Steakhouse BBQ Contact - Grill OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Steakhouse BBQ Contact OBH NORDICA i PDF-format.
| Produkttype | Elektrisk kontaktgrill med låg og stativ |
| Mærke | OBH Nordica |
| Model | 7117 (Steakhouse BBQ Kontakt) |
| Effekt | 2200 W |
| Spænding | 230 V AC |
| Grillplade materiale | Non-stick belagt, ribbet overflade |
| Varmeelement | Integreret i grillplade, hurtig og jævn varmefordeling |
| Temperaturkontrol | Variabel med 10 indstillinger, aftagelig regulator |
| Låg | Kuppelformet med dampudslip; kan bruges som vindskærm |
| Drypbakke | Aftagelig, opvaskemaskinesikker, kan fores med folie |
| Håndtag | Varmeisoleret |
| Base | Varmebestandig plastik, let at rengøre, velegnet til bordbrug |
| Stativ | Inkluderer rør og fod med stabiliseringsskrue |
| Sikkerhedsfunktioner | Jordet stik påkrævet; anbefalet brug af HPFI-afbryder; kontrollampe angiver temperatur |
| Rengøring | Grillplade og drypbakke kan vaskes med varmt vand og opvaskemiddel; drypbakke er opvaskemaskinesikker; base og låg aftørres; regulator tørres kun af |
| Opbevaring | Kan opbevares i uopvarmet miljø; regulator skal opbevares indendørs tørt |
| Medfølgende tilbehør | Temperaturregulator, drypbakke, låg, stativ (rør og fod), brugsanvisning |
| Brug | Indendørs brug med ventilation; bordplade eller med stativ |
| Opskrifter inkluderet | Ja, i manualen (grillede grøntsager, roastbeef, svinekoteletter osv.) |
| Garanti | Ifølge national lov; returner til butik med kvittering |
| Bortskaffelse | Separat indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr påkrævet |
Ofte stillede spørgsmål - Steakhouse BBQ Contact OBH NORDICA
Brugerspørgsmål om Steakhouse BBQ Contact OBH NORDICA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Grill i PDF-format gratis! Find din vejledning Steakhouse BBQ Contact - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Steakhouse BBQ Contact af mærket OBH NORDICA.
BRUGSANVISNING Steakhouse BBQ Contact OBH NORDICA
Brugsanvisning - dansk .... side 3-14
Bruksanvisning - svenska...... sida 15-26
Før grillen benyttes første gang, bør denne brugsanvisning læses grundigt igennem og derefter gemmes til evt. senere brug.
Fjern etiketterne fra grillpladen. Vask grillpladen og drypbakken med varmt vand og opvaskemiddel. Tør begge dele grundigt.
Varmelegemet er integreret i grillpladen, som varmes op lynhurtigt.
Varmen fordeles jævnt over hele pladen, hvilket giver et bedre resultat og forlænger grillens levetid.
Grillplade med non-stick belægning
Maden sætter sig ikke fast på pladen, og overfladen er let at rengøre.
Rillet grilloverflade
Giver et saftigt og lækkert resultat. Fedtet løber langs rillerne og ned i drypbakken.
Termostat
Den trinløse termostat har 10 forskellige varmeniveauer. Den aftagelige termostatboks er let at rengøre og opbevares separat. Fjern altid stikket fra stikkontaken efter brug.
Aftagelig drypbakke
Drypbakken kan med fordel dækkes med folie inden grilningen, men den kan også vaskes i opvaskemaskinen.
Håndtag er varmeisolerede, og bliver ikke varme.
Bunddelen
Er produceret af varmebestandig plast. Let og meget enkel at holde ren. Den kan også stilles direkte på bordet. Grillen kan da anvendes som bordgrill.
Det tætsluttende låg holder på varmen på samme måde som en ovn. Låget kan også placeres som vindskærm på grillen ved at lade låget hænge på grillpladens kant ved hjælp af knoppen på indersiden af låget. Se afsnittet om montering på næste side.
Udendørs opbevaring
De enkelte dele kan opbevares udendørs beskyttet mod regn og sne, med undtagelse af termostaten, som skal opbevares tørt og indendørs.
Sådan monteres grillen
- Placer foden på et plant underlag. Tryk røret ned i hullet på foden. Den ende af røret med skrue skal vende op mod grillens bunddel/plastikhus under grillpladen. Tryk røret så langt ind som muligt. For at sikre grillens stabilitet under brug skal røret sidde helt fast i foden, og det kan være svært at få det monteret korrekt. Anvend evt. en hammer eller lign. og læg gerne en lille træklods eller et mindre stykke træ henover røret for at undgå at beskadige det.
- Placer bunddelen på røret og sørg for at den sidder godt fast.
