DCC500 - Kværn MAKITA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis DCC500 MAKITA i PDF-format.
Brugerspørgsmål om DCC500 MAKITA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kværn i PDF-format gratis! Find din vejledning DCC500 - MAKITA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. DCC500 af mærket MAKITA.
BRUGSANVISNING DCC500 MAKITA
| Model: DCC500 | ||
| Skivediameter 125 mm | ||
| Maks. skivetykkelse 2,2 mm | ||
| Maks. skærekapacitet 0° skråvinkel 40 mm | ||
| Mærkehastighed (n) 8.800 min | -1 | |
| Længde i alt 283 mm *1 | ||
| Mærkespænding D.C. 18 V | ||
| Nettovægt 2,5 - 3,0 kg | ||
*1. Med akku (BL1860B).
- På grund af vores kontinuerlige forsknings- og udviklingsprogrammer kan hosstående specifikationer blive ændret uden varsel.
- Specifikationer og akku kan variere fra land til land.
- Vægten kan være anderledes afhængigt af tilbehøret, inklusive akkuen. Den letteste og tungeste kombination i henhold til EPTA-procedure 01/2014 er vist i tabellen.
Anvendelig akku og oplader
| Akku BL1815N / BL1820B / BL1830B / BL1840B / BL1850B / BL1860B | |
| Oplader DC18RC / DC18RD / DC18RE / DC18SD / DC18SE / DC18SF /DC18SH / DC18WC |
- Nogle af de akkuer og opladere, der er angivet ovenfor, er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af hvilket område du bor i.
ADVARSEL: Brug kun de akkuer og opladere, der er angivet ovenfor. Brug af andre akkuer og opladere kan medføre personskade og/eller brand.
Tilsigtet anvendelse
Maskinen er beregnet til at skære i mursten og beton uden brug af vand. Vådskæring kan udføres med passende ægte Makita vandforsyningsdæksel.
Støj
Det typiske A-vægtede støjniveau bestemt i overensstemmelse med EN60745-2-22:
Lydtryksniveau ( L_pA ): 96 dB (A)
Lydeffektniveau (LWA) : 107 dB (A)
Usikkerhed (K): 3 dB (A)
BEMÆRK: De(n) angivne støjemissionsværdi(er) er målt i overensstemmelse med en standardtestmetode og kan anvendes til at sammenligne en maskine med en anden.
BEMÆRK: De(n) angivne støjemissionsværdi(er) kan også anvendes i en præliminær eksponeringsvurdering.
ADVARSEL: Bær høreværn.
ADVARSEL: Støjemissionen under den faktiske anvendelse af maskinen kan være forskellig fra de(n) angivne værdi(er), afhængigt af den måde hvorpå maskinen anvendes, især den type arbejdsemne der behandles.
ADVARSEL: Sørg for at identificere de sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af operatøren, som er baseret på en vurdering af eksponering under de faktiske brugsforhold (med hensyntagen til alle dele i brugscyklussen, f.eks. de gange, hvor maskinen er slukket, og når den kører i tomgang i tilgift til afbrydertiden).
Vibration
Vibrationens totalværdi (tre-aksial vektorsum) bestemt i overensstemmelse med EN60745-2-22:
Arbejdstilstand: skæring i beton
Vibrationsemission ( a_h ): 4,0 m/s ^2
Usikkerhed (K): 1,5 m/s²
BEMÆRK: De(n) angivne totalværdi(er) for vibration er målt i overensstemmelse med en standardtestmetode og kan anvendes til at sammenligne en maskine med en anden.
BEMÆRK: De(n) angivne totalværdi(er) for vibration kan også anvendes i en præliminær eksponeringsvurdering.
AADVARSEL: Vibrationsemissionen under den faktiske anvendelse af maskinen kan være forskellig fra de(n) angivne værdi(er), afhængigt af den måde hvorpå maskinen anvendes, især den type arbejdsemne der behandles.
AADVARSEL: Sørg for at identificere de sikkerhedsforskrifter til beskyttelse af operatøren, som er baseret på en vurdering af eksponering under de faktiske brugsforhold (med hensyntagen til alle dele i brugscyklussen, f.eks. de gange, hvor maskinen er slukket, og når den kører i tomgang i tilgift til afbrydertiden).
Almindelige sikkerhedsregler for el-værktøj
ADVARSEL: Læs alle de sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, der følger med denne maskine. Forsømmelse af at overholde alle nedenstående instruktioner kan medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlig personskade.
Ordet "el-værktøj" i advarslerne henviser til det netforsynede (netledning) el-værktøj eller batteriforsynede (akku) el-værktøj.
Sikkerhedsadvarsler for skærer
- Den beskyttelsesskærm, der følger med maskinen, skal monteres forsvarligt på maskinen og placeres, så maksimal sikkerhed opnås, således at operatøren er udsat for den mindst mulige del af skiven. De selv og omkringstående må ikke stå i den roterende skives plan. Beskyttelsesskærmen bidrager til at beskytte operatøren mod afbrækkede skivefragmenter og utilsigtet kontakt med skiven.
-
Anvend kun diamantklingeskiver til Deres maskine. Selvom ekstraudstyret kan monteres på maskinen, kan sikker betjening ikke garanteres.
-
Tilbehørets mærkehastighed skal mindst være den samme som den maksimale hastighed, som er angivet på maskinen. Tilbehørsdele, som kører hurtigere end deres mærkehastighed, kan brække og slynges bort.
- Skiver må kun anvendes til de anbefalede formål. For eksempel: Undlad at slibe med siden af afskæringsskiven. Slibeafskæringsskiver er beregnet til perifer slibning, og hvis disse skiver udsættes for sidetryk, kan de gå i stykker.
- Anvend altid ubeskadigede skiveflanger, som har den rigtige diameter, til den valgte skive. Korrekte skiveflanger understøtter skiven, hvilket reducerer risikoen for, at skiven brækker.
- Den udvendige diameter og tykkelsen på Deres tilbehør skal være inden for maskinens kapacitetsnormering. Tilbehør af forkert størrelse kan ikke beskyttes eller kontrolleres på tilstrækkelig vis.
- Skivernes og flangernes dornstørrelse skal passe nøjagtigt til maskinens spindel. Skiver og flanger med dornhuller, som ikke passer til maskinens monteringsdele, vil køre ubalanceret, vibrere kraftigt og kan bevirke, at De mister herredømmet over maskinen.
- Anvend ikke beskadigede skiver. Inden hver brug skal De efterse skiverne for hakker og revner. Hvis maskinen eller skiven har været tabt, skal de efterses for beskadigelse, eller der skal monteres en ubeskadiget skive. Når skiven er efterset og monteret, skal De og eventuelle omkringstående stille Dem uden for den roterende skives plan og derefter lade maskinen køre ved maksimal hastighed uden belastning i et minut. Beskadigede skiver vil normalt brække i løbet af denne testperiode.
