DOLMAR ES2141TLC - Sav

ES2141TLC - Sav DOLMAR - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis ES2141TLC DOLMAR i PDF-format.

📄 128 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice DOLMAR ES2141TLC - page 91
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om ES2141TLC DOLMAR

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Sav i PDF-format gratis! Find din vejledning ES2141TLC - DOLMAR og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. ES2141TLC af mærket DOLMAR.

BRUGSANVISNING ES2141TLC DOLMAR

DK El-kædesav Brugsanvisning

DANSK (Originalvejledning)
Forklaring til generel oversigt

1. Kædebremse aktiveret18. Sværdhylster33. Samleled
2. Kædebremse løsnet19. Ledningskrog34. Lås
3. Bageste håndtag20. Justeringsskrue til oliepumpen (på undersiden)35. Lås op
4. Afbryderkontakt36. Fældningsområde
5. Forreste håndtag21. Kædehjul37. Fældningsretning
6. Forreste håndbeskytter22. Hul38. Farezone
7. Sværd23. Krog39. Flugtrute
8. Savkæde24. Split40. Skærlængde
9. Håndtag25. Justeringsskrue41. Afstand mellem skærekant og dybdemåler
10. Justeringsskrue/drejeknap til justering26. Drejeknap til justering42. Minimum 3 mm
11. Kædehjulsdæksel27. Løsn43. Sidepladevinkel
12. Bagerste håndbeskytter28. Stram44. Olietransportrille
13. Barkstøtte29. Kædejusteringsskrue45. Oliepåfyldningshul
14. Oliestandsmåler30. Maskinens ledning46. Slidgrænse
15. Oliedæksel31. Forlængerledning47. Kulholderdæksel
16. Sikringsknap32. Hanstik og hunstik (udformningen kan muligvis variere fra land til land)48. Skruetrækker
17. Kædefanger

SPECIFIKATIONER

ModelES-154ES-154 TLCES-164ES-164 TLCES-174ES-174 TLCES-184ES-184 TLC
ES-2131ES-2131 TLCES-2136ES-2136 TLCES-2141ES-2141 TLCES-2146ES-2146 TLC
Maks. kædehastighed 14,5 m/s (870 m/min.)
StandardsværdSværdlængde300 mm 350 mm 400 mm 450 mm
Skærelængde260 mm 320 mm 355 mm 415 mm
Sværdtype Kædehjulssværd
Standard savkædeType 492 (91PX)
Tandafstand 3/8"
Antal drivled 46525662
Anbefalet sværdlængde300 - 450 mm
Længde i alt (uden sværd)505 mm
Nettovægt*14,7 kg
*25,4 - 5,7 kg
Forlængerledning (tilbehør)DIN 57282/H07RN-F L = 30 m maks., 3 x 1,5 mm ^2
  • På grund af vores løbende forsknings- og udviklingsprogram kan specifikationerne heri ændres uden forudgående varsel.
  • Specifikationerne kan variere fra land til land.
    *1 Vægt uden savkæde, sværd, sværdbeskytter og olie.
    *2 Den letteste og tungeste kombination af vægt i henhold til EPTA-proceduren 01/2014. Vægten kan variere afhængigt af tilbehøret.

Symbol

END218-8

Følgende viser de symboler, der muligvis anvendes til udstyret. Sørg for, at du forstår deres betydning før brugen.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 1

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 2

..... Læs brugsanvisningen, og følg advarslerne og sikkerhedsinstruktionerne.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 3

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 4

Forsigtig: Vær ekstra forsigtig og opmærksom!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 5

Forsigtig: Tag med det samme stikket ud af stikkontakten, hvis ledningen er beskadiget!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 6

Forsigtig: Tilbageslag!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 7

...... Beskyt mod regn og fugt!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 8

Bær arbejdshandsker!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 9

Tag stikket ud af stikkontakten!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 10

Førstehjælp

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 11

Maks. tilladte længde af snit

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 12

Brug altid begge hænder, när du betjener kædesaven.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 13

Pas på tilbageslag af kædesaven og undgå kontakt med sværdets spids.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 14

Kædens rotationsretning

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 15

Kædeolie

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 16

Kædebremse løsnet

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 17

Kædebremse aktiveret

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 18

Forbudt!

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 19

Kun for lande inden for EU

Brugt elektrisk og elektronisk udstyr kan have en negativ indvirkning på miljøet og folkesundheden på grund af tilstedeværelsen af farlige komponenter i udstyret.

Bortskaf ikke elektriske og elektroniske apparater sammen med husholdningsaffald!

I overensstemmelse med EF-direktiv om affaldshåndtering af elektrisk og elektronisk udstyr, og i overensstemmelse med national lovgivning, skal brugt elektrisk og elektronisk udstyr opbevares separat og leveres til et separat indsamlingssted til kommunalt affald, der er etableret i henhold til bestemmelserne om miljøbeskyttelse.

Dette er angivet ved symbolet på den krydsede skraldespand, der er placeret på udstyret.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 20

Garanteret lydeffektniveau i henhold til EU-direktivet om maskiner til udendørs brug.

DOLMAR ES2141TLC - Symbol - 21

Lydeffektniveau i henhold til Australiens NSW forordning om støjemission

Tilsigtet brug

ENE085-1

Denne maskine er beregnet til at skære i tømmer og træstammer.

Strømforsyning

ENF002-2

Værktøjet bør kun sluttes til en strømforsyning med den spænding, der er angivet på mærkepladen, og det kan kun benyttes med enkeltfaset vekselstrøm. Det er dobbelt

isoleret og kan derfor også sluttes til stikkontakter uden jordforbindelse.

Almindelige sikkerhedsregler for el-værktøj GEA010

GEA010-2

⚠ ADVARSEL: Læs alle de sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, der følger med denne maskine. Forsømmelse af at overholde alle nedenstående instruktioner kan medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlig personskade.

Ordet "el-værktøj" i advarslerne henviser til det netforsynede (netledning) el-værktøj eller batteriforsynede (akku) el-værktøj.

Sikkerhedsadvarsler for kædesav

GEB037-9

  1. Hold alle dele af kroppen væk fra savkæden, når kædesaven kører. Inden du starter kædesaven, skal du sørge for, at savkæden ikke er i kontakt med noget. Et øjebliks uopmærksomhed under brug af kædesaven kan forårsage, at tøj eller en kropsdel kommer i kontakt med kædesaven.
  2. Hold altid kædesaven med højre hånd på det bagerste håndtag og venstre hånd på det forreste håndtag. Holder du kædesaven med omvendt håndstilling forøges risikoen for personskader og bør derfor aldrig anvendes.
  3. Hold kun i kædesaven på de isolerede grebflader, da savkæden kan komme i berøring med skjulte ledninger eller sin egen ledning. Savkæder, der kommer i berøring med en strømførende ledning, kan gøre eksponerede metaldele på kædesaven strømførende og kan give operatøren et elektrisk stød.
  4. Bær øjenværn. Anvendelse af yderligere beskyttelsesudstyr til hørelse, hoved, hænder, ben og fødder anbefales. Egnet beskyttelsesudstyr vil mindske personskader som følge af flyvende rester eller utilsigtet kontakt med savkæden.
  5. Anvend ikke en kædesav i et træ, på en stige, fra taget eller ustabilt støtte. Anvendelse af en kædesav på denne måde kan medføre alvorlig personskade.
  6. Oprethold altid ordentligt fodfæste, og anvend kun kædesaven, når du står på en fast, sikker og jævn overflade. Glatte eller ustabile overflader kan medføre, at du mister balancen eller kontrollen over kædesaven.
  7. Når du skærer en gren, der er i spænd, skal du være opmærksom på tilbageslag. Når spændingen i træfibrene frigøres, kan grenen i spænd ramme operatøren og/eller slynge kædesaven ud af kontrol.
  8. Vær yderst forsigtig når du saver i buske og unge træer. Det tynde materiale kan sætte sig fast i savkæden og svinge over imod dig, eller trække dig ud af balance.

  9. Bær kædesaven i det forreste håndtag med kædesaven slukket og væk fra kroppen. Når kædesaven transporteres eller opbevares, skal du altid montere sværdbeskytteren. Korrekt håndtering af kædesaven vil reducere sandsynligheden for utilsigtet berøring med den bevægelige savkæde.

  10. Følg instruktionerne for smøring, kædespænding og udskiftning af sværdet og kæden. En ukorrekt spændt eller smurt kæde kan enten knække kæden eller øge risikoen for tilbageslag.
  11. Skær kun i træ. Anvend ikke kædesaven til andre formål end dem, den er beregnet til. For eksempel: Anvend ikke kædesaven til at skære metal, plast, murværk eller andre ikke-træbaserede byggematerialer. Anvendelse af kædesaven til andre anvendelsesformål end de tilsigtede kan resultere i en farlig situation.
  12. Forsøg ikke at fælde et træ, før du har en forståelse for risiciene, og hvordan du undgår dem. Operatøren eller tilskuere kan komme alvorligt til skade under fældning af et træ.
  13. Årsager til tilbageslag og forebyggelse af dette: Tilbageslag kan opstå, när næsen eller spidsen af sværdet kommer i kontakt med en genstand, eller när træet lukker sammen og klemmer savkæden fast i snittet.

I nogle tilfælde kan kontakt med spidsen udløse en pludselig modsatrettet reaktion, der slår sværdet op og bagover mod operatøren.

Hvis savkæden klemmes langs den øverste del af sværdet, kan det skubbe sværdet kraftigt tilbage mod operatøren.

Begge disse reaktioner kan forårsage, at du mister kontrollen over saven og resultere i alvorlige personskader. Afhæng ikke kun af de sikkerhedsforanstaltninger som er indbygget i saven.

Du bør som bruger af kædesaven tage flere forholdsregler for at holde savearbejdet fri for uheld og skader.

Tilbageslag er et resultat af forkert brug af kædesaven og/eller ukorrekte driftsprocedurer eller -betingelser og kan undgås ved at træffe de nødvendige forholdsregler som angivet nedenfor:

  • Hold godt fast, med tommelfingrene og fingrene sluttet rundt om kædesavens håndtag, med begge hænder på saven samt krop og arm i en sådan position, at du kan modstå tilbageslagskræfterne. Tilbageslagskræfterne kan kontrolleres af operatøren, hvis der tages de rigtige forholdsregler. Slip ikke kædesaven. (Fig. 1)
  • Stræk dig ikke for langt ud og sav ikke over skulderhøjde. Dette hjælper til at forebygge utilsigtet kontakt med spidsen og giver bedre kontrol med kædesaven i uventede situationer.
  • Anvend kun de udskiftningssværd og -savkæder, der er angivet af producenten. Forkerte udskiftningssværd og -savkæder kan forårsage brud på kæden og/eller tilbageslag.
  • Følg producentens instruktioner for slibning og vedligeholdelse af savkæden. Mindskes højden på dybdemåleren kan det føre til flere tilbageslag.

YDERLIGERE SIKKERHEDSREGLER

  1. Læs brugsanvisningen for at gøre dig selv bekendt med brugen af kædesaven.
  2. Før du bruger kædesaven første gang, skal du sørge for at være instrueret i brugen. Hvis dette ikke er muligt, skal du øve dig ved at save i rundt tømmer på en savbuk, før du påbegynder arbejdet.
  3. Kædesaven må ikke anvendes af børn eller unge på under 18 år. Unge over 16 år er muligvis undtaget fra denne regel, hvis de er under oplæring under opsyn af en ekspert.
  4. Arbejde med kædesaven kræver et højt koncentrationsniveau. Du må ikke arbejde med saven, hvis du er syg eller utilpas. Udfør alt arbejde roligt og forsigtigt.
  5. Du må ikke arbejde under påvirkning af alkohol, narkotika eller medicin.

Korrekt brug

  1. Kædesaven er udelukkende beregnet til at save i træ. Anvend den ikke til f.eks. at save i plastik eller gasbeton.
  2. Anvend kun kædesaven til formål, der er beskrevet i denne brugsanvisning. Anvend den ikke til f.eks. at klippe hæk eller til lignende formål.
  3. Kædesaven må ikke anvendes til skovarbejde, dvs. til at fælde og beskære stående træer. Kædesavens ledning giver ikke operatøren den mobilitet og sikkerhed, der kræves til denne type arbejde.
  4. Kædesaven er ikke beregnet til kommercielt brug.
  5. Undlad at overbelaste kædesaven.

Personligt sikkerhedsudstyr

  1. Der skal bæres tøj, der sidder tæt uden at begrænse bevægeligheden.
  2. Bær følgende beskyttelsesudstyr under arbejdet:

  3. En afprøvet sikkerhedshjelm for det tilfælde, at der opstår fare pga. nedfaldende grene eller lignende.

  4. En ansigtsmaske eller beskyttelsesbriller.
  5. Passende høreværn (øreklapper, tilpassede eller formbare ørepropper). Oktavbåndsanalyse efter anmodning.
  6. Solide læderarbejdshandsker.
  7. Lange bukser fremstillet af slidstærkt stof.
  8. Beskyttende arbejdsbukser af skæresikkert stof.
  9. Sikkerhedssko eller støvler med skridsikre såler, stålsnuder og skæresikkert stof.
  10. En beskyttelsesmaske, när der udføres arbejde, som udvikler støv (f.eks. savning i tørt træ).

Beskyttelse mod elektrisk stød

DOLMAR ES2141TLC - Beskyttelse mod elektrisk stød - 1

Kædesaven må ikke anvendes under våde vejrforhold eller i fugtige miljøer, da elmotoren ikke er vandtæt.

  1. Sæt kun saven ind i stikkontakter i testede elektriske kredsløb. Kontroller, at spændingen svarer til den, der er angivet på mærkepladen. Sørg for, at der er monteret en 16 A sikring. Hvis saven benyttes udendørs, skal den sluttes til en strømdrevet afledningskortslutningsafbryder med en driftsstrøm på højst 30 mA.

DOLMAR ES2141TLC - Beskyttelse mod elektrisk stød - 2

Tag med det samme stikket ud af stikkontakten, hvis netledningen bliver beskadiget.

Sikre arbejdsmåder

  1. Før du påbegynder arbejdet, skal du sikre dig, at kædesaven er i korrekt funktionsstand, og at dens tilstand overholder sikkerhedsreglerne. Se især efter, at:

  2. Kædebremsen fungerer korrekt.

  3. Stopbremsen fungerer korrekt.
  4. Sværdet og kædehjulsdækslet er monteret korrekt.
  5. Kæden er slebet og strammet i overensstemmelse med reglerne.
  6. Netledningen og stikket ikke er beskadiget.

Se afsnittet "KONTROL".

  1. Sørg især altid for, at den forlængerledning, der benyttes, har det rigtige tværsnit (se under "SPECIFIKATIONER"). Når der anvendes et kabelhjul, skal ledningen rulles helt af hjulet. Hvis saven benyttes udendørs, skal du sikre dig, at den anvendte ledning er beregnet til udendørs brug, og at den er normeret korrekt.

  2. Sørg for at holde ledningen væk fra saveområdet samt placere den sådan, at den ikke sætter sig fast i grene og lignede under savningen.

  3. Anvend ikke kædesaven i nærheden af brændbart støv eller dampe, da motoren udvikler gnister og kan medføre eksplosionsfare.

  4. Arbejd kun på solidt underlag og med et sikkert fodfæste. Vær især opmærksom på forhindringer (f.eks. ledningen) i arbejdsområdet. Vær særligt forsigtig, når fugt, is, sne, nyfældet træ eller bark kan gøre overflader glatte. Stå ikke på stiger eller træer under anvendelse af saven.

  5. Vær især forsigtig, når du arbejder på hældende steder. Rullende stammer og grene kan udgøre en fare.

  6. Skær aldrig over skulderhøjde.

  7. Hold kædesaven med begge hænder, når den tændes og anvendes. Hold det bageste håndtag med højre hånd og det forreste håndtag med venstre hånd. Hold fast omkring håndtagene med tommelfingrene. Sværdet og kæden må ikke berøre genstande, når der tændes for saven. (Fig. 1)

  8. Ryd det sted, der skal saves, for fremmedobjekter som sand, sten, søm, ståltråd osv. Fremmedobjekter kan beskadige sværdet og kæden og kan medføre farligt tilbageslag.

  9. Vær især opmærksom, hvis du saver i nærheden af ståltrådshegn. Sav ikke ind i hegnet, da saven kan slå tilbage.

  10. Sav ikke ned i jorden.

  11. Sav træemner enkeltvis, ikke i bundter eller stabler.

  12. Undlad at bruge saven til at save i tynde grene og rødder, da du kan blive viklet ind i kædesaven. Du risikerer at miste balancen.

  13. Anvend en solid støtte (savbuk) ved savning i savet tømmer.

  14. Anvend ikke kædesaven til at fjerne eller børste træstykker og andre genstande væk.

  15. Vend kædesaven sådan, at ingen del af dig selv befinder sig i forlængelse af savkæden (se figur). (Fig. 2)

  16. Når du bevæger dig omkring mellem savningsarbejder, skal du anvende kædebremsen for at forhindre, at kæden går i gang utilsigtet. Hold kædesaven i det forreste håndtag, når den bæres, og sæt ikke fingeren på kontakten.

  17. Tag stikket ud af stikkontakten, når du holder pauser eller efterlader kædesaven uden opsyn. Læg kædesaven på et sted, hvor den ikke udgør en risiko.

Tilbageslag

  1. Der kan opstå farligt tilbageslag under arbejdet med kædesaven. Tilbageslag opstår, når spidsen af sværdet (især den øverste fjerdedel) kommer i kontakt med træ eller andre faste genstande. Derved slås kædesaven tilbage i retning mod operatøren. (Fig. 3)

  2. Overhold følgende retningslinjer for at undgå tilbageslag:

  3. Start aldrig et snit med spidsen af sværdet.

  4. Anvend aldrig spidsen af sværdet til savning. Vær især opmærksom ved genoptagelse af snit, der allerede er påbegyndt.
  5. Start først snittet, när kæden kører.
  6. Slib altid kæden korrekt. Sørg især for at indstille dybdemåleren til den korrekte højde.
  7. Sav aldrig i flere grene ad gangen.
  8. Sørg for, at sværdet ikke kommer i kontakt med andre grene under afgrening.
  9. Hold afstand til nærliggende stammer ved savning i træstammer. Hold altid øje med sværdspidsen.
  10. Anvend en savbuk.

Sikkerhedsfunktioner

  1. Kontroller altid, at sikkerhedsfunktionerne fungerer korrekt, før du påbegynder arbejdet. Anvend ikke kædesaven, hvis sikkerhedsfunktionerne ikke fungerer korrekt.

- Kædebremse:

Kædesaven har en kædebremse, der stopper savkædens bevægelse på en brøkdel af et sekund. Bremsen aktiveres, når håndbeskytteren skubbes fremad. Savkæden stoppes inden for 0,15 sekund, og strømmen til motoren afbrydes. (Fig. 4)

- Stopbremse:

Kædesaven er udstyret med en stopbremse, der stopper savkæden med det samme, når der trykkes på ON/OFF-kontakten. Dette forhindrer savkæden i at udgøre en fare ved at fortsætte med at køre, når der er slukket for saven.

  • D e forreste og bageste håndbeskyttere beskytter brugeren mod personskade på grund af træstykker, der slynges bagud, eller på grund af en knækket savkæde.
    – Håndtagslåsen forhindrer, at kædesaven tændes ved et uheld.
  • Kædefangeren beskytter brugeren mod personskade i tilfælde af, at kæden hopper af eller knækker.

