MW 7760 - Mikroovne SEVERIN - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis MW 7760 SEVERIN i PDF-format.

📄 188 sider Dansk DA 💬 AI-spørgsmål
Notice SEVERIN MW 7760 - page 94
Vejledningsassistent
Drevet af ChatGPT
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : SEVERIN

Model : MW 7760

Kategori : Mikroovne

Download vejledningen til din Mikroovne i PDF-format gratis! Find din vejledning MW 7760 - SEVERIN og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. MW 7760 af mærket SEVERIN.

BRUGSANVISNING MW 7760 SEVERIN

DK Brugsanvisning Mikrobølgeovn

Mikrobølgeovn Kære kunde, Læs venligst denne brugsanvisning omhyggeligt inden mikrobølgeovnen tages i brug og gem denne brugsanvisning til senere reference. Ovnen bør kun benyttes af personer der er bekendt med denne vejledning. Apparatets dele

Dørlukke Ovnvindue Drev Rullering Betjeningspanel Beskyttelsesafdækning og belysning Glasdrejetallerken Grillvarme Grillrist Kontrolpanelets funktioner Knap Funktion Tastelyd og Børnesikring Favorit retter & ur Kvik-start / Øg tilberedningstiden med 30 sekunder Valg af inverter-mikroovn Grill Grill og Mikrobølge - kombination Afbryd / Stop Drejeknap Funktion Tryk Start / Kvik-start Drej Tidsindstilling &Automatisk tilberedningsprogram

Display Automatiske programmer Første program valg Anden program valg Optøning i henhold til vægt Børnesikring Displayområdet viser det aktuelle klokkeslæt eller, når apparatet er i brug, programmets tilberedningstid og dine valgte funktioner. Temperatur Indstilling af uret Vægt Grill Inverter-mikroovn Automatiske programmer Optøning i henhold til tid

Sikkerhedsforskrifter Vigtige sikkerhedsforskrifter Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt igennem og gem den til senere reference. Tilslutning til lysnettet Mikrobølgeovnen bør kun tilsluttes til et stik med jordforbindelse, der er installeret i overensstemmelse med el-regulativet. Spændingen på typeskiltet skal svare til spændingen i el-installationen. Dette produkt overholder direktiverne, som gælder for CE-mærkning. Placering af mikrobølgeovnen ∙ Placer altid mikrobølgeovnen på en stabil, plan og varmefast overflade og sørg for at den ikke udsættes for andre varmekilder eller meget høj fugtighed. ∙ Benyt ikke apparatet udendørs. ∙ Fødderne under ovnen må ikke fjernes. ∙ Der skal altid være tilstrækkelig ventilation. Placer ikke andre ting ovenpå mikrobølgeovnen, og sørg for at overholde følgende minimumsafstande mellem ovn og vægge eller andre genstande: Siderne: 7,5 cm Bagpå: 7,5 cm Top: 30,0 cm Apparatet må ikke installeres inde i et skab; når mikrobølgeovnen skal placeres bør man også sikre sig at den ikke står tæt op under et skab eller noget tilsvarende. Vigtige noter ∙ Advarsel: Nogle typer af fødevarer er letantændelige. Lad aldrig under nogen omstændigheder ovnen være uden opsyn, når mikrobølge- , grill- eller kombinations funktionerne er i brug. ∙ Denne mikrobølgeovn er kun beregnet til optøning, opvarmning eller tilberedning af mad. Advarsel: Forsøg aldrig på at tørre mad eller tøj, eller på at opvarme varmepuder, indesko, svampe, våde rengøringsklude el. lign., da dette kan forårsage tilskadekomst, brandsår eller brand. ∙ Ansvar accepteres ikke, hvis ødelæggelse skyldes ukorrekt brug, eller hvis denne brugsanvisning ikke er fulgt. ∙ Benyt kun køkkenudstyr som er egnet til brug i mikrobølgeovne. Brug aldrig metalbeholdere ved opvarmning af mad eller drikkevarer ved hjælp af mikrobølgefunktionen. For detaljeret information, se venligst afsnittet ’Benyt altid

velegnede køkkenredskaber’. ∙ Apparatet er ikke beregnet til brug ved hjælp af en ekstern timer eller et separat fjernstyringssystem. ∙ Dette apparat kan benyttes af børn (som er mindst 8 år) og af personer med reducerede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller mangel på erfaring eller viden, såfremt de har fået vejledning og instruktion i brugen af dette apparat og fuldt ud forstår alle farer og forholdsregler vedrørende sikkerheden som brug af apparatet medfører. ∙ Børn må aldrig få lov til at lege med apparatet. ∙ Børn må aldrig få lov til at udføre rengørings- eller vedligeholdelsesarbejde på dette apparat, medmindre de er under opsyn og mindst 8 år gamle. ∙ Apparatet og dets ledning må altid holdes væk fra børn som er yngre en 8 år. ∙ For at undgå elektrisk stød bør apparatet ikke rengøres med vand og heller ikke nedsænkes i vand. ∙ Advarsel: Som følge af de høje temperaturer der opstår ved brug af grill- og/eller kombinationsfunktionerne, må børn ikke benytte apparatet medmindre de er under nøje opsyn af en voksen. ∙ Når grill- og/eller kombinationsfunktionerne benyttes, skal man være ekstra påpasselig med ikke at berøre de indvendige varmeelementer. ∙ Brug heller aldrig dampapparater til rengøringen. ∙ Sluk altid apparatet og tag stikket ud af stikkontakten: - inden rengøring, - tilfælde af fejlfunktion. - efter brug. ∙ Træk aldrig i selve ledningen, når ledningen tages ud af stikkontakten; tag altid fat i selve stikket. Advarsel: Apparatets ydre flader kan blive varme under brug. Der er også fare for at damp kan udledes gennem ventilationsrillerne: Fare for skoldning. ∙ Lad enheden køle tilstrækkeligt af, inden den transporteres. ∙ Lad ikke apparatet eller dets ledning komme i berøring med varme overflader eller komme i kontakt med andre varmekilder. Lad ikke ledningen hænge løst og hold den væk fra alle varme dele. ∙ Hvis apparatet ikke holdes ordentligt rent, kan det forårsage forringelse af overfladernes kvalitet, hvilket kan medføre mulig forkortelse af apparatets levetid, såvel som mulig risiko for brugerens sikkerhed. Eventuelle madrester bør derfor straks fjernes. Lågens tætninger og ramme samt tilberedningsrummet og glidefladen under glasdrejetallerkenen rengøres med en fugtig klud efter hver

anvendelse. Grillristen, glasdrejetallerkenen og rulleringen rengøres i sæbevand. Se yderligere information om brugerens rengøring og vedligeholdelse i afsnittet ’Rengøring. Dette apparat er beregnet til privat brug eller i tilsvarende omgivelser, såsom - i tekøkkener, kontorer eller andre mindre virksomheder, - landbrugsvirksomheder, - af kunder på hoteller, moteller m.m. og tilsvarende foretagender, - B&B pensionater. Advarsel: Al vedligehold eller reparation som nødvendiggør aftagning af strålebeskyttelsesdækslet udgør en alvorlig fare for uautoriserede personer. Dette gælder også udskiftning af den specielle ledning eller det indvendige lys. Apparatet bør aldrig åbnes af andre end kvalificerede reparatører. Hvis reparation er nødvendig, så send venligst mikrobølgeovnen til en af vore afdelinger for kundeservice. Adresserne kan findes i tillægget til denne brugsanvisning. Ved opvarmning af væske i mikrobølgeovnen, kan væsken opvarmes til kogepunktet uden synlige tegn på bobler. Det er derfor vigtigt at der udvises ekstrem forsigtighed når beholderen håndteres, dvs. når den tages ud af ovnen. Denne risiko for at væsken koger over, kan mindskes ved at anbringe en varmefast glasstang i beholderen under opvarmningen. Hele æg med skal eller hårdkogte æg må aldrig varmes i en mikrobølgeovn da de kan eksplodere selv efter at opvarmningsprocessen er afsluttet. Advarsel: Det er også farligt at varme væsker eller fødevarer i nogen form for faste hermetisk lukkede beholdere, da disse kan eksplodere. Indholdet i sutteflasker eller glasbeholdere må rystes eller omrøres grundigt for at sikre at varmen er jævnt fordelt. Advarsel: For at undgå pinefuld og farlig skoldning, skal man altid afprøve temperaturen, inden man mader et barn. Når man varmer eller tilbereder mad, der er indeholdt eller indpakket i et brændbart materiale såsom plastik eller papir, er der altid en fare for at disse materialer antændes. Det er også muligt at maden vil tørre ud eller endda antænde, hvis der vælges for lang kogetid. Fedt eller olie er også brændbare stoffer. Det er derfor vigtigt at overvåge mikrobølgeovnen under betjeningen. Stærkt brændbare væsker såsom koncentreret alkohol må selvfølgelig ikke opvarmes i mikrobølgeovnen. Hvis det begynder at ryge under betjeningen, holdes døren lukket for at hæmme eller kvæle udvikling af flammer. Sluk øjeblikkeligt for mikrobølgeovnen og tag stikket ud af stikkontakten. For at undgå forbrændinger må man altid bruge grydelapper når maden tages ud af ovnen, eftersom fade og beholdere opvarmes til høje temperaturer ikke kun ved grilning, men også når der benyttes mikrobølger.

∙ Stegetermometre (den slags der benyttes i almindelige ovne) er ikke egnede til brug i mikrobølgeovne. Før brug ∙ Efter udpakningen og inden tilslutning til lysnettet, bør mikrobølgeovnen og dens ledning altid efterses for skader. ∙ Vigtigt: Se også efter om døren (samt ovnvinduet, dørens forsegling og dørlukkerne) ikke er beskadigede eller bøjede og at døren lukker tæt til dørstolpen. Dette er vigtigt for at sikre at der ikke undslipper mikrobølgeenergi under betjeningen. Af samme grund må hele kabinettet og ovnens indre også regelmæssigt omhyggeligt efterses. Hvis mikrobølgeovnen bliver beskadiget, må den ikke benyttes førend den er blevet repareret af en autoriseret reparatør. ∙ Fjern alle udvendige og indvendige emballagematerialer og eventuelle klistermærker. Disse er fremstillet af materiale egnet til genanvendelse. ∙ Fjern ikke gummiduppen fra grillristen! ∙ Undgå at fjerne den beskyttelsesfilm, som er klæbet på indersiden af lågen. ∙ Hold børn væk fra emballagematerialerne. Der er risiko for kvælning! ∙ Inden du bruger enheden første gang, eller hvis den ikke har været brugt i lang tid, skal du rengøre den, som beskrevet under ‘Rengøring’. ∙ Inden mikrobølgeovnen tages i brug, skal man lade apparatet varme op på grillindstilling (uden at mikrobølgefunktionen er aktiveret) i ca. 10 minutter. Dette vil fjerne den lugt der typisk opstår når en grill tændes første gang. Der kan afgives lidt røg; dette er helt normalt, men sørg for tilstrækkelig udluftning. ∙ Vigtigt: Tænd aldrig for mikrobølgeovnen medmindre den mad der skal tilberedes eller varmes er blevet placeret inde i ovnen. Opstart af en tom mikrobølgeovn kan resultere i skader på apparatet. ISM-apparat Dette apparat er en gruppe 2, klasse B, ISM anordning. Gruppe 2 omfatter alle ISM anordninger (industrielle, videnskabelige, medicinske) der genererer energi af radiobølger og/eller benytter energi fra radiobølger i form af elektromagnetisk stråling til at bearbejde materialer; den omfatter også anordninger med gnistnedbrydning. Klasse B specificerer apparater som er beregnet til almindelig husholdninger, eller tilsvarende anordninger som er integreret i en almindelig husstands strømforsyning. Mikrobølgefunktionen (Gruppe II iht. EN 55011) Elektromagnetisk energi genereres inden i mikrobølgeovnen, hvilket får molekylerne i maden (især vandmolekyler) til at vibrere og dette bevirker at maden bliver varm. Fødevarer med højt vandindhold vil derfor varmes op hurtigere end relativt tør mad. Varmen udvikles gradvist inden i maden. Det benyttede tilbehør, beholdere eller plader opvarmes kun indirekte som følge af madens temperatur. Benyt altid velegnede køkkenredskaber ∙ Tilbered ikke maden direkte på glastallerkenen, men på egnet service. Metalgenstande bør undgås da mikrobølger reflekteres fra metalflader og måske ikke når frem til den mad der skal tilberedes. Alle former for metal inde i ovnen kan også forårsage gnister, hvilket kan beskadige mikrobølgeovnen. ∙ Som en generel regel må bestik eller metalbeholdere ikke benyttes i mikrobølgeovne. Visse indpakninger til fødevarer indeholder stanniol eller trådlukker under et lag af papir og de er derfor heller ikke egnede til brug i apparater med mikrobølger. Hvis brug af stanniol anbefales i en opskrift, må man sørge for at maden er pakket helt stramt ind i stanniolen (undgå luftlommer). Sørg endvidere for en minimum afstand på 2,5 cm mellem stanniolen og ovnens inderbeklædning.

∙ Undlad at benytte beholdere eller tallerkener med dekorationer, der kan indeholde metal såsom guldkanter eller farver med metalpartikler. Krystal er heller ikke egnet. Sørg også for at den benyttede beholder ikke er hul nogen steder (f.eks. i hanken). Porøse materialer kan have absorberet vand under rengøring og er derfor heller ikke velegnede. Skåle og redskaber af plastmaterialet melanin absorberer energi og egner sig derfor heller ikke. Brug af mikrobølge funktionen ∙ Beholdere fremstillet af varmefast glas eller porcelæn, er imidlertid velegnede til brug i mikrobølgeovne. ∙ Plastic er kun egnet hvis det er varmefast. ∙ Specielt designede kogekar til brug i mikrobølgeovne kan købes hos de fleste isenkræmmere. ∙ Stegeposer m.m. bør punkteres således at overtryk kan udlignes under kogningen. Brug af grill funktionen ∙ Når man bruger grillfunktionen kan alle varmefaste beholdere eller fade egnet til en almindelig ovn benyttes. Brug aldrig plastikgenstande når grillen benyttes. ∙ Maden der skal tilberedes kan lægges direkte på grillristen, der derefter placeres på drejefadet af glas. Brug af mikrobølge / grill kombinationsfunktionen ∙ Når man bruger kombinationen af mikrobølger/grill, aktiveres mikrobølge og grillfunktionerne på skift. Beholdere eller tallerkener skal derfor både egne sig til brug i mikrobølgeovne og samtidig være varmefaste. Da det drejer sig om relativt høje temperaturer kan plastik ikke benyttes. Sørg for at beholdere eller tallerkener ikke indeholder metaldele. Betjening

Den første indstilling af uret. Når enheden er tilsluttet strømforsyningen, viser displayet ‘1:00’, timevisningen blinker, og der lyder et akustisk signal. Drej drejeknappen for at indstille den korrekte time. Tryk på knappen kortvarigt. Minutvisningen blinker. Drej drejeknappen for at indstille de korrekte minutter. Tryk på knappen kortvarigt for at afslutte tidsindstillingen. ’:’ blinker i displayet, og den aktuelle tid vises. Tidsindstillingsprocessen kan annulleres eller springes over ved at trykke på knappen. Efter et strømsvigt skal uret genindstilles.

Ændring af tiden For at ændre tiden, tryk på knappen i 3 sekunder. Displayet viser Hr 24 eller Hr 12. Tryk på knappen kortvarigt for at skifte mellem 24- eller 12 –timers format. Timevisningen blinker, drej på drejeknappen for at indstille den korrekte time. Tryk på knappen kortvarigt. Minutvisningen blinker. Drej drejeknappen for at indstille de korrekte minutter. Tryk på knappen kortvarigt for at afslutte tidsindstillingen. ’:’ blinker i displayet, og den aktuelle tid vises. Lydsignal & Børnesikring Lydsignal ∙ Når der trykkes på en af knapperne eller hvis drejeknappen benyttes vil et korrekt input blive bekræftet med et lydsignal. ∙ For at fravælge signalet, tryk på knappen kortvarigt. ∙ Fravalg af lydsignalet på denne måde vil kun have effekt ved brug af kontrolknapperne eller drejeknappen; lydsignalerne som angiver programsekvenser vil stadig være aktive. ∙ For at genaktivere signalet, tryk på knappen igen kortvarigt.

