PFBSA 4 A1 - Boremaskine PARKSIDE - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis PFBSA 4 A1 PARKSIDE i PDF-format.
Brugerspørgsmål om PFBSA 4 A1 PARKSIDE
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Boremaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning PFBSA 4 A1 - PARKSIDE og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. PFBSA 4 A1 af mærket PARKSIDE.
BRUGSANVISNING PFBSA 4 A1 PARKSIDE
Oversættelse af den originale driftsvejledning
HU
AKKUS MULTICSISZOLÓ 4 V
DK Oversættelse af den originale driftsvejledning Side 281
Forskriftsmæssig anvendelse 283
U d s t y r....2 8 4
Pakkens indhold 285
Tekniske data 285
Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøjer 287
-
Sikkerhed på arbejdspladsen 287
-
Elektrisk sikkerhed 288
-
Personsikkerhed 289
-
Anvendelse og håndtering af elværktøj 290
-
Anvendelse og håndtering af batteridrevet værktøj . . . . . . . 2 9 1
-
Service 292
Sikkerhedsanvisninger for alle anvendelser ..... 2 9 2
Yderligere sikkerhedsanvisninger for alle anvendelser ..... 2 9 6
Yderligere sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring ..... 2 9 8
Yderligere sikkerhedsanvisninger for arbejde med stålbørster . .300
Betjening 300
Opladning af det integrerede batteri 301
Aflæsning af batteriets tilstand 302
Indsætning/udskiftning af værktøj/spændepatron....302
Tænd og sluk/indstilling af hastighed 303
Anvisninger til materialebearbejdning/værktøj/ omdrejningshastighed 303
Tips og tricks 306
Oversættelse af den originale overensstemmelseserklæring. 313
BATTERIDREVET FINBORESLIBER 4 V PFBSA 4 A1
Indledning
Tillykke med købet af dit nye produkt. Du har valgt et produkt af høj kvalitet. Betjeningsvejledningen er en del af dette produkt. Den indeholder vigtige informationer om sikkerhed, anvendelse og bortskaffelse. Gør dig fortrolig med alle produktets betjenings- og sikkerhedsanvisninger før brug. Brug kun produktet som beskrevet og kun til de oplyste anvendelsesområder. Lad vejledningen følge med produktet, hvis du giver det videre til andre.
Forskriftsmæssig anvendelse
Den batteridrevne finboresliber med tilbehør er beregnet til boring, fræsning, gravering, polering, rensning, slibning og skæring af træ, metal, plast, keramik eller sten i tørre rum. Enhver anden anvendelse eller ændring af produktet anses for at være ikke-forskriftsmæssig og indebærer betydelige farer for uheld. Producenten påtager sig intet ansvar for skader, der opstår som følge af ikke-forskriftsmæssig anvendelse. Produktet er ikke beregnet til erhvervsmæssig brug.
Udstyr
① Spændemøtrik
② Spindelfiksering
③ Tænd-/sluk-knap
4 Genopladeligt batteri-LED
⑤ Display for hastighedstrin
6 Hastighedsregulering
⑦ Ladeindgang
⑧ Spændepatron (formonteret)
9 Fræsebits (HSS)
10 Graveringsbits
⑪ Gevinddorn
12 3 polerskiver
13 Spændedorn til slibemuffer
14 4 slibemuffer
15 Poleringspasta
16 Kombinøgle
17 Cylinder-slibebit
18 Slibeskivebit
19 Plastbørste
20 Metalbørste
21 USB-ladeledning
Pakkens indhold
1 batteridrevet finboresliber 4 V
1 USB-ladekabel (USB type C til USB type A)
1 tilbehørssæt (18 dele)
1 betjeningsvejledning
Tekniske data
Mærkespænding

4
(jævnspænding)
Nominal tomgangshastighed n: Max. 25000 min
Maks. skive ∅ 38,1 mm
Borepatronens spændeområde maks. ∅ 3,2
mm
Kapacitet
2000
Batteri (integreret)

LITHIUM-ION
Celler
1
Støjemissionsværdi
Måleværdi for støj beregnet iht. EN 60745.
Det A-vægtede støjniveau for elværktøjet udgør normalt:
Lydtrykniveau
$$ L _ {p A} = 6 6, 2 \mathrm{dB(A)} $$
Usikkerhed
$$ K _ {p A} = 3 \mathrm{dB} $$
Lydeffektniveau
Samlet vibrationsværdi
$$ a _ {h, S G} < 2, 5 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2} $$
Usikkerhed
$$ K = 1, 5 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2} $$
BEMARK
De angivne samlede vibrationsværdier og de angivne støjemissionsværdier er målt iht. standardiserede testmetoder og kan anvendes til sammenligning af forskellige elværktøjer.
De angivne samlede vibrationsværdier og de angivne støjemissionsværdier kan også anvendes til en indledende vurdering af faren ved belastningen.

ADVARSEL!
▶ Vibrations- og støjemissioner kan afvige fra de angivne værdier under den faktiske anvendelse af elværktøjet afhængigt af den måde, elværktøjet anvendes på, og især af det arbejdsemne, der forarbejdes.
Prøv at holde belastningen så lav som muligt. Vibrationsbelastningen kan f.eks. reduceres ved brug af handsker, når værktøjet anvendes, eller ved at reducere tiden, hvor værktøjet er i brug. Her skal der tages hensyn til hele driftscyklussen (fx perioder, hvor elværktøjet er slukket, og perioder, hvor det er tændt, men kører uden belastning).
Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøjer


ADVARSEL!
▶ Læs alle sikkerhedsanvisninger og -instruktioner. Hvis de angivne sikkerhedsinformationer og anvisninger ikke overholdes, kan det medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Opbevar alle sikkerhedsinformationer og anvisninger til senerebrug.
Begrebet "elværktøj", der anvendes i sikkerhedsanvisningerne, henviser både til elværktøj, der anvendes med strømledning, og til batteridrevet elværktøj (uden strømledning).
1. Sikkerhed på arbejdspladsen
a) Hold arbejdspladsen ren og godt oplyst. Rod og dårligt oplyste arbejdspladser kan medføre uheld.
b) Arbejd aldrig med elværktøj i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der befinder sig brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj danner gnister, som kan antænde støv eller dampe.
c) Hold børn og andre personer på afstand, när elværktøjet bruges. Hvis du bliver distraheret, kan du miste kontrollen over produktet.
2. Elektrisk sikkerhed
a) Elværktøjets tilslutningsstik skal passe til stikkontakten.
Stikket må ikke ændres på nogen måde. Brug ikke adapterstik sammen med beskyttelsesjordet elværktøj. Uændrede stik og de rigtige stikkontakter reducerer risikoen for elektrisk stød.
b) Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks.
rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Der er øget risiko for elektrisk stød, hvis din krop har jordforbindelse.
c) Hold elværktøj væk fra regn og fugt. Hvis der trænger vand ind i elværktøjet, øges risikoen for elektrisk stød.
d) Brug ikke ledningen til noget, den ikke er beregnet til, f.eks. til at bære eller hænge værktøjet op i eller til at trække stikket ud af stikkontakten. Hold ledningen på afstand af varme, olie, skarpe kanter eller produktets bevægelige dele. Beskadigede eller sammenfiltrede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
e) Hvis du anvender elværktøjet udendørs, skal du bruge en forlængerledning, som også er godkendt til brug udendørs. Når
du anvender en forlængerledning, der er beregnet til udendørs brug, reduceres risikoen for elektrisk stød.
f) Hvis det ikke er muligt at undgå at bruge elværktøjet i fugtige omgivelser, skal der installeres en fejlstrømsafbryder. Installation af en fejlstrømsafbryder reducerer risikoen for elektrisk stød.
3. Personsikkerhed
a) Vær altid opmærksom på og bevidst om, hvad du laver, og arbejd fornuftigt med elværktøjet. Brug ikke elværktøjet, hvis du er ukoncentreret eller påvirket af narkotika, alkohol eller medicin. Selv et øjebliks uopmærksomhed ved brug af elværktø- jet kan medføre alvorlige kvæstelser.
b)

Brug personligt beskyttelsesudstyr, og bær altid beskyttelsesbriller.
Når du bruger personligt beskyttelsesudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyttelseshandsker, sikkerhedshjelm og høreværn afhængigt af elværktøjets type og anvendelse, reduceres risikoen for kvæstelser.
c) Undgå uønsket igangsætning. Kontrollér, at elværktøjet er slukket, før du forbinder det med strømforsyningen og/eller tilslutter batteriet, tager elværktøjet op eller bærer det. Hvis du bærer elværktøjet med fingeren på kontakten, eller hvis apparatet tilsluttes til strømforsyningen, mens det allerede er tændt, kan det føre til ulykker.
d) Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, før du tænder elværktøjet. Hvis der sidder et værktøj eller en skruenøgle på en roterende del af produktet, kan det medføre personskader.
e) Undgå akavede kropsstillinger. Sørg for, at du står sikkert, og hold altid balancen. Derved kan du bedre kontrollere elværktøjet i uventede situationer.
f) Bær velegnet påklædning. Bær ikke løstsiddende tøj eller smykker. Hold hår, tøj og handsker på afstand af dele, der bevæger sig. Løst tøj, smykker eller hår kan blive indfanget af dele, der bevæger sig.
g) Hvis der monteres støvopsugnings- og opsamlingsanordninger, skal du sørge for, at de tilsluttes og anvendes korrekt. Anven-delse af en støvudsugning kan reducere farerne som følge af støv.
4. Anvendelse og håndtering af elværktøj
a) Overbelast ikke produktet. Brug et elværktøj, der er egnet til arbejdet. Med et velegnet elværktøj arbejder du bedre og mere sikkert i det angivne effektområde.
b) Brug aldrig elværktøjet, hvis dets kontakt er defekt. Elværktøj, som ikke længere kan tændes og slukkes, er farligt og skal repa- reres.
c) Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern det genopladelige batteri, før du indstiller produktet, skifter tilbehørsdele eller lægger produktet fra dig. Disse forholdsregler forhindrer, at elværktøjet starter ved en fejl.
d) Opbevar elværktøj uden for børns rækkevidde, når værktøjet ikke anvendes. Personer, som ikke kender produktet, eller som ikke har læst disse anvisninger, må ikke bruge apparatet. Elværktøj er farligt, hvis det anvendes af uerfarne personer.
e) Vedligehold elværktøjet omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer, som de skal, og ikke sætter sig fast, og om dele er defekte eller beskadigede i et omfang, der påvirker elværktøjets funktion. Få beskadigede dele repareret, inden du bruger produktet. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt elværktøj.
f) Hold skærende værktøjer skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdt værktøj med skarpe skær sætter sig ikke så ofte fast og er lettere at styre.
g) Brug elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsbetingelserne og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af elværktøj til andet end de tiltænkte anvendelsesområder kan føre til farlige situationer.
5. Anvendelse og håndtering af batteridrevet værktøj
a) Oplad kun batterierne i opladere, som producenten har anbefalet. Hvis der bruges andre batterier til opladeren end dem, opladeren er beregnet til, er der fare for brand.
b) Brug kun batterier, der er beregnet til elværktøjet.
Anvendelse af andre batterier kan medføre personskader og brandfare.
c) Når batteriet ikke bruges, skal det holdes borte fra kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, som kan forårsage kortslutning mellem kontakterne. Kortslutning mellem batteriets kontakter kan medføre forbrændinger og brand.
d) Ved forkert anvendelse kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå kontakt med denne væske. Skyl efter med vand ved tilfældig kontakt. Hvis væsken kommer i øjnene, skal du søge læge. Batterivæske, der løber ud, kan medføre hudirritationer eller forbrændinger.

FORSIGTIG! EKSPLOSIONSFARE!
Oplad aldrig batterier, der ikke er beregnet til det.



Beskyt batteriet mod varme på grund af f.eks. vedvarende sollys, ild, vand og fugt. Fare for eksplosion.
6. Service
a) Lad kun en kvalificeret reparatør reparere dit elværktøj og kun med originale reservedele. Derved garanteres det, at elværktø-jets sikkerhed bevares.
Sikkerhedsanvisninger for alle anvendelser
Fælles sikkerhedsanvisninger for slibning, slibning med sandpapir, arbejde med stålbørste, polering, fræsning og skæring a) Dette elværktøj er beregnet til anvendelse som slibemaskine, sandpapirslibemaskine, stålbørste, polerer, til fræsning og som skære-/slibemaskine. Overhold alle sikkerhedsanvisninger, instruktioner, billeder og data, som følger med produktet. Hvis de følgende anvisninger ikke overholdes, kan det medføre elektrisk stød, ild og/eller alvorlige kvæstelser.
b) Brug ikke tilbehør, som ikke er specielt udviklet og anbefalet af producenten til dette elværktøj. Selv om tilbehøret kan sættes på elværktøjet, er det ingen garanti for, at anvendelsen af det er sikker.
c) Det anvendte indsatsværktøjs tilladte omdrejningstal skal mindst være lige så højt som det maksimale omdrejningstal, der er angivet på elværktøjet. Tilbehør, som roterer hurtigere end tilladt, kan gå i stykker og flyve omkring.
d) Det anvendte indsatsværktøjs udvendige diameter og tykkelse skal svare til de angivne mål for elværktøjet. Forkert dimensionerede indsatsværktøjer kan ikke afskærmes eller kontrolleres i tilstrækkelig grad.
e) Slibeskiver, sliberuller eller andet tilbehør skal passe nøjagtigt til elværktøjets spændepatron. Indsatsværktøjer, som ikke passer nøjagtigt til elværktøjets holder, roterer uensartet, vibrerer meget og kan medføre tab af kontrol.
f) Skiver, der monteres på dorn, slibecylindre, skæreværktøjer eller andet tilbehør, skal sættes helt ind i spændepatronen. "Fremspringet" eller den fritliggende del af dornen mellem slibelegemet og spændepatronen skal være så lille som muligt. Hvis dornen ikke er tilstrækkeligt fastspændt, eller hvis slibelege- met rager for langt frem, kan indsatsværktøjet løsne sig og blive slynget ud ved høj hastighed.
g) Brug ikke beskadigede indsatsværktøjer. Kontrollér indsatsværktøjer som f.eks. slibeskiver for afskalning og revner, sliberuller for revner og voldsomt slid, stålbørster for løse eller defekte tråde før anvendelse. Hvis elværktøjet eller indsatsværktøjet tabes på gulvet, skal du kontrollere, om det er gået i stykker eller anvende et ubeskadiget indsatsværktøj. Når du har kontrolleret værktøjet og monteret det, skal du holde personer i nærheden borte fra det roterende indsatsværktøjs område og lade produktet køre et minut ved maksimalt omdrejningstal. Beskadigede indsatsværktøjer går som regel i stykker i denne testperiode.
h) Brug personlige værnemidler. Brug helmaske, øjenbeskyttelse eller beskyttelsesbriller afhængigt af anvendelsen. Bær støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, som holder små slibe- og materialepartikler på afstand af dig, hvis anvendelsesområdet kræver det. ∅jnene skal beskyttes mod omkringflyvende fremmedlegemer, som opstår ved forskellige anvendelser. Støv- og åndedrætsmasken skal bortfiltrere støvet, der opstår ved anvendelsen. Hvis du udsættes for støj i længere tid, kan du få nedsat hørelse.
i) Hold andre personer på sikker afstand af arbejdsområdet. Alle, som betræder arbejdsområdet, skal bære personligt sikkerhedsudstyr. Dele af emnerne eller ødelagte indsatsværktøjer kan flyve omkring og være årsag til kvæstelser uden for det direkte arbejdsområde.
j) Hold kun på elværktøjets isolerede gribeflader, når du arbejder et sted, hvor indsatsværktøjet kan ramme skjulte strømledninger eller produktets eget strømkabel. Kontakt med spændingsførende ledninger kan sætte produktdele af metal under spænding og medføre elektrisk stød.
k) Hold altid godt fast i elværktøjet, når det startes. Hvis der startes op ved fuldt omdrejningstal, kan motorens reaktionsmoment medføre, at elværktøjet bevæger sig.
1) Brug så vidt muligt skruetvinger til fastgøring af arbejdsemnet. Hold aldrig et mindre emne i den ene hånd og elværktøjet i den anden, mens du bruger det. Ved at fastspænde mindre emner har du begge hænder fri og kan dermed bedre kontrollere elværktøjet. Ved skæring af runde emner som trædyvler, stangmaterialer eller rør har disse en tendens til at rulle væk, og indsatsværktøjet kan så komme i klemme og blive slynget op mod dig.
m) Hold ledningen borte fra roterende indsatsværktøjer. Hvis du mister kontrollen over produktet, kan strømkablet skæres over eller sætte sig fast, og din hånd eller arm kan komme ind i det roterende indsatsværktøj.
n) Læg aldrig elværktøjet ned, før indsatsværktøjet er standset helt. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med underlaget, og du kan derved miste kontrollen over elværktøjet.
o) Efter skift af indsatsværktøjer eller indstilling af produktet skal spændepatronmøtrikken eller andre fastgørelseselementer strammes ordentligt. Løse fastgørelseselementer kan flytte sig uventet og føre til tab af kontrol; ikke-fastgjorte, roterende komponenter slynges ud med stor kraft.
p) Lad ikke elværktøjet køre, mens du bærer rundt på det. Dit tøj kan blive fanget ind ved tilfældig kontakt med det roterende ind-satsværktøj, så det borer sig ind i din krop.
q) Rengør regelmæssigt ventilationsrillerne på elværktøjet. Motorblæseren trækker støv ind i huset, og en større ansamling af metalstøv kan være årsag til elektriske risici.
r) Brug ikke elværktøjet i nærheden af brandfarlige materialer. Disse materialer kan antændes af gnister.
s) Brug ikke indsatsværktøj, som kræver flydende kølemidler. Anvendelse af vand og andre flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for alle anvendelser
Tilbageslag og tilhørende sikkerhedsanvisninger
Tilbageslag er den pludselige reaktion som følge af et fastsiddende eller blokeret roterende indsatsværktøj som f.eks. slibeskive, slibebånd, stålbørste osv. Fastsiddende eller blokerende indsatsværktøj fører til, at det roterende indsatsværktøj stopper meget pludseligt. Det kan føre til, at elværktøjet (hvis der ikke er kontrol over det) bevæger sig i den modsatte retning af indsatsværktøjets rotationsretning.
Hvis en slibeskive f.eks. sætter sig fast eller blokerer, kan slibeskivens kant, som er gået ned i emnet, sætte sig fast, og derved kan slibeski- ven knække eller forårsage et tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig hen imod eller væk fra betjeningspersonen afhængigt af skivens omdrejningsretning på blokeringsstedet. Herved kan slibeskiven også gå i stykker.
Tilbageslag sker på grund af forkert brug af elværktøjet. Det kan forhindres med de nødvendige forholdsregler, som beskrives efterfølgende.
a) Hold godt fast i elværktøjet, og hold kroppen og armene i en stilling, der gør dig i stand til at afværge tilbageslagskræfterne. Med egnede forholdsregler kan betjeningspersonen kontrolle-re tilbageslagskræfterne.
b) Arbejd særligt forsigtigt ved hjørner, skarpe kanter osv. Undgå, at indsatsværktøjet springer tilbage fra emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har tendens til at sætte sig fast i hjørner, ved skarpe kanter, eller hvis det springer tilbage fra disse. Det medfører tab af kontrol eller tilbageslag.
c) Brug ikke fortandede savklinger. Denne type indsatsværktøjer er ofte årsag til tilbageslag eller tab af kontrol over elværktøjet.
d) Bevæg altid indsatsværktøjet i den retning, hvor skærekanten forlader materialet (dvs. samme retning som spånerne slynges ud i). Hvis elværktøjet bevæges i den forkerte retning, vil indsatsværktøjets skærekant hoppe ud af arbejdsemnet, hvorved elværktøjet trækkes videre i denne fremføringsretning.
e) Spænd altid emnet godt fast ved anvendelse af roterende file, skæreskiver, højhastighedsfræseværktøjer eller fræseværktøjer til hård metal. Hvis disse indsatsværktøjer kører lidt skævt i sporet, sætter de sig fast og kan eventuelt udløse et tilbageslag. Hvis skæreskiven sætter sig fast, knækker den normalt. Hvis roterende file, højhastighedsfræseværktøjer eller fræseværktøjer til hård metal sætter sig fast, kan værktøjsindsatsen hoppe ud af sporet og føre til, at man mister kontrollen over elværktøjet.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring
Særlige sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring
a) Brug udelukkende slibelegemer, som er tilladt til elværktøjet, og kun til de anbefalede anvendelsesformål. Eksempel: Slib aldrig med den flade side af skæreskiven. Skæreskiver er beregnet til materialefjernelse med skivens kant. Hvis der trykkes kraftigt på disse slibelegemer fra siden, kan de ødelægges.
b) Til koniske og lige slibestifter med gevind må der kun anvendes ubeskadigede dorne af den rigtige størrelse og længde uden undersnit i fremspringet. Velegnede dorne forebygger risikoen for brud.
c) Undgå at blokere skæreskiven, og tryk ikke for hårdt. Udfør ikke snit, der er alt for dybe. Ved for dybe snit øges belastningen på skæreskiven samt tendensen til fasthængning eller blokering og dermed risikoen for tilbageslag eller brud på slibelegemet.
d) Undgå at holde hænderne ind i området foran og bag den roterende skæreskive. Hvis du bevæger skæreskiven i arbejdsemnet væk fra din hånd, kan elværktøjet og den roterende skive slynges direkte mod dig i tilfælde af et tilbageslag.
e) Hvis skæreskiven sidder fast, eller du afbryder arbejdet, skal produktet slukkes og holdes i ro, til skiven står helt stille. Prøv ikke på at tage den kørende skæreskive ud af snittet, da det vil medføre et tilbageslag. Find og afhjælp årsagen til fastklemningen.
f) Tænd ikke for elværktøjet, så længe det sidder fast i emnet. Lad først skæreskiven komme op på det fulde omdrejningstal, før snittet fortsættes med forsigtighed. Ellers kan skiven sætte sig fast, hoppe ud af emnet eller forårsage et tilbageslag.
g) Understøt plader eller store emner, så risikoen for tilbageslag på grund af en fastklemt skæreskive reduceres. Store emner kan bøje sig på grund af deres egen vægt. Emnet skal understøttes på begge sider af skiven – både i nærheden af savsnittet og ved kanten.
h) Vær særligt forsigtig ved udskæring af dyksnit i eksisterende vægge eller andre områder, hvor man ikke kan se, hvad man skærer i. Hvis skæreskiven går ind i væggen, kan den forårsage tilbageslag ved skæring i gas- eller vandledninger, elektriske ledninger eller andre genstande.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for arbejde med stålbørster
Særlige sikkerhedsanvisninger for arbejde med stålbørster
a) Bemærk, at stålbørsten også kan tabe ståltråde ved almindelig brug. Overbelast ikke trådene ved at presse for hårdt på dem. Bortflyvende trådstumper kan meget let trænge igennem tynd beklædning og/eller huden.
b) Lad børsterne køre i mindst et minut ved driftshastighed, før de anvendes. Sørg for, at ingen andre personer står foran eller på linje med børsten i denne periode. I indkøringsperioden kan løse trådstumper flyve væk.
c) Hold den roterende stålbørste væk fra dig selv. Ved arbejde med disse børster slynges små partikler og trådstumper ud ved høj hastighed, og disse kan trænge gennem huden.
Betjening
Elværktøjet må aldrig anvendes til formål, det ikke er godkendt til, og kun med originale dele/tilbehør. Brug af andre dele eller andet tilbehør end det, der anbefales i betjeningsvejledningen, kan medføre øget fare for personskader.
Opladning af det integrerede batteri

