PDSS 310 B5 - Pneumatisk slagnøgle PARKSIDE - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis PDSS 310 B5 PARKSIDE i PDF-format.
Brugerspørgsmål om PDSS 310 B5 PARKSIDE
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Pneumatisk slagnøgle i PDF-format gratis! Find din vejledning PDSS 310 B5 - PARKSIDE og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. PDSS 310 B5 af mærket PARKSIDE.
BRUGSANVISNING PDSS 310 B5 PARKSIDE
Oversættelse af den originale driftsvejledning
DE
Før du læser, vend siden med billeder frem og bliv bekendt med alle apparatets funktioner.
Tilsigtet anvendelse....128
Udstyr....128
Pakkens indhold 129
Tekniske data 129
Generelle sikkerhedsregler for trykluft produkter 129
Fare på grund af udslyngede dele.... 133
Fare pga. indfangning/oprulning....133
Farer på grund af gentagne bevægelser 134
Farer på grund af tilbehørsdele 134
Farer på arbejdspladsen 135
Farer på grund af støv og dampe 135
Farer på grund af støj. 135
Fare på grund af vibrationer 136
Yderligere sikkerhedsanvisninger for trykluftprodukter....136
Yderligere sikkerhedsregler 137
Før ibrugtagning....137
Smøring 137
Tilslutning til trykluftkilde....138
Ibrugtagning....138
Påsætning af top 138
Tænd/sluk 138
Indstilling of drejningsmoment 138
Skift af rotationsretning....139
Afhjælpning af fejl 139
Bortskaffelse....140
Garanti for Kompernass Handels GmbH....140
Service....141
Importør 141
Oversættelse af den originale overensstemmelseserklæring 142
TRYKLUFTDREVET SLAGSKRUEMASKINE PDSS 310 B5
Indledning
Tillykke med købet af dit nye produkt. Du har valgt et produkt af høj kvalitet. Betjeningsvejledningen er en del af dette produkt. Den indeholder vigtig information om sikkerhed, anvendelse og bortskaffelse. Du bør sætte dig ind i alle produktets betjenings- og sikkerhedsanvisninger før brug. Brug kun produktet, som beskrevet, og kun til de oplyste anvendelsesområder. Hvis du giver produktet videre til andre, skal alle tilhørende dokumenter følge med.
Tilsigtet anvendelse
Denne trykluftdrevne slagskruemaskine er velegnet til at løsne og stramme skrueforbindelser ved montage- eller reparationsarbejde samt til at løsne bolte ved hjulskift.
Produktet er udstyret med højre-/venstreløb og en 1/2" værktøjsholder med udvendig firkant.
Dette produkt må kun anvendes med en trykluftforsyning. Det maksimalt tilladte driftstryk, som er angivet på produktet, må aldrig overskrides. Produktet må ikke anvendes med eksplosive, brændbare eller sundhedsskadelige gasser. Anvend ikke produktet som håndtag, brækjern eller slagværktøj.
Enhver anden anvendelse eller ændring af produktet anses ikke for at være i overensstemmelse med det tilsigtede og indebærer betydelige farer for uheld. Vi påtager os intet ansvar for skader, der opstår som følge af anvendelse i strid med det tilsigtede. Produktet er kun beregnet til privat anvendelse.
Symboler på trykluftværktøjet
![]() | Før ibrugtagning skal betjeningsvejledningen læses. |
![]() | Brug altid øjenbeskyttelse ved anvendelse eller vedligeholdelse af den trykluftdrevne slagskruemaskine. |
![]() | Brug altid åndedrætsværn ved støvudvikling. |
![]() | Bær altid høreværn. |
![]() | Bær beskyttelseshandsker. |
![]() | Smør dagligt med olie |
Udstyr
① Firkantet holder
② Rotationsretningsomskifter
③ Tilslutningsnippel
4 Drejningsmomentregulator
⑤ Aftrækkerarm
6 Toppe
⑦ Forlængeropsats
8 Minitågesmører
⑨ Indvendig sekskantnøgle
10 Olieflaske
11 Indvendigt gevind 1/4" på slagskruemaskinen
⑫ Udvendigt gevind 1/4" på minitågesmøreren
13 Krydskærvskrue til oliepåfyldningsåbning
14 Indvendigt gevind 1/4" på minitägesmøreren
15 Udvendigt gevind 1/4" på tilslutningsniplen
16 Tryklufttilslutningsstik
Pakkens indhold
1 trykluftdrevet slagskruemaskine
1 olieflaske
1 minitägesmører
1 tilslutningsnippel 6,35 mm (1/4"), formonteret
10toppe
(9, 10, 11, 13, 14, 17, 19, 22, 24, 27 mm)
1 forlængeropsats
1 unbrakonøgle
1 kuffert
1 betjeningsvejledning
Tekniske data
Min. arbejdstryk 4,2 bar
Maks. arbejdstryk 6,3 bar
Luftforbrug 350 l/min
Maks. omdrejningstal Maks. 7000 min
Værktøjsholder 1/2"
Maks. moment Ca. 310 Nm
Vægt Ca. 2,03 kg
Støjemissionsværdier
Måleværdi for støj beregnet i henhold til ISO 15744:
| Lydtryksniveau | L_pA = 87,1 dB (A) |
| Usikkerhed | K_pA = 3 dB |
| Lydeffektniveau | L_WA = 98,1 dB (A) |
| Usikkerhed | K_WA = 3 dB |
Bær høreværn!
Vibrationsemissionsværdi
Totalværdi for vibrationer målt iht. ISO 28927-2
Støjemissionsværdierne, som er angivet i disse anvisninger, er målt med en målemetode, der er standardiseret efter ISO 15744, og som kan anvendes til sammenligning af maskiner. Støjemissionsværdierne ændrer sig afhængigt af trykluftværktøjets anvendelse og kan i mange tilfælde ligge over de angivne værdier i disse anvisninger. Støjemissionsbelastningen kan undervurderes, hvis trykluftværktøjet anvendes jævnligt på denne måde.
BEMARK
For at opnå en nøjagtig vurdering af støjemissionsbelastningen i et bestemt arbejdstidsrum, er man også nødt til at medregne de tidspunkter, hvor produktet er slukket, eller ganske vist er tændt, men ikke anvendes. Dette kan reducere støjemissionsbelastningen over hele tidsrummet betydeligt.

Generelle sikkerhedsregler for trykluftprodukter
ADVARSEL!
Læs alle sikkerhedsregler og anvisninger. Hvis de oplyste sikkerhedsregler og anvisninger ikke overholdes, kan det medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
BEMARK
▶ Begrebet "trykluftprodukt" eller "produkt", som anvendes i den efterfølgende tekst, henviser til de trykluftprodukter, som er omtalt i denne betjeningsvejledning.
Gem alle sikkerhedsregler og anvisninger til evt. senere brug.
■ Brugeren skal vurdere de risici, der kan opstå under anvendelsen.
Sikkerhedsreglerne skal være læst og forstået før justering, betjening, reparation, vedligeholdelse og udskiftning af tilbehørsdele, og før der arbejdes i nærheden af trykluftværktøjet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det føre til alvorlige personskader.
■ Trykluftværktøjet må udelukkende klargøres, indstilles og anvendes af kvalificeret og uddannet betjeningspersonale.
■ Trykluftværktøjet må ikke ændres. Aändringer kan forringe sikkerhedsanordningernes effektivitet og øge risikoen for betjeningspersonalet.
Brug aldrig beskadigede trykluftværktøj. Vedligehold trykluftværktøjet omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer, som de skal, og ikke sætter sig fast, om dele er defekte eller så beskadigede, at trykluftværktøjets funktion er påvirket. Kontrollér, at alle mærker og anvisninger er hele og læselige. Få beskadigede dele repareret eller skiftet ud, inden du bruger produktet. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt trykluftværktøj.
■ Dette produkt må ikke benyttes af personer (inklusive børn) med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller med manglende erfaringer og/eller manglende viden, medmindre en ansvarlig person holder opsyn med dem og giver dem anvisninger til, hvordan produktet skal benyttes.
■ Sørg for, at børn ikke leger med produktet.

ADVARSEL!
FARE FOR PERSON SKADER!
- Afbryd trykluftforsyningen før vedligeholdelsesarbejde.
■ EKSPLOSIONSFARE! Brug aldrig benzin eller andre brændbare væsker til rengøring af trykluftproduktet! Dampe, som bliver tilbage i trykluftproduktet, kan antændes af gnister og medføre, at trykluftproduktet eksploderer.
Arbejd aldrig med produktet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der befinder sig brændbare væsker, gasser eller støv. Arbejd ikke med materialer, som er eller kan være let antændelige eller eksplosive.
■ Brug kun produktet til de anvendelsesformål, som det er udviklet til!
■ Overbelast ikke produktet.
Brug aldrig brintoxid, ilt, kuldioxid eller anden gas i flasker som energikilde til dette værktøj, da det kan medføre eksplosion og dermed alvorlige personskader.
■ Vedligehold og rengør produktet regelmæssigt, som foreskrevet (se kapitlet "Vedligeholdelse og rengøring").
■ Kontrollér produktet for eventuelle skader før ibrugtagning. Sørg for, at produktet er i upåklagelig tilstand før enhver anvendelse.
■ Vær altid opmærksom! Uventede bevægelser af produktet kan føre til risici.
■ Undgå akavede kropsstillinger. Sørg for, at du står sikkert, og hold altid balancen. Derved kan du bedre kontrollere trykluftproduktet i uventede situationer.
■ Brug aldrig et produkt, hvor kontakten er defekt. Et produkt, som ikke længere kan tændes og slukkes, er farligt og skal repareres.
■ Ubenyttede trykluftprodukter skal opbevares utilgængeligt for børn. Personer, som ikke kender produktet, eller som ikke har læst disse anvisninger, må ikke bruge produktet. Trykluftprodukter er farlige, hvis de anvendes af uerfarne personer.
Vedligehold produktet omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer, som de skal, og ikke sætter sig fast, om dele er defekte eller så beskadigede, at produktet ikke kan fungere længere. Få beskadigede dele repareret, inden du bruger produktet. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte produkter.
■ Sluk for produktet, när det ikke længere skal bruges.
Brug personligt beskyttelsesudstyr, og bær altid beskyttelsesbriller. Når du bruger personligt beskyttelsesudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikre sikkerhedssko, beskyttelseshandsker, sikkerhedshjelm og høreværn afhængigt af trykluftværktøjets type og anvendelse, reduceres risikoen for kvæstelser.
