Tiger Relax - Høj stol Bellelli - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Tiger Relax Bellelli i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Tiger Relax Bellelli
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Høj stol i PDF-format gratis! Find din vejledning Tiger Relax - Bellelli og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Tiger Relax af mærket Bellelli.
BRUGSANVISNING Tiger Relax Bellelli
Læs brugsanvisningen omhyggeligt før barnestolen anvendes. Opbevar den herefter omhyggeligt for fremtidig brug.
Før produktet tages i brug, bør du kende færdselsreglerne i det land, hvor den skal anvendes.
OPLYSNINGER
!!! GIV AGT: Tilføj ikke barnestolen yderligere vægt. Til transport af eventuelle yderligere genstande bør du bruge andet udstyr, som f.eks. en pakkeholder foran.
!!! GIV AGT: Det er forbudt at foretage ændringer på barnestolen og dens støtteled. Producenten og forhandleren kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle skader forårsaget af ændringer.
!!! GIV AGT: Cyklens evne til at manøvrere kan være meget anderledes end normalt med et barn i stolen, specielt hvad angår ligevægt, drejning og opbremsning.
!!! GIV AGT: Efterlad aldrig cyklen parkeret med et barn uden opsyn i barnestolen.
!!! GIV AGT: Brug ikke barnestolen, hvis nogen del af stolen og/eller cyklen er beskadiget eller mangler.
Kontakt producenten eller forhandleren for levering af eventuelle reservedele til barnestolen.
Udskift barnestolen fuldstændigt efter en ulykke, også selv om der ikke er synlige skader.
GENERELLE INFORMATIONER
Barnestol til at sætte bag på cyklen til børn med en maksimumvægt på 22 kg; kontroller regelmæssigt at barnet ikke vejer mere end denne grænse.
Må kun anvendes til børn, der er i stand til at sidde alene og i længere tid uden behov for hjælp (fra 1 til 7 år cirka).
Kan anvendes på cykler med 26" – 28" hjul, der er i stand til at bære en ekstralast på mindst 27 kg. Se i den forbindelse cyklens brugsanvisning eller forhør dig hos forhandleren.
Støtteblok egnet til stel med cirkulært snit (fra 25 til 46 mm) og til en lang række stel med ovalt snit.
Kontroller omhyggeligt Tabel 1.
Barnestol udstyret med et monteringssystem i form af støttegaffel og glideplade under stolen for justering af hældningen.
Kontroller at afstanden mellem symbolet for tyngdepunktet, som er præget på barnestolen ydersider, og hjulets aksel ikke er mere end 10 cm. Fare for at vælte.
Monter ikke barnestolen så den hælder fremover. Lad den hælde en lille smule bagover for hermed at fastholde barnet mere effektivt.
Installer barnestolen så den vender i kørselsretningen.
Brug ikke barnestolen på knallerter, racercykler, affjedrede cykler.
Kontroller at hverken barnet eller cyklisten kan få nogen legemsdel eller beklædningsgenstand i klemme i cyklens bevægelige dele eller i stolen.
Kontroller at barnet ikke kan komme til at stikke fingrene ind mellem fjedrene i sadlen. Brug et sadelbetræk eller en sadel med afskærmede fjedre.
Kontroller at barnet ikke kan komme til at stikke fingrene eller fødderne ind mellem hjulets egre. Det tilrådes at anvende en frakkeskåner.
Spænd altid barnet fast med selerne og med remmene på fodstøtterne.
Kontroller at barnet er tilstrækkelig varmt klædt på, mere end cyklisten behøver at være, og at det er beskyttet i tilfælde af regnvejr.
Det er obligatorisk at bruge en godkendt cykelhjelm i en størrelse der passer til barnets hovede.
Transporter aldrig to børn samtidigt.
Cyklisten skal være mindst 16 år gammel.
Spænd alle selerne, også når der ikke transporteres et barn.
Se efter at selerne ikke kan komme i nærheden af hjulene eller andre bevægelige dele på cyklen, hvad enten du transporterer et barn eller ej.
Efterlad ikke barnestolen ude i solen: Det overophedede plastik kunne brænde barnet.
Afmonter barnestolen fra cyklen hvis denne skal transporteres udvendigt på en bil (f.eks. på en
tagbagagebærer, på en anhænger, eller bag på en camper).
Kontroller regelmæssigt cyklens: dæk, bremser, lys, osv.
Vask barnestolen med vand og sæbe regelmæssigt. Brug ingen skrappe rengøringsmidler.
MONTERING AF BARNESTOLEN
!!! Foretag ikke monteringen, mens barnet sidder i stolen.
Identificer alle delene før du går igang med monteringen (fig. A).
Fjern cyklens bagagebærer, hvis den forhindrer montering af barnestolen.
Monter støtteblokken udenpå cyklens stel som vist på fig. B. Sørg for at pilene trykt på forsiden af blokken peger opad.
!!! GIV AGT: Monter støtteblokken udenpå cyklens stel, ikke på sadelstangen.
!!! GIV AGT: Kontroller at kabler til bremser og gear ikke kommer i vejen for blokken (1).
