DGA402 - Vinkelslibere MAKITA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis DGA402 MAKITA i PDF-format.
Ofte stillede spørgsmål - DGA402 MAKITA
Brugerspørgsmål om DGA402 MAKITA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Vinkelslibere i PDF-format gratis! Find din vejledning DGA402 - MAKITA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. DGA402 af mærket MAKITA.
BRUGSANVISNING DGA402 MAKITA
DANSK (Originalvejledning)
Forklaring til generel oversigt
| 1. Knap | 11. Sikringsmøtrik | 19. Tykkelse: Mindre end 4 mm(5/32") |
| 2. Rød indikator | 12. Forsænket centerskive/Multidisk | |
| 3. Batteripakke | 13. Indvendig flange | 20. Tykkelse: 4 mm (5/32") eller mere |
| 4. Stjernemærkning | 14. Skruenøgle til sikringsmøtrik | 21. Udstødningsåbning |
| 5. Indikatorlampe | 15. Vinkelslibeskive/diamantskive | 22. Indsugningsåbning |
| 6. Skaftlås | 16. Beskyttelsesskærm til | 23. Slidgrænse |
| 7. Glidekontakt | vinkelslibeskive/diamantskive | 24. Holderdæksel |
| 8. Beskyttelsesskærm | 17. Vinkelslibeskive | 25. Skruetrækker |
| 9. Kuglelejeboks | 18. Diamantskive | 26. Kulholderdæksel |
| 10. Skrue |
SPECIFIKATIONER
| Model DGA402 DGA450 DGA452 | |||
| Diameter af skive 100 mm 115 mm | |||
| Maks. skivetykkelse 6,4 mm 6,4 mm 6,4 mm | |||
| Spindeltråd M10 M14 eller 5/8" (landespecifik) | |||
| Nominel hastighed (n)/hastighed uden belastning ( n_0 ) | 11.000 min ^-1 | ||
| Længde i alt | 317 mm | ||
| Nettovægt | 2,2 kg | 2,2 kg | 2,3 kg |
| Nominel spænding 18 V DC | 14,4 V DC | 18 V DC | |
- På grund af vores løbende forsknings- og udviklingsprogram kan specifikationerne heri ændres uden forudgående varsel.
- Specifikationerne og batteripakken kan variere fra land til land.
• Vægt, inklusive batteripakken, i henhold til EPTA-Procedure 01/2003
Symboler
END221-4
Følgende viser de symboler, der benyttes til udstyret. Vær sikker på, at du forstår deres betydning, før du bruger værktøjet.


..... Læs brugsanvisningen.


Elektrisk udstyr eller batteripakke må ikke bortskaffes sammen med almindeligt affald!
I henhold til det europæiske direktiv om bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter og om batterier og akkumulatorer og bortskaffelse af batterier og akkumulatorer og deres implementering under gældende national lovgivning skal brugt elektrisk udstyr, batterier og batteripakke(r), der har udtjent deres levetid, indsamles separat og returneres til miljøgodkendt genindvinding.
Tilsigtet brug
ENE048-1
Værktøjet er beregnet til afslibning, slibning og skæring i metal- og stenmaterialer uden brug af vand.
Generelle sikkerhedsadvarsler for maskiner GEA010-1

ADVARSEL Læs alle sikkerhedsadvarsler og alle truktioner. Hvis De ikke følger alle advarsler og truktioner, kan det medføre elektrisk stød, brand og/er alvorlig personskade.
Fælles sikkerhedsadvarsler for afslibning, sandslibning, trådbørstning og vinkelslibning:
- Denne maskine er beregnet til brug som afsliber, sandsliber, trådbørste eller vinkelsliber. Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, der følger med maskinen. Hvis du ikke følger alle instruktionerne nedenfor, kan det medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlig personskade.
- Det anbefales ikke at benytte maskinen til formål som f.eks. polering. Anvendelser, som maskinen ikke er beregnet til, kan udgøre en risiko og medføre personskade.
- Undlad at benytte tilbehør, som ikke er specielt udviklet og anbefalet af værktøjsproducenten.
Selvom tilbehøret kan monteres på maskinen, er anvendelsen ikke nødvendigvis sikker.
- Tilbehørets nominelle hastighed skal være mindst lig med den maksimale hastighed, der er angivet på maskinen. Tilbehør, der kører hurtigere end dets nominelle hastighed, kan gå i stykker og blive slynget bort.
