BRUGSANVISNING MW 7766 SEVERIN
Mikroovn med grillfunktion
Kære kunde,
Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden mikroovnen tages i brug, og gem brugsanvisningen til senere reference. Ovnen bør kun benyttes af personer, der er bekendt med vejledningen.
Apparatets opbygning
- Kabinet
- Belysning (tildækket)
- Betjeningspanel
- Typeskilt (apparatets bagside)
- Ledning med stik
- Afstandsholder
- Grillrist
- Keramikbund
- Lågelås
- Lågerude
- Grillvarme (tildækket)
Betjeningspanelets opbygning
- Skala for effektindstilling
- Drejeknap til effektindstilling
- Skala for funktionen: optøning efter vægt
- Skala for tidsindstilling
- Drejeknap til tidsindstilling

Sikkerhedsforskrifter
Vigtige sikkerhedsforskrifter
Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt igennem og gem den til senere reference.
Mikrobølgeovnen bør kun tilsluttes et stik med jordforbindelse, der er installeret i overensstemmelse med el-regulativet. Spændingen på typeskiltet skal svare til spændingen i el-installationen. Dette produkt overholder direktiverne, som gælder for CE-mærkning.
Placering af mikrobølgeovnen
- Placer altid mikrobølgeovnen på en stabil, plan og varmefast overflade og sørg for, at den ikke udsættes for andre varmekilder eller meget høj fugtighed.
- Benyt ikke apparatet udendørs. Fødderne under ovnen må ikke fjernes.
- Der skal altid være tilstrækkelig ventilation. Placer ikke andre ting ovenpå mikrobølgeovnen, og sørg for at overholde følgende minimumsafstande mellem ovnen og vægge eller andre genstande:
Siderne: 7,5 cm
Bagpa: 7,5 cm
Top: 30,0 cm
Apparatet må ikke installeres inde i et skab; når mikrobølgeovnen skal placeres, bør man sikre sig, at den ikke står tæt op under et skab eller noget tilsvarende.
Vigtige noter
- Advarsel: Nogle typer af fødevarer er letantændelige. Efterlad ikke tilsluttede apparater uden opsyn.
- Denne mikrobølgeovn er kun beregnet til optøning, opvarmning eller tilberedning af mad. Advarsel: Forsøg aldrig at tørre mad eller tøj, eller at opvarme varmepuder, indesko, svampe, våde rengøringsklude eller lignende, da dette kan forårsage tilskadekomst, brandskade eller brand.
- Ansvar accepteres ikke, hvis ødelæggelse skyldes ukorrekt brug, eller hvis denne brugsanvisning ikke er fulgt.
- Benyt kun køkkenudstyr, som er egnet. Brug aldrig metalbeholdere ved opvarmning af mad eller drikkevarer ved hjælp af mikrobølgefunktionen. Kun den medfølgende grillrist må benyttes til apparatet. For detaljeret information, se venligst afsnittet 'Benyt altid velegnede køkkenredskaber'.
- Apparatet er ikke beregnet til brug ved hjælp af en ekstern timer eller et separat fjernstyringssystem.
- Dette apparat kan benyttes af børn (som er mindst 8 år) og af personer med reducerede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller mangel på erfaring eller viden, såfremt de har fået vejledning og instruktion i brugen af dette apparat og fuldt ud forstår alle farer og forholdsregler vedrørende sikkerheden, som brug af apparatet medfører.
Børn må aldrig få lov til at lege med apparatet.
Børn må kun udføre rengøring og brugervedligeholdelse, hvis de er over 8 år og er under opsyn af en voksen.
Apparatet og dets ledning skal altid holdes væk fra børn, der er yngre end 8 år.
For at undgå risiko for elektrisk stød må apparatet ikke rengøres med nogen form for væske eller nedsænkes i væske.
- Advarsel! På grund af de temperaturer, der opstår, må børn kun bruge apparatets grill- eller kombifunktion, når de er under opsyn af voksne.
