Lugano 570 G - Grill Outdoorchef - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Lugano 570 G Outdoorchef i PDF-format.
| Produkttype | Kugleformet gasgrill |
| Mærke | Outdoorchef |
| Model | Lugano 570 G |
| Brændstof | Propan/butan gas (30/31 mbar) |
| Samlet effekt | 18,50 kW (stor brænder 8,50 kW, lille brænder 1,20 kW, steakhouse brænder 5,60 kW, sideplade 3,20 kW) |
| Gasforbrug | Cirka 1330 g/t (kugle 702 g/t, steakhouse 400 g/t, sideplade 228 g/t) |
| Tænding | Elektrisk tænding med AAA 1,5 V batterier + Safety Light System (SLS) med genopladelige NiMH AA batterier |
| Hovedmaterialer | Emaljeret stålkugle, støbejernsrist, emaljeret porcelænstrakt, XXL skærebræt i plastik |
| Tilberedningsfunktioner | Direkte og indirekte tilberedning via smart EASY FLIP traktsystem, steakhouse brænder til direkte grillning, sidekogeplade |
| Sikkerhedssystem | Obligatorisk tæthedstest før hver brug, Safety Light System (SLS) der indikerer gasåbning, automatisk stop ved problemer |
| Anbefalet vedligeholdelse | Rengøring af tragten ved opvarmning på maksimal effekt i 10 min, derefter børstning med messingbørste; støbejernsrist opvarmet og børstet; specifikt Outdoorchef rengøringsmiddel anbefales |
| Garanti | 3 år mod korrosion for emaljerede dele og stål, 2 år for materiale- og fabrikationsfejl (undtagen sliddele) |
| Reservedele | Fås hos autoriserede forhandlere eller på www.outdoorchef.com |
| Inkluderede tilbehør | XXL Lugano skærebræt, vindbeskyttelse, koge-/stegeplade, støbejernsrist, fedtbeholder |
| Påkrævede batterier | 2 AAA 1,5 V batterier til elektrisk tænding; 4 genopladelige NiMH AA 1,2 V 2400 mAh batterier til SLS |
Ofte stillede spørgsmål - Lugano 570 G Outdoorchef
Brugerspørgsmål om Lugano 570 G Outdoorchef
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Grill i PDF-format gratis! Find din vejledning Lugano 570 G - Outdoorchef og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Lugano 570 G af mærket Outdoorchef.
BRUGSANVISNING Lugano 570 G Outdoorchef
Læs denne vejledning omhyggeligt igennem, før du tager din OUTDOORCHEF gaskuglegrill i brug.

BRUGSANVISNING
112
Læs de enkle instruktioner, før du begynder at anvende din OUTDOORCHEF gasgrill - ellers finder du måske aldrig ud af, hvor dygtig du er til at grille.

BRUGSANVISNING
130
Læs denne brugsanvisning grundigt, før du tager gaskuglegrillen OUTDOORCHEF i brug.

KAYTTOOHJE
148
VIGTIGT: Læs denne vejledning omhyggeligt igennem, før du tager din OUTDOORCHEF gasgrill i brug.
Artikelnummeret og navnet på din gaskuglegrill står på dit Welcome Card, der ligger i dokumentmappen.
Du skal bruge serienummeret og artikelnummeret, hvis du har spørgsmål, hvis du skal bestille reservedele, eller hvis du vil gøre garantikrav gældende. Opbevar brugsanvisningen på et sikkert sted. Den indeholder vigtige oplysninger om sikkerhed, drift og vedligeholdelse.
VIGTIGT FOR DIN SIKKERHED
Enhver, som betjener grillen, skal kende antændingsprocessen og overholde den. Børn må ikke betjene grillen.
Montageanvisningerne fra opbygningsvejledningen skal nøje overholdes. En uforsvarlig montage kan være farlig.
Anbring aldrig antændelige væsker eller materialer i nærheden af grillen. Opstil aldrig grillen eller gasflasken/-flaskerne i lukkede rum uden ventilation.
Læs denne brugsanvisning omhyggeligt igennem, før du tager din gaskuglegrill i brug. Grillen må kun bruges udendørs, og der skal være en sikkerhedsafstand på mindst 1,5 m til brændbare genstande.
GASFLASKER
Der må kun sættes gasflasker med en maks. netto vægt på 11 kg (uden flaske) på bundpladen. Sæt flasken på den anviste plads (ill. 2A).

Vær opmærksom på, at der ikke er utætte forskruninger. Gennemfør inden brug og efter hvert gasflaskeskift en KONTROL AF TÆTHED. Gasflasker må ikke udsættes for en temperatur på mere end 50 °C og må aldrig opbevares i et lukket rum eller kælderværelse. - Læs og overhold sikkerhedsforskrifterne på gasflaskerne.
BEMÆRK: Kontroller, om pressostaten og gasflasken er godkendt i dit land. Anvend kun gasflasker, der overholder den korrekte standard. På grund af forskellige tætningssystemer er det ikke muligt at opnå en tæt skrueforbindelse, hvis pressostat- og gasflaskesystemerne ikke passer sammen. Denne utæthed kan medføre, at den udstrømmende gas pludselig kan antænde, hvis den kommer i forbindelse med gnister eller åben ild. Vi anbefaler af sikkerheds- og garantiårsager altid at kontrollere gasgrillerne inden køb og om nødvendigt at tilpasse/få tilpasset pressostat og gasslange til det pågældende land.
SIKKERHEDSANVISNINGER
Denne brugsanvisning skal opbevares af ejeren og altid være let tilgængelig.
Tænd grillen iht. kapitlet SÅDAN TÆNDER DU GRILLEN.
"Kun til udendørs brug." - "Læs venligst denne brugsanvisning, før du tager produktet i brug." "BEMÆRK: Tilgængelige steder kan være meget varme. Sørg for, at grillen er uden for børns rækkevidde." - "Når grillen er i brug, må den ikke stå i nærheden af brændbart materiale." "Flyt ikke grillen, mens den er i brug." " Luk gastilførslen på gasflasken efter endt brug. - Brug aldrig grillen under et halvtag. Griller, som er udstyret med styrerulle, må ikke skubbes over ujævne flader og kanter! - Brug beskyttelseshandsker, når du rører ved varme komponenter. Når du er færdig med at grille, skal gasreguleringsknappen altid sættes på, og der skal lukkes for gastilførslen på gasflasken. - Når gasflasken skiftes, skal gasreguleringsknappen stå på, og gastilførslen på gasflasken skal være lukket. VIGTIGT: Der må ikke være antændelseskilder i nærheden. Når en ny gasflaske er blevet tilsluttet, kontrolleres samlingen i henhold til vejledningen KONTROL AF TÆTHED. Hvis der er mistanke om utætheder, sæt gasreguleringsknappen på og luk for gastilførslen på gasflasken. Få kontrolleret de gasførende dele hos en gasfagmand. Hvis gasslangen er beskadiget, eller hvis der er tegn på slitage, skal den straks udskiftes. Slangen skal være fri for knæk og uden revner. Husk at lukke for gasreguleringsknappen og gastilførslen, før du fjerner slangen. - Udskift slangen og gastrykregulatoren efter en brugstid på 3 år fra købsdatoen. Vær opmærksom på, at gastrykregulatoren og slangen opfylder de gældende EN-normer. Den anbefalede længde på gasslangen er 90 cm og må ikke overskride 150 cm. - Bloker aldrig det store runde luftindugningshul ved karrets bund eller luftsliderne i låget. Ventilationsåbninger i gasflaskerummet må under ingen omstændigheder være lukket eller dækket. "Der må ikke foretages ændringer ved produktet". Hvis der er mistanke om fejl, henvend dig til en fagmand. Grillen leveres med passende gasslange og gastrykregulator. Gasslangen skal altid holdes på afstand af grillens varme ydersider. Slangen må ikke snos. Ved grillmodeller med slangeføring skal slangen altid sættes fast i denne føring. - Slange og regulator opfylder de nationale bestemmelser og EN-normerne. Hvis der ikke opnås fuld styrke, og der er mistanke om, at gastilførslen er tilstoppet, bør du henvende dig til en gasfagmand. - Brug kun grillen på et fast og sikkert underlag. Stil aldrig grillen på et trægulv eller andre brændbare flader, når den er i brug. Hold grillen på sikker afstand af brændbare materialer. Opbevar ikke grillen i nærheden af let antændelige væsker eller materialer. Hvis grillen skal overvintre i et rum, skal gasflasken altid fjernes. Den bør altid opbevares udendørs på et godt ventileret sted, som børn ikke har adgang til. - Sæt altid grillen et sted, hvor der er læ, inden du tager den i brug. Når grillen ikke bruges, bør den, efter at den er kølet helt af, beskyttes med et betræk. Betræk kan købes hos din grillforhandler. For at undgå fugtighed fra støv skal betrækket fjernes, når det har regnet. Lad aldrig grillen stå uden opsyn, mens den er i brug. Grillen er varm i nogen tid efter at den er slukket. Vær opmærksom på, at du ikke bliver skoldet, og at du ikke lægger ting på grillen. Brandfare.
SÆRLIGE SIKKERHEDSANVISNINGER FOR PRODUKTER MED ELTILSLUTNING
- Brug kun grillen, når netledningen, stikkontakten og selve grillen ikke viser tegn på beskadigelse. Kontroller dette inden hver brug.
- Tilslut kun grillen til en jordet stikkontakt.
- Træk stikket ud efter hver grillning eller hvis der opstår fejl. BEMÆRK: Træk i stikket og ikke i netledningen.
- Beskyt netledningen mod varme genstande. Rør ikke ved netstikket med våde hænder.
- Brug ikke grillen, når det regner eller sner, da den indeholder elektriske komponenter. Hvis det er nødvendigt, brug kun jordede forlængerledninger med mindst 10A (230V) strømstyrke (ledningsdiameter mindst 1,5 mm) og vær opmærksom på, at man ikke kan snuble over ledningen, og at grillen ikke kan væltes.
- Brug en muligst kort forlængerledning, og sæt aldrig 2 eller flere forlængerledninger sammen.
- Læg ikke netledningen hen over befærdede arealer.
KONTROL AF TÆTHED
ADVARSEL: Under tæthedskontrollen må der ikke være antændelseskilder i nærheden. Dette gælder også rygning. Kontroller aldrig tætheden med en brændende tændstik eller en åben flamme, og foretag altid kontrollen udendørs.
- Gasreguleringsknappen skal stå på position O.
- Åbn for gastilførslen på regulatoren og påfør med en pensel en sæbeopløsning af 50% flydende sæbe og 50% vand på alle gasførende dele (forbindelsen på gasflasken/gastrykregulatoren/gasslangen/gasindgangen/forbindelsen på ventilen). Du kan også bruge en spray til lækagesøgning. (se ill. 2A og 2B)
- Hvis der dannes bobler i sæbeopløsningen, er det tegn på utætheder. VIGTIGT: Grillen må først bruges, når alle utætheder er udbedret. Luk for gastilførslen på gasflasken.
- Hvis det er muligt, kan du udbedre utæthederne ved at efterspænde samlingerne, ellers udskift de defekte dele.
- Gentag Irin 1 og 2.
- Hvis utæthederne ikke kan repareres, kontakt din gasforhandler.
BEMÆRK: Udfør en KONTROL AF TÆTHED, hver gang gasflasken er blevet tilsluttet eller udskiftet, og når grillsæsonen starter.
LUGANO 570G SPECIFIK GENVISNING
III.2A III.2B

FORKLARING AF SYMBOLERNE PÅ BETJENINGSKONSOL
Varmetrin og tænding
O: Off position : Lav effekt Middel effekt Høj effekt Tænding Tænder
BRÆNDER-SYSTEMER
KUGLE
Den store ringbrænder kommer op på trin den højeste effekt og på den laveste effekt. Denne er beregnet til anvendelse i temperaturområdet middel og høj.
Den lille ringbrænder er beregnet til madlavning ved lave temperaturer og kan kun reguleres i begrænset omfang. Forskellen mellem og er ikke synlig (flammebillede). Den lille ringbrænder når op på en temperatur på ca. 100 til 120°C
STEAKHOUSE BURNER
Brænder-system ved den ekstra grillflade på LUGANO 570 G
Brænderen kommer op på trin den højeste effekt og på den laveste effekt. Denne er beregnet til anvendelse i temperaturområdet middel og høj.
EKSTRA KOGEPLADE
Brænder-system ved den ekstra kogeplade på LUGANO 570 G

Brænderen kommer op på den højeste effekt og på den laveste effekt. Denne er beregnet til anvendelse i temperaturområdet middel og høj.
INDEN FØRSTE BRUG
- Vask alle dele, som kommer i berøring med fødevarer.
- Kontroller alle gasførende dele som beskrevet i kapitlet KONTROL AF TÆTHED. Gennemfør også denne kontrol, hvis din LUGANO 570 G blev leveret monteret fra forhandleren.
- Lad grillen brænde i ca. 20-25 minutter på trin
SÅDAN TÆNDER DU
KUGLE
- Kontroller, at alle forbindelser mellem gasslange, gastrykregulator og gasflaske er monteret korrekt og er tætte (Følg vejledningen i kapitlet KONTROL AF TÆTHED).
- Tænd hovedafbryderen på elektroboksen (ON = hovedafbryderens røde kontrollampe lyser).
- Åbn grillåget. BEMÆRK: Tænd aldrig grillen, mens låget er lukket.
- Åbn gastilførslen på gasflasken.
- Tryk på gasreguleringsknappen på den store ringbrænder, og drej den mod uret hen på trin 6. Tryk på tændingsknappen og hold den nede, til gnisten springer over, og gassen brænder.
Eller tryk på gasreguleringsknappen på den lille ringbrænder (venstre hoved), og drej den mod uret hen på trin. Tryk på tændingsknappen og hold den nede, til gnisten springer over, og gassen brænder.

- Hvis gassen ikke brænder inden for 3 sekunder, stilles gasreguleringsnappen på Vent i 2 minutter, til den uforbrændte gas er fordampet. Gentag herefter punkt 5.
- Hvis det ikke lykkes at tænde grillen i tre forsøg, skal årsagerne findes (som beskrevet i kapitlet AFHJÆLPNING AF FEJL).
STEAKHOUSE BURNER
- Kontroller, at alle forbindelser mellem gasslange, gastrykregulator og gasflaske er monteret korrekt og er tætte (følg vejledningen i kapitlet KONTROL AF TÆTHED).
- Tænd hovedafbryderen på elektroboksen (ON = hovedafbryderens røde kontrollampe lyser).
- Fjern plastafdækningen fra den ekstra grillflade, der også kan bruges som skærebræt (i det følgende kaldet XXL-skærebrættet Lugano). ADVARSEL: Tænd aldrig grillen, hvis den stadig til dækkes af XXL-skærebrættet Lugano.
- Åbn gastilførslen på gasflasken.
- Tryk på gasreguleringsnappen på Steakhouse Burner, og drej den mod uret hen på trin. Tryk på tændingsknappen og hold den nede, til gnisten springer over, og gassen brænder.

- Hvis gassen ikke brænder inden for 3 sekunder, stilles gasreguleringsnappen på Vent i 2 minutter, til den uforbrændte gas er fordampet. Gentag herefter punkt 5.
- Hvis det ikke lykkes at tænde Steakhouse Burner i tre forsøg, skal årsagerne findes (som beskrevet i kapitlet AFHJÆLPNING AF FEJL).
- Læg først XXL-skærebrættet Lugano (afdækning) over, når den ekstra grillflade er helt kølet ned.
EKSTRA KOGEPLADE
- Kontroller, at alle forbindelser mellem gasslange, gastrykregulator og gasflaske er monteret korrekt og er tætte (følg vejledningen i kapitlet KONTROL AF TÆTHED).
- Tænd hovedafbryderen på elektroboksen (ON = hovedafbryderens røde kontrollampe lyser).
- Fjern plastafdækningen fra den ekstra grillflade, der også kan bruges som skærebræt (i det følgende kaldet XXL-skærebrættet Lugano). ADVARSEL: Tænd aldrig grillen, hvis den stadig til dækkes af XXL-skærebrættet Lugano.
- Åbn gastilførslen på gasflasken.
- Tryk på gasreguleringsknappen på den ekstra kogeplade, og drej den mod uret hen på trin. Tryk på tændingsknappen og hold den nede, til gnisten springer over, og gassen brænder.

- Hvis gassen ikke brænder inden for 3 sekunder, stilles gasreguleringsknappen på Vent. Vent 2 minutter, til den uforbrændte gas er fordampet. Gentag herefter punkt 5.
- Hvis det ikke lykkes at tænde den ekstra kogeplade i tre forsøg, skal årsagerne findes (som beskrevet i kapitlet AFHJÆLPNING AF FEJL).
- Læg først XXL-skærebrættet Lugano (afdækning) over, når den ekstra grillflade er helt kølet ned.
ELEKTRISK TÆNDING



4 NiMH genopladelige batterier (type AA, 1.2 V/2400 mAh) til Safely Light System (SLS) (1) 2 batterier (type AAA, 1.5 V) til den elektriske tænding (2) 1 hovedafbryder for at afbryde strømforsyningen til de enkelte komponenter og forhindre afladning af de genopladelige batterier 1 ladestation (3): Ladestationen kan med den medfølgende netledning tilsluttes stikkontakten fra udtaget på bagsiden. Når den medfølgende netledning tilsluttes, oplades de 4 indbyggede genopladelige batterier automatisk, når hovedafbryderen er tændt. Under opladningen lyser ladestationens diode vedvarende orange (opladningstid op til 12 timer).
ADVARSEL: De medfølgende genopladelige batterier til din LUGANO 570 G grill kan oplades på grund af den indbyggede ladestation i elektroboksen. De må IKKE erstattes af traditionelle, ikke-genopladelige batterier. Hvis du alligevel isætter ikke-genopladelige batterier og samtidig tilslutter grillen med netledningen til strømforsyningen, vil apparatet alligevel forsøge at oplade de ikke-opladelige batterier. Det kan medføre alvorlige skader og brand.
SAFETY LIGHT SYSTEM (SLS)
SAFETY LIGHT SYSTEM (SLS) i din LUGANO 570 G grill aktiveres, når gasreguleringsknappen fra position O drejes mod uret til - og gastilførslen åbnes.
Lysringen omkring gasreguleringsknappen og lysdioden i centrum af position viser dig også på afstand, om gastilførslen ved en eller flere brændere er aktiveret.
SLS' energiforsyning sikres gennem de 4 medfølgende genopladelige batterier. Hvis batteriniveauet kommer ned på ca. 20%, begynder SLS at blinke og viser, at SLS-visningen snart slukker, hvis ikke batterierne genoplades.
Gasreguleringen virker også ved tomme batterier.
LUGANO 570 G er forsynet med en indbygget oplader (se kapitel ELEKTROBOKS OG ELEKTRISK TÆNDINGSBOKS).
Der er en lyssensor i betjeningskonsollen. Den måler omgivelsernes lysintensitet og tilpasser SLS' lysstyrke til omgivelserne. BEMÆRK: For at få fulde funktion, skal glasset over sensoren være rent og må ikke tildækkes.

GENIALT TRAGTSYSTEM
OUTDOORCHEF gaskuglegrillsystemet kan meget mere end en almindelig gasgrill.
Ved at dreje på tragten ændres varmetilførslen hurtigt fra indirekte til direkte. Således kan kuglen perfekt tilpasses til tilberedningen af den pågældende mad.
Både ved indirekte og ved direkte grilling med gaskuglen er brænderne optimalt beskyttet af tragtene. Det forhindrer fedtflammer, fordi fedtet ikke kan dryppe på brænderne. Desuden forhindres også skadelig røgudvikling – der er perfekt for sundhed og velsmagende grillnydelse.
En anden stor fordel i forhold til andre gasgriller er, at grillens indre forbliver rent. Fedtet drypper kun på tragten og ledes ind i en drypbakke under kuglen.
Tragten af porcelænsemalje og drypbakken er let at rengøre efterfølgende – således er grillen ren igen i en håndevending og klar til næste brug.
Tip: Til rengøring af tragten anbefaler vi, at du opvarmer grillen på højeste trin i 10 minutter (indirekte tragtposition). Derefter kan du let børste tragten ren med en messingbørste. Vi anbefaler, at du bruger OUTDOORCHEF tragbørste.
Flere oplysninger om vores tilbehør: WWW.OUTDOORCHEF.COM
INDIREKTE VARME
Ved indirekte grilling, stegning og bagning cirkulerer varmen jævnt omkring grillmaden og omdanner grillen til et enestående recirkulations-grillsystem.
Den perfekte varmecirkulation i kuglen sikrer ensartet tilberedt grillmad. Velegnet for eksempel til tilberedning af store stykker kød som stege, mørbrad eller hele kyllinger. Kødet forbliver dejlig saftigt.
Indirekte grilling er også velegnet til at dampe grøntsager eller bage brød, pizza m.m.
DIREKTE VARME
Ved direkte grilling og stegning ledes varmen direkte opad, og den er derfor egnet til brug sammen med OUTDOORCHEF tilbehør som f.eks. AROMAPANDE, BARBECUE-WOK eller GRILLPLADE – overalt, hvor der er brug for høj varme nedefra.
Information: Da Steakhouse Burner er LUGANO 570 G's ekstra grillflade, der er perfekt til direkte grilling, anbefaler vi, at du fortrinsvis bruger tragten i den viste position sammen med det passende tilbehør. Til direkte grilling af korttidsstegt kød anbefaler vi brugen af Steakhouse Burner.
BRUGSANVISNING TIL GASKUGLEGRILLEN
- Sæt EASY FLIP-tragten i den ønskede position.
ADVARSEL: Brug varmebestandige handsker, før du ændrer på tragten, mens grillen er tændt.
BEMÆRK: Ved direkte grilling og stegning på trin skal låget være åbent. Kun på trin du også ved direkte grilling
arbejde med sænket låg.
- Vælg om nødvendigt det pågældende tilbehør.
- Lad grillen brænde i ca. 10-15 minutter på trin med lukket låg.
- Læg grillmaden på grillristen, og regulér temperaturen trinløst efter behov mellem
- Sæt altid gasreguleringsnappen på, når du er færdig med at grille. Luk for gastilførslen på gasflasken. Flaskehanen skal lukkes, selv om flasken er tom.
- ADVARSEL: Det opsamlede varme fedt i fedtbakken kan forårsage forbrændinger. Fedtet skal være helt afkølet, inden du fjerner fedtbakken. Fedtbakken må kun tages ud med det medfølgende håndtag (se ill. 3).
- Lad grillen afkøle helt, inden du efter endt grilling skubber, flytter eller rengør den.
BRUGSANVISNING TIL STEAKHOUSE BURNER (EKSTRA GRILLFLADE)
- XXL-skærebrættet Lugano, der også bruges som afdækning, skal altid fjernes, inden grillen tages i drift. Den kan tage skade af varmen.
- Sæt den medfølgende vind- og stænkbeskyttelse på grillfladen. Den sikrer, at grillfladen ikke taber varme, hvis det blæser, og den beskytter grillen mod fedtstænk.

