GSS 1401 A Professional - Slibemaskine BOSCH - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis GSS 1401 A Professional BOSCH i PDF-format.
Ofte stillede spørgsmål - GSS 1401 A Professional BOSCH
Brugerspørgsmål om GSS 1401 A Professional BOSCH
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Slibemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning GSS 1401 A Professional - BOSCH og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. GSS 1401 A Professional af mærket BOSCH.
BRUGSANVISNING GSS 1401 A Professional BOSCH
Sikkerhedsinstrukser
Generelle sikkerhedsanvisninger for el-værktøj
ADVARSEL
Læs alle sikkerhedsadvarsler, instruktioner, illustrationer og specifikationer, som følger med el-værktøjet. I tilfælde af manglende overholdelse af anvisningerne nedenfor er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger til senere brug.
Betegnelsen "el-værktøj" i advarslerne refererer til dit (ledningsforbundne) el-værktøj tilsluttet lysnettet eller til batteridrevet (ledningsfrit) el-værktøj.
Sikkerhed på arbejdspladsen
▶ Hold arbejdsområdet rent og godt oplyst. Rodede eller mørke områder kan medføre ulykker.
Brug ikke el-værktøjet i eksplosionsfarlige omgivelser, hvor der findes brændbare væsker, gasser eller støv. El-værktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når el-værktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
El-værktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundet el-værktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
▶ Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f. eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe.
Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
El-værktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængen af vand i el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.
Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til. Du må aldrig bære el-værktøjet i ledningen, hænge el-værktøjet op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten. Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller maskindele, der er i bevægelse. Beskadigede eller indviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
Hvis el-værktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug ned-sætter risikoen for elektrisk stød.
Hvis det ikke kan undgås at bruge el-værktøjet i fugtige omgivelser, skal der bruges et HFI-relæ. Brug af et HFI-relæ reducerer risikoen for at få elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
Det er vigtigt at være opmærksom og holde øje med, hvad man laver, og bruge el-værktøjet fornuftigt. Brug ikke el-værktøj, hvis du er træt, har indtaget alkohol eller er påvirket af medikamenter eller euforiserende stoffer. Få sekunders uopmærksomhed ved brug af el-værktøjet kan føre til alvorlige personskader.
Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug altid beskyttelsesbriller. Brug af sikkerhedsudstyr som f. eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængig af maskintype og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at el-værktøjet er slukket, før du tilslutter det til strømtilførslen og/eller batteriet, løfter eller bærer det. Undgå at bære el-værktøjet med fingeren på afbryderen og sørg for, at el-værktøjet ikke er tændt, när det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
Gør det til en vane altid at fjerne indstillingsværktøj eller skruenøgle, før el-værktøjet startes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
▶ Undgå en unormal legemsposition. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance.
Dermed har du bedre muligheder for at kontrollere el-værktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår og tøj væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Brug af en støvopsugning kan reducere støvmængden og dermed den fare, der er forbundet med støv.
▶ Selvom du kender værktøjet godt og er vant til at bruge det, skal du alligevel være opmærksom og overholde sikkerhedsanvisningerne. Et øjebliks uopmærksomhed kan medføre alvorlige personskader.
Undgå overbelastning af el-værktøjet. Brug altid el-værktøj, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det passende el-værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
Brug ikke el-værktøj, hvis afbryderen er defekt. El-værktøj, der ikke kan startes eller stoppes, er farligt og skal repareres.
- Træk stikket ud af stikkontakten og/eller fjern batteriet, hvis det kan tages af, før el-værktøjet justeres, før skift af tilbehørsdele og før el-værktøjet lægges til opbevaring. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af el-værktøjet.
Opbevar ubenyttet el-værktøj uden for børns række-vidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med el-værktøjet eller ikke har gennemlæst disse instruk-
Omhyggelig omgang med og brug af el-værktøj
ser, benytte el-værktøjet. El-værktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
▶ Vedligehold el-værktøj og tilbehørsdele. Kontroller, om bevægelige maskindele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at el-værktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden el-værktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdt el-værktøj.
Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
Brug el-værktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. iht. disse instrukser. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. Anvendelse af el-værktøjet til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan føre til farlige situationer.
▶ Hold håndtag og gribeflader tørre, rene og fri for olie og smørefedt. Hvis håndtag og gribeflader er glatte, kan værktøjet ikke håndteres og styres sikkert, hvis der sker noget uventet.
Service
Sørg for, at el-værktøj kun repareres af kvalificerede fagfolk og at der kun benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig maskinsikkerhed.
Sikkerhedsanvisninger for slibere
Brug kun el-værktøjet til tørslibning. Indtrængning af vand i et el-værktøj øger risikoen for elektrisk stød.
Pas på, brandfare! Undgå overophedning af slibematerialet og sliberen. Tøm altid støvbeholderen før arbejdspauser. Slibestøv i støvpose, mikrofilter, papirpose (eller i støvsugerens filter/filterpose) kan antændes under ugunstige betingelser, f.eks. ved gnistregn fra slibning af metaller. Der er især fare, hvis slibestøvet er blandet med lak-, polyurethanrester eller andre kemiske stoffer, og slibematerialet er varmt efter længere tids arbejde.
Rengør dit el-værktøjs ventilationsriller regelmæssigt. Motorhuset trækker støv ind i huset, og store mængder metalstøv kan være farligt rent elektrisk.
▶ Fastgør emnet. Et emne holdes bedre fast med spænde-anordninger eller skruestik end med hånden.
▶ Vent, til el-værktøjet står helt stille, før du lægger det fra dig.
Læs alle sikkerhedsinstrukser og anvisninger. Overholdes sikkerhedsinstrukserne og anvisningerne ikke, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige kvæstelser.
Vær opmærksom på alle illustrationer i den forreste del af betjeningsvejledningen.
Beregnet anvendelse
Elværktøjet er beregnet til tørslibning af træ, plast, metal, spartelmasse samt lakerede overflader.
Illustrerede komponenter
Nummereringen af de illustrerede komponenter refererer til illustrationen af el-værktøjet på illustrationssