MAKITA DPT353 - Elektrisk hæftemaskine

DPT353 - Elektrisk hæftemaskine MAKITA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis DPT353 MAKITA i PDF-format.

📄 76 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice MAKITA DPT353 - page 53
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om DPT353 MAKITA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Elektrisk hæftemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning DPT353 - MAKITA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. DPT353 af mærket MAKITA.

BRUGSANVISNING DPT353 MAKITA

Model: DPT353
Størrelse af stifter ø0,6 mm x 15, 18, 25, 30, 35 mm
Kapacitet af stiftemagasin 100 stk.
Mål uden krog (L x B x H) 257 mm x 79 mm x 226 mm
Mærkespænding D.C. 18 V
Nettovægt 2,0 - 2,3 kg
  • På grund af vores kontinuerlige forsknings- og udviklingsprogrammer kan hosstående specifikationer blive ændret uden varsel.
  • Specifikationer kan variere fra land til land.
  • Vægten kan være anderledes afhængigt af tilbehøret, inklusive akkuen. Den letteste og tungeste kombination i henhold til EPTA-procedure 01/2014 er vist i tabellen.

Anvendelig akku og oplader

Akku BL1815N / BL1820B / BL1830B / BL1840B / BL1850B / BL1860B
Oplader DC18RC / DC18RD / DC18RE / DC18SD / DC18SE / DC18SF /DC18SH / DC18WC

- Nogle af de akkuer og opladere, der er angivet ovenfor, er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af hvilket område du bor i.

ADVARSEL: Brug kun de akkuer og opladere, der er angivet ovenfor. Brug af andre akkuer og opladere kan medføre personskade og/eller brand.

Tilsigtet anvendelse

Maskinen er beregnet til at trykke stifter ind i byggematerialer som f.eks. tømmer.

Støj

Det typiske A-vægtede støjniveau bestemt i overensstemmelse med EN60745:

Lydtryksniveau ( L_pA ): 76 dB (A)

Usikkerhed (K): 3 dB (A)

Støjniveauet under arbejdet kan overskride 80 dB (A).

MAKITA DPT353 - Støj - 1

Den samlede vibrationsværdi bestemt i henhold til EN60745:

Vibrationsemission ( a_h ): 2,5 m/s ^2 eller mindre

Usikkerhed (K): 1,5 m/s²

BEMÆRK: De(n) angivne totalværdi(er) for vibration er målt i overensstemmelse med en standardtestmetode og kan anvendes til at sammenligne en maskine med en anden.

BEMÆRK: De(n) angivne totalværdi(er) for vibration kan også anvendes i en præliminær eksponeringsvurdering.

ADVARSEL: Vibrationsemissionen under den faktiske anvendelse af maskinen kan være forskellig fra de(n) angivne værdi(er), afhængigt af den måde hvorpå maskinen anvendes, især den type arbejdsemne der behandles.
ADVARSEL: Sørg for at identificere de sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af operatøren, som er baseret på en vurdering af eksponering under de faktiske brugsforhold (med hensyntagen til alle dele i brugscyklussen, f.eks. de gange, hvor maskinen er slukket, og når den kører i tomgang i tilgift til afbrydertiden).

Almindelige sikkerhedsregler for el-værktøj

ADVARSEL: Læs alle de sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, der følger med denne maskine. Forsømmelse af at overholde alle nedenstående instruktioner kan medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlig personskade.

Ordet "el-værktøj" i advarslerne henviser til det netforsynede (netledning) el-værktøj eller batteriforsynede (akku) el-værktøj.