Børnesikring: Denne sikkerhedsanordning modvirker at børn benytter mikrobølgeovnen uden opsyn. For at aktivere børnesikringen, trykkes på i 3 sekunder. Symbolet vises i displayet. For at afbryde børnesikringen, trykkes der igen på i 3 sekunder. Symbolet forsvinder. Bemærk: Hvis du får problemer med at starte mikrobølgeovnen så check altid først om børnesikringen skulle være slået til.

Generelle oplysninger ∙ Placér maden, der skal opvarmes, i egnet service, som stilles på glastallerkenen i tilberedningsrummet. ∙ Når madvarer skal opvarmes af mikrobølger, bør de dækkes for at undgå at de tørrer ud. Glas eller plastiklåg der er designet specielt til brug i mikrobølgeovne kan fås hos de fleste isenkræmmere. ∙ Når man benytter kombinations- eller grillfunktion, skal man ikke tildække den mad, der tilberedes. ∙ Luk døren og vælg det ønskede program. ∙ Bemærk: De følgende trin benyttes til at indstille tilberedningstiden: 0 – 5 minutter : 10-sekunders trin 5 – 10 minutter : 30-sekunders trin 10 – 30 minutter : 1-minuts trin 30 – 95 minutter : 5-minutters trin ∙ Tryk på drejeknappen for at starte et program. ∙ Når programmet startes, tændes belysningen under tilberedningen. ∙ Hvis ovndøren åbnes mens ovnen er i brug, eller hvis der trykkes på knappen (f.eks. for at røre i maden eller vende den så temperaturen bliver jævnt fordelt) vil minuturet og programfunktionerne stoppe op. Om nødvendigt kan tilberedningstiden nu ændres. Programmet vil automatisk fortsætte når døren igen er lukket og der er trykket på drejeknappen. ∙ Tryk to gange på for at afbryde programmet helt. ∙ En række biplyde indikerer at den programmerede tid er gået; samtidig vil lyset inde i ovnen slukke og displayet viser ’End’. ∙ Åbn døren og tag beholderen med maden ud. ∙ For at opnå en jævn varmefordeling i maden, bør beholderen stå et lille stykke tid. ∙ Hvis døren ikke åbnes umiddelbart efter at den programmerede tilberedningstid er gået, vil en række biplyde afgives hvert andet minut. Afkølingsfunktion: Denne mikrobølgeovn har en automatisk afkølingsfunktion. Hvis tilberedningstiden overstiger to til tre minutter, vil den kølende vifte automatisk køre i flere minutter efter at programmet er færdigt. Grillrist ∙ Grillristen må ikke benyttes til mikrobølge- og kombifunktionen. ∙ Bemærk! Fjern ikke gummipropperne fra grillristen! ∙ Tilberedningsudstyret kan placeres direkte på grillristen. Inverter-teknologi Apparatet arbejder med innovativ INVERTER-teknologi for en mere ensartet og skånsom tilberedning. Med denne teknologi frigives energien mere præcist og kontinuerligt, hvilket gør det muligt at bevare en optimal smag for selv sarte madvarer. Madlavning / opvarmning med mikrobølger Ved madlavning/opvarmning med mikrobølger påvirker opvarmningen straks det indvendig af fødevaren. ∙ Tryk knappen gentagne gange, indtil den ønskede indstilling vises (se tabellen nedenfor). ∙ Brug derefter drejeknappen til at indstille den ønskede tilberedningstid. Tilberedningstiden kan maksimalt indstilles til 95 minutter. ∙ Tryk på drejeknappen for at starte tilberedningsprocessen. ∙ For at sikre, at varmen fordeles jævnt, skal fødevaren, der bliver kogt eller opvarmet, af og til omrøres. ∙ Hvis der trykkes på knappen , under tilberedningsprocessen, vises den indstillede effekt på displayet.

