HF8005 - Vægt PHILIPS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis HF8005 PHILIPS i PDF-format.
| Produkttype | Digital vægt |
| Model | HF8005 |
| Mærke | Philips |
| Mål (B x D x H) | 30 x 30 x 2 cm |
| Vægt | 1,5 kg |
| Strømkilde | 2 x AAA-batterier (medfølger) |
| Maksimal kapacitet | 180 kg / 396 lbs |
| Graduering | 100 g / 0,2 lbs |
| Displaytype | LCD-skærm |
| Plattformsmateriale | Hærdet glas |
| Farve | Hvid med sølv accenter |
| Automatisk slukning | Ja, efter 10 sekunders inaktivitet |
| Overbelastningsindikator | Ja |
| Lav batteriindikator | Ja |
| Enhedsskift | kg / lb / st |
| Skridsikre fødder | Ja |
| Rengøring | Tør af med en fugtig klud; må ikke nedsænkes |
| Garanti | 2 år |
| Medfølgende tilbehør | Batterier, brugervejledning |
Ofte stillede spørgsmål - HF8005 PHILIPS
Brugerspørgsmål om HF8005 PHILIPS
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Vægt i PDF-format gratis! Find din vejledning HF8005 - PHILIPS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. HF8005 af mærket PHILIPS.
BRUGSANVISNING HF8005 PHILIPS
Læs denne brugsvejledning omhyggeligt igennem, inden apparatet tages i brug, og gem den til eventuelt senere brug.
Fare
- Sørg for, at både apparatet og dine hænder er tørre, når batterierne isættes.
- Anvend altid apparatet på et stabilt, plant og vandret underlag.
- Stå ikke på vægten med våde fødder, da du risikerer at glide.
Advarsel
- Apparatet må aldrig kommes ned i vand eller skylles under vandhanen.
- Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske og mentale evner, nedsat følesans eller manglende erfaring og viden, medmindre de er blevet vejledt eller instrueret i apparatets anvendelse af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Apparatet bør holdes uden for børns rækkevidde for at sikre, at de ikke kan komme til at lege med det.
Forsigtig
- Lad der aldrig ligge noget på apparatet, när det ikke anvendes.
- Dette apparat er kun beregnet til almindelig hjemmebrug.
- Påbegynd aldrig en slanke- eller motionskur uden at rådføre dig med en læge eller helseekspert.
Elektromagnetiske felter (EMF)
Dette Philips-apparat overholder alle standarder for elektromagnetiske felter (EMF). Ved korrekt anvendelse i overensstemmelse med instruktionerne i denne brugsvejleding, er apparatet sikkert at anvende, ifølge den videnskabelige viden, der er tilgængelig i dag.
A Display
1 Indikator for lavt batteriniveau
2 Måleenhed
3 Glad/neutral smiley
4 OK symbol
5 Brugernummer
6 Skraldespandssymbol
7 Reel vægt
8 Overordnet vægtmål/dagligt vægtmål
B USER-knap
C SET-knap
D "op" og "ned" taster (▼/ ▲)
Klargøring
Isætning af batterier
Apparatet fungerer på fire LR6 AA 1,5-volt batterier (medfølger). Det anbefales at bruge Philips PowerLife-batterier pga. deres lange levetid og af hensyn til miljøet.
1 Fjern dækslet til batterirummet (fig. 2).
2 Sæt batterierne i, og sæt derefter dækslet til batterirummet på igen (fig. 3). Sørg for, at batteriernes poler (+ og -) vender den rigtige vej.
3 Stil dig på vægten for at lade apparatet udføre en automatisk kalibrering. Den aflæsning, der vises i displayet under kalibreringen, er irrelevant.
Udskiftning af batterierne
1 Udskift batterierne, når indikatoren for lavt batteriniveau ses i displayet (fig. 4).
2 Stil dig på vægten for at lade apparatet udføre en automatisk kalibrering.
Den aflæsning, der vises i displayet under kalibreringen, er irrelevant.
Påsætning/aftagning af tæppedupperne
Hvis du vil anvende vægten på et tykt tæppe, skal du sætte de medfølgende tæppedupper på
1 Tryk tæppedupperne ind i hullerne i bunden af apparatet (fig. 5).
De kan fjernes igen ved blot at trække dem ud af hullerne.
Optimering af vægtens nøjagtighed
Apparatet er udstyret med tyngdekraftzoner. Disse zoner optimerer vægtens nøjagtighed, fordi de kompenserer for forskellen i tyngdekraften forskellige steder i verden.