Sikkerhedsadvarsler for akku-stiftepistol

  1. Gå altid ud fra, at maskinen indeholder fastgørelsesmidler. Uforsigtig håndtering af stiftepistolen kan medføre uventet affyring af fastgørelsesmidler og personskade.
  2. Ret ikke maskinen mod dig selv eller andre i nærheden. Uventet udløsning vil affyre fastgørelsesmidlet og medføre personskade.
  3. Aktiver ikke maskinen, medmindre maskinen er anbragt fast mod arbejdsemnet. Hvis maskinen ikke har kontakt med arbejdsemnet, kan fastgørelsesmidlet blive slynget væk fra målet.
  4. Afbryd maskinen fra strømkilden, hvis fastgørelsesmidlet sætter sig fast i maskinen. Hvis stiftepistolen er tilsluttet, kan den blive aktiveret ved et uheld under fjernelsen af et fastklemt fastgørelsesmiddel.
  5. Vær forsigtig ved fjernelse af et fastklemt fastgørelsesmiddel. Mekanismen kan være under tryk, og fastgørelsesmidlet kan blive udløst med stor kraft under forsøg på at afhjælpe en fastklemning.
  6. Anvend ikke stiftepistoler til at fastgøre el-kabler. Den er ikke beregnet til installation af el-kabler og kan beskadige el-kablernes isolation og derved forårsage elektrisk stød og brandfare.
  7. Bær altid sikkerhedsbriller for at beskytte Deres øjne mod skade fra støv eller fastgøringsmidler.
    ADVARSEL: Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for brug af sikkerhedsudstyr til øjenbeskyttelse for maskinens operatører og andre personer i det umiddelbare arbejdsområde.
  8. Hold hænder og fødder på god afstand af udskubningsportens område.
  9. Følg instruktionerne for smøring og udskiftning af tilbehør.
  10. Tag altid akkuen ud før indsættelse af fastgørelsesmidler, justering, inspektion, vedligeholdelse, eller når du er færdig med brugen.

  11. Sørg for, at der ikke er andre i nærheden, før du påbegynder brugen. Forsøg aldrig at indsætte fastgørelsesmidler fra både indersiden og ydersiden af væggen på samme tid. Fastgørelsesmidler kan gå gennem og/eller flyve væk, hvilket kan være meget farligt.

  12. Sørg for solidt fodfæste, og hold altid balancen med maskinen. Sørg for, at der ikke befinder sig nogen under dig, når du arbejder på højtliggende steder.

  13. Anvend aldrig maskiner til idrivning af fastgørelsesmidler, der er mærket med symbolet "Må ikke anvendes på stilladser og stiger", til bestemte formål, f.eks.:

  14. ved skift fra et arbejdssted til et andet, der involverer brug af stilladser, trapper, stiger eller stigelignende konstruktioner som f.eks. taglægter

  15. lukning af kasser eller tremmekasser
  16. montering af transportsikkerhedssystemer, f.eks. på biler og vogne.

  17. Kontroller omhyggeligt vægge, lofter, gulve, tagmaterialer og lignende for at undgå risiko for elektrisk stød, udsivning af gas, eksplosioner osv. forårsaget af indførsel af kramper i strømførende ledninger, ledningsrør eller gasrør.

  18. Brug kun de i denne brugsvejledning specifi- cerede fastgørelsesmidler. Brug af andre fast- gørelsesmidler kan bevirke, at maskinen ikke fungerer korrekt.

  19. Foretag ikke ændringer til maskinen, og forsøg ikke at bruge den til andre formål end at ind-sætte fastgørelsesmidler.

  20. Anvend ikke maskinen uden fastgørelsesmidler. Det forkorter maskinens levetid.

  21. Ophør øjeblikkeligt med arbejdet, hvis du registrerer, at noget er forkert eller virker usædvanligt ved maskinen.

  22. Fastgør aldrig i materialer, hvor fastgørelsesmidlet kan slå hul og flyve igennem som et projektil.

  23. Aktiver aldrig afbryderknappen og kontaktelementet samtidig, før du er klar til at fastgøre arbejdsemner. Lad arbejdsemnet trykke kontaktelementet ned. Tilsidesæt aldrig kontaktelementets formål ved at fastgøre det tilbage eller holde det nede med hånden.

  24. Lav aldrig om på kontaktelementet. Kontroller hyppigt, at kontaktelementet fungerer korrekt.

  25. Fjern altid fastgørelsesmidler fra maskinen, när den ikke er i brug.

GEM DENNE BRUGSANVISNING.