P100 Høj Opvarmning af væsker, kogning

P-70 Middel høj Optøning og opvarmning af dybfrosne retter

P-50 Middel Tilberedning af delikate fødevarer

P-30 Lav Optøning af fødevarer

P-10 Meget lav Optøning af delikate fødevarer Kvik-program / Madlavning med mikrobølger: ∙ Et tryk på knappen aktiverer madlavningsprogrammet omgående. Hvert tryk på knappen lægger 30 sekunder til tilberedningstiden. ∙ Effekten er altid sat til 100 %. ∙ Tilberedningstiden kan maksimalt indstilles til 95 minutter. ∙ Hvis knappen trykkes, mens et mikrobølgeprogram kører, tilføjer hvert tryk 30 sekunder til tilberedningstiden. Quick-program drejeknap / Madlavning med mikrobølger ∙ Den ønskede tilberedningstid vælges ved at dreje drejeknappen med uret. ∙ Ved at trykke på drejeknappen starter tilberedningen omgående. ∙ Effekten er altid sat til 100 %. ∙ Tilberedningstiden kan maksimalt indstilles til 95 minutter. Grillfunktion: Grillfunktionen bruger strålevarme til at tilberede maden. Dette program er velegnet til at gratinere eller grille tynde kødstykker. ∙ Tryk på knappen. ∙ Brug derefter drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. Tilberedningstiden kan maksimalt indstilles til 95 minutter. ∙ Start tilberedningen ved at trykke på drejeknappen. ∙ Eftersom kødet bør vendes når den ene side er tilstrækkelig brunet og tages ud så snart det er stegt færdigt, bør denne proces følges nøje.

Grill/mikrobølge kombinationsprogrammer: Disse programmer er egnet til tilberedning af fjerkræ, fisk eller til gratin. ∙ Tryk en gang eller to på knappen: Tryk en gang: Co-1 → 25 % mikrobølgeeffekt, 55 % grilleffekt, 20 % eftertilberedning Tryk to gange: Co-2 → 40 % mikrobølgeeffekt, 30 % grilleffekt, 30 % eftertilberedning ∙ Brug derefter drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. Tilberedningstiden kan maksimalt indstilles til 95 minutter. ∙ Start tilberedningen ved at trykke på drejeknappen. ∙ Eftersom maden bør vendes når den ene side er tilstrækkelig brunet og tages ud så snart det er stegt færdigt, bør denne proces følges nøje. Indstilling af flere programmer Mikrobølgeovnen kan indstilles til at 2 separate programmer kører efter hinanden uden at ovnen skal genstarte imellem; f.eks regelmæssig madlavning med mikrobølgefunktionen først, efterfulgt af ’au gratin’ tilberedning ved hjælp af grillen. Denne multi-programsfunktion kan bruges med enhver af mikrobølge-, grill- og kombinationsfunktionerne. Programmerne til automatisk tilberedning, optøning og quick-programmer kan ikke vælges her. ∙ Tryk gentagne gange på knappen for det ønskede program, indtil den ønskede effektindstilling / temperatur vises. ∙ Brug drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. ∙ Tryk nu på knappen til næste program gentagne gange, indtil den ønskede effektindstilling / temperatur vises. ∙ Brug drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. ∙ Start tilberedningen ved at trykke på drejeknappen. ∙ Apparatet starter det første program. Displayet viser S1. Så snart det næste program er startet, skifter displayet til S2. Tips: Denne funktion er især nyttig når man benytter mikrobølgefunktionen til at tilberede mad ved forskellige effektindstillinger. Hvis der først er valgt en høj effektindstilling, kan denne senere sænkes til at holde maden varm, og til at sikre at varmen er jævnt fordelt efter at maden er færdig. Gemmer din favorit ret De ovenfor beskrevne programmer og programkombinationer kan gemmes som ”Favorit retter” til fremtidig hurtig brug. Tre forskellige retter kan gemmes. Hvis en hukommelsesplads ikke er optaget, blinker det tilsvarende nummer. Programmerne til automatisk tilberedning, optøning og quick-programmer kan ikke vælges her. ∙ Tryk på knappen kortvarigt en, to eller tre gange. Nummeret 1, 2 eller 3 begynder at blinke i displayet. ∙ Tryk gentagne gange på knappen for det ønskede program, indtil den ønskede effektindstilling / temperatur vises. ∙ Brug drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. ∙ Tryk nu på knappen til næste program gentagne gange, indtil den ønskede effektindstilling / temperatur vises. ∙ Brug drejeknappen til at vælge den ønskede tilberedningstid. ∙ Tryk på knappen igen kortvarigt for at gemme favorit retten. ∙ Det gemte program kan startes ved et kort tryk på knappen først og derefter på drejeknappen. ∙ Hvis enheden er blevet afbrudt fra strømforsyningen, skal programmerne genindstilles. ∙ Hvis et hukommelsespladsen allerede er optaget, blinker det tilsvarende nummer ikke. Hukommelsespladsen kan dog simpelthen overskrives som beskrevet ovenfor. Automatisk madlavning og optøningsprogrammer Disse automatiske programmer er nyttige når man ønsker at tilberede eller opvarme mad uden at være nødt til at vælge nogen specielle indstillinger, som f.eks. effekt eller tilberedningstid. ∙ Drej drejeknappen mod uret, indtil displayet viser det ønskede program, der er angivet i tabellen nedenfor. Tryk på drejeknappen. ∙ Brug drejeknappen til at vælge den rigtige vægt (se tabel). ∙ Tryk på drejeknappen for at starte tilberedningsprogrammet. ∙ Displayet viser det valgte programs tilberedningstid.