- Læg grillmaden på grillristen, og regulér temperaturen trinløst efter behov mellem

- Sæt altid gasreguleringsknappen på 0, når du er færdig med at grille. Luk for gastilførslen på gasflasken. Flaskehanen skal lukkes, selvom flasken er tom.
- ADVARSEL: Det opsamlede varme fedt i fedtbakken kan forårsage forbrændinger. Fedtet skal være helt afkølet, inden du fjerner det fra fedtbakken.
Fedtbakken må kun tages ud med det medfølgende håndtag (se ill. 3)!
- Lad grillen køle helt af, inden du efter endt grilling skubber, flytter eller rengør den.
BRUGSANVISNING TIL DEN EKSTRA KOGEPLADE
- XXL-skærebrættet Lugano, der også tjener som afdækning, skal altid fjernes, inden grillen tages i drift. Den kan tage skade af varmen.
- Inden du tager den ekstra kogeplade i brug, monteres det medfølgende koge-/pandeopsats.
- Vælg det ønskede tilbehør eller panden, og sæt det på koge-/pandeopsatsen. Hvis du vil bruge wok, anvendes de medfølgende klemmer.
- Reguler temperaturen trinløst efter behov mellem
- Efter kort opvarmning af tilbehøret eller panden tilføjes maden, og den tilberedes.
- Sæt altid gasreguleringsknappen på 0, når du er færdig med at grille. Luk for gastilførslen på gasflasken. Flaskehanen skal lukkes, selvom flasken er tom.
- ADVARSEL: Det opsamlede varme fedt i fedtbakken kan forårsage forbrændinger. Fedtet skal være helt afkølet, inden du fjerner det fra fedtbakken. Fedtbakken må kun tages ud med det medfølgende håndtag (se ill. 3).
- Lad grillen køle helt af, inden du efter endt grilling skubber, flytter eller rengør den.

III.3
GRILLRISTE AF STØBEJERN
BRUG
Rens grillristene af støbejern med vand, inden du bruger dem første gang. Når ristene er i brug på grillen, rør kun ved dem med grillhandsker. Sæt ikke støbejernsristene på brændbare eller varmefølsomme overflader, mens de er varme.
Det er lettere at løfte støbejerns-grillristene, hvis du bruger Grid Lifter.
RENGØRING
Lad grillristene af støbejern brænde på grillen ved fuld effekt i ca. 10 minutter - Brug en børste med messingbørster (ingen stålbørster). Risten og børsten skal derefter afkøle helt - Ved genstridigt snavs: Brug OUTDOORCHEF GRILLRENS til grundig rengøring. Gnid risten let i olie efter rengøringen.
KOGE-/PANDEOPSATS
BRUG
Når koge-/pandeopsatsen er i brug på grillen, rør kun ved den med grillhandsker. Sæt ikke koge-/pandeopsatsen på brændbare eller varmefølsomme overflader, mens den er varm.
RENGØRING
Koge-/pandeopsatsen kan let rengøres i opvaskemaskinen. Ved genstridigt snavs kan du bruge OUTDOORCHEF GRILLRENS.
ADVARSEL:
XXL-skærebrættet Lugano, der også bruges som afdækning, må aldrig lægges på den varme rist (Steakhouse Burner) eller på den varme koge-/pandeopsats (ekstra kogeplade). Grillristen og koge-/pandeopsatsen skal først være helt afkølet.
XXL-SKÆREBRÆT LUGANO / AFDÆKNING EKSTRA GRILLFLADE
Det medfølgende XXL-skærebræt Lugano er samtidig afdækning til Steakhouse Burner.
BRUG SOM SKÆREBRÆT

Som navnet antyder, er XXL-skærebrættet Lugano stort! Der er plads til selv meget store stykker kød på dette flot forarbejdede kunststofskærebræt. Den store safrille sikrer desuden, at kødsaften opsamles.
Efter brug kan XXL-skærebrættet Lugano anvendes som praktisk afdækning af Steakhouse Burner; den beskytter grillfladen mod støv og andre ydre påvirkninger. Den nubrede del hjælper med at holde brættet i position på den ekstra grillflade. Brættet sættes på den ekstra grillflade, så den nubrede del ligger i sprækken mellem afdækningsplade og grillområde.
ADVARSEL: Grillfladen skal altid afkøles helt, og den medfølgende vindbeskyttelse skal fjernes, inden Steakhouse Burner dækkes af.
OPBEVARINGSRUM I DIN LUGANO 570 G