ADVARSEL: LAD IKKE bekvemmelighed eller kendskab til produktet (opnået gennem gentagen brug) forhindre, at sikkerhedsforskrifterne for produktet nøje overholdes. MISBRUG eller forsømmelse af at følge de i denne brugsvejledning givne sikkerhedsforskrifter kan føre til, at De kommer alvorligt til skade.

Vigtige sikkerhedsinstruktioner for akkuen

  1. Læs alle instruktioner og advarselsmærkater på (1) akku-opladeren, (2) akkuen og (3) produktet, som anvender akku.
  2. Adskil eller ændr ikke akkuen. Det kan muligvis resultere i en brand, overdreven varme eller eksplosion.
  3. Hold straks op med anvendelsen, hvis brugs- tiden er blevet stærkt afkortet. Fortsat anvendelse kan resultere i risiko for overophedning, forbrændinger og endog eksplosion.
  4. Hvis De har fået elektrolytvæske i øjnene, skal De straks skylle den ud med rent vand og derefter øjeblikkeligt søge lægehjælp. I modsat fald kan De miste synet.
  5. Vær påpasselig med ikke at komme til at kortslutte akkuen:

(1) Rør ikke ved terminalerne med noget ledende materiale.
(2) Undgå at opbevare akkuen i en beholder sammen med andre genstande af metal, for eksempel søm, mønter og lignende.
(3) Udsæt ikke akkuen for vand eller regn. Kortslutning af akkuen kan forårsage en kraftig øgning af strømmen, overophedning, mulige forbrændinger og endog værktøjstop.

  1. Opbevar og brug ikke maskinen og akkuen på steder, hvor temperaturen muligvis kan nå eller overstige 50 °C.

  2. Lad være med at brænde akkuen, selv ikke i tilfælde, hvor den har lidt alvorlig skade eller er fuldstændig udtjent. Akkuen kan eksplodere, hvis man forsøger at brænde den.

  3. Slå ikke søm i, skær ikke i, knus, kast, tab ikke akkuen og stød ikke akkuen mod en hård genstand. Sådan adfærd kan muligvis resultere i en brand, overdreven varme eller eksplosion.

  4. Anvend ikke en beskadiget akku.

  5. De indbyggede litium-ion-batterier er underlagt lovkrav vedrørende farligt gods.
    Ved kommerciel transport, f.eks. af tredjeparts transportselskaber, skal særlige krav til forpakning og mærkning overholdes.
    Ved forberedelse af udstyret til forsendelse skal du kontakte en ekspert i farligt gods. Overhold også eventuel mere detaljeret national lovgivning.
    Tape eller tildæk åbne kontakter, og pak batteriet på en måde, så det ikke kan flytte sig rundt i pakningen.

  6. Når akkuen bortskaffes, skal du fjerne den fra maskinen og bortskaffe den på et sikkert sted. Følg de lokale love vedrørende bortskaffelsen af batterier.

  7. Brug kun batterierne med de produkter, som Makita specificerer. Hvis batterierne installeres i ikke-kompatible produkter, kan det medføre brand, kraftig varme, eksplosion eller udsivning af elektrolyt.

  8. Hvis maskinen ikke skal bruges i længere tid ad gangen, skal du fjerne batteriet fra maskinen.

  9. Akkuen kan muligvis under og efter brug være varm, hvilket kan forårsage forbrændinger eller lavtemperaturforbrændinger. Vær påpasselig med håndtering af varme akkuer.
  10. Rør ikke terminalen på maskinen straks efter brug, da den bliver varm nok til at forårsage forbrændinger.
  11. Sørg for, at spåner, støv eller jord ikke sætter sig fast i akkuens terminaler, huller og riller. Det kan forårsage opvarmning, antændelse, sprængning og funktionsfejl i maskinen eller akkuen, hvilket kan medføre forbrændinger eller personskade.
  12. Medmindre maskinen understøtter brugen i nærheden af elektriske højspændingsledninger, skal du ikke anvende akkuen i nærheden af elektriske højspændingsledninger. Det kan muligvis medføre funktionsfejl på eller nedbrud af maskinen eller akkuen.