Menu A-1 Drikkevarer A-2 Nudler A-3 Bagte kartofler A-4 Opvarmning A-5 Fisk A-6 Stegt kylling A-7 Oksekød Vægt Display 200 ml

95 : 00 Valgbar vægt (i gram)

Generelle instruktioner A-1 Drikkevarer: Varm drikkevarer eller lav varmt vand til te eller kaffe. A-2 Nudler: Anbring nudlerne i en beholder, hæld koldt vand på, og sæt beholderen midt på drejetallerkenen. A-3 Bagte kartofler: Anbring de rå kartofler med skræl på en tallerken, der er egnet til mikroovn, og sæt den midt på drejetallerkenen. A-4 Opvarmning: Til opvarmning af fast fødevarer i mikrobølgefaste beholdere. Tip: Arranger maden i et cirkulært mønster for at sikre optimal varmefordeling. A-5 Fisk: Anbring fisken på en tallerken, der er egnet til mikroovn, og sæt den midt på drejetallerkenen. A-6 Stegt kylling: Anbring en hel kylling på en varmebestandig tallerken, der er egnet til mikroovn, og sæt den midt på drejetallerkenen. En række biplyde angiver at 2/3 af den indstillede tilberedningstid er gået, og at programmet midlertidig afbrydes. Vend kyllingen og tryk på drejeknappen for at genstarte tilberedningsprogrammet. A-7 Kød/Kotelet: Anbring kødet på grillristen, og sæt den midt på drejetallerkenen. En række biplyde angiver at 2/3 af den indstillede tilberedningstid er gået, og at programmet midlertidig afbrydes. Vend maden og tryk på drejeknappen for at genstarte tilberedningsprogrammet.

A-8 Grillspyd: Anbring grillspyddene på grillristen, og sæt den midt på drejetallerkenen. En række biplyde angiver at 2/3 af den indstillede tilberedningstid er gået, og at programmet midlertidig afbrydes. Vend maden og tryk på drejeknappen for at genstarte tilberedningsprogrammet. A-9 Grillpølser: Anbring grillpølserne på grillristen, og sæt den midt på drejetallerkenen. Når 2/3 af tiden er gået, lyder der en tone, og tilberedningen stopper. Vend maden om. Tryk på drejeknappen for at fortsætte tilberedningen. A-10 Minutbøffer: Anbring minutsteakene på grillristen, og sæt den midt på drejetallerkenen. Når 2/3 af tiden er gået, lyder der en tone, og tilberedningen stopper. Vend maden om. Tryk på drejeknappen for at fortsætte tilberedningen. d-1 Optøning i henhold til tid: Læs afsnittet om ’Optøning i henhold til tid’ herunder. d-2 Optøning i henhold til vægt: Læs afsnittet om ’Optøning i henhold til vægt’ herunder. d-1 Optøning i henhold til tid og d-2 Optøning i henhold til vægt Optøningsprogrammerne tillader tid- eller vægtbaseret optøning. Drej drejeknappen mod uret, indtil displayet viser d-1 eller d-2. ∙ Tryk på drejeknappen for at bekræfte programvalg. ∙ Drej drejeknappen, indtil displayet viser den ønskede optøningstid (for d-1) eller den relevante vægt (for d-2). ∙ Tryk på drejeknappen for at starte optøningen. Praktiske tips: ∙ En række biplyde angiver at 2/3 af den valgte optøningstid er gået. Vend maden og tag det ud som eventuelt allerede er tøet op. ∙ Tryk på drejeknappen for at fortsætte programmet. ∙ Hvis maden ikke er fuldstændigt optøet efter at den indstillede tid er gået, tilrådes det at begrænse yderligere optøningsperioder til en varighed af 1 minut indtil optøningen er færdig. ∙ Fødevarer der opbevares i plastikbeholdere der ikke er egnede til brug i mikrobølgeovne, bør stå lidt tid ved rumtemperatur efter at de er taget ud af fryseren. Vent indtil plastikemballagen let kan fjernes fra maden, der herefter placeres i ovnen i en beholder der er egnet til mikrobølgeovn. Indvendig belysning Det indvendige lys tænder når ovndøren åbnes; det forbliver også tændt under tilberedningsprocessen. Lyset vil imidlertid slukke, hvis et program er afsluttet. Rengøring ∙ Mikrobølgeovnen skal rengøres regelmæssigt, eventuelle madrester fjernes straks efter brug. ∙ Sørg for at stikket er taget ud af stikkontakten og at mikrobølgeovnen er afkølet inden den rengøres. ∙ Rengør aldrig mikrobølgeovnen med vand. Sørg for at der aldrig kommer vand - ligegyldigt hvor ringe en mængde - ind ad ventilationsrillerne på mikrobølgeovnen hverken ind- eller udvendig. Brug heller aldrig dampapparater til rengøringen. ∙ Kabinettet kan aftørres med en let fugtig fnugfri klud og et mildt opvaskemiddel. Aftør grundigt med en tør klud bagefter. ∙ Brug ikke slibende eller skrappe rengøringsmidler. Brug heller ikke de kommercielt fremstillede ovnrens produkter, der er specielt beregnet til rengøring af almindelige ovne. ∙ Rengør madlavningsområdet efter hver brug. Lågens tætninger og ramme samt tilberedningsrummet og glidefladen under glasdrejetallerkenen rengøres med en fugtig klud efter hver anvendelse. Grillristen, glasdrejetallerkenen og rulleringen/drevet rengøres i varmt sæbevand. Rengør ikke de enkelte dele i en opvaskemaskine. ∙ Efter rengøringen skal lågen lades åben et stykke tid, så evt. fugt kan få tid til at fordampe.

Ekstra information Tekniske specifikationer Ydre dimensioner: 487 mm (L) x 446 mm (T) x 288 mm (H) Indvendige dimensioner: ∙ Fri højde over glasdrejeskiven: 195 mm Vægt: ca. 10,6 kg Netspænding: Totalt strømforbrug: ∙ Grill ∙ Mikrobølge

Bortskaffelse Apparater mærket med dette symbol må ikke smides ud sammen med husholdningsaffaldet, da de indeholder værdifulde materialer som kan genbruges. Korrekt bortskaffelse beskytter både miljøet og menneskers helbred. Din kommune eller forhandleren kan give dig yderligere information om dette. Garantierklæring På dette husholdningsprodukt overtager vi garantien i to år fra salgsdatoen. Garantien gælder for materiale- og fabrikationsfejl. Skader, der er opstået som følge af forkert behandling, normalt slid samt på skrøbelige dele som f.eks. glas, dækkes ikke af garantien. Denne garanti har ingen indvirkning på dine lovmæssige rettigheder, heller ikke de nationale forbrugerrettigheder om anskaffelse af varer. Hvis produktet ikke fungerer og må returneres, skal det pakkes forsvarligt ind, og navn, adresse samt årsagen til returneringen skal vedlægges. Hvis dette sker mens garantien stadig dækker, må garantibeviset og kvitteringen også lægges ved. Garantien bortfalder ligeledes ved indgreb på produktet af folk, der ikke er autoriseret af os.