Når kædesaven ikke er i brug, eller når den transporteres, skal du tage stikket ud af stikkontakten og sætte det sværdhylster, der fulgte med saven, på. Du må aldrig bære eller transportere saven, mens savkæden kører.

  1. Bær kædesaven i det forreste håndtag, så sværdet peger bagud.

  2. Opbevar kædesaven i et sikkert, tørt og aflåst rum og utilgængeligt for børn. Undlad at opbevare kædesaven udendørs.

Vedligeholdelse

  1. Tag stikket ud af stikkontakten, før du udfører nogen justeringer eller vedligeholdelse.
  2. Kontroller regelmæssigt netledningen for, om isoleringen er beskadiget.
  3. Rengør jævnligt kædesaven.
  4. Beskadigelse af plastikdækslet skal repareres med det samme og korrekt.
  5. Undlad at anvende saven, hvis afbryderkontakten ikke fungerer korrekt. Få den repareret korrekt.
  6. Du må under ingen omstændigheder foretage ændringer til kædesaven. Det kan udgøre en risiko for din sikkerhed.
  7. Undlad at udføre anden vedligeholdelse eller reparation end det, der er beskrevet i denne brugsanvisning. Alt andet arbejde skal udføres af et autoriseret servicecenter.
  8. Anvend kun originale reservedele og tilbehør, der er beregnet til din savmodel. Ved brug af andre reservedele forøges risikoen for uheld.
  9. Vi påtager os ikke ansvar for uheld eller skade, hvis der er benyttet ikke-godkendte sværd, savkæder eller andre reservedele eller andet tilbehør.

Førstehjælp

DOLMAR ES2141TLC - Førstehjælp - 1

Arbejd aldrig alene. Arbejd altid inden for kaldeafstand af en anden person.

  1. Hav altid en førstehjælpskasse ved hånden. Erstat med det samme genstande, der benyttes fra den.
  2. Hvis du har brug for at tilkalde hjælp i tilfælde af et uheld, skal du oplyse følgende:
    • Hvor er uheldet sket?
    • Hvad er der sket?
  3. Hvor mange personer er kommet til skade?
    • Hvilke læsioner har de?
    • Hvem rapporterer uheldet?

BEMÆRK:

Personer med dårligt blodomløb, der udsættes for kraftige vibrationer, risikerer beskadigelse af blodkar eller nervesystemet.

Vibrationer kan medføre følgende symptomer i fingre, hænder eller håndled: Leddet "sover" (følelsesløshed), prikken, smerte, stikken, ændring af hudfarven eller af huden.

Søg læge, hvis nogle af disse symptomer opstår!

GEM DISSE INSTRUKTIONER.

DOLMAR ES2141TLC - GEM DISSE INSTRUKTIONER. - 1

ADVARSEL:

LAD IKKE tryghed eller kendskab til produktet (fra gentagen brug) føre til, at du ikke strengt overholder sikkerhedsreglerne for det gældende produkt. MISBRUG eller manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne i denne brugsanvisning kan medføre alvorlig personskade.

DELENES BETEGNELSER

(Møtrikmodel: kædehjulsdækslet strammes vha. møtrikker.)

Model ES-154, ES-164, ES-174, ES-184, ES-2131, ES-2136, ES-2141, ES-2146 (Fig. 5)

(Händtagsmodel: kædehjulsdækslet strammes vha. et håndtag.)

Model ES-154 TLC, ES-164 TLC, ES-174 TLC, ES-184 TLC, ES-2131 TLC, ES-2136 TLC, ES-2141 TLC, ES-2146 TLC (Fig. 6)

(For alle modeller) (Fig. 7)

MONTERING

DOLMAR ES2141TLC - MONTERING - 1

FORSIGTIG:

- Sørg altid for, at maskinen er slukket og taget ud af stikkontakten, før du udfører nogen form for arbejde på maskinen.

Afmontering eller montering af kædehjulsdækslet

Udfør følgende trin for at afmontere kædehjulsdækslet:

(For møtrikmodeller) (Fig. 8)

Løsn møtrikken.

(For håndtagsmodeller) (Fig. 9)

Tryk og åbn håndtaget fuldstændigt, indtil det stopper.

Udfør trinene ovenfor i modsat rækkefølge for at montere kædehjulsdækslet.

Afmontering eller montering af savkæden

DOLMAR ES2141TLC - Afmontering eller montering af savkæden - 1

FORSIGTIG:

- Bær altid handsker, når du monterer eller afmonterer savkæden. Udfør følgende trin for at montere savkæden:

  1. Vær opmærksom på kædens retning. Pilemærket på kæden viser kædens retning. (Fig. 10)

  2. Anbring den ene ende af savkæden på spidsen af sværdet, og den anden ende sættes omkring kædehjulet.

  3. Placer sværdet på kædesaven.

  4. Ret stramningsskyderen ind med hullet i sværdet. (Fig. 11)

  5. Placer kædehjulsdækslet så krogene passer langs hullerne, og splitten passer ind i dens modpart på kædehjulsdækslet. (Fig. 12)

  6. Tilspænd møtrikkerne eller drej håndtaget med uret helt for at fastgøre kædehjulsdækslet, og løsn det derefter en smule for at justere spændingen. (Fig. 13 og 14)

  7. Drej kædejusteringsskruen/drejeknappen for at justere savkædens spænding. (Se kapitlet om "Justering af savkædens spænding" for fremgangsmåde.)

  8. Tilspænd møtrikkerne, eller drej håndtaget med uret for at fastgøre kædehjulsdækslet.

Udfør følgende trin for at afmontere savkæden:

  1. Løsn kædehjulsdækslet.

  2. (For møtrikmodeller) Drej kædejusteringsskruen mod urets retning for at løsne savkædens stramning. (For håndtagsmodeller) Drej drejeknappen til justering mod retningen “-” for at løsne savkædens stramning. (Fig. 15 og 16)

  3. Fjern kædehjulsdækslet.

  4. Tag savkæden og sværdet af kædesaven.

Justering af savkædens stramning

Savkæden kan blive løs, når den har været brugt i mange timer. Kontroller regelmæssigt savkædens stramning før brugen.

  1. Løsn kædehjulsdækslet en smule.
  2. Løft sværdspidsen en smule op.
  3. Drej på justeringsskruen/drejeknappen til justering for at justere savkædens stramning. (Fig. 17 og 18)
  4. Stram savkæden indtil den nederste side af savkæden passer ind i sværdets skinne (se cirkel).

  5. Bliv ved med at holde let i sværdet og stram kædehjulsdækslet, efter du har justeret kædespændingen. Sørg for at savkæden ikke løsner sig på den nederste side.

Sørg for, at savkæden sidder tæt ind mod den nederste side af sværdet.

⚠️ FORSIGTIG:

  • Stram ikke savkæden for meget. Hvis savkæden strammes for meget, kan det medføre, at savkæden knækker, slid på sværdet og beskadigelse af drejeknappen til justering.
  • Hvis kæden sidder for løst, kan den hoppe af sværdet og derved udgøre en risiko for uheld.
  • Udfør proceduren for montering eller afmontering af savkæden på et rent sted fri for savsmuld og lignende.

Tilslutning af forlængerledning

! FORSIGTIG:

  • Sikr dig, at forlængerledningens stik ikke sidder i stikkontakten. (Fig. 19)
    Når du tilslutter forlængerledningen, skal du fastgøre den til kædesavens ledning med ledningskrogen.
    Fastgør ledningskrogen cirka 100 - 200 mm fra forlængerledningens stik. Dette hjælper med til at forhindre utilsigtet ledningsfrakobling.

BETJENING

! FORSIGTIG:

- Hold maskinen fast med højre hånd på bagerste håndtag og venstre hånd på det forreste håndtag, när maskinen anvendes.

Betjening af afbryderkontakt (Fig. 20)

! FORSIGTIG:

  • Sørg altid for, at maskinen er slukket, og stikket er taget ud af stikkontakten, før du kontrollerer afbryderkontaktens funktion.
  • Før maskinen tilsluttes, skal du altid kontrollere, at afbryderkontakten reagerer korrekt og vender tilbage til "OFF"-stillingen, när du slipper den.
    En sikringsknap forhindrer, at afbryderkontakten trykkes ind ved et uheld.

Maskinen startes ved at trykke sikringsknappen ind og trække i afbryderkontakten. Slip afbryderkontakten for at stoppe.

Smøring

FORSIGTIG:

  • Sørg altid for, at maskinen er slukket, og at stikket er taget ud af stikkontakten, før du smører savkæden.
    Smør savkæden og sværdet med biologisk nedbrydelig savkædeolie med en klæbetilsætning. Klæbetilsætningen i savkædeolien forhindrer, at olien slynges for hurtigt af saven. Der må ikke benyttes mineralske olier, da de er skadelige for miljøet. (Fig. 21)

FORSIGTIG:

  • Anvend ikke kædesaven, når tanken er tom. Efterfyld olien i god tid, før tanken er tom.
  • Undgå at få olien på huden eller i øjnene. Kontakt med øjnene medfører irritation. Hvis du får olie i øjnene, skal du med det samme skylle øjet med rindende vand og derefter straks søge læge.
  • Anvend aldrig spildolie. Spildolie indeholder kræftfremkaldende stoffer. Forureningen i spildolie medfører øget slid på oliepumpen, sværdet og kæden. Spildolie er skadeligt for miljøet.

Udfør de følgende trin for at påfylde olie: (Fig. 22)

  1. Rengør området omkring oliedækslet grundigt for at forhindre, at der kommer snavs i oliebeholderen.
  2. Skru oliedækslet af, og påfyld olie til den nederste kant af påfyldningshalsen.
  3. Skru oliedækslet fast på plads.
  4. Tør omhyggeligt spildt kædeolie væk.

BEMAERK:

  • Når kædesaven anvendes for første gang, kan det tage op til to minutter, før kædeolien begynder at smøre savmekanismen. Lad saven køre uden belastning indtil den gør det (se under "KONTROL").
  • Når der påfyldes kædeolie for første gang, eller tanken fyldes op igen, efter at den er blevet helt tom, skal der påfyldes olie op til bundkanten af påfyldningsstudsen. Ellers kan olieforsyningen blive hindret.
  • Brug en savkædeolie, der udelukkende er beregnet til kædesave fra Makita/Dolmar, eller tilsvarende olie, som fås i handelen.
  • Anvend aldrig olie, som indeholder snavs og partikler, eller flygtig olie.
  • Ved beskæring af træer skal der anvendes planteolie. Mineralsk olie kan skade træerne.
  • Kontroller inden skæringen, at det medfølgende olietankdæksel er skruet på plads.

KONTROL

Udfør følgende kontroller, før du påbegynder arbejdet:

Kontrol af kædestramningen

ADVARSEL:

- Tag altid stikket ud af stikkontakten, før du kontrollerer kædens stramning, og bær arbejdshandsker.

(For møtrikmodeller) (Fig. 17)

(For håndtagsmodeller) (Fig. 18)

Sørg for, at savkæden sidder tæt ind mod den nederste side af sværdet (se cirkel).

Kontroller kædens stramning regelmæssigt, da nye kæder strækker sig.

Hvis savkæden strammes for meget, kan det medføre, at savkæden knækker, slid på sværdet og beskadigelse af drejeknappen.

Hvis kæden sidder for løst, kan den hoppe af sværdet og derved udgøre en risiko for uheld.

Hvis kæden sidder for løst: Se i afsnittet "Justering af savkædens stramning", og juster stramningen af savkæden igen.

Kontrol af kontaktens funktion

! FORSIGTIG:

Før maskinen tilsluttes, skal du altid kontrollere, at afbryderkontakten fungerer korrekt og vender tilbage til "OFF"-stillingen, når du slipper den.

En sikringsknap forhindrer, at afbryderkontakten trykkes ind ved et uheld.

Maskinen startes ved at trykke sikringsknappen ind og trække i afbryderkontakten. Slip afbryderkontakten for at stoppe.

Træk ikke hårdt i afbryderkontakten uden at trykke ind på sikringsknappen. Dette kan muligvis ødelægge kontakten.

Kontrol af kædebremsen

BEMÆRK:

- Hvis kædesaven ikke starter, skal du kontrollere, om kædebremsen er sluppet. For at slippe kædebremsen skal du trække håndbeskytteren tilbage indtil du mærker, at den går i indgreb. (Fig. 23 og 24)

Sådan kontrolleres kædebremsen:

  1. Hold kædesaven med begge hænder, når den tændes. Hold det bageste håndtag med højre hånd og det forreste håndtag med venstre hånd. Sørg for, at sværdet og kæden ikke er i berøring med nogen genstande.

  2. Tryk først på sikringsknappen og derefter på afbryderkontakten. Savkæden starter med det samme.

  3. Tryk den forreste håndbeskytter fremad med bagsiden af hånden. Kontroller, at kædesaven straks stopper fuldstændig.

! FORSIGTIG:

- Hvis kædesaven ikke stopper med det samme, skal du under ingen omstændigheder anvende saven. Kontakt et autoriseret DOLMAR-servicecenter.