  13. Opbevar batteriet utilgængeligt for børn.

GEM DENNE BRUGSANVISNING.

MAKITA DPT353 - GEM DENNE BRUGSANVISNING. - 1

FORSIGTIG: Brug kun originale batterier Makita. Brug af uoriginale Makita-batterier, eller terier som er blevet ændret, kan muligvis medføre id på batteriet, hvilket kan forårsage brand, pernskade eller beskadigelse. Det ugyldiggør også kita-garantien for Makita-maskinen og opladeren.

Tips til opnåelse af maksimal akku-levetid

  1. Oplad akkuen, inden den er helt afladet. Stop altid værktøjet, og oplad akkuen, hvis De bemærker, at værktøjeffekten er aftagende.
  2. Genoplad aldrig en fuldt opladet akku. Overopladning vil afkorte akkuens levetid.
  3. Oplad akkuen ved stuetemperatur ved 10 °C - 40 °C. Lad altid en varm akku få tid til at køle af, inden den oplades.
  4. Når du ikke anvender akkuen, skal du fjerne den fra maskinen eller opladeren.
  5. Oplad akkuen, hvis De ikke skal bruge den i længere tid (mere end seks måneder).

FUNKTIONSBESKRIVELSE

⚠FORSIGTIG: Sørg altid for at maskinen er slukket, og at akkuen er taget ud, før der udføres justering eller kontrol af funktioner på maskinen.

Isætning eller fjernelse af akkuen

▲FORSIGTIG: Sluk altid for værktøjet, før De monterer eller fjerner akkuen.
⚠FORSIGTIG: Hold værktøjet og akkuen fast ved montering eller fjernelse af akkuen. Hvis De ikke holder værktøjet og akkuen fast, kan de glide ud af hænderne på Dem og forårsage beskadigelse af værktøjet og akkuen eller personskade.

▶ Fig.1: 1. Rød indikator 2. Knap 3. Akku

Akkuen fjernes ved, at De trækker den ud af værktøjet, idet De skyder knappen på forsiden af akkuen i stilling.

For at montere akkuen skal du justere tungen på akkuen med rillen i huset og skubbe den på plads. Indsæt den hele vejen, indtil den låses på plads med et lille klik. Hvis du kan se den røde indikator, som vist i figuren, er den ikke helt låst.

⚠FORSIGTIG: Monter altid akkuen helt, indtil den røde indikator ikke længere er synlig. Hvis dette ikke gøres, kan den falde ud af værktøjet ved et uheld, hvorved De selv eller personer i nærheden kan komme til skade.
⚠FORSIGTIG: Brug ikke magt ved montering af akkuen. Hvis akkuen ikke glider på plads uden problemer, betyder det, at den ikke sættes i på korrekt vis.

Beskyttelsessystem til værktøj/batteri

Maskinen er udstyret med et beskyttelsessystem til maskinen/batteriet. Dette system afbryder automatisk strømmen til motoren for at forlænge maskinens og batteriets levetid. Maskinen stopper automatisk under brugen, hvis maskinen eller batteriet udsættes for et af følgende forhold:

Overbelastningsbeskyttelse

Hvis maskinen/batteriet bruges på en måde, der får den til at trække en unormalt høj strøm, stopper maskinen automatisk uden indikation. Sluk i så fald for maskinen, og stop den anvendelse, der medførte overbelastningen af maskinen. Tænd derefter for maskinen for at starte igen.

Beskyttelse mod overophedning

Hvis maskinen/batteriet er overophedet, stopper maskinen automatisk. Lad i så fald maskinen/batteriet kølened, før der tændes for maskinen igen.

Beskyttelse mod overafladning

Hvis batterikapaciteten er utilstrækkelig, stopper maskinen automatisk, og akku-indikatoren viser følgende tilstand. Tag i så fald batteriet ud af maskinen, og lad batteriet op.