- Tilbehørets udvendige diameter og tykkelse skal overholde maskinens kapacitet. Tilbehør med forkert størrelse kan ikke fastgøres eller kontrolleres korrekt.
- Ved montering af tilbehør med gevind skal de passe til sliberens spindelgevind. Ved tilbehør, der monteres med flanger, skal akselhullet på tilbehøret passe til den modsvarende diameter på flangen. Tilbehør, der ikke passer til monteringsudstyret på maskinen, vil komme ud af balance, vibrere voldsomt og kan medføre, at du mister kontrollen.
- Undlad brug af beskadiget tilbehør. Kontroller tilbehør som f.eks. slibeskiver, hver gang de bruges, for flænger og revner, bagpolstringer for revner, nedslidning eller kraftigt slid, trådbørster for løse eller knækkede tråde. Hvis du taber maskinen eller tilbehøret, skal du se efter for beskadigelser eller montere ubeskadiget tilbehør. Efter kontrol og montering af tilbehør skal du placere dig selv og tilskuere væk fra tilbehørets drejningsplan og lade maskinen køre ved maksimal hastighed uden belastning i et minut. Beskadiget tilbehør vil normalt gå i stykker inden for denne testperiode.
- Bær personligt sikkerhedsudstyr. Afhængigt af anvendelsen skal du bære ansigtsskærm, beskyttelsesbriller eller sikkerhedsbriller. Bær om nødvendigt støvmaske, høreværn, handsker og arbejdsforklæde, der kan stoppe små slibningsstykker eller stumper af arbejdsemnet. ∅jenbeskyttelsen skal kunne stoppe flyvende stumper, der frembringes ved forskellige anvendelser. Støvmasken eller åndedrætsbeskyttelsen skal kunne filtrere partikler, der frembringes ved anvendelsen. Længerevarende udsættelse for kraftig støj kan medføre høreskader.
- Hold andre tilstedeværende på sikker afstand af arbejdsområdet. Alle, der kommer ind i arbejdsområdet, skal bære personligt sikkerhedsudstyr. Dele af arbejdsemnet eller ødelagt tilbehør kan flyve væk og medføre personskade uden for det umiddelbare anvendelsesområde.
- Hold kun maskinen i de isolerede gribeflader, när du udfører arbejde, hvor skæreværktøjet kan komme i kontakt med skjulte ledninger. Kontakt med en strømførende ledning gør også udsatte metaldele på maskinen strømførende, hvorved operatøren muligvis kan få elektrisk stød.
- Læg aldrig maskinen fra dig, før tilbehøret er stoppet helt. Det roterende tilbehør kan gribe fat i overfladen og trække i maskinen, så du mister kontrollen.
- Lad ikke maskinen køre, mens du bærer den ved siden. Hvis dit tøj kommer i kontakt med det roterende
tilbehør, kan det gribe fat i tøjet og trække tilbehøret ind imod kroppen på dig.
- Rengør regelmæssigt maskinens ventilationsåbninger. Motorventilatoren trækker støvet ind i kabinettet, og koncentration af forstøvet metal kan medføre elektriske risici.
- Undlad at betjene maskinen i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer.
- Undlad at benytte tilbehør, der kræver flydende kølemidler. Brug af vand eller andre flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød eller chok.
Tilbageslag og relaterede advarsler
Tilbageslag er en pludselig reaktion på, at en roterende skive, bagpolstring, børste eller andet tilbehør sidder fast eller kommer i klemme. Hvis tilbehøret sidder fast eller kommer i klemme, går det roterende tilbehør pludselig i stå, hvorved den ikke-kontrollerede maskine tvinges i den modsatte retning af tilbehørets rotationsretning på det sted, hvor det sidder fast.
Hvis en slibeskive f.eks. kommer i klemme eller sidder fast på arbejdsemnet, kan den kant på skiven, der sidder ind i fastklemningspunktet, skære sig ind i emnets overflade, så skiven klarer ud eller slås ud. Skiven kan enten springe mod eller bort fra operatøren, afhængigt af skivens bevægelse på det sted, hvor den sidder fast. Slibeskiver kan også gå i stykker under disse forhold. Tilbageslag skyldes forkert brug af maskinen og/eller forkerte betjeningsprocedurer eller forhold og kan undgås ved at træffe de nødvendige forsigtighedsregler som beskrevet nedenfor.
a) Hold godt fast i maskinen, og placer kroppen og armen, så du kan modstå tilbageslag. Benyt altid det ekstra håndtag, hvis det er tilgængeligt, for at opnå størst mulig kontrol med tilbageslag eller drejningsreaktion ved start. Operatøren kan kontrollere drejningsreaktioner eller tilbageslag, hvis der træffes de rette forholdsregler.
b) Placer aldrig hånden i nærheden af roterende tilbehør. Tilbehøret kan blive slået tilbage hen over hånden.
c) Placer ikke dig selv i det område, hvor maskinen vil bevæge sig, hvis der opstår tilbageslag. Ved tilbageslag bliver maskinen slynget i modsat retning af skivens bevægelse på det sted, hvor den sidder fast.
d) Vær særligt forsigtig ved arbejde på hjørner, skarpe kanter osv. Undgå at støde og vride tilbehøret. Hjørner, skarpe kanter og stød har tendens til at få det roterende tilbehør til at sidde fast og forårsage tab af kontrollen eller tilbageslag.
e) Montér ikke en klinge til savning i træ eller en savklinge med tænder. Sådanne klinger forårsager ofte tilbageslag og tab af kontrollen.
a) Anvend kun skivetyper, der anbefales til maskinen, og den specifikke beskyttelsesskærm, der er beregnet til den valgte skive. Skiver, som maskinen ikke er beregnet til, kan ikke beskyttes ordentligt og er ikke sikre at bruge.
b) Slibeoverfladen på centerforsænkede skiver skal monteres nedenfor
beskyttelsesskærmkantens plan. En forkert monteret skive, som rager ud gennem beskyttelsesskærmkantens plan, kan ikke beskyttes tilstrækkeligt.
c) Beskyttelsesskærmen skal sidde korrekt fast på maskinen og placeres med henblik på maksimal sikkerhed, så mindst muligt af skiven er blottet ud mod operatøren.
Beskyttelsesskærmen hjælper med at beskytte operatøren mod dele af brækkede skiver, utilsigtet kontakt med skiven og gnister, der kan antænde tøjet.
d) Skiver må kun benyttes til de anbefalede anvendelser. Eksempel: Undlad at bruge siden af en slibeskive til vinkelslibning. Vinkelslibeskiver er beregnet til slibning i periferien. Hvis skiverne udsættes for kræfter fra siden, kan de gå i stykker.
e) Anvend altid ubeskadigede skiveflanger af den korrekte størrelse og form til den valgte skive.
Korrekte skiveflanger understøtter skiven, så der er mindre risiko for, at den går i stykker. Flanger til vinkelslibeskiver kan være forskellige fra flanger til slibeskiver.
f) Undlad at benytte nedslidte skiver fra større maskiner. Skiver, der er beregnet til større maskiner, er ikke beregnet til en mindre maskines større hastigheder og kan gå i stykker.
a) Undlad at "låse" vinkelslibeskiven eller anvende unødigt pres. Undlad at skære for dybt.
Hvis skiven overbelastes, forøges belastningen og risikoen for at bøje skiven, eller at den sidder fast i snittet, hvilket øger risikoen for tilbageslag, eller at skiven går i stykker.
b) Undlad at placere dig selv på linje med og bagved den roterende skive. Når skiven på anvendelsesstedet bevæger sig bort fra dig selv, vil et eventuelt tilbageslag slynge den roterende skive og maskinen direkte tilbage mod dig selv.
c) Hvis skiven sidder fast, eller hvis du af en eller anden grund afbryder et snit, skal du slukke for maskinen og holde den stille, indtil skiven er stoppet helt. Forsøg aldrig at fjerne vinkelslibeskiven fra snittet, mens skiven bevæger sig, da dette kan forårsage tilbageslag.
Se efter og tag modforholdsregler imod årsager til, at skiven binder.
d) Start ikke snittet igen i arbejdsemnet. Lad skiven nå fuld hastighed, og sæt den forsigtigt tilbage i snittet. Skiven kan binde, springe op eller forårsage tilbageslag, hvis maskinen genstartes i arbejdsemnet.
e) Støt paneler eller store arbejdsemner for at reducere risikoen for, at skiven binder og forårsager tilbageslag. Store arbejdsemner har tendens til at bøje under deres egen vægt. Der skal placeres støtter under arbejdsemnet i nærheden af skæringslinjen og nær arbejdsemnets kanter på begge sider af skiven.
f) Vær ekstra forsigtig, når du foretager et "lommesnit" i eksisterende vægge eller andre områder, du ikke kan se. Den fremstikkende skive kan skære i gas- eller vandrør, elektriske kabler eller genstande, der kan forårsage tilbageslag.
a) Anvend ikke en for stor størrelse sandpapir. Følg producentens anbefalinger ved valg af sandpapir. Større sandpapir, der stikker ud over sandpladen, kan skære i personer og sidde fast, blive revet af disken eller forårsage tilbageslag.
a) Vær opmærksom på, at tråde kan blive slynget af børsten selv ved normal betjening. Overbelast ikke trådene ved at belaste børsten for hårdt.
Trådene kan nemt gennemtrænge let beklædning og/eller huden.
b) Hvis brug af en beskyttelsesskærm anbefales til trådbørstning, må du ikke lade trådskiven eller børsten støde mod skærmen. Diameteren af trådskiven eller børsten kan blive større på grund af arbejdsbelastning eller centrifugalkræfter.
-
Ved brug af forsænkede centerslibeskiver må du kun benytte fiberglassorstærkede skiver.
-
BRUG ALDRIG stenskiver af koptypen til denne slibemaskine. Denne slibemaskine er ikke designet til disse typer skiver og brugen af et sådan produkt kan muligvis resultere i alvorlig personskade.
-
Vær forsigtig med ikke at beskadige spindelen, flangen (især monteringsområdet) eller sikringsmøtrikken. Beskadigelse af disse dele kan medføre beskadigelse af skiven.
-
Sørg for, at skiven ikke har kontakt med arbejdsemnet, før der tændes på kontakten.
-
Lad maskinen køre et stykke tid, før den benyttes på et arbejdsemne. Hold øje med vibrationer eller slinger, der kan være tegn på en dårlig montering eller en dårligt afbalanceret skive.
-
Anvend den tilsigtede overflade på skiven til at udføre slibningen.
-
Gå ikke fra maskinen, mens den kører. Lad kun maskinen køre, mens du holder den i hænderne.
-
Berør ikke arbejdsemnet umiddelbart efter arbejdet. Det kan være meget varmt og forårsage forbrændinger af huden.
-
Overhold producentens instruktioner for korrekt montering og brug af skiver. Vær omhyggelig med håndteringen og opbevaringen af skiverne.
-
Anvend ikke separate reduktionsbøsninger eller adaptere til tilpasning af slibeskiver med store huller.
-
Brug kun flanger, der er beregnet til maskinen.
-
For maskiner, der er beregnet til brug med skiver med gevind, skal du sikre dig, at gevindet i skiven er tilstrækkeligt langt til at modsvare længden af spindelen.
-
Kontroller, at arbejdsemnet er korrekt understøttet.
-
Vær opmærksom på, at skiven fortsætter med at rotere, efter at der slukkes for maskinen.
-
Hvis arbejdspladsen er meget varm og fugtig, eller hvis den er kraftigt forurenet af ledende støv, skal du bruge en kortslutningsafbryder (30 mA) til at beskytte operatøren.
-
Anvend ikke maskinen på materialer, der indeholder asbest.
-
Ved brug af vinkelslibeskiver skal du altid benytte den beskyttelsesskærm til støvopsamling, som den lokale lovgivning foreskriver.
- Slibeskiver må ikke udsættes for tryk fra siden.
GEM DISSE INSTRUKTIONER.
ADVARSEL:
LAD IKKE tryghed eller kendskab til produktet (fra gentagen brug) føre til, at du ikke strengt overholder sikkerhedsreglerne for det gældende produkt. MISBRUG eller manglende overholdelse af sikkerhedsreglerne i denne brugsanvisning kan medføre alvorlig personskade.
VIGTIGE
SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
ENC007-8
FOR BATTERIPAKKEN
- Før brugen af batteripakken skal du læse alle instruktioner og advarsler på (1) batteriopladeren, (2) batteriet og (3) det produkt, som batteriet anvendes i.
- Skil ikke batteripakken ad.
- Hvis driftstiden bliver betydeligt kortere, skal du straks ophøre med brugen. Brug kan medføre risiko for overophedning, risiko for forbrændinger eller endog eksplosion.
-
Hvis du får elektrolyt i øjnene, skal du med det samme rense øjnene med rent vand og søge læge. Dette kan medføre tab af synet.
-
Kortslut ikke batteripakken:
(1) Undgå at røre ved terminalerne med ledende materiale.
(2) Undgå at opbevare batteripakken i en beholder med andre metalgenstande som f.eks. søm, mønter osv.
(3) Udsæt ikke batteripakken for vand eller regn. Hvis batteriet kortsluttes, kan det medføre voldsom strøm, overophedning, mulige forbrændinger og endog nedbrud.
-
Undgå at opbevare værktøjet og batteripakken på steder, hvor temperaturen kan komme op på eller overstige 50°C.
-
Sæt ikke ild til batteripakken, selvom den er alvorligt beskadiget eller helt udtjent. Batteripakken kan eksplodere ved brand.
-
Undgå at tabe eller slå på batteriet.
-
Undlad brug af et beskadiget batteri.
-
Følg de lokale bestemmelser med hensyn til bortskaffelse af batteri.
GEM DISSE INSTRUKTIONER.
Tips til, hvordan du forlænger batteriets levetid
- Oplad batteripakken, før den bliver helt afladet. Ophør med at bruge værktøjet, og udskift batteripakken, hvis strømmen til værktøjet aftager.
-
Oplad aldrig en fuldt opladet batteripakke. Overopladning forkorter batteriets levetid.
-
Oplad batteripakken ved stuetemperatur på 10°C - 40°C. Lad batteripakken køle ned før den oplades, hvis den er varm.
- Oplad batteripakken en gang hver sjette måned, hvis du ikke bruger det i lang tid.
FUNKTIONSBESKRIVELSE
FORSIGTIG:
- Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at batteripakken er taget ud, før De justerer værktøjet eller kontrollerer dets funktion.
Montering eller afmontering af batteripakken (Fig. 1)
FORSIGTIG:
- Sluk altid for værktøjet inden montering eller afmontering af batteripakken.
- Hold godt fast i værktøjet og batteripakken, når du monterer eller afmonterer batteripakken. Hvis maskinen og batteripakken ikke holdes ordentligt fast, kan de glide ud af hænderne og resultere i skader på maskinen og batteripakken samt personskade.
Afmonter batteripakken ved at holde ned på knappen foran på batteripakken og skubbe den af værktøjet. Ved montering af batteripakken justeres tungen på batteripakken med rillen i huset, hvorefter pakken skubbes på plads. Sæt den hele vejen ind, indtil den låses på plads med et lille klik. Hvis den røde indikator øverst på knappen er synlig, er batteripakken ikke låst helt fast.
FORSIGTIG:
- Sæt altid batteripakken helt ind, indtil den røde indikator ikke længere er synlig. Ellers kan den falde ud af værktøjet og skade dig eller andre personer i nærheden.
- Anvend ikke kræfter ved monteringen af batteripakken. Hvis den ikke glider let ind, er den ikke indsat korrekt.
Batteribeskyttelsessystem
Værktøjet er udstyret med et beskyttelsessystem. Dette system slukker automatisk for strømmen til motoren for at forlænge batterilevetiden.
Værktøjet stopper automatisk under anvendelsen, hvis værktøjet og/eller batteriet udsættes for en af de følgende situationer:
• Overbelastning:
Værktøjet anvendes på en sådan måde, at det får det til at bruge unormalt meget strøm.
I denne situation skal du slukke for værktøjet og stoppe den anvendelse, som gjorde værktøjet overbelastet. Tænd derefter for værktøjet for at starte igen.
Hvis værktøjet ikke starter, er batteriet overbelastet. I denne situation skal du lade batteriet køle af, inden du tænder for værktøjet igen.
• Lav batterispænding:
Den resterende batterikapacitet er for lav, og værktøjet kan ikke køre. I denne situation skal du afmontere og oplade batteriet.
BEMÆRK:
Overophedningsbeskyttelsen fungerer kun med en batteripakke med en stjernemærkning. (Fig. 2)
Indikatorlampe med multifunktion (Fig. 3)
Indikatorlamperne er placeret to steder.
Når batteripakken sættes i værktøjet med glidekontakten placeret på "O (OFF)", blinker indikatorlampen hurtigt i cirka et sekund. Hvis den ikke blinker, er batteripakken eller indikatorlampen muligvis defekt.
- Overbelastningsbeskyttelse
- Indikatorlampen tændes, når værktøjet bliver overbelastet. Lampen slukkes igen, når belastningen af værktøjet reduceres.
- Hvis værktøjet forbliver overbelastet, og indikatorlampen er tændt i cirka to sekunder, stopper værktøjet. Dette forebygger beskadigelse af motoren og de tilhørende dele.
- I denne situation skal du flytte glidekontakten én gang hen i stillingen "O (OFF)". Flyt den derefter hen i stillingen "I (ON)" igen for at genstarte.
- Signal for udskiftning af batteripakke
- Når den resterende batterikapacitet er lav, tændes indikatorlampen tidligere under brug, end når der er høj kapacitet.
- Funktion til forhindring af genstart ved et uheld
- Værktøjet starter ikke, hvis batteripakken indsættes i værktøjet med glidekontakten i stillingen "I (ON)". I denne situation blinker lampen langsomt. Dette angiver, at den funktionen til forhindring af genstart ved et uheld fungerer.
- For at starte værktøjet skal De først skubbe glidekontakten til stillingen "O (OFF)" og derefter til stillingen "I (ON)".
Skaftlås (Fig. 4)
FORSIGTIG:
- Udløs aldrig skaftlåsen, mens spindelen bevæger sig. Dette kan beskadige værktøjet.
Tryk på skaftlåsen for at forhindre, at spindelen roterer, mens De monterer eller afmonterer tilbehør.
Betjening af kontakt (Fig. 5)
FORSIGTIG:
- Før batteripakken sættes i værktøjet, skal De altid kontrollere, at glidekontakten reagerer korrekt og vender tilbage i stillingen "OFF", når der trykkes bag på glidekontakten.
For at starte værktøjet skal De skubbe glidekontakten til stillingen "I (ON)". For kontinuert betjening skal De trykke foran på glidekontakten for at låse den fast. Når De vil stoppe værktøjet, skal De trykke bag på glidekontakten og derefter trykke den mod stillingen "O (OFF)".
MONTERING
FORSIGTIG:
- Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at batteripakken er taget ud, før De udfører nogen form for arbejde på værktøjet.
Montering af sidegreb (håndtag) (Fig. 6)
FORSIGTIG:
- Sørg altid for, at sidegrebet er korrekt monteret før brugen.
Skru sidegrebene godt på plads på værktøjet som vist i figuren.
Montering eller afmontering af beskyttelsesskærm (til forsænket centerskive, multidisk/vinkelslibeskive, diamantskive)
Til værktøjer med beskyttelsesskærm af låseskruetypen (Fig. 7)
ADVARSEL:
- Ved brug af en forsænket centerskive/multidisk, flexskive, trådskive, vinkelsliberskive eller kantet skive skal beskyttelsesskærmen monteres på værktøjet, så den lukkede side af skærmen altid vender mod operatøren.
- Ved brug af en vinkelslibeskive/diamantskive skal du sørge for kun at benytte den særlige beskyttelsesskærm, der er beregnet til brug med slibeskiver. (I europæiske lande kan den almindelige beskyttelsesskærm anvendes ved brug af en diamantskive.)
Montér beskyttelsesskærmen, så fremspringet på båndet på skærmen er justeret med mærket på kuglelejeboksen.
Roter derefter beskyttelsesskærmen hen på en sådan vinkel at den kan beskytte operatøren i henhold til arbejdet. Sørg for at stramme skruen godt.
Følg fremgangsmåden til montering i omvendt rækkefølge for at afmontere beskyttelsesskærmen.
Montering eller afmontering af forsænket centerskive/multidisk (Fig. 8)
ADVARSEL:
- Anvend altid den medfølgende beskyttelsesskærm, när en forsænket centerskive/multidisk er monteret på værktøjet. Skiven kan splintres under brug, og skærmen hjælper med at forebygge personskade.
Montér den indvendige flange på spindelen. Montér skiven/disken på den indvendige flange, og skru sikringsmøtrikken på spindelen.
For at stramme sikringsmøtrikken trykkes der fast på skaftlåsen, så spindelen ikke kan dreje rundt. Brug derefter skruenøglen til sikringsmøtrikken til at stramme godt mod uret. (Fig. 9)
Følg fremgangsmåden til montering i omvendt rækkefølge for at afmontere skiven.
ADVARSEL:
- Udløs kun skaftlåsen, när spindelen ikke bevæger sig.
BETJENING
ADVARSEL:
- Det bør aldrig være nødvendigt at anvende magt på værktøjet. Værktøjets egen vægt sørger for det nødvendige tryk. Tvang og kraftigt tryk kan medføre farlig beskadigelse af skiven.
- Udskift ALTID skiven, hvis værktøjet tabes under slibning.
- Stød eller slå ALDRIG disken eller skiven mod arbejdsemnet.
- Undgå at støde og vride skiven, især ved arbejde på hjørner, skarpe kanter osv. Det kan medføre tab af kontrollen og tilbageslag.
- Anvend ALDRIG værktøjet med klinger til skæring i træ og andre savklinger. Ved brug på en vinkelsliber forårsager sådanne klinger ofte tilbageslag og tab af kontrollen, hvilket kan resultere i personskade.
FORSIGTIG:
- Dybden af et enkelt snit må være op til 5 mm. Reguler trykket på værktøjet, så værktøjet ikke kører langsommere under betjeningen.
- Efter brugen skal De altid slukke for værktøjet og vente, indtil skiven er stoppet helt, før De lægger værktøjet fra Dem.
- Hvis værktøjet betjenes konstant, indtil batteripakken er afladet, skal De lade værktøjet hvile i 15 minutter, før De fortsætter med et nyt batteri.
Hold ALTID godt fast i værktøjet med den ene hånd på motorhuset og den anden hånd på sidehåndtaget. Tænd for værktøjet, og sæt derefter skiven eller disken mod arbejdsemnet.
Skiven eller disken skal som regel holdes i en vinkel på cirka 15 grader mod overfladen af arbejdsemnet.
Under indkøring af en ny skive må sliberen ikke anvendes i retningen B, da den ellers vil skære ned i arbejdsemnet.
Når kanten af skiven er blevet rundet af ved brug, kan skiven benyttes i både A- og B-retningen.
Anvendelse af vinkelslibeskive/diamantskive (fås som tilbehør) (Fig. 11)
Monteringsretningen på sikringsmøtrikken og den indvendige flange varierer med skivetykkelsen.
Se tabellen nedenfor. (Fig. 12)
ADVARSEL:
- Ved brug af en vinkelslibeskive/diamantskive skal du sørge for kun at benytte den særlige beskyttelsesskærm, der er beregnet til brug med slibeskiver. (I europæiske lande kan den almindelige beskyttelsesskærm anvendes ved brug af en diamantskive.)
- Brug ALDRIG vinkelslibeskiver til afslibning af sider.
- Undlad at "låse" skiven eller anvende unødigt pres. Undlad at skære for dybt. Hvis skiven overbelastes, forøges belastningen og risikoen for at bøje skiven, eller at den sidder fast i snittet, hvilket øger risikoen for tilbageslag, eller at skiven går i stykker, og motoren kan blive overophedet.
- Start ikke snittet i arbejdsemnet. Lad skiven nå fuld hastighed, og sæt den forsigtigt ned i snittet ved at flytte værktøjet hen over overfladen på arbejdsemnet. Skiven kan binde, springe op eller slå tilbage, hvis maskinen startes i arbejdsemnet.
- Skift aldrig skivens vinkel under betjeningen. Hvis der øves tryk fra siden på vinkelslibeskiven (f.eks. ved afslibning), kan skiven revne eller brække, hvilket kan medføre alvorlig personskade.
- En diamantskive skal anvendes vinkelret på det materiale, der skæres.
VEDLIGEHOLDELSE
FORSIGTIG:
- Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at batteripakken er taget ud, før De forsøger at udføre inspektion eller vedligeholdelse.
- Brug aldrig benzin, benzen, fortynder, alkohol eller lignende. Det kan muligvis medføre misfarvning, deformation eller revner.
Værktøjet og ventilationsåbningerne skal holdes rene. Rengør værktøjets ventilationsåbninger regelmæssigt, eller når åbningerne begynder at blive tilstoppede.
(Fig. 13)
Udskiftning af kulbørster (Fig. 14)
Tag regelmæssigt kulbørsterne af, og efterse dem. Udskift dem, når de er nedslidt til slidgrænsen. Hold kulbørsterne rene og frie til at glide i holderne. Begge kulbørsterne skal udskiftes samtidig. Brug altid identiske kulbørster.
Sæt spidsen af skruetrækkeren med kærvspids ind i snittet i værktøjet, og fjern holderdækslet ved at løfte op i det. (Fig. 15)
Brug en skruetrækker til at fjerne kulholderdækslerne. Tag de udslidte kulbørster ud, montér de nye, og fastgør kulholderdækslerne. (Fig. 16)
Montér holderdækslet på værktøjet igen.
For at holde produktet SIKKERT og PÅLIDELIGT skal reparationer samt al anden vedligeholdelse eller justering udføres af autoriserede Makita-servicecentre, og der skal altid benyttes Makita-reservedele.
EKSTRAUDSTYR
FORSIGTIG:
- Dette tilbehør eller ekstraudstyr anbefales til brug med det Makita-værktøj, som er beskrevet i denne brugsanvisning. Brug af andet tilbehør eller ekstraudstyr kan forårsage personskade. Brug kun tilbehør eller ekstraudstyr til det formål, det er beregnet til.
Henvend dig til dit lokale Makita-servicecenter, hvis du har brug for hjælp eller yderligere oplysninger vedrørende tilbehøret.
- Beskyttelsesskærm (skivedæksel) til forsænket centerskive/multidisk
- Beskyttelsesskærm (skivedæksel) til vinkelslibeskive/diamantskive
• Forsænkede centerskiver
• Vinkelslibeskiver - Multidiske
- Diamantskiver
- Trådbørster
- Trädbørste 85
- Slibediske
- Indvendig flange
- Sikringsmøtrik til forsænket centerskive/vinkelslibeskive/multidisk/diamantskive
- Sikringsmøtrik til slibediske
- Skruenøgle til sikringsmøtrik
- Sidegreb
- Originalt batteri og oplader fra Makita
BEMÆRK:
Det typiske A-vægtede støjniveau bestemt i overensstemmelse med EN60745:
Model DGA450
Lydtryksniveau ( L_pA ): 74 dB (A)
Usikkerhed (K): 3 dB (A)
Støjniveauet under arbejdet kan være større end 80 dB (A).
Model DGA452
Lydtryksniveau ( L_pA ): 76 dB (A)
Usikkerhed (K): 3 dB (A)
Støjniveauet under arbejdet kan være større end 80 dB (A).
Bær høreværn.
Vibration
ENG900-1
Den samlede vibrationsværdi (treaksiel vektorsum) bestemt i overensstemmelse med EN60745:
Model DGA450
Arbejdstilstand: overfladeslibning
Vibrationsemission (ah,AG): 8,5 m/s²
Usikkerhed (K): 1,5 m/s²
Arbejdstilstand: diskslibning
Vibrationsemission (ah,DS): 2,5 m/s² eller mindre
Usikkerhed (K): 1,5 m/s²
Model DGA452
Arbejdstilstand: overfladeslibning
Vibrationsemission ( a_h,AG ): 10,0 m/s ^2
Usikkerhed (K): 1,5 m/s²
Arbejdstilstand: diskslibning
Vibrationsemission (ah,DS): 2,5 m/s² eller mindre
Usikkerhed (K): 1,5 m/s²
ENG902-1
- Den opgivne vibrationsemissionsværdi er målt i overensstemmelse med standardtestmetoden og kan bruges til at sammenligne et værktøj med et andet.
- Den opgivne vibrationsemissionsværdi kan muligvis også bruges til en indledende eksponeringsvurdering.
- Den opgivne vibrationsemissionsværdi gælder, när maskinen benyttes til dens hovedfunktioner. Men hvis maskinen bruges til andre formål, vil vibrationsemissionsværdien muligvis være en anden.

ADVARSEL:
- Vibrationsemissionen under den faktiske brug af maskinen kan afvige fra den opgivne emissionsværdi afhængigt af den måde, maskinen anvendes på.
- Sørg for at bestemme sikkerhedsforanstaltninger for beskyttelse af operatøren, som er baseret på en eksponeringsvurdering for brug under faktiske forhold (hvor alle anvendelsescyklussens dele inddrages, som f.eks. antal gange maskinen slukkes, og når den kører i tomgang ud over triggertiden).
Kun for europæiske lande
ENH101-17
Makita erklærer at følgende Makita-maskine(r):
Maskinens betegnelse:
Overholder følgende europæiske direktiver: 2006/42/EF
De er produceret i overensstemmelse med den følgende standard eller standardiserede dokumenter: EN60745
Den tekniske fil er i overensstemmelse med 2006/42/EF til rådighed fra:
Makita, Jan-Baptist Vinkstraat 2, 3070, Belgien
-
- 2013

Yasushi Fukaya
Direktør
Makita, Jan-Baptist Vinkstraat 2, 3070, Belgien