SPWD 180 B1 - Vægt SILVERCREST - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis SPWD 180 B1 SILVERCREST i PDF-format.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Vægt
📄 98 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål 10 spørgsmål ⚙️ Specif.
Notice SILVERCREST SPWD 180 B1 - page 44
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.
Produkttype Impedansmåler (kropsammensætningsvægt)
Mål (L x B x H) 300 x 300 x 21 mm
Vægt af enhed (inklusive batteri) Ca. 1600 g
Strømforsyning 1 lithiumbatteri CR2032, 3 V
Vægtområde 5 kg til 180 kg (inddeling 0,1 kg)
Vægtenheder kg / st / lb (omskiftelig)
Præcision ± (1 % + 0,1 kg) fra 30 til 180 kg
Målefunktioner Vægt, fedtmasse, vandmasse, muskelmasse, knoglemasse, dagligt energibehov
Brugerhukommelse 10 profiler (køn, alder, højde, aktivitetsniveau)
Aktivitetsniveau 5 niveauer: ingen, lav, normal, moderat, intens
Højdeområde 100 til 220 cm
Aldersområde 10 til 80 år
Tænding Step On Power (automatisk ved at træde på vægten)
Automatisk slukning Efter ca. 15 sekunder
Skærmtype LCD-display med indikatorer for kropsammensætning
Driftstemperatur +10 °C til +40 °C
Vedligeholdelse og rengøring Tør klud; brug ikke ætsende væsker
Sikkerhed Brug ikke med pacemaker, ikke af gravide kvinder, ikke med våde fødder
Indhold i æske Vægt, batteri CR2032, brugsanvisning
Garanti 3 år

Ofte stillede spørgsmål - SPWD 180 B1 SILVERCREST

Hvordan ændrer jeg vægtenhed (kg, st, lb)?
Når den aktuelle enhed vises på skærmen (som standard kg), skal du trykke på tasterne eller for at skifte til den ønskede enhed. Valget bevares indtil næste ændring.
Hvad gør jeg, hvis skærmen ikke viser noget?
Kontroller, at lithiumbatteriet CR2032 er korrekt isat og i god stand. Hvis det er tomt, skal du erstatte det med et nyt og overholde polariteten.
Hvorfor viser skærmen "Lo"?
Beskeden "Lo" angiver, at batteriet er næsten tomt. Udskift det hurtigt med et nyt CR2032-batteri for at fortsætte med at bruge vægten.
Hvad betyder beskeden "Err"?
"Err" betyder, at vægten overstiger den maksimale kapacitet på 180 kg. Stig straks ned fra vægten for at undgå skade.
Hvordan indtaster eller ændrer jeg mine personlige oplysninger (alder, højde osv.)?
Tryk på knappen SET for at tænde vægten. Vælg en hukommelsesplads (P0 til P9) med tasterne ▲ og ▼, og bekræft med SET. Indtast derefter successivt køn, alder, højde og aktivitetsniveau på samme måde.
Kan jeg bruge denne vægt, hvis jeg er gravid eller har pacemaker?
Nej. Brug er kontraindiceret for gravide kvinder og personer med pacemaker på grund af måleprincippet med impedans.
Hvordan rengør jeg vægten?
Brug en ren, tør klud. Brug aldrig ætsende produkter eller væsker. Undgå, at vand trænger ind.
Hvad gør jeg, hvis beskeden "Err2" vises?
"Err2" angiver en målefejl. Stig ned fra vægten, og stil dig derefter barfodet op igen, mens du sørger for at placere fødderne korrekt på elektroderne. Rør dig ikke under målingen.
Hvordan tolker jeg aktivitetsniveauerne?
Fem niveauer er tilgængelige: AC-1 (ingen fysisk aktivitet), AC-2 (lav), AC-3 (normal), AC-4 (moderat), AC-5 (intens). Vælg det, der svarer til din hverdag for mere præcise resultater.
Hvorfor slukker vægten automatisk?
For at spare batterierne har vægten en automatisk slukningsfunktion, der afbryder strømmen ca. 15 sekunder efter målingens afslutning.