MAKITA DPT353 - Beskyttelse mod overafladning - 1

text_image Tændt Slukket Blinker

Indikation af den resterende batteriladning

Kun til akkuer med indikatoren

▶ Fig.2: 1. Indikatorlamper 2. Kontrolknap

Tryk på kontrolknappen på akkuen for at få vist den resterende batteriladning. Indikatorlampen lyser i nogle sekunder.

Indikatorlamper ResterendeIadning
Tændt Slukket Blinker
75% til 100%
50% til 75%
25% til 50%
0% til 25%
Genoplad batteriet.
Der er muligvis fejl i batteriet.

BEMÆRK: Afhængigt af brugsforholdene og den omgivende temperatur kan indikationen afvige en smule fra den faktiske ladning.

BEMÆRK: Den første indikatorlampe (længst mod venstre) vil blinke, når batteribeskyttelsessystemet aktiveres.

Indikation af den resterende batteriladning

Landespecifikt

Hvis du enten trykker på afbryderknappen eller skubber på kontaktelementet, viser akku-indikatoren den resterende batterikapacitet.

▶ Fig.3: 1. Batteriindikator

▲FORSIGTIG: Inden akkuen sættes i maskinen, bør De altid kontrollere, at afbryderknappen fungerer korrekt, og returnerer til "OFF"-positionen, när den slippes.
⚠FORSIGTIG: Når maskinen ikke er i brug, skal du trykke på afbryderlåseknappen fra B-siden for at låse afbryderknappen fast i til-stillingen.

▶ Fig.4: 1. Afbryderlåseknap 2. Afbryderknap
▶ Fig.5

En afbryderlåseknap forhindrer, at der trykkes på afbryderknappen ved et uheld.

Tryk på afbryderlåseknappen fra A-siden for at trykke på afbryderknappen.

Tryk altid afbryderlåseknappen ind fra B-siden efter brug.

Justering af dybden for idrivning af stifter

ADVARSEL: Sørg altid for, at du ikke har fingrene på afbryderknappen eller kontaktelementet, og at akkuen er taget ud, før du justerer dybden for idrivning af stifter.

Dybden for idrivning af stifter kan justeres på denne stiftepistol. Drej på justeringsmekanismen for at justere dybden for idrivning af stifter. Dybden for idrivning af stifter er størst, när justeringsmekanismen er drejet helt i A-retningen som vist på figuren. Den bliver mindre, när justeringsmekanismen drejes i B-retningen. Dybden kan maksimalt justeres 1,5 mm.

▶ Fig.6: 1. Justeringsmekanisme
▶ Fig.7: 1. For dyb 2. Korrekt 3. For lav

Tænding af lampen

⚠ FORSIGTIG: Kig aldrig direkte på lyskilden. Lad ikke lyset falde i Deres øjne.

Tryk på afbryderknappen, eller aktiver kontaktelementet for at tænde lampen. Lampen lyser, så længe der trykkes på afbryderknappen, eller kontaktelementet er aktiveret. Lampen slukkes ca. 10 sekunder efter, at afbryderknappen og kontaktelementet slippes.

▶ Fig.8: 1. Lampe

BEMÆRK: Brug en tør klud til at tørre snavset af lampens linse. Pas på ikke at ridse lampens linse, da dette muligvis kan dæmpe belysningen.

BEMÆRK: Selv om lampen lyser, når den resterende batteriladning bliver lav, kan stiftepistolen muligvis ikke affyre stifter. Oplad i så fald akkuen.

SAMLING

▲FORSIGTIG: Sørg altid for, at du ikke har fingrene på afbryderknappen eller kontaktelementet, og at akkuen er taget ud, før du udfører nogen form for arbejde på stiftepistolen.

Isætning af stifter i stiftepistolen

▲FORSIGTIG: Sørg altid for, at akkuen er fjernet, før du sætter stifter i stiftepistolen. Utilsigtet affyring kan medføre personskade og tingskade.
▲FORSIGTIG: Skub ikke pludseligt på magasinet i stiftepistolen, när der er isat stifter. Hvis du taber stifter ved et uheld, kan det medføre person-skade, især när der arbejdes på højtliggende steder.
⚠ FORSIGTIG: Isæt stifter i den rigtige retning. Isætning i den forkerte retning kan medføre tidligt slid på drevenheden og beskadigelse af de øvrige dele.
⚠️FORSIGTIG: Brug ikke stifter, som er deformeret. Brug stifter, der er angivet i denne brugsanvisning. Brug af andre stifter end de angivne kan medføre, at stifter sidder fast, og at stiftepistolen går i stykker.

