HandiSaw CHS6000 - Stiksav BLACK & DECKER - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis HandiSaw CHS6000 BLACK & DECKER i PDF-format.
| Produkttype | Stik sav med ledning |
| Mærke | Black & Decker |
| Model | HandiSaw CHS6000 |
| Effekt | 600 W |
| Strømforsyning | Ledning, 230 V / 50 Hz |
| Tomgangshastighed | 500 til 3000 o/min |
| Slaglængde | 20 mm |
| Skærekapacitet (træ) | Op til 65 mm |
| Skærekapacitet (metal) | Op til 6 mm |
| Skår i vinkel | Fra 0° til 45° (venstre/højre) |
| Vægt | 2,1 kg |
| Mål (L x B x H) | 24 x 8 x 20 cm |
| Hovedfunktioner | Variabel hastighed, støvblæser, sikkerhedslås, vippesko |
| Vedligeholdelse og rengøring | Rengør ventilationsåbninger, olie klingevejledning, udskift klinge regelmæssigt |
| Sikkerhed | Afbryder med lås, brug af beskyttelsesbriller anbefales, afbryd før klingeskift |
| Reservedele | Reserveklinger (træ, metal), beskyttelsessko, klingevejledning |
| Reparationsevne | Reparationsindeks: 7,6/10 (ifølge fransk dekret) |
| Garanti | 2 år |
Ofte stillede spørgsmål - HandiSaw CHS6000 BLACK & DECKER
Brugerspørgsmål om HandiSaw CHS6000 BLACK & DECKER
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Stiksav i PDF-format gratis! Find din vejledning HandiSaw CHS6000 - BLACK & DECKER og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. HandiSaw CHS6000 af mærket BLACK & DECKER.
BRUGSANVISNING HandiSaw CHS6000 BLACK & DECKER
Dansk (Oversættelse af de oprindelige instruktioner) 68
Når du sager rør eller kanaler, må du kontrollere at de er fri for vann, elektriske ledninger etc.
Denne laderen er dobbeltisolert. Jording er derfor ikke nødvendig.

♦ Eller la batteriet gå helt tomt hvis det er innebygd, og slå deretter av.
Separat avfallshändtering. Dette produktet må ikke kastes sammen med vanlig husholdningsavfall.
Hvis du synes Black & Decker-produktet bør skiftes ut, eller du ikke har bruk for det lenger, må du ikke kaste det sammen med husholdningsavfall. Sørg for separat avfallshåndtering for dette produktet.

Det kan være lokale bestemmelser for separat avfallshåndtering for elektriske produkter fra husstander på kommunale avfallsplasser eller hos forhandleren, när du kjøper et nytt produkt.
Tenk på miljøet når batteriene er tomme og du skal kaste dem.
Din Black & Decker-sav er designet til at save i træ, plastic og metal. Værktøjet er kun beregnet til privat brug.
Sikkerhedsvejledninger
Generelle sikkerhedsadvarsler for elværktøj

Advarsel! Læs alle sikkerhedsadvarsler og instruktioner. Hvis ikke alle instruktioner følges, kan der opstå risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
1. Sikkerhed i arbejdsområdet
a. Sørg for, at arbejdsområdet er rent og ordentligt oplyst. Uordentlige og uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
b. Brug ikke elværktøj i eksplosionstruede omgivelser, f.eks. hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
c. Sørg for, at børn og andre personer holder sig på afstand, når elværktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
2. Elektricitet og sikkerhed
a. Elværktøjsstik skal passe til stikkontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundet elværktøj. Uændrede stik, der passer til stikkontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
b. Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
c. Elværktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængen af vand i elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
d. Undgå at ødelægge ledningen. Undgå at bære, trække eller afbryde elværktøjet ved at rykke i ledningen. Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller maskindele, der er i bevægelse. Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
e. Hvis elværktøj benyttes i det fri, skal der benyttes en forlængerledning, som er godkendt til udendørs brug. Brug af en forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød.
f. Brug en strømkilde med fejlstrømsbeskyttelse, hvis det er uundgåeligt at anvende elværktøj på fugtige steder. Med en fejlstrømsbeskyttelse reduceres risikoen for elektrisk stød.
3. Personlig sikkerhed
a. Vær opmærksom, hold øje med, hvad du laver, og brug elværktøjet fornuftigt. Man bør ikke bruge maskinen, hvis man er træt, har nydt alkohol eller er påvirket af medicin eller euforiserende stoffer. Få sekunders uopmærksomhed ved brug af elværktøjet kan føre til alvorlige personskader.
b. Brug personlige værnemidler. Brug altid beskyttelsesbriller. Brug af værnemidler som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn nedsætter risikoen for personskader, hvis udstyret anvendes korrekt.
c. Sørg for, at værktøjet ikke kan starte utilsigtet. Kontroller, at startknappen ikke er aktiveret, inden apparatet tilsluttes strømkilden og/eller batteriet, samles op eller bæres. Bæres elværktøj, mens fingeren er på kontakten, eller tilsluttes det, mens kontakten står på tændt, kan der nemt ske en ulykke.
d. Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgle, inden elværktøjet tændes. Et værktøj eller en nøgle, der efterlades i en roterende del i elværktøjet, kan resultere i personskader.
e. Stræk dig ikke for langt. Sørg for, at du altid har sikkert fodfæste og balance. Det gør det nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
f. Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Bevægelige dele kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
g. Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af dette udstyr nedsætter risikoen for skader forårsaget af støv.
4. Brug og vedligeholdelse af elværktøj
a. Undgå at overbelaste elværktøjet. Brug altid det rette elværktøj til opgaven. Med det rigtige elværktøj udføres arbejdet lettere og sikrere og i det tempo, som værktøjet er beregnet til.
b. Brug ikke elværktøjet, hvis startknappen er defekt. Elværktøj, der ikke kan reguleres med startknappen, er farligt og skal repareres.
c. Træk stikket ud af stikkontakten og/eller batteriet inden indstilling, tilbehørsudskiftning eller opbevaring af elværktøjet. Disse sikkerhedsforanstaltninger reducerer risikoen for utilsigtet start af værktøjet.
d. Opbevar ubenyttet elværktøj uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med elværktøj, eller som ikke har gennemlæst disse instrukser, benytte maskinen. Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
e. Elværktøj bør vedligeholdes omhyggeligt. Kontroller, om bevægelige dele er skæve og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, så elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt elværktøj.
f. Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at styre.
g. Brug elværktøjet, tilbehøret, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse instruktioner under hensyntagen til arbejdsforholdene og arbejdet, der skal udføres med værktøjet. I tilfælde af anvendelse af elværktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
- Brug og vedligeholdelse af batteridrevet værktøj
a. Genoplad kun med den lader, som producenten har angivet. En lader, der er velegnet til én type batteripakke, kan udgøre en brandfare, hvis den bruges til en anden batteripakke.
b. Brug kun elværktøj sammen med batteripakker, der er specifikt beregnet hertil. Brugen af andre batteripakker kan medføre personskade og brand.
c. Når batteripakken ikke er i brug, skal den holdes væk fra andre metalgenstande, f.eks. papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer og andre små metalgenstande, som kan skabe forbindelse mellem de to poler. Kortslutning af batteriet kan forårsage forbrændinger eller brand.
d. I visse situationer kan batteriet lække. Undgå kontakt. Skyl med vand i tilfælde af uheld. Søg læge, hvis væsken kommer i kontakt med øjnene. Væske, der lækker fra batteriet, kan forårsage irritation eller forbrændinger.
6. Service
Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed opretholdes elværktøjets sikkerhed.
Yderligere sikkerhedsadvarsler for elværktøj

- Hold i el-værktøjets isolerede gribeflader ved udførelse af arbejde, hvor der er risiko for, at tilbehøret kommer i kontakt med skjulte ledninger eller dets egen ledning. Tilbehør, der kommer i kontakt med en spændingsførende ledning, kan gøre uisolerede dele af elværktøjet strømførende og give brugeren elektrisk stød.
Brug skruetvinger eller lignende til at holde og støtte materialet på en stabil platform. Det er ikke nok at holde materialet tæt til kroppen. Materialet kommer ud af kontrol.
Hold hænderne på afstand af skæreområdet. Ræk aldrig ind under materialet uanset årsagen. Anbring ikke fingrene i nærheden af den frem- og tilbagegående klinge og klingeholderen. Stabiliser ikke saven ved at gribe omkring sålen.
- Hold klingerne skarpe. Døve eller beskadigede klinger kan få saven til at slingre eller standse under pres. Brug altid den rigtige type savklinger til materialet og formålet.
♦ Når der saves i rør og rørledninger, er det vigtigt, at de er fri for vand, elektriske ledninger osv.
Rør ikke ved materialet eller klingen, umiddelbart efter at værktøjet har været i brug. De kan være meget varme.
- Vær opmærksom på skjulte risici, inden der saves i vægge, gulve eller lofter. Kontroller, om der findes ledninger og rør.
- Klingen fortsætter med at bevæge sig, efter at kontakten er sluppet. Sluk altid værktøjet, og vent, indtil savklingens bevægelse er helt ophørt, inden du lægger værktøjet fra dig.
Advarsell! Berøring af eller indånding af støvpartikler fra skærearbejder kan udgøre en fare for både brugerens og eventuelle tilskueres heldbred. Bær en specielt designet støvmaske til beskyttelse mod støv og røg, og sørg for, at personer på eller som indtræder på arbejdsområdet også er beskyttet.
DANSK
- Apparatets påtænkte anvendelse fremgår af vejledningen. Brugen af ekstraudstyr eller tilbehør eller udførelse af opgaver med værktøjet ud over de i brugervejledningen anbefalede kan medføre risiko for personskade og/eller materiel skade.
Andres sikkerhed
Dette apparat må ikke bruges af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring og viden, med mindre det sker under overvågning, eller de vejledes i brugen af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
Børn skal holdes under opsyn, så det sikres, at de ikke leger med værktøjet.
Vibration
De angivne værdier for udsendelse af vibration opført under de tekniske data og overensstemmelseserklæringen er målt i henhold til standardtestmetoden anført i EN 60745 og kan bruges til at sammenligne ét værktøj med et andet. Den angivne værdi for udsendelse af vibration kan også bruges som en foreløbig vurdering af eksponeringen.
Advarsel! Værdien for udsendelse af vibration ved faktisk brug af elværktøjet kan adskille sig fra den angivne værdi afhængigt af måden, værktøjet anvendes på. Vibrationsniveauet kan overstige det angivne niveau.
Advarsell I vurderingen af eksponeringen til vibration med henblik på fastsættelse af sikkerhedsforanstaltninger forlangt i 2002/44/EC for at beskytte personer, der jævnligt anvender elværktøj i deres arbejde, skal der tages hensyn til de faktiske betingelser under brugen, og måden værktøjet bruges på, herunder alle arbejdscyklusens elementer, f.eks. perioder, hvor værktøjet er slukket og kører i tomgang tillige med startperioderne.
Yderligere sikkerhedsvejledninger for batterier og ladere
Batterier
♦ Forsøg aldrig at åbne uanset årsag.
♦ Batteriet må ikke udsættes for fugt.
♦ Batteriet må ikke udsættes for varme.
◆ Opbevar ikke batterier på steder, hvor temperaturen kan overstige 40°C.
◆ Oplad kun ved omgivelsestemperaturer mellem 10°C og 40°C.
Brug kun den oplader, der fulgte med apparatet/værktøjet, til opladning. Brug af den forkerte oplader kan medføre elektrisk stød eller overophedning af batteriet.
Følg vejledningen i afsnittet "Miljøbeskyttelse" ved bortskaffelse af batterier.
- Undgå at beskadige/deformere batteripakken ved at punktere den eller slå på den, da dette kan forårsage risiko for tilskadekomst eller brand.
♦ Beskadigede batterier må ikke oplades.
- Under ekstreme forhold kan der forekomme batterilækage. Hvis du bemærker væske på batterierne, skal du omhyggeligt tørre væsken af med en klud. Undgå kontakt med huden.
- I tilfælde af kontakt med hud eller øjne, skal du følge nedenstående anvisninger.
Advarse! Batterivæsken kan forårsage personskade eller materielle skader. I tilfælde af kontakt med huden skylles straks med vand. Søg læge, hvis der opstår rødme, smerte eller irritation. Skyl straks med rent vand, og søg læge i tilfælde af kontakt med øjnene.
Ladere

Laderens basisenhed er kun beregnet til indendørs brug.
Laderen er udviklet til en specifik spænding. Kontroller altid, at netspændingen svarer til spændingen på typeskiltet.
Advarsell! Forsøg aldrig at erstatte laderenheden med et almindeligt netstik.
Brug kun din Black & Decker-lader til at oplade batteriet i det apparat/værktøj, som den blev leveret sammen med. Andre batterier kan eksplodere og forårsage personskade og materiel skade.
♦ Forsøg aldrig at oplade ikke-genopladelige batterier.
Hvis netledningen beskadiges, skal den udskiftes af producenten eller et autoriseret Black & Deckerværksted, så farlige situationer undgås.
◆ Laderen må ikke udsættes for fugt.
◆ Laderen må ikke åbnes.
- Undersøg ikke laderen.
Apparatet/værktøjet/batteriet skal anbringes et sted med god udluftning, när det oplades.
Laderen er udviklet til en specifik spænding. Kontrollér altid, at netspændingen svarer til spændingen på typeskiltet.
Advarsel! Forsøg aldrig at erstatte laderenheden med et almindeligt netstik.
Symboler på laderen

Laderen er dobbelt isoleret. Derfor er en jordledning ikke nødvendig.

Laderen slår automatisk fra, hvis omgivelsestemperaturen bliver for høj. Som følge deraf holder laderen op med at fungere. Laderens basisenhed skal afbrydes fra netforsyningen og indleveres til reparation på et autoriseret værksted.

Laderens basisenhed er kun beregnet til indendørs brug.
Hvis netledningen beskadiges, skal den udskiftes af producenten eller et autoriseret Black & Deckerværksted, så farlige situationer undgås.
Mærkater på værktøjet

Advarsel! Brugeren skal læse brugervejledningen for at reducere risikoen for skader.
Funktioner
- Sål
- Låseknap
- Ladestik
- Tænd/sluk-kontakt
- Klingeholderens udløser
- Laderstik
- Lader
Montering
Isætning og udtagning af en savklinge (fig. A)
Der kan anvendes savklinger med T-skaft og universalskaft til værktøjet.
Isætning:
◆ Tryk klingeholderens udløser (5) ned, så den åbnes helt.
◆ Isæt klingeskaftet (8) forfra.
♦ Slip klingeholderens udløser (5).
Udtagning:
◆ Tryk klingeholderens udløser (5) ned, så den åbnes helt.
◆ Tag klingen ud.
♦ Slip klingeholderens udløser (5).
Restrisici
Der kan opstå yderligere restrisici under brugen af værktøjet, som ikke kan medtages i vedlagte sikkerhedsadvarsler. Disse risici kan opstå pga. forkert anvendelse, langvarig brug etc.
Selv ved overholdelse af relevante sikkerhedsforskrifter og anvendelse af sikkerhedsudstyr kan visse restrisici ikke undgås. Disse omfatter:
- Tilskadekomst forårsaget af berøring af roterende/bevægelige dele.
- Tilskadekomst forårsaget af udskiftning af dele, blade eller tilbehør.
- Tilskadekomst forårsaget af langvarig brug af et værktøj. Husk at holde pause jævnligt ved brug af et værktøj i længere tid.
◆ Høreskader. - Sundhedsrisici forårsaget af indånding af støv, der genereres ved brug af værktøjet (eksempel: Arbejde med træ, især, eg, bøg og MDF).
Anvendelse
Advarsell! Lad værktøjet arbejde i dets eget tempo. Det må ikke overbelastes.
Opladning af batteriet (fig. B)
Batteriet skal oplades inden ibrugtagningen, og når det ikke leverer strøm nok til opgaver, der tidligere kunne udføres ubesværet. Batteriet oplades kun 80% første gang og efter længere tids opbevaring. Batteriet opnår fuld kapacitet efter flere op- og afladninger. Batteriet kan blive varmt under opladningen. Det er normalt og ikke tegn på problemer.
Advarsel! Oplad ikke batteriet ved omgivende temperaturer på under 10°C eller over 40°C. Den anbefalede opladningstemperatur er ca. 24°C.
◆ Sæt laderstikket (6) i værktøjets ladestik (3).
◆ Tilslut laderen (7), og tænd på stikkontakten.
- Lad værktøjet være tilsluttet laderen i 6-8 timer.
Laderen kan summe og blive varm under opladningen. Det er normalt og ikke tegn på problemer.
Normalt vil en opladningstid på 6 timer give værktøjet kraft nok til at udføre de fleste opgaver. Afhængigt af batteriets ladetilstand kan længere opladningstid end 8 timer imidlertid øge driftstiden betydeligt.
- Tag laderens (7) stik ud af stikkontakten, og kobl værktøjet fra laderen, inden værktøjet bruges.
◆ Brug ikke værktøjet, mens det er tilsluttet laderen.
Sådan tændes og slukkes værktøjet (fig. C)
Sæt låseknappen (2) på oplåst position, og tryk på tænd/sluk-kontakten (4) for at tænde værktøjet.
DANSK
- Sluk for værktøjet ved at udløse tænd/sluk-kontakten (4).
Savning (fig. D)
Hold godt fast i værktøjet med begge hænder, mens du saver.
Sålen (1) skal holdes fast mod materialet, der saves i. Det medvirker til at forhindre, at saven hopper, reducerer vibrationer og minimerer risikoen for, at klingen knækker.
- Lad klingen løbe frit et par sekunder, inden du begynder at save.
◆ Tryk kun let med værktøjet, mens du skærer.
Gode råd til optimal brug
Skæring i laminater
Da savklingen skærer opad, kan der forekomme splintring på overfladen nærmest sålen.
◆ Brug en savklinge med fine tænder.
♦ Skær fra bagsiden af arbejdsmaterialet.
Klem et stykke spildtræ eller hardboard på begge sider af materialet og sav gennem denne sandwich for at minimere splintringen.
Savning i metal
- Vær opmærksom på, at skæring i metal tager meget længere tid end skæring i træ.
◆ Brug en savklinge der egner sig til skæring i metal.
Klem et stykke spildtræ til bagsiden af arbejdsmaterialet og sav gennem denne sandwich når der skæres i tynde metalplader.
Når du saver i metalrør, må du ikke save direkte gennem røret, som hvis der var tale om en trædyvel. Sav i stedet rundt om røret, så klingen ikke klemmes fast. Kun et udsnit af klingen må være i kontakt med røret.
◆ Læg en oliefilm langs den påtænkte skæringslinje.
Vedligeholdelse
Dit Black & Decker-apparat/værktøj med eller uden ledning er beregnet til brug gennem lang tid med et minimum af vedligeholdelse. Fortsat tilfredsstillende drift afhænger af korrekt behandling af værktøjet samt regelmæssig rengøring.
Advarsell! Før udførelse af nogen form for vedligeholdelse på elværktøj med/uden ledning:
- Sluk, og tag apparatets/værktøjets stik ud af stikkontakten.
◆ Eller sluk og fjern batteriet fra apparatet/værktøjet, hvis det har en separat batteripakke.
◆ Eller aflad batteriet helt, hvis det er indbygget, og sluk derefter.
- Træk laderen ud af stikkontakten, før den rengøres. Laderen kræver ingen vedligeholdelse, men skal rengøres jævnligt.
Rengør jævnligt apparatets/værktøjets/laderens ventilationshuller med en blød børste eller en tør klud.
Rengør med jævne mellemrum motorhuset med en fugtig klud. Der må ikke bruges skuremidler eller opløsningsmidler.
Åbn jævnligt patronen, og bank på den for at fjerne indvendigt støv (hvis monteret).
Miljøbeskyttelse

Separat bortskaffelse. Dette produkt må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald.
Når dit Black & Decker-produkt en dag er udtjent, eller du ikke længere har brug for det, må du ikke smide det ud sammen med det almindelige affald. Produktet skal bortskaffes separat.

Ved separat bortskaffelse af brugte produkter og emballage bliver der mulighed for at genanvende forskellige materialer. Genanvendelse af materialer medvirker til at forebygge miljøforurening og mindsker behovet for råstoffer.
Lokal lovgivning kan kræve separat indsamling af elektriske husholdningsapparater på kommunale affaldsdepoter eller af den detailhandlende ved køb af et nyt produkt.
Black & Decker sørger for at indsamle og genanvende Black & Decker-produkter, når disse ikke længere kan bruges. Hvis du vil benytte dig af denne service, skal du returnere produktet til et autoriseret værksted, der indsamler produkterne for os.
Kontakt det lokale Black & Decker-kontor på den adresse, der er angivet i denne vejledning, for at få oplysninger om nærmeste autoriserede værksted. En liste over alle autoriserede Black & Decker-serviceværksteder samt servicevilkår og kontaktpersoner er tilgængelig på internettet på adressen: www.2helpU.com.
Batterier

Når batterier er udtjente, skal de bortskaffes under passende hensyntagen til miljøet:
♦ Batteripolerne må ikke kortsluttes.
♦ Batteriet/batterierne må ikke kastes på ild, da dette kan medføre personskade eller eksplosion.
◆ Aflad batteriet helt, og tag det derefter ud af værktøjet.
♦ Batterier kan genbruges. Anbring batteriet/batterierne i en egnet emballage, så polerne ikke kortsluttes. Aflever dem på et autoriseret værksted eller en lokal genbrugsstation.
Tekniske data
| CHS6000 H1 | |
| Spænding Vdc 6 | |
| Hastighed uden belastning min-1 1850 | |
| Strøglængde mm 13 | |
| Maks. skæredybde | |
| Træ mm 25 | |
| Stål mm 2 | |
| Plasticrør mm ∅ 12 | |
| Vægt kg 0,825 | |
Lader VA080025D
| Indgangsspænding Vac 230 |
| Udgangsspænding Vdc 8 |
| Udgangsstrømstyrke mA 250 |
| Omtrentlig opladningstid timer 6-8 |
| Vægt kg 0,19 |
Lydtrykniveau i henhold til EN 60745: Lydtryk ( L_pA ) 77,8 dB(A), usikkerhed (K) 3 dB(A) Lydeffekt ( L_WA ) 88,8 dB(A), usikkerhed (K) 3 dB(A)
Samlede værdier for vibration (triaksial vektorsum) i henhold til EN 60745:
Savning i træ ( a_h , CW) 2,918 m/s ^2 , usikkerhed (K) 1,5 m/s ^2 Savning i metalplader ( a_h , CM) 3,809 m/s ^2 , usikkerhed (K) 1,5 m/s ^2
Kontakt Black & Decker på nedenstående adresse, eller se bagsiden af vejledningen.
Undertegnede er ansvarlig for udarbejdelsen af de tekniske data og fremsætter denne erklæring på vegne af Black & Decker.

Kevin Hewitt Vice-President Global Engineering Black & Decker Europe, 210 Bath Road, Slough, Berkshire, SL1 3YD Storbritannien 05-07-2010
Reservedele kan købes hos autoriserede Black & Decker serviceværksteder, som giver forslag til omkostninger og reparerer vore produkter.
Oversigt over vore autoriserede værksteder findes på internettet på vor hjemmeside www.blackanddecker.dk samt www.2helpU.com.
Garanti
Black & Decker garanterer, at produktet er frit for materielle skader og/eller fabrikationsfejl ved levering til kunden. Garantien er et tillæg til forbrugerens lovsikrede rettigheder og påvirker ikke disse. Garantien gælder inden for medlemsstaterne af den Europæiske Union og i det Europæiske Frihandelsområde.
Hvis et Black & Decker-produkt går i stykker på grund af materiel skade og/eller fabrikationsfejl eller på anden måde ikke fungerer i overensstemmelse med specifikationen inden for 24 måneder fra købsdatoen, påtager Black & Decker sig at reparere eller ombytte produktet med mindst mulig ulempe for kunden. Garantien gælder ikke for fejl og mangler, der er sket i forbindelse med:
◆ normal slitage
◆ uheldige følger efter unormal anvendelse af værktøjet
DANSK
◆ overbelastning, hærværk eller overdrevent intensiv brug af værktøjet eller ulykkeshændelse
♦ reparationer udført af nogen anden end et autoriseret Black & Decker-værksted.
For at udnytte garantien skal produktet og købskvitteringen indleveres til forhandleren eller til et autoriseret værksted. Kontakt det lokale Black & Decker-kontor på den adresse, der er opgivet i denne vejledning, for at få oplysninger om det nærmeste autoriserede værksted. En liste over alle autoriserede Black & Decker-serviceværksteder samt servicevilkår er tilgængelig på internettet på adressen:
www.2helpU.com
Gå venligst ind på vores website
www.blackanddecker.dk for at registrere dit nye produkt og for at blive holdt ajour om nye produkter og specialtilbud. Der findes yderligere oplysninger om mærket Black & Decker og vores produktsortiment på adressen
www.blackanddecker.dk.
Käyttötarkoitus
Glem ikke at registrere dit produkt!
www.blackanddecker.dk/productregistration
Registrer dit produkt på internettet på: www.blackanddecker.dk/productregistration eller send dit navn, efternavn og produktkode til Black & Decker i dit eget land.