Brugerspørgsmål om SPWD 180 B1 SILVERCREST

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

Din e-mail forbliver privat: den bruges kun til at give dig besked, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Vægt i PDF-format gratis! Find din vejledning SPWD 180 B1 - SILVERCREST og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SPWD 180 B1 af mærket SILVERCREST.

BRUGSANVISNING SPWD 180 B1 SILVERCREST

Sikkerhedsanvisninger 31

Ophavsret 34

Før ibrugtagning 34

Isætning / udtagning af batteriet 34

Ingen visning på LCD-skærmen 37

Sikkerhedsanvisninger

Sikkerhedsanvisninger 44

Ophavsret 47

Før ibrugtagning 47

Isætning / udtagning af batteriet 47

Indtastning eller ændring af personlige data 48

Ibrugtagning 48

Tænd for vægten / vejning 48

Tænd vægten / måling af vægt, kaloriebehov, kroppens fedt-, vand-, knogle- og muskelprocent 49

Automatisk slukning 49

Problemløsning 50

Ingen visning i LC-displayet. 50

Visning af "Lo" i LC-displayet og vægten slukkes. 50

Visning af "USEL" i LC-displayet og vægten slukkes. 50

"Err" vises i LC-displayet. 50

Visning af "Err2" i LC-displayet. 50

Tak, fordi du har valgt et produkt fra SilverCrest. SilverCrest diagnosevægten SPWD 180 B1, herefter benævnt diagnosevægt, anvendes til nem og præcis måling af din kropsvægt. Desuden er det muligt at måle din krops fedt-, vand-, muskel- og knogleprocent og beregne det daglige kaloriebehov. Diagnosevægten er udført i elegant design og er nem at betjene.

Korrekt anvendelse

Denne diagnosevægt anvendes til måling af personers vægt. Desuden er det muligt at måle kroppens fedt-, vand-, muskel- og knogleprocent og at beregne det daglige kaloriebehov. Denne diagnosevægt må ikke anvendes i det fri eller i regioner med tropisk klima. Denne diagnosevægt er ikke beregnet til brug i en virksomhed eller til erhvervsmæssig brug. Brug kun diagnosevægten til private formål i hjemmet; enhver anden form for anvendelse er ikke tilladt. Denne diagnosevægt opfylder alle relevante standarder og normer i forbindelse med CE-overensstemmelse. Hvis diagnosevægten ændres uden producentens tilladelse, kan det ikke længere garanteres, at de gældende standarder bliver overholdt. Producenten hæfter ikke for skader eller fejl, der er et resultat heraf. Anvend kun det tilbehør, der er angivet af producenten.

Overhold de nationale forskrifter og love.

Pakkens indhold

SilverCrest SPWD 180 B1 diagnosevægt - 1 lithium-batteri CR2032 Denne betjeningsvejledning

Oversigt

Denne betjeningsvejledning har et omslag, der kan foldes ud. På den indvendige side af omslaget er diagnosevægten vist med nummerering. Numrene har følgende betydning:

1 LC-display 2 Tasten 3 Tasten SET 4 Tasten 5 Trædeflade 6 Elektroder 7 Batterirum

LC-displaySILVERCREST SPWD 180 B1 - Oversigt - 1

9 Knogleprocent 10 Højde i cm 11 Procentdel (af kroppens fedt, vand, muskler) 12 Højde i feet:inch 13 Vægtenhed i kilogram 14 st:lb Vægtenhed i „Stones:Pund" lb Vægtenhed i „Pund" 15 Kroppens fedtprocent 16 Vandprocent 17 Anbefalet kaloriebehov pr. dag 18 Adipos 19 Overvægtig 20 Normal vægt 21 Undervægtig 22 Hukommelsesplads til brugerprofil 23 Mand 24 Kvinde 25 Muskelprocent 26 Alder

Tekniske data

Driftsspænding:

3V

Batteri: 1 x 3V lithium-batteri CR2032

Vægtenheder: kg / st / lb (der kan skiftes mellem enhederne)

Hukommelsespladser til brugerprofiler: 10

Køn: mand / kvinde

Alder:

10-80 år

Aktivitetsniveauer: 5 (intet, lavt, normalt, moderat, intensivt)

Højde:

100-220 cm

Dimensioner (B × D × H): 300 × 300 × 21 mm

Med forbehold for ændringer af tekniske data og design uden forudgående varsel.

Sikkerhedsanvisninger

Læs følgende anvisninger grundigt igennem, inden diagnosevægten tages i brug, og overhold alle sikkerhedsanvisninger og advarsler, også selvom du er fortrolig med elektroniske apparater. Opbevar denne vejledning omhyggeligt til senere brug. Hvis du sælger diagnosevægten eller giver den videre til andre, skal denne betjeningsvejledning følge med.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Sikkerhedsanvisninger - 1

ADVARSEL! Dette symbol henviser til vigtige anvisninger til sikker brug af diagnosevægten og for at beskytte brugeren.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Sikkerhedsanvisninger - 2

Dette symbol henviser til, at man ikke må træde på diagnosevægten med fugtige eller våde fødder. Heller ikke hvis trædefladen er fugtig eller våd. Du kan glide og komme til skade.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Sikkerhedsanvisninger - 3

Dette symbol henviser til yderligere informationer om emnet.

Denne diagnosevægt kan benyttes af børn fra 8 år og derover og af personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring, hvis de er under opsyn eller er instrueret i sikker brug af diagnosevægten og forstår de farer, brugen kan medføre. Børn må ikke lege med diagnosevægten. Børn må ikke rengøre og vedligeholde personvægten uden opsyn. Emballagefolie skal også opbevares utilgængeligt for børn. Der er kvælningsfare. Brug aldrig diagnosevægten, hvis du har en pacemaker. Brug aldrig diagnosevægten i nærheden af personer, der har en pacemaker, eller som bruger andet medicinsk udstyr. Diagnosevægten er ikke egnet til gravide kvinder. Træd ikke på diagnosevægten med fugtige eller våde fødder, eller hvis trædefladen er fugtig. Du kan glide og komme til skade. Diagnosevægten har en kapacitet på maks. 180 kg. Hvis den overskrides, kan diagnosevægten blive beskadiget, og du kan risikere at komme til skade. Hop ikke på diagnosevægtens trædeflade. Ellers kan personvægten blive beskadiget, og du kan komme til skade.

Hvis der udvikles røg, eller der kommer usædvanlige lyde eller lugte fra diagnosevægten, skal batteriet omgående fjernes. I disse tilfælde må diagnosevægten ikke anvendes, før den er blevet kontrolleret af en fagmand. Indånd aldrig røg fra en eventuel brand i apparatet. Søg læge, hvis du alligevel har indåndet røgen. Indånding af røgen kan være sundhedsskadelig. For at forhindre farlige situationer må diagnosevægten ikke beskadiges. Sørg for, at der ikke står åbne brandkilder (f.eks. brændende stearinlys) oven på eller ved siden af diagnosevægten. Der er brandfare! Diagnosevægten må ikke udsættes for direkte varmekilder (f.eks. varmeapparater), direkte sollys eller kunstigt lys. Undgå også kontakt med stænk, dryppende vand og aggressive væsker. Brug ikke diagnosevægten i nærheden af vand. Diagnosevægten må især aldrig nedsænkes i væske (stil ikke genstande, der er fyldt med væske, f.eks. vaser eller drikkevarer, på diagnosevægten). Sørg desuden for, at diagnosevægten ikke udsættes for kraftige rystelser og vibrationer. Der må ikke komme fremmedlegemer ind i personvægten. I modsat fald kan diagnosevægten blive beskadiget. Hvis batteriet er tomt, skal det tages ud for at forhindre, at diagnosevægten bliver beskadiget. Batterivæske, der er sivet ud, kan fjernes med en tør, absorberende klud. Brug egnede handsker! Undgå hudkontakt. Ved hud- eller øjenkontakt, skyl omgående med rigelige mængder vand og søg læge.

Ophavsret

Alt indhold i denne betjeningsvejledning er ophavsretligt beskyttet og stilles udelukkende til rådighed for læseren som informationskilde. Enhver kopiering eller mangfoldiggørelse af data og informationer er forbudt uden forfatterens udtrykkelige og skriftlige tilladelse. Dette gælder også erhvervsmæssig brug af indhold og data. Tekst og billeder svarer til det tekniske niveau, da vejledningen blev trykt. Med forbehold for ændringer.

Før ibrugtagning

I lægning / udtagning af batteriet

Fjern batterirummets dæksel fra batterirummet (7) på undersiden af diagnosevægten for at lægge lithium-batteriet CR2032 i ved at trykke med en finger på den riflede flade og skubbe batterirummets dæksel til siden og af. Læg nu det medfølgende lithium-batteri CR2032 i. Sørg for, at polerne vender rigtigt, når du lægger batteriet i. Det er markeret i batterirummet (7), hvilken vej polerne skal vende, +symbolet på lithium-batteriet CR2032 skal være synligt, som vist på billedet ved siden af.

Skub batteriet en smule nedad for at tage det ud (se pilens retning på billedet). Derefter kan batteriet tages ud af holderen.

Sæt derefter batterirummets dæksel på batterirummet (7) igen. Diagnosevægten er nu klar til brug.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - I lægning / udtagning af batteriet - 1

Indtastning eller ændring af personlige data

Du skal indtaste dine personlige data til den første måling af kroppens vægt, kaloriebehovet og kroppens fedt-, vand-, knogle- og muskelprocent. Sådan gør du:

Tryk på tasten SET (3) for at tænde vægten. - Nu blinker hukommelsespladsen til brugerprofilen (22) i LC-displayet (1). Vælg den ønskede hukommelsesplads til brugerprofilen (22) [P0 til P9] med tasterne ▲ (2) og ▼ (4). Bekræft dit valg med tasten SET (3). - Nu kan du indtaste dit køn [mand(23)/kvinde(24)], alder (26), højde og aktivitetsniveau med tasterne ▲ (2) og ▼ (4). Bekræft hvert valg med tasten SET (3).

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Indtastning eller ændring af personlige data - 1

Forudsætningen for at opnå en korrekt vejning er, at underlaget er fast. Stil derfor altid diagnosevægten på et fast og vandret gulv og aldrig på et gulvtæppe. Dette kan forvanske vejningens resultat.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Indtastning eller ændring af personlige data - 2

For at opnå sammenlignelige resultater bør du altid veje dig på samme tidspunkt på dagen (helst om morgenen). Vej dig så vidt muligt altid under de samme forudsætninger: på tom mave, efter at du har været på toilettet og uden tøj på.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Indtastning eller ændring af personlige data - 3

Vær opmærksom på, at når du bruger vægtenheden stone, vises værdien uden decimaler. Visningen er inddelt i to segmenter med et kolon. Til venstre for kolonet vises udelukkende hele tal i vægtenheden "st". Resten af vægten vises til højre for kolonet i vægtenheden "lb".

Eksempel: I displayet vises 6:6 1/2 st:lb. Det svarer til 6 st og 6,5 lb.

Tænd for vægten/vejning

Step On Power-funktionen tænder automatisk diagnosevægten, når du træder på trædefladen (5), og begynder straks at måle din vægt.

I leveringstilstand er diagnosevægten indstillet på vægtenheden "kg" (13). Tryk på tasterne ▲ (2) eller ▼ (4) for at ændre den indstillede vægtenhed, så snart den vises. Den valgte vægtenhed vises i LC-displayet (1).

Stil dig på diagnosevægtens trædeflade (5) således, at din vægt er jævnt fordelt. Under vejningen bør du så vidt muligt undgå at bevæge dig, da resultatet ellers kan blive forvansket. Under vejningen vises resultatet i LC-displayet (1). Vejningen er først afsluttet, når displayet blinker to gange.