- Anvend altid personligt beskyttelsesudstyr. Afhængigt af arbejdets art skal De anvende ansigtsmaske, beskyttelsesbriller eller sikkerhedsbriller. Efter behov skal der anvendes støvmaske, høreværn, handsker og beskyttelsesforklæde, som er i stand til at stoppe små fragmenter fra slibeskiven eller arbejdsemnet. ∅jenbeskyttelsen skal kunne stoppe flyvende partikler, som frembringes af forskellige betjeninger. Støvmasken eller åndedrætsværnet skal være i stand til at filtrere partikler, som frembringes under arbejdet. Længere tids udsættelse for støj af høj intensitet kan medføre høreskader.
- Sørg for at holde omkringstående på en sikker afstand af arbejdsområdet. Enhver person, som befinder sig i arbejdsområdet, skal bære personligt beskyttelsesudstyr. Fragmenter fra arbejdsemnet eller fra en brækket skive kan slynges af og forårsage personskade uden for det umiddelbare arbejdsområde.
-
Hold udelukkende maskinen i de isolerede grebflader, når der udføres et arbejde, hvor det skærende tilbehør kan komme i kontakt med skjulte ledninger. Skæretilbehør, som kommer i kontakt med en strømførende ledning, kan gøre blottede metaldele på maskinen strømførende og udgøre en risiko for, at operatøren får elektrisk stød.
-
Læg ikke maskinen fra Dem, før tilbehøret er helt stoppet. Den roterende skive kan gribe fat i overfladen og trække maskinen ud af Deres herredømme.
- Lad ikke maskinen køre, mens De bærer den ved siden. Utilsigtet kontakt med det roterende tilbehør kan bevirke, at det griber fat i Deres tøj og trækker tilbehøret ind mod Deres krop.
- Rengør maskinens ventilationsåbninger med jævne mellemrum. Motorens ventilator vil suge støv ind i huset, og en stor mængde akkumuleret metalstøv kan forårsage elektrisk fare.
- Anvend ikke maskinen i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer.
Tilbageslag og relaterede advarsler
Tilbageslag er en pludselig reaktion på en fastklemt eller blokeret roterende skive. Fastklemning eller blokering medfører, at den roterende skive pludseligt stopper, hvilket igen bevirker, at det ukontrollerede værktøj tvinges i den modsatte retning af skivens rotation på det punkt, hvor den sidder fast.
Hvis for eksempel en slibeskive er blokeret eller fastklemt af arbejdsemnet, kan kanten på skiven, som går ind i fastklemningspunktet, grave sig ind i materialets overflade og derved bevirke, at skiven kommer ud eller presses ud. Skiven kan enten slynges mod eller bort fra operatøren, afhængigt af retningen af skivens bevægelse på fastklemningspunktet. Slibeskiver kan også brække under disse forhold.
Tilbageslag er et resultat af misbrug og/eller fejlagtig brug af værktøjet eller ukorrekte brugsforhold og kan undgås ved, at man tager de rigtige forholdsregler som anvist herunder.
-
Hold godt fast i værktøjet, og indtag en stilling med kroppen og armen, således at De kan modstå tilbageslagskraften. Anvend altid hjælpehåndtaget, hvis et sådant forefindes, til at opnå den maksimale kontrol med tilbageslag eller torsionsreaktion under starten. Operatøren kan kontrollere torsionsreaktionen og tilbageslagskraften, hvis de rette forholdsregler tages.
-
Anbring ikke hånden i nærheden af det roterende tilbehør. Tilbehøret kan slå tilbage hen over hånden.
-
Stil Dem ikke på linje med den roterende skive. Et tilbageslag vil slynge værktøjet i den modsatte retning af skivens bevægelse ved blokeringspunktet.
-
Vær særligt forsigtig ved arbejde på hjørner, skarpe kanter osv. Sørg for, at tilbehøret ikke hopper eller sætter sig fast. Hjørner, skarpe kanter eller hoppen har en tendens til at fastklemme det roterende tilbehør med tab af kontrol eller tilbageslag til følge.
-
Lad være med at montere en savkæde, en træskæreklinge, en segmenteret diamantskive med et perifert mellemrum på mere end 10 mm eller en savklinge med tænder. Sådanne klinger er ofte årsag til tilbageslag og tab af herredømmet.
-
Vær påpasselig med ikke at "klemme" skiven eller udsætte den for et ekstremt tryk. Forsøg ikke at udføre en for dyb skæring. Overbelastning af skiven øger belastningen og sandsynligheden for, at skiven vrikker eller binder i snittet, samt risiko for tilbageslag, eller at skiven brækker.
-
Hvis skiven binder, eller hvis en skæring af en eller anden grund afbrydes, skal De slukke for værktøjet og holde det stille, indtil det er stoppet helt. Forsøg aldrig at fjerne skiven fra snittet, mens skiven er i bevægelse, da dette kan medføre tilbageslag. Tag bestik af situationen, og foretag det nødvendige for at eliminere årsagen til, at skiven binder.
-
Påbegynd ikke skæreoperationen igen i arbejdsemnet. Lad skiven komme op på fuld hastighed, og gå derefter forsigtigt ind i snittet igen. Skiven kan binde, bevæge sig opad eller slå tilbage, hvis værktøjet startes igen, mens det befinder sig i arbejdsemnet.
-
Understøt paneler eller store arbejdsemner for at minimere risikoen for, at skiven binder, og der opstår tilbageslag. Store arbejdsemner har tendens til at synke under deres egen vægt. Støtteanordninger skal anbringes under arbejdsemnet i nærheden af snittet og nær kanten på arbejdsemnet på begge sider af skiven.
-
Udvis ekstra forsigtighed, når der laves et "lommesnit" i eksisterende vægge eller i andre blinde områder. Den udragende skive kan komme til at skære i gas- eller vandrør, elektriske ledninger eller genstande, som kan forårsage tilbageslag.
-
Inden anvendelse af en segmenteret diamant-skive skal De sørge for, at diamantskiven har et perifert mellemrum mellem segmenterne på 10 mm eller derunder, kun med en negativ rivevinkel.
Supplerende sikkerhedsadvarsler:
-
Forsøg aldrig at skære med maskinen holdt på hovedet i en skruestik. Dette kan medføre alvorlige ulykker, da det er yderst farligt.
-
Nogle materialer indeholder kemikalier, som kan være giftige. Vær påpasselig med at for-hindre indånding af støv samt hudkontakt. Følg materialeleverandørens sikkerhedsdata.
-
Opbevar skiverne i henhold til fabrikantens anbefalinger. Fejlagtig opbevaring kan beskadige skiverne.
GEM DISSE FORSKRIFTER.
ADVARSEL: LAD IKKE bekvemmelighed eller kendskab til produktet (opnået gennem gentagen brug) forhindre, at sikkerhedsforskrifterne for produktet nøje overholdes. MISBRUG eller forsømmelse af at følge de i denne brugsvejledning givne sikkerhedsforskrifter kan medføre alvorlig personskade.
Vigtige sikkerhedsinstruktioner for akkuen
- Læs alle instruktioner og advarselsmærkater på (1) akku-opladeren, (2) akkuen og (3) produktet, som anvender akku.
- Adskil eller ændr ikke akkuen. Det kan muligvis resultere i en brand, overdreven varme eller eksplosion.
