TDS1606 - Strygejern BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis TDS1606 BOSCH i PDF-format.
| Produkttype | Dampstation (dampgenerator) |
| Mærke | Bosch |
| Model | TDS1606 |
| Effekt | 2400 W |
| Damptryk | 6 bar |
| Kontinuerlig dampstrøm | 120 g/min |
| Variabel dampstrøm | Ja |
| Vandbeholderkapacitet | 1,4 L |
| Såltype | Eloxal-sål (anodiseret aluminium) |
| Afkalkningsfunktion | Indbygget afkalkningssystem |
| Automatisk rengøring | Calc‘n Clean-funktion |
| Automatisk sluk | Ja, efter 8 minutters inaktivitet |
| Strømkabel | Længde 2 m |
| Vægt | 4,1 kg (med base) |
| Mål (L x B x H) | 35 x 24 x 32 cm |
| Strømforsyning | 220-240 V, 50-60 Hz |
| Aftagelig beholder | Ja |
| Påfyldningsindikator | Nej |
| Vedligeholdelse | Regelmæssig afkalkning med Calc‘n Clean-funktion |
| Sikkerhed | Sållås, automatisk sluk |
| Reservedele | Beholder, sål, afkalkningsfilter tilgængelige |
| Reparerbarhed | Reparerbarhedsindeks 8,2/10 (Bosch-estimat) |
Ofte stillede spørgsmål - TDS1606 BOSCH
Brugerspørgsmål om TDS1606 BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Strygejern i PDF-format gratis! Find din vejledning TDS1606 - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. TDS1606 af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING TDS1606 BOSCH
Tak fordi du har købt dampstationen sensixx B10L – det nye dampstrygningssystem fra Bosch.
Læs brugsanvisningen til apparatet grundigt, og opbevar den med henblik på senere brug.
Denne manual kan downloades via Boschs lokale hjemmeside.
Åbn udfoldningssiderne
Generelle sikkerhedsforskrifter
- Efterlad ikke strygejernet uden opsyn, når det er tændt.
- Fjern stikket fra kontakten, før du fylder apparatet med vand, eller før du hælder vand ud efter brug.
- Påfyldningslåget må ikke åbnes under brug.
- Apparatet skal anvendes og placeres på en stabil flade.
- Når det placeres på pladen, skal du være sikker på, at fladen, hvorpå den er placeret, er stabil.
- Anvend ikke strygejernet, hvis det er blevet tabt, viser tegn på skade eller er utæt. Det skal undersøges af et autoriseret serviceværksted, før det kan anvendes igen.
- For at undgå farlige situationer skal enhver form for reparation, som apparatet måtte have brug for, som f.eks. udskiftning af en beskadiget ledning, udføres af kvalificeret personale fra en autoriseret, teknisk serviceafdeling.
- Apparatet kan bruges af børn, der er 8 år gamle eller ældre, og personer med nedsatte fysiske, sansemæssige eller mentale evner eller manglende erfaring og viden, hvis de overvåges eller gives instruktioner vedrørende brug af apparatet på en sikker måde og forstår de involverede farer. Børn må ikke lege med apparatet. Rengøring og brugervedligeholdelse må ikke udføres af børn uden overvågning.
- Hold strygejernet og ledningen uden for rækkevidde af børn, der er under 8 år gamle, når det er tilsluttet eller køler ned. • FORSIGTIG! Varm overflade. Overfladen bliver varm under brug.
- Dette apparat er udformet udelukkende med henblik på privat brug, hvorfor en industriel brug er absolut forbudt. Apparatet må kun anvendes til det formål, det blev fremstillet – dvs. til strygning. Fabrikanten holdes ikke ansvarlig for fejl som følge af fejlagtig anvendelse eller misbrug.
- Apparatet er udstyret med et EU-Schukostik (sikkerhedsstik). For at sikre korrekt jordforbindelse i stikkontakter i Danmark skal apparatet tilsluttes med en egnet stik-adapter. Denne adapter (tilladt til maks. 13 ampere) kan bestilles via kundeservice (reservedel nr. 616581).
- Kontroller, at spændingsangivelsen svarer til den, der er angivet på strygejernet, før det tilsluttes lysnettet.
- Apparatet skal tilsluttes en stikkontakt med jordforbindelse. Hvis der anvendes en forlængerledning, skal den have et 16 A bipolært stik med jordforbindelse.
- Hvis apparatets sikring ryger, fungerer det ikke. For at tage det i brug igen skal den udskiftes af et autoriseret serviceværksted.
- Placer aldrig apparatet under vandhanen for at fylde det med vand.
- Tag stikket ud af stikkontakten, hvis der er mistanke om fejl og altid efter hver anvendelse.
- El-stikket må ikke fjernes fra stikkontakten ved at hive i ledningen.
- Nedsænk aldrig strygejernet eller damptanken i vand eller anden væske.
- Udsæt ikke apparatet for vejrforhold (regn, sol, frost osv.).
Vigtigt:
- Apparatet når høje temperaturer og producerer damp under brug, hvilket kan forårsage skoldning eller forbrænding i tilfælde af ukorrekt anvendelse.
- Dampslangen, basisstationen, metalpladen nederst på den aftagelige strygeplade (2*) og især strygejernet kan blive varme, når de bruges. Det er helt normalt.
- Ret aldrig dampen mod mennesker eller dyr.
- Lad ikke ledningen komme i kontakt med strygebasen, mens denne er varm.
- Vær opmærksom på, at systemet kan fortsætte med at dampe i kort tid efter deaktivering af dampudløseren. Dette er en normal funktion.
Bortskaffelse
Brug genbrugsordningerne for emballage og ældre apparater, og vær med til at skåne miljøet. Er der tvivl om ordningerne, og hvor genbrugspladserne er placeret, kan kommunen kontaktes.