ADVARSEL!
Hvis ladekablet eller tilslutningerne er beskadigede, skal de udskiftes af en autoriseret reparatør eller af kundeservice.
▶ Beskyt ladekablet mod varme overflader og skarpe kanter.
▶ Undgå at trække i ladekablet eller bøje det.
Brug udelukkende det medfølgende ladekabel til opladning af produktet.
▶ Oplad ikke produktet med en USB-tilslutning på en pc eller bærbar computer.
▶ Oplad kun produktets interne batteri i tørre omgivelser indendørs.
BEMARK
Hvis batteriet er nyt eller ikke har været brugt i længere tid, før det tages i brug første gang/igen. Batteriet opnår den fulde kapacitet efter ca. 3–5 ladecyklusser.
Start opladningen
♦ Forbind USB type C-stikket på USB-ladekablet 21 med ladeindgangen 7 på produktet.
Forbind USB type A-stikket på USB-ladekablet 21 med en USB-strømforsyning (5 V, ≤ 2 A).
- Forbind USB-strømforsyningen med en strømkilde.
Det genopladelige batteri er opladet, när batteriets LED ④ viser R∅D/ORANGE/GR∅N.
Afslut opladningen
♦ Afbryd USB-strømforsyningen fra strømkilden.
♦ Afbryd USB-ladekablet ② fra ladeindgangen ⑦ på produktet.

FORSIGTIG!
▶ Oplad aldrig batteriet igen lige efter opladningen. Der er fare for, at det genopladelige batteri overoplades.
Aflæsning af batteriets tilstand
Tilstanden eller resteffekten vises på følgende måde i batteri-LED 4, när produktet er tændt:
R∅D/ORANGE/GR∅N = maksimal opladning
R∅D/ORANGE = medium opladning
R∅D = svag opladning - oplad batteriet
Indsætning/udskiftning af værktøj/spændepa-tron
♦ Aktivér spindelfikseringen ②, og hold den inde.
Drej spændemøtrikken ①, til fikseringen går i indgreb.
Løsn spændemøtrikken ① fra gevindet med kombinøglen ⑯.
◆ Tag et evt. indsat værktøj ud.
Sæt først det ønskede værktøj gennem spændemøtrikken ①, før du sætter det i en spændepatron ⑧, der passer til værktøjsskaftet.
♦ Aktivér spindelfikseringen ②, og hold den inde.
Sæt spændepatronen ⑧ ind i gevindindsatsen, og skru derefter spændemøtrikken ① fast på gevindet med kombinøglen ⑯.
BEMARK
Brug skruetrækkersiden på kombinøglen 16 til at løsne og stramme spændedornens skrue til slibemuffer 13.
Tænd og sluk/indstilling af hastighed
Tænd/indstilling af hastighed
Hold tænd-/sluk-knappen ③ inde i ca. 2 sekunder.
Tryk på tænd-/sluk-knappen ③ igen i løbet af 10 sekunder.
- Indstil ved hjælp af hastighedsreguleringen ⑥ et hastighedstrin i displayet for hastighedstrin ⑤. Når alle hastighedstrin lyser, er den maksimale indstilling nået.
Sluk
♦ Tryk på tænd-/sluk-knappen ③ igen.
Anvisninger til materialebearbejdning/værktøj/omdrejningshastighed
Brug fræsebits (HSS) ⑨ til bearbejdning af stål og jern ved maksimal hastighed.
■ Find den nødvendige rotationshastighed til bearbejdning af zink, zinklegeringer, aluminium og kobber ved at teste på prøveemner.
■ Plast og materialer med lavt smeltepunkt skal bearbejdes ved lave hastigheder.
■ Træ bearbejdes ved høje hastigheder.
■ Rensnings-, polerings- og pudsearbejde udføres ved mellemhastigheder.
Nedenstående oplysninger er vejledende anbefalinger. Prøv selv med praktiske forsøg, hvilket værktøj og hvilke indstillinger, der passer bedst til materialet, der skal bearbejdes.
Indstilling af egnet hastighed
| Trin på hastighedsreguleringen 6 | Materiale, der skal forarbejdes |
| 1 | Plast og materialer med lavt smeltepunkt |
| 2-3 Sten, keramik | |
| 2 Blødt træ, metal | |
| 3 Hårdt træ | |
| Maks Stål |
Anvendelseseksempler/valg af egnet værktøj
| Funktion | Tilbehør Anvendelse | Fremspring mm(min-maks) | |
| Boring HSS-bor Bearbejdning af træ | 18-25(ved de mindste bor er frem-springet 10 mm) | ||
| Fræsning Fræsebits 9 | Mange forskellige opgaver; f.eks. krum-ning, udhuling, form-givning, fremstilling af riller eller spor | 18-25 | |
| Grave-ring | Graveringsbits 10 | Udførelse af mærk-ning, hobbyarbejde | |
| Funktion | Tilbehør Anvendelse | Fremspring mm (min-maks) | |
| Polering, rustfjernelse FORSIG-TIG! Tryk kun let med værktøjet mod emnet. | Metalbørste 20 | Rustfjernelse 9-15 | |
| Polerskiver 12 | Bearbejdning af forskellige metaller og plasttyper, især ædle metaller som guld og sølv | 12-18 | |
| Rensning Plastbørster 19 | f.eks. rensning af svært tilgængelige plastkabinetter eller områderne omkring en dørlås | 9-15 | |
| Slibning | Slibeskiver | Slibearbejde på sten, træ, fint arbejde på hårde materialer som keramik eller legeret stål | 12-18 |
| Slibebits 17 18 | 10 | ||
| Afskæring | Skæreskiver | Bearbejdning af metal, kunststof og træ | 12-18 |
Den maksimale diameter på 55 mm for sammensatte slibelegemer, slibekegler og slibestifter med gevindindsats må ikke overskrides. Den maksimale diameter for sandpapirs-slibetilbehør på 80 mm må heller ikke overskrides.
BEMARK
Den maks. tilladte længde for spændedornen er 33 mm.
■ Opbevar tilbehøret i den originale boks, eller beskyt tilbehørsdelene mod skader på anden måde.
- Tilbehøret skal opbevares tørt og holdes væk fra aggressive medier.
Tips og tricks
Hvis du trykker for kraftigt, kan det fastspændte værktøj brække og/eller arbejdsemnet blive beskadiget. Du opnår et optimal arbejdsresultat ved at bevæge værktøjet med et let tryk ved konstant omdrejningstal.
■ Hold fast i produktet med begge hænder.
■ Overhold data og informationer i tabellen for at forhindre, at spindelenden rører ved bunden af slibeværktøjets hul.
Produktet er vedligeholdelsesfrit.
■ Foretag en komplet opladning af batteriet, når du begynder, og hvis produktet ikke har været brugt i længere tid.
Hvis et litium-ion-batteri skal opbevares i længere tid, skal dets opladningstilstand kontrolleres regelmæssigt. Den optimale opladningstilstand er på mellem 50 % og 80 %.
Det optimale opbevaringsklima er køligt og tørt.