- Hold straks op med anvendelsen, hvis brugs- tiden er blevet stærkt afkortet. Fortsat anvendelse kan resultere i risiko for overophedning, forbrændinger og endog eksplosion.
- Hvis De har fået elektrolytvæske i øjnene, skal De straks skylle den ud med rent vand og derefter øjeblikkeligt søge lægehjælp. I modsat fald kan De miste synet.
- Vær påpasselig med ikke at komme til at kortslutte akkuen:
(1) Rør ikke ved terminalerne med noget ledende materiale.
(2) Undgå at opbevare akkuen i en beholder sammen med andre genstande af metal, for eksempel søm, mønter og lignende.
(3) Udsæt ikke akkuen for vand eller regn. Kortslutning af akkuen kan forårsage en kraftig øgning af strømmen, overophedning, mulige forbrændinger og endog værktøjstop.
-
Opbevar og brug ikke maskinen og akkuen på steder, hvor temperaturen muligvis kan nå eller overstige 50 °C.
-
Lad være med at brænde akkuen, selv ikke i tilfælde, hvor den har lidt alvorlig skade eller er fuldstændig udtjent. Akkuen kan eksplodere, hvis man forsøger at brænde den.
-
Slå ikke søm i, skær ikke i, knus, kast, tab ikke akkuen og stød ikke akkuen mod en hård genstand. Sådan adfærd kan muligvis resultere i en brand, overdreven varme eller eksplosion.
-
Anvend ikke en beskadiget akku.
-
De indbyggede litium-ion-batterier er underlagt lovkrav vedrørende farligt gods.
Ved kommerciel transport, f.eks. af tredjeparts transportselskaber, skal særlige krav til forpakning og mærkning overholdes.
Ved forberedelse af udstyret til forsendelse skal du kontakte en ekspert i farligt gods. Overhold også eventuel mere detaljeret national lovgivning.
Tape eller tildæk åbne kontakter, og pak batteriet på en måde, så det ikke kan flytte sig rundt i pakningen. -
Når akkuen bortskaffes, skal du fjerne den fra maskinen og bortskaffe den på et sikkert sted. Følg de lokale love vedrørende bortskaffelsen af batterier.
-
Brug kun batterierne med de produkter, som Makita specificerer. Hvis batterierne installeres i ikke-kompatible produkter, kan det medføre brand, kraftig varme, eksplosion eller udsivning af elektrolyt.
-
Hvis maskinen ikke skal bruges i længere tid ad gangen, skal du fjerne batteriet fra maskinen.
-
Akkuen kan muligvis under og efter brug være varm, hvilket kan forårsage forbrændinger eller lavtemperaturforbrændinger. Vær påpasselig med håndtering af varme akkuer.
-
Rør ikke terminalen på maskinen straks efter brug, da den bliver varm nok til at forårsage forbrændinger.
-
Sørg for, at spåner, støv eller jord ikke sætter sig fast i akkuens terminaler, huller og riller. Det kan forårsage opvarmning, antændelse, sprængning og funktionsfejl i maskinen eller akkuen, hvilket kan medføre forbrændinger eller personskade.
-
Medmindre maskinen understøtter brugen i nærheden af elektriske højspændingsledninger, skal du ikke anvende akkuen i nærheden af elektriske højspændingsledninger. Det kan muligvis medføre funktionsfejl på eller nedbrud af maskinen eller akkuen.
-
Opbevar batteriet utilgængeligt for børn.
GEM DENNE BRUGSANVISNING.
⚠ FORSIGTIG: Brug kun originale batterier fra Makita. Brug af uoriginale Makita-batterier, eller batterier som er blevet ændret, kan muligvis medføre brud på batteriet, hvilket kan forårsage brand, personskade eller beskadigelse. Det ugyldiggør også Makita-garantien for Makita-maskinen og opladeren.
Tips til opnåelse af maksimal akku-levetid
- Oplad akkuen, inden den er helt afladet. Stop altid værktøjet, og oplad akkuen, hvis De bemærker, at værktøjeffekten er aftagende.
- Genoplad aldrig en fuldt opladet akku. Overopladning vil afkorte akkuens levetid.
- Oplad akkuen ved stuetemperatur ved 10 °C - 40 °C. Lad altid en varm akku få tid til at køle af, inden den oplades.
- Når du ikke anvender akkuen, skal du fjerne den fra maskinen eller opladeren.
- Oplad akkuen, hvis De ikke skal bruge den i længere tid (mere end seks måneder).
Vigtige sikkerhedsinstruktioner for trådløs enhed
- Undlad at adskille eller ændre den trådløse enhed.
- Opbevar den trådløse enhed utilgængeligt for små børn. Søg øjeblikkeligt læge, hvis den sluges ved et uheld.
- Brug kun den trådløse enhed sammen med maskiner fra Makita.
- Udsæt ikke den trådløse enhed for regn eller våde omgivelser.
- Brug ikke den trådløse enhed på steder, hvor temperaturen overskrider 50 °C.
- Brug ikke den trådløse enhed i nærheden af medicinske instrumenter som f.eks. pacemakere.
-
Brug ikke den trådløse enhed i nærheden af automatiske enheder. Hvis den bruges, kan automatiske enheder udvikle fejlfunktion eller fejl.
-
Undlad at betjene den trådløse enhed på steder med høje temperaturer eller steder, hvor der kan genereres statisk elektricitet eller elektrisk støj.
- Den trådløse enhed kan frembringe elektromagnetiske felter (EMF), men de er ikke skadelige for brugeren.
- Den trådløse enhed er et præcisionsinstrument. Undgå at tabe eller slå på den trådløse enhed.
- Undgå at berøre terminalen på den trådløse enhed med de bare hænder eller metalliske materialer.
- Tag altid batteriet ud af produktet, når den trådløse enhed monteres på det.
- Når låget på åbningen åbnes, skal du undgå steder, hvor der kan komme støv eller vand ind i åbningen. Hold altid indgangen til åbningen ren.
- Indsæt altid den trådløse enhed i den rigtige retning.
- Undgå at trykke for hårdt på den trådløse aktiveringsknap på den trådløse enhed og/eller at trykke på knappen med en genstand med en skarp kant.
- Luk altid låget på åbningen under brug.
- Undlad at fjerne den trådløse enhed fra åbningen, når der er sluttet strøm til maskinen. Hvis du gør dette, kan det medføre funktionsfejl i den trådløse enhed.
- Undlad at fjerne etiketten på den trådløse enhed.
- Undlad at sætte nogen etiket på den trådløse enhed.
- Lad ikke den trådløse enhed ligge på steder, hvor der kan genereres statisk elektricitet eller elektrisk støj.
- Lad ikke den trådløse enhed ligge på steder, der er udsat for høj varme, for eksempel en bil, der står i solen.
- Lad ikke den trådløse enhed ligge på et sted med støv eller pulver eller på et sted, hvor der kan udvikles ætsende gas.
- En pludselig temperaturændring kan forårsage dug på den trådløse enhed. Brug ikke den trådløse enhed, før duggen er tørret helt bort.
- Ved rengøring af den trådløse enhed skal den aftørres forsigtigt med en tør, blød klud. Brug ikke rensebenzin, fortynder, ledende fedtstof eller lignende.
- Ved opbevaring af den trådløse enhed skal den opbevares i den medfølgende æske eller i en beholder, der er fri for statisk elektricitet.
- Indsæt ikke andre enheder end den trådløse enhed fra Makita i åbningen på maskinen.
- Undlad at bruge maskinen, hvis låget til åbningen er beskadiget. Vand, støv og snavs, der kommer ind i åbningen, kan forårsage fejlfunktion.
- Undlad at trække og/eller vride låget til åbningen mere end nødvendigt. Sæt låget på igen, hvis det falder af maskinen.
- Udskift låget til åbningen, hvis det bliver væk eller ødelægges.
GEM DISSE FORSKRIFTER.
FUNKTIONSBESKRIVELSE
⚠ FORSIGTIG: Sørg altid for at maskinen er slukket, og at akkuen er taget ud, før der udføres justering eller kontrol af funktioner på maskinen.
Isætning eller fjernelse af akkuen
▲FORSIGTIG: Sluk altid for værktøjet, før De monterer eller fjerner akkuen.
⚠FORSIGTIG: Hold værktøjet og akkuen fast ved montering eller fjernelse af akkuen. Hvis De ikke holder værktøjet og akkuen fast, kan de glide ud af hænderne på Dem og forårsage beskadigelse af værktøjet og akkuen eller personskade.
▶ Fig.1: 1. Rød indikator 2. Knap 3. Akku
Akkuen fjernes ved, at De trækker den ud af værktøjet, idet De skyder knappen på forsiden af akkuen i stilling.
For at montere akkuen skal du justere tungen på akkuen med rillen i huset og skubbe den på plads. Indsæt den hele vejen, indtil den låses på plads med et lille klik. Hvis du kan se den røde indikator, som vist i figuren, er den ikke helt låst.
▲FORSIGTIG: Monter altid akkuen helt, indtil den røde indikator ikke længere er synlig. Hvis dette ikke gøres, kan den falde ud af værktøjet ved et uheld, hvorved De selv eller personer i nærheden kan komme til skade.
⚠ FORSIGTIG: Brug ikke magt ved montering af akkuen. Hvis akkuen ikke glider på plads uden problemer, betyder det, at den ikke sættes i på korrekt vis.
Indikation af den resterende batteriladning
Kun til akkuer med indikatoren
▶ Fig.2: 1. Indikatorlamper 2. Kontrolknap
Tryk på kontrolknappen på akkuen for at få vist den resterende batteriladning. Indikatorlampen lyser i nogle sekunder.
| Indikatorlamper Resterende | ladning | ||
| Tændt Slukket Blinker | |||
| 75% til 100% | |||
| 50% til 75% | |||
| 25% til 50% | |||
| 0% til 25% | |||
| Genoplad batteriet. | |||
| Der er muligvis fejl i batteriet. | |||
BEMÆRK: Afhængigt af brugsforholdene og den omgivende temperatur kan indikationen afvige en smule fra den faktiske ladning.
BEMÆRK: Den første indikatorlampe (længst mod venstre) vil blinke, når batteribeskyttelsessystemet aktiveres.
Beskyttelsessystem til værktøj/batteri
Værktøjet er forsynet med et beskyttelsessystem til værktøj/batteri. Dette system afbryder automatisk strømmen til motoren for at forlænge levetiden for værktøjet og batteriet. Værktøjet stopper automatisk under driften, hvis det eller batteriet kommer i en af følgende situationer. I nogle tilfælde lyser indikatorerne.
Overbelastningsbeskyttelse
Hvis maskinen/batteriet bruges på en måde, der får den/det til at trække en unormalt høj strøm, stopper maskinen automatisk. Sluk i så fald for maskinen, og ophør med den anvendelse, som medførte, at maskinen blev overbelastet. Tænd derefter for maskinen for at starte den igen.
Beskyttelse mod overophedning
Når maskinen/batteriet er overophedet, stopper maskinen automatisk, og driftslampen blinker. Lad i så fald maskinen køle ned, før der tændes for maskinen igen.
Når batteriladningen bliver lav, stopper maskinen automatisk. Hvis maskinen ikke kører sammen med kontaktbetjeningen, afmonter batteriet fra maskinen og oplad det.
Justering af skæredybde
A FORSIGTIG: Spænd altid håndtaget forsvarligt til efter justering af skæredybden.
Løsn håndtaget på dybdeguiden og flyt grundpladen op og ned. Ved den ønskede skæredybde gøres grundpladen fast ved at spænde håndtaget til.
Du opnår renere og sikrere snit ved at indstille skæredybden, så diamantskiven stikker 2 mm eller mindre ud under arbejdsemnet. Brug af den rette skæredybde bidrager til at reducere risikoen for farlige TILBAGESLAG, der kan forårsage personskade.
⚠FORSIGTIG: Tilspænd altid spændeskruen forsvarligt efter justering af skråvinklen.
▶ Fig.4: 1. Spændeskrue 2. Skalaplade til skråsnit
Løsn spændeskruen på skalapladen til skråsnit foran på grundpladen. Indstil til den ønskede vinkel (0° - 45°) ved at udføre den rigtige hældning, og derefter stramme spændeskruen godt til.
Sigtning
Til lige skæring
Juster sidekanten af grundpladen med den tilsigtede skærelinje på arbejdsemnet.
▶ Fig.5: 1. Sidekant af grundpladen 2. Skærelinje
Til 45° skråsnit
Juster den indvendige kant af styreindhakket i grundpladen med den tilsigtede skærelinje på arbejdsemnet.
▶ Fig.6: 1. Styreindhakkets indvendige kant 2. Skærelinje
Afbryderbetjening
ADVARSEL: Brug ALDRIG værktøjet, hvis det kører, når De blot trækker afbryderknappen uden at trykke på lås fra-knappen. En defekt afbryder kan medføre utilsigtet brug og alvorlig personskade. Returnér værktøjet til et Makita servicecenter for korrekt reparation, F∅R det anvendes igen.
ADVARSEL: Deaktivér ALDRIG lås fra-knappen ved at holde den nede med tape eller på andre måder. En afbryder med en deaktiveret lås fra-knap kan medføre utilsigtet brug og alvorlig personskade.
⚠ FORSIGTIG: Inden akkuen sættes i maskinen, bør De altid kontrollere, at afbryderknappen fungerer korrekt, og returnerer til "OFF"-positionen, när den slippes.
▲FORSIGTIG: Undlad at trække hårdt i afbryderknappen uden at trykke på lås fra-knappen. Dette kan medføre, at knappen går i stykker.
⚠ FORSIGTIG: Maskinen begynder med det samme at bremse diamantskivens bevægelse, när afbryderknappen slippes. Hold godt fast i maskinen for at reagere på bremsereaktionen, när afbryderknappen slippes. Pludselig reaktion kan kaste maskinen ud af hånden på dig og medføre personskade.
For at forhindre utilsigtet tryk på afbryderknappen er værktøjet udstyret med en lås fra-knap. For at starte værktøjet skal De trykke lås fra-knappen ind og trække afbryderknappen. Slip afbryderknappen for at stoppe.
▶ Fig.7: 1. Afbryderknap 2. Lås fra-knap
Aksellås
BEMAERKNING: Udløs aldrig aksellåsen, mens spindlen bevæger sig. Maskinen kan lide skade.
Tænding af lampen
⚠FORSIGTIG: Kig aldrig direkte på lyskilden. Lad ikke lyset falde i Deres øjne.
For at tænde driftslampen, tryk og hold lås fra-knappen nede og træk i afbryderknappen.
Lampen slukkes, 10 sekunder efter at afbryderknappen slippes.
▶ Fig.9: 1. Driftslampe
BEMÆRK: Brug en tør klud til at tørre snavset af lampens linse. Pas på ikke at ridse lampens linse, da dette muligvis kan dæmpe belysningen.
Advarsel om overbelastning
Hvis maskinen anvendes ved for stor belastning, blinker driftslampen. Reducer i denne situation belastningen på maskinen, og lampen holder op med at blinke.
Elektronisk funktion
Elektrisk bremse
Denne maskine har en elektrisk klingebremse. Hvis maskinen konsekvent undlader at stoppe at fungere hurtigt efter, at afbryderknappen slippes, skal der udføres service på maskinen hos et Makita servicecenter.
Funktion til automatisk hastighedsændring
Denne maskine har en "høj hastighedstilstand" og en "høj momenttilstand".
Maskinen skifter automatisk funktionstilstand afhængigt af arbejdsbelastningen. Hvis arbejdsbelastningen er lav, kører maskinen i "høj hastighedstilstand" for hurtigere skæringsfunktion. Hvis arbejdsbelastningen er høj, kører maskinen i "høj momenttilstand" for kraftig skæringsfunktion.
Funktion til blød start
Denne funktion muliggør blød start af maskinen ved at begrænse drejningsmomentet ved start.
SAMLING
▲FORSIGTIG: Sørg altid for at maskinen er slukket, og at akkuen er taget ud, før der udføres noget arbejde på maskinen.
Opbevaring af unbrakonøgle
Når unbrakonøglen ikke anvendes, skal den opbevares som vist på illustrationen, så den ikke bortkommer.
▶ Fig.10: 1. Unbrakonøgle
Afmontering og montering af diamantskive
▲FORSIGTIG: Brug kun den medfølgende Makita sekskantnøgle til at afmontere og montere en diamantskive.
⚠ FORSIGTIG: Sørg for at tilspænde bolten forsvarligt ved montering af diamantskiven.
▲FORSIGTIG: Monter altid en diamantskive, så pilene på diamantskiven peger i samme retning som pilene på hjuldækslet og gearhuset. Ellers kan hjulet rotere baglæns og forårsage personskade.
For at afmontere diamantskiven skal du trykke aksellåsen helt ind, så diamantskiven ikke kan rotere, og bruge unbrakonøglen til at løsne sekskantbolten med uret. Afmonter derefter sekskantbolten, den udvendige flange og diamantskiven.
▶ Fig.11: 1. Aksellås 2. Sekskantnøgle 3. Sekskantbolt 4. Løsn 5. Tilspænd
BEMÆRKNING: Hvis den indvendig flange fjernes, skal den monteres på spindlen med hjulmonteringsdelen vendt mod diamantskiven.
Følg proceduren til afmontering i omvendt rækkefølge for at montere diamantskiven. Sørg for, at diamantskiven er monteret, så pilene på hjulet peger i samme retning som pilene på hjuldækslet og gearhuset. S∅RG FOR AT STRAMME SEKSKANTBOLTEN GODT TIL.
▶ Fig.12: 1. Sekskantbolt 2. Udvendig flange 3. Diamantskive 4. Indvendig flange 5. Bægerskive 6. Pil
Støvpose
Brug af støvposen giver rene skæreoperationer og gør det let at opsamle støv. Støvposen monteres ved at sætte den på støvåbningen.
Halsen af støvåbningen roterer frit. Placer støvposen, så du kan betjene maskinen komfortabelt.
▶ Fig.14
Når støvposen er cirka en tredjedel fyldt, tages den af maskinen, og lukkeskinnen trækkes ud. Tøm støvposen, og bank let på den, så de støvpartikler, der har samlet sig på de indvendige flader, og som kan reducere effektiviteten af støvopsamlingen, fjernes.
▶ Fig.15: 1. Lukkeskinne
Tilslutning af støvsugeren
Ekstraudstyr
Hvis du ønsker at udføre en ren skæreoperation, skal du tilslutte en Makita-støvsuger til maskinen.
Montering af vandforsyningsdæksel
Ekstraudstyr
⚠FORSIGTIG: Ved montering af et valgfrit hjul-dæksel, sørg for at tilspænde skruen forsvarligt.
Afmontering af standardmedfølgende hjuldæksel
Afmonter alle beslagene på det forudmonterede hjul-dæksel, før det udskiftes med et valgfrit dæksel.
Løsn skruen, og træk i dækslet bortset fra gearhuset.
▶ Fig.17: 1. Skrue
Montering af valgfrit hjuldæksel
Monter et valgfrit hjuldæksel, og juster styrerillerne med styryggene på gearhuset. Tilspænd derefter skruen forsvarligt.
▶ Fig.18: 1. Styreriller på hjuldæksel 2. Styrerygge på gearhus
Vandforsyningstank
Ekstraudstyr
⚠FORSIGTIG: Sørg for, at maskinen ikke bliver våd, när tanken fyldes med vand.
⚠FORSIGTIG: Sørg for, at vandforsyningsgrebet på hjuldækslet er indstillet i positionen "FRA" (O), før vandforsyningstanken monteres.
Montering af vandforsyningstank
Indsæt tanken med vandforsyningshætten pegende nedad i vandforsyningsholderen, indtil den låses med et klik.
▶ Fig.19: 1. Vandforsyningshætte
- Vandforsyningsholder
Afmontering af vandforsyningstank
Tryk på udløserknappen for at frigøre tanken, og træk derefter tanken ud.
▶ Fig.20: 1. Udløserknap
BEMÆRKNING: Pas på ikke at holde vandtanken fyldt med vand oprejst (med lågdækslet nedad), da vanddråber kan sive ud af det meget lille hul til ventilation.
▶ Fig.21: 1. Lågdæksel 2. Meget lille hul til ventilation
Vandforsyningsslange
Ekstraudstyr
⚠FORSIGTIG: Sørg for, at vandforsyningsgrebet på hjuldækslet er indstillet i positionen "FRA" (O), før vandet tændes.
Tilslutning til vandforsyningen
BEMÆRK: Vandudløbets type kan variere, afhængigt af hvor du bor. Brug en egnet vandhaneadapter eller vandhanekobling til at fastgøre slangen til vandforsyningen efter behov.
- Tilslut vandforsyningsstikket til forsyningsvandudløbet.
▶ Fig.22: 1. Forsyningsvandudløb - Vandforsyningsstik
- Skru vandforsyningshætten, der er fastgjort til vandforsyningstanken, af.
▶ Fig.23: 1. Vandforsyningshætte 2. Vandudløb
BEMÆRKNING: Pas på ikke at miste gummi-spændeskiven, der er placeret i bunden af vandforsyningshætten, hver gang hætten genmonteres.
- Fastgør vandforsyningshætten på slangens hætteprop.
▶ Fig.24: 1. Vandforsyningshætte 2. Hætteprop - Indsæt slangen med vandforsyningshætten pegende nedad i vandforsyningsholderen, indtil den låses med et klik.
▶ Fig.25: 1. Vandforsyningshætte - Vandforsyningsholder
Afbrydelse fra vandforsyningen
- Indstil vandforsyningsgrebet på hjuldækslet i positionen "FRA" (O), og sluk for vandet.
- Tryk på udløserknappen for at frigøre vandforsyningsslangen, og træk derefter slangen ud.
▶ Fig.26: 1. Udløserknap
- Afmonter vandforsyningsstikket fra forsyningsvandudløbet.
ANVENDELSE
⚠ FORSIGTIG: DETTE VÆRKT∅J B∅R KUN BRUGES PÅ VANDRETTE OVERFLADER.
⚠ FORSIGTIG: Sørg for at bevæge værktøjet fremad i en lige linje og med forsigtighed. Tvang eller udøvelse af et ekstremt tryk, eller hvis skiven får lov til at bøje, sætte sig fast eller vrikke i snittet, kan føre til overophedning af motoren eller farligt tilbage-slag af værktøjet.
Hold godt fast i maskinen. Sæt grundpladen mod det arbejdsemne, der skal skæres i, uden at diamantskiven kommer i kontakt. Tænd derefter for maskinen, og vent, indtil diamantskiven når fuld hastighed. Flyt nu ganske enkelt maskinen fremad hen over arbejdsemnets overflade, idet den holdes fladt og flyttes jævnt frem, indtil skæringen er færdig. Hold skærelinjen lige, og flyt fremad med jævn hastighed.
Lige skæring
▶ Fig.27
45° skråsnit
▶ Fig.28
Vådskæring
Monter det valgfrie vandforsyningsdæksel og tilbehør, inden vådskæring udføres.
⚠ FORSIGTIG: Sørg for at tilføre vand til en våd type diamantskive under vådskæring.
Vådskæring med vandforsyningstank
⚠FORSIGTIG: Undgå at fylde vandforsynings- tanken med urent vand, såsom mudret vand, ellers vil vandudløbet blive blokeret, hvilket vil medføre beskadigelse af maskinen.
BEMÆRKNING: Sørg for at aftappe vandet fra vandforsyningstanken helt efter hver brug.
- Åben lågdækslet på vandforsyningstanken, og fyld tanken med vand. Sæt derefter den vandfyldte tank i maskinens vandforsyningsholder.
▶ Fig.29: 1. Lågdæksel - Hold godt fast i maskinen. Sæt grundpladen mod det arbejdsemne, der skal skæres i, uden at diamant-skiven kommer i kontakt.
▶ Fig.30 - Begynd at tilføre vand til diamantskiven ved at trække vandforsyningsgrebet mod positionen "TIL" (I). Vandstrømmen kan justeres ved at flytte vandforsyningsgrebet. Drej grebet til positionen "TIL" (I) for at øge strømmen, og til positionen "FRA" (O) for at reducere strømmen.
▶ Fig.31: 1. Vandforsyningsgreb 2. Positionen “TIL” (I) 3. Positionen “FRA” (O) - Tænd for maskinen, og vent, indtil diamantskiven når fuld hastighed. Flyt derefter maskinen fremad hen over arbejdsemnets overflade, idet den holdes fladt og flyttes jævnt frem, indtil skæringen er færdig.
- Efter at have afsluttet arbejdet, sørg for at indstille grebet i positionen "FRA" (O) for at afbryde strømmen.
Vådskæring med vandforsyningsslange
⚠FORSIGTIG: Vær altid opmærksom på at kontrollere vandtrykket. For højt vandtryk kan forårsage vandlækage og sprøjt.
- Indstil vandforsyningsgrebet i positionen "TIL" (I).
▶ Fig.32: 1. Vandforsyningsgreb 2. Positionen “TIL” (I) 3. Positionen “FRA” (O) - Begynd at tilføre vand til diamantskiven ved at tænde for vandforsyningen. Vandstrømmen kan justeres ved at flytte vandforsyningsgrebet. Drej grebet til positionen "TIL" (I) for at øge strømmen, og til positionen "FRA" (O) for at reducere strømmen.
▶ Fig.33 - Hold godt fast i maskinen. Sæt grundpladen mod det arbejdsemne, der skal skæres i, uden at diamant-skiven kommer i kontakt.
▶ Fig.34 - Tænd for maskinen, og vent, indtil diamantskiven når fuld hastighed. Flyt derefter maskinen fremad hen over arbejdsemnets overflade, idet den holdes fladt og flyttes jævnt frem, indtil skæringen er færdig.
- Efter at have afsluttet arbejdet, sørg for at indstille grebet i positionen "FRA" (O) for at afbryde strømmen og slukke for vandet.
TRÅDL∅S AKTIVERINGSFUNKTION
BEMÆRKNING: Den trådløse funktion er kun tilgængelig, när støvdækslet og den understøttede støvsuger monteres.
Hvad kan du foretage dig med den trådløse aktiveringsfunktion
Den trådløse aktiveringsfunktion muliggør ren og behagelig anvendelse. Hvis der sluttes en understøttet støvsuger til maskinen, kan du lade støvsugeren køre automatisk, när kontakten på maskinen betjenes.
▶ Fig.35
Hvis du vil bruge den trådløse aktiveringsfunktion, skal du forberede følgende genstande:
- En trådløs enhed (ekstraudstyr)
- En støvsuger, der understøtter den trådløse aktiveringsfunktion
Følgende er et overblik over indstilling af den trådløse aktiveringsfunktion. Se de enkelte afsnit for detaljerede procedurer.
- Montering af en trådløs enhed
- Maskinregistrering til støvsugeren
- Start af den trådløse aktiveringsfunktion
Montering af en trådløs enhed
Ekstraudstyr
⚠ FORSIGTIG: Placer maskinen på en flad og stabil overflade, når den trådløse enhed monteres.
BEMÆRKNING: Fjern støv og snavs fra maskinen, før den trådløse enhed monteres. Støv eller snavs kan forårsage funktionsfejl, hvis det kommer ind i åbningen til den trådløse enhed.
BEMÆRKNING: For at forhindre fejlfunktion forårsaget af statisk elektricitet skal du berøre et statisk afledende materiale som f.eks. en metaldel på maskinen, før du tager den trådløse enhed op.
BEMÆRKNING: Ved montering af den trådløse enhed skal du altid sikre dig, at den trådløse enhed er indsat i den korrekte retning, og at låget er lukket helt.
-
Åbn låget på maskinen som vist på figuren.
▶ Fig.36: 1. Låg -
Indsæt den trådløse enhed i åbningen, og luk derefter låget.
Ved indsættelse af den trådløse enhed skal fremspringene justeres i forhold til de forsænkede dele på åbningen.
▶ Fig.37: 1. Trådløs enhed 2. Fremspring 3. Låg 4. Forsænket del
Ved fjernelse af den trådløse enhed åbnes låget langsomt. Krogene bag på låget løfter den trådløse enhed, när du trækker låget op.