Dette apparat er klassificeret iht. det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk- og elektronisk udstyr.
Dette direktiv angiver rammerne for indlevering og genbrug af kasserede apparater gældende for hele EU.
Beskrivelse
- Hætte til beholder
- Aftagelig strygeplade *
- Rum til opbevaring af ledning og slange
- Netstik ledning
- Dampslange
- Styrelys for "Damp klar"
- "Tænd/sluk"-kontrollampe (on)
- Hovedstrøm 0/I-knap
- Damptank med indbygget kedel
- Temperaturknap
- Dampskudsknap
- Indikator for strygejern
- Strygesål
- Lås til dampknap *
- Påfyldningstragt
- Bærehåndtag
* Afhængigt af model
Forberedelse
- Fjern eventuelle klistermærker eller beskyttelsesfolie fra strygesålen.
- Placer dampstationen på en stabil, jævn og vandret flade. Du kan fjerne strygepladen (2) og placere strygeapparatet derpå på en anden jævn, stabil og vandret flade
- Åbn beholderens hætte (1). Fyld altid beholderen med brug af tragten (15), og skru hætten fast. Påfyldning med varmt vand reducerer ventetiden for opvarmning. Beholderen må ikke overfyldes.
- Rul ledningen (4) ud, og tilslut den et jordstik.
- Tænd på hovedknappen (8) (position "I")
Afhængigt af model:
- Indikatoren "damp klar" (6) vil lyse efter cirka 7 minutter og indikerer derved, at apparatet er klar til brug.
- Hvis lampen for "damp klar" (6) lyser, og der ikke kommer damp ud, selvom du trykker på dampknappen (11), skal vandbeholderen fyldes.

1. Fyldning af beholder

Se udfoldningssiderne

Forsigtig! Risiko for forbrændinger! Vær forsigtig, når du åbner hætten, da der kan komme damp ud.
- Tryk på dampknappen (11) for at kontrollere, at der ikke længere genereres damp. Først på dette tidspunkt skal beholderen genpåfyldes.
- Indstil hovedknappen (8) til positionen fra ("0"), og tag stikket ud af stikkontakten. Vent derefter i mindst 2 minutter.
- Åbn hætten (1) forsigtigt og langsomt. Lad resterende damp slippe ud.
- Fyld altid beholderen med tragten (15). Beholderen må ikke overfyldes.
- Hvis der er spildt vand omkring åbningen efter påfyldning af vand, skal det tørres af inden lukning.
- Spænd hætten godt fast.
Vigtigt:
- Der kan anvendes postevand. Hvis du vil optimere dampfunktionen, kan du blande vandet fra vandhanen med destilleret vand i forholdet 1:1. Hvis vandet i dit lokalområde er meget hårdt, kan du blande det med destilleret vand i forholdet 1:2. Dit lokale vandværk kan oplyse om vandets hårdhed.
- For at undgå skade på og/eller forurening af dampstationen må du ikke bruge parfumeret vand, eddike, stivelse, afkalkningsmidler, additiver eller andre former for kemiske produkter.
Skader, som skyldes brug af ovenstående produkter, er ikke omfattet af garantien.
- Strygejernet er ikke udformet til at hvile på sin hæl. Placer det altid vandret på strygepladen (2).
Afhængigt af model:
Strygepladen kan placeres i den specielt designede fordybning på dampstationen eller et passende sted i strygeområdet.
Anbring aldrig strygejernet på dampstationen uden strygepladen.
- Når strygejernet anvendes første gang, kan det afgive visse dampe og lugte, ligesom der kan drysse hvide partikler ud fra strygesålen. Dette er normalt og vil ophøre efter nogle få minutter.

2. Temperaturindstilling

Se udfoldningssiderne
- Kontroller tøjets strygeanvisning for at finde frem til den rette strygetemperatur.
- Vælg temperatur (10):
| ● | Syntetisk |
| ●● | Silke – Uld |
| ●●● | Bomuld – Linned |
- Indikatorlyset (12) vil forblive tændt, mens strygejernet varmer op og slukker, når det har nået den valgte temperatur.
Tips:
- Sorter dit tøj efter dets vaskesymboler og start altid med tøj, der skal stryges ved laveste temperatur.
- Hvis du ikke er sikker på, hvilket materiale der er tale om, må du prøve dig frem ved at stryge på et lille stykke, der ikke ses, når du har det på.

3. Dampstrygning

Se udfoldningssiderne
- Drej temperaturvælgeren (10) til den ønskede indstilling.
- Tryk på dampudløserknappen (11) for at afgive damp.
Forsigtig:
- Når du stryger ved en lav temperaturindstilling “•”, må du kun trykke på dampudløserknappen (11) i få sekunder ad gangen. Hvis du oplever, at vand drypper ud af bundpladen, skal du indstille temperaturen til et højere trin (vær opmærksom på, om tøjet kan stryges ved dette trin).
- I begyndelsen af hver brug kan der komme dråber af vand ud med dampen. Det anbefales derfor først at prøve strygejernet på strygebrættet eller en klud.
Tip: Lav de sidste strøg uden damp for at tørre stoffet. Det giver et bedre resultat.
STRYGEJERN MED KORKHÅNDTAG
(afhængigt af model)
Tryk på låseknappen (14*), og glid den baglæns, indtil den låser for at få konstant damp. For at afbryde konstant damp skal du glide låseknappen fremad.
Vigtigt:
- Dampslangen kan blive varm, hvis der stryges i længere tid ad gangen. Dette er normalt.

Strygning uden damp
- Indstil den krævede strygetemperatur.
- Begynd strygning, men uden at trykke på dampskudsknappen (11).

4. Lodret damp
↑ Se udfoldningssiderne
Ret aldrig dampstrålen mod tøj, der aktuelt bæres.
Ret aldrig dampen mod personer eller dyr.
- Indstil temperaturvælgeren på “••” eller “max”.
- Du kan stryge gardiner eller tøj, der hænger på en bøjle (jakker, dragter, frakker...) ved at placere strygejernet i lodret position og trykke på dampskudsknappen. Betjen strygejernet lodret ved en afstand på 10 til 20 cm.

5. Rengøring af kedlen
↑ Se udfoldningssiderne
Det er vigtigt at skylle beholderen efter flere timers brug for at forlænge levetiden af dampgeneratoren og undgå opbygning af kalk (cirka efter 50 timer).
Hvis vandet er hårdt, skal du øge frekvensen. Brug ikke afkalkningsmidler til skylning af beholderen, da de kan beskadige den.
- Sørg for, at apparatet er koldt og har været trukket ud af stikkontakten i mere end 2 timer.
- Løsn beholderens hætte (1).
- Tøm beholderen over en vask ved at holde apparatet på hovedet.
- Fyld beholderen med 500 ml frisk vand.
- Ryst basisenheden et øjeblik, og tøm den helt over en vask eller en spand.
- Vi anbefaler, at denne handling udføres to gange for at opnå det bedste resultat.
- Luk hætten.

6. Skylning af dampkammeret i strygejernet
↑ Se udfoldningssiderne
! Forsigtig! Risiko for forbrændinger!
Proceduren hjælper med at fjerne kalkstenspartikler fra dampkammeret.
Denne rengøringsprocedure kan udføres efter ønske (dog helst en gang om året), og hyppigt ved længere tids brug af hårdt vand, når der kommer kalkpartikler ud af strygesålen.
a) Sørg for, at strygejernet er afkølet. b) Indstil temperaturknappen (10) på strygejernet til positionen "min". c) Fyld beholderen med vand fra vandhanen. d) Tilslut strømforsyningen, og indstil hovedstrømknappen til positionen (8) "I".
e) Vent, indtil lampen "Damp klar" (6) tændes.
f) Hold strygejernet over en vask eller beholder for at opsamle vandet.
g) Tryk på dampudløserknappen (11), og ryst strygejernet lidt. Kogende vand og damp vil komme ud sammen med kalksten og/eller eventuelle aflejringer. Dette kan tage cirka 5 minutter.
h) Indstil temperaturknappen (10) på strygejernet til positionen "max" uden at trykke på dampudløserknappen (11). Vandet i dampkammeret vil begynde at fordampe. Vent, indtil vandet i kammeret er fordampet.
i) Hvis du vil rengøre bundpladen, skal du øjeblikket aftørre eventuelt snavs ved at køre det varme strygejern hen over en tør bomuldsklud.

7. Opbevaring
↑ Se udfoldningssiderne
- Indstil hovedknappen til positionen "0", og tag ledningen ud.
- Lad altid strygejernet køle ned før opbevaring.
- Tøm beholderen, og opbevar ledningen og dampslangen i opbevaringsrummet. Vikl ikke ledningen for hårdt op.
- Placer strygejernet på strygesålen på pladen.
- Brug venligst bærehåndtagene (16) på siderne, når apparatet skal flyttes.

↑ Se udfoldningssiderne

Forsigtig! Risiko for forbrændinger! Tag altid stikket ud, før rengøring eller vedligeholdelse påbegyndes.
- Hiv stikket ud efter strygning. Lad strygesålen køle ned før rengøring.
- Tør kabinet og håndtag af med en fugtig klud.
- Hvis bundpladen er beskidt eller kalket til, kan den rengøres med en fugtig bomuldsklud.
- Hvis kunststof smelter fast på bundpladen (13) på grund af for høj temperatur, skal du straks slå dampen fra og gnubbe det smeltede materiale af med en tykt foldet tør bomuldsklud.
- Anvend aldrig ridsende produkter eller opløsningsmiddel. Bevar bundpladens (13) glatte overflade ved at forhindre, at den kommer i kontakt med metalgenstande. Brug aldrig skuresvampe eller kemikalier til at rengøre bundpladen.

Strygesålsomslag til tekstilbeskyttelse *
(afhængigt af model)
Strygesålsomslaget til tekstilbeskyttelse benyttes til at dampstryge sarte klædningsstykker uden at skade dem. Brug af strygesålsomslaget gør det endvidere unødvendigt at bruge et viskestykke for at undgå, at mørke stoffer skinner.
Det anbefales først at stryge lidt af klædningsstykket på indersiden, for at se om det er egnet.
For at sætte strygesålsomslaget på strygejernet, skal spidsen af strygejernet placeres i bunden af omslaget, hvorefter den elastiske rem trækkes over den nedre bagside af strygejernet, indtil den sidder ordentligt fast. For at fjerne omslaget hives der i den elastiske rem, og strygejernet fjernes.
Strygesålsomslaget til tekstilbeskyttelse kan erhverves gennem kundeservice eller specialiserede forretninger:
Navn på ekstraudstyr: TDZ2045

Tips til at hjælpe dig med at spare energi
Damp forbruger meget energi. Følg nedenstående råd for at minimere energiforbruget:
- Start med at stryge de stoffer, der kræver den laveste temperatur. Kontroller den anbefalede strygetemperatur på mærkaten på tøjet.
- Forsøg at stryge tekstilerne, mens de stadig er fugtige, hvor du skal formindske dampindstillingen.
- Hvis du bruger tørring af tekstilerne før strygning, skal du indstille tørretumbleren til programmet 'strygefri'.
- Hvis tekstilerne er fugtige nok, kan du stryge uden damp.
| Problem Mulige årsager Løsning | ||
| Dampgeneratoren tænder ikke. | 1. Der er problemer med forbindelsen.2. Damptanken er ikke tændt. | 1. Kontroller netledning, stik og stikkontakt.2. Tænd på hovedknappen (8) (position “I”). |
| Strygejernet bliver ikke varmt. | 1. “0/I”-knap er på “0”.2. Temperaturvælgeren står på “min”. | 1. Tænd på hovedknappen (8) (position “I”)2. Indstil temperaturvælgeren (10) på den ønskede temperatur. |
| Strygejernet begynder at ryge, når der tændes for det. | 1. Under første brug: Nogle af apparatets indre dele er smurt med olie fra fabrikkens side, og dette kan producere en smule røg, når det først tændes.2. Ved senere brug: Strygesålen kan være beskidt. | 1. Dette er helt normalt og forsvinder efter kort tid.2. Rengør strygesålen i overensstemmelse med rengøringsinstruktionerne i denne manual. |
| Der drypper vand ud fra hullerne i strygesålen. | 1. Temperaturvælgeren (10) er sat for lavt.2. Vandet inde i rørene omdannes til kondensvand, fordi der anvendes damp for første gang, eller apparatet er ikke blevet brugt i lang tid. | 1. Stil temperaturvælgeren på en højere indstilling (mellem “••” og “max”), og vent til pilotlampen (12) slukkes.2. Ret strygejernet væk fra strygeområdet og tryk på dampkontrollen (11), indtil der produceres damp. |
| Der kommer urenheder ud fra strygesålen eller strygesålen er snavset. | 1. Der er opbygning af kalk eller mineraler i beholderen.2. Der er blevet anvendt kemiske produkter eller tilsætningsstoffer. | 1. Rengør beholderen. Anvend postevand blandet med 50% destilleret eller demineraliseret vand. Hvis vandet i dit lokalområde er meget hårdt, kan du blande det med destilleret vand i forholdet 1:2.2. Rengør strygesålen med en fugtig klud. Kom aldrig produkter i beholderen. |
| Strygejernet producerer ikke damp. | 1. Beholderen er ikke tændt eller er tom. | 1. Tænd på hovedknappen (8) (position “I”) og/eller fyld beholderen. |
| Tøjet bliver mørkt og/eller klistrer sig fast til strygesålen. | 1. Den valgte temperatur er for høj og har beskadiget tøjet. | 1. Vælg en passende temperatur for materialet og rengør strygesålen med en fugtig klud. |
| Strygesålen bliver brun. | 1. Dette er normalt efter brug. 1. Rengør strygesålen med en fugtig klud. | |
| Tab af damptryk under strygning | 1. Dampudløserknappen har været trykket ned i lang tid. | 1. Tryk på dampudløserknappen (11) i intervaller. Dette forbedrer strygeresultatet, da stoffet tørrer bedre og forbliver mere blødt. |
Hvis ovennævnte ikke løser problemet, bør du kontakte et autoriseret serviceværksted.
For aktuelle veiledninger angående skroting bør du ta kontakt med forhandleren eller med kommunen på stedet der du bor.


- Fjern alle etiketter og beskyttelseslokket på strykejernssålen.
- Placer apparatet vandret på et robust og stabilt underlag.
Afhængigt af model:
- Træk strømledningen (4) ud, og tilslut den til en jordet stikkontakt.
- Tænd for hovedafbryderen (8). ("I").
- Indikatorlampen lyser, når den er "dampklar" (6) efter ca. 7 minutter, hvilket angiver, at strygejernet er klar til brug.
- Hvis lampen "dampklar" (6) lyser, og der ikke kommer damp, når du trykker på dampknappen (11), skal du fylde vandtanken.

1. Påfyldning af vandbeholderen

Se udfoldelsessiderne

- Strygejernet er ikke konstrueret til at hvile på hælen. Anbring det altid vandret på strygejernsunderlaget (2).