- Ved brug af grill- eller kombifunktionen skal man være særligt opmærksom på ikke at komme til at røre ved varmelegemerne inde i mikroovnen.
- Sluk altid apparatet og tag stikket ud af stikkontakten:
- inden rengøring,
- tilfælde af fejlfunktion.
- efter brug.
- Træk aldrig i selve ledningen, når ledningen tages ud af stikkontakten; tag altid fat i selve stikket.

Advarsel: Apparatets ydre flader kan blive varme under brug. Der er også fare for, at damp kan udledes gennem ventilationsrillerne: Fare for forbrænding.
Lad først apparatet køle tilstrækkeligt af, inden det transporteres. - Lad ikke apparatet eller dets ledning komme i berøring med varme overflader eller komme i kontakt med andre varmekilder. Lad ikke ledningen hænge løst, og hold den væk fra alle varme dele. - Hvis apparatet ikke holdes ordentligt rent, kan det forårsage forringelse af overfladernes kvalitet, hvilket kan medføre mulig forkortelse af apparatets levetid, såvel som mulig risiko for brugerens sikkerhed. Lågens tætninger, tilberedningsrummet med keramikbund og de tilstødende dele rengøres med en fugtig klud efter hver brug. Detaljeret information om rengøring af apparatet findes i afsnittet om Rengøring. Apparatet må ikke rengøres med en damprenser. Dette apparat er beregnet til privat brug eller i tilsvarende omgivelser, såsom
- i tekøkkener, kontorer eller andre mindre virksomheder,
- landbrugsvirksomheder,
- af kunder på hoteller, moteller m.m. og tilsvarende foretagender, -B&B pensionater.
- Advarsel! Al vedligehold eller reparation, som nødvendiggør aftagning af strålebeskyttelsesdækslet, udgør en alvorlig fare for uautoriserede personer. Dette gælder også udskiftning af den specielle ledning eller det indvendige lys. Apparatet bør aldrig åbnes af andre end kvalificerede reparatører. Hvis reparation er nødvendig, bedes du sende mikrobølgeovnen til en af vores afdelinger for kundeservice. Adresserne kan findes i tillægget til denne brugsanvisning.
- Ved opvarmning af væske i mikrobølgeovnen kan væsken opvarmes til kogepunktet uden synlige tegn på bobler. Det er derfor vigtigt, at der udvises ekstrem forsigtighed, når beholderen håndteres, dvs. når den tages ud af ovnen. Denne risiko for, at væsken koger over, kan mindskes ved at anbringe en varmefast glasstang i beholderen under opvarmningen. Hele æg med skal eller hårdkogte æg må aldrig varmes i en mikrobølgeovn, da de kan eksplodere selv efter at opvarmningsprocessen er afsluttet.
- Advarsel! Det er også farligt at varme væsker eller fødevarer i nogen form for faste hermetisk lukkede beholdere, da de kan eksplodere.
- Indholdet i sutteflasker eller glasbeholdere må rystes eller omrøres grundigt for at sikre, at varmen er jævnt fordelt. For at undgå pinefuld og farlig skoldning skal man altid afprøve temperaturen, inden man mader et barn.
- Når man varmer eller tilbereder mad, der er indeholdt eller indpakket i et brændbart materiale såsom plastik eller papir, er der altid en fare for, at disse materialer antændes. Det er også muligt, at maden vil tørre ud og eventuelt antænde, hvis der vælges for lang kogetid. Fedt eller olie er også brændbare stoffer. Det er derfor vigtigt at overvåge mikrobølgeovnen under betjeningen. Stærkt brændbare væsker såsom koncentreret alkohol må selvfølgelig ikke opvarmes i mikrobølgeovnen.
- Hvis det begynder at ryge under betjeningen, holdes døren lukket for at hæmme eller kvæle udvikling af flammer. Sluk øjeblikkeligt for mikrobølgeovnen og tag stikket ud af stikkontakten.