  1. Fjern akkuen.
  2. Tryk på låsehåndtaget, og skyd magasinet bagud.
  3. Juster stiftespidserne i forhold til rillerne i bunden af magasinet, og tryk hele stifterne mod drevguiden. (Sørg omhyggeligt for at sætte stifterne i den rigtige retning.)

▶ Fig.9: 1. Stifter 2. Magasin 3. Låsehåndtag 4. Drevguide

  1. Efter isætning af stifter skal du skubbe magasinet på plads, indtil det klikker.

Følg installationsprocedurerne i omvendt rækkefølge for at fjerne stifter.

Spidsadapter

⚠FORSIGTIG: Sørg altid for, at du ikke har fingrene på afbryderknappen eller kontaktelementet, og at akkuen er taget ud, før du monterer spidsadapteren.

Brug spidsadapteren, när du driver stifter i skrøbelige overflader. Monter spidsadapteren ved at placere den over drevguidens dæksel, så fremspringet i spidsadapteren passer til fordybningen i drevguidens dæksel. Du kan opbevare spidsadapteren i holderen bag på magasinet for at forhindre, at den bliver væk.

▶ Fig.10: 1. Fordybning 2. Fremspring

▲FORSIGTIG: Hæng aldrig krogen fra livremmen. Hvis du taber stiftepistolen, fordi krogen kommer ud af position ved et uheld, kan det medføre utilsigtet affyring og resultere i personskade.

▶ Fig.11

Krogen er praktisk til midlertidig ophængning af maskinen. Den kan monteres i begge sider af maskinen. Krogen monteres ved at indsætte den i en rille i maskinhuset på en af siderne og derefter fastgøre den med en skrue. Den fjernes ved at løsne skruen og tage den ud.

▶ Fig.12: 1. Rille 2. Krog 3. Skrue

Opbevaring af unbrakonøgle

Når unbrakonøglen ikke bruges, skal du opbevare den som vist i figuren for at forhindre, at den bliver væk.

▶ Fig.13: 1. Unbrakonøgle

ANVENDELSE

Test af sikkerhedssystemet

ADVARSEL: Sørg for, at alle sikkerhedssystemer er i korrekt funktionsstand inden anvendelsen. Hvis du ikke gør dette, kan det medføre personskade.

▶ Fig.14: 1. Afbryderlåseknap 2. Afbryderknap 3. Kontaktelement 4. Magasin

Test sikkerhedssystemer for eventuelle fejl før brugen på følgende måde.

  1. Fjern stifterne fra maskinen, og lad magasinet være åbent.
  2. Indsæt akkuen, og frigør afbryderlåsen.
  3. Tryk kun på afbryderknappen uden at berøre kontaktelementet mod materialet.
  4. Tryk kun kontaktelementet mod materialet uden at trykke på afbryderknappen.

Hvis maskinen fungerer i tilfælde 3 og 4 ovenfor, er der fejl i sikkerhedssystemerne. Hold øjeblikkeligt op med at bruge maskinen, og henvend dig til det lokale servicecenter.

Idrivning af stifter

⚠ ADVARSEL: Fortsæt med at sætte kontaktelementet fast mod materialet, indtil stiften er drevet helt ind. Utilsigtet affyring kan forårsage personskade.

  1. Slip afbryderlåsen.
  2. Placer kontaktelementet fladt mod materialet.
  3. Tryk afbryderknappen helt ind for at idrive en stift.
  4. For at idrive den næste stift skal du fjerne fingeren fra afbryderknappen én gang og derefter gentage trin 2 og 3 ovenfor.
    ▶ Fig.15: 1. Afbryderknap 2. Kontaktelement

Du kan også idrive stifter, mens du trækker maskinen til det næste område, ved at presse kontaktelementet mod materialet og trykke på afbryderknappen.