Tænd vægten / måling af vægt, kaloriebehov, kroppens fedt-, vand-, knogle- og muskelprocent

Til denne måling skal du først indtaste dine personlige data. Se kapitlet "Indtastning eller ændring af personlige data". Sådan udføres målingen:

Tryk på tasten SET (3) for at tænde vægten. - Tryk på tasterne ▲ (2) og ▼ (4) for at vælge den ønskede hukommelsesplads til brugerprofiler (22). Stil dig på trædefladen (5) med bare fødder og husk at stå på begge elektroder (6). - Nu starter målingen. Bliv stående på begge elektroder (6), indtil målingen er færdig. Under vejningen bør du så vidt muligt undgå at bevæge dig, da resultatet ellers kan blive forvansket. Når målingen er udført, vises følgende værdier tre gange efter hinanden.

Kroppens vægt, Kroppens fedtprocent (15) og adipos (18), overvægtig (19), normal vægt (20) eller undervægtig (21), Vandprocent (16), Muskelprocent (25), Knogleprocent (9), Anbefalet kaloriebehov pr. dag (17)

Automatisk slukning

Diagnosevægten er udstyret med automatisk slukning (Auto Power Off). Diagnosevægten slukker automatisk, når resultatet er vist.

Problemløsning

Ingen visning i LC-displayet.

  • Lithium-batteriet CR2032 er tomt. Udskift lithium-batteriet CR2032 med et nyt. Se anvisningerne om ilægning af batterierne på side 47. Lithium-batteriet CR2032 er lagt forkert i. Se anvisningerne om ilægning af batterierne på side 47.

Visning af "Lo" i LC-displayet og vægten slukkes.

Lithium-batteriet CR2032 er næsten tomt. Udskift lithium-batteriet CR2032 med et nyt. Se anvisningerne om ilægning af batterierne på side 47.

Visning af "USEL" i LC-displayet og vægten slukkes.

  • Der er opstået en fejl, og diagnosevægten kan ikke gennemføre målingen. Træd ned fra diagnosevægtens trædeflade (5) og start målingen igen.

"Err" vises i LC-displayet.

Vægten overskrider den maksimale kapacitet på 180 kg / 396 lb / 28 st. Du bør med det samme træde ned fra diagnosevægtens trædeflade (5) for at undgå at beskadige diagnosevægten.

Visning af "Err2" i LC-displayet.

  • Der er opstået en fejl i målingen. Træd ned fra diagnosevægtens trædeflade (5) og start målingen igen. Husk at stå på begge elektroder (6).

Vedligeholdelsesarbejde er nødvendigt, hvis diagnosevægten er beskadiget, f.eks. hvis diagnosevægtens kabinet er beskadiget, der er trængt væske eller genstande ind i diagnosevægten, eller hvis den har været udsat for regn eller fugt. Vedligeholdelsesarbejde er også nødvendigt, hvis personvægten ikke fungerer fejlfrit, eller er faldet ned. Hvis der udvikles røg, eller der kommer usædvanlige lyde eller lugte fra diagnosevægten, skal batteriet omgående fjernes. I disse tilfælde må diagnosevægten ikke anvendes, før den er blevet kontrolleret af en fagmand. Alle former for vedligeholdelse og reparationer skal udføres af kvalificerede fagfolk. Åbn aldrig diagnosevægtens kabinet. Rengør den kun med en ren, tør klud, aldrig med aggressive væsker.

Hvis dette symbol med en overkrydset affaldsbeholder er anbragt på et produkt, er dette produkt omfattet af det europæiske direktiv 2012/19/EU. Alle udtjente elektriske og elektroniske apparater skal bortskaffes særskilt på offentligt godkendte genbrugspladser og ikke sammen med almindeligt husholdningsaffald. Ved at bortskaffe det udtjente apparat korrekt, forhindrer du miljøskader og at skade dit eget helbred. Batteriet skal fjernes fra apparatet, før det skrottes.

Du kan få yderligere oplysninger om bortskaffelse af udtjente apparater hos kommunen, de lokale renovationsmyndigheder, eller i den forretning, hvor apparatet er købt.

Aflever også emballagen til miljøvenlig bortskaffelse. Papkasser kan afleveres et sted, hvor der indsamles papiraffald, eller til genbrug på offentlige genbrugspladser. Folie og plast, der medfølger ved leveringen, indsamles af det lokale renovationsfirma og bortskaffes på en miljøvenlig måde.