ADVARSEL!
Lad et serviceværksted eller en elektriker reparere produktet og kun med originale reservedele. Derved garanteres det, at produktets sikkerhed bevares.
BEMARK
Gælder kun for Frankrig:


Produktet, emballagen og betjeningsvejledning kan genbruges, er underlagt et udvidet producentansvar og indsamles sorteret.

Bortskaf ikke elværktøj sammen med husholdningsaffaldet!
Symbolet med den overstregede affaldscontainer på hjul viser, at dette produkt er underlagt direktivet 2012/19/EU.
Dette direktiv angiver, at produktet ikke må smides ud sammen med det almindelige husholdningsaffald, när dets brugstid er omme, men skal afleveres på særlige indsamlingssteder, genbrugspladser eller affaldsvirksomheder.
Denne bortskaffelse er gratis for dig. Skån miljøet, og bortskaf produktet korrekt.

Du kan få supplerende oplysninger hos kommunen om bortskaffelse af udtjente produkter.

text_image
Li-ionBortskaf ikke batterier sammen med husholdnings- affaldet!
Defekte eller opbrugte batterier skal genanvendes i henhold til direktiv 2006/66/EC. Batterier/genopladelige batterier skal behandles som specialaffald og skal derfor bortskaffes miljøvenligt på de relevante steder (forhandlere, specialforretninger, offentlige myndigheder, kommercielle affaldsvirksomheder). Batterier/genopladelige batterier kan indeholde giftige tungmetaller.
Bortskaf derfor ikke batterier/genopladelige batterier sammen med husholdningsaffaldet, men aflever dem til separat indsamling. Aflevér kun batterier/genopladelige batterier i afladet tilstand.
Fjern de gamle batterier, genopladelige batterier og pærer, hvis det kan gøres uden at ødelægge produktet, og aflever dem til separat indsamling, før det udtjente produkt bortskaffes. Ved indbyggede genopladelige batterier er det vigtigt at gøre opmærksom på ved bortskaffelsen, at produktet indeholder et genopladeligt batteri.
Det fast integrerede genopladelige batteri i dette produkt kan ikke tages ud med henblik på bortskaffelse.

Emballagen består af miljøvenlige materialer, som kan bortskaffes på de lokale genbrugspladser.

