Viva Collection HR1618 - Blender PHILIPS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Viva Collection HR1618 PHILIPS i PDF-format.
| Produkttype | Blender |
| Mærke | Philips |
| Model | Viva Collection HR1618 |
| Effekt | 600 W |
| Skålkapacitet | 1,5 L |
| Skålmateriale | Glas |
| Antal hastigheder | 2 hastigheder + Pulse-funktion |
| Knive | 4 knive i rustfrit stål |
| Mål (B x D x H) | 25 x 20 x 40 cm |
| Nettovægt | 3 kg |
| Strømforsyning | 220-240 V, 50-60 Hz |
| Kabellængde | 1 m |
| Isknusningsfunktion | Ja |
| Rengøring | Skål og låg kan vaskes i opvaskemaskine |
| Sikkerhed | Sikkerhedslåsesystem |
| Garanti | 2 år |
| Reparationsmuligheder | Reservedele tilgængelige |
Ofte stillede spørgsmål - Viva Collection HR1618 PHILIPS
Brugerspørgsmål om Viva Collection HR1618 PHILIPS
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Blender i PDF-format gratis! Find din vejledning Viva Collection HR1618 - PHILIPS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Viva Collection HR1618 af mærket PHILIPS.
BRUGSANVISNING Viva Collection HR1618 PHILIPS
Tillykke med dit køb og velkommen til Philips! For at få fuldt udbytte af den support, Philips tilbyder, skal du registrere dit produkt på www.philips.com/welcome.
1 Hastighedsvælger
2 On/off-knap
3 Knap til turbo
4 Motorenhed
5 Udløserknap
6 Blenderstav med indbygget knivenhed
7 Beskyttelseskappe
Bæger (1 liter):
8 Rundt bæger
9 Låg til rundt bæger
Piskeris:
10 Piskeris
11 Koblingsenhed til piskeris
Kartoffelmoser:
12 Koblingsenhed til moser
13 Kartoffelmosstav
14 Omrører til mosning
Kompakt hakker:
15 Låg til hakker
16 Knivenhed
17 Hakkeskål
Vigtigt
Læs denne brugervejledning omhyggeligt igennem, inden apparatet tages i brug, og gem den til eventuel senere brug.
Fare
- Motorenheden må ikke kommes ned i vand eller anden væske eller skylles under vandhanen. Motorenheden må kun rengøres med en fugtig klud.
Advarsel
- Kontrollér, om den angivne netspænding på apparatet svarer til den lokale netspænding, før du slutter strøm til apparatet.
- Brug ikke apparatet, hvis stik, netledning eller andre dele er beskadigede.
- Hvis netledningen beskadiges, må den kun udskiftes af Philips, et autoriseret Philips-serviceværksted eller en tilsvarende kvalificeret fagmand for at undgå enhver risiko.
- Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske og mentale evner, nedsat følesans eller manglende erfaring og viden, medmindre de er blevet vejledt eller instrueret i apparatets anvendelse af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Apparatet bør holdes uden for børns rækkevidde for at sikre, at de ikke kan komme til at lege med det.
- Tillad aldrig børn at bruge apparatet uden opsyn.
-
Rør ikke ved knivenhedernes klinger, især ikke, når apparatet er sat i stikkontakten. Knivbladenes ægge er meget skarpe.
-
Hvis en af knivenhederne sætter sig fast, skal du tage apparatet ud af stikkontakten, før du prøver at fjerne de ingredienser, der blokerer knivenheden.
- Du kan undgå sprøjt ved altid at holde blenderstaven nede i ingredienserne, før du tænder for apparatet. Det er især vigtigt, når du tilbereder varme ingredienser.
- Brug aldrig hakkerens knivenhed uden hakkeskålen.
Forsigtig
- Sluk for apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten, när du går fra det, samt för du samler det, skiller det ad eller rengør det.
- Brug aldrig tilbehør eller dele fra andre fabrikanter, eller tilbehør/dele som ikke specifikt er anbefalet af Philips, da reklamationsretten i så fald bortfalder.
- Dette apparat er kun beregnet til almindelig husholdningsbrug.
- De angivne mængder og tider i tabellen bør overholdes nøje.
- Tilbered kun én portion ad gangen. Lad apparatet køle ned i 10 minutter, inden du fortsætter.
- Fyld aldrig ingredienser, der er varmere end 80 °C, i bægeret eller hakkeskålen.
Elektromagnetiske felter (EMF)
Dette Philips-apparat overholder alle standarder for elektromagnetiske felter (EMF). Ved korrekt anvendelse i overensstemmelse med instruktionerne i denne brugervejledning er apparatet sikkert at anvende ifølge den videnskabelige viden, der er tilgængelig i dag.
