CS 162G - Kundeservice Biltema - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis CS 162G Biltema i PDF-format.
Brugerspørgsmål om CS 162G Biltema
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kundeservice i PDF-format gratis! Find din vejledning CS 162G - Biltema og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. CS 162G af mærket Biltema.
BRUGSANVISNING CS 162G Biltema
4.7 Varselsymboler på maskinen
Bruk kun en drivstoffblanding med 95 oktan blyfri bensin og 2-taktsolje. Drivstoffblanding 4 % (25:1)
- OVERSIKTSBILDE


7.1 Beskyttelsesanordninger
Fyll først i totaktsoljen og deretter bensinen i en godkjent drivstoffkanne. Bland godt.
- Motorsagen skal ikke startes uten at sverd, sagkjede og clutchdeksel (kjedebrems) er montert, ellers kan clutchen løsne og forårsake person-skader.
- Bruk kun motorsagen på godt ventilerte steder. Eksos, oljetåke (fra sagkjedets smøring) og sagespon er helsefarlig.
- Alle justeringer skal utføres när motorsagen er kald.
- Bruk ikke motorsagen med et dårlig strammet sagkjede.
OBS! Dersom du ikke iakttar tiltakene ovenfor, kan det dannes et lag i forgasseren som forårsaker startvansker eller i verste fall permanent skade.
Denne manual indeholder vigtig information om maskinens brug og sikkerhedsrisici. Alle brugere opfordres til at læse manualen før brug og være særligt opmærksom på disse symboler:
ADVARSEL!
Vi påtager os ikke ansvaret for, at illustrationer og beskrivelser af enkelte detaljer evt. ikke altid er i fuld overensstemmelse med maskinen. Eksempler på sådanne detaljer kan være farver på ledninger eller udformning og placering af knapper og greb.
Opbevar manualen et sikkert sted i forbindelse med maskinen. Ved eventuelt salg skal manualen følge maskinen.
2. TEKNISKE SPECIFIKATIONER
Art.nr.: 17-438
Model: Motorsav CS 162G
Motor: ....Luftkølet 2-taktsmotor
Motoreffekt ISO 8893: .... 2,0 kW (6500 min ^-1 )
Brændstofblanding: .... 25:1 (4 %); 2-taktsolie
Brændstoftankens volumen: ..... 550 ml
Tændrør:....NHSP LDL8RTF/Brisk PR17Y
Olietankens volumen: 300 ml
Sværdlængde: 16" (41 cm)
Kædedeling: 0,325" - 1,6 mm
Antal led: 66 stk.
Maks. kædehastighed:.... 19 m/s
Kædebremsetid:....0,12 sek.
Lydtryk LPA
Målemetode:.... ISO 22868
Målt lydtryk LPA: 99,2 dB(A)
Usikkerhed K: 3 dB(A)
Garanteret lydtryk LPA: ..... 102 dB(A)
Lydeffekt LWA
Målemetode:.... ISO 22868
Målt lydeffekt LWA:....113,8 dB(A)
Usikkerhed K: 3 dB(A)
Garanteret lydeffekt LWA: ..... 116 dB(A)
Ækvivalente vibrationer (ISO 22867):
Venstre håndtag: 6,5 m/s²
Højre håndtag: 6,0 m/s²
Usikkerhed K: 1,5 m/s²
Mål (l x b x h) 690 x 240 x 270 mm
Vægt (uden skæreudstyr): 5,4 kg
Den deklarerede totale vibrationsværdi er målt i overensstemmelse med en standardiseret testmetode og kan bruges til at sammenligne forskellige motorsave med hinanden. Den deklarerede totale vibrationsværdi kan også bruges til en foreløbig bedømmelse af eksponeringen. I henhold til EU-direktiv 2002/44/EF om arbejdstageres eksponering for vibrationer er den angivne indsatsværdi 2,5 m/s2, og grænseværdien er 5,0 m/s2.
Grænseværdien for daglig eksponering for vibrationer opnås efter ca. 75 minutters driftstid. Begræns den tid, hvori du bruger motorsaven. Forsøg at fylde arbejdsdagen med andre typer arbejde.
ADVARSEL!
Vibrationsværdien under faktisk brug kan adskille sig fra den deklarerede totale værdi, afhængigt af hvordan maskinen anvendes. Behovet for at identificere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte operatøren baseres på en vurdering af eksponeringen under de faktiske arbejdsforhold med hensyn til den tid, hvor maskinen er slukket, kører i tomgang og arbejder.
3. ANVENDELSESOMRÅDE
17-438 Motorsav CS 162G har en benzindrevet 2-taktsmotor og er ikke beregnet til erhvervsmæssig brug. Den er konstrueret til savning i træ, f.eks. træfældning, afkvistning og savning af stammer, i henhold til instruktionerne i denne manual. Motorsaven må ikke ændres eller anvendes til andre opgaver.
4. SIKKERHEDSFORSKRIFTER
Ved arbejde med maskiner skal følgende punkter altid overholdes. Vær også opmærksom på arbejdsstedets sikkerhedsforskrifter, og overhold de love, regler og forordninger, der gælder, hvor maskinen anvendes.
4.1 Arbejdsområde
- Ryd affald og tømmeraffald væk fra arbejdspladsen. Det nedsætter risikoen for ulykker.
- Arbejd ikke i mørke, tåge, regn, hård vind, stærk kulde eller dårlig belysning.
- Opbevar eksplosive eller brandfarlige væsker og luftarter uden for arbejdsområdet.
- Hold børn og uvedkommende væk fra arbejdsområdet.
- Forbindingskasse og telefon skal være tilgængelig. Brug aldrig maskinen, hvis du ikke kan tilkalde hjælp i tilfælde af en ulykke.
4.2 Personlig sikkerhed
- En motorsav kan forårsage alvorlig person-skade. Læs altid manualen før brug.
- Vær især opmærksom på maskinens adverselssymboler.
-
Kun kvalificerede og trænede brugere, der er bevidste om risiciene og bærer det anbefalede beskyttelses udstyr, må bruge motorsaven.
-
Brug ikke maskinen, hvis du er træt eller påvirket af stoffer, alkohol eller medicin.
- Brug altid beskyttelsesudstyr som f.eks. høreværn, hjelm, visir, beskyttelseshandsker samt beskyttelsesbukser med savbeskytter og skridsikre støvler med savbeskytter samt tåkappe.
- Bær ordentligt og tætsiddende arbejdstøj, som dog giver mulighed for bevægelse.
- Brug en langærmet skjorte/jakke, hårnet, hvis du har langt hår, og bær ikke smykker eller løstsiddende tøj, som kan sidde fast i maskinen.
- Selvom du bliver vant til at bruge maskinen, må det ikke føre til uforsigtighed.
- Håndtagene skal holdes tørre og rene for olie for at undgå, at brugeren mister grebet om motorsaven i en uventet situation.
- Ved arbejde med en motorsav kan brugeren føle ubehag i hænder, arme, skuldre, nakke og andre dele af kroppen. Brugeren skal indtage en bekvem arbejdsstilling med stabil balance og undgå ubekvemme arbejdsstil- linger med dårlig balance. Brugeren skal skifte arbejdsstilling regelmæssigt for at undgå ubehag og træthed.
- Hvis brugeren føler symptomer såsom vedvarende og periodisk ubehag, smerte, dunken, ømhed, stikkende smerte, følelse-sloshed, brændende smerte eller stivhed, må disse advarselssignaler ikke ignoreres. Brugeren skal anmelde det til arbejdsgiveren eller konsultere en læge.
- Eksponering for høj støj kan forårsage permanent nedsat hørelse og andre problemer som f.eks. tinnitus (ringende, summende, brusende eller hvislende lyde i ørerne). Brug godkendt høreværn.
- Brug og vedligehold motorsaven i overensstemmelse med instruktionerne for at forhindre unødig forøgelse af støjniveauet.
4.3 Eksponering for vibrationer
- Vibrationer kan forårsage midlertidige gener i hænderne og fingrene såsom sovende hænder, nedsat følesans og kolde hænder. Hvis du mærker disse symptomer, skal du straks afslutte arbejdet med motorsaven. Tilpas arbejdstiden, så der er tilstrækkeligt med hvileperioder.
- Brug beskyttelseshandsker, da de mindsker vibrationsniveauet.
- Bær varmt tøj ved arbejde i kulde, og hold hænderne varme og tørre.
- Overeksponering for vibrationer kan forårsage permanente skader, først og fremmest i fingre, hænder og håndled. Symptomerne kan være hvide fingre, nedsat følesans og muskelstyrke samt en sovende og stikkende fornemmelse. Symptomerne opstår ofte ved nedkøling. Meddel det til din arbejdsgiver, og kontakt en læge, hvis disse symptomer opstår.
4.4 Brug og pasning af maskiner
- Kontrollér altid maskinens stand, hvis du har tabt den på jorden, eller hvis den er blevet udsat for stød eller slag.
- Før start skal du kontrollere, at alle beskyttelsesanordninger er på plads, og at de fungerer.
- Før start skal du kontrollere, at alle maskindele, især de bevægelige, er intakte, og at de er korrekt monteret.
- Ved start skal kædebremsen altid være aktiveret. Kontrollér, at alle knapper og greb fungerer. Vær især omhyggelig med, at af-bryderen fungerer, så du altid kan slukke for maskinen.
- Brug ikke en defekt maskine. Indlever den til et autoriseret serviceværksted til reparation.
- Brug kun anbefalet skæreværktøj, tilbehør og originale reservedele.
- Påmonter aldrig et sværd eller en kæde af anden type eller størrelse end den, der er anbefalet til netop denne motorsav.
- Brug kun maskinen til det, den er beregnet til. Arbejdet er altid sikrere og hurtigere, når maskinen bruges til det, den er konstrueret til.
- Overskrid ikke maskinens kapacitet.
- Brug aldrig motorsaven i nærheden af brandfarlige eller eksplosive stoffer.
-
Sluk altid for motoren, og aktivér kædebremsen, når saven flyttes. Tag altid fat i maskinens håndtag, når maskinen skal bæres.
-
Undgå utilsigtet start ved at afbryde strømmen, eller fjern tændrørshætten fra tændrøret før service og reparation, eller når maskinen ikke er i brug.
- Motorsavens udstødning er giftig! Motoren må aldrig være i gang i lukkede rum med dårlig ventilation.
- Anvend alkylatbenzin, som er mindre sundhedsskadelig end almindelig benzin.
- Langvarig eksponering for støv fra savspåner kan være sundhedsskadelig.
- Fjern altid værktøj og andre løse dele fra maskinen, før den startes.
- Efterlad aldrig maskinen uden opsyn, när motoren er i gang.
- Rengør maskinen efter brug, og efterse den regelmæssigt.
- Opbevar maskinen på et tørt og sikkert sted uden for børns rækkevidde.
- Lyddæmperen bliver meget varm og kan starte en brand, vis den kommer i kontakt med brændstof eller andet brændbart materiale.
- Gnister fra lyddæmperen kan forårsage brand i tørt græs.
4.5 Risiko for tilbageslag
Undervurder aldrig omfanget af en skade, der kan forårsages af et tilbageslag. Stol ikke på, at beskyttelsesanordningerne altid udløses eller udløses i rette tid. Der kan forekomme situationer, hvor tilbageslagsbeskyttelsen ikke aktiveres, eller hvor savkæden ikke når at standse i tide. Udfør aldrig savesnit, hvis der er stor risiko for tilbageslag.
- Hvis der er risiko for, at sværdspidsen får kontakt med træer eller genstande bagved.
- Ved savning med oversiden af sværdspidsen.
• Ved savning med sværspidsen. - Ved træfældning/afskæring med sværdspidsen og oversiden af sværdet.
- Ved udhuling med sværdspisen.

Tilbageslag kan forårsages ved, at enden på sværdet kommer i kontakt med en genstand, hvorefter sværdet ukontrolleret slås tilbage op mod brugeren. Et tilbageslag kan også ske ved, at savkæden klemmes fast i arbejdsemnet, hvorved sværdet/saven slås lige tilbage mod brugeren. Tilbageslag kan være lynhurtige og voldsomme. Vær altid forberedt på, at der kan forekomme tilbageslag.
- Brug altid beskyttelsesbukser med savbeskyttelse og støvler med savbeskyttelse samt tåkappe.
- Kontrollér altid arbejdsemnet før savning, og sørg for, at det ikke indeholder fremmedlegemer.
- Brug kun godkendte savkæder og sværd med korrekt længde og kædedeling.
- Brug korrekt saveteknik, lad aldrig sværdspidsen komme i kontakt med grene. Lad aldrig arbejdsemnet klemme savkæden fast. Undgå at save med spidsen og oversiden af sværdet, da det er her risikoen for tilbageslag er størst.
- Hold motorsaven i et fast greb med begge hænder.
- Hold arbejdspladsen fri for forhindringer.
- Sav altid med højt omdrejningstal.
- Kontrollér regelmæssigt savkædens stand, skarphed og spænding.
4.6 Håndtering af brændstof
- Fyld ikke for meget brændstof på. Lad der være nogle centimeter til udvidelse, så benzinen ikke løber ud, når motoren bliver varm.
- Bland og påfyld altid brændstof i omgivelser med god ventilation.
- Fyld aldrig tanken, mens motoren kører. Lad i stedet motoren køle inden påfyldning.
- Spild ikke brændstof på maskinen. Hvis dette sker, skal du tørre godt af og lade dampene forsvinde før start.
- Undgå indånding af benzindampe og udstødningsgas.
- Der må ikke være røg, ild og brandfarlige genstande i nærheden under påfyldning af brændstof.
- Brug en tragt, og fyld aldrig brændstof på, när motoren kører.
- Forvis dig om, at brændstoffet ikke lækker på jorden.
- Opbevar brændstoffet sikkert i en godkendt dunk, utilgængelig for børn.
4.7 Advarselssymboler på maskinen
På motorsaven sidder der forskellige etiketter med symboler, som er beregnet til at advare mod eventuelle risici samt informere om korrekt opførsel ved brug af motorsaven eller i specielle situationer. Disse etiketter er meget vigtige og skal respekteres.

