Trumatic C 4002 - Kedel TRUMA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Trumatic C 4002 TRUMA i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Trumatic C 4002 TRUMA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kedel i PDF-format gratis! Find din vejledning Trumatic C 4002 - TRUMA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Trumatic C 4002 af mærket TRUMA.
BRUGSANVISNING Trumatic C 4002 TRUMA
1 Koldtvandstilslutning
2 Varmtvandstilslutning
3 Gastilslutning
4 Varmluftudgange
5 Omlufttilbageføring
6 Udstødningsudgang
7 Forbrændingslufttilførsel
8 Elektronisk styreenhed
9 Afskærmning til tilslutningskabel
10 Vandbeholder (12 liter)
11 Tænding
12 Gasbrænder
13 Varmeveksler
14 Overophednings-
beskyttelse
15 Temperaturføler
16 Varmekappe 230 V til varmt vand (kun Trumatic C EL)
17 Betjeningsdele
18 Rumtemperaturføler

Funktions- beskrivelse
Trumatic C er en varmluftgasvarmeovn med integre- ret vandvarmer (12 liter). Gasbrænderen arbejder blæserstøttet, derved sikres også en fejlfrifunktion under kørslen.
I Vinterdrift (opvarmningsanlæg og varmt vand) vælger anlægget automatisk det nødvendige effekttrin, der passer til temperaturforskellen mellem den indstillede og den aktuelle rumtemperatur. Type C 6002 arbejder i tre effekttrin (2000, 4000 und 6000 W), type C 4002 i to effekttrin (2000 og 4000 W). Når vandvarmeren er fyldt, opvarmes vandet automatisk. Vandtemperaturen er afhængig af den valgte funktion og varmeeffektafgivelsen (med eller uden kontrolleret vandtemperatur eller med tørmt vandanlæg).
i Varmedriften er mulig både med og uden vandindhold.
I Sommerdrift (kun varmt vand) sker opvarmningen af vandindholdet på laveste effekttrin. Når vandtemperaturen er nået, kobler gasbrænderen fra og den gule kontrollampe slukker.
Varmeovnene Trumatic C EL leveres også med en ekstra elektroopvarmning 230 V (450 W/2 A) til varmt vand som ekstraudstyr.
Vigtige betjenings- anvisninger
- Hvis kaminen placeres i nærheden eller direkte under et vindue, der kan åbnes, skal apparatet være udstyret med en automatisk slukkeanordning for at forhindre drift ved åbent vindue.
- Det dobbelte aftræksrør skal regelmæssigt, især efter længere ture, kontrolleres med henblik på, om der er sket beskadigelser, og om tilslutningen stadig er i orden. Endvidere skal vandvarmerens og skorstenens fastgørelse kontrolleres.
- Efter en hurtig forbrænding (fejltænding) skal aftræksledningen kontrolleres af en fagmand!
-
Skorstenen til aftræksledning og tilførsel af forbrændingsluft skal altid holdes fri for forurening (slud, is, løv etc.).
-
Den indbyggede temperaturbegrænser lukker for gastilførslen, hvis apparatet bliver for varmt. Varmluftudgangene og åbningen for tilbageføring af cirkulationsluft må derfor ikke lukkes.
-
Til opvarmning under kørsel skal der iht. direktiv 2004/78/EF i motorcampingvogne anvendes en sikkerhedsspærreanordning. Til opvarmning under kørsel i campingvogne anbefaler vi af sikkerhedsmæssige årsager ligeledes sikkerhedspærreanordningen.
Gastrykjusteringen Truma SecuMotion opfylder dette krav.
Hvis der ikke er installeret en Truma SecuMotion gastrykjustering, skal gasflasken være lukket under kørslen, og der skal være anbragt Anvisningsskilte i flaskeskabet og i nærheden af betjeningsdelen.
Læs altid brugsanvisningen og „Vigtige betjeningsanvisninger“, før apparatet tages i brug! Ejeren af køretøjet er ansvarlig for, at apparatet kan betjenes på den korrekte måde.
Den gule mærkat med ad- varselshenvisninger, som følger med apparatet, skal af montøren eller køretøjets indehaver placeres på et for brugeren let synligt sted (f.eks. på klædeskabsdøren)! Hvis mærkaten mangler, kan den rekvireres hos Truma.
Før ibrugtagning skal den samlede vandforsyning skylles grundigt igennem med opvarmet, rent vand. Hvis ovnen ikke er i drift, skal den tømmes for vand, ifald der er risiko for frost! Der ydes ingen garanti ved frostskader! Ovnen skal ligeledes tømmes for vand, inden der foretages reparationer eller vedligeholdelsesarbejde (på værksted!), idet den elektriske sikkerheds-/aftapingsventil automatisk vil åbne, såfremt apparatet er uden strøm!
Elektrisk sikkerheds-/aftapningsventil

text_image
m nm = Betjeningskontakt „lukket“ n = Betjeningskontakt „tømning“
Aftapningsventilen holdes lukket vha. en elektrisk spole. For ikke at belaste batteriet mere end nødvendigt anbefales det at åbne aftapningsventilen, hvis apparatet ikke er i brug i længere tid!
Ved temperaturer under 4°C ved sikkerheds-/aftapningsventilen kan vandet i vandvarmeren løbe ud af sig selv, hvis apparatet ikke er i drift (også under driftsforstyrrelse)! For at undgå vandtab tilkobles anlægget (sommer- eller vinterdrift) og sikkerheds-/aftapningsventilen på aktiveringsknappen lukkes igen ved at trække den op (position m).
Hvis ikke apparatet benyttes til opvarmning, kan sikkerheds-/aftapningsventilen først lukkes igen ved temperaturer over 8°C!
Tømningsstudsen på den elektriske sikkerheds-/aftapningsventil skal altid holdes fri for forurening (slud, is, løv etc.)! Der ydes ingen garanti ved frostskader!
Fyldning af vandvarmeren
- Den elektriske sikkerheds-/aftapningsventil lukkes ved at trække betjeningskontakten opad (position m).
Ved temperaturer omkring 8°C og lavere skal der først tændes for ovnen eller vandvarmeren, således at ventilen ikke åbner igen!
-
Der tilsluttes strøm til vandpumpen (hoved- eller pumpeafbryder).
-
Der åbnes for varmtvandshanerne i køkken og bad (blandingsbatterier eller armaturer med et enkelt håndtag indstilles på „varm”). Armaturerne forbliver åbnede, indtil vandvarmeren er fyldt ved fortrængning af luft, og vandet løber.
Ifald udelukkende koldt-vandsanlægget uden vandvarmer er i drift, fyldes vandvarmerens kedel ligeledes automatisk med vand. For at undgå frostskader skal vandet lukkes ud ved hjælp af sikkerheds-/aftapningsventilen, selv om vandvarmeren ikke har været i brug. Som en alternativ løsning kan der monteres to varmtvandsbestandige stopventiler før koldt- og varmtvandstilslutningen.
Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der indsættes en anordning til trykreduktion for at undgå, at trykket i vandvarmeren overstiger 2,8 bar.
Tømning af vandvarmeren
-
Strøm til vandpumpe af-brydes (hoved- eller pumpe-afbryder).
-
Der åbnes for varmtvands-hanerne i køkken og bad.
-
Den elektriske sikkerheds-/aftapningsventil åbnes ved at trykke betjeningskontakten indad (position n).
Vandvarmeren tømmes nu direkte ud via sikkerheds-/aftapningsventilen. Kontrollér om hele vandindholdet løber ud (12 liter) ved at stille en spand under. Der ydes ingen garanti ved frostskader!
Gasdrift (opvarmning og varmt vand)

text_image
Truma Trumatic C a g h b 5 3 7 60° 40° c f d e 60°d = Vinterdrift (opvarmning uden kontrolleret vand-temperatur eller med tømt vandanlæg)
e = Vinterdrift (opvarmning med kontrolleret vand-temperatur)
f = Drejekontakt „fra“
g = Gul kontrollampe „Vandvarmer
opvarmningsfase" h = Rød kontrollampe „Fejl“
Ved benyttelse af kontakter, som er specifikke for køretø- jet: se betjeningsvejledning fra køretøjets producent.
Rumtermostat

Til måling af rumtemperaturen findes en ekstern rumtemperaturføler (i) i køretøjet. Køretøjsproducenten tilpasser følerens position individuelt efter køretøjstype. Nærmere forklaring findes i køretøjets betjeningsvejledning.
Termostatindstillingen på betjeningsdelen (1 – 9) indstilles individuelt afhængig af køretøjets varmebehov og konstruktionstype. For en mellemhøj rumtemperatur på ca. 23°C anbefaler vi en termostatindstilling på ca. 6 – 8.
Ibrugtagning
- Kontroller, om der er fri passage i skorstenen. Even-tuelle dæksler skal fjernes, ved anvendelse på både åbnes dækskorstenen.
Om vinteren anbefaler vi at der anvendes en skorstensforlængelse (se tilbehør) på tagskorstenen. Den skal tages af under kørslen. For at kunne føre skorstenen gen- nem halvtaget ved camping- vogne anbefaler vi ligeledes, at der anvendes en skorstensforlængelse. Denne skal fastgøres på halvtaget vha. klemringe (se tilbehør).
- Gasflaske og afspærringsventil for gastilførsel åbnes.

Varmedriften er mulig både med og uden dindhold.
Sommerdrift (kun varmt vand)
Stil drejekontakten på sommerdrift (c) 40°C eller 60°C.
Når den indstillede vandtemperatur (40°C eller 60°C) nås, frakobler gasbrænderen og den gule kontrollampe (g) slukker.
Vinterdrift
Opvarmning med kontrolleret vandtemperatur
-
Stil drejekontakten til driftsposition „e“.
-
Drej drejekontakten (a) til den ønskede termostatposition (1 – 9). Den grønne kontrollampe (b) lyser og viser positionen for den indstillede rumtemperatur.
Anlægget vælger automatisk det nødvendige effekttrin, svarende til temperaturforskellen mellem den indstillede og den aktuelle rumtemperatur. Når man har nået den rumtemperatur, der er indstillet ved betjeningsdelen skifter gasbrænderen tilbage til det laveste trin og opvarmer vandindholdet til 60°C. Den gule kontrollampe (g) viser opvarmningsfasen og slukker, når vandtemperaturen nås.
Opvarmning uden kontrolleret vandtemperatur
- Stil drejekontakten til driftsposition „d“.
- Drej drejekontakten (a) til den ønskede termostatposition (1 – 9). Den grønne kontrollampe (b) lyser og viser positionen for den indstillede rumtemperatur.
Anlægget vælger automatisk det nødvendige effekttrin, svarende til temperaturforskellen mellem den indstillede og den aktuelle rumtemperatur. Når man har opnået den rumtemperatur, der er indstillet ved betjeningsheneden, frakobler opvarmningsanlægget.
Når vandvarmeren er fyldt, opvarmes vandet automatisk. Vandtemperaturen er afhængig af den ydede varmeeffekt og varmevarigheden for opnåelse af rumtemperaturen.
I denne driftsposition lyser den gule kontrollampe (g – Vandvarmer opvarmningssfase) kun ved vandtemperaturer på under 5°C!

Varmedriften er mulig både med og uden dindhold.
Opvarmning med tømt vandanlæg
-
Stil drejekontakten til driftsposition „d“.
-
Drej drejekontakten (a) til den ønskede termostatposition (1 – 9). Den grønne kontrollampe (b) lyser og viser positionen for den indstillede rumtemperatur.
Anlægget vælger automatisk det nødvendige effekttrin, svarende til temperaturforskellen mellem den indstillede og den aktuelle rumtemperatur. Når man har opnået den rumtemperatur, der er indstillet ved betjeningshenheden, frakobler opvarmningsanlægget.
I denne driftsposition lyser den gule kontrollampe (g – Vandvarmer opvarmningsfase) kun ved rumtemperaturer på under 5°C!
Frakobling „Gasdrift“
Opvarmningsanlægget frakobles vha. drejekontakten(f).
Apparatet skal tømmes for vand, ifald der er risiko for frost!
Hvis apparatet ikke benyttes i længere tid, lukkes afspærringsventilen for gastilførsel og gasflasken.
Rød kontrollampe „Driftsforstyrrelse“
Den røde kontrollampe (h) lyser ved fejl.
Mulige årsager til dette kan De finde i fejlfindingsvejledningen.
Oplåsningen foretages ved at slukke og tænde igen.
Hvis vindueskontakten åbnes og lukkes igen, svarer dette til, at betjeningsdelen tændes/slukkes (f.eks. nulstilling ved fejl)!

text_image
El-drift 230 V (450 W/2 A ) - kun Trumatic C EL - (kun varmt vand)
text_image
Truma Trumatic C EL 230 V ~ ○ k j$$ \begin{array}{l} \text {j} = \text {Vippekontakt}, \text {til}" \ \text {k} = \text {Vippekontakt}, \text {fra}" \end{array} $$
Vandvarmeren tilkobles på betjeningsdelen (j). Den kontrollampe viser, at apparatet er i drift.
Ved benyttelse af kontakter, som er specifikke for køretøjet: se betjeningsvejledning fra køretøjets producent.
Vandtemperaturen kan ikke forvælges, den automatiske temperaturbegrænsning ligger på ca. 60°C! For at opnå en hurtigere opvarmning af vandvarmerens indhold, kan apparatet samtidig køre med både gas og strøm.
Vedligeholdelse
Den anvendte vandbeholder er lavet af levnedsmiddelgodkendt specialstål.
Til afkalkning af vandvarmeren anvendes vineddike, som tilføres apparatet via vandtilløbet. Efter rimelig indvirkningstid skylles vandvarmeren omhyggeligt igennem med rent ferskvand. Til desinficering anbefaler vi „Certisil-Argento“, andre produkter – især klorholdige – er uegnede.
For at undgå aflejring af mikroorganismer anbefales det at opvarme vandvarmeren regelmæssigt til 70°C (kan kun opnås ved vinterdrift).
i Afhængigt af den var-meeffekt, der bruges til at opnå rumtemperaturen, kan vandet varmes op til 70°C.
Vandet må ikke drikkes!
Sikringer
Anlæggets samt betjenings-enhedens sikring sidder på den elektroniske styreenhed på anlægget.
Anlæggets sikring: 6,3 AT – træg – Betjeningsenhedens sikring (F3): 1,6 AT – træg –
Finsikringen må kun udskiftes med en sikring, der har en tilsvarende konstruktion.
Almindelige sikker-hedsanvisninger
Ved utætheder i gasanlægget hhv. gaslugt:
- sluk for al åben ild
- rygning forbudt
- der slukkes for apparater
- der lukkes for gasflasken
- åbn vinduer od døre
– elektriske kontakter må ikke benyttes - hele anlægget kontrolleres af en fagmand!
Reparationer må kun udføres af fagfolk!
Der skal monteres en ny O-ring efter hver demontering af skorstensrøret!
-
Hvis der foretages ændringer på anlægget (inklusiv forbrændingsgasudtag og skorsten) eller anvendes reservedele og funktionsvigtigt tilbehør (f.eks. timer), som ikke er originale Truma dele, og hvis instruktionerne i monterings- og brugsanvisningen ikke overholdes, bortfalder garantien, og producenten fralægger sig ethvert ansvar. Desuden bortfalder tilladelsen til at anvende apparatet, og i mange lande bortfalder dermed også tilladelsen til at anvende koretøjet.
-
Gastilførslens driftstryk 30 mbar skal stemme overens med anlæggets driftstryk (se typeskiltet).
-
Flaskegasanlæggene skal overholde de tekniske og administrative bestemmelser i det pågældende anvendelsesland (i Europa f.eks. EN 1949 for køretøjer eller EN ISO 10239 for både). De gældende nationale forskrifter og regler (i Tyskland f.eks. DVGW-arbejdsbladet G 607 for køretøjer eller G 608 for både) skal ligeledes overholdes.
Der skal foretages kontrol af gasanlægget hvert 2 år af en fagmand og dette skal eventuelt anføres i testcertifikaterne (i Tyskland f.eks. iht. DVGW-arbejdsbladet G 607 til køretøjer eller G 608 til både).
Køretøjets indehaver er ansvarlig for, at kontrollen foranlediges.
Trykreguleringsapparater og slanger skal udskiftes senest 10 år efter produktionsdato (ved kommerciel anvendelse efter 8 år). Brugeren har ansvaret for dette.
-
Flaskegasapparater må ikke anvendes under tankning, i parkeringshuse, garager eller på færger.
-
Første gang et fabriksnyt apparat anvendes (hhv. efter længere stilstandstid) kan der i kort tid forekomme en let røg- og lugtudvikling. Det er en god idé at opvarme anlægget i sommerdrift (60°C) flere gange og sørge for god gennemluftning af rummet.
-
Hvis der forekommer unormal brænderstøj eller en ujævnt brændende flamme, kan dette skyldes en regulatorfejl, hvorfor det vil være nødvendigt at lade regulatoren efterse.
-
Varmefølsomme genstande (f.eks. spraydåser) må ikke anbringes i ovnens montageboks, da der her evt. kan opstå forhøjede temperaturer.
-
Til gasanlægget må der iht. EN 12864 (i køretøjer) eller EN ISO 10239 (for både) kun anvendes trykreguleringer med et fast udgangstryk på 30 mbar. Trykreguleringens flow skal min. svare til det samlede maks. forbrug for de af anlægsproducenten installerede apparater.
Til køretøjer anbefaler vi Truma gastrykregulator SecuMotion eller til gasanlæg med to flasker den automatiske omkoblingsventil Truma DuoComfort.
Ved temperaturer omkring 0°C eller derunder bør gastrykregulatoren hhv. omkoblingsventilen anvendes sammen med afisningsanlægget EisEx.
Til regulatoren må der kun anvendes tilslutningsslanger, der overholder anvendelseslandets krav. Slangerne skal jævnligt undersøges for lækage. Der bør anvendes specialslanger til drift om vinteren.
Tekniske data
(frit udblæsende uden
varmluftrør)
C 4002: med 3 varmluftud- tag maks. 249 m³/h m e d 4 varmluftud- tag maks. 287 m³/h
C 6002: med 4 varmluftud- tag maks. 287 m³/h
Strømforbrug ved 12 V
Ovn + vandvarmer
C 4002: 0,2 - 5,6 A
(Gennemsnitligt
strømforbrug 1,3 A)
C 6002: 0,2 - 5,6 A
(Gennemsnitligt
strømforbrug 1,4 A)
Opvarmning af vandvarmer:
0,4 A
Hvilestrøm: 0,001 A
Strømforbrug for den
elektriske sikkerheds-/af-
tapningsventil ved 12 V:
0,035 A
Vægt:
17,6 kg (uden vandindhold)
Trumatic C er kontrolleret af DVGW og opfylder EF-direktivet om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater (90/396/E∅F) samt de ligeledes gældende EF-direktiver. For EU-lande foreligger CE-produkt-identifikationsnummer
C 4002: CE-0085AS0121
C 6002: CE-0085AS0122.
Varmeovnen er i overensstemmelse med direktiv 2001/56/EF med ændring 2004/78/EF og 2006/119/EF og har typegodkendelsesnummer
C 4002: e1 00 0147
C 6002: e1 00 0146.
Varmeanlægget er i overensstemmelse med direktiv 72/245/E∅F om radiostøj ved køretøjer med ændringerne 2004/104/EF og 2005/83/EF og har typegodkendelsesnummer: e1 03 2499.
Varmeovnen er i overensstemmelse med EMC-direktiv 89/336/E∅F og lavspændingsdirektiv 73/23/E∅F.


Ret til tekniske ændringer forbeholdes!
Fejlfindingsvejledning
| Fejl | Årsag Afhjælpning | |
| Gasdrift | ||
| Efter tilkoblingen (vinter- og sommerdrift) lyser kontrollamperne ikke. | -Anlægs- eller køretøjssik-ring defekt. | -Kontroller batterispænding 12 V.-Kontroller alle elektriske stikforbindelser/sikringer. |
| -Vinduet over kaminen er åbent (vindueskontakt). | -Luk vinduet. | |
| Efter tilkobling (vha. time-ren ZUC) lyser den grønne kontrollampe, men varme-ovnen brænder ikke. | -Vinduet over kaminen er åbent (vindueskontakt). | -Luk vinduet. |
| Efter tilkoblingen af varme-anlægget blinker den røde kontrollampe. | -Advarsel! Batterispænding for lav < 10,5 V | -Oplad batteriet! |
| Ca. 30 sek. efter tilkobling af varmeanlægget lyser den røde kontrollampe konstant. | -Gasflaske eller afspær-ringsventil i gastilledning lukket. | -Kontroller gastilførslen. |
| -Lufttilførsel afbrudt. | -Kontroller skorsten for eventuelle afskærmninger.-Ved anvendelse på både åbnes dækskorstenen. | |
| Opvarmningsanlægget skifter efter længere drift om på fejl. | -Varmluftudgange er blokeret. | -Kontroller de enkelte udgangsåbninger. |
| -Gastryksregulator tiliset. | -Anvend regulator afisningsanlæg (EisEx). | |
| -Butanandelen i gasflaskener for høj. | -Brug propan. (Specielt ved temperaturer under 10°C er butanen uegnet til opvarmning.) | |
| El-drift 230 V | ||
| Efter tilkobling lyser kontrollamperne ikke. | -Ingen forsyningsspænding. | -Kontroller forsyningsspænding 230 V og sikringer. |
| Vandforsyning | ||
| Efter frakobling af varme-anlægget åbner den elektriske sikkerheds-/ aftapningsventil. | -Udetemperatur under 4°C. | -Opvarmningsanlægget tilkobles. Ved temperaturer indtil 4°C og lavere åbner aftapningsventilen automatisk! |
| -Strømforsyning 12 V ved aftapningsventil mangler. | -Kontroller forsyningsspænding 12 V og sikringer. | |
| Den elektriske sikkerheds-/ aftapningsventil kan ikke længere lukkes. | -Udetemperatur under 8°C. | -Opvarmningsanlægget tilkobles. Uden varmedrift kan aftap-ningsventilen først lukkes igen ved temperaturer over 8°C! |
| -Strømforsyning 12 V ved aftapningsventil mangler. | -Kontroller forsyningsspænding 12 V og sikringer. | |
| Der drypper vand fra den elektriske sikkerheds-/ aftapningsventil. | -Vandtrykket er for højt. | -Kontroller pumpetrykket (maks. 2,8 bar). Ved tilslutning til en central vandforsyning (land- eller bytilslutning) skal der anvendes en trykaflaster, som forhindrer, at trykket i vand-varmeren overstiger 2,8 bar. |
Hvis fejlene ikke afhjælpes herved, kontaktes Truma service.
Tilbehør

Truma timer ZUC 2 komplet med 3 m tilslutningskabel (art.-nr. 34042-01).

Elvarmemanchet 230 V, 450 W til varmtvand komplet med 3 m tilslutningskabel (art.-nr. 34141-01).

Fjernbetjening til elektrisk sikkerheds-/aftapningsventil komplet med 3 m tilslutningskabel (art.-nr. 34170-01).
Elektrisk tilbehør er forsynet med stik og kan tilkobles enkeltvis.
Forlængerledninger til betjeningspanelet, timeren ZUC 2 og betjeningspanel til fjernbetjening af aftapningsventil leveres efter ønske.

text_image
30 cmSkorstensforlængelse KVC til vintercamping (art.-nr. 34070-01).
Skærmtaggennemføring for skærmtag på campingvogne (art.-nr. 34080-01).

Ramme til Truma- betjeningsdelene (art.-nr. 40000-52600). En kombination med sidedelene er ikke mulig.

Som standard leverer Truma en passende ramme til hver betjeningsdel/timer i farven agatgrå. Som ekstratilbehør fås rammerne desuden i farverne sort, beige, platin eller guld.
Sidedelene, der fås i 8 forskellige farver, giver en flot afslutning, der passer til betjeningsdelene eller timeren.
Henvend Dem i Deres specialforretning.

Clip (art.-nr. 34000-65900). Til montering af flere Truma betjeningsdele ved siden af hinanden.
Productens garantierklæring
1. Garantisager
Producenten yder garanti for mangler på apparatet, som skyldes materiale- eller produktionsfejl. I tillæg hertil gælder de lovmæssige garantibestemmelser overfor forhandleren.
Garantien dækker ikke ved skader på apparatet:
- som følge af sliddele og naturligt slid,
- som følge af anvendelse af andre dele, som ikke er originale Truma dele, i apparatet og ved anvendelse af ikke egnede gastrykregulatorer,
- som følge af manglende overholdelse af Trumas monterings- og brugsanvisninger,
- som følge af forkert håndtering,
- som følge af ukorrekt og ikke af Truma foranlediget transportemballage.
2. Garantiens omfang
Garantien gælder for mangler i henhold til punkt 1 som opstår inden for 24 måneder fra købsaftalens indgåelse mellem forhandler og slutbruger. Producenten afhjælper sådanne mangler efter eget valg ved reparation eller levering af reservedele. Såfremt producenten yder garanti, begynder garantiperioden for de reparerede eller udskiftede dele ikke forfra; den påbegyndte periode fortsættes. Videregående krav, særligt erstatningskrav fra køber eller tredjemand er udelukket. Bestemmelserne i loven om produktansvar bevarer deres gyldighed.
Udgifter i forbindelse med henvendelse til Trumas fabrikskundeservice for at udbedre en mangel i henhold til garantien – specielt transport-, arbejds- og materialeomkostninger, dækkes af producenten såfremt kundeservicen i Tyskland benyttes. Garantien omfatter ikke kundeservice i andre lande.
Yderligere omkostninger som følge af vanskelige afmonterings- og monteringsbetingelser for apparatet (f.eks. nødvendig afmontering af møbel- eller karosseridele) kan ikke godkendes som garantiydelse.
3. Fremsættelse af garantiekrav
I tilfælde af fejl skal man i Tyskland principielt kontakte Trumas serviceafdeling. I andre lande kontaktes de pågældende servicepartnere (se Trumas servicehæfte eller på www.truma.com). Garantibeviset skal forelægges i korrekt udfyldt stand eller anlæggets fabriksnummer samt købsdato angives.
For at producenten kan kontrollere om der foreligger et garantitilfælde, skal slutbrugeren transportere eller sende anlægget til producenten for egen risiko. Ved skade på varmelegemer (varmevekslere) skal gastrykregulatoren medsendes.
Ved indsendelse til fabrikken skal forsendelsen foretages pr. fragtpost. I garantitilfælde overtager fabrikken transportomkostninger samt omkostninger i forbindelse med indsendelse og tilbagesendelse. Hvis der ikke er tale om en garantisag, giver producenten besked til kunden om dette og angiver reparationsomkostningerne, som ikke dækkes af producenten. I givet fald påhviler det også kunden at betale forsendelsesomkostninger.