■ Kontrollér tilslutninger og forsyningsledninger. Alle vedligeholdelsesenheder, koblinger og slanger skal være dimensioneret efter kompressorens mærkedata for tryk og luftmængde. Hvis trykket er for lavt, påvirkes produktets funktion, og hvis det er for højt, kan det føre til materielle skader og personskader.
Beskyt slangerne mod knæk, forsnævringer, opløsningsmidler og skarpe kanter. Hold slangerne på afstand af varme, olie og roterende dele.
Sørg for, at slangebåndene altid er spændt fast. Slangebånd, der ikke er spændt fast eller er defekte, kan forårsage ukontrolleret udslip af luft.
■ Udskift omgående beskadigede slanger. Defekte forsyningsledninger kan føre til tilbagesvirpende trykluftslanger og forårsage skader.
Hvis dette produkts tilslutningsledning beskadiges, skal den udskiftes af producenten eller dennes kundeservice eller af en person med tilsvarende kvalifikationer, så farlige situationer undgås.
Brug ikke produktet, hvis du er træt eller påvirket af narkotika, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre alvorlige kvæstelser ved brug af produktet.
- Indånd ikke udstødningsluften direkte. Undgå at få udstødningsluft i øjnene. Udstødningsluften fra trykluftproduktet kan indeholde vand, olie, metalpartikler eller urenheder fra kompressoren. Dette kan være sundhedsskadeligt.
ADVARSEL!
▶ VÆR FORSIGTIG, NÅR DU LÆGGER PRODUKTET FRA DIG! Læg altid produktet fra dig på en sådan måde, at det ikke hviler på udløserknappen. Under visse omstændigheder kan det føre til uønsket aktivering af produktet, hvilket kan udgøre en risiko.
Der må kun anvendes egnet tilbehør. Dette kan købes hos producenten. Alt andet end originalt tilbehør kan resultere i farer.
■ Anvend kun filtreret og reguleret trykluft. Støv, ætsende dampe og/eller fugtighed kan beskadige motoren på et trykluftværktøj.
■ Slangen skal være dimensioneret til min. 6,3 bar eller 125 psi, dog mindst 150 % af anlæggets genererede maksimaltryk.
Værktøjet og forsyningsslangen skal altid være forsynet med en slangekobling, så trykket er fjernet helt, når koblingsslangen tages af.
■ FARE! Undgå kontakt med en spændingsførende ledning. Dette produkt er ikke isoleret mod elektrisk stød.
⚠ ADVARSEL! FARE FOR PERSON SKADER!
▶ Ved højt arbejdstryk kan der forekomme tilbageslag, som i nogle situationer kan være farlige eller føre til vedvarende belastning.
■ Hvis du er uerfaren i brugen af produktet, bør du sørge for oplæring, så du kan bruge det uden risiko.

ADVARSEL!FARE FORPERSONSKADER!
- FARE PÅ GRUND AF STIKSÅR! Behandl ikke sprøjteskader som simple snit. En højtryksstråle kan sprøjte giftstoffer ind i kroppen og medføre alvorlige personskader. I tilfælde af sprøjteskader i huden skal du omgående søge læge.
■ Trykluftproduktet må ikke ændres på nogen måde uden samtykke fra producenten.
■ Trykluftproduktet må kun anvendes med det foreskrevne tryk.
■ Trykluftproduktet skal efter anvendelsen, og när det ikke anvendes, altid være koblet fra luftforsyningen.
■ Hvis trykluftproduktet ikke er lufttæt, eller det skal repareres, må det ikke anvendes.
■ Forbind aldrig trykluftproduktet med en trykluftslange, hvis tryk overstiger 6,3 bar.
■ Hold arbejdspladsen ren og godt oplyst. Rod og dårligt oplyste arbejdspladser kan medføre uheld. Derved kan du bedre kontrollere produktet, især i uventede situationer.

ADVARSEL!
▶ Lad kun en kvalificeret reparatør reparere dit produkt og kun med originale reservedele. Derved garanteres det, at produktets sikkerhed bevares.
- Hold børn og andre personer på afstand, når produktet anvendes. Hvis du bliver distraheret, kan du miste kontrollen over værktøjet.
Bær velegnet påklædning. Bær ikke løstsidden-de tøj eller smykker. Hold hår, tøj og handsker på afstand af dele, der bevæger sig. Løst tøj, smykker eller hår kan fanges ind i dele, der bevæger sig.
■ Læg udløser og produkt fra dig i tilfælde af et uventet svigt i kompressoren.
■ Anvend så vidt muligt en kondensatudskiller, eller tøm jævnligt slanger og rørledninger for kondensat (vand) før og under brugen af trykluftproduktet.
■ OBS! Et underdimensioneret trykluftsystem kan forringe produktets effektivitet.
■ Af hensyn til en række risici skal sikkerhedsreglerne være læst og forstået før enhver montering, betjening, reparation, vedligeholdelse og udskiftning af tilbehørsdele samt før arbejde i nærheden af skruemaskinen. I modsat fald kan det føre til alvorlige personskader.
■ Skruemaskinen må udelukkende justeres, indstilles eller anvendes af kvalificerede og uddannede operatører.
■ Skruemaskinen må ikke ændres. Aendringer kan forringe sikkerhedsanordningernes effektivitet og øge risikoen for betjeningspersonalet.
■ Sikkerhedsreglerne må ikke blive væk - giv dem til operatøren.
■ Brug aldrig en beskadiget skruemaskine.
■ Maskinen skal jævnligt vedligeholdes for at kontrollere, at de nominelle værdier og mærkninger, som kræves i den relevante del af ISO 11148, er tydeligt læselige på maskinen. Den ansatte/brugeren skal kontakte producenten for at få nye mærkater til mærkning, hvis dette er nødvendigt.
Fare på grund af udslyngede dele
Ved brud på arbejdsemnet, en af tilbehørsdelene eller sågar selve maskinværktøjet kan der slynges dele ud ved høj hastighed.
Ved betjening, ved udskiftning af tilbehørsdele samt ved reparations- og vedligeholdelsesarbejde skal der altid benyttes slagfast øjenbeskyttelse. Graden af nødvendig beskyttelse skal vurderes specifikt i hvert enkelt tilfælde.
Det skal sikres, at arbejdsemnet er fastgjort sikkert.
Det skal jævnligt kontrolleres, at trykluftproduktets omdrejningstal ikke er højere end den hastighed, som er angivet på produktet. Denne hastighedskontrol skal ske uden monteret indsatsværktøj.
Sørg for, at de gnister og brudstykker, der opstår under arbejdet, ikke udgør en risiko.
■ Afbryd trykluftværktøjet fra trykluftforsyningen, før du udskifter indsatsværktøjet eller tilbehørsdelene, eller før du indstiller, vedligeholder eller rengør produktet.
■ Sørg for, at andre personer heller ikke udsættes for fare.
Fare pga. indfangning/oprulning
Farer pga. indfangning/oprulning kan føre til kvælning, skalpering og/eller snitsår, hvis løst-siddende tøj, personlige smykker, halskæder, här eller handsker ikke holdes på afstand af maskinen og dens tilbehørsdele.
■ Handsker kan blive indfanget af det roterende produkt, hvilket kan føre til kvæstelser eller brud på fingre.
Gummibelagte eller metalforstærkede handsker kan nemt blive indfanget/oprullet af roterende drivfatninger og -forlængere.
Bær derfor ikke løstsiddende handsker eller handsker med opslidsede eller slidte handske-fingre.
■ Hold aldrig fast i drevet, fatningen eller drivforlængeren.
■ Hold hænderne væk fra det roterende drev.
Bær velegnet påklædning. Bær ikke løstsidden-de tøj eller smykker. Hold hår, tøj og handsker på afstand af trykluftværktøjet og bevægelige dele. Løst tøj, smykker eller hår kan fanges ind i dele, der bevæger sig. Der er fare for person-skader.
Farer under drift
Ved anvendelse af maskinen kan operatørens hænder blive udsat for risici som f.eks. kvæstelser, slag, snitsår, hudafskrabninger eller brandsår. Bær derfor velegnede handsker til beskyttelse af hænderne.
■ Operatøren og vedligeholdelsespersonalet skal fysisk være i stand til at håndtere maskinens størrelse, vægt og effekt.
- Hold maskinen korrekt: Vær parat til at modvirke almindelige eller pludselige bevægelser – hold begge hænder klar.
■ Sørg for, at kroppen er i god balance, og at du har et godt fodfæste.
■ Sørg for, at du står sikkert, og hold altid balancen.
■ Undgå uønsket igangsætning. Ved afbrydelse af luftforsyningen skal der slukkes for trykluftproduktet på tænd/sluk-knappen.
I de tilfælde, hvor der kræves hjælpemidler til absorbering af reaktionsmomentet, anbefaler vi, at der så vidt muligt anvendes en ophængningsanordning. Hvis dette ikke er muligt, anbefales sidegreb til maskiner med lige håndtag og maskiner med pistolgreb. Under alle omstændigheder anbefales det at anvende hjælpemidler til absorbering af reaktionsmomentet, hvis det er større end 4 Nm for maskiner med lige håndtag, større end 10 Nm for maskiner med pistolgreb og større end 60 Nm for vinkelskruemaskiner.
■ Frigør tænd/sluk-knappen i tilfælde af en afbrydelse i energiforsyningen.
■ Brug kun de smøremidler, som anbefales af producenten.
■ Fingre kan komme i klemme i møtrikspændere med åbne fladhoveder.
- Hold hænderne på afstand af den roterende spændepatron og roterende bor.
Brug ikke produktet i snævre rum, og vær opmærksom på, at dine hænder ikke kommer i klemme mellem maskine og arbejdsemne, især ved afskruning.
Farer på grund af gentagne bevægelser
■ Ved anvendelse af en skruemaskine kan operatøren under udførelse af arbejdet opleve ubehagelige fornemmelser i hænder, arme, skuldre, halsregionen eller i andre kropsdele.
- Indtag en bekvem stilling, før du påbegynder arbejdet med maskinen, hold godt fast i den og undgå ugunstige positioner eller positioner, hvor det er vanskeligt at holde balancen. Operatøren bør under langvarige arbejder ændre kropsholdning indimellem, hvilket kan bidrage til undgåelse af ubehag og træthed.
Säfremt operatøren bemærker symptomer som f.eks. permanent ildebefindende, ubehag, dunken, smerter, prikken, følelsesløshed, brænden eller stivhed, må disse advarselssymptomer ikke ignoreres. Operatøren skal konsultere en kvalificeret læge.
Farer på grund af tilbehørsdele
■ Frakobl maskinen fra energiforsyningen, før der skiftes værktøj eller tilbehørsdele.
Berør ikke fatninger eller tilbehørsdele under slagprocessen, eftersom det kan forøge risikoen for snitsår, brandsår eller kvæstelser pga. vibrationer.
Brug udelukkende tilbehørsdele og forbrugsmaterialer med en størrelse og type, som anbefales af maskinproducenten; brug ingen andre typer eller størrelser af tilbehørsdele og forbrugsmaterialer.
Brug udelukkende slagfatninger i god stand, eftersom defekte håndfatninger og tilbehørsdele kan føre til, at disse under brug af slagskrue-trækkeren knækker og slynges væk.
Farer på arbejdspladsen
En af hovedårsagerne til skader på arbejdspladsen er, at folk glider, snubler eller falder. Vær opmærksom på overflader, som kan være blevet glatte ved brug af maskinen, og på risikoen for at snuble over trykluft- eller hydraulikslanger.
■ Udvis forsigtighed i ukendte miljøer. Der kan være skjulte farer på grund af strømkabler eller andre forsyningsledninger.
■ Trykluftværktøjet er ikke egnet til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfærer og er ikke isoleret mod kontakt til elektriske strømkilder.
Tjek, at der ikke findes nogle elektriske ledninger, gasrør mv. i nærheden, som kan føre til farlige situationer, hvis de bliver beskadiget under brug af maskinen.
Farer på grund af støv og dampe
Det støv og de dampe, som opstår ved anvendelse af skruemaskinerne, kan føre til sundhedsfarlige skader (som f.eks. kræft, fødselsdefekter, astma og/eller dermatitis); der skal altid foretages en risikovurdering i forbindelse med disse farer og implementeres egnede beskyttelsesmekanismer.
Risikovurderingen skal omfatte alle de støvtyper, som dannes ved brug af maskinen og eventuelle andre støvtyper, som samtidig hvirvles op.
Udsugningsluften skal bortledes på en sådan måde, at ophvirvling af støv i støvfyldte miljøer reduceres til et minimum.
Såfremt der opstår støv eller dampe, må hovedopgaven være at kontrollere disse på det sted, hvor de frigives.
Alle indsatser eller tilbehørsdele på maskinen til opsamling, udsugning eller bekæmpelse af flyvestøv eller dampe skal anvendes og vedligeholdes forskriftsmæssigt i henhold til producentens anvisninger.
Brug åndedrætsværn i henhold til din arbejdsgivers anvisninger eller som krævet i henhold til arbejdsmiljøreglerne.
Farer på grund af støj
Ved utilstrækkelig beskyttelse af hørelsen kan høje støjniveauer føre til permanente høreskader, høretab og andre problemer som f.eks. tinnitus (susen, hylen eller summen i ørerne). Der skal altid foretages en risikovurdering i forbindelse med disse farer og implementeres passende beskyttelsesmekanismer.
Egnede beskyttelsesmekanismer omfatter også anvendelse af isoleringsmaterialer for at undgå høje ringelyde på emnerne.
Brug høreværn i henhold til din arbejdsgivers anvisninger og som krævet i henhold til arbejdsmiljøreglerne.
■ Skruemaskinen skal bruges og vedligeholdes i overensstemmelse med anbefalingerne i denne vejledning, så en unødig forhøjelse af støjni-veavet undgås.
Forbrugsmaterialer og maskinværktøj skal udvælges, vedligeholdes og udskiftes efter anbefalingerne i denne vejledning, så en unødig forøgelse af støjniveauet undgås.
■ Trykluftproduktet skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med anbefalingerne i denne vejledning, så en unødig forhøjelse af støjni-veauet undgås.
Fare på grund af vibrationer
■ Vibrationer kan forårsage skader på nerver og blodcirkulation i hænder og arme.
■ Hold hænderne væk fra møtrikspænderens fatninger.
■ Ved arbejde i kolde miljøer skal man være klædt varmt på og holde hænderne varme og tørre.
Hvis du bemærker, at huden på fingre eller hænder bliver følelsesløs, kribler, smerter eller bliver hvid, skal du afbryde arbejdet med maskinen og konsultere en læge.
■ Skruemaskinen skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med anbefalingerne i denne vejledning for at undgå en unødig forstærkning af vibrationerne.
Brug aldrig slidte eller dårligt passende fatninger og forlængere, eftersom disse højst sandsynligt fører til en markant forstærkning af vibrationerne.
Forbrugsmaterialer og maskinværktøj skal udvælges, vedligeholdes og udskiftes efter anbefalingerne i denne vejledning, så en unødig forstærkning af vibrationerne undgås.
■ Der skal så vidt muligt anvendes muffefittings.
Brug så vidt muligt et stativ, en spænde- eller udligningsanordning til at holde maskinens vægt.
- Hold maskinen med et ikke alt for fast greb, men dog sikkert nok til at have den nødvendige reaktionsstyrke i hænderne, eftersom vibrationsrisikoen som regel bliver større, jo hårdere man holder om maskinen.
■ Et utilstrækkeligt monteret eller beskadiget indsatsværktøj kan føre til for kraftige vibrationer.
Yderligere sikkerhedsanvisninger for trykluftprodukter
■ Trykluft kan forårsage alvorlige personskader: -Når maskinen ikke er i brug, før udskiftning af tilbehørsdele eller ved udførelse af reparationsarbejde skal luftforsyningen altid afspærres, luftslangen gøres trykløs og maskinen kobles fra trykluftforsyningen.
-Ret aldrig luftstrømmen mod dig selv eller andre personer.
■ Svirpende slanger kan forårsage alvorlige personskader. Tjek derfor altid, at slangerne og deres befæstigelsesmidler er uden skader og ikke har løsnet sig.
Kold luft skal ledes væk fra hænderne.
Brug ikke lynkoblinger på værktøjsindløbet ved slag- og impulsskruemaskiner. Brug kun slangetilslutninger med gevind af hærdet stål (eller et materiale med tilsvarende slagfasthed).
Hvis der anvendes universal-drejekoblinger (klokoblinger), skal der benyttes låsepinde og slangesikringer af typen Whipcheck for at yde beskyttelse i tilfælde af svigt i samlingen mellem slange og maskine eller indbyrdes mellem slanger.
■ Sørg for, at maksimaltrykket, som er angivet på maskinen, ikke overskrides.
For drejemomentregulerede maskiner med kontinuerlig rotation har lufttrykket sikkerhedsrelevante indvirkninger på effekten. Derfor skal der fastsættes krav til slangens længde og diameter.
■ Løft aldrig en trykluftdrevet maskine ved at holde den i slangen.
Yderligere sikkerhedsregler
■ Overhold eventuelle specielle arbejdsmiljøbestemmelser eller sikkerhedsforskrifter for håndtering af kompressorer og trykluftværktøjer.
■ Sørg for, at det maksimalt tilladte arbejdstryk, der er angivet i Tekniske data, ikke overskrides.
■ Overbelast ikke værktøjet - brug kun værktøjet i effektområdet, som er angivet i Tekniske data.
Brug ufarlige smøremidler. Sørg for tilstrækkelig udluftning på arbejdspladsen. I tilfælde af forhøjet emission:
Kontrollér trykluftværktøjet, og få det eventuelt repareret.
Brug ikke værktøjet, hvis du er ukoncentreret. Vær opmærksom og bevidst om, hvad du laver, og arbejd fornuftigt med trykluftværktøjet. Brug ikke værktøjet, hvis du er træt eller påvirket af narkotika, alkohol eller medicin. Selv et øjebliks uopmærksomhed ved brug af værktøjet kan medføre alvorlige kvæstelser.
■ Hold arbejdspladsen ren og godt oplyst. Rod eller dårligt oplyste arbejdspladser kan medføre uheld.
■ Opbevar trykluftværktøjet utilgængeligt for børn.
■ Opbevar ikke værktøjet udendørs eller i fugtige omgivelser.
Beskyt trykluftværktøjet og især tryklufttilslutningen og betjeningselementerne mod støv og snavs.
Før ibrugtagning
BEMARK
- Trykluftværktøjet må udelukkende anvendes med renset, olietågesmurt trykluft, og produktets maksimale arbejdstryk på 6,3 bar må ikke overskrides. Kompressoren skal være udstyret med en trykformindsker til regulering af arbejdstrykket.
▶ Alle gevindsamlinger skal omvikles med te-flontape (medfølger ikke).
Smøring
ADVARSEL!
- Indhent oplysninger om sundhedsfarerne ved den anvendte olie fra den pågældende producents sikkerhedsdatablad.
▶ Undgå øjen- og hudkontakt med smøremidler.
BEMARK
For at undgå friktions- og korrosionsskader er regelmæssig smøring meget vigtigt. Vi anbefaler, at der anvendes en velegnet specialolie til trykluft (f.eks. Liqui Moly kompressorolie).
♦ Først skrues det udvendige gevind 1/4" 15 på tilslutningsniplen ind i det indvendige gevind 1/4"14 på minitågesmøreren 8.
♦ Derefter fyldes minitågesmøreren 8 halvt op med trykluftspecialolie. Til dette formål løsnes krydskærvskruen til oliepåfyldningsåbningen 13 på minitågesmøreren 8. Ved hjælp af den medfølgende olieflaske 10 dryppes olie ind i oliepåfyldningsåbningen.
BEMARK
- Som tilberedningsenhed efter trykformindskeren smører en tågesmører trykluftværktøjet kontinuerligt og optimalt. Tågesmøreren til-sætter fine små dråber olie til luftstrømmen og garanterer derved regelmæssig smøring.
Nu skrues det udvendige gevind 1/4" ⑫ på minitågesmøreren ⑧ ind i det indvendige gevind 1/4" ⑪ på slagskruemaskinen.
Tilslutning til trykluftkilde
BEMARK
Før tilslutning til trykluftkilden -skal det korrekte arbejdstryk (6,3 bar) være opbygget. -skal det sikres, at aktiveringen er i den øverste position.
- Det optimale tryk ligger ved 6,3 bar. Ved et foreliggende tryk på kun 5 bar eller ved utilstrækkelig luftmængde kan det maksimale drejningsmoment ikke opnås. - Brug altid tilslutningsslanger med en indven-dig diameter på mindst 9 mm. - Tilslutning til trykluftkilden sker via en fleksibe trykluftslange med lynkobling.
