PerfectCare Performer GC8752 - Strygejern PHILIPS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis PerfectCare Performer GC8752 PHILIPS i PDF-format.
| Mærke | Philips |
| Model | PerfectCare Performer GC8752 |
| Produkttype | Dampstation med strygejern |
| Teknologi | OptimalTEMP (automatisk temperaturtilpasning), Compact ProVelocity (gennemtrængende damp) |
| Vandbeholder | Aftagelig, let påfyldning |
| Anbefalet vandtype | Postevand; destilleret/afioniseret vand til meget kalkholdigt vand |
| Dampfunktioner | Kontinuerlig damp, pressing-effekt, Turbo-tilstand, ECO-tilstand |
| Sikker hvile | Varm strygesål kan placeres vandret på strygebrættet uden støtte |
| Lodret strygning | Ja, til at dampe tøj på bøjle |
| Automatisk slukning | Ja, efter 5 minutters inaktivitet |
| Opvarmningsindikator | Indikator "Strygejern klar" |
| Afkalkningssystem | Intelligent afkalkningssystem med dedikeret beholder og lyd-/visuel påmindelse |
| Afkalkningsbehandling | Nødvendig hver 1. til 3. måned; udføres med afkalkningsbeholderen |
| Vedligeholdelse af strygesål | Regelmæssig rengøring med fugtig klud; varm strygning på fugtig klud for pletter |
| Opbevaring | Slange og ledning kan foldes; strygejern kan låses på stativ til transport |
| Sikkerhed | Ret ikke damp mod personer; sluk efter brug |
| Strømforsyning | Net, stik med jordforbindelse |
| Medfølgende tilbehør | Intelligent afkalkningsbeholder, hurtigstartguide, brochure med vigtige oplysninger |
Ofte stillede spørgsmål - PerfectCare Performer GC8752 PHILIPS
Brugerspørgsmål om PerfectCare Performer GC8752 PHILIPS
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Strygejern i PDF-format gratis! Find din vejledning PerfectCare Performer GC8752 - PHILIPS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. PerfectCare Performer GC8752 af mærket PHILIPS.
BRUGSANVISNING PerfectCare Performer GC8752 PHILIPS
Automatisk avstängning (endast på vissa modeller)
Tillykke med dit køb, og velkommen til Philips! Hvis du vil have fuldt udbytte af den support, som Philips tilbyder, kan du registrere dit produkt på www.philips.com/welcome.
Læs denne brugervejledning, folderen med vigtige oplysninger og lynhåndbogen omhyggeligt igennem, inden apparatet tages i brug. Gem dem til senere brug.
OptimalTEMP-teknologien gør det muligt at stryge alle strygbare stoffer, i vilkårlig rækkefølge, uden at justere strygetemperaturen eller sortere tøjet.
Det er sikkert blot at lade den varme strygesål stå direkte på strygebrættet uden at sætte det tilbage i holderen (fig. 2). Herved mindskes belastningen af håndleddet.
Kompakt ProVelocity-teknologi
Denne teknologi leverer konstant damp, der trænger dybt ind og nemt fjerner folder (fig. 3). Samtidig gør den apparatet mere kompakt og lettere end traditionelle dampgeneratorer, hvilket gør det nemmere at opbevare.
Produktoversigt (fig. 1)
1 Vandforsyningsslange
2 Dampudløser/dampskud
3 Lysindikator for "strygejernet er klar"
4 Strygesål
5 Holder til strygejern
6 Udløserknap til transportlås
7 Aftagelig vandtank
8 Opbevaringsrum til vandforsyningsslange
9 Netledning med stik
10 CALC-CLEAN-knap med lys
11 On/off-knap med kontrollampe og auto-sluk-indikator
12 ECO-knap med lys
13 Smart Calc-Clean-beholder
Klargøring
Type af vand, der skal bruges
Der skal kommes vand fra hanen i apparatet. Hvis du bor i et område med hårdt vand, kan der dog hurtigt komme kalkaflejringer. Derfor anbefales det at bruge destilleret eller demineraliseret vand for at forlænge apparatets levetid.
Advarsel: Brug ikke parfumeret vand, vand fra en tørretumbler, eddike, stivelse, afkalkningsmiddel, strygemiddel, kemisk afkalket vand eller andre kemikalier, da de kan medføre vandstænk, brune pletter eller skader på apparatet.
Påfyldning af vandtanken
1 Fyld vandtanken op før hver brug, eller når vandstanden i vandbeholderen er under minimumsmarkeringen. Vandtanken kan påfyldes når som helst under brug.
2 Fjern vandtanken fra apparatet (fig. 4).
3 Fyld vand i vandtanken op til MAX-markeringen (fig. 5).
4 Sæt vandtanken tilbage i apparatet, så den nederste del kommer ned i apparatet først.
5 Skub den øverste del af vandtanken ind, indtil den låser på plads ("klik") (fig. 6).
Sådan bruges apparatet
Strygbare materialer
Stryg ikke materialer, der ikke er beregnet til strygning.
Materialer med disse symboler kan stryges, f.eks. linned, bomuld, polyester, silke, uld, viskose og rayon (fig. 7).
Materialer med dette symbol kan ikke stryges (fig. 8). Disse materialer omfatter syntetiske stoffer som f.eks. spandex eller elastan, stoffer med spandex-blandinger og polyolefiner (f.eks. polypropylen). Tøj med påtrykt mønster kan heller ikke stryges.
Strygning
1 Stil dampgeneratoren på et stabilt og jævnt underlag.
Bemærk: Hvis du ønsker sikker strygning, anbefaler vi, at du altid stiller soklen på et stabilt strygebræt.
2 Kontrollér, at der er tilstrækkeligt vand i vandtanken.
3 Sæt netstikket i en jordforbundet stikkontakt, og tryk på on/off-knappen for at tænde for dampgeneratoren. Vent, indtil lysindikatoren for "Strygejernet er klar" lyser konstant (fig. 9). Det tager ca. 2 minutter.
4 Fjern vandslangen fra dens opbevaringsrum.
5 Tryk på udløserknappen til transportlåsen for at frigøre strygejernet fra holderen (fig. 10).
6 Hold dampudløseren nede for at begynde strygningen (fig. 11).
Advarsel: Ret aldrig dampstrålen mod personer.
7 Du opnår det bedste strygeresultat efter strygning med damp ved at foretage de sidste strøg uden damp.
Bemærk: Når du bruger apparatet for første gang, kan det tage op til 30 sekunder, før dampen kommer ud af apparatet.
Bemærk: Pumpen aktiveres, hver gang du trykker på dampudløseren. Den udsender en diskret, brummende lyd, hvilket er normalt. Når der ikke længere er vand i vandtanken, bliver pumpens lyd højere. Fyld vandtanken op med vand, når vandstanden er under minimumsmarkeringen.
Hvis du ønsker kraftigere damp, kan du bruge tilstanden TURBO steam, som er sikker at anvende på alle typer stof.
For stoffer som f.eks. bomuld, jeans og linned anbefales det, at du bruger tilstanden TURBO steam.
1 Hold on/off-knappen nede i 2 sekunder, indtil lysindikatoren lyser hvidt.
2 Deaktiver TURBO-tilstanden ved at holde on/off-knappen nede i 2 sekunder, indtil lysindikatoren lyser blåt.
Dampskudsfunktion
Brug dampskudsfunktionen til at fjerne vanskelige folder.
1 Tryk to gange hurtigt på dampudløseren (fig. 12).
Lodret strygning
Advarsel: Strygejernet udsender varm damp. Forsøg aldrig at fjerne krøller i tøjet, mens nogen har det på (fig. 13). Anvend ikke damp i nærheden af din egen eller en anden persons hånd.
Du kan bruge dampstrygejernet i lodret position til at fjerne folder fra gardiner og tøj på bøjle.
1 Hold strygejernet lodret, tryk på dampudløseren, berør forsigtigt tøjet med strygesålen, og bevæg strygejernet op og ned (fig. 14).
Sikker afstilning
Afstilning af strygejernet, mens tøjet gøres klar
Mens du gør tøjet klar, kan du enten stille strygejernet i holderen eller i vandret position på strygebrættet (fig. 2). OptimalTEMP-teknologien sikrer, at strygesålen ikke skader beklædningen på strygebrættet.
Energibesparelse
Eco mode (∅ko-modus)
Ved hjælp af ECO-tilstand (nedsat mængde damp) kan du spare energi, uden at det går ud over strygeresultatet.
1 For at aktivere ECO-tilstand skal du trykke på ECO-knappen (fig. 15). Den grønne ECO-indikator tændes.
2 Tryk på ECO-knappen igen for at deaktivere ECO-tilstanden. Den grønne ECO-indikator slukkes.
Auto-sluk (kun nogle modeller)
- For at spare energi slukker apparatet automatisk, när det ikke har været i brug i 5 minutter. Auto-sluk-indikatoren på tænd/sluk-knappen begynder at blinke.
- Tryk på on/off-knappen for at aktivere apparatet igen. Apparatet begynder så at varme op igen.
Advarsel: Hold altid apparatet under opsyn, når det er tilsluttet strøm. Tag altid stikket ud, efter du har brugt apparatet.
Apparatet er udstyret med et Smart Calc-Clean-system for at sikre, at afkalkning og rengøring foretages regelmæssigt. Derved bibeholdes en imponerende dampproduktion, og det forhindres, at der med tiden kommer snavs og pletter ud fra strygesålen. Dampgeneratoren udsender regelmæssige påmindelser om at huske at rengøre apparatet.
Efter 1 til 3 måneders brug begynder Calc-Clean-indikatoren at blinke, og apparatet begynder at bippe for at minde dig om at udføre afkalkningen (fig. 16).
Ud over dette har dampgeneratoren et andet indbygget trin til beskyttelse imod kalkaflejringer: Dampfunktionen deaktiveres, hvis afkalkningen ikke udføres (fig.. 17). Efter afkalkningen er udført, genaktiveres dampfunktionen. Dette sker, uanset hvilken type vand der anvendes.
Bemærk: Afkalkning kan foretages når som helst, selv når lyd- og indikatorpåmindelsen endnu ikke er aktiveret.
Advarsel: Lad ikke apparatet være uden opsyn under afkalkningen.
Forsigtig: Foretag altid afkalkningen med Calc-Clean-beholderen. Du må ikke afbryde processen ved at løfte strygejernet op fra Calc-Clean-beholderen, da varmt vand og damp kommer ud fra strygesålen.
1 Fyld vandtanken halvvejs op (fig. 18).
Bemærk: Sørg for, at apparatets ledning er sat i stikkontakten og tændt (ON) under afkalkningen.
2 Anbring Calc-Clean-beholderen på strygebrættet eller et andet jævnt og stabilt underlag (fig. 19).
3 Sæt strygejernet stabilt på Calc-Clean-beholderen (fig. 20).
4 Hold CALC CLEAN-knappen nede i 2 sekunder, indtil du hører korte bip (fig. 21).
Bemærk: Calc-Clean-beholderen opsamler kalkpartikler og varmt vand under afkalkningen. Det er helt sikkert at stille strygejernet på denne beholder undervejs.
5 Under afkalkningen kan du høre korte biplyde og en pumpelyd (fig. 22).
6 Vent ca. 2 minutter, til apparatet har udført processen. Når afkalkningen er færdig, holder strygejernet op med at bippe, og CALC-CLEAN-indikatoren holder op med at blinke (fig. 23).
7 Tør strygejernet af med en klud, og stil det tilbage i basestationen (fig. 24).
Forsigtig: Strygejernet er varmt.
8 Calc-Clean-beholderen bliver varm under afkalkningsprocessen, så vent ca. 5 minutter, inden du rører ved den. Flyt derefter Calc-Clean-beholderen hen til vasken, tøm den, og opbevar den til senere brug (fig. 25).
9 Hvis det er nødvendigt, kan du gentage trin 1 til 8. Sørg for at tømme Calc-Clean-beholderen, før du påbegynder afkalkningen.
Bemærk: Under afkalkningen kan der komme rent vand ud fra strygesålen, hvis der ikke har samlet sig kalk inde i strygejernet. Dette er normalt.
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du afkalker, i videoerne i dette link: http://www.philips.com/descaling-iron.
Rengøring af strygesålen
For at vedligeholde dit apparat korrekt skal du rengøre det med jævne mellemrum.
1 Tør apparatet af med en fugtig klud.
2 Du fjerner pletter nemt og effektivt ved at varme strygesålen op og bevæge strygejernet over en fugtig klud (fig. 26).
Tip: Rengør strygesålen regelmæssigt for at sikre, at den glider let.
Opbevaring
1 Sluk for dampgeneratoren, og tag stikket ud af stikkontakten.
2 Hæld vandet ud af tanken og ned i vasken (fig. 27).
3 Fold vandslangen sammen. Rul vandslangen ind i opbevaringsrummet, og sæt den fast på krogen (fig. 28).
4 Fold netledningen sammen, og fastgør den med velcrobåndet (fig. 29).
5 Skub udløserknappen til transportlåsen for at låse strygejernet fast på holderen (fig. 30).
6 Du kan bære apparatet ved at holde i strygejernets håndtag med én hånd, när strygejernet er låst fast på holderen (fig. 31).
Fejlfinding
I dette kapitel beskrives de mest almindelige problemer, der kan opstå med dit apparat. Hvis du ikke kan løse problemet ved hjælp af nedenstående oplysninger, kan du se en liste over ofte stillede spørgsmål på www.philips.com/support. Du er også altid velkommen til at kontakte dit lokale Philips Kundecenter.
| Strygejernet producerer ingen damp. | Der er ikke nok vand i vandtanken. | Fyld vandtanken til op over MIN-mærket. Hold dampudløseren nede, indtil der kommer damp ud. Det kan tage op til 30 sekunder, før der kommer damp ud. |
| Du har ikke trykket på dampudløseren. | Hold dampudløseren nede, indtil der kommer damp ud. | |
| Dampfunktionen er blevet deaktiveret, indtil du er færdig med afkalkningen. | Brug Calc-Clean-funktionen til at gendanne dampfunktionen. (se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse") | |
| Vandtanken sidder ikke rigtigt i apparatet. | Sæt vandtanken på plads i apparatet igen ("klik"). |
| Dampudløseren har i starten af strygningen ikke været trykket ned længe nok. | Hold dampudløseren nede, indtil der kommer damp ud. Det kan tage op til 30 sekunder, før der kommer damp ud. | |
| Indikatoren på CALC-CLEAN-knappen blinker, og apparatet bipper. | Det er Calc-Clean-påmindelsen. | Foretag afkalkningen, efter du har fået Calc-Clean-påmindelsen (se afsnittet "Rengøring og vedligeholdelse"). |
| Der kommer ingen damp ud fra strygesålen, indikatoren på CALC-CLEAN-knappen blinker, og apparatet bipper. | Du har ikke foretaget eller ikke afsluttet afkalkningen. | Foretag afkalkningen for at aktivere dampfunktionen igen (se afsnittet "Rengøring og vedligeholdelse"). |
| Apparatet er slukket. Funktionen til auto-sluk aktiveres automatisk, når apparatet ikke er blevet brugt i mere end 5 minutter. | Tryk på on/off-knappen for at aktivere apparatet igen. Apparatet begynder så at varme op igen. | |
| Der høres en høj pumpelyd fra apparatet. | Vandtanken er tom. Fyld vandtanken med vand, og tryk på dampudløseren, indtil pumpelyden bliver svagere, og der kommer damp ud fra strygesålen. | |
| Der drypper vand ud fra strygesålen. | Efter afkalkningen kan eventuelt resterende vand dryppe ud fra strygesålen. | Tør strygesålen af med en klud. Hvis Calc-Clean-indikatoren blinker, og apparatet stadig bipper, foretages afkalkningen (se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse"). |
| Afkalkningsprocessen er ikke afsluttet. | Du skal foretage afkalkningen igen (se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse"). | |
| Dampen fortættes til vand i slangen, når du bruger damp første gang eller ikke har brugt apparatet i lang tid. | Dette er normalt. Hold strygejernet væk fra tøjet, og tryk på dampudløseren. Vent, indtil der siver damp ud af strygesålen i stedet for vand. | |
| Der kommer snavset vand og urenheder ud fra strygesålen. | Urenheder eller kemikalier i vandet kan have aflejret sig i damphullerne og/eller på strygesålen. | Afkalk regelmæssigt (se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse"). |
| Der strømmer vand ud fra strygesålen. | Du har utilsigtet sat afkalkningen i gang (se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse"). | Sluk for apparatet. Tænd derefter for det igen. Lad strygejernet varme op, indtil indikatoren for "strygejernet er klar" lyser konstant. |
| Afkalkningen starter ikke. Du har ikke trykket på CALC-CLEAN-knappen i 2 sekunder, indtil apparatet begyndte at bippe. | Se kapitlet "Rengøring og vedligeholdelse". | |
| Strygejernet efterlader glans eller mærker på stoffet. | Stoffets overflade var ujævn, f.eks. fordi du strøg oven på en søm eller en fold. | PerfectCare er sikkert at bruge på alle materialer. Glansen eller mærket er ikke permanent og forsvinder, når du vasker tøjet. Undgå at stryge henover sømme og folder, eller placer et stykke bomuldsstof over området for at undgå mærker ved sømme og folder. |
| Der var ikke nok filt i beklædningen på strygebrættet. | Sæt et ekstra lag filt under beklædningen på strygebrættet. | |
| Beklædningen på strygebrættet bliver våd, eller der dannes vanddråber på gulvet/tøjet. | Dampen har dannet kondens på strygebrættet efter længere tids strygning. | Udskift beklædningen på strygebrættet, hvis skummet eller filtmaterialet er slidt op. Du kan også lægge et ekstra lag filt under strygebrættets beklædning for at undgå kondens på strygebrættet. |
| Dit strygebræt er muligvis ikke beregnet til at tåle den store mængde damp fra apparatet. | Sæt et ekstra lag filt under strygebrættets beklædning for at undgå kondens på strygebrættet. |