Motorsave kan være meget farlige! Sjusket eller forkert brug kan resultere i alvorlige skader eller dødsfald for brugeren eller andre personer. Læs brugsanvisningen grundigt, og vær sikker på, at du forstår indholdet, inden du bruger motorsaven. Vær opmærksom på de farer, der findes:

FARE!
Brug beskyttelsesudstyr. Brug altid en godkendt beskyttelseshjelm med visir, høreværn, handsker, savsikre beskyttelsesbukser, støvler med savbeskyttelse og tåkappe.

Hold saven i et fast greb med begge hænder. Det er forbudt at anvende motorsaven med kun én hånd, da der er stor fare for tilbageslag med alvorlig personskade til følge.

ADVARSEL!
Vær forberedt på tilbageslag.

Tilbageslagssikringen/kædebremsens funktion.

ADVARSEL!
Støjniveauet er 116 dB. Brug høreværn!

ADVARSEL!
Brug aldrig ren benzin.
Brug udelukkende en brændstofblanding med 95-oktan benzin og 2-taktsolie.
Brændstofblanding 4 % (25:1)
- OVERSIGTSBILLEDE


- Tilbageslagssikring med kædebremse
- Bagerste håndtag
- Sikkerhedsafbryder til gashåndtag
- Bagerste håndbeskytter
- Gasregulering
- Sværd
- Savkæde
- Forreste håndtag
- Dæksel til kædeolietank
- Starthåndtag
- Dæksel til brændstoftank
- Afbryder til tænding
- Luftfilterkappe
- Chokerhåndtag
- Primerknap
- Kædeskærm
- Justeringsskrue, savkædespænding
- Møtrikker, kædeskærm
- Kædefanger
- Justeringsskrue, savkædesmøring
6. MONTERINGSANVISNING
Pak maskinen ud, og kontrollér, at alle dele er med, og at delene er intakte. Skulle der mod forventning være noget, som mangler eller er beskadiget, skal du kontakte stedet, hvor maskinen er købt.
- Kædesav
• Svaerd - Savkæde
ADVARSEL!
Brug handsker ved montering.
6.1 Montering af sværd og kæde
a. Kontrollér, at kædebremsen i kædebeskyttelsen (1) ikke er aktiveret. Før i så fald tilbageslagssikringen (1) bagud, så den er løs.
b. Skru begge låsemøtrikker (18) af, og fjern kædeskærmen (16).
c. Skru tappen (30) ind i inderste stilling med justeringsskruen (17) for at gøre det nemmere at montere savkæden senere. Monter derefter sværdet (6) over boltene og tappen.

d. Påmonter savkæden (7) i den rigtige retning. Vær omhyggelig med, at tænderne på savkæden vender fremad på sværdets overside. Anbring derefter savkæden på kædedrevet (bag slirekoblingen) og i sværdsporet. Start på sværdets overside.
e. Genmonter tilbageslagssikringen/kædeskærmen, og sørg for, at kædebremsen placeres rundt om slirekoblingen, og at kædespænder- tappen placeres i udskæringen på sværdet. Monter begge låsemøtrikker (18) med hånden, og lad være med at spænde dem, da sværdet skal kunne glide frit.
f. Spænd kæden ved at skrue kædestrammerskruen med uret tilpas stramt. For at opnå en tilpas kædestramning skal kæden løftes op på midten af sværdets overside med en kraft på ca. 1 kg. Afstanden mellem sværdet og savkæden skal da være 4-5 mm. Savkæden er korrekt strammet, når den ikke hænger fra undersiden af sværdet. Rul kæden med hånden; den skal da glide let. Hvis den ikke gør det, skal den justeres igen.
g. Løft sværdspidsen op, og spænd begge låsemøtrikker (18) til et moment på 15-17 Nm.
7. BETJENING
7.1 Beskyttelsesanordninger
Kontrollér altid inden brug, at alle beskyttelsesanordninger fungerer som de skal og ikke er afmonterede.
Afbryder (12)
Ved normal standsning af motoren skal gashåndtaget (5) slippes, og motoromdrejningstallet skal derefter falde til normal tomgang. Tryk derefter afbryderen (12) til positionen "O/STOP", og vent til motoren er standset helt.
$$ O = \text { S t o p } $$
$$ I = \text { Driftsposition } $$
Nødstop af motoren:
Hvis der opstår en nødsituation, skal du trykke afbryderen (12) ind til positionen "O/STOP".
Tilbageslagssikring med kædebremse (1)
Kædebremsen aktiveres enten manuelt med tilbageslagssikringen eller gennem en træghedsfunktion ved tilbageslag.
Tilbageslagssikringen aktiverer kædebremsen, når det føres fremad. Det mindsker desuden risikoen for, at venstre hånd kommer i kontakt med savkæden. Der kræves en vis kraft for at føre tilbageslagssikringen fremad, så kædebremsen aktiveres. Hvis man glider, er det ikke sikkert, at kædebremsen aktiveres. Hold derfor altid motorsaven i et fast greb; det mindsker risikoen for, at man slipper venstre hånd ved et eventuelt tilbageslag.

Motorsavens kædebremse er konstrueret til straks at stoppe savkæden ved tilbageslag. Kædebremsen reducerer bestemt risikoen for ulykker, men det er i sidste ende dig som bruger af saven, der kan forhindre ulykker forsaget af tilbageslag, ved hjælp af sund fornuft og sikker brug. Kontrollér altid kædebremsens funktion efter hver start ved at køre motoren op på fuldt omdrejningstal i to sekunder og derefter udløse tilbageslagssikringen (1). Savkæden skal da standse med det samme. Gør den ikke det, skal årsagen til det afhjælpes.
Selv ved normal brug og korrekt vedligeholdelse kan kædebremsen bruge længere tid at reagere i. Følgende årsager kan påvirke kædebremsens evne til at beskytte brugeren:
- Hvis motorsaven holdes for tæt på brugerens krop. Afstanden kan da være så kort, at kædebremsen ikke når at standse savkæden i tide.
- Det kan hænde, at brugerens hånd ikke er i en position, hvor den kan komme i kontakt med tilbageslagssikringen, og derved ikke kan aktivere kædebremsen. Kædebremsen udløses derfor ikke.
- Manglende vedligeholdelse og service kan forlænge kædebremsens stoppetid og dermed gøre den mindre effektiv.
-
Snavs, fedt, olie, harpiks osv., som sidder på motorsavens bevægelige dele, kan også forlænge kædebremsens stoppetid.
-
Slitage og træthed i den aktiverende bremsefjeder, slitage på bremse og koblingstromle og opbevaringssted kan også forlænge kædebremsen stoppetid.
- Er forreste tilbageslagssikring beskadiget, kan det medføre, at kædebremsen ikke aktiveres.
Kædefanger (19) og bageste håndbeskytter (4)
Mindsker risikoen for, at savkæden rammer brugerens hånd, hvis savkæden skulle løsne sig eller ryge af.
Sikkerhedsknap til gasregulering (3)
Forhindrer utilsigtet påvirkning af gasregulatoren. Spærren skal trykkes ned, for at man kan trykke gasreguleringen ind (3).
Fingrene kan hos nogle blive påvirket, hvis de udsættes for kulde og vibrationer. Dette kan fremkalde en stikkende og brændende følelse, som efterfølges af, at huden bliver hvid og følelsesløs. Derfor er motorsaven forsynet med et antivibrationssystem, som skal mindske intensiteten af de vibrationer, du udsættes for via motorsavens to håndtag.
- Hvis du føler ubehag i form af rødme og hævelser i fingrene, der efterfølges af, at huden bliver hvid og følelsesløs, skal du kontakte en læge, før du igen udsætter dig for kulde og vibrationer.
7.2 Blandingsinstruktioner til 2-taktsolie og brændstof
Påfyldning af brændstof: Brug alkylatbenzin med en 4 % 2-taktsolie eller frisk 95 oktan blyfri benzin med en 4 % 2-taktsolie. Lad der være 2 cm udvidelsesplads i tanken, ellers er der risiko for, at brændstoffet løber over, når motoren varmer det op. Tør eventuelt spildt benzin op.
Blandingsforhold:
25:1 (4 %).
OBS!
1 liter benzin blandes med 40 ml 2-taktsolie. 1 liter 2 % alkylatbenzin skal blandes med 20 ml 2-taktsolie, så den korrekte brændstofblanding opnås.
Fyld først 2-taktsolien og herefter benzinen i en godkendt benzindunk og bland det godt.
Vi anbefaler, at der bruges alkylatbenzin i stedet for blyfri benzin.
- Det mindsker helbredsfaren, når man udsættes for udstødningsrøg og benzindampe.
- Stempel og ventiler holdes renere, hvilket medfører færre aflejringer, og dermed øger motorens levetid.
- Kan lagres i ca. 4 år, uden at kvaliteten forringes. Motoren bliver lettere at starte efter opbevaring. Almindelig benzin, som er tilbage i karburatoren, tiltrækker fugt, hvilket kan medføre, at motoren bliver svær at starte.
ADVARSEL!
- Benzin er ekstremt brandfarlig. Dampe, som antændes, kan eksplo- dere. Sluk altid motoren og lad den køle af inden optankning.
- Åben tankdækslet forsigtigt, så du undgår benzinsprojt. Brug aldrig maskinen, hvis tankdækslet ikke er skruet ordentligt fast.
- Tank op udendørs. Tør omgående eventuelt spildt brændstof op, både på jorden og på maskinen.
- Flyt maskinen mindst 5 m fra stedet, hvor du fyldte brændstof på, inden motoren startes.
- Vær omhyggelig med, at der ikke er gnister og åben ild i nærheden af, hvor du påfylder brændstof, og når maskinen bruges.
7.3 Savkædeolie
Kædesmøring indstilles med justeringsskrue (17). Skru mod uret for at forøge smøringen. En god savkædesmøring mindsker friktionen mellem savkæde (7) og sværd (6) til et minimum og giver savkæden en længere levetid. Anvend kun savkædeolie af god kvalitet og med god vedhæftningsevne til dette formål. Fyld savkædeolien i tanken (9) mærket:


Savkædesmøringen bør kontrolleres hver gang, der fyldes på.
Hold motorsaven med sværdspidsen i ca. 20 cm afstand rettet mod en fast og lys genstand, f.eks. en træstub. Efter 30 sekunders kørsel med halv gas skal man tydeligt kunne skimte en rand af kædeolie på stubben.
Hvis det er nødvendigt lægges saven på siden med startsnoren nedad. Juster oliedoseringen med justeringsskruen; med uret for at mindske og mod uret for at øge doseringen.

OBS! Brug kun olie beregnet til savkædesmøring.
a. Inspicer arbejdsemnet, og planlæg arbejdet. Hvis noget skulle gå galt ved træfældning, skal eventuel flugtrute 135° fra faldretningen udses og ryddes for genstande og vækster, der ellers kan forårsage, at du snubler.
b. Inspicer motorsaven og kontroller, at den er hel, at sværdet er lige, og at alle sikkerhedsanordninger er monterede og fungerer.
c. Savkæden skal være så spændt, at det ikke er muligt at trække den ud af sporet på sværdet, men alligevel ikke hårdere end at den let kan trækkes rundt ved håndkraft.
d. Sørg for, at motorsavens håndtag holdes rene og fri for olie eller spildt brændstof.
e. Kontroller, at du bruger godkendt beskyttelsesudstyr, beskyttelseshjelm med visir og høreværn, beskyttelsesbukser med skæreindlæg, handsker samt sikkerhedsstøvler med skæreindlæg og stålkappe. Den øvrige beklædning bør være tætsiddende uden at begrænse dine bevægelser.
f. Fyld kædeolie på.
g. Hæld brændstof på.
h. Læg saven på et fast underlag mindst 3 meter fra stedet, hvor du fyldte brændstof på. Sørg for, at sværdet/kæden ikke kommer i kontakt med nogen genstande og sørg for at stå godt fast.
i. Sørg for, at der ikke er nogen uvedkommende inden for arbejdsområdet, när motorsaven startes eller ved savning. Lad ingen andre holde i arbejdsemnet, der skal saves.
ADVARSEL!
- Maskinen må ikke startes, uden at sværd, savkæde eller koblingskappe (kædebremse) er monteret. I modsat fald kan koblingen gå løs og forårsa- ge personskade.
- Brug kun motorsaven, hvor ventilationen er god. Udstødningsrøg, olietåge (fra savkædens smøring) og savsmuld er sundhedsfarligt.
- Alle justeringer skal udføres, när motorsaven er kold.
- Brug ikke kædesaven, hvis savkæden er dårligt spændt.
7.5 Start af kold motor
a. Aktiver parérbøjlen (1) ved at føre den fremad.
b. Tryk afbryderen (12) ind til position "I".
c. Tilfør karburatoren brændstof ved at trykke på primerknappen (15) indtil karburatoren er fyldt med brændstof, tryk derefter 2-3 gange.
d. Træk chokerhåndtaget (14) ud til dets yderste stilling.
e. Tag fat i det forreste håndtag (8) med venstre hånd. Placer højre fod på det bagerste håndtags (4) underdel og tryk motorsaven ned mod jorden.
f. Træk forsigtigt i starchåndtaget (10), indtil du mærker modstand og træk derefter hurtigt og kraftigt for at starte motoren. Træk ikke startsnoren helt ud.

Start aldrig motoren ved kun at holde med den ene hånd. Der er stor fare for, at savkæden kommer til at røre ved dig, hvilket kan forårsage alvorlige skader.
g. Bliv ved med at holde i starchåndtaget og lad forsigtigt startsnoren rulle tilbage i startmekanismen.
OBS!
Hvis starchåndtaget slippes ukontrolleret, kan startmekanismen eller motorkappen beskadiges.
h. Hvis motoren ikke starter, gentages startforsøget nogle gange. Hvis den alligevel ikke starter – rens luftfilter, brændstoffilter og tændrør.
7.6 Start af varm motor
a. Aktiver parérbøjlen (1) ved at føre den fremad.
b. Tryk afbryderen (12) ind til position "I".
c. Tryk chokerhåndtaget (20) ind i inderste stilling.
d. Tag fat i det forreste håndtag (8) med venstre hånd. Placer højre fod på det bagerste håndtags (4) underdel og tryk motorsaven ned mod jorden.
e. Træk langsomt i starchåndtaget (10), indtil du mærker modstand og træk derefter hurtigt og kraftigt for at starte motoren.
f. Bliv ved med at holde i starchåndtaget og lad forsigtigt startsnoren rulle tilbage i startmekanismen, så starchåndtaget og motorkappen ikke beskadiges.
g. Hvis motoren ikke starter, gentages startforsøget nogle gange. Hvis den alligevel ikke starter – rens luftfilter, brændstofffilter og tændrør.
a. Efter start af motoren lad den gå i tomgang, og før forsigtigt chokerhåndtaget tilbage.
OBS! Gas ikke op! Motorens hastighed må ikke øges, når kædebremsen er aktiveret.
b. Før parérbøjlen (1) bagud, så kædebremsen slipper.
c. Savkæden (7) begynder at bevæge sig, når motorens hastighed øges. Vær sikker på, at savkæden standser, så snart gashåndtaget (5) slippes.
d. Lad motoren blive varm med gashåndtaget trykket en smule ind.
e. Speed motoren op til halv gas og kontroller savkædesmøringen.
f. Speed motoren op til fuld gas i to sekunder og kontroller kædebremsens funktion.
OBS! Kør aldrig med høj hastighed, hvis det ikke er nødvendigt!
7.8 Slukning af motoren og tiltag efter brug
a. Sluk motoren ved at slippe gashåndtaget, og lad motoren køre i tomgang. Sæt derefter afbryderen (12) i position "O", og vent til motoren er stoppet helt.
b. Efter udført arbejde tørres motorsavens kappe ren med en klud fugtet med sæbe-vand, og tør efter med en tør klud.
OBS! Brug ikke andre typer rengøringsmidler, som kan skade plasten.
c. Rengør cylinderens køleflanger og luftfilteret.
d. Hvis den ikke skal bruges i nogle dage, skal den tømmes for kædesavsolie.
e. Afmonter sværdet og kontroller, at det ikke er beskadiget. Tør det af og vær især omhygge- lig med at rengøre kædesporet og oliekana- len. Smør tanddrevet på enden af sværdet.
f. Rengør kædehuset og motorsavens oliekanal for spåner.
g. Kontroller, at der ikke forekommer brændstoflækage eller løse dele.
h. Eventuelle fejl udbedres, inden motorsaven bruges igen.
7.9 Savning
ADVARSEL!
- Hav altid fuldt omdrejningstal ved al slags savning! Slip gashåndtaget efter hvert savesnit og lad motoren køre i tomgang.
- Vær ekstremt forsigtig ved savning i smågrene og undgå at save i tætvoksende buske. Når smågrene er savet af, kan de sætte sig fast i savkæden og kastes mod dig. Herved er det let at tabe balancen, hvilket kan forårsage alvorlige personskader.
- Kontroller og analyser altid risikoen for tilbageslag, inden arbejdet påbegyndes.
- Sørg for, at arbejdsområdet er frit, så sværdet ikke kan komme i kontakt med et andet træ eller en fremmed genstand.
- Vær ekstremt forsigtig ved savning i grene eller træstykker som sidder i spænd. De kan både før og efter savning ryge tilbage i deres naturlige stilling og ramme dig eller kædesaven og dermed forårsage alvorlig personskade.
- Det er ekstremt farligt at save, når du står på en stige. Stigen kan skride, og du taber let balancen. Gå helst til en erfaren fagmand med denne type arbejde.
- Du må aldrig klatre op i det træ eller stille dig på den gren, du skal save i.
- Stå aldrig fremadbøjet over arbejdsemnet.
- Aktiver altid kædebremsen, hvis du skal sætte motorsaven fra dig på jorden i kortere tid med motoren kørende.
- Motoren skal altid være slukket, hvis du ikke har opsyn med motorsaven.
- Mennesker og dyr skal befinde sig mindst 15 meter fra det område, hvor der saves.
- En sløv savkæde er farlig og medfører unødvendig slitage. Et tegn på, at savkæden er ved at blive sløv, er, når arbejdsemnet bliver brændt, eller der kun dannes savsmuld i stedet for savspåner ved savning.
Prøvesavning
For sikker brug kræves det, at motorsaven er i god stand, og at du selv har kendskab til og praktisk erfaring med motorsaven. Gør dig bekendt med motorsaven, inden du begynder at arbejde rigtigt. Til dette formål kan det være fordelagtigt at træne ved at save nogle mindre træstammer gentagne gange.
Fældning af et træ ADVARSEL!
- Forsøg ikke at fælde et træ, hvis du ikke ved tilstrækkeligt om træfældning.
- Sikkerhedsafstanden ved træfældning er 2,5 gange træets højde, hvis det er højere end 6 m. Ingen må befinde sig i det område under træfældningen.
- Et faldende træ kan skade alle det rammer alvorligt.
- At save i et træ, der har været offer for en storm, er direkte livsfarligt, selv for dem, som er uddannet til det.
- Fæld aldrig et træ i hård blæst. Vind kan påvirke faldretningen.
- Afsav aldrig grene over skulderhøjde.
a. Undersøg træet, som skal fældes, og bestem faldretningen.
b. Kontroller, at træet ikke har døde grene, som kan falde af og skade dig under arbejdet.
c. Udse dig en flugtvej 135° bag træets faldretning. Billedet illustrerer, hvordan flugtvejene skal arrangeres. Flygt (Retreat) i en vinkel på 135° fra faldretningen.

ADVARSEL!
Det er absolut forbudt at lægge flugtruten 180° ret bagud (Not this way) fra faldretningen.
d. Afgren stammen op til skulderhøjde; ikke højere på grund af ulykkesfaren.
e. Fjern småplanter og kviste fra arbejdsområdet. Du skal stå sikkert og have frit arbejdsrum, så du ikke støder mod noget under arbejdet eller på flugtvejen 135°.
f. Start motorsaven og sav forhugget, som skal være mindst 1/4 af diameteren på stammen. Start med det øvre snit (1) som skal have en vinkel på 45° til det nedre snit (2). Sav derefter det nedre snit, som skal afsluttes på
det nøjagtigt samme sted som det øvre snit. Fjern fældekærven.

g. Stil dig ved træets venstre side, brug fangtappen og sav derefter fældesnittet (3). Det skal være 3 - 5 cm over det nedre snit. Fældesnittet skal levne 1/10 af træets diameter i snit, som er parallelt med forhugget. Fældekammen fungerer som et hængsel.
OBS!
Undgå altid, at det faldende træ lander i et andet træ. Det er stor risiko for ulykke, hvis man forsøger at rette på en mislykket fældning, så planlæg arbejdet grundigt inden udførelse. Det er altid lettest at fælde et træ i dets naturlige faldretning. Faktorer, der kan påvirke faldretningen er hældning, vindretning, vægt af sne, træets snoning, antal af grene, om træet er beskadiget samt forhindringer som andre træer, elmaster og bygninger.
h. Bank en kile eller et koben i fældesnittet, så snart skæredybden tillader det.
i. Så snart træet begynder at falde, skal du slukke kædesaven, stille den på jorden og skynde dig hen ad flugtruten.
Nedtagning af en mislykket fældning
ADVARSEL!
At tage et træ ned, som ikke er fældet korrekt, men har sat sig fast i et andet træ på vej ned, er meget farligt. Forsøg aldrig at save i "støttetræet". Gå eller arbejd aldrig under det hældende træ.
Brug en skralde og fæst wires ene ende på underkanten af stammen på det hældende træ og den anden ende i en traktor eller et andet træ bagved det hældende træ. Stram wiren, indtil det fældede træ glider ned af støttetræet.
Savning af grene på et stående træ.
Begynd med at save nedefra og afslut med et snit foroven.

Hvis savkæden, trods alle forholdsregler, klemmes fast i savsnittet, skal du slukke motoren. Forsøg ikke at rykke motorsaven løs, hvis savkæden sidder klemt fast. Du kan beskadige savkæden, hvis motorsaven pludselig går fri. Brug i stedet en kile eller et koben for at få motorsaven fri.
Afgrening
a. Forsøg at understøtte det fældede træ.
b. Hold motorsaven roligt med begge hænder, og sav de grene, som træet hviler på, over til sidst.
c. Sav store og besværlige grene over ad flere omgange. Kontroller på hvilken side en eventuel spænding er. Foretag det første snit på siden med spænding.
d. Afslut med et snit på den modsatte side.
Advarsel!
- Stå aldrig på det træ, du afgrener.
- For at undgå tilbageslag skal du sørge for at spidsen af sværdet ikke kommer til at støde mod grene eller kviste.
- Hvis jorden er skrå, skal du altid stå på træets "overside", när du saver.

Savning af træ og grene i spænd
a. Hvis grene/træet sidder i spænd, skal du stille dig et sted, hvor du ikke risikerer at bliver ramt, når grenen/træet frigøres.
b. Lav et eller flere snit, der udløser spændingen i nærheden af brudpunktet med 4 cm mellemrum på bøjningens yderside. Sav ikke grenen igennem, bare sav så meget, at spændingen bliver frigjort.
c. Når spændingen er frigjort, saves grenen af fra den modsatte side.

Kapning
Når træstammen skal skæres op til størrelser af passende længder, er der nogle vigtige faktorer, man skal tage hensyn til:
- Sæt en støtte under træstammen, hvis dette er muligt.
- Ved savning på skrånende underlag skal du altid stå på den side, der er over stammen, så den ikke kan rulle mod dig.
OBS!
- Motorsavens sværd og savkæde må ikke klemmes fast i savsnittet.
- Træstammen må ikke knække, før du er færdig med at save.
- Savkæden må ikke ramme jorden eller andre genstande under eller efter gennemsavningen. Kontroller og slib savkæden igen.
Savning af stykker der ligger på jorden
Der er ingen risiko for at savkæden bliver klemt fast eller at stykket flækker. Hvis det er muligt skal du save fra oven ca. 2/3 ind i stykket.
Drej derefter stykket og sav den resterende 1/3 fra oven. Vær forsigtig ved gennemsavning, så savkæden ikke kommer i kontakt med jorden.

Savning af en stamme, som understøttes i den ene ende
Der foreligger stor risiko for, at stykket knækker af inden gennemsavning. Sav først 1/3 af stykkets diameter fra undersiden. Afslut savningen fra oven, så de to savsnit mødes

Savning af stykker, som har støtte i begge ender
Der er risiko for, at sværdet og savkæden klemmes fast.
a. Sav først 1/3 af stammens diameter fra oven.
b. Afslut savningen nedefra, så de to savsnit mødes.

8. TRANSPORT OG OPBEVARING
Ved al transport af motorsaven skal sværdkappen være monteret, og kædebremsen aktiveret. Bær altid motorsaven med slukket motor med sværdet og savkæden pegende bagud og med lyddæmperen væk fra kroppen.
Hvis kædesaven ikke skal bruges i mere end 2 måneder, skal følgende foranstaltninger udføres:
a. Kontroller, at motorsaven er hel og ren.
b. Vask luftfiltret.
c. Tøm motorsaven for kædesavsolie.
d. Tøm tanken for brændstof.
e. Start motoren og lad den gå i tomgang, indtil den standser. Så er karburatoren helt tømt for brændstof.
f. Sæt afbryderen på position "O".
g. Kontroller, at sværdet og savkæden er ordentligt smurte.
h. Lad motoren køle i ca. 5 minutter.
i. Tag tændrøret ud med en tændrørsnøgle.
j. Hæld en teskefuld ren 2-taktsolie i cylinderen. Træk forsigtigt i starchåndtaget flere gange, så olien lægger sig i et tyndt lag på de indvendige dele. Skru tændrøret i igen.
k. Monter sværdkappen på sværdet.
I. Opbevar motorsaven et køligt og tørt sted uden for børns og andre uvedkommende personers rækkevidde.
OBS! Undlader man at følge ovenstående foranstaltninger, kan det føre til, at der dannes et lag inde i karburatoren, som forårsager startvanskeligheder eller i værste fald permanente skader.
Efter endt opbevaring
a. Afmonter tændrøret.
b. Træk kraftigt i starchåndtaget nogle gange, så olierester i cylinderen renses ud.
c. Rengør tændrøret og kontroller elektrodeafstanden eller sæt et nyt tændrør i med den korrekte elektrodeafstand.
9. REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Advarsel!
Undgå alvorlige skader ved aldrig at udføre vedligeholdelse eller reparation, når motoren kører. Reparationer og service skal altid udføres, når motoren er kold. Løsn tændrørskablet for at undgå utilsigtet start.
Et godt, forebyggende vedligeholdelsesprogram til regelmæssig kontrol og vedligeholdelse vil forlænge levetiden og forbedre motorsavens ydeevne. Denne checkliste til vedligeholdelse er en rettesnor for et sådant program ved normalt brug.
| DEL | FORANSTALTNING | F∅R BRUG | EFTER BRUG | HVER MÅNED |
| Kædebremse | Efterse/kontroller/udskift | X | ||
| Kædebremse | Rengøres | X | ||
| Brændstofffilter | Efterse/rens/udskift | X | ||
| Oliefilter | Efterse/rens/udskift | X | ||
| Lyddæmper | Efterse/tilspænd/rengør | X | ||
| Brændstofsystem | Efterse/reparer | X | ||
| Skruer, bolte og møtrik-ker | Efterse/tilspænd/udskift | X | ||
| Luftfilter | Rens/udskift | X | ||
| Sværd | Efterse/rengør | X | ||
| Cylinderens køleribber | Rengør | X | ||
| Yderkappe af plast | Rengør | X | ||
| Kædehus og oliekanal | Rengør | X | ||
| Tændrør | Efterse/rens/juster elek-trodeafstand/udskift | X | ||
| Karburator | Juster/udskift og juster | X | ||
| Kædetanddrev | Efterse/udskift | X | ||
| Startsnor | Efterse/udskift | X |
OBS! Vedligeholdelse, udskiftning af komponenter eller reparation af emissionskontrolanordninger må kun udføres af en kompetent servicetekniker.
9.2 Rengøring af brændstofffilteret
Et tilstoppet brændstofffilter medfører, at motoren bliver svær at starte eller får nedsat ydeevne. Kontroller regelmæssigt:
a. Åben tanklåget og sørg for, at der ikke kommer snavs i brændstoftanken.
b. Tag et stykke ståltråd og lav en krog i den ene ende. Fisk brændstoffiltret op gennem brændstoftankens påfyldningshul.

c. Hvis brændstoffiltret er snavset, skal det udskiftes.
d. Hvis brændstoftanken er snavset indvendig, kan den renses ved at skylle den i benzin.
9.3 Rengøring af oliefilter
Et tilstoppet oliefilter virker negativt på smøresystemet. Kontroller derfor jævnligt følgende:
a. Åben låget og sørg for, at der ikke kommer snavs i olietanken.
b. Tag oliefiltret op gennem olietankens påfyldningshul med et stykke ståltråd med en krog i den ene ende.
c. Hvis oliefiltret er snavset, kan det vaskes i benzin eller udskiftes.
d. Hvis olietanken er snavset indvendig, kan den renses ved at skylle den i benzin.

9.4 Rengøring af luftfilter
Kontroller og rengør luftfiltret efter hvert brug.
a. Løsn luftfilterkappens lås og fjern luftfilterkappen.
b. Løft dækslet op og tag luftfilterelementet ud.
c. Adskil luftfiltret ved hjælp af en skruetrækker.
d. Børst forsigtigt støv og snavs bort med en blød børste eller blæs det forsigtigt rent med trykluft. Udskift eventuelt filtret.
e. Sæt luftfiltret og kappen på igen og lås fast.

9.5 Rengøring af kædebremse
Efter brugen: løsn kædeskærmen (21), og rengør dens inderside og bremsebåndet omhyggeligt for snavs med en blød børste og en flad skraber.
Kontrollér at:
- bremsebåndet har en tykkelse på mindst 0,6 mm.
- tilbageslagssikringen er hel og uden synlige revner i materialet.
- tilbageslagssikringens bøjle sidder sikkert fast på akslen.

9.6 Rengøring af cylinderens køleflanger
For at undgå overophedning af motoren er det vigtigt, at køleflangerne ikke er tilstoppede. Fjern cylinderkappen og luftfilteret. Tildæk indsugningshullet inden rengøring. Rengør motorens køleflanger og ventilationshuller for støv og snavs.

9.7 Rengøring af sværdet
a. Afmonter sværdet.
b. Rengør sværdets kædespor ved hjælp af en lille skruetrækker.
c. Rengør sværdets oliekanal ved hjælp af et stykke ståltråd.
d. Rengør kædedrivhjulet, koblingen og sværdets monteringsflader, inden sværdet monteres.

e. Kontroller, at kædesporet ikke er slidt. Læg en lineal (1) som på billedet nedenfor og kontroller slitagen i kædesporet på sværdet. Hvis der er mellemrum (2) mellem linealen og sværdet, er kædesporet (3) ikke slidt.
f. Hvis kæden (4) giver efter, så der ikke er noget mellemrum (2), er kædesporet slidt, og sværdet skal skiftes ud.


9.8 Rengøring af oliekanal
Fjern koblingskappen og sværdet. Rens af og kontroller, at oliekanalen ikke er tilstoppet.

9.9 Kontrol og rengøring af tændrør
a. Fjern tændrørshætten og skru tændrøret ud. b. Kontroller og rens tændrøret. Elektrode- afstanden skal være 0,6-0,7 mm. Tilspæn- dingsmomentet er 15 -17 Nm.

9.10 Justering af karburator Advarsel!
Karburatoren er justeret på fabrikken og behøver ingen justering. Juster ikke karburatoren, hvis det ikke er nødvendigt, og hvis din viden ikke er tilstrækkelig. Ved start skal tomgangsskruen (T) være justeret, så savkæden ikke bevæger sig. Forkert justering kan øge faren for ulykker.
a. Rens luftfilter og benzinfilter.
b. Kontroller, at sværd og savkæde er monteret på maskinen.
c. Skru justeringsskrue H (høje omdrejninger) og L (lave omdrejninger) så langt ind, som du kan, uden at spænde for hårdt. Skru dem derefter 1,25 omgang ud.
d. Start motoren og lad den blive varm med halv gas.
e. Drej langsomt justeringsskrue L med uret til den stilling, hvor tomgangshastigheden er så høj som mulig. Drej derefter justeringsskruen ¼ omdrejning tilbage.
f. Drej tomgangsskruen T mod uret, indtil savkæden standser. Hvis tomgangen bliver for lav, skrues med uret.
g. Foretag en testsavning og juster skrue H, så du får den bedste saveeffekt.
OBS! Det er ikke det samme som maksimalt omdrejningstal.

9.11 Kontrol af kædens drivhjul
Et beskadiget drivhjul medfører, at savkæden bliver beskadiget eller bliver slidt op før tid.
- Slitage af kædens drivhjul skal jævnligt kontrolleres.
- Udskift drivhjulet, hvis det er slidt mere end 0,5 mm ned.
- Rens altid kædens drivhjul i forbindelse med montering af ny eller filet savkæde.
- Monter aldrig en ny kæde sammen med et slidt drev eller en slidt kæde sammen med et nyt drev. Den nye del vil da slides op før tid.

9.12 Slibning af savkæde
Brug aldrig motorsaven med en sløv eller beskadiget savkæde. Et tegn på, at savkæden er ved at blive sløv, er, at træfældningshastigheden bliver mindre, der dannes kun meget små savrester eller støv, eller den saver skævt og vibrationerne eller brændstofforbruget øges.
Når savkæden files, skal den have samme vinkler og profiler, som hvis den var ny. Efterse regelmæssigt savkæden for at se, om den er slidt eller beskadiget. Når længden på savkædens tænder er mindre end 4 mm, er det på tide at skifte savkæden ud. Efter slibningen skal savkæden rengøres for slibespåner og smøres med savkædeolie, inden den monteres på maskinen.
a. Efterse savkæden og sørg for, at den er hel og ikke er nedslidt. Den må ikke gabe for meget mellem leddene.
b. Savkæden skal være fastspændt i kædeslibemaskinen, eller hvis arbejdet udføres i hånden, skal der anvendes en 4,8 mm rundfil, slibeholder og følelære.
c. For at undgå ubalance og tilbageslag skal alle tænder slibes lige meget. De skal have samme længde.
d. Vinklen på tænderne skal være 30°
e. Rytteren skal være rundet.
f. Skæredybden skal være 0,6 mm
g. Savkædens drivled har til formål at rense sværdsporet for savspåner. Sørg derfor for, at drivleddets nederste kant altid er velslebet og skarp.
B

| Årsag | Foranstaltning |
| 1. Forkert startprocedure.2. Forkert karburatorindstilling.3. Snavset tændrør.4. Tom brændstoftank.5. Primerknappen trykkes ikke tilstrækkeligt ind.6. Gammelt brændstof. | 1. Følg startinstruktionerne.2. Juster karburatoren på et kompetent serviceværksted.3. Rengør, juster elektrodeafstanden eller udskift tændrøret.4. Hæld brændstof på tanken.5. Tryk forsigtigt primerknappen helt ind 5 gange, indtil den er fyldt med brændstof.6. Udskift med friskt brændstof. |
MOTOREN STARTER, MEN HAR INGEN KRAFT
| Årsag | Foranstaltning |
| 1. Brændstofffiltret er tilstoppet.2. Forkert chokerstilling.3. Snavset luftfilter.4. Forkert karburatorindstilling.5. Forkert brændstofblanding.6. Snavset/slidt tændrør.7. Kæden er for stram. | 1. Rengør eller skift brændstofffiltret.2. Sæt chokerhåndtaget i inderste stilling.3. Afmonter, rens og sæt luftfiltret på igen.4. Juster karburatoren på et professionelt service-værksted.5. Tøm tanken og påfyld nyt, friskt brændstof med olie/brændstofblanding 4 % (25:1).6. - Kontroller og rens/udskift tændrøret.7. Kontroller kædespændingen. |
MOTOREN HAKKER
| Årsag | Foranstaltning |
| 1. Forkert karburatorindstilling.2. Luftfilteret er snavset:3. Gammel eller forkert brændstofblanding.4. Snavset/slidt tændrør. | 1. Juster karburatoren på et professionelt service-værksted.2. Rengør eller skift luftfiltret.3. Tøm tanken og påfyld ny, frisk benzin med den korrekte brændstofblanding.4. Kontroller og udskift eventuelt tændrøret. |
OVERDREVET R∅GUDVIKLING
| Årsag | Foranstaltning |
| 1. Forkert karburatorindstilling.2. Forkert brændstofblanding. | 1. Juster karburatoren på et professionelt service-værksted.2. Brug altid korrekt olie/brændstofblanding 4 % (25:1). |
LYDDÆMPEREN ER VÅD AF BRÆNDSTOF
| Årsag | Foranstaltning |
| 1. For fed brændstofblanding. | 1. Åben chokeren.2. Rens luftfiltret.3. Juster karburatoren. |
10. MILJ∅BESKYTTELSE
Genbrug uønsket materiale i stedet for at blande det i husholdningsaffaldet. Sorter alle maskiner, tilbehør og emballage, og aflever det på en genbrugsplads, så det kasseres miljøvenligt.