▶ Fig.38: 1. Trådløs enhed 2. Krog 3. Låg
Når den trådløse enhed er fjernet, skal den opbevares i den medfølgende æske eller i en beholder, der er fri for statisk elektricitet.
BEMÆRKNING: Brug altid krogene bag på låget ved fjernelse af den trådløse enhed. Hvis krogene ikke griber fat i den trådløse enhed, skal du lukke låget helt og åbne det langsomt igen.
Maskinregistrering til støvsugeren
BEMAERK: Du skal bruge en Makita-støvsuger, der understøtter den trådløse aktiveringsfunktion, til maskinregistreringen.
BEMÆRK: Afslut monteringen af den trådløse enhed på maskinen, før maskinregistreringen startes.
BEMÆRK: Under maskinregistreringen må du ikke trykke på afbryderknappen eller tænde for hovedaf-bryderen på støvsugeren.
BEMÄERK: Se også i brugsanvisningen til støvsugeren.
Hvis du vil aktivere støvsugeren, när kontakten på maskinen betjenes, skal du først afslutte maskinregistreringen.
-
Sæt batterierne i støvsugeren og maskinen.
-
Sæt standby-kontakten på støvsugeren til "AUTO".
▶ Fig.39: 1. Standby-kontakt
- Tryk på den trådløse aktiveringsknap på støvsugeren i 3 sekunder, indtil den trådløse aktiveringslampe blinker grønt. Tryk derefter på den trådløse aktiveringsknap på maskinen på samme måde.
Hvis støvsugeren og maskinen sammenkædes korrekt, lyser de trådløse aktiveringslamper grønt i 2 sekunder og begynder at blinke blåt.
BEMÆRK: De trådløse aktiveringslamper holder op med at blinke grønt efter 20 sekunder. Tryk på den trådløse aktiveringsknap på maskinen, når den trådløse aktiveringslampe på støvsugeren blinker. Hvis den trådløse aktiveringslampe ikke blinker grønt, skal du trykke kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap og holde den nede igen.
BEMAERK: Når der udføres to eller flere maskinregistreringer for én støvsuger, skal maskinregistreringerne udføres en for en.
Start af den trådløse aktiveringsfunktion
BEMÆRK: Afslut maskinregistreringen for støvsugeren før den trådløse aktivering.
BEMÆRK: Se også i brugsanvisningen til støvsugeren.
Når en maskine er registreret til støvsugeren, kører støvsugeren automatisk, når kontakten på maskinen betjenes.
-
Monter den trådløse enhed på maskinen.
-
Slut støvsugerens slange til maskinen.
▶ Fig.41
- Sæt standby-kontakten på støvsugeren til "AUTO".
▶ Fig.42: 1. Standby-kontakt
- Tryk kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap på maskinen. Den trådløse aktiveringslampe blinker blåt.
- Tænd for maskinen. Kontroller, om støvsugeren kører, mens maskinen er i drift.
Tryk på den trådløse aktiveringsknap på maskinen for at stoppe den trådløse aktivering af støvsugeren.
BEMÆRK: Den trådløse aktiveringslampe på maskinen holder op med at blinke blåt, hvis der ikke sker nogen betjening i 2 timer. Indstil i så fald standby-kontakten på støvsugeren til "AUTO", og tryk på den trådløse aktiveringsknap på maskinen igen.
BEMÆRK: Støvsugeren starter/stopper med en forsinkelse. Der er en forsinkelse, når støvsugeren registrerer en betjening af kontakten på maskinen.
BEMÆRK: Den trådløse enheds transmissionsafstand kan variere afhængigt af placeringen og de omgivende forhold.
BEMÆRK: Når to eller flere maskiner er registreret til én støvsuger, kan støvsugeren begynde at køre, selvom du ikke tænder for maskinen, fordi en anden bruger anvender den trådløse aktiveringsfunktion.
Beskrivelse af den trådløse aktiveringslampes status
Den trådløse aktiveringslampe viser status for den trådløse aktiveringsfunktion. Se i tabellen nedenfor vedrørende betydningen af lampens status.
| Status Trådløs aktiveringslampe Beskrivelse | |||||
| Standby Blå | 2 timer Den trådløse aktivering af støvsugeren er tilgængelig. Lampen slukkes automatisk, hvis der ikke sker nogen betjening i 2 timer. | ||||
| Når maski- nen kører. | Den trådløse aktivering af støvsugeren er tilgængelig, og maski- nen kører. | ||||
| Maskinre-gistrering | Grøn | 20 sekunder | Klar til maskinregistrering. Venter på registrering fra støvsugeren. | ||
| 2 sekunder | Maskinregistreringen er fuldført. Den trådløse aktiveringslampe begynder at blinke blåt. | ||||
| Annullerer maskinre-gistrering | Rød | 20 sekunder | Klar til annullering af maskinregistrering. Venter på annullering fra støvsugeren. | ||
| 2 sekunder | Annulleringen af maskinregistreringen er fuldført. Den trådløse aktiveringslampe begynder at blinke blåt. | ||||
| Andre Rød | 3 sekunder | Der er strøm til den trådløse enhed, og den trådløse aktiverings- funktion starter. | |||
| Slukket - - | Den trådløse aktivering af støvsugeren er stoppet. | ||||
Annullerer maskinregistrering for støvsugeren
Benyt følgende fremgangsmåde ved annullering af maskinregistreringen for støvsugeren.
- Sæt batterierne i støvsugeren og maskinen.
- Sæt standby-kontakten på støvsugeren til "AUTO".
▶ Fig.45: 1. Standby-kontakt
- Tryk på den trådløse aktiveringsknap på støv-sugeren i 6 sekunder. Den trådløse aktiveringslampe blinker grønt og bliver derefter rød. Tryk derefter på den trådløse aktiveringsknap på maskinen på samme måde.
Hvis annulleringen gennemføres korrekt, lyser de trådløse aktiveringslamper rødt i 2 sekunder og begynder at blinke blåt.
BEMÆRK: De trådløse aktiveringslamper holder op med at blinke rødt efter 20 sekunder. Tryk på den trådløse aktiveringsknap på maskinen, når den trådløse aktiveringslampe på støvsugeren blinker. Hvis den trådløse aktiveringslampe ikke blinker rødt, skal du trykke kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap og holde den nede igen.
