader og betyde, at en målrettet behandling med vellykket resultat ikke længere kan garanteres.
- Spørg din læge for at få oplysninger om yderligere krav for nødvendig hygiejnisk forbere-delse (håndpleje, håndtering af medikamenter eller af inhalationsopløsninger) ved højrisiko-grupper (f.eks. patienter med cystisk fibrose).
- Sørg altid for at tørre de rengjorte og desinficerede dele godt af. Resterende fugtighed kan udgøre en øget risiko for bakterievækst.
Klargøring
- Alle dele af forstøveren 9 samt resten af det anvendte forstøversæt skal rengøres for medikamentrester og snavs straks efter hver behandling.
- Til det formål skal forstøveren 9 adskilles i sine enkeltdele.
- Træk mundstykket 13, masken 14 15 eller næsestykket 16 af forstøveren.
- Skil næsestykket ad, hvis du har brugt det sammen med komfortindsatsen.
- Adskil forstøveren ved at dreje overdelen mod uret mod medikamentbeholderen 12.
- Fjern forstøverinsatsen 10 fra medikamentbeholderen 12.
- Fjern ventilen 11 ved at trække den ud af forstøveren 9.
- Den efterfølgende samling sker i modsat rækkefølge.
Rengøring
⚠ Vigtigt
Før hver rengøring skal apparatet slukkes, stikket trækkes ud og apparatet køle af.
Forstøveren 9 og det anvendte forstøversæt, mundstykket 13, masker 14 15, forstøverindsats 9, næseskyller 19 osv. skal rengøres med varmt, men ikke kogende, vand efter hver brug. Tør delene omhyggeligt af med en blød klud. Saml delene igen, når disse er helt tørre, og læg delene i en tør, tætsluttende beholder, eller desinficér dem.
Sørg for, at alle rester fjernes under rengøringen. Anvend i den forbindelse under ingen omstændigheder substanser, som ved berøring med hud eller slimhinder, ved indtagelse eller inhalation potentielt ville kunne være giftige.
Til rengøring af apparatet anvendes en blød, tør klud og et ikke-slibende rengøringsmiddel.
Anvend ingen skrappe rengøringsmidler, og hold aldrig apparatet under vand.
⚠ Vigtigt
- Sørg for, at der ikke kommer vand ind i apparatet!
- Apparatet og forstøver-sættet må ikke rengøres i opvaskemaskinen!
- Det er ikke tilladt at tage fat om apparatet med fugtige hænder, mens det er tilsluttet, ligesom der ikke må sprøjtes vand på apparatet. Apparatet må kun bruges, när det er helt tört.
- Sprøjt ikke væske ind i ventilationsåbningerne! Indtrængende væsker kan beskadige de elektriske komponenter og andre dele af inhalatoren og medføre funktionsfejl.
Kondensvand, vedligeholdelse af slangen
Der kan samles kondensvand i slangen alt efter de omgivende forhold. Fugten skal altid fjernes for at forebygge bakterievækst og sikre en problemfri behandling. Gå frem på følgende måde:
- Træk slangen 8 af forstøveren 9.
- Lad slangen sidde på inhalatoren 6.
- Lad inhalatoren være tændt, indtil den gennemstrømmende luft har fjernet fugten.
- Udskift slangen, hvis den er kraftigt tilsmudset.
Desinfektion
Følg nedenstående punkter omhyggeligt ved desinfektion af forstøver og forstøversæt. Det anbefales at desinficere enkeltdelene senest efter dagens sidste anvendelse.
- Rengør først forstøveren og forstøversættet som beskrevet under "Rengøring".
- Læg den adskilte forstøver 9, næseskylleren 19, mundstykket 13, silikonemasken 14 15 og det adskilte næsestykke 16 i kogende vand i 5 minutter. Lad ikke delene komme i berøring med grydens varme bund.
- Ved desinfektion nedsænkes trykluftslangen i en 2 % natriumhypochlorit (NaOCl)-oplösning i 15 minutter (dvs: en oplösning med desinfektionsmiddel Amuchina® eller en 2 % natriumhypochloritoplösning, der er fremstillet af apoteket). Skyl derefter alle dele grundigt med vand fra hanen for at fjerne alle rester af desinfektionsoplösningen.
Vigtigt
Luftslangen må ikke koges eller autoklaveres.
- Saml delene igen, når de er helt tørre, og læg delene i en tør, tætsluttende beholder.
Bemærk
Bemærk, at delene efter rengøring skal tørre helt, da risikoen for bakterievækst ellers er forhøjet.
Tørring
- Læg de enkelte dele på et tørt, rent og sugende underlag, og lad dem tørre helt (mindst 4 timer).
Materialets holdbarhed
- Forstøveren og den øvrige del af forstøversættet udsættes ved hyppig anvendelse og hygiejnisk klargøring, som i øvrigt alle andre kunststofdele, for en vis slitage. Dette kan med tiden medføre en ændring af aerosolen og dermed også en forringelse af behandlingens virkning.
Vi anbefaler derfor at udskifte forstøveren og forstøversættet senest efter et år, hvis delene ikke desinficeres mere end 360 gange om året. Ved hyppig desinficering reduceres delenes levetid tilsvarende.
- Ved valg af rengørings- og desinfektionsmidler skal du være opmærksom på følgende: Anvend kun et mildt rengøringsmiddel eller desinfektionsmiddel, og dosér det efter producentens anvisninger.
Opbevaring
- Må ikke opbevares i vådrum (f.eks. et badeværelse) eller transporteres sammen med fugtige genstande.
- Skal opbevares og transporteres beskyttet mod vedvarende direkte solindstråling.
- Delene til forstøversættet kan opbevares sikkert i opbevaringsrummet 4. Opbevar apparatet et tørt sted, og helst i emballagen.
10. FORST∅VERSÆT OG -RESERVEDELE
Delene til forstøversættet og reservedele fås via den pågældende serviceadresse (se serviceadresselisten). Angiv det tilhørende bestillingsnummer.
| Betegnelse Materiale REF | ||
| Forstøversæt = Yearpack indeholder: | 603.76 | |
| Mundstykke | PP/silikone | |
| Næsestykke | PP/silikone | |
| Voksenmaske i silikone | Silikone/PP | |
| Børnemaske i silikone | Silikone/PP | |
| Forstøver | PP/silikone | |
| Trykluftslange | PVC | |
| Filter | PU | |
| Vinkelstykke | PP | |
| Næseskyller PP 601.37 | ||
Bemærk
Ved brug af apparatet uden for specifikationerne kan fejlfri funktion ikke garanteres! Vi forbeholder os ret til tekniske ændringer i forbindelse med forbedring og videreudvikling af produktet. Dette apparat og det tilhørende forstøversæt er i overensstemmelse med den europæiske standard EN 60601-1-2 (Gruppe 1, klasse B, i overensstemmelse med CISPR 11, IEC 61000-3-2, IEC 61000-3-3, IEC 61000-4-2, IEC 61000-4-3, IEC 61000-4-4, IEC 61000-4-5, IEC 61000-4-6, IEC 61000-4-7, IEC 61000-4-8, IEC 61000-4-11) og er underlagt særlige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på elektromagnetisk kompatibilitet.
Vær opmærksom på, at bærbart og mobilt højfrekvent kommunikationsudstyr kan påvirke dette apparat. Nærmere oplysninger kan rekvireres via den angivne kundeserviceadresse.
Oplysninger om elektromagnetisk kompatibilitet
- Apparatet egner sig til brug i alle omgivelser, der er anført i denne betjeningsvejledning, herunder også private boliger.
- I nærheden af elektromagnetisk interferens kan apparatets funktion være nedsat. Dette kan medføre, at apparatet svigter.
- Dette apparat bør ikke anvendes i umiddelbar nærhed af andre apparater eller stablet med andre apparater, da det kan forårsage forstyrrelser i forbindelse med brugen af apparatet. Hvis det er nødvendigt at anvende apparatet under ovenstående forhold, skal dette apparat og de andre apparater overvåges for at sikre, at de fungerer, som de skal.
- Brug af et andet forstøversæt end det, som producenten af dette apparat har fastlagt eller leveret, kan forårsage øget udsendelse af elektrisk interferens eller forringe apparatets elektromagnetiske immunitet, og det kan medføre forstyrrelser af eller fejl i forbindelse med brugen af apparatet.
- Bærbare højfrekvente kommunikationsapparater (inklusive tilbehør såsom antenneledninger eller eksterne antenner) skal overholde en afstand på mindst 30 cm til alle dele af apparatet inklusive alle medfølgende kabler.
- Manglende overholdelse heraf kan forårsage en forringelse af apparatets funktionsegenskaber.
11. SÅDAN L∅SER DU DRIFTSPROBLEMER
| Problemer/spørgsmål | Mulig årsag/afhjælpning |
| Forstøveren frembringer ingen eller kun lidt aerosol. | 1. For meget eller for lidt medika ment i forstøveren. Minimum: 2 ml, maksimum: 8 ml. |
| 2. Kontrollér dysen for tilstopning. Rengør om nødvendigt dysen (f.eks. ved at skylle den grundigt). Tag derefter forstøveren i brug igen. VIGTIGT: De fine huller må kun perforeres forsigtigt fra dysens underside. | |
| 3. Forstøveren holdes ikke lodret. | |
| 4. Der er påfyldt et flydende medikament, som ikke egner sig til forstøvning (f.eks. for tyktflydende). Det flydende medikament bør ordineres af lægen. | |
| Den frembragte mængde er for lille. | Knækket slange, tilstoppet filter, for meget inhalationsopløsning. |
| Hvilke medikamenter kan man inhalere? | Spørg lægen. Principielt er det muligt at inhale-re alle medikamenter, som egner sig og er tilladte til inhalation med et apparat. |
| Der forbliver inhalations-opløsning tilbage i forstøveren. | Dette er teknisk betinget og normalt. Afslut inhalationen, hvis forstøverens lyd ændrer sig markant. |
| Hvad skal man være opmærksom på hos børn? | Hos børn bør masken dække mund og næse for at garante-re en effektiv inhalation. Ved sovende personer giver forstøv-ning ikke mening, da der her ikke kommer en tilstrækkelig stor mængde af medikamentet ned i lungerne. Bemærk: Inhalation bør kun ske under opsyn og med hjælp fra en voksen person, og barnet må ikke efterlades alene. |
| Problemer/spørgsmål | Mulig årsag/afhjælpning |
| Hvorfor skal forstøveren udskiftes regelmæssigt? | Det er der to grunde til:1. For at sikre et behandlings mæssigt virkningsfuldt partikelspektrum må dysehullerne ikke overskride en bestemt diameter. Som følge af den mekaniske og termiske belastning udsættes kunststoffet for en vis slitage. Forstøverindsat-sen 10 er utrolig følsom. Aero-solens dråbesammensætning kan således også ændre sig, hvilket påvirker behandlingens effektivitet direkte.2. Desuden anbefales en regel mæssig udskiftning af forstø-veren af hygiejniske grunde. |
| Har hver person brug for sin egen forstøver? | Fra et hygiejnisk synspunkt er dette absolut nødvendigt. |
12. BORTSKAFFELSE
Af hensyn til miljøet må apparatet ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet.
Apparatet skal bortskaffes i henhold til Rådets direktiv vedrørende elektronisk affald – WEEE (Waste Electrical and Electronic Equipment).

Hvis du har spørgsmål, bedes du henvende dig til den relevante kommunale myndighed.
13. TEKNISKE DATA
Model IH 28 Pro
Type IH 28
Mål
(B x H x D) 210 x 210 x 94 mm
Vægt 1,65 kg
| Driftsmæssige forhold | Temperatur: +10 °C til +40 °CRelativ luftfugtighed:15 % til 93 %Omgivende tryk:700 til 1060 hPa |
| Opbevarings-og transport-betingelser | Temperatur: -25 °C til +70 °CRelativ luftfugtighed:10 % til 95 %Omgivende tryk:700 til 1060 hPa |
| Aerosolvær-dier iht. EN27427:2019 baseret på ventilations-mønstre for voksne med natriumfluorid (NaF): | 1) Aerosolmængde: 0,11 ml2) Aerosolydelse: 0,07 ml/min3) Procentdel af doseret fyldnings-volumen pr. min. 3,5 %4) Restvolumen: 1,68 ml5) Partikelstørrelse (MMAD):3,07 μm6) GSD (geometrisk standardafvi-gelse): 2,037) RF (respirabel fraktion < 5 μm):75 %8) Stort partikelområde (>5 μm):25 %9) Mellemstort partikelområde(2 til 5 μm): 47,8 %10) Lille partikelområde (<2 μm):27,2 % |
Serienummeret findes på apparatet eller i batterirummet.
Ret til tekniske ændringer forbeholdes.
Diagram over partikelstørrelser

scatter
| Particle Size (μm) | Cumulative Undersize (%) | | ------------------ | ------------------------ | | 1 | 10 | | 2 | 15 | | 3 | 20 | | 4 | 25 | | 5 | 30 | | 6 | 35 | | 7 | 40 | | 8 | 45 | | 9 | 50 | | 10 | 55 | | 11 | 60 | | 12 | 65 |Målingerne er foretaget med en natriumfluoridop- løsning med en "Next Generation Impactor" (NGI). Derfor er diagrammet muligvis ikke anvendeligt for suspensioner eller meget trægt flydende medika- menter. Yderligere oplysninger herom kan du få hos den pågældende producent af medikamentet.
14. GARANTI / SERVICE
Nærmere oplysninger om garantien og garantibetingelserne findes i det medfølgende garantihæfte.
Oplysninger om indberetning af hændelser
For brugere/patienter i EU og identiske regueringssystemer (forordningen om medicinsk udstyr MDR (EU) 2017/745) gælder følgende: Hvis der opstår en alvorlig hændelse under eller på grund af brugen af produktet, skal du rapportere det til producenten og/eller dennes autoriserede repræsentant og de respektive nationale myndigheder i den medlemsstat, hvor brugeren/patienten befinder sig.

15 Silikonmaske til barn
10 Forstøverinnsats
16 Nesestykke med komforttilbehør
11 Ventil
17 Reservefilter
12 Medikamentbeholder
18 Vinkelstykke
13 Munnstykke
19 Nesedusj
Nesedusj
20 Deksel
22 Saltvannsbeholder
Ved normale bruksbetingelser må luftfilteret skiftes ut cirka hver 200. driftstime eller årlig. Kontroller luftfilteret regelmessig (etter 10-12 forstøvningsprosesser). Dersom det er kraftig tilsmusset eller tilstoppet, må du skifte ut det brukte filteret. Hvis filteret er blitt fuktig må det også skiftes ut med et nytt filter.
! Fa
Fare
Luftslangen skal ikke kokes eller autoklaveres.
Hvis du har spørsmål angående dette, kan du henvende deg til de kommunale myndighetene som har ansvar for avfallshåndtering.

13. TEKNISKE DATA
Modell IH 28 Pro
Type IH 28
Mål
(B x H x D) 210 x 210 x 94 mm
Vekt 1,65 kg









A