Vælg de bedst egnede skruer (6) til cyklens stel (se tabel 1). (Hvis de medfølgende skruer er for korte, kan de findes i en længere størrelse (eks. M6x80) i værktøjsforretninger).
Stik skruerne (6) ind på de tilhørende pladser.
Støtteblokken skal stadig være fri til at kunne glide langs røret; den endelige fastspænding skal først foretages, når barnestolens korrekte indstilling er fundet (se montering af barnestolen på cyklen).
Montering af støttegaflen på barnestolen
Vend barnestolen på hovedet.
Tag basen (8) med den allerede indsatte jerngaffel (9), og juster den med hænderne så den flugter med glidepladens (10) styreriller (fig. D).
Skub nedad indtil den første tand på glidepladens (10) tandstang kører sammen med tænderne i basens (8) endeløse skrue.
Drej håndtaget i urets retning (fig. E).
Montering af barnestolen på cyklen
Hold den gule knap (2) på støtteblokken trykket ned og indsæt støttegaflen (9) i hullerne på blokkens øverste del (1) (fig. F).
!!! GIV AGT: Når støttegaflen er sat i, skal du kontrollere at den gule knap (2) er sprunget ud igen. Hvis den ikke er sprunget ud, er støttegaflen (9) ikke sat rigtigt i: gentag manøvren.
Kontroller at barnestolen ikke kommer i vejen for pedalerne, bremser, gear og andre af cyklens bevægelige dele.
Sørg for at der er tilstrækkelig fri plads til barnets ben.
Juster barnestolens placering i forhold til cyklens akse.
Stram herefter skruerne (6) på støtteblokken, när den bedste placering for barnestolen er fundet.
!!! GIV AGT: Undersøg med jævnlige mellemrum skruernes spændingsfasthed. Spændingen kan løsne sig med tiden.
Afmontering af barnestolen fra cyklen
Hold den gule knap (2) på støtteblokken trykket ned og træk støttegaflen (9) ud ved at trække opad (fig. F).
Installering af fodstøtterne
Tag fodstøtten (11) til venstre fod (symbol SX præget på bagsiden).
Sæt den i den vertikale sprække på venstre benside.
Skub den så højt som muligt opad (fig. G).
Tag blokeringsgrebet (13) til venstre fodstøtte (symbol SX præget på bagsiden).
Indsæt blokeringsgrebet i hullet bag på fodstøtten. Det skal sættes ind fra ydersiden og skubbes helt
DA
ind (fig. H).
Luk blokeringsgrebet ved at skubbe nedad indtil det klikker fast (fig. I).
Gentag de samme manøvrer med fodstøtten til højre fod (symbol DX).
REGULERING AF BARNESTOLEN
Før barnestolen bruges, skal du kontrollere at sikkerhedsselerne er anbragt rigtigt og at fodstøtternes indstilling passer til barnets mål.
Selerne skal befinde sig i en position lige netop over barnets skulderhøjde.
Barnets fødder skal kunne hvile helt på fodstøtterne.
!!! Foretag ikke justering af sikkerhedsselerne og fodstøtterne mens barnet sidder i barnestolen.
Justering af sikkerhedsseler
For at flytte selerne fra den ene position til en anden:
Tag fat i plastikspændet bag på stolens ryglæn.
Træk selen (15) og spændet (17) ud fra ryglænets sprække.
Indsæt selen og spændet i ryglænets sprække i den ønskede højde (fig. L).
Gentag den samme manøvre med den anden sele.
Justering af fodstøtterne
Drej blokeringsgrebet bag på fodstøtten opad (fig. M).
Flyt fodstøtten opad eller nedad, indtil den ønskede indstilling er fundet.
Luk blokeringsgrebet ved at skubbe nedad indtil det klikker fast.
Justering af barnestolens hældning
Drej håndtaget (18) på glidepladen (8) for at ændre på barnestolens hældning (fig. N).
AFSLUTTENDE KONTROL
Træk cyklen nogle meter og kontroller at ingen af de bevægelige dele berører barnestolen, at der ikke stikker seler ud i nærheden af hjulet, og at bremser og pedaler fungerer effektivt.
ANBRINGELSE AF BARNET I BARNESTOLEN.
Tryk på knappen på det store midterspænde (14) indtil et klik angiver at gribetappen har løsnet sig (fig. O).
Træk opad for at åbn.
Sæt barnet i stolen.
Før selerne over barnets skuldre (fig. P).
Hægt midterspændet fast i det hul der er nærmest barnet (fig. Q). Skub spændet helt ned i hullet indtil der høres et klik.
Juster selestropperne (16) på sikkerhedsselen indtil selen ligger tæt ind til barnets krop (fig. R).
Anbring barnets fødder i fodstøtterne.
Luk remmen (12) ved at hægte den på tappen på bagsiden af fodstøtten (fig. S).
FOR AT FRIG∅RE BARNET FRA BARNESTOLEN
Løsn remmene der holderne fødderne fast.
Tryk på knappen på det store midterspænde indtil et klik angiver at gribetappen har løsnet sig.
Træk opad for at løsne den.
Træk skulderremmene væk fra barnet.
GARANTI
Garantibetingelserne kan hentes på internetsiden www.bellelli.com.