Bortskaffelse af batterier

Tænk på miljøet. Brugte batterier må ikke smides sammen med husholdningsaffaldet. De skal afleveres på et indsamlingssted for brugte batterier. Husk, at kun tomme batterier skal afleveres til genbrug, og at der for ikke fuldstændigt tomme batterier skal tages højde for forebyggende foranstaltninger mod kortslutninger.

Overensstemmelse

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Overensstemmelse - 1

Dette apparat opfylder de grundlæggende krav og andre relevante forskrifter i EMC-direktiv 2004/108/EF og i RoHS-direktiv 2011/65/EU. Du finder den tilhørende overensstemmelseserklæring sidst i denne vejledning.

Der er 3 års garanti på dette apparat fra købsdatoen. I tilfælde af mangler ved dette produkt har du ifølge loven rettigheder over for sælgeren. Disse rettigheder begrænses ikke af garantien nedenfor.

Garantibetingelser

Garantien træder i kraft fra og med købsdatoen. Opbevar kassebonen omhyggeligt. Denne bon skal bruges som bevis for købet. Hvis der opstår en materiale- eller fabrikationsfejl på dette produkt inden for 3 år fra købsdatoen, vil produktet, efter vores skøn, blive enten repareret eller udskiftet gratis.

Garantiperiode og juridiske mangelskrav

Garantiperioden forlænges ikke med garantiydelsen. Dette gælder også for udskiftede og reparerede dele. Vi skal omgående informeres om skader og mangler ved købet, der konstateres umiddelbart efter udpakningen. Reparationer, der udføres efter garantiperiodens udløb, er betalingspligtige.

Garantiens omfang

Apparatet er produceret efter strenge kvalitetskrav og testet nøje før leveringen. Garantiydelsen omfatter materiale- eller fabrikationsfejl. Denne garanti omfatter ikke produktdele, der udsættes for normalt slid og som derfor kan betragtes som sliddele, eller for skader på skrøbelige dele, f.eks. kontakter, batterier eller dele, der er fremstillet af glas. Denne garanti bortfalder, hvis produktet bliver skadet på grund af ukorrekt anvendelse eller vedligeholdelse. Alle anvisninger i betjeningsvejledningen skal følges for at sikre, at produktet anvendes korrekt. Anvendelsesformål og handlinger, der frarådes eller advares om i betjeningsvejledningen, skal altid undgås. Produktet er udelukkende beregnet til privat brug, og ikke til erhvervsmæssig brug. Ved misbrug, ukorrekt behandling, anvendelse af magt eller reparationer, der ikke er foretaget af vores autoriserede serviceafdeling, bortfalder garantien. Der påbegyndes ikke en ny garantiperiode ved reparation eller udskiftning af produktet.

Afvikling i tilfælde af garantisager

For at sikre en hurtig behandling af din sag, bedes du følge anvisningerne nedenfor:

  • Læs venligst den vedlagte dokumentation omhyggeligt, før du tager dit produkt i brug. Hvis der skulle opstå et problem, der ikke kan afhjælpes på denne måde, bedes du kontakte vores hotline.
  • Sørg venligst for, at du altid har din kassebon og artikelnummeret, eller i givet fald serienummeret, parat som købsbevis, når du kontakter os.
  • I tilfælde af, at problemet ikke kan afhjælpes via telefonen, foranlediger vi yderligere service via vores hotline, afhængigt af årsagen til fejlen.

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Afvikling i tilfælde af garantisager - 1

Service

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Service - 1

Telefon: 38 - 322 953

E-mail:

service.DK@targa-online.com

IAN:107206

SILVERCREST SPWD 180 B1 - Service - 2

Producent

Bemærk venligst, at adressen nedenfor ikke er en serviceadresse. Kontakt først det servicecenter, der er angivet ovenfor.

TARGA GmbH

Coesterweg 45

59494 SOEST

GERMANY

Indholdsfortegnelse

Introduktion 55

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : SILVERCREST

Model : SPWD 180 B1

Kategori : Vægt