Beskyttelse mod overophedning
Dette apparat er udstyret med en overophedningssikring. Hvis apparatet bliver for varmt, slukker det automatisk. Tag stikket ud af stikkontakten, og lad apparatet køle af i 10 minutter. Sæt derefter stikket tilbage i stikkontakten, og tænd for apparatet. Kontakt din lokale Philips-forhandler eller dit lokale Philips kundecenter, hvis overophedningssikringen aktiveres for ofte.
Før apparatet tages i brug
Sørg for at rengøre alle dele, der kommer i berøring med mad, inden du bruger apparatet første gang (se afsnittet "Rengøring").
Klargøring
1 Varme ingredienser skal køle af, før du tilbereder dem eller hælder dem i bægeret eller hakkeskålen (maks. temperatur 80°C).
2 Større ingredienser skal skæres op i stykker af ca. 2 cm, før de tilberedes.
3 Apparatet skal samles korrekt, før du sætter stikket i stikkontakten.
Sådan bruges apparatet
Stavblender
Stavblenderen er beregnet til:
- blendning af flydende ingredienser; f.eks. mejeriprodukter, sauce, frugtjuice, suppe, mixede drinks og shakes.
- miksning af bløde ingredienser, f.eks. pandekagedej eller mayonnaise.
- purering af kogte ingredienser, f.eks. ved tilberedning af babymad.
1 Kom ingredienserne op i bægeret.
Se de anbefalede mængder og tilberedningstider i tabellen nedenfor.
Max. mængder og tilberedningstider ved blendning
Ingredienser Mængde/blendning Tid Hastighed
Frugt & grøntsager 100-200 g 30 sek. 12-16
Babymad, supper og saucer 100-400 ml 60 sek. 12-16
Flydende dej 100-500 ml 60 sek. 12-16
Shakes og mixede drinks 100-1000 ml 60 sek. 12-16
2 Sæt blenderstaven på motorenheden ("klik") (fig. 2).
3 Sæt stikket i stikkontakten.
4 Sæt knivkappen helt ned i ingredienserne (fig. 3).
5 Tryk på on/off-knappen eller turbo-knappen for at tænde for apparatet.
- Når du bruger on/off-knappen, kan du justere hastigheden med hastighedsvælgeren. Jo højere hastighed, jo kortere tilberedningstid.
- Hastighedsvælgeren har indstillinger fra 1 (lav hastighed) til 16 (høj hastighed).
- Når du bruger turbo-knappen, arbejder apparatet med maksimal hastighed, og hastighedsvælgeren kan ikke anvendes.
6 Bevæg apparatet langsomt op og ned og i cirkler for at blende ingredienserne (fig. 4).
Piskeris
Piskeriset er kun beregnet til piskning af flødeskum, æggehvider og desserter.
1 Sæt piskeriset på koblingsenheden ("klik") (fig. 5).
2 Sæt koblingsenheden på motorenheden ("klik") (fig. 6).
3 Kom ingredienserne i en skål eller i bægeret.
Tip: Når du skal piske æggehvider, skal du bruge en stor skål for at få det bedste resultat.
Tip: Når du pisker fløde, skal du bruge bægeret for at undgå stænk.
Se de anbefalede mængder og tilberedningstider i tabellen nedenfor.
Maks. mængder og tilberedningstider ved piskning
| Ingredienser | Mængde/piskning Tid | |
| Fløde | 250 ml | 70 - 90 sek. |
| Æggehvider | 4 æg | 120 sek. |
Tip: Start ved lav hastighed, og fortsæt ved højere hastighed efter ca. 1 minut for at undgå stænk.
5 Efter ca. 1 minut kan man trykke på turbo-knappen og fortsætte med turbo-hastighed.
Aftagning af pisketilbehøret
1 Tryk på udløserknappen for at tage pisketilbehøret af motorenheden.
2 Træk koblingsenheden af pisketilbehøret.
Kartoffelmoser
Kartoffelmoseren er specielt designet til at lave kartoffelmos og mose kogte ærter.
Forsigtig: Brug aldrig kartoffelmoseren til at mose ingredienser i en gryde over direkte varme. Fjern altid gryden fra varmen, og lad ingredienserne køle en smule af, inden du begynder at mose dem.
Forsigtig: Mos ikke hårde ingredienser eller ingredienser, der ikke er kogt, da dette kan beskadige kartoffelmoseren.
Forsigtig: Slå ikke kartoffelmoseren mod siden af gryden under eller efter mosningen. Brug en spatel til at fjerne den overskydende mad.
Forsigtig: Brug aldrig skarpe eller hårde genstande til at fjerne mos fra kartoffelmoseren, da dette kan beskadige den.
1 Kog kartoflerne i ca. 20 minutter, hæld vandet fra, og hæld dem i en skål.
Tip: Du opnår det bedste resultat, hvis skålen ikke er mere end halvt fuld.