- Tryk nu på trykluftslangens lynkobling (medfølger ikke ved køb) på tryklufttilslutningsstikket 16. Låsen fungerer automatisk. - Forbind den anden ende af trykluftslangen med (filter)-trykformindskeren på kompressoren.
OBS!
▶ Sørg altid for, at trykluftslangen sidder godt fast. En løsnet, ukontrolleret og svirpende slange indebærer stor fare. Sørg ligeledes for, at begge skruesamlinger mellem koblingsstykket og produktet sidder godt fast.
- Trykluftkilden skal være udstyret med en trykreduktionsventil, så lufttrykket kan reguleres.
Ibrugtagning
Påsætning af top

ADVARSEL! FARE FOR PERSON SKADER!
- Afbryd trykluftforsyningen, før der udføres arbejde på produktet.
Sæt en af de medfølgende toppe ⑥ og/eller forlængeropsatsen ⑦ på den firkantede holder ①.
Tænd/sluk
Tænd
◆ Tryk på aftrækkerarmen ⑤ for at tænde for produktet.
Sluk
- Slip aftrækkerarmen 5. - Afbryd maskinen fra trykluftkilden, när arbejdet er slut.
Indstilling af drejningsmoment
Tryk på drejningsmomentregulatoren 4, og indstil det ønskede drejningsmoment ved at dreje den. Lad det ønskede trin klikke på plads ved markeringen ◀.
BEMARK
▶ Hvor højt et drejningsmoment der kan opnås, afhænger af det installerede trykluftanlæg.
| Indstilling | Drejningsmoment | ![]() |
| 1 svagt | /minimalt | |
| 2 normalt | ||
| 3 kraftigt | ||
| 4 | meget kraftigt/maksimalt |
Skift af rotationsretning

ADVARSEL!
▶ Brug/justering af rotationsretningsomskifteren ② må kun ske, mens produktet er standset.
Tryk rotationsretningsomskifteren ② i retning mod "F" (Fasten) for at indstille den til højreløb. Det kan f.eks. bruges til at fastspænde møtrikker.
Tryk rotationsretningsomskifteren ② i retning mod "R" (Release) for at indstille den til venstre-løb. Det kan f.eks. bruges til at løsne møtrikker.
ADVARSEL! FARE FOR PERSON- SKADER! Afbryd produktet fra trykluftforsyningen, før du foretager vedligeholdelsesarbejde.

OBS!
Før vedligeholdelse skal produktet rengøres for farlige stoffer, som kan have samlet sig indvendigt (på grund af arbejdsprocesserne). Undgå enhver hudkontakt med disse stoffer. Hvis huden kommer i kontakt med farligt støv, kan det føre til alvorlig dermatitis. Hvis der dannes eller ophvirvles støv under vedligeholdelsesarbejdet, kan det blive indåndet.
BEMARK
▶ Følgende punkter skal overholdes, for at maskinen kan fungere upåklageligt og få en lang levetid:
- Tilstrækkelig og kontinuerlig oliesmøring er helt afgørende for optimal funktion.
■ Kontrollér hastigheden og vibrationsniveauet efter hver anvendelse.
Hvis maskinen viser tegn på forhøjede vibrationsniveauer, skal årsagen til dette findes og udbedres, før maskinen bruges igen.
Brug kun originale reservedele fra producenten; ellers kan det udgøre en risiko for betjeningspersonalet. I tvivlstilfælde bedes du kontakte service-centret.
■ Rengør udelukkende maskinen med en tør, blød klud eller med trykluft.
■ Brug under ingen omstændigheder skrappe og/eller slibende rengøringsmidler.
Afhjælpning af fejl
| Fejl Mulig årsag | Afhjælpning | |
| Hastigheden er for lav, der slipper luft ud af udløbet. | Motordele sidder i klemme på grund af snavs. | Kontrollér filtret i trykluftforsyningen for snavs, rengør produktet og smør det. |
| Trykluftforsyningen er for lav. | Kontrollér filtret i trykluftforsyningen for snavs. | |
| Gentag de ovennævnte trin ved behov. | ||
| Produktet be-væger sig ikke, trykluften slipper ud ved udløbet. | Motoren er blokeret på grund af materialeophobning. | Kontrollér filtret i trykluftforsyningen for snavs, rengør produktet og smør det. |
Bortskaffelse

Emballagen består af miljøvenlige materialer. Den kan bortskaffes i de lokale containere til genbrugsmateriale.
Smid ikke produktet ud sammen med hus- holdningsaffaldet!
Du kan få oplysninger hos kommunen om bortskaffelse af udtjente produkter.

Bortskaf emballagen miljøvenligt. Vær opmærksom på mærkningen på de forskellige emballeringsmaterialer, og aflevér dem sorteret til bortskaffelse.
Emballagematerialerne er mærket med forkortelserne (a) og tallene (b) med følgende betydning:
1-7: Plast, 20-22: Papir og pap, 80-98: Kompositmaterialer.

Du kan få oplysninger hos kommunen om bortskaffelse af udtjente produkter.

Produktet kan genbruges, er underlagt udvidet producentansvar og indsamles separat.
Bortskaf smøre- og rengøringsmidler miljøbevidst. Overhold forskrifter og lovgivning.
■ Aflevér smøremiddelrester på en genbrugsstation. Hæld ikke smøremidler i kloaker eller vandløb. Hæld ikke smøremidler ud på jorden. Sørg for et velegnet underlag. Bortskaffelse skal ske iht. gældende forskrifter.