- Brug egnede grydelapper, når maden tages ud af tilberedningsrummet. Servicet bliver ikke kun varmt i grillfunktion, men også i mikroovnsfunktion, da den varme mad også opvarmer servicet.
- Stegetermometre (den slags der benyttes i almindelige ovne) er ikke egnede til brug i mikrobølgeovne.
Før brug
- Efter udpakningen og inden tilslutning til lysnettet, bør mikrobølgeovnen og dens ledning altid efterses for skader.
- Advarsel! Se efter om døren (samt ovnvinduet, dørens forsegling og dørlukkerne) ikke er beskadigede eller bøjede, og at døren lukker tæt til kabinettet. Dette er vigtigt for at sikre, at der ikke undslipper mikrobølgeenergi under betjeningen. Af samme grund må hele kabinettet og ovnens indre også regelmæssigt omhyggeligt efterses.
Hvis mikrobølgeovnen bliver beskadiget, må den ikke benyttes, før den er blevet repareret af en autoriseret reparatør.
Fjern al ud- og indvendig indpakning. Typeskiltet må ikke fjernes. Denne er fremstillet af materiale egnet til genanvendelse. Fjern ikke gummiduppen fra grillristen! Grillristen skal sættes i, således at den runde afstandsholder med gummiduppen vender mod ovnrummets bagside. - Advarsel: Hold børn væk fra emballeringen, da denne udgør en mulig risiko for tilskadekomst, ved f.eks. kvælning.
Fjern gummipropperne fra grillristen!
- Inden apparatet benyttes første gang, eller hvis det ikke har været benyttet i en længere periode, må det rengøres grundigt som anvist i afsnittet om rengøring. Vigtigt: Tænd aldrig for mikrobølgeovnen, medmindre den mad, der skal tilberedes, er blevet placeret inde i ovnen. Opstart af en tom mikrobølgeovn kan resultere i skader på apparatet. Lad apparatet varme op i grillfunktion (uden mikroovn!) i 10 minutter, første gang det tages i brug. I den forbindelse kan der opstå en let lugt, og sørg derfor for tilstrækkelig udluftning ved at åbne vinduer eller altandøre.
Elektromagnetisk energi genereres inden i mikrobølgeovnen, hvilket får molekylerne i maden (især vandmolekyler) til at vibrere, og dette bevirker, at maden bliver varm. Fødevarer med højt vandindhold vil derfor varmes op hurtigere end relativt tør mad. Varmen udvikles gradvist inden i maden. Det benyttede tilbehør, beholdere eller plader opvarmes kun indirekte som følge af madens temperatur.
ISM-apparat
Dette produkt er et ISM-apparat fra gruppe 2, klasse B. Gruppe 2 omfatter alle ISM-apparater (industrielle, videnskabelige, medicinske), hvor der opstår radiofrekvensenergi, og/eller det bruges til bearbejdning af materiale i form af elektromagnetisk udstråling, samt elektroerosionsapparater. Klasse B er apparater til husholdningsbrug og apparater til strømforsyningsnet, der forsyner beboelsesejendomme.
Benyt altid velegnede køkkenredskaber.
- Tilbered ikke maden direkte på keramikbunden, men på egnet service. Metalgenstande bør undgås, da mikrobølger reflekteres fra metalflader og måske ikke når frem til den mad, der skal tilberedes. Alle former for metal inde i ovnen kan også forårsage gnister, hvilket kan beskadige mikrobølgeovnen.
- Som en generel regel må bestik eller metalbeholdere ikke benyttes i mikrobølgeovne. Visse indpakninger til fødevarer indeholder stanniol eller trådlukkere under et lag af papir, og de er derfor heller ikke egnede til brug i apparater med mikrobølger.