2 Tilslut kartoffelmoserstaven til koblingsenheden (1), og drej den mod uret (2) ("klik") (fig. 7).
3 Sæt omrøreren til mosning på kartoffelmoserstaven. (fig. 8)
4 Sæt kartoffelmoseren på motorenheden ("klik"). (fig. 9)
5 Sæt stikket i stikkontakten.
6 Placer kartoffelmoseren i skålen med kartofler.
7 Tryk på turbo-knappen.
8 Bevæg kartoffelmoseren op og ned i ca. 20 sekunder. Tilsæt mælk lidt efter lidt, og fortsæt, indtil du har opnået det ønskede resultat.
9 Brug en spatel (medfølger ikke) til at fjerne mos fra kartoffelmoseren.
Tip: Du kan fremhæve smagen ved at tilsætte salt eller smør.
Aftagning af kartoffelmoseren
1 Tag stikket ud af stikkontakten.
2 Tryk på begge udløserknapper samtidigt for at tage kartoffelmoseren af motorenheden (fig. 10).
3 Tag omrøreren til mosning af kartoffelmoserstaven ved at dreje omrøreren med uret. (fig. 11)
4 Drej kartoffelmoserstaven med uret (1), og træk den af koblingsenheden (2). (fig. 12)
Bemærk: Rengør altid kartoffelmoseren med det samme efter brug (Se kapitlet "Rengøring" og rengøringsskemaet).
Kompakt hakker
Hakkeren er beregnet til at hakke ingredienser som nødder, kød, løg, hård ost, kogte æg, hvidløg, urter, tørt brød osv.
Vær meget forsigtig, når du rører ved hakkeren, knivbladenes ægge er meget skarpe. Vær ekstra forsigtig, når du fjerner knivenheden fra hakkeskålen, når du tømmer hakkeskålen og ved rengøring.
Bemærk: Større ingredienser skal skæres op i stykker af ca. 2 cm, før de tilberedes.
1 Sæt knivenheden i hakkeskålen (fig. 13).
2 Kom ingredienserne i hakkeskålen.
Se de anbefalede mængder og tilberedningstider i tabellen nedenfor.
Mængder og tilberedningstider ved brug af kompakt hakker
| Ingredienser Mængde/hakning Tid Hastighed | ||
| Løg og æg 100 g 5 × 1sek. 1-5 | ||
| Kød 120 g (maks.) 5 sek. turbo | ||
| Urter 20 g 5 × 1sek. 10-16 | ||
| Nødder og mandler 100 g 20 sek. turbo | ||
| Parmesanost | 50 - 100 g (maks.) | 15 sek. turbo |
| Hvidløg | 50 g 5 × 1 sek. | 10-16 |
3 Sæt hakkerens låg på hakkeskålen (fig. 14).
4 Sæt motorenheden på hakkerens låg ("klik") (fig. 15).
5 Sæt stikket i stikkontakten.
6 Tryk på on/off-knappen eller turbo-knappen for at tænde for apparatet.
- Når du bruger on/off-knappen, kan du justere hastigheden med hastighedsvælgeren. Jo højere hastighed, jo kortere tilberedningstid.
- Hastighedsvælgeren har indstillinger fra 1 (lav hastighed) til 16 (høj hastighed).
- Når du bruger turbo-knappen, arbejder apparatet med maksimal hastighed. I dette tilfælde kan du ikke justere hastigheden med hastighedsvælgeren.
Bemærk: Hvis ingredienserne sidder fast på indersiden af hakkeskålen, skal du tage stikket ud af stikkontakten og løsne tørre ingredienser fra indersiden med en spatel eller tilføre væske (f.eks. hvis du er ved at lave pesto).
Rengøring (fig. 16)
Motorenheden, koblingsenheden til piskeriset, hakkerens låg og koblingsenheden til kartoffelmoseren må aldrig kommes ned i vand eller nogen anden væske, og de må ikke skylles under hanen. Brug kun en fugtig klud til at rengøre disse dele.
Tag altid tilbehørsdelene af motorenheden, før du rengør dem.
1 Tag stikket ud af stikkontakten.
2 Tryk på begge udløserknapper på motorenheden samtidigt for at fjerne det anvendte tilbehør.
3 Skil tilbehøret ad.
Bemærk: Man kan også fjerne gummiringen fra hakkeskålen, så den kan rengøres ekstra grundigt.
4 Rengøringsskemaet indeholder yderligere oplysninger.
Tip: Du kan udføre hurtig rengøring af blender- eller moserstaven ved at fylde det bæger eller den skål, du har brugt, med varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel, indsætte blender- eller moserstaven og lade apparatet køre i ca. 10 sekunder.