▶ Fig.16

Hvis hovedet på stiften forbliver over overfladen af arbejdsemnet, skal du indføre stiften, idet stiftepistolens hoved holdes fast mod arbejdsemnet.

▶ Fig.17

BEMÆRK: Hvis hovedet på stiften stadig er over overfladen af arbejdsemnet, selvom du holder stiftepistolens hoved, er materialet muligvis ikke egnet til stiftepistolen. Hvis du fortsætter med at bruge stiftepistolen på et sådant materiale, kan det medføre beskadigelse af stiftepistolens drevenhed og/eller fastklemning i stiftepistolen.

Mekanisme til forhindring af affyring, när maskinen er tom

ADVARSEL: Sørg altid for, at du ikke har fingrene på afbryderknappen eller kontaktelementet, og at akkuen er taget ud, før du sætter stifter i stiftepistolen.

Når antallet af resterende stifter i magasinet er 0 - 3 styk, kan afbryderknappen ikke længere trykkes ned. På dette tidspunkt skal du sætte et nyt bånd med stifter i magasinet, hvorefter afbryderknappen kan trykkes ned igen.

BEMÆRK: Når der idrives stifter af en anden længde, kort efter at anordningen til forhindring af affyring uden stifter er aktiveret, skal du sætte et nyt bånd med stifter i magasinet og drive alle de tidligere stifter, der er tilbage, i affaldsmateriale.

Kontrol af tilbageværende stifter

Du kan kontrollere mængden af tilbageværende stifter via kontrolvinduet.

Den røde indikator flytter sig mod fastgørelsesåbningen, efterhånden som antallet af tilbageværende stifter bliver mindre.

▶ Fig.18: 1. Kontrolvindue 2. Indikator

Fjernelse af fastklemte stifter

⚠ ADVARSEL: Sørg altid for, at akkuen er fjernet, før du fjerner fastklemte stifter.

Tag de stifter ud, der stadig sidder i magasinet.

Fjern de tre skruer, der fastgør drevguidens dæksel, ved hjælp af unbrakonøglen.

Tag de fastklemte stifter ud fra styrerillen til stifter, der vises.

Hvis det er svært at fjerne de fastklemte stifter, skal du fjerne yderligere to skruer, der fastgør kontakttop-pens dæksel, ved hjælp af unbrakonøglen. Fjern dem derefter.

▶ Fig.19: 1. Drevguidens dæksel 2. Skrue 3. Kontakttoppens dæksel

VEDLIGEHOLDELSE

⚠FORSIGTIG: Vær altid sikker på, at værktøjet er slukket, og at akkuen er taget ud, inden De begynder at udføre inspektion eller vedligeholdelse.

BEMÆRKNING: Anvend aldrig benzin, rensebenzin, fortynder, alkohol og lignende. Det kan medføre misfarvning, deformering eller revner.

For at opretholde produktets SIKKERHED og PÅLIDELIGHED må reparation, vedligeholdelse eller justering kun udføres af et autoriseret Makita servicecenter eller fabriksservicecenter med anvendelse af Makita reservedele.

EKSTRAUDSTYR

⚠FORSIGTIG: Det følgende tilbehør og eks-traudstyr er anbefalet til brug med Deres Makita maskine, der er beskrevet i denne brugsanvisning. Anvendelse af andet tilbehør eller ekstraudstyr kan udgøre en risiko for personskade. Anvend kun tilbehør og ekstraudstyr til det beskrevne formål.

Hvis De behøver hjælp ved valg af tilbehør eller ønsker yderligere informationer, bedes De kontakte Deres lokale Makita servicecenter.

  • Stifter
    • Original Makita-akku og oplader

BEMÆRK: Nogle ting på denne liste kan være inkluderet i værktøjspakken som standardtilbehør. Det kan være forskellige fra land til land.

ΠΡΟΔΙΑΓΡΑΦΕΣ

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : MAKITA

Model : DPT353

Kategori : Elektrisk hæftemaskine