■ Aflevér snavset vedligeholdelsesmateriale og brugsstoffer på et opsamlingssted, der er beregnet hertil.
Garanti for KompernassHandelsGmbH
Kære kunde
På dette produkt får du 3 års garanti fra købsdatoen. I tilfælde af mangler ved produktet har du en række juridiske rettigheder i forhold til sælgeren af produktet. Dine juridiske rettigheder forringes ikke af den nedenfor anførte garanti.
Garantibetingelser
Garantiperioden begynder på købsdatoen. Opbevar venligst kvitteringen et sikkert sted. Den er nødvendig for at kunne dokumentere købet.
Hvis der inden for tre år fra dette produkts købsdato opstår en materiale- eller fabrikationsfejl, vil produktet – efter vores valg – blive repareret eller udskiftet, eller købsprisen vil blive refunderet gratis til dig. Denne garantiydelse forudsætter, at det defekte produkt afleveres, og købsbeviset (kvitteringen) forevises i løbet af fristen på tre år, og at der gives en kort skriftlig beskrivelse af, hvori manglen består, og hvornår den er opstået.
Hvis defekten er dækket af vores garanti, får du et repareret eller et nyt produkt retur. Reparation eller ombytning af produktet udløser ikke en ny garanti-periode.
Garantiperiode og juridiske mangelkrav
Garantiperioden forlænges ikke, hvis der gøres brug af garantien. Det gælder også for udskiftede og reparerede dele. Skader og mangler, som eventuelt allerede fandtes ved køb, samt manglende dele, skal anmeldes straks efter udpakningen. Når garantiperioden er udløbet, er reparation af skader betalingspligtig.
Garantiens omfang
Produktet er produceret omhyggeligt efter strenge kvalitetsretningslinjer og testet grundigt inden leveringen.
Garantien dækker materiale- og fabrikationsfejl. Denne garanti omfatter ikke produktdele, der er udsat for normal slitage og derfor kan betragtes som sliddele, eller skader på skrøbelige dele som f.eks. kontakter eller dele af glas.
Denne garanti bortfalder, hvis produktet er blevet beskadiget, ikke er forskriftsmæssigt anvendt eller vedligeholdt. For at sikre forskriftsmæssig anvendelse af produktet skal alle anvisninger nævnt i betjeningsvejledningen nøje overholdes. Anvendelsesformål og handlinger, som frarådes eller der advares imod i betjeningsvejledningen, skal ubetinget undgås.
Produktet er kun beregnet til privat og ikke til kommercielt brug. Ved misbrug og uhensigtsmæssig brug, anvendelse af vold og ved indgreb, som ikke er foretaget af vores autoriserede serviceafdeling, bortfalder garantien.
Garantiperioden gælder ikke ved
■ Normalt forbrug af batteriets kapacitet
■ Erhvervsmæssig anvendelse af produktet
Beskadigelser eller ændringer på produktet udført af kunden
■ Manglende overholdelse af sikkerheds- og vedligeholdelsesforskrifter, betjeningsfejl
■ Skader som følge af naturkatastrofer
Afvikling af garantisager
For at sikre en hurtig behandling af din anmeldelse bør du følge nedenstående anvisninger:
Ved alle forespørgsler bedes du have kvitteringen og artikelnummeret (IAN) 373207_2104 klar som dokumentation for købet.
■ Artikelnummeret kan du finde på typeskiltet på produktet, som indgravering på produktet, på betjeningsvejledningens forside (nederst til venstre) eller som klæbemærke på bag- eller undersiden af produktet.
Hvis der opstår funktionsfejl eller øvrige mangler, bedes du først kontakte nedennævnte serviceafdeling telefonisk eller via e-mail.
Et produkt, der er registreret som defekt, kan du derefter indsende portofrit til den oplyste serviceadresse med vedlæggelse af købsbevis (kvittering) og en beskrivelse af, hvori manglen består, og hvornår den er opstået.

På www.lidl-service.com kan du downloade denne og mange andre manualer, produktvideoer og installationssoftware.
Med denne QR-kode kommer du direkte til Lidl-servicesiden (www.lidl-service.com) og kan åbne den ønskede betjeningsvejledning ved indtastning af artikelnummeret (IAN) 373207_2104.
Service
DK Service Danmark
Tel.: 32 710005
E-Mail: kompernass@lidl.dk
IAN 373207_2104
Importør
Bemærk at den efterfølgende adresse ikke er en serviceadresse. Kontakt først det nævnte servicested.
Oversættelse af den originale overensstemmelseserklæring
Vi, KOMPERNASS HANDELS GMBH, dokumentansvarlig: Semi Uguzlu, BURGSTR. 21, D-44867 BOCHUM, TYSKLAND, erklærer hermed, at dette produkt stemmer overens med følgende standarder, standardiseringsdokumenter og EU-direktiver:
Maskindirektivet
(2006/42/EC)
Anvendte harmoniserede standarder
EN ISO 11148-6:2012
Typebetegnelse for maskinen
Trykluftdrevet slagskruemaskine PDSS 310 B5
Produktionsår: 07–2021
Serienummer: IAN 373207_2104
Bochum, 21.07.2021

Vi forbeholder os ret til tekniske ændringer med henblik på videreudvikling.