Kontrol af stopbremsen

Tænd for kædesaven.

Slip afbryderkontakten helt. Kontroller, at kædesaven stopper inden for et sekund.

! FORSIGTIG:

- Hvis kædesaven ikke stopper med det samme, skal du under ingen omstændigheder anvende saven. Kontakt et autoriseret DOLMAR-servicecenter.

Kontrol af kædesmøreren

Før du påbegynder arbejdet, skal du kontrollere oliestanden i beholderen samt oliefremføringen.

Oliestanden kan kontrolleres i oliestandsmåleren, der vises på figuren. (Fig. 25)

Sådan kontrolleres oliefremføringen:

Start kædesaven.

Hold savkæden cirka 15 cm over en træstub eller over jorden, mens saven kører. Ved tilstrækkelig smøring frembringer oliestænket et tyndt oliespor.

Vær opmærksom på vindretningen, og udsæt ikke dig selv for unødige oliestænk.

⚠️ FORSIGTIG:

- Hvis der ikke dannes et oliespor, må saven ikke anvendes. I modsat fald forkortes kædens levetid. Kontroller oliestanden. Rengør oliepåfyldningsrillen og oliepåfyldningshullet i sværdet (se under "VEDLIGEHOLDELSE").

Justering af kædesmøringen (Fig. 26)

Du kan justere oliepumpens tilførselshastighed med justeringsskruen.

ARBEJDE MED KÆDESAVEN

⚠️ FORSIGTIG:

  • Førstegangsbrugeren bør som minimum øve sig på at skære bjælker på en savbuk eller et stativ.
  • Ved savning af forhåndsskåret tømmer, skal der anvendes en sikker støtte (savbuk eller stativ). Støt ikke arbejdsstykket med foden, og lad ikke andre holde eller støtte det.
  • Beskyt runde stykker mod rotation.
  • Hold alle kropsdele væk fra savkæden, när motoren er i gang.
  • Hold fast på kædesaven med begge hænder, när motoren kører.
  • Stræk dig ikke for langt. Sørg hele tiden for sikkert fodfæste og balance.

Savning i træstammer (Fig. 27)

Ved skæring i træstammer placeres barkstøtten på det træ, der skal skæres i, som vist på figuren.

Lad savkæden køre, og sav ned i træet, idet du benytter det bageste håndtag til at løfte saven og det forreste håndtag til at styre den. Brug barkstøtten som omdrejningspunkt.

Fortsæt skæret ved at trykke let på det forreste håndtag og trække saven let tilbage. Flyt barkstøtten længere ned ad tømmeret, og løft det forreste håndtag igen.

Sluk for kædesaven mellem snittene, når du foretager flere snit.

FORSIGTIG:

- Hvis den øverste kant af sværdet bruges til at skære, kan kædesaven blive slynget imod dig, hvis kæden kommer i klemme. Skær derfor med den nederste kant, så saven i givet fald slynges væk fra dig selv. (Fig. 28) Ved savning i træ, der ligger i spænd, skal der først saves på tryksiden (A). Foretag derefter det sidste snit på spændsiden (B). Dette forhindrer, at sværdet kommer i klemme. (Fig. 29)

Afgrening

FORSIGTIG:

- Afgrening må kun udføres af øvede personer. Risikoen for tilbageslag udgør en fare.

Ved afgrening skal kædesaven så vidt muligt understøttes på stammen. Sav ikke med spidsen af sværdet, da dette medfører risiko for tilbageslag.

Vær især opmærksom på grene, der ligger i spænd. Sav ikke grene, der ikke er understøttet, nedefra.

Stå ikke på det fældede træ, mens du afgrener.

Indsnit og savning på langs af træårerne

⚠️ FORSIGTIG:

- Indsnit og savning på langs af årerne må kun udføres af personer med specialtræning. Muligheden for tilbageslag medfører risiko for personskade.

Udfør savning på langs af årerne i så lille en vinkel som muligt. Foretag snittet så forsigtigt som muligt, da barkstøtten ikke kan benyttes. (Fig. 30)

Fældning

⚠️ FORSIGTIG:

- Fældningsarbejde må kun udføres af øvede personer. Dette arbejde er farligt.

Vær opmærksom på den lokale lovgivning, hvis du vil fælde et træ. (Fig. 31)

- Før du påbegynder fældningsarbejde, skal du sikre dig, at:

(1) Kun personer, der har med fældningsarbejdet at gøre, er i nærheden.
(2) Alle involverede personer har en ublokeret flugtvej i et område på cirka 45° til hver side af fældningsaksen. Vær desuden opmærksom på risikoen for at falde over elektriske ledninger.
(3) Basis af træstubben er fri for fremmedlegemer, rødder og grene.
(4) Der ikke er nogen personer eller genstande i en afstand af 2 1/2 gange træets længde i den retning, træet vil falde i.

– Vær opmærksom på følgende for hvert træ:

  • Den retning, det hælder i.
  • Løse eller tørre grene.
  • Træets højde.
  • Naturlige fremspring.
  • Om træet er råddent.

– Vær opmærksom på vindstyrken og -retningen. Undlad at udføre fældningsarbejde, hvis vinden varierer meget.

- Beskæring af rodfremspring: Start med de største fremspring. Udfør det lodrette snit først og derefter det vandrette snit.

– Skær et vinkelsnit: Vinkelsnittet bestemmer, hvilken retning træet falder i, og fører det. Snittet foretages på den side, som træet skal falde til. Skær vinkelsnittet så tæt på jorden som muligt. Skær først det vandrette snit til en dybde af 1/5 – 1/3 af stammens diameter. Gør ikke vinkelsnittet for stort. Skær derefter det skrå snit. (Fig. 32)

- Skær alle korrektioner til vinkelsnittet i hele dets bredde.

- Skær bagsnittet lidt højere end grundsnittet i vinkelsnittet. Bagsnittet skal være helt vandret. Lad cirka 1/10 af stammens diameter mellem bagsnittet og vinkelsnittet være.

Træfibrene i den uskårne del af stammen fungerer som et hængsel. Du må under ingen omstændigheder gennemskære fibrene, da træet ellers vil falde ukontrolleret. Indsæt kiler i bagsnittet i tide. (Fig. 33)

– Der må kun anvendes plastik- eller aluminiumskiler til at holde bagsnittet åbent. Brug af jernkiler er forbudt.
- Stå til siden af det faldende træ. Hold et område bag det faldende træ ryddet i en vinkel på op til 45° til hver side af træets akse (se figuren "fældningsområde"). Vær opmærksom på faldende grene.
- Der bør planlægges, og om nødvendigt ryddes, en flugtvej, inden savningen starter. Flugtvejen bør strække sig bagud og diagonalt i forhold til den forventede faldlinje som vist på figuren. (Fig. 34)

VEDLIGEHOLDELSE

FORSIGTIG:

  • Sørg altid for, at maskinen er slukket, og at stikket er taget ud, før du udfører inspektion eller vedligeholdelse.
  • Bær altid handsker, när du udfører inspektion eller vedligeholdelse.
  • Brug aldrig benzin, benzen, fortynder, alkohol eller lignende. Det kan muligvis medføre misfarvning, deformation eller revner.

Udfør de ovenfor beskrevne vedligeholdelsesopgaver regelmæssigt. Krav i henhold til garantien accepteres kun, hvis opgaverne er udført regelmæssigt og korrekt.

Brugeren må kun udføre de vedligeholdelsesopgaver, der er beskrevet i denne brugsanvisning. Alt andet arbejde skal udføres af et autoriseret DOLMAR-servicecenter.

Rengøring af kædesaven

Rengør saven regelmæssigt med en ren klud.

Håndtagene skal især holdes fri for olie.

Rengøring af plastikdækslet

Inspicer regelmæssigt alle dele af dækslet. Hvis der er nogen beskadigede dele, skal du straks få dem repareret ordentligt af autoriseret DOLMAR-servicecenter.

Slibning af savkæden

FORSIGTIG:

- Tag altid stikket ud af stikkontakten, og bær handsker, når du udfører arbejde på savkæden.

Slib savkæden, när: (Fig. 35)

– Der frembringes melet savsmuld, når der skæres i fugtigt træ.
– Kæden har svært ved at skære i træet, også selvom der trykkes hårdt på saven.
- Skærekanten er tydeligt beskadiget.
- Saven trækker til venstre eller højre i træet. Årsagen til denne virkemåde er, at savkæden er ujævnt slebet, eller at den ene side er beskadiget.

Slib jævnligt savkæden, men fjern kun en lille smule materiale ad gangen.

Ved rutineslibning er to eller tre strøg med en fil som regel tilstrækkeligt. Når savkæden er slebet adskillige gange, skal den slibes på et autoriseret DOLMAR-servicecenter.

Slibningskriterier:

– Al skærlængde skal være ens. Hvis skærene har forskellige længder, kører kæden ikke jævnt, hvilket kan medføre, at kæden knækker.
– Slib ikke kæden, när en mindste skærlængde på 3 mm er nået. Der skal monteres en ny kæde.

  • Tykkelsen af spånerne bestemmes af afstanden mellem dybdemåleren (afrundet spids) og den skærende kant.
    – De bedste saveresultater opnås ved en afstand på mellem skærekanten og dybdemåleren. Kædesavskæde 492 (91PX): 0,65 mm (Fig. 36)

ADVARSEL:

  • Risikoen for tilbageslag forøges, hvis afstanden er for stor.
    – Slibningsvinklen på 30° skal være den samme på alle skær. Forskellige vinkler får kæden til at køre ujævnt og ustabilt, forøger sliddet og medfører, at kæden knækker.
    – Sidepladevinklen på skæret bestemmes af gennemtrængningsdybden af den runde fil. Hvis den angivne fil bruges korrekt, fremkommer den korrekte sidepladevinkel automatisk.
    – Sidepladevinkel for hver savkæde er som følger: Kædesavskæde 492 (91PX): 80° (Fig. 37)

Fil og filføring

  • Brug en særlig rund fil (fås som tilbehør) til savkæder til at slibe kæden. Normale runde file kan ikke anvendes.
    – Diameteren på den runde fil for hver savkæde er som følger: Kædesavskæde 492 (91PX): 4,0 mm

– Filen må kun berøre skæret på det fremadrettede strøg. Løft filen fra skæret på tilbagestrøget.

– Slib det korteste skær først. Derefter bliver længden af dette korteste skær standarden for alle andre skær på savkæden.

– Før filen som vist på figuren. (Fig. 38)

- Filen kan føres lettere, hvis der anvendes en filholder (fås som tilbehør). Filholderen har mærker for den korrekte slibningsvinkel på 30° (juster mærkerne, så de er parallelle med savkæden) og begrænser gennemtrængningsdybden (til 4/5 af filens diameter). (Fig. 39)

– Når kæden er slebet, skal du kontrollere dybdemålerens højde ved hjælp af kædemålerværktøjet (fås som tilbehør). (Fig. 40)

– Fjern alt udstikkende materiale, uanset hvor småt det er, med en særlig flad fil (fås som tilbehør).

– Afrund forsiden af dybdemåleren igen.

Rengøring af sværdet og smøring af returkædehjulet

! FORSIGTIG:

  • Bær altid arbejdshandsker ved udførelse af denne opgave. Grater udgør en risiko for personskade.
    Kontroller jævnligt sværdets køreoverflader for beskadigelse. Rengør det med et passende værktøj, og fjern om nødvendigt grater. (Fig. 41)
    Hvis kædesaven anvendes hyppigt, skal du smøre returkædehjulets leje mindst en gang om ugen. Før der tilføres nyt fedtstof, skal du omhyggeligt rengøre 2 mm-hullet øverst på sværdet og derefter presse en lille mængde flerfunktionsfedtstof (fås som tilbehør) ned i hullet.

Rengøring af oliestyret (Fig. 42)

– Rengør oliepåfyldningsrillen og oliepåfyldningshullet i sværdet.

Nye savkæder

Skift mellem brugen af to eller tre savkæder, så savkæden, kædehjulet og køreoverfladerne på sværdet slides jævnt. Vend sværdet, når du skifter kæden, så sværdrillen slides jævnt.

⚠️ FORSIGTIG:

  • Brug kun kæder og sværd, der er beregnet til denne savmodel (se under "SPECIFIKATIONER").
    Før du monterer en ny savkæde, skal du kontrollere kædehjulets tilstand. (Fig. 43)

FORSIGTIG:

  • Et slidt kædehjul beskadiger en ny savkæde. Udskift i dette tilfælde kædehjulet.
    Monter altid en ny låsering, när kædehjulet udskiftes.

Vedligeholdelse af kædebremsen og stopbremsen

Bremsesystemerne er yderst vigtige sikkerhedsfunktioner. Som alle kædesavens andre komponenter er de udsat for en vis grad af slid. De skal efterses regelmæssigt af et autoriseret DOLMAR-servicecenter. Dette er for din egen sikkerheds skyld.

Udskiftning af kulbørsterne

Tag regelmæssigt kulbørsterne af, og efterse dem. Udskift dem, når de er nedslidt til slidgrænsen. Hold kulbørsterne rene og frie til at glide i holderne. Begge kulbørster skal udskiftes samtidig. Brug altid identiske kulbørster.

(Fig. 44)

Brug en skruetrækker til at fjerne kulholderdækslerne. Tag de udslidte kulbørster ud, monter de nye, og fastgør kulholderdækslerne.

Efter udskiftning af børsterne skal du slutte værktøjet til stikkontakten og slide børsterne til ved at lade maskinen køre uden belastning i cirka 10 minutter. (Fig. 45)

Opbevaring af maskinen

Biologisk nedbrydelig savkædeolie kan kun opbevares i et begrænset tidsrum. To år efter fremstillingen begynder biologiske olier at blive klæbende, og de beskadiger oliepumpen og komponenterne i smøringssystemet.

- Før kædesaven gemmes i et længere tidsrum, skal du tømme oliebeholderen og fylde den med en lille mængde maskinolie (SAE 30).

– Lad kædesaven køre et kort stykke tid for at rense alle rester af den biologiske olie ud af beholderen, smøringssystemet og savmekanismen.

BEMÆRK:

- Når kædesaven lægges til side, lækker der i et stykke tid små mængder kædeolie fra den. Dette er normalt og er ikke tegn på fejl.

Opbevar kædesaven på et passende underlag.

Før kædesaven tages i brug igen, skal du fylde den op med frisk BIOTOP-savkædeolie.

For at holde produktet SIKKERT og PÅLIDELIGT skal reparationer samt al anden vedligeholdelse eller justering udføres af autoriserede DOLMAR-servicecentre, og der skal altid benyttes DOLMAR-reservedele.

FEJLFINDING

Foretag først selv eftersyn, inden du beder om reparation. Hvis du finder et problem, der ikke er forklaret i brugsanvisningen, skal du ikke forsøge at skille maskinen ad. Henvend dig i stedet et autoriseret Dolmar-servicecenter.

Fejlfunktionsstatus Mulig årsag Afhjælpning
Kædesaven starter ikke.Ingen strømforsyning.Tilslut den til strømforsyningen.Kontroller strømforsyningen.
Defekt kabel.Stop straks brugen af maskinen og henvend dig til dit lokale autoriserede servicecenter.
Funktionsfejl på maskinen.Stop straks brugen af maskinen og henvend dig til dit lokale autoriserede servicecenter.
Kæden kører ikke. Kædebremsen er aktiveret. Løsn kædebremsen.
Manglende ydeevne. Kulbørste er slidt ned.Henvend dig til dit lokale autoriserede servicecenter angående reparation.
Ingen olie på kæden.Olietank er tom. Fyld olietanken.
Olietransportrille er beskidt. Røns rillen.
Oliepumpens justeringsskrue er justeret forkert.Juster oliepumpens tilførselshastighed.
Kæden stopper ikke, selvom kædebremsen er aktiveret.Bremsebånd er slidt ned.Stop straks brugen af maskinen og henvend dig til dit lokale autoriserede servicecenter.
Maskinen vibrerer unormalt.Løsn sværdet eller savkæden.Juster stramningen af sværdet og savkæden.
Funktionsfejl på maskinen.Stop straks brugen af maskinen og henvend dig til dit lokale autoriserede servicecenter.

014314

EKSTRAUDSTYR

⚠️ FORSIGTIG:

- Dette tilbehør eller ekstraudstyr anbefales til brug med det Dolmar-værktøj, som er beskrevet i denne brugsanvisning. Brug af andet tilbehør eller ekstraudstyr kan forårsage personskade. Brug kun tilbehør eller ekstraudstyr til det formål, det er beregnet til.

Henvend dig til dit lokale Dolmar-servicecenter, hvis du har brug for hjælp eller yderligere oplysninger vedrørende tilbehøret.

- Savkæde

- Sværdhylster

• S v æ r d

- Savkædeolie

BEMÆRK:

Det typiske A-vægtede støjniveau bestemt i overensstemmelse med EN62841-4-1:

Lydtryksniveau ( L_pA ): 89 dB (A) Lydeffektniveau ( L_WA ): 100 dB (A) Usikkerhed (K): 3 dB (A)

ENG907-1

- De(n) angivne støjemissionsværdi(er) er målt i overensstemmelse med en standardtestmetode og kan anvendes til at sammenligne en maskine med en anden.

- De(n) angivne støjemissionsværdi(er) kan også anvendes i en præliminær eksponeringsvurdering.

ADVARSEL:

- Bær høreværn.

  • Støjemissionen under den faktiske anvendelse af maskinen kan være forskellig fra de(n) angivne værdi(er), afhængigt af den måde hvorpå maskinen anvendes, især den type arbejdsemne der behandles.
  • Sørg for at identificere de sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af operatøren, som er baseret på en vurdering af eksponering under de faktiske brugsforhold (med hensyntagen til alle dele i brugscyklussen, f.eks. de gange, hvor maskinen er slukket, og når den kører i tomgang i tilgift til afbrydertiden).

Vibration

Den samlede vibrationsværdi (treaksiel vektorsum) bestemt i overensstemmelse med EN62841-4-1:

Arbejdstilstand: savning i træ Vibrationsemission (a _h ): 6,7 m/s ^2 Usikkerhed (K): 1,5 m/s ^2

ENG901-2

  • De(n) angivne totalværdi(er) for vibration er målt i overensstemmelse med en standardtestmetode og kan anvendes til at sammenligne en maskine med en anden.
  • De(n) angivne totalværdi(er) for vibration kan også anvendes i en præliminær eksponeringsvurdering.

DOLMAR ES2141TLC - Vibration - 1

ADVARSEL:

  • Vibrationsemissionen under den faktiske anvendelse af maskinen kan være forskellig fra de(n) angivne værdi(er), afhængigt af den måde hvorpå maskinen anvendes, især den type arbejdsemne der behandles.
  • Sørg for at identificere de sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af operatøren, som er baseret på en vurdering af eksponering under de faktiske brugsforhold (med hensyntagen til alle dele i brugscyklussen, f.eks. de gange, hvor maskinen er slukket, og når den kører i tomgang i tilgift til afbrydertiden).

Kun for europæiske lande

EF-overensstemmelseserklæringen er inkluderet som appendiks A til denne betjeningsvejledning.

Indholdsfortegnelse Klik på en titel for at få adgang til den
Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : DOLMAR

Model : ES2141TLC

Kategori : Sav