Bortskaf emballagen miljøvenligt. Vær opmærksom på mærkningen på de forskellige emballagematerialer, og aflever dem sorteret til bortskaffelse. Emballagematerialerne er mærket med forkortelserne (a) og tallene (b)
På dette produkt får du 3 års garanti fra købsdatoen. Hvis batteri-pakkerne til X12V og X20V Team-serien er del af leveringen, får du også 3 års garanti fra købsdatoen på dem. I tilfælde af mangler ved produktet har du en række juridiske rettigheder i forhold til sælgeren af produktet. Dine juridiske rettigheder forringes ikke af den nedenfor anførte garanti.
Garantibetingelser
Garantiperioden begynder på købsdatoen. Opbevar venligst kvitteringen et sikkert sted. Den er nødvendig for at kunne dokumentere købet.
Hvis der inden for tre år fra dette produkts købsdato opstår en materiale- eller fabrikationsfejl, vil produktet – efter vores valg – blive repareret eller udskiftet, eller købsprisen vil blive refunderet gratis til dig. Denne garantiydelse forudsætter, at det defekte produkt afleveres, og købsbeviset (kvitteringen) forevises i løbet af fristen på tre år, og at der gives en kort skriftlig beskrivelse af, hvori manglen består, og hvornår den er opstået.
Hvis defekten er dækket af vores garanti, får du et repareret eller et nyt produkt retur. Reparation eller ombytning af produktet udløser ikke en ny garanti periode.
Garantiperiode og juridiske mangelkrav
Garantiperioden forlænges ikke, hvis der gøres brug af garantien. Det gælder også for udskiftede og reparerede dele. Skader og mangler, som eventuelt allerede fandtes ved køb, samt manglende dele, skal anmeldes straks efter udpakningen. Når garantiperioden er udløbet, er reparation af skader betalingspligtig.
Garantiens omfang
Produktet er produceret omhyggeligt efter strenge kvalitetsretningslinjer og testet grundigt inden leveringen.
Garantien dækker materiale- og fabrikationsfejl. Denne garanti dækker ikke produktdele, der er udsat for normal slitage og derfor kan betragtes som sliddele som f.eks. savblade, reserveklinger, slibepapir osv. eller skader på skrøbelige dele som f.eks. kontakter eller dele af glas.
Denne garanti bortfalder, hvis produktet er blevet beskadiget, ikke er forskriftsmæssigt anvendt eller vedligeholdt. For at sikre forskriftsmæssig anvendelse af produktet skal alle anvisninger nævnt i betjeningsvejledningen nøje overholdes. Anvendelsesformål og handlinger, som frarådes eller der advares imod i betjeningsvejledningen, skal ubetinget undgås.
Produktet er kun beregnet til privat og ikke til kommercielt brug. Ved misbrug og uhensigtsmæssig brug, anvendelse af vold og ved ind-greb, som ikke er foretaget af vores autoriserede serviceafdeling, bortfalder garantien.
Garantiydelsen gælder ikke ved
■ Normalt forbrug af batteriets kapacitet
■ Erhvervsmæssig anvendelse af produktet
■ Beskadigelser eller ændringer på produktet udført af kunden
■ Manglende overholdelse af sikkerheds- og vedligeholdelsesforskrifter, betjeningsfejl
■ Skader som følge af naturkatastrofer
Afvikling af garantisager
For at sikre en hurtig behandling af din anmeldelse bør du følge nedenstående anvisninger:
■ Ved alle forespørgsler bedes du have kvitteringen og artikelnummeret (IAN) 455502_2307 klar som dokumentation for købet.
■ Artikelnummeret kan du finde på typeskiltet på produktet, som indgravering på produktet, på betjeningsvejledningens forside (nederst til venstre) eller som klæbemærke på bag- eller undersiden af produktet.
■ Hvis der opstår funktionsfejl eller øvrige mangler, bedes du først kontakte nedennævnte serviceafdeling telefonisk eller via e-mail.
Et produkt, der er registreret som defekt, kan du derefter indsende portofrit til den oplyste serviceadresse med vedlæggelse af købsbevis (kvittering) og en beskrivelse af, hvori manglen består, og hvornår den er opstået.

text_image
PDF ONLINE www.ldi-service.comPå www.lidl-service.com kan du downloade denne og mange andre manualer, produktvideoer og installationssoftware.
Med denne QR-kode kommer du direkte til Lidl-servicesiden (www.lidl-service.com) og kan åbne den ønskede betjeningsvejledning ved indtastning af artikelnummeret (IAN) 455502_2307.
Service

Service Danmark
Tel.: 32 710005
E-Mail: kompernass@lidl.dk
IAN 455502_2307
Importør
Bemærk at den efterfølgende adresse ikke er en serviceadresse. Kontakt først det nævnte servicested.
Oversættelse af den originale overensstemmelseserklæring
Vi, KOMPERNASS HANDELS GMBH, dokumentansvarlig: Semi Uguzlu, BURGSTR. 21, D-44867 BOCHUM, Tyskland, erklærer hermed, at dette produkt stemmer overens med de følgende standarder, normative dokumenter og EU-direktiver:
Maskindirektivet (2006/42/EC)
Elektromagnetisk kompatibilitet (2014/30/EU)
RoHS-direktivet (2011/65/EU)*
* Ansvaret for udstedelsen af denne overensstemmelseserklæring er udelukkende producentens. Den ovenfor beskrevne genstand i erklæringen opfylder forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
Anvendte harmoniserede standarder
EN 60745-1:2009/A11:2010
EN 60745-2-23:2013
EN IEC 55014-1:2021
EN IEC 55014-2:2021
EN IEC 61000-3-2:2019/A1:2021
EN 61000-3-3:2013/A2:2021
EN IEC 63000:2018
Typebetegnelse for produktet: Batteridrevet finboresliber 4 V PFBSA 4 A1
Produktionsår: 12–2023
Serienummer: IAN 455502_2307
Bochum, 6.11.2023

text_image
Santiljahr CESemi Uguzlu
- Kvalitetschef -
Vi forbeholder os retten til tekniske ændringer med henblik på videre- udvikling.
Indice
Introduzione 317
Uso conforme 317
Equipaggiamento 318