Fejlfinding i forbindelse med den trådløse aktiveringsfunktion
Udfør selv en inspektion, inden De anmoder om reparation. Hvis De opdager et problem, som ikke er forklaret i brugsanvisningen, må De ikke forsøge at adskille maskinen. Rådfør Dem i stedet med et autoriseret Makita Servicecenter, og brug altid originale Makita udskiftningsdele til reparationer.
| Unormal tilstand Sandsynlig årsag (fejl) Afhjælpning | ||
| Den trådløse aktiveringslampe tændes/blinker ikke. | Den trådløse enhed er ikke monteret på maskinen.Den trådløse enhed er ikke monteret korrekt på maskinen. | Monter den trådløse enhed korrekt. |
| Terminalen på den trådløse enhed og/eller åbningen er snavset. | Aftør forsigtigt støv og snavs på terminalen på den trådløse enhed, og rengør åbningen. | |
| Der er ikke trykket på den trådløse aktiveringsknap på maskinen. | Tryk kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap på maskinen. | |
| Standby-kontakten på støvsugeren er ikke indstillet til “AUTO”. | Sæt standby-kontakten på støvsugeren til “AUTO”. | |
| Ingen strømforsyning Tilfør strøm til maskinen og støvsugeren. | ||
| Kan ikke afslutte maskinregistrering/annullering af maskinregistrering korrekt. | Den trådløse enhed er ikke monteret på maskinen.Den trådløse enhed er ikke monteret korrekt på maskinen. | Monter den trådløse enhed korrekt. |
| Terminalen på den trådløse enhed og/eller åbningen er snavset. | Aftør forsigtigt støv og snavs på terminalen på dentrådløse enhed, og rengør åbningen. | |
| Standby-kontakten på støvsugeren er ikke indstillet til “AUTO”. | Sæt standby-kontakten på støvsugeren til “AUTO”. | |
| Ingen strømforsyning Tilfør strøm til maskinen og støvsugeren. | ||
| Forkert betjening | Tryk kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap, og udfør procedurerne for maskinregistrering/annullering igen. | |
| Maskinen og støvsugeren er ikke i nærheden af hinanden (uden for transmissionsafstand). | Flyt maskinen og støvsugeren tættere på hinanden.Den maksimale transmissionsafstand er cirka 10 m, men kan variere afhængigt af forholdene. | |
| Før du afslutter registreringen/annulle-ringen af maskinen;- er kontakten på maskinen tændt eller;- er tænd/sluk-knappen på støvsugeren tændt. | Tryk kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap, og udfør procedurerne for maskinregistrering/annul-lering igen. | |
| Maskinregistreringsprocedurerne på maskinen eller støvsugeren er ikke fuldført. | Gennemfør maskinregistreringsprocedurerne både på maskinen og støvsugeren på samme tid. | |
| Radiointerferens fra andre apparater, der udsender højintense radiobølger. | Hold maskinen og støvsugeren væk fra apparater som f.eks. Wi-Fi-enheder og mikrobølgeovne. | |
| Støvsugeren kører ikke, når kontak-ten på maskinen betjenes. | Den trådløse enhed er ikke monteret på maskinen.Den trådløse enhed er ikke monteret korrekt på maskinen. | Monter den trådløse enhed korrekt. |
| Terminalen på den trådløse enhed og/eller åbningen er snavset. | Aftør forsigtigt støv og snavs på terminalen på den TRådløse enhed, og rengør åbningen. | |
| Der er ikke trykket på den trådløse aktiveringsknap på maskinen. | Tryk kortvarigt på den trådløse aktiveringsknap, og kontroller, at den trådløse aktiveringslampe blinker blåt. | |
| Standby-kontakten på støvsugeren er ikke indstillet til “AUTO”. | Sæt standby-kontakten på støvsugeren til “AUTO”. | |
| Der er registreret mere end 10 maski-ner til støvsugeren. | Udfør maskinregistreringen igen.Hvis der er registreret mere end 10 maskiner til støvsugeren, bliver den maskine, der blev registre-ret tidligst, automatisk annulleret. | |
| Støvsugeren har slettet alle maskinregistreringer. | Udfør maskinregistreringen igen. | |
| Ingen strømforsyning Tilfør strøm til maskinen og støvsugeren. | ||
| Maskinen og støvsugeren er ikke i nærheden af hinanden (uden for transmissionsafstand). | Flyt maskinen og støvsugeren tættere på hinanden.Den maksimale transmissionsafstand er cirka 10 m, men kan variere afhængigt af forholdene. | |
| Radiointerferens fra andre apparater, der udsender højintense radiobølger. | Hold maskinen og støvsugeren væk fra apparater som f.eks. Wi-Fi-enheder og mikrobølgeovne. | |
| Støvsugeren kører, mens maskinen ikke er i drift. | Andre brugere anvender den trådløse aktivering af støvsugeren med deres maskiner. | Deaktiver den trådløse aktiveringsknap på de andre maskiner, eller annuller maskinregistreringen af de andre maskiner. |
VEDLIGEHOLDELSE
⚠FORSIGTIG: Vær altid sikker på, at værktøjet er slukket, og at akkuen er taget ud, inden De begynder at udføre inspektion eller vedligeholdelse.
BEMÆRKNING: Anvend aldrig benzin, rensebenzin, fortynder, alkohol og lignende. Det kan medføre misfarvning, deformering eller revner.
For at opretholde produktets SIKKERHED og PÅLIDELIGHED må reparation, vedligeholdelse eller justering kun udføres af et autoriseret Makita servicecenter eller fabriksservicecenter med anvendelse af Makita reservedele.
Slibning af diamantskiven
Hvis diamantskivens skæring aftager, skal du bruge en gammel og kasseret, grovkornet bænkslibeskive eller en betonklods til at slibe diamantskiven. Du gør dette ved forsvarligt at fastgøre bænkslibeskiven eller betonklodsen og skære i den.
After brug
Fjern støvet inde i værktøjet ved at lade værktøjet køre i tomgang i et stykke tid. Børst ansamling af støv på grundpladen bort. Ansamling af støv i motoren eller på grundpladen kan bevirke, at værktøjet ikke fungerer, som det skal.
Rengøring af hjuldæksel
Rengør den indvendige side af hjuldækslet med jævne mellemrum.
- Afmonter alle beslagene på hjuldækslet før afmontering af dækslet fra maskinen.
- Løsn skruen, og træk i dækslet bortset fra gearhuset.
▶ Fig.47: 1. Skrue
- Aftør støv, der er ophobet på dækslets indven- dige overflade. Brug en klud fugtet med vand til helt at aftørre støv klæbet til dækslet.
▶ Fig.48: 1. Dækslets indvendige overflade
Genmonter dækslet på maskinen, og juster styrerillerne med styreryggene på gearhuset. Tilspænd derefter skruen forsvarligt.
▶ Fig.49: 1. Styreriller på hjuldæksel 2. Styrerygge på gearhus
EKSTRAUDSTYR
⚠ FORSIGTIG: Det følgende tilbehør og eks-traudstyr er anbefalet til brug med Deres Makita maskine, der er beskrevet i denne brugsanvisning. Anvendelse af andet tilbehør eller ekstraudstyr kan udgøre en risiko for personskade. Anvend kun tilbehør og ekstraudstyr til det beskrevne formål.
Hvis De behøver hjælp ved valg af tilbehør eller ønsker yderligere informationer, bedes De kontakte Deres lokale Makita servicecenter.
• Diamantskiver
• Grundpladedæksel
- Sekskantnøgle
• Dækselsæt til vandforsyning
- Styreskinne
• Styreskinneadapter
- Trådløs enhed
• Original Makita-akku og oplader
BEMÆRK: Nogle ting på denne liste kan være inkluderet i værktøjspakken som standardtilbehør. Det kan være forskellige fra land til land.
ΠΡΟΔΙΑΓΡΑΦΕΣ