1 Indstil skydekontakten til den zone (1-6), der er nærmest det sted, vægten bruges (fig. 6).
Indstilling af måleenheden
1 Indstil skydekontakten på den ønskede måleenhed (kg, st eller lb) (fig. 7).
- Displayet viser den valgte måleenhed, samt hvordan vægten vises (fig. 8).
Indstilling af klokkeslæt og dato
1 Når apparatet er slukket, skal du trykke SET i 2 sekunder (fig. 9).
Indikatoren for årstal begynder at blinke (fig. 10).
2 Indstil årstallet med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 11)
3 Tryk SET for at bekræfte det valgte årstal (fig. 12).
Indikatoren for måned begynder at blinke (fig. 13).
4 Indstil måneden med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 11)
5 Tryk SET for at bekræfte den valgte måned (fig. 14).
Indikatoren for dag begynder at blinke (fig. 15).
6 Indstil dagen med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 16)
7 Tryk SET for at bekræfte den valgte dag (fig. 12).
Indikatoren for time begynder at blinke (fig. 17).
8 Indstil timen med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 11)
9 Tryk SET for at bekræfte den valgte time (fig. 12).
Indikatoren for minutter begynder at blinke (fig. 18).
10 Indstil minutterne med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 11)
11 Tryk SET for at bekræfte de valgte minutter (fig. 12).
Klokkeslæt og dato er indstillet, og apparatet slukker automatisk.
12 Tryk SET, när apparatet er slukket for at se klokkeslæt og dato.
Sådan bruges apparatet
Måling af kropsvægt
1 Stil dig på vægten (fig. 19).
Apparatet tænder automatisk.
Din vægt vises efter et par sekunder (fig. 20).
DANSK14
2 Træd ned fra vægten.
Apparatet slukker automatisk.
Bemærk: Vejning bør foretages under identiske forhold for at sikre et gyldigt sammenligningsgrundlag. Ideelt om morgenen før morgenmaden.
Lagring af vægtmålinger i hukommelsen
Apparatet kan gemme op til 36 vægtmålinger for op til 5 brugere. Dette gør det nemmere at følge udsvingene over tid.
1 Tryk på USER-knappen, indtil displayet viser det korrekte brugernummer (fig. 21).
2 Stil dig på vægten.
Din vægt vises efter et par sekunder (fig. 22).
Din vægt gemmes automatisk under det valgte brugernummer.
Du kan også gemme din vægt efter vejning på følgende måde uden først at vælge et brugernummer:
1 Stil dig på vægten.
Apparatet tænder automatisk.
Din vægt vises efter et par sekunder.
2 Træd ned fra vægten.
3 Tryk på USER-knappen, indtil displayet viser det korrekte brugernummer (fig. 21).
4 Tryk SET for at gemme din vægt under det valgte brugernummer (fig. 12).
Apparatet slukker automatisk.
Sådan hentes vægtmålinger i hukommelsen
1 Tryk på USER-knappen, indtil displayet viser det korrekte brugernummer (fig. 21).
2 Brug ▲ og ▼ tasterne for at søge i dine tidligere vægtmålinger. (fig. 11)
Den første linje i displayet skifter mellem at vise vægtmålingen og den aktuelle dato. Den anden linje i displayet viser den vægt, der er målt den pågældende dag. (fig. 23)
Sletning af en enkelt vægtmåling i din vægthistorik
1 Tryk på USER-knappen, indtil displayet viser det korrekte brugernummer (fig. 21).
2 Brug ▲ og ▼ tasterne for at søge i dine tidligere vægtmålinger. (fig. 11)
Stop søgningen, när displayet viser den vægt, du ønsker at slette.
3 Tryk SET i 2 sekunder, indtil skraldespandssymbolet ses på displayet (fig. 24).
4 Tryk på ▲ eller ▼ tasten, indtil skraldespandssymbolet begynder at blinke.
5 Tryk SET igen for at slette vægten (fig. 12).
Bemærk: ∅nsker du ikke at slette vægten, tryk▲ eller ▼.
Sletning af data for en bruger
1 Tryk på USER-knappen, indtil displayet viser det korrekte brugernummer (fig. 21).
2 Tryk på USER knappen i 2 sekunder, indtil displayet viser skraldespandssymbolet (fig. 25).
3 Tryk SET for at slette al data under det valgte brugernummer (fig. 12).
Bemærk: ∅nsker du ikke at slette de data, der er gemt under det valgte brugernummer, trykkes på
▲ eller ▼, indtil brugernummeret og OK symbolet blinker. Tryk derefter SET.