LUGANO 570 G har et stort opbevaringsrum med stopsystem. Den store skuffe i venstre side er forsynet med et udtrækkeligt system til pladsbesparende vertikal opbevaring af den ekstra medfølgende grillrist og af andet OUTDOORCHEF tilbehør som f.eks. pizzastenen.
Information: Pizzastenen er ikke omfattet af leveringen og kan købes separat.
Flere oplysninger om vores tilbehør: WWW.OUTDOORCHEF.COM
TIPS OG TRICKS
GRILLNING MED GASKUGLEN
Med indirekte varme
Større stykker kød (f.eks. mørbrad, entrecote, kød til koteletter, hele kyllinger): Takket være det intelligente træksystem behøver du ikke længere at vende større kødstykker under grillningen. Gasbrænderens varme stiger op ad grillkuglens indersider og fordeles på ensartet vis i hele kuglen. Læg grillmaden på den forvarmede grillrist, og luk låget. Der skal være lidt afstand mellem de enkelte kødstykker. Når låget lukkes, brunes grillmaden jævnt på alle sider, og saften bliver i kødet.
For ikke at overlade noget til tilfældighederne, når du griller store stykker kød, anbefaler vi, at du bruger en af vores temperaturmålere, f.eks. OUTDOORCHEF GOURMET CHECK DUAL BT - kernetemperatur-måleapparatet, der sikrer perfekte resultater. Let at styre med den officielle OUTDOORCHEF app.
Med indirekte varme er det også muligt at bage. Overrask familie og venner, f.eks. med en hjemmelavet pizza fra vores OUTDOORCHEF pizzasten, der passer perfekt ind i kuglen. Varm først pizzastenen op i 10 minutter på højeste trin, inden du bager pizzaen. Du belønnes med en lækker og sprød pizza, der er så lækker som på en god pizzarestaurant.
Med det rigtige tilbehør har du endnu mere glæde af din OUTDOORCHEF. Uanset om du griller, steger eller bager, er det kun din fantasi, der sætter grænsen.
Flere oplysninger om vores omfattende tilbehørsortiment og om vores app finder du på: WWW.OUTDOORCHEF.COM
Med direkte varme
Perfekt til brug af OUTDOORCHEF tilbehør, hvor der er brug for kraftig varme nedefra, der videregives til OUTDOORCHEF støbejernspladen eller OUTDOORCHEF Barbecue Wok.
OUTDOORCHEF LUGANO 570 G har en effektiv ekstra grillflade (STEAKHOUSE BURNER). Derfor anbefaler vi, at du ved direkte grilling kun bruger gaskuglen til tilbehør. Til korttidsstegt kød og pølser er STEAKHOUSE BURNER perfekt. Læs mere under det næste punkt "Grilling med Steakhouse Burner".
STEAKHOUSE BURNER er udviklet særligt til direkte klassisk grilling nedefra og er derfor aldeles velegnet til korttidsstegt kød som steaks, grilling af pølser og til kort og meget varm grilling af grøntsager som f.eks. peperoni, zucchini eller auberginer (til tilberedning af antipasti).
De høje temperaturer, der kan opnås med STEAKHOUSE BURNER, gør det muligt at fremtrylle en herlig grillaroma og et perfekt grillmønster på din mad.
TIP TIL EKSTRA NYDELSE: Hvis du kombinerer LUGANO 570 G med STEAKHOUSE BURNER og en gaskugle, kan du nu for første gang nyde godt af alle fordelene ved både direkte, klassisk grilling og indirekte grilling i gaskuglen.
Således kan du først give din mad, f.eks. indre og større stykker kød, en lækker grillaroma og et flot grillmønster, inden du skånsomt griller den færdig i kuglen og ved lavere temperatur.
Også pølser kan du først brune kraftigt ved meget høj temperatur og derefter i ro og mag grille i kuglen - resultatet bliver perfekt.
TILBEREDNING PÅ DEN EKSTRA KOGEPLADE
Den ekstra kogeplade på din LUGANO 570 G supplerer gaskuglens funktion (indirekte grill) og STEAKHOUSE BURNERs funktion (direkte grill) med en ekstra funktion (stegning). Derfor er der nu ingen grænser for de mange muligheder, for LUGANO 570 G erstatter et helt køkken.
Den ekstra kogeplade er velegnet til tilberedning af diverse forretter, f.eks. hvidløgsrejer i olivenolie, af tilbehør som grøntsagspanderetter eller saucer, mens der samtidig grilles. Vi anbefaler som tilbehør OUTDOORCHEF AROMAPANDE, så lykkes enhver ret.
Flere oplysninger om vores omfattende tilbehørsortiment finder du på: WWW.OUTDOORCHEF.COM
EFTER GRILLNINGEN
- Sæt gasreguleringskappen på alle brændere på
- a) Luk for gastilførslen på gasflasken. b) Sluk elektroboksens hovedafbryder.
- Lad grillen afkøle helt og rengør den.
- Fjern vindbeskyttelsen
- Fjern pandeopsatsen
- Dæk grillen til med det passende betræk.
RENGØRING
Der kræves kun meget lidt rengøring mellem hver grillning, da det meste fedt enten fordamper eller ledes ned i drypbakken. Lad grillen brænde i ca. 10 minutter ved fuld effekt, hvis den er meget beskidt. Brug en grillbørste med messingbørster (ikke stålbørster) til at rengøre tragten og risten.
For at foretage en grundig rengøring, brug OUTDOORCHEF GRILLRENS. Du kan ligeledes bruge en nylonsvamp og sæbevand til at fjerne løse rester.
VIGTIGT: Lad grillen tørre fuldstændigt på trin efter enhver grundig rengøring (slukning).
RENGØRING AF DEN EKSTRA GRILLFLADE PÅ LUGANO 570 G
Der kræves kun meget lidt rengøring mellem hver grillning, da det meste fedt enten fordamper eller ledes ned i drypbakken. Brug en grillbørste med messingbørster (ikke stålbørster) til at rengøre grillristen og grillpladen. Til sidst kan du trække drypbakken ud og rengøre den med OUTDOORCHEF GRILLRENS.
VIGTIGT: Hvis du bruger rengøringsmidler, skal grillen bagefter tørre godt igennem. Tørringen accelereres ved at tænde grillen og lade den brænde nogle minutter på højeste trin.
BRUG AF OUTDOORCHEF GRILLRENS
VIGTIG: Grillen må ikke være i brug, når du bruger OUTDOORCHEF GRILLRENS.
Brug beskyttelsesbriller og -handsker. Spray grillen eller tilbehøret grundigt, mens de stadig er varme, og lad det virke i 15-30 minutter. Spray beskidte flader igen, skyl dem grundigt med vand og lad dem tørre.