Miljøhensyn
- Apparatet må ikke smides ud sammen med det almindelige husholdningsaffald, når det til sin tid kasseres. Aflever det i stedet på en kommunal genbrugsstation. På den måde er du med til at beskytte miljøet (fig. 17).
Tilbehør
Hvis du vil købe tilbehør til dette apparat, kan du besøge vores websted www.shop.philips.com/service. Hvis du har problemer med at købe tilbehør til dit apparat, bedes du kontakte dit lokale Philips Kundecenter. Du finder kontaktoplysningeme i den vedlagte "World-Wide Guarantee"-folder. Du kan også besøge www.philips.com/support.
Reklamationsret og service
Hvis du har brug for hjælp eller oplysninger, eller hvis der opstår et problem, skal du besøge Philips' websted på www.philips.com/support eller kontakte dit lokale Philips Kundecenter.
Telefonnumre findes i vedlagte “worldwide guarantee”-folder. Hvis der ikke findes et kundecenter i dit land, bedes du kontakte din lokale Philips-forhandler.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål Svar
| Apparatet larmer meget, afgiver en ubehagelig lugt, er varmt at røre ved eller ryger. Hvad skal jeg gøre? | Apparatet kan afgive en ubehagelig lugt eller lidt røg, hvis det er blevet anvendt for længe. Er dette tilfældet, skal apparatet afbrydes og køle af i 60 minutter. Hvis problemet fortsætter, skal du kontakte det nærmeste Philips Kundecenter. |
| Kan jeg tilberede kogende ingredienser? | Lad ingredienserne køle ned til ca. 80^ , inden du tilbereder dem. |
| Hvilken størrelse skal ingredienserne have, inden de tilberedes? | Skær ingredienserne i mindre stykker på ca. 2 × 2 cm. |
| Kan man beskadige apparatet ved at tilberede meget hårde ingredienser? | Ja, apparatet kan tage skade, hvis du tilbereder meget hårde ingredienser som f.eks. ben og frugter med sten. Du kan dog godt tilberede ingredienser som parmesanost og chokolade. |
| Hvorfor holder apparatet pludselig op med at fungere? | Det kan være, at der er nogle hårde ingredienser, der blokerer knivene. Slip on/off-knappen, tag stikket ud, tag motorenheden af, og fjern ingredienserne, der blokerer knivenheden. |
Opskrifter
Pandekagefyld
Ingredienser:
- 120 g honning
- 100 g svesker
1 Stil honningen i køleskabet i flere timer.
2 Kom sveskerne i hakkeskålen, og hæld honningen over dem.
3 Tryk på turboknappen, og hak i 5 sekunder.
Pesto
Ingredienser:
- 50g parmesanost
- 10 g hvidløg
- 50 g basilikum
- 50 g pinjekerner
- 100 ml olivenolie
- Salt
1 Skær osten i små stykker (1 x 1 cm).
2 Skræl hvidløget, skyl basilikumbladene, og ryst dem tørre.
3 Kom alle ingredienserne i bægeret.
4 Tryk på turboknappen, og tilbered ingredienserne, indtil de er blevet til en dejagtig masse.
Tomatsuppe
Ingredienser:
- 500 g tomater
- 80 g løg
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- 10 g grøntsagsbouillonpulver
- 500 ml vand
- 5 g salt
- En knivspids stødt sort peber
- 45 g cremefraiche
1 Skræl løget og hvidløget, og hak dem groft.
2 Fjern stilkenderne fra tomaterne, og skyl tomaterne.
3 Skær tomaterne i 4 stykker (eller 8 stykker, hvis tomaterne er meget store).
4 Sæt en gryde på komfuret, og vælg den højeste varmeindstilling.
5 Tilsæt olie, løg, og hvidløg, og svits dem, til de er klare.
6 Tilsæt tomaterne, og lynsteg dem i ca. 1-2 minutter (rør rundt indimellem).
7 Tilsæt vand og bouillon, og vent, til vandet koger.
8 Blend ingredienserne, til du har en jævn suppe.
9 Lad den koge 10 minutter, og tilsæt derefter salt, peber og cremefraiche.
Kartoffelmos
Ingredienser:
- 750 g melede kartofler (til mos)
- 250 ml varm mælk (ca. 90°C)
- 20 g smør
- Salt
1 Skræl kartoflerne, og skær dem i stykker på ca. 4 x 4 x 4 cm.
2 Kog kartoffelstykkerne i vand tilsat salt, indtil de er helt bløde (ca. 20 minutter).
3 Hæld vandet fra, tilsæt smør og varm mælk, og mos, indtil konsistensen er jævn.
Einführung
| Kan jeg tilberede rykende varme ingredienser? | La ingrediensene avkjøles til ca. 80 °C før du tilbereder dem. |