Hvis brug af stanniol anbefales i en opskrift, må man sørge for, at maden er pakket helt stramt ind i stanniolen (undgå luftlommer). Sørg endvidere for en minimum afstand på 2,5 cm mellem stanniolen og ovnens inderbeklædning.
- Undlad at benytte beholdere eller tallerkener med dekorationer, der kan indeholde metal, såsom guldkanter eller farver med metalpartikler. Krystal er heller ikke egnet. Sørg også for, at den benyttede beholder ikke er hul nogen steder (f.eks. i hanken). Porøse materialer kan have absorberet vand under rengøring og er derfor heller ikke velegnede. Skåle og redskaber af plastmaterialet melamin absorberer energi og egner sig derfor heller ikke.
Mikroovnsfunktion
Beholdere fremstillet af varmefast glas eller porcelæn er velegnede til brug i mikrobølgeovne. - Plastik er kun egnet, hvis det er varmebestandigt. - Stegeposer m.m. bør punkteres således, at overtryk kan udlignes under kogningen. - Specielt designede kogekar til brug i mikrobølgeovne kan købes hos de fleste isenkrammere.
Grillfunktion
Alle varmebestandige servicetyper og beholdere, der også er egnet til en almindelig ovn, kan benyttes til grillfunktionen. Service i plast må ikke benyttes i grillfunktion!
Kombinationer med mikroovn og grill
I kombifunktionen tilkobles mikroovnen og grillen skiftevis. Servicet skal derfor være egnet til mikroovn og varmebestandigt. Service i plast kan ikke benyttes på grund af de høje temperaturer. Servicet må ikke indeholde metal.
Grillrist
- Grillristen kan benyttes i mikroovns- og grillfunktion. Vigtigt! Fjern ikke gummifødderne fra grillristen! Grillristen skal sættes i, således at den runde afstandsholder med gummifoden vender mod ovnrummets bagside.
- Skyd grillristen ind i den ønskede højde.
- Tilberedningsudstyret kan placeres direkte på grillristen. Grillristen placeres på keramikpladen.
Betjening
Drejeknap, effektindstilling
- Tiden kan indstilles på op til 30 minutter (inderste skala). Ved indstilling af tider på mindre end 2 minutter drejes drejeknappen først forbi denne tidsindstilling og derefter langsomt tilbage til den ønskede tid.
- Så snart der er indstillet en tid, og lågen lukkes, starter apparatet. Der kan til enhver tid slukkes for apparatet ved at dreje drejeknappen tilbage på "0".
Optøningsfunktion
Med drejeknappen, tidsindstilling " er det også muligt at vælge funktionen 'optøning efter vægt'. Den gør det muligt at optø madvarer automatisk i henhold til deres vægt. For at gøre dette sættes drejeknappen, tidsindstilling' på den passende vægt (yderste skala / kg).
Betjeningsrækkefølge
- Læg maden i egnet service, som placeres på keramikbunden eller grillristen. Når madvarer skal opvarmes af mikrobølger, bør de dækkes for at undgå at de tørrer ud. Glas eller plastiklåg, der er designet specielt til brug i mikrobølgeovne, kan fås hos de fleste isenkræmmere.
- Brug/ Dækning i kombi- eller grillfunktion! Vælg den pågældende effekt med drejeknappen, effektindstilling'. Luk lågen, og vælg den ønskede tid med drejeknappen, tidsindstilling' eller den pågældende vægt ved optøning.
- Tilberednings-/optøningsprocessen starter, og det indvendige rum oplyses. For at opnå en ensartet varmefordeling anbefaler vi at åbne lågen efter halvdelen af tiden for at røre i maden eller vende den om. Pas på, fare for forbrænding! Brug egnede grydelapper!
Tip!
Ved tilberedning af to portioner på grillristen og keramikbunden skal tilberedningsudstyret placeres forskudt i tilberedningsrummet, så de to portioner ikke står direkte oven over hinanden. Byt om på tilberedningsudstyrets placering, når halvdelen af tiden er gået.
Hvis lågen åbnes under tilberedningen, slukkes der for apparatet, og tiden standses. Når den indstillede tid er gået, høres der et signal, og belysningen i apparatet slukker. - Pas på, fare for forbrænding! Brug egnede grydelapper! Lad maden hvile et par minutter, så varmen kan fordele sig ensartet. Lad lågen stå åben et stykke tid efter tilberedningen, så eventuel fugt kan slippe ud.
Rengøring
- Mikroovnen skal rengøres regelmæssigt, og eventuelle madrester skal fjernes efter hver brug.
- Rengør aldrig mikrobølgeovnen med vand. Sørg for, at der aldrig kommer vand - uanset hvor lille en mængde - ind i ventilationsåbningerne på mikrobølgeovnen, hverken indvendigt eller udvendigt. Brug heller aldrig dampapparater til rengøringen.
- Apparatet må ikke behandles med væsker. Der må ikke trænge væske ind i ventilationsåbningerne indvendigt og udvendigt på apparatet. Keramikbunden og hele apparatet kan rengøres med en kun let fugtet, blød klud og lidt opvaskemiddel. Tør af med en blød klud bagefter. Ovnrummet bør rengøres grundigt, hver gang ovnen har været brugt. Eventuelle madrester må fjernes.
- Rengør tilberedningsrummet efter hver brug. Lågens inderside, lågens ramme og keramikbunden skal altid holdes rene.
- Rengør grillristen i varmt sæbevand. Må ikke rengøres i opvaskemaskine.
- Efter rengøringen skal lågen lades åben et stykke tid, så fugt kan få tid til at fordampe.
Tekniske data
Ydre dimensioner: 272 mm (H) × 452 mm (B) × 398 mm (D)
Indvendige dimensioner
Højde: 173 mm
Vægt: 12,6 kg
Netspænding: 230 V ~ 50 Hz
Strømforbrug: 1200 W
- Grill: 1000 W
- Mikrobølge: 1200 W, Mikrobølge/grill: 1200 W
Mikrobolggeeffekt: 140 W - 800 W

Bortskaffelse
Apparater mærket med dette symbol må ikke smides ud sammen med husholdningsaffaldet, da de indeholder værdifulde materialer, som kan genbruges. Korrekt bortskaffelse beskytter både miljøet og menneskers helbred. Din kommune eller forhandleren kan give dig yderligere information om dette.
Garantierklæring
På dette husholdningsprodukt overtager vi garantien i to år fra salgsdatoen. Garantien gælder for materiale- og fabrikationsfejl. Skader, der er opstået som følge af forkert behandling, normal slitage og skrøbelige dele som f.eks. glas, dækkes ikke af garantien. Denne garanti har ingen indvirkning på dine lovmæssige rettigheder, heller ikke de nationale forbrugerrettigheder om anskaffelse af varer. Hvis produktet ikke fungerer og må returneres, skal det pakkes forsvarligt ind, og navn, adresse samt årsagen til returneringen skal vedlægges. Hvis dette sker, mens garantien stadig dækker, må garantibeviset og kvitteringen også lægges ved. Garantien bortfalder ligeledes ved indgreb på produktet af folk, der ikke er autoriseret af os.
Mikrobølgeovn med grillfunktion
Kære kunde!
E-Mail: info@fh-as.dk
Estland:
Renerki Kaubanduse OÜ
Tammsaare tee 134B
Tallinn, Estland
Tel.: +3726512222
E-Mail: klienditeenindus@renerk.ee
Spanien
Severin Electrodomesticos Espana S.L.
C.C. 'Las Higueras'
Plaza Miguel de Cervantes s/n
45217 UGENA
Tel.: 925 51 34 05
Fax: 925 54 19 40
E-Mail: severin@severin.es
Web: http://www.severin.es