ADVARSEL: OUTDOORCHEF GRILLRENS må ikke anvendes på pulvercoatede flader.
BRUG AF OUTDOORCHEF GRILLRENS
VIGTIG: Grillen må ikke anvendes.
Brug handsker og briller for at beskytte hænder og øjne. Spray grillen eller tilbehøret, mens delene stadig er varme, og lad skummet virke i
10 minutter, indtil det er forsvundet.
Insekter kan tilstoppe brænderen. Det kan nedsætte ydeevnen eller forårsage flammetilbageslag. For at du kan kontrollere brænderen og rengøre den jævnligt, skal du være opmærksom på følgende:
b) Løft derefter brænderne ud af brændkammeret ved at trække dem op og ud.
- Rengør brænderen med en tynd flaskerenser eller en metaltråd.
- Monter efter endt rengøring de enkelte komponenter i omvendt rækkefølge i brændkammeret og tag dem i drift iht. afsnittet SÅDAN TÆNDER DU HOVEDBRÆNDERNE.
VIGTIG: Hvis du bruger rengøringsmidler, skal grillen bagefter tørre godt igennem. For at fremskynde tørringen kan du tænde grillen og lade den brænde nogle minutter med åbent låg på trin
VEDLIGEHOLDELSE
Regelmæssig vedligeholdelse af grillen sikrer en upåklagelig funktion.
- Kontroller alle gasførende dele mindst to gange om året og efter længere tids opbevaring. Edderkopper og andre insekter kan forårsage forstoppelser, som skal fjernes inden brug. Hvis grillen tit flyttes i ujævnt terræn, skal du fra tid til anden kontrollere, at alle skruer sidder fast. Hvis du ikke skal bruge grillen i en længere periode, bør du inden næste brug gennemføre en KONTROL FOR TÆTHED. Hvis du er i tvivl om noget, kontakt venligst din gasleverandør eller forhandleren.
- Inden længere opbevaring skal alle metaldele olieres for at undgå korrosionsskader.
- Efter længere tids opbevaring og mindst en gang i løbet af grillsæsonen bør du kontrollere gasslangen for revner, knæk og andre beskadigelser. En beskadiget gasslange skal straks udskiftes som beskrevet i kapitlet SIKKERHEDSANVISNINGER. Behandl alle trækomponenter årligt med træolie, det modvirker revner i træet. Beskyt din grill, efter at den er helt afkølet, med et passende betræk fra OUTDOORCHEF. For at undgå fugtighed fra støv, skal betrækket fjernes, når det har regnet. Betræk kan købes hos din grillforhandler.
UDBEDRING AF FEJL
Brænderen tænder ikke:
- Kontroller, om der er åbnet for gasflaskens gastilførsel.
- Forvis dig om, at der er nok gas i flasken.
- Kontroller, om der springer gnister fra elektroden over til brænderen.
BEMÆRK: Denne kontrol må kun ske, når der er lukket for gastilførslen!
Ingen gnist:
Forvis dig om, at batteriet er indsat korrekt (ved griller med elektrisk tænding). - Afstanden mellem brænder og elektrode må kun være 5-8 mm. - Kontroller, om ledningerne ved den elektroniske tænding og elektroden er isat og sidder fast. - Isæt to nye batterier (type AAA, LR03, 1.5 Volt) i den elektriske tænding.
SAFETY LIGHT SYSTEM (SLS) fungerer ikke:
- Kontroller, om gastilførslen på gasreguleringsknapperne er åbnet (ved lukket gasflaskeventil).
- Sørg for, at de genopladelige batterier til SLS er isat korrekt og at de er opladt. Hvis de genopladelige batterier er tomme, kan du isætte medfølgende netkabel for at aktivere opladningen.
Hvis du ikke kan tage grillen i brug efter at have fulgt de ovenstående anvisninger, bedes du kontakte din forhandler.
FORBRUGERGARANTI
1. Garanti og forhold til købers øvrige rettigheder.
Med købet af dette OUTDOORCHEF-produkt hos en autoriseret forhandler får du som privat slutkunde ("forbruger") en producentgaranti fra Outdoorchef AG ("OC").
Producentgarantien sikrer dine garantikrav over for garantiyderen i henhold til denne aftale. Garantikravene gælder ud over dine øvrige kontraktlige eller lovmæssige rettigheder. Disse øvrige rettigheder udelukkes eller begrænses ikke af denne garanti. Du kan derfor ligeledes gøre dine øvrige kontraktlige eller lovmæssige krav gældende over for den forpligtede part. Således berøres eksempelvis krav i henhold til loven om produktansvar ikke af denne garanti.
Som køber vil det desuden navnlig fortsat være muligt at gøre kontraktlige mangelsbeføjelser gældende over for sælgeren. Således kan eksempelvis en eventuel ophævelse af købskontrakten kun gøres gældende over for sælgeren, og ikke som et led i denne garanti over for OC.
2. Parterne og garantiforudsætninger
OC er garantiyder. Enhver slutkunde, der har købt et nyt produkt hos en autoriseret forhandler til private formål, er garantiberettiget. Købet skal dokumenteres ved fremvisning af kvitteringen. Der er tale om køb til private formål, hvis produktet er købt af en naturlig person til formål, der i overvejende grad ikke kan tilordnes personens erhvervsmæssige aktivitet.
Hvis der opstår et garantikrav, skal du inden for to måneder gøre det gældende over for garantiyderen. Ellers er det ikke muligt at gøre garantikrav gældende. For åbenlyse mangler starter denne udelukkelsesfrist ved købet af produktet. OC anbefaler, at du efter købet straks kontrollerer produktet for mangler.
3. Omfang
Garantien gælder fra købsdatoen og ydes i følgende tilfælde, såfremt der ikke foreligger en udelukkelsesgrund i henhold til afsnit 4:
- 3 år på den emaljerede kugle (underdel og låg) mod gennemrustning.
- 3 år på den emaljerede grillrist mod gennemrustning eller gennembrænding.
- 3 år ved alle dele i rustfrit stål mod rust eller smeltning.
- Fejl i emaljen inden første ibrugtagning, 2 år for alle øvrige fabrikations-/materialefejl.
Følgende, der er uden betydning for funktionen og med rimelighed må kunne accepteres af dig som kunde, gælder ikke som mangler: Ujævnheder, farveafvigelser på emaljen samt mindre fejl (f.eks. produktionsrelaterede støttepunkter på nederste låg eller ophængningsdele).
Ved et garantikrav udskifter og erstatter OC efter eget valg de beskadigede eller mangelfulde dele eller hele produktet. For så vidt det med rimelighed må kunne accepteres af dig som kunde, kan produktet også udskiftes til en sammenlignelig og nyere model, f.eks. en efterfølgende model. For så vidt at produktets funktion ikke forringes af en mangel, og det med rimelighed må kunne accepteres af dig som kunde, kan du i stedet for en reparation også tilbydes en rimelig økonomisk erstatning.
I garantiens afviklingsperiode (kontrol og eventuel udskiftning) kan der over for OC ikke gøres krav på et erstatningsprodukt eller nogen form for erstatning. En udførelse af ydelser iht. garantibestemmelserne medfører ikke, at garantiperioden forlænges, eller at en ny garantiperiode træder i kraft. Udskiftede dele tilhører OC. Kun hvis et defekt produkt byttes til et nyt, påbegyndes en ny garantiperiode.
Der kan inden for rammerne af denne garanti ikke gøres yderligere krav gældende mod garantiyderen. Dine krav på grundlag af øvrige retsgrundlag udelukkes eller indskrænkes dog ikke herved (se også afsnit 1).
4. Udelukkelse
I følgende tilfælde ydes der ikke garanti:
Almindelig slitage ved formålsbestemt brug, især på almindelige sliddele som tragt, flammetag, brænder, termometer, tænding og batteri, elektrode, tændingskabel, gasslange, gastrykregulator, varmelegeme, reflektor, alu-beskyttelsesfolie, grill- eller kulrist og -skal, antændingsrist samt fedtbakke. Skader på emaljen ved brugte produkter, såfremt fejlen ikke bevisligt allerede var til stede inden første ibrugtagning. - Fejl og/eller skader, der skyldes ukyndig eller ikke formålsbestemt brug, navnlig på grund af tilsidesættelse af brugsanvisningen, sikkerhedsanvisningerne eller drifts-/vedligeholdelsesanvisningerne (f.eks. indendørs brug af OUTDOOR-produkter, skader pga. mangelfuld montage, ukyndig rengøring af den emaljerede overflade på tragten eller grillristen, manglende gennemførelse af en tæthedstest, såfremt anbefalet i brugsanvisningen, brug af skadelige kemikalier, ikke formålsbestemt brug osv.). - Fejl og/eller skader, der skyldes indgreb eller reparationer ved personer, der ikke er autoriseret af OC. - Fejl og/eller skader pga. ødelæggende vejrforhold (f.eks. hagl eller lynnedlag). - Fejl og/eller skader, der skyldes chikanøs, forsætlig eller uagtsom beskadigelse, der ikke er forårsaget af OC. - Fejl og/eller skader, der er opstået under transporten til køberen, for så vidt at transporten ikke er foranlediget af garantiyderen. - Fejl og/eller skader, som skyldes force majeure. - Fejl og/eller skader, der skyldes slitage ved professionel brug i erhvervsmæssigt øjemed (f.eks. brug på hoteller eller inden for gastronomi).
5. Afvikling af garantien
I garantitilfælde bedes du så hurtigt som muligt henvende dig hos os eller hos en af vores autoriserede forhandlere (en forhandlerliste finder du på www.outdoorchef.com) og ud over din adresse, så vidt det er muligt, give oplysning om produkt/produktdel, købskvittering, serienummer og artikelnummer (begge dele finder du på datamærkaten på dit produkt, se første afsnit i brugsanvisningen). Du er desuden velkommen til at beskrive manglen vha. et foto. Aflever produktet til forhandleren eller hos os (bring-in-garanti), så vi kan kontrollere garantisagen. Hvis din garanti er berettiget, erstatter vi de nødvendige og påkrævede transport- og forsendelsesomkostninger, i modsat fald returnerer vi produktet for din regning.
Det registrerede varemærke OUTDOORCHEF repræsenteres af følgende virksomhed:
Outdoorchef AG | Eggbuhlstrasse 28 | Postboks | 8050 Zürich-Schweiz | www.outdoorchef.com
TEKNISKE INFORMATIONER
KUGLE
CE 0063
Gas Propan/butan 30/31
Effekt
- Lille brænder 1.20 kW
- Stor brænder 8.50 kW
Gasforbrug 702 g/h
Dyse (28-30/37 mbar)
Dyse lille brænder 0,55 mm/markering: BF Dyse stor brænder 1,47 mm/markering:BT
Dyser (50 mbar)
- Dyse lille brænder 0.48 mm/markering: AF
- Dyse stor brænder 1,27 mm/markering: AT
STEAKHOUSE BRÆNDER
CE 0063BT3928
Gas Propan/butan 30/31
Styrke 5.60 kW
Gasforbrug 400 g/h
Dyse (28-30/37 mbar) 1.16 mm / Mærkning: BP
Dyse (50 mbar) 1.02 mm / Mærkning: BL
BRÆNDER TIL EKSTRA KOGEPLADE
CE 0063
Gas Propan/butan 30/31
Styrke 3.20 kW
Gasforbrug 228 g/h
Dyse (28-30/37 mbar) 1.02 mm / Mærkning: BL
Dyse (50 mbar) 0.88 mm / Mærkning: AH
Kategorier
Termometerets visning kan afvige med +/- 10%.
Hjemmeside
Flere oplysninger, tips og tricks, opskrifter og yderligere informationer om OUTDOORCHEF produkterne finder du på OUTDOORCHEF.COM
BEMÆRK
VIGTIGT: Læs disse instruktioner omhyggeligt, før du bruger din gasgrill for første gang.
Anvisninger for temperaturvisning
Følg instruktionerne i monteringsvejledningen. Ikke-forskriftsmæssig montering kan få farlige følger.
Placer ikke letantændelige væsker/materialer eller reservegasflasker i nærheden af grillen. Placer ikke grillen eller gasflasken(e) i lukkede rum uden ventilation.
LUGANO 570 G har et stort opbevaringsrum med Stop-system. I den store skuffe til venstre er der også en udtagelig enhed, hvor du kan opbevare både den medfølgende ekstra grillrist og andet OUTDOORCHEF-tilbehør, som f.eks. pizzastenen, vertikalt.
Info: Pizzastenen medfølger ikke og skal bestilles separat.
FORSIGTIG: Denne kontrol må kun udføres med lukket gastilførsel.
Ingen gnist:
Hvis du har prøvet de ovennævnte tiltag, og grillen stadig ikke fungerer, skal du kontakte forhandleren.
FORBRUGERGARANTI
Garantien gælder fra købsdatoen og gives i følgende tilfælde, medmindre der foreligger et undtagelsestilfælde i henhold til punkt 4: