REMINGTON IPL8500 - IPL-hårfjerner

IPL8500 - IPL-hårfjerner REMINGTON - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis IPL8500 REMINGTON i PDF-format.

📄 200 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice REMINGTON IPL8500 - page 56
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om IPL8500 REMINGTON

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din IPL-hårfjerner i PDF-format gratis! Find din vejledning IPL8500 - REMINGTON og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. IPL8500 af mærket REMINGTON.

BRUGSANVISNING IPL8500 REMINGTON

Tak for at have købt dit nye produkt fra Remington®. Læs venligst denne vejledning omhyggeligt før brug og bevar den godt. Fjern al emballage før brug.

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

  • Dette apparat bør ikke bruges af personer under 18 år med reducerede fysiske, sansemæssige eller mentale evner, eller af personer uden den fornødne erfaring, medmindre de er blevet instrueret og forstår de forbundne farer. Børn må ikke lege med apparatet. Rengøring og vedligeholdelse må ikke udføres af personer under 18 år.
  • Apparatet og ledningen skal holdes uden for rækkevidden af børn under 8 år.
  • Anvend ikke produktet med en beskadiget ledning. Ledningen kan skiftes ud via vores internationale servicecenter.

REMINGTON IPL8500 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER - 1

Dette apparats hoveddel kan ikke vaskes og er ikke vandtæt. Læg ikke apparatet ned i væske; anvend det ikke i nærheden af vand i et badekar, håndvask eller anden beholder; og brug det ikke udendørs.

- Der udsendes potentielt farlig optisk stråling fra dette produkt. Kig ikke ind i lyset, da det kan beskadige dine øjne.

- Dette apparat må kun bruges som beskrevet i denne brugsvejledning.

- Brug ikke apparatet, hvis det er beskadiget eller ikke fungerer korrekt.

- Efterlad ikke apparatet uden opsyn, mens dets stik sidder i stikkontakten.

- Hold strømstik og ledning væk fra varme overflader.

- Brug ikke andet tilbehør eller dele end det, som leveres af os.

- Undgå at vride eller bøje ledningen og vikl det ikke om produktet.

- Stikket må ikke tages ud eller sættes i med våde hænder.

- Dette apparat er ikke til kommerciel brug eller brug i salon.

Inden du begynder at bruge i-LIGHT:

Sørg for at du har læst alle advarsler og sikkerhedsoplysninger. Inden du går i gang, skal du finde ud af, om i-LIGHT er egnet til dig.

Brug oversigten over hud- og hårtyper, som findes forrest i denne vejledning og den integrerede hudsensor for at afgøre, om dette apparat er egnet til dig (fig. 1).

ADVARSEL: i-LIGHT er ikke egnet til meget mørk eller sort hud. i-LIGHT er ikke effektiv på lyse eller grå hår og er mindre effektiv på blonde og røde hår.

Brug i ansigtet: Kun egnet til brug i kvindens ansigt på følgende områder: Kinder, bakkenbarter, hage, halsområde og oven over læberne (fig. 2).

MÅ IKKE bruges på øjnene, øjenbrynene eller øjenvipperne. Gøres dette kan man pådrage sig permanente øjenskader.

Hudtypekort

- Brug ikke enheden på naturlig mørk hud, da det kan forårsage forbrændinger og ændre hudfarven.

- Brug ikke enheden på solbrun hud eller lige efter, du har været udsat for sol, da det kan forårsage forbrændinger eller hudskader.

- i-LIGHT er ikke effektiv på naturligt hvide, grå, blonde eller røde krops- eller ansigtshår.

Områder, som ikke må behandles:

  • Brug ikke enheden på hovedbunden eller ørerne.
  • Brug ikke enheden på mænds ansigt eller hals.
  • Brug ikke enheden oven for kindbenene (kvinders).
  • Brug ikke enheden på brystvorter, areola (det brune område omkring brystvorten) eller på kønsdelene.
  • Brug ikke enheden på områder med tatoveringer eller permanent makeup.
  • Brug ikke enheden på mørkebrune eller sorte pletter såsom skønhedspletter, modermærker eller fregner.
  • Brug ikke enheden på et område, som for nylig er blevet opereret, dybdepeelet, eller behandlet med laser-resurfacing, eller på ar eller hud, som er beskadiget af forbrænding eller skoldning.

Tilfælde, hvor du ikke må/bør undgå at bruge i-LIGHT

  • BRUG IKKE enheden, hvis du er solbrun på det hudområde, du ønsker at behandle, da din hud kan være for mørk. Behandling på solbrune områder kan give midlertidig hævet hud, vabler og ændre din hudfarve. Vent indtil solbrændtheden eller den brune farve er forsvundet, inden du påbegynder behandlingen.
  • BRUG IKKE enheden på hud med kosmetik eller makeup, da behandling i disse områder kan give midlertidig hævet hud, vabler eller kan ændre din hudfarve. Sørg for, at du foretager en grundig afrensning af det område, du ønsker at behandle.
  • LYS IKKE mere end én gang på samme område under samme behandlingssession, da dette kan give midlertidig hævet hud, vabler og ændre din hudfarve.
  • BRUG IKKE enheden på det samme område af huden mere end én gang om ugen, da dette ikke vil fremme resultaterne, men kan betyde større sensynlighed for hævet hud, vabler eller ændring af din hudfarve.
  • Brug ikke enheden, hvis du har beskadiget hud, herunder åbne sår, forkølelsessår, solskoldet hud eller områder, hvor du har fået foretaget en hudpeeling eller anden resurfacing -behandling inden for de sidste 6-8 uger.
  • BRUG IKKE enheden på irriteret hud, herunder hudafskrabninger og hævet hud. Disse tilstande kan gøre huden mere følsom. Vent indtil det påvirkede område er helet, inden du påbegynder behandlingen.
  • BRUG IKKE enheden på lysfølsom hud. For at afgøre, om du må bruge i-LIGHT, skal du afprøve den på et lille område af huden, og vente 24 timer for at sikre dig, at der ikke opstår uønskede reaktioner.
  • BRU IKKE ikke enheden, hvis du er gravid eller ammer. i-LIGHT er ikke blevet afprøvet på gravide kvinder. Hormonelle ændringer er almindelige under graviditet og amning og kan øge følsomheden og risikoen for hudskader.
  • LYS IKKE på noget andet materiale end huden.
  • BRUG IKKE i-LIGHT til noget andet formål end hårfjerning.
  • BRUG IKKE enheden på noget område, hvor du måske engang ønsker at lade hårene vokse ud igen. Resultaterne kan være permanente og uigenkaldelige.
  • Brug ikke enheden i ansigtet, hvis du før har haft forkølelsessår; har brugt IPL eller andre behandlinger, som irriterer huden, da det kan få forkølelsessår til at blusse op igen.
  • Hvis du selv har foretaget, eller du har fået foretaget hårfjerning med laser, IPL eller elektrolyse af en fagkyndig eller på en klinik, skal du vente mindst 6 måneder, inden du bruger i-LIGHT. Hvis du har brugt voks, epilering eller pincet i området, du ønsker at behandle, skal du vente mindst 6 uger, inden du bruger i-LIGHT. Enheden virker på hårene under hudoverfladen og svækker dem ved roden, så den er ikke effektiv, hvis hårene er blevet trukket ud.
  • Brug ikke enheden over eller i nærheden af noget kunstigt såsom silikoneimplantater, P-stav, pacemaker, subkutane injektionsporte (insulindispenser) eller piercinger.
  • Selvom der ikke er rapporteret nogen problemer i undersøgelser forbundet med brugen af denne enhed, anbefaler vi, at man følger alle advarsler på aktive kliniske implantater vedrørende brug af elektroniske enheder for at undgå funktionsfejl ved eller afbrydelse af et sådant aktivt klinisk implantat.
  • Trådløst kommunikationsudstyr kan påvirke i-LIGHT og skal derfor efterlades i en afstand på mindst 3,3 m.
  • BRUG IKKE enheden ovenpå eller i nærheden af metalfyldninger, tandimplantater eller tandbøjler.

HOVEDFUNKTIONER (FIG 3)

  1. Tænd/sluk-knap
  2. Strømtislutning
  3. Stømenhed
  4. Håndstykke
  5. ★Styrke-tilstand blitz-knap
  6. Sensitiv-tilstand blitz-knap
  7. Ekspres-tilstand blitz-knap
  8. LED-indikatorlamper
  9. Hudtypesensor

  10. Ledning til håndstykke

  11. Blitz-rude
  12. Hudkontaktføler
  13. Behandlingshoved til kroppen
  14. Behandlingshoved til ansigtet
  15. EL-ledning
  16. Fnugfri klud
  17. Opbevaringspose (ikke illustreret)

REMINGTON IPL8500 - HOVEDFUNKTIONER (FIG 3) - 1

KOM IGANG

Fold den første og den sidste side af denne brugsanvisning ud, så du kan referere til tegningerne, mens du læser. Hav tålmodighed første gang du bruger din i-LIGHT, da det - i lighed med ethvert andet nyt produkt - kan tage lidt tid, inden du bliver bekendt med produktet. Tag dig tid til at vænne dig til din i-LIGHT, vi er sikre på, at du vil få glæde af at bruge den i mange år og være fuldstændig tilfreds.

LÆR AT BRUGE i-LIGHT

Hvad er i-LIGHT?

i-LIGHT-systemet er en revolutionær lysbaseret enhed til hjemmebrug, beregnet til fjernelse af uønsket hårvækst på kvinders krop og ansigt.

i-LIGHT bruger klinisk gennemprøvet teknologi, som også anvendes af professionelle dermatologer og i saloner, optimeret til hjemmebrug.

Hvad er Intense Pulse Light (IPL), og hvordan fungerer i-LIGHT?

PL - (Intense Pulsed Light) er en veletableret teknologi, man har brugt på verdensplan i over 15 år. i-LIGHT anvender denne teknologi til blitze en intens lysimpuls ind i huden.

Lysimpulsen arbejder under hudens overflade, hvor den rammer hårene ved rødderne for at standse deres vækst. (Fig. 4) Lysimpulsens energi målrettes efter mørke farver, derfor ses de bedste resultater på mørkere hår.

i-LIGHT er beregnet til brug på lyse, mellemlyse, mellemmørke og mørke hudnuancer (hudnuancerne I-V).

Hvad kan du forvente af i-LIGHT?

Du vil ikke se resultater med det samme, og resultaterne kan variere fra person til person. De fleste brugere vil begynde at bemærke færre hår 1-2 uger, efter de er begyndt på behandlingen. I denne periode kan det se ud som om, hårene stadiq vokser, men de bliver faktisk "skubbet ud" (Fig. 5).

Hår vokser i en cyklus bestående af 3 faser, som varer mindst 18-24 måneder (Fig. 6). Kun hår i den aktive vækstfase er modtagelige for behandling, og derfor er det nødvendigt at foretage adskillige behandlinger for at opnå optimale resultater.

Det er imidlertid vigtigt, at du fortsætter med den komplette behandlingssession og supplerende behandlinger for at sikre, at alle aktive hår behandles.

Behandlingssession

En komplet behandlingssession er én gang hver 14. dag, i alt tre behandlinger. Resultaterne kan variere fra person til person, derfor kan det være nødvendigt at foretage adskillige behandlinger for at få et optimalt resultat. Der vil være noget hårvækst, som er mindre kraftig, finere og lysere i farven end de oprindelige hår. Denne genudvoksning er helt normal og bør forventes. Når du er færdig med den fulde behandlingssessionen, vil supplerende behandlinger en gang hver 4. uge give endnu bedre resultater. Kontinuerlig regelmæssig behandling hver 14. dag vil give gode resultater inden for 8-12 uger (muligvis længere tid for mørkere hudtyper). Brug ikke enheden oftere end hver 14. dag. BEMÆRK: Du bør undgå at behandle det samme område mere end én gang under samme behandlingssession, da dette ikke vil forbedre effekten, men derimod øge risikoen for irriteret hud.

LÆR i-LIGHT AT KENDE

Blitz-rude med indbygget UV-filter (fig. 7)

ADVARSEL: Kontrollér altid blitz-ruden før brug for at sikre, at linsen ikke er beskadiget.

ADVARSEL: Rengør altid blitz-ruden før brug med den medfølgende fnugfrie klud før at sikre, at der ikke er olie eller snavs på linsen.

Hudkontaktføler (Fig 8)

Denne sikkerhedsmekanisme modvirker utilsigtet udsendelse af blitz. Enheden blitzer ikke, medmindre hudkontaktføleren er i fuld kontakt med huden.

Styrke-tilstand, Sensitiv-tilstand og Ekspres-tilstand (fig. 9)

Knapperne for Styrke-tilstand, Sensitiv-tilstand og Ekspres-tilstand sidder alle på håndstykket.

Hudnuancetester (fig. 10)

Sikrer, at i-LIGHT kun bruges på egnede hudtyper.

Behandlingshoveder:

Præcisions-behandlingshoved til mindre områder i kvindes ansigt, såsom kinder, bakkenbarter, hage, halsområde og oven over læberne (fig. 2).

Frigørelse af behandlingshoveder (fig. 13)

Tag fat i behandlingshovedet på det sted, der er vist på tegningen og træk lige udad i et ryk for at frigøre behandlingshovedet. Når behandlingshovedet skal sættes på igen hjælpes det på plads af magneter.

KLARG∅RING AF ENHEDEN TIL BRUG

FORBERED DIN HUD TIL BEHANDLING

  • Sørg for, at det område, der skal behandles, er rent og uden olie, deodorant, parfume, makeup, lotion og creme. Barber eller trim hårene i det område, du ønsker at behandle, og sørg for at huden er ren og tør.
  • Inden behandling i ansigtet kan det være en god idé at trimme hårene. Hvis du trimmer hårene, skal de trimmes ned til under 0,5 mm.
  • Brug aldrig voks, epilering, pincet eller andre hårfjerningsmetoder, som fjerner hårene fra rødderne, da IPL ikke er effektiv, hvis hårene er blevet trukket ud.

KLRG∅RING AF i-LIGHT TIL BRUG

- Slut el-ledningen til en stikkontakt.

BESTEM DIN HUDFARVE

  • For at afgøre, om din hudnuance er egnet til enheden, skal du sammenligne huden på de områder, du ønsker at behandle, med hudtypekortet i begyndelsen af denne brugsanvisning (fig. 1).
  • Du må bruge i-LIGHT, hvis din hud svarer til enten den lyse, mellemlyse, mellemmørke eller mørke hudnuance i hudtypekortet (I-V).
  • BRUG IKKE i-LIGHT, hvis huden på de områder, du ønsker at behandle, svarer til den mørkeste nuance i hudtypekortet (hudnuance VI).
  • i-LIGHT har en integreret HUDNUANCETESTER på behandlingshovedet, der har til formål at modvirke utilsigtet blitz-upladning på hud, der er for mørk til at blive behandlet.
  • Hvis din hud er egnet til behandling, vil i-LIGHT blitze, og LED-lamperne på siden af håndstykket lyser hvidt. Antallet af lamper, der lyser angiver din hudnuance.
  • Hvis din hud er for mørk til at tåle behandlingen, vil du modtage et svagt blitzlys efterfulgt af fire hørbare bip, og en rød LED-lampe på siden af håndstykket lyser rødt.
  • Hvis du mener, at din hud er egnet ifølge hudtypekortet (fig. 1), men enheden blitzer og udsender fire hørbare bip, skal du afprøve enheden på et andet hudområde.

TEST i-LIGHT PÅ DIN HUD

Inden du påbegynder din første komplette behandling, skal du afprøve i-LIGHT på et lille område af huden, og vente 24 timer for at sikre dig, at der ikke opstår uønskede reaktioner.

  1. Sæt i-LIGHT-håndstykket imod huden, så blitz-ruden flugter med hudsens overflade.
  2. Sørg for, at hudkontaktsensorerne er i fuld kontakt med huden, og at LED-lamperne lyser hvidt.
  3. Vælg den ønskede tilstand og tryk på knappen for at udsende en blitz-udladning. TIP: Da mildt til moderat ubehag er normalt, vil du måske foretrække at begynde med Sensitiv-tilstanden og først skifte til Styrke-tilstanden, når du er klar til det.
  4. Vent 24 timer og se derefter til testområdet. Hvis huden ser normal ud, kan du påbegynde din første komplette behandling ved det styrkeniveau, du afgjorde, var det rette for dig.
    BEMÆRK: Du skal afprøve enheden på hvert eneste område, du ønsker at behandle i ansigtet.

VÆLG TILSTAND

- Den integrerede HUDNUANCETESTER på behandlingshovedet vil indstille det rette styrkeniveau i de enkelte tilstande baseret på den registrerede hudnuance.

REMINGTON IPL8500 - VÆLG TILSTAND - 1

- Din i-LIGHT har tre forskellige tilstande: Styrke-tilstand (fuld styrke), Sensitiv-tilstand og Ekspres-tilstand. Når den tændes, vil enheden altid være i Styrke-tilstanden. Den blinker cirka hvert 3. sekund i Styrke-tilstanden og i Sensitiv-tilstanden, og hurtigere end hvert sekund i Ekspres-tilstanden.

Styrke-tilstanden ★

I Styrke-tilstanden (fuld styrke) bruges de højeste styrkeniveauer, der er passende afhængig af din hudnuance. Denne tilstand er ideel til behandling af store såvel som små områder og resultatet bliver bedre. Ved at bruge Styrke-tilstanden opnår du den mest effektive hårfjerning i løbet af færre behandlinger, men denne tilstand er muligvis mindre behagelig.

Sensitiv-tilstanden

Sensitiv-tilstanden er til de personer, som synes at Styrke-tilstanden er for intens. Sensitiv-tilstanden er en mindre kraftfuld tilstand til de personer, som er sensitive over for ubehag, men alligevel ønsker at fjerne uønsket hårvækst. Med denne tilstand kan det være nødvendigt at foretage lidt flere behandlinger for at opnå det ønskede resultat.

Ekspres-tilstanden

Ekspres-tilstanden giver dig mulighed for at udføre behandlingerne på korte tid. Med denne tilstand kan du behandle større områder i et højere tempo, men den er muligvis mindre effektiv, og det vil kræve lidt flere behandlinger, inden du opnår det ønskede resultat.

BEMÆRK: Hver gang enheden tændes, er den som standard i Styrke-tilstand (fuld styrke).

  • Hvis du vil vælge en anden tilstand, skal du trykke på den ønskede tilstandsknap, så den lyser.
  • Når du har besluttet og valgt den tilstand, der passer dig bedst, kan du sætte behandlingsruden fast ind mod huden.
  • Enheden er nu klar til at udsende den første blitz-udladning. For at deaktivere Sensitiv- eller Ekspres-tilstanden, skal du blot trykke på knappen igen. Derved vender enheden tilbage til Styrke-tilstanden, hvor det kun er blitz-knappen, som lyser.

BEHANDLING

UDSKIFTNING AF BEHANDLINGSHOVEDER

  • Din i-LIGHT har to forskellige behandlingshoveder:
  • Behandlingshovedet til kroppen er beregnet til at bruge på større områder, dvs. ikke i ansigtet.
  • Præcisions-behandlingshovedet er beregnet til at bruge på mindre områder såsom hårvækst i kvindens ansigt, armhuler og bikiniområde.

Sådan skiftes behandlingshoveder:

ADVARSEL: Sørg altid for, at enheden er SLUKKET og el-ledningen frakoblet, inden du tager behandlingshoveder af.

- Lad enheden køle af i 5 minutter, inden du forsøger at skifte behandlingshoveder.

  1. SLUK for tænd/sluk-knappen og tag el-ledningen ud af stikkontakten.
  2. Hold om enheden med den ene hånd, mens du forsigtigt trækker behandlingshovedet af med den anden (fig. 13).
    BEMÆRK: Behandlingshovedet holdes fast på enheden vha. magneter, så det bør være nemt at trække af.
    TIP: Læg det ubrugte behandlingshoved på et sikkert sted (f.eks. i emballagen) og pas på ikke at beskadige blitz-ruden eller andre dele på enheden.

  3. Tryk forsigtigt det andet behandlingshoved tilbage på enheden og sørg for, at den klikker på plads.

Sådan behandler du huden:

  1. Sæt blitz-ruden fast imod huden - hudkontaktføleren skal være helt aktiveret. Hvis hudkontaktsensorerne er i fuld kontakt med huden, vil blitz-knappen på enheden blinke hvidt, og LED-lamperne på siden af håndstykket lyser for at indikere, at enheden er klar til at blitze.
    BEMÆRK: Hvis hudkontaktsensorerne ikke er i fuld kontakt med huden, virker enheden ikke, når du trykker på blitz-knappen, og den "brummer". Dobbelttjek, at hudkontaktsensorerne er i fuld kontakt med huden.

  2. Tryk på blitz-knappen for at udsende en blitz-udladning. Du kan forvente at se et klart blitz af lys (ligner en kamera-blitz), og du bør mærke en let følelse af varme.

  3. Gå videre til det næste område og før håndstykket hen over huden i et mønster, som minder om et skema for at sikre, at hele området behandles.

  4. I Enkelt-blitz-tilstand skal du trykke på blitz-knappen, hver gang du går videre til det næste område.

  5. I Multi-blitz-tilstanden skal du holde fingeren på blitz-knappen og holde den trykket nede og glide håndstykket videre til det næste område - hudkontaktføleren skal være helt aktiveret. Den næste blitz-udladning udsendes automatisk efter 3 sekunder (i fuld Styrke-tilstand).
  6. Under multi-blitz-tilstand: Hvis du slipper blitz-knappen eller mister hudkontakten, kan du blot genoptage behandlingen ved at gentage ovenstående trin.

Brug i ansigtet (kun til kvindens ansigt)

Ansigtsbehåring kan være meget anderledes end kropsbehåring, og ansigtshuden er ofte mere følsom og udsættes oftere for stråler. Derfor skal uønsket ansigtsbehåring behandles anderledes end kropsbehåring - sørg venligst for at læse afsnittet "Advarsler og sikkerhed" omhyggeligt, inden du begynder behandlingen af ansigtet.

VIGTIGT: Præcisions-behandlingshovedet er specifikt udviklet til behandling af den særlige hårvækst i kvindens ansigt. Behandlingshovedet til kroppen MÅ IKKE bruges i ansigtet. I afsnittet om "Udskiftning af behandlingshoveder" finder du yderligere information.

Præcisions-behandlingshovedet er kun beregnet til brug i kvindens ansigt på følgende områder: Kinder, bakkenbarter, hage, halsområde og oven over læberne. (Fig. 2).

MÅ IKKE anvendes på mandens skæg eller ansigtsbehåring, da resultatet kan være permanent eller uens, hvilket kan forårsage uønskede ændringer i ansigtets særpræg.

REMINGTON IPL8500 - Brug i ansigtet (kun til kvindens ansigt) - 1

TIPS TIL BEHANDLING

Brug på kroppen

  • Du opnår det bedste resultat ved at undgå overlappende blitz-udladninger. Dette gør, at du ikke bliver udsat for unødig energi ift. det nødvendige for at undertrykke hårvæksten. Dette sikrer desuden optimal udnyttelse af pæren.
  • Brug altid det højeste intensitetsniveau, der ikke volder ubehag på huden, for at opnå det mest effektive resultat. Det niveau, du anvender, skal føles varmt på huden, men må aldrig volde ubehag.
  • Du vil evt. kunne mærke, at områder med knogler, som f.eks. albuer, skinneben og ankler, er mere følsomme under behandlingen. Dette er normalt og bør ikke give anledning til bekymring. Prøv at strække huden væk fra området med knogler under behandlingen, så du undgår denne følsomhed.

Brug i ansigtet

  • Afprøv i-LIGHT på et lille område af huden, da ansigtsbehåring normalt er mere følsom, sørg for at teste et lille område, inden du fortsætter. Se afsnittet "Afprøv i-LIGHT på din hud" for yderligere oplysninger.
  • Brug et spejl til at guide behandlingen – med et spejl kan du få et godt overblik over området, der skal behandles, og det hjælper dig med at undgå at behandle læberne eller andre mørke pletter. Hvis lysrefleksen er ubehagelig, kan du lukke øjnene inden hver blitz-udladning.
  • Stræk huden, så enheden får bedre kontakt med huden – hudens konturer kan gøre det svært for hudkontaktføleren at være trykket helt ind på visse områder. Det er måske lettere, hvis du strammer din overlæbe ind bag tænderne eller strækker dine kinder ved hjælp af tungen for at få bedre hudkontakt.

Efter behandling kan du muligvis se en smule rødmen eller føle, at huden er varm. Det er normalt og forsvinder hurtigt. Træf følgende forholdsregler for at undgå, at din hud bliver irriteret efter en behandling.

  • Undgå, at udsætte huden for sollys i 24 timer efter en behandling. Beskyt huden med solbeskyttelsesfaktor 30 i 2 uger efter hver behandling.
  • Udsæt ikke dig selv for længere tids sollys som f.eks. solbadning, solarium eller selvbruner i mindst 2 uger efter den seneste behandling.
  • Hold området rent og tørt, for at bevare huden hydreret efter behandlingen.
  • Tag ikke varme bade eller brusebade, og brug ikke damprum eller saunaer, før eventuel rødmen eller hudfølsomhed er normaliseret.
  • Fjern ikke hår (voksning, plukning, fjernelse med tråd eller cremer) under behandlingen – barbering kan anvendes, så længe du undgår barbering i 24 timer efter hver behandling.
  • Brug ikke blegecremer eller parfumerede produkter i 24 timer efter behandlingen.

300.000 BLITZPÆRE

  • Pæren leverer i alt 300.000 blitz-udladninger i sin levetid.
  • Vi garanterer, at pæren i denne enhed holder i hele garantiens varighed, som fremgår af garantibeviset, der er vedlagt dette produkt.
  • Når blitzpæren har nået 99 % af sin mulige levetid, vil en af LED-lamperne på siden af håndstykket lyse rødt, när enheden tændes.
  • Når blitzpæren er opbrugt, kan du ikke fortsætte med at bruge enheden.

RENG∅RING AF DIN i-LIGHT-ENHED

ADVARSEL: Før du rengør din i-LIGHT-enhed, skal du kontrollere, at tænd/sluk-knappen er slukket, og at opladningsledningen ikke er tilsluttet enheden.

Regelmæssig rengøring hjælper med at sikre optimale resultater, samt at enheden holder længere.

  • Til rengøring af blitz-ruden må man kun anvende den fnugfrie klud, der fulgte med din i-LIGHT-enhed. Undgå at ridse eller slå skår af blitz-ruden. Ridser og skår kan reducere enhedens effektivitet.
  • Brug en bomuldsvatpind fugtet med hospitalssprit eller husholdningssprit til genstridige pletter på blitz-ruden, og rengør derefter med den medfølgende fnugfrie klud.

ADVARSEL: Hvis blitz-ruden er revnet eller itu, må enheden ikke anvendes. Rids aldrig filterglasset eller metaloverfladen inden i behandlingshovedet.

♦ FORSIGTIG: i-LIGHT er en enhed med højspænding. Enheden må aldrig sænkes ned i vand. Rengør aldrig enheden eller dele af den under hanen eller i opvaskemaskinen.

Opbevaring

Sluk for enheden, afbryd el-ledningen, og lad enheden køle af i 10 minutter, før du lægger den til opbevaring.

FEJLFINDING

  • Læs altid disse instruktioner helt igennem, før du bruger i-LIGHT.
  • Læs denne fejlfindingsvejledning, hvis du oplever problemer med i-LIGHT. I dette afsnit behandles de mest almindelige problemer, som du evt. vil kunne opleve med i-LIGHT. Hvis du har fulgt instruktionerne i dette afsnit og fortsat oplever problemer, bedes du kontakte Remington® servicecenter for at få yderligere hjælp.

Jeg har tændt for tænd/sluk-knappen, men enheden fungerer ikke.

  • Kontrollér, at enheden er sluttet til en stikkontakt, der fungerer.
  • Prøv at skifte til en anden stikkontakt.

Enheden ser ud til at være revnet eller i stykker.

- Brug ikke enheden, hvis den er beskadiget. Hvis du er betænkelig ved at bruge enheden, må du ikke bruge den længere, men skal kontakte Remington® servicecentret for at få yderligere hjælp.

Jeg har tændt enheden, men kan ikke skifte tilstand.

- Prøv at nulstille enheden ved at slukke den og vente nogle sekunder, før du tænder den igen.

Der er en underlig lugt.

- Sørg for, at området er helt barberet før behandlingen.

De behandlede områder bliver røde efter behandlingen.

- Dette er normalt, og rødmen bør fortage sig. Hvis ikke, kan du prøve at skifte til Sensitiv-tilstand. BEMÆRK: Hvis i-LIGHT skulle blive for varm, skifter enheden til ventetilstand. I ventetilstand, begynder de 5 LED-lamper på siden af håndstykket at lyse én efter én. Vent et par minutter, indtil enheden er kølet af. Du behøver ikke at slukke for enheden, da LED-lamperne stopper med at lyse, når enheden igen er klar til brug.

- Se en komplet liste med ofte stillede spørgsmål på (www.remington-ilight.com)

Spørgsmål: Hvilke områder af kroppen må jeg behandle med i-LIGHT?

Svar: Både mænd og kvinder kan bruge i-LIGHT på områder fra halsen og nedefter, også til benene, armhulerne, bikinilinjen, armene, brystet og ryggen. Kvinder kan desuden bruge i-LIGHT til behandling af ansigtsbehåring neden for kindbenene.

Spørgsmål: Hvilke risici indebærer i-LIGHT? Er det sikkert?

Det er dokumenteret, at i-LIGHT er sikker at bruge, men som med ethvert andet elektronisk apparat er det vigtigt, at du læser ogfølger brugsanvisningen og sikkerhedsadvarslerne.

Spørgsmål: Er i-LIGHT farlig for huden efter længere tids brug?

Svar: Der er ikke rapporteret om bivirkninger eller hudskader efter længere tids brug af intense lysimpulser (IPL).

Spørgsmål: Hvorfor gror mine hår på trods af behandlingerne?

Svar: Du vil ikke se resultater med det samme, og resultaterne kan variere fra person til person. De fleste brugere vil begynde at bemærke færre hår 1-2 uger, efter de er begyndt på behandlingen. I denne periode kan det se ud som om, hårene stadig vokser, men de bliver faktisk "skubbet ud". Hår vokser i en cyklus bestående af 3 faser, som varer mindst 18-24 måneder. Kun hår i den aktive vækstfase er modtagelige for behandling, og derfor er det nødvendigt at foretage adskillige behandlinger for at opnå optimale resultater. En anden årsag til den fortsatte vækst kan være, at du kom til at springe over dette område under behandlingen. Fortsæt med at behandle området, når du bemærker, at hårene gror ud igen.

Spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke bruge i-LIGHT lige efter, at jeg har været udsat for sollys?

Svar: Sollys skaber et højt melaninniveau og udsætter huden for større risiko for forbrænding eller blærer efter behandling.

Spørgsmål: Skal jeg beskytte øjnene, när jeg bruger i-LIGHT?

Svar: Nej, i-LIGHT skader ikke øjnene. i-LIGHT har et sikkerhedssystem, der forhindrer utilsigtede blitz-udladninger, när enheden ikke er i kontakt med huden. Den lille mångde lys, som udsendes under behandlingen, svarer til mångden fra en kamerablitz og er ikke skadelig for øjnene.

De specialdesignede behandlingshoveder minimerer lækage forårsaget af lys.

Hvis lysrefleksen er ubehagelig, kan du lukke øjnene inden hver blitz-udladning.

GENBRUG

REMINGTON IPL8500 - GENBRUG - 1

For at undgå miljø- og sundhedsmæssige problemer forårsaget af farlige stoffer, må apparater og genopladelige og ikke-genopladelige batterier, der er mærket med et af disse symboler, ikke kasseres sammen med almindeligt husholdningsaffald. Udtjente elektriske og elektroniske produkter samt genopladelige og ikke-genopladelige batterier fra produkterne skal afleveres på en godkendt genbrugsplads eller indsamlingssted.

Det luktar konstigt.

Indholdsfortegnelse Klik på en titel for at få adgang til den
Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : REMINGTON

Model : IPL8500

Kategori : IPL-hårfjerner