Vægtmål-funktion
Med vægtmål-funktionen kan du sammenligne din faktiske vægt med dit daglige vægtmål, hvis du følger et vægtstyringsprogram. Før du kan anvende denne funktion, skal du angive et vægtmål. Læs de vedlagte instruktioner om vægtstyring for yderligere informationer om fastsættelse af vægtmål og andre tips.
Sådan angives et overordnet vægtmål
1 Tryk på USER knappen for at vælge et brugernummer.
2 Tryk SET (fig. 12).
Det overordnede vægtmål blinker på displayet. Standardindstillingen er 80 kg (fig. 26).
3 Indstil dit overordnede vægtmål med ▲ og ▼ tasterne. (fig. 11)
4 Tryk SET igen for at bekræfte det overordnede vægtmål (fig. 12).
Bemærk: Er der allerede gemt en række vægtmålinger under det brugernummer, hvor du vil indstille et overordnet vægtmål, slettes alle målinger fra dette brugernummer – med undtagelse af første og sidst målte vægt.
Vejning med vægtmål-funktion
Bemærk: Vægtmål-funktionen fungerer kun, hvis der er indstillet dato og klokkeslæt.
1 Tryk på USER knappen for at vælge et brugernummer.
Den første linje i displayet viser dit samlede vægtmål (fig. 26).
2 Stil dig op på vægten, og vent, indtil aflæsningen er stabil.
Den første linje i displayet viser dit daglige vægtmål. (fig. 27)
Det daglige vægtmål er den vægt, du skal opnå den pågældende dag, hvis du overholder dit vægtstyringsprogram. For eksempel: Din startvægt er 60 kg. Det faste vægttab på skalaen er 0,1 kg om dagen. Det betyder, at dit daglige vægtmål på femtedagen for dit vægtstyringsprogram skal være 60 - 5 × 0,1 = 59,5 kg.
Vægten udregner automatisk dit daglige vægtmål.
3 Den anden linje i displayet viser din aktuelle vægt.
Hvis en glad smiley kommer frem på displayet, overholder du dit vægtstyringsprogram (fig. 28).
Er der ingen smiley i displayet, ligger du op til 1 kg over dit daglige vægtmål (når det drejer sig om vægttab) eller ned til 1 kg under dit daglige vægtmål (når du skal tage på). I disse tilfælde ligger du stadig inden for en sund margen, men du skal være opmærksom på ikke at tabe dig eller tage på for langsomt.
Hvis en neutral smiley ses i displayet, ligger du mere end 1 kg over eller under dit daglige vægtmål, hvilket betyder, at du taber dig eller tager på for hurtigt.
Der er ingen smileys i displayet de første 24 timer efter indstilling af et overordnet vægtmål.
Hvis du har näet dit samlede vægtmål, blinker den glade smiley.
Rengøring
Brug aldrig skuresvampe eller skrappe rengøringsmidler så som benzin, acetone eller lignende til rengøring af apparatet.
1 Rengør vægten med en fugtig klud.
Opbevaring
- Opbevar vægten i vandret position (fig. 29).
Miljøhensyn
- Batterier indeholder substanser, der kan skade miljøet. Smid aldrig batterier ud sammen med det normale husholdningsaffald, men aflevér dem på et officielt indsamlingssted for brugte batterier. Fjern altid batterieme, inden apparatet til sin tid kasseres, og aflevér dem på et officielt indsamlingssted.
- Apparatet må ikke smides ud sammen med det almindelige husholdningsaffald, når det til sin tid kasseres. Aflevér det i stedet på en kommunal genbrugsstation. På den måde er du med til at beskytte miljøet (fig. 30).
Garanti og service
For alle yderligere oplysninger eller ved eventuelle problemer med apparatet henvises til Philips' hjemmeside på adressen www.philips.com eller det lokale Philips Kundecenter (telefonnumre findes i vedlagte "World-Wide Guarantee" folder). Hvis der ikke findes et kundecenter i dit land, bedes du venligst kontakte din lokale Philips-forhandler eller Serviceafdelingen i Philips Domestic Appliances and Personal Care BV.
Fejlfinding
Dette kapitel opsummerer de mest almindelige problemer, du kan støde på ved brug af apparatet. Kan du ikke løse problemet ved hjælp af nedenstående informationer, bedes du kontakte dit lokale Philips Kundecenter.