- Placer drypbakken på sin plads i bunddelen. Drypbakken er let at holde ren, hvis den dækkes med folie inden grilningen.
- Sæt grillpladen på plads.
Non-stick overfladen fungerer bedre hvis den smøres med et stykke køkkenrulle med olie. Dette bør gentages hver gang grillen anvendes.
- ADVARSEL: Anvend ikke kul, træ, papir, tændvæske eller lignende ved grilning med den elektriske grill.
- OBS! Placer ikke tilbehør på grillen, som f.eks. stegepander, kasseroller, tallerkener og lignende.
Montering af låg
Låget monteres i henhold til nedenstående illustrationer. Ventilen på håndtaget skal vendes mod hullet i låget.

Sådan bruges grillen
- Stik termostatboksen ind i den tilsvarende åbning i grillpladen. Fjern beskyttelseslåget, som sidder fast i en snøre på termostatboksen (lad låget hænge i snøren ned fra temperaturboksen).
-
Sæt stikket i stikkontakten og start grillen med termostatknappen. Hvis der benyttes forlængerledning, skal denne være med jordforbindelse og i fejlfri stand.
-
Drej termostatknappen til det ønskede niveau.
Opvarm grillen uden låg, när der skal grilles pölser og/eller små kødstykker. Når kontrollampen på termostaten slukker, er grillen klar til brug.
Når større stykker kød skal grilles, skal låget skal være på. Opvarm grillen i ca. 10 minutter, inden grilningen startes.
OBS! Kontrollampen viser, at varmelegemet varmes op. Den lyser, indtil varmelegemet har opnået den ønskede temperatur. Derefter tændes og slukkes lampen, så længe der grilles. Dette betyder, at varmelegemet bibeholder det indstillede varmeniveau. Opvarmningstiden varierer alt efter hvilket varmeniveau, man har indstillet.
Fjern altid stikket fra stikkontakten efter endt brug.
Vigtige tips
At grille har aldrig været så enkelt! Under låg kan man på en og samme gang grille kød og grøntsager. De forskellige ingredienser bevarer deres smag. Slutresultatet er saftigt og mørt kød og velsmagende og sprøde grøntsager. Læs nedenstående anvisninger grundigt igennem, så lykkes grilningen hver gang.
Grillens ABC
- Større stykker kød (bøffer) kræver en varmere grill. Opvarm grillen i 10 minutter med låget på. Hvis færre/mindre ingredienser skal grilles, er det ikke nødvendigt med låget.
- Løft ikke unødigt på låget under grilningen. Varmen vil forsvinde og grilltiden vil forlænges.
- Kødet bør have stuetemperatur, og dybfrossen kød bør være optøet, inden det grilles.
- Store stege og hele kyllinger bør, afhængig af størrelsen, grilles i 1-2 timer. For at undgå at brænde kødets underside, placeres stegen på et stykke folie, som lægges dobbelt og smøres. Fold kanterne af folien, så den kan opsamle væden fra stegen. Væden kan med fordel bruges til at tilberede en sauce.
- Den væde, som opsamles i folien, hældes regelmæssigt over stegen/kyllingen i de sidste 30 minutter. Hvis det gøres tidligere, risikerer man at brænde overfladen. Vend kødet, når halvdelen af stegetiden er gået.
-
Grill ikke kødet for længe.
-
Når der steges/grilles større kødstykker, kan det godt betale sig at anvende et stegetermometer. Så behøver man ikke gætte sig til, hvornår kødet er færdigstegt.
Stik termometeret ind så spidsen når ind til midten af den tykkeste del af kødet. - Hvis det er nødvendigt, kan grillpladens overside aftørres med et stykke køkkenrulle, mens der grilles.
- Anvend forskellige redskaber til de rå og til de grillede ingredienser.
VIGTIGT: Anvend aldrig redskaber af metal. Grillpladens belægning kan blive beskadiget. Efterlad/læg ikke plast-redskaber på grillen, när den er varm.
Inden rengøring
Sluk grillen med termostatknappen. Tag stikket ud af stikkontakten og termostatboksen ud af grillen. Lad grillen afkøle, før den rengøres.
Termostatboksen
Aftørres med en fugtig klud, når det er nødvendigt. Nedsænk ikke termostatboksen i vand eller andre væsker. Benyt den udelukkende til denne grill.
Termostatboksen skal opbevares tørt, og behandles forsigtigt. Hvis den ser ud til at være beskadiget, skal den efterses af et autoriseret serviceværksted.
Grillpladen og drypbakken
Varmelegemet er helt integreret i grillpladen, som derfor trygt kan nedsænkes i vand. OBS! Nedsænk ikke termostatboksen eller stikket i vand. Vask pladen og drypbakken med varmt vand og opvaskemiddel. Anvend en blød svamp. Åbningen i grillpladen kan renses med flaskebørste.
Anvend ikke rengøringsmidler, som kan ridse, eller metalredskaber. Det kan beskadige overfladen. Tør de enkelte dele grundigt, før de stilles væk.
Bunddelen og låget
Hvis det er nødvendigt, rengøres bunddelen og låget med en fugtig klud. De kan også vaskes med varmt vand og opvaskemiddel.
Disse dele kan ikke vaskes i opvaskemaskinen. Anvend ikke rengøringsmidler, som kan ridse, eller metalredskaber. De kan beskadige grillens overflade.
Foden
Grillens fod og stativ rengøres med en fugtig klud eller svamp (de kan ikke vaskes i opvaskemaskinen).
Opbevaring
Tør grillens enkelte dele grundigt af og monter grillen. Sørg for, at drypbakken og grillpladen sidder korrekt. Grillen kan opbevares i et uopvarmet rum, mens termostatboksen skal opbevares varmt og tørt.
VIGTIGT!
Sørg for at grillpladens kontakter er helt tørre inden termostatboksen monteres. Tør dem på indersiden med en tør klud, og, hvis det er nødvendigt, ryst eventuelt vand ud.
Stegetider
- Nedenstående stegetider er kun vejledende. Stegetiden afhænger af råvarens størrelse, temperatur, hvor frisk den er, samt ønsket smag. Luftens temperatur har også indvirkning på tilberedningstiden. Som regel kan det betale sig at begynde med fuld effekt, og derefter sænke effekten lidt, samtidig med at låget sættes på. Så får det grillede kød en sprød og lækker brun overflade, samtidig med at kødet bliver gennemstegt.
- Hvis kødet for hurtigt tager farve, og ikke bliver færdigt indeni, skal låget sættes på og varmen sænkes.
- Kylling og kalkun skal være gennemstegte, men ikke tørre. Velhængt oksefilet og roastbeef kan med fordel tilberedes mere eller mindre rosa, idet kødet forbliver saftigt og mørt. Svinekød skal altid være gennemstegt. Kontroller om maden er klar ved at skære lidt i kødet eller fisken.
Råvare Anslåede stegetider (totalt)
Kød
Okse, inderfilet 10 min.
Okse, yderfilet 12-14 min.
Lammekoteletter 6-8 min.
Koteletter 12-14 min.
Råvare Anslåede stegetider (totalt)
Mørbrad 6-8 min.
Roastbeef, 1 kg. 60 min.
(indvendig temperatur 70 grader)
Hel mørbrad 60 min.
(indvendig temperatur 70 grader)
Kød på spyd 10 min.
Kylling
Der startes uden låg. Låget lægges på, när halvdelen af tiden er gået.
Fisk
Laksekoteletter 5 min.
Grøntsager
Kartoffelskiver 10-12 min.
Squash skiver 4 min.
Champignons 10 min.
Smør kartoffel- og squashskiverne med olie, før de grilles. Smag til med salt, peber og krydderurter.
Grilltips
2 spsk. olie eller smeltet smør
Forvarm grillen i 10 min. med låget på. Skræl kartofler, gulerødder og løg. Halver kartoflerne og skær de øvrige grøntsager i skiver. Krydr med peber og salt og smør olie/smeltet smør over grøntsagerne.
Smør et stykke folie, som er lagt dobbelt, og placer grøntsagerne på folien. Bøj kanterne op. Drys med peber og salt og smør grøntsagerne med smeltet smør eller olie.
Grill 15-30 min, til grøntsagerne er møre. Vend grøntsagerne nogle gange undervejs.
Roastbeef
1 kg velhængt oksekød
1 spsk. olie
Salt
Sort peber
Forvarm grillen 10 min. Smør overfladen med olie og krydderier.
Læg stegen på et stykke folie, som er lagt dobbelt og bøj kanterne op. Stik et stegetermometer ind, således at spidsen går ind på det tykkeste sted. Grill først i 10 min. ved max, og derefter på niveau 8. Stegen vendes, når halvdelen af tiden er gået. Når temperaturen på stegetermometeret viser 70 grader, er kødet saftigt og rosa. Når temperaturen op på 77 grader, er kødet gennemstegt.
Bland ingredienserne til marinaden og opvarm det i en kasserolle, til honningen bliver flydende. Læg koteletterne i et fad og hæld marinaden henover. Vend koteletterne lidt rundt, således at marinaden fordeles. Lad de marinerede koteletter stå i køleskabet i et par timer.
Forvarm grillen og grill derefter koteletterne i ca. 4 min. på hver side på max niveau. Skru ned for varmen og grill i yderligere ca. 6 min. Krydr med salt og peber efter ønske.
Lammekoteletter
8 lammekoteletter
Salt
Sort peber
Marinade:
1 spsk. olie
2 spsk. citronsaft
1 tsk. citronsaft
1 tsk. rosmarin
2 pressede hvidløg
Bland ingredienserne til marinaden og lad den stå at trække lidt.
Forvarm grillen og grill derefter koteletterne 3–4 min. på hver side. Krydr med salt og peber efter ønske.
Kyllingespyd i honning
500 g kyllingefilet
Salt
Sort peber
Marinade:
3 spsk. olie
1 spsk. soja
2 spsk. honning
2 spsk. citronsaft
Skær kyllingefileten i ensartede tern og forbered marinaden i en passende skål. Vend kyllingestykkerne i marinaden og lad dem trække i marinaden i min. 2 timer i køleskabet.
Sæt kyllingestykkerne på fugtede træspyd og grill spydene i 10 min. ved max, og derefter på niveau 6 eller 8. På grund af honningen får kyllingestykkerne hurtigt farve – vend spyddene flittigt. Krydr med salt og peber efter ønske.
Indiske kyllingespyd
500 g benfri kyllingefilet
1 dl. yoghurt naturel
2 spsk. curry pasta
1 spsk. olie
salt
Skær kyllingefileten i ensartede tern. Bland yoghurten, krydderierne og olien i en passende skål. Vend kyllingestykkerne i marinaden og lad dem trække i marinaden i min. 2 timer i køleskabet.
Sæt kyllingestykkerne på fugtede træspyd og grill spydene i 10 min. ved max, og derefter på niveau 6 eller 8.
Sikkerhed og el-apparater
- Læs brugsanvisningen nøje igennem før grillen tages i brug.
- Grillen må kun tilsluttes til 230 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.
- Apparatet må kun tilsluttes en stikkontakt med jordforbindelse.
- Nedsænk aldrig termostat, ledning eller stikkontakt i vand eller andre væsker. Termostaten må ikke komme i kontakt med vand.
- Termostaten må ikke benyttes på et andet apparat.
- Opbevar termostaten indendørs, på et tørt og varmt sted.
- Placer ikke tilbehør og bestik på grillristen, när grillen er varm.
- Grillen må kun anvendes i samlet stand, og kun hvis grillen er samlet og monteret i henhold til brugsanvisningen.
-
Læg aldrig drypbakken direkte på varmelegemet eller grillristen.
-
Termostaten må først tilsluttes ledningsnettet, när den er monteret på grillen.
- Sørg for tilstrækkelig ventilation, såfremt grillen anvendes indendørs. Tilberedningen må gerne foregå i nærheden af emhætten, men aldrig direkte under denne.
- Grillen må ikke anvendes eller efterlades udendørs, hvor den kan blive udsat for regn.
- Grillen er ikke legetøj og bør derfor altid stilles uden for børns rækkevidde. Sørg også for, at ledningen ikke hænger ned fra bordkanten.
- Tag altid ledningen ud af stikkontakten efter brug og inden rengøring.
- Ved brug af forlængerledning bør denne placeres således, at man ikke kan snuble over den og derved vælte grillen. Der skal anvendes en forlængerledning med jordforbindelse. Ledningen må ikke komme i kontakt med grillens varme ydersider.
- Kontroller altid apparat, ledning og stikkontakt efter brug. Hvis ledningen eller termostaten viser tegn på beskadigelse, kan de kun udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
-
Det anbefales, at el-installationen ekstrabeskyttes i henhold til stærkstrømsreglementet med fejlstrømsafbryder (HFI-relæ-brydestrøm max 30 mA). Kontakt evt. en autoriseret el-installatør herom.
-
Indstil termostatknappen til MIN niveau, før stikket sættes i eller tages ud af stikkontakten.
- Under brug bliver grillen meget varm. Undlad at røre ved de varme overflader og vær forsigtig under brug.
- Grillen må ikke placeres på et ujævnt underlag, må ikke stå yderligt på bordet eller i nærheden af vægge og gardiner. Sæt aldrig grillen på komfuret, i ovnen eller på et andet el-apparat.
- Grillen skal altid være under opsyn, mens den er tændt, og indtil den er kølet af.
- Advarsel! Der må ikke anvendes kul, træ, papir, tændvæske eller lignende brændsel i grillbakken.
- Apparatet er kun beregnet til husholdningsbrug.
- Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger.

Bortskaffelse af apparatet
Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.
OBH Nordica elgrill
Innan användning
Kuppelformet lokk med dampventil
1 kg mør roastbiff (okse)
1 ss olje
salt
pepper