Problem Lösning
| Der ses et batterisymbol i displayet. | Batterierne er næsten tomme. Udskift dem (se kapitlet “Klargøring”). Når batterierne er udskiftet, skal tid og dato nulstilles. De lagrede vægtmålinger under brugernumrene og de indstillede vægtmål bevares i hukommelsen. |
| Displayet viser en mærkelig vægt, efter jeg har isat batterierne. | Efter du har sat batterier i, kalibreres apparatet automatisk. Det medfører, at apparatet viser en mærkelig vægt. Næste gang du bruger apparatet, er vægtangivelsen normal og præcis. |
| Den viste kropsvægt er unormalt høj eller lav. | Apparatet står måske på et gulvtæppe. Brug de medfølgende “tæppedupper”, eller stil vægten på et fast, jævnt underlag. |
| Meddelelsen “Err” vises på displayet. | Belastningen på vægten er muligvis for høj. Apparatet kan måle mellem 10 - 180 kg. |
| Meddelelsen “Err1” vises på displayet. | Belastningen på vægten er muligvis for lav. Apparatet kan måle mellem 10 - 180 kg. Hvis du vil veje et objekt på under 10 kg, skal du først veje dig selv. Vej derefter dig selv, mens du holder objektet. Forskellen mellem de to værdier udgør objektets vægt. |
| "----" vises på displayet. | Apparatet kalibreres automatisk. Træd ned fra vægten, og vent, indtil det slukkes automatisk. Efter 3 sekunder er kalibreringen udført, og apparatet er klart til brug. |
Ofte stillede spørgsmål
1 Hvordan optimerer tyngdekraftszonen vægtens nøjagtighed?
Jordens tyngdekraft varierer i forhold til forskellige breddegrader. Det betyder, at du vejer mindre, når du er tættere på ækvator, og mere, når du er tættere på polerne. Tyngdekraftszonerne kompenserer for denne forskel. Kompensationen for en person, der
vejer 80 kg, er op til 100 g lettere fra ækvator til Nordpolen og op til 250 g tungere fra ækvator til Sydpolen. Når du vælger den zone, der er tættest på, hvor du bor, vises din vægt med optimeret (absolut) nøjagtighed. Det gør det nemmere at sammenligne din vægt målt af din vægt derhjemme med din vægt målt af professionelt kalibrerede vægte, som ofte bruges af læger, diætister og fitnesscentre.
2 Hvordan indstiller jeg tyngdekraftszonen?
Se afsnittet "Klargøring".
3 Er det sikkert for gravide kvinder at bruge vægten?
Ja, målingen er helt sikker. Den vægt, der vises, inkluderer naturligvis også vægten på babyen.
4 Hvordan hjælper vægtmål-funktionen mig til at opnå min idealvægt?
For at opnå noget som helst i livet skal du først sætte dig et klart mål. Derefter skal du have disciplin og motivation til at arbejde dig hen mod det mål. Hvis udfordringen er for stor for dig, mister du måske modet, før du er begyndt. Vægtmål-funktionen hjælper dig med at sætte et mål og nå det ved at vise dig dit daglige vægtmål (dvs. vægtmål for en given dag) i stedet for dit ultimative mål (dvs. dit overordnede vægtmål). Måling af vægttab i daglige trin gør det nemmere at se fremgang, og dette hjælper med til at bevare motivationen dag efter dag.
5 Formindskes vægtens nøjagtighed over tid?
Nej. Apparatet kalibreres automatisk efter hver vejning. Derudover er apparatet udstyret med 4 sensorer, som gør det muligt at opnå løbende nøjagtige resultater med en enkel mekanisk struktur.
Wichtig
Avlesningen som vises på displayet under kalibreringen er ikke viktig.
Dette avsnittet oppsummerer de vanligste problemene du kan komme borti med apparatet. Hvis du ikke klarer å løse problemet med informasjonen nedenfor, kan du ta kontakt med Philips' kundestøtte der du bor.
Problem Løsning
2 Hvordan angir jeg tyngdekraftsonen?
Tak fordi du har købt denne digitale vægt fra Philips. Vi håber, at apparatet kan hjælpe dig hen imod den kropsvægt, du gerne vil opnå. Vi ved, at det ikke er nemt, da det ofte involverer ændringer i livsstil, som f.eks. ændringer i vaner og daglige mønstre. Desuden er det en langsom proces. Vægten ændrer sig kun trin for trin over tid, hvilket gør det svært at se fremskridt og forblive motiveret.
De fleste vægtændringsprogrammer består af følgende 4 elementer:
1 Læg en plan: Hvad er din aktuelle vægt, hvad er din idealvægt, hvad vil du gøre for at nå din idealvægt (f.eks. motionere regelmæssigt og/eller ændre spisevaner).
2 Gå i gang: Begynd at træne regelmæssigt og/eller lav om på dine spisevaner.
3 Overvåg forløbet af vægtændringen.
4 Forbliv motiveret og disciplineret.
Vægten hjælper ikke til med at træne mere regelmæssigt eller ændre spisevaner: Du må selv beslutte dig for at foretage disse ændringer og holde fast ved din beslutning. Du er nødt til at være disciplineret i forhold til disse ændringer og følge op på dem. Der findes mange organisationer og vejledninger på internettet, der kan hjælpe med at ændre spisevaner eller øge dit fysiske aktivitetsniveau. Hvis du ikke ved, hvor eller hvordan du skal begynde, skulle du måske overveje at tale med en diætist eller fitness-instruktør.
Philips' digitale vægt gør det imidlertid lettere at nå idealvægten ved dagligt at vise, om man er på rette vej mod at nå det overordnede mål. Vægten giver også mulighed for at se tilbage på vægtændringer over tid. Og da vægten har 5 pladser i hukommelsen, kan den gøre det samme for 4 andre personer i husholdningen.
Beregning af BMI (body mass index)
Der er mange måder at konstatere, om man har en sund vægt eller ej. En relativ enkel måde er din aktuelle vægt og højde. Det bruges til at beregne BMI-indekset på nedenstående formel:
BMI = kropsvægt (kg) ÷ højde (m) ÷ højde (m)
Nedenstående tabel viser definitionerne af BMI-intervallerne for voksne.
BMI Status
<18,5 undervægtig
18,5-24,9 normal
25,0-29,9 overvægtig
30,0 fed
Sådan afgøres din målvægt
Efter at have set ovenstående tabel kan det være, at du ønsker at begynde på et
vægtændringsprogram. Vi anbefaler, at du taler med din læge, hvis du er overvægtig, og du ønsker at reducere din vægt, eller hvis du er undervægtig og ønsker at tage på i vægt. De fleste eksperter og professionelle vægtændringsprogrammer begynder med at man sætter sig en målvægt, da det giver en klar og håndgribelig retning, og gør det muligt at måle fremskridtet.
Målvægten indstilles ved at vælge den ønskede BMI i tabellen i afsnittet 'Beregning af BMI (body mass index)'. Derefter beregnes målvægten på denne formel:
Målvægt = ønsket BMI × højde (m) × højde (m)
Eksempel
Hvis du er 1,75 m høj, og din ønskede BMI er 24,9. Så er din målvægt:
Målvægt = 24,9 × 1,75 × 1,75 = 76,3 kg
Tip: Overvej at arbejde dig hen imod din målvægt i trin af 5 kg.
Tip: Du kan selvfølgelig afvige fra dette, hvis du allerede har besluttet dig for en målvægt.
Opnå din målvægt
Forskellen mellem den overordnede målvægt og din aktuelle vægt kan være meget stor. Dette kan være ret nedslående, og man kan spørge sig selv, hvordan man overhovedet skal kunne nå sin målvægt. Desuden gør det det meget svært at afgøre, om man er på rette spor.
Daglige mål
Din nye digitale vægt opdeler den (store) forskel mellem din aktuelle vægt og din overordnede målvægt i mindre og mere overkommelige daglige mål. Disse daglige mål er lettere at nå og giver en bedre ide, om hvorvidt du er på rette spor mod at nå din overordnede målvægt eller ej. Hver gang du vejer dig, viser vægten, ud over din overordnede målvægt, en daglig målvægt og oplyser, om du har nået det daglige mål eller ej. Dette viser dig, om du stadig er på vej mod at nå din overordnede målvægt, om du skal træne hårdere eller slappe lidt af. På denne måde hjælper vægten dig til at forblive motiveret dag efter dag, så du kan koncentrere din indsats om din træning og diæt.
Tips til vejning
Det er mest effektivt at måle din vægt dagligt, på samme tidspunkt og under de samme forhold. På den måde kan du se ændringer over et længere tidsrum.
Det bedste tidspunkt at veje sig er lige, når man står ud af sengen. Da man ikke har spist efter at være gået i seng, har kroppen en tendens til at have den mest konsistente vægt på det tidspunkt. Og vej dig altid med samme påklædning.
Bestemte andre faktorer kan også have indflydelse på vægten:
- Indtagelse af måltider (øger vægten)
- Fysisk aktivitet/sport (reducerer vægt)
- Menstruationscyklus (giver udsving i vægten)
Vægttabets forløb (fig. 1)
De fleste vægtprogrammer anbefaler et helbredsmæssigt forsvarligt vægttab på omkring 0,7-1 kg om ugen. Hvis man går for hurtigt ned i vægt, kan det være man taber væske i stedet for fedt eller har et sundhedsproblem, der kræver lægelig indgriben. Hvis man går for langsomt ned i vægt, kan det være man skal gøre mere for at nå målvægten, ellers vil det tage længere tid, at nå målvægten. Philips' digitale vægt beregner din daglige målvægt på grundlag af hastigheden for et sundt vægttab. Ud fra din aktuelle vægt reduceres din daglige målvægt med 0,1 kg om dagen. Så efter en uge vil din daglige målvægt være ca. 0,7 kg lavere end din aktuelle vægt.
Den fede linje viser den ideelle hastighed for vægttabet. I virkeligheden er denne linje aldrig lige, da din vægt svinger i løbet af dagen pga. forskellige faktorer (f.eks. fysisk aktivitet, føde-/væskeindtag og tidspunktet på dagen). Vægten benytter en margen til at kompensere for disse daglige udsving. Hvis den målte vægt er ned til 1 kg under din daglige målvægt, anses resultatet for at være OK, og der vises en glad smiley. Hvis du er op til 1 kg over din daglige målvægt, kan der være grund til bekymring, og så vises der ingen smiley. Hvis din vægt er mere end 1 kg over eller under din daglige målvægt, taber du dig for hurtigt eller for langsomt. Og så vises en neutral smiley.
Vægtforøgelsens forløb (fig. 2)
Philips' digitale vægt beregner din daglige målvægt på grundlag af en sund forøgning af vægten. Ud fra din aktuelle vægt øges din daglige målvægt med 0,1 kg om dagen. Så efter en uge vil din daglige målvægt være ca. 0,7 kg højere end din aktuelle vægt.
Den fede linje viser den ideelle hastighed for vægtforøgelsen. I virkeligheden er denne linje aldrig lige, da din vægt svinger i løbet af dagen pga. forskellige faktorer (f.eks. fysisk aktivitet, føde-/væskeindtag og tidspunktet på dagen). Vægten benytter en margen til at kompensere for disse daglige udsving. Hvis den målte vægt er op til 1 kg over din daglige målvægt, anses resultatet for at være OK, og der vises en glad smiley. Hvis du er ned til 1 kg under din daglige målvægt, kan der være grund til
bekymring, og så vises der ingen smiley. Hvis din vægt er mere end 1 kg over eller under din daglige målvægt, forøger du din vægt for hurtigt eller for langsomt. Og så vises en neutral smiley.
Sådan bruges vægten
Hvis displayet viser en glad smiley, når du har vejet dig, befinder du dig indenfor det sunde interval, hvilket betyder, at du er på rette spor til at nå din overordnede målvægt. Og i så tilfælde skal du ikke gøre noget specielt, men blot fortsætte med dit vægtændringsprogram.
Hvis displayet ikke viser en smiley, ligger du op til 1 kg over din daglige målvægt (når det drejer sig om vægttab) eller ned til 1 kg under din daglige målvægt (når du skal tage på). I disse tilfælde er du stadig inden for en fornuftig margen, men du skal være opmærksom på ikke at tabe dig eller tage på for langsomt.
Hvis displayet viser en neutral smiley, når du har vejet dig, befinder du dig ikke indenfor det sunde interval (mere end 1 kg under eller over din daglige målvægt). Og så taber eller forøger du din vægt for langsomt eller for hurtigt. Juster dit vægtændringsprogram for at komme på sporet igen.
Tip: Hvis du af kendte årsager hele tiden ser den neutrale smiley, f.eks. hvis du har spist for meget i løbet af ferien, skal du overveje at ændre din målvægt. Når du angiver en ny målvægt, omberegner vægten din daglige målvægt ud fra din aktuelle vægt. I dette tilfælde slettes de tidligere registrerede målinger under dit brugernummer, undtagen den første og sidste registrerede vægt.
Hvis den glade smiley blinker, er det fordi du har nået din ønskede målvægt. Tillykke!
Når du angiver en overordnet målvægt, vises ingen smiley på displayet de første 24 timer.
Hvis du gerne vil holde dig på din aktuelle vægt, kan du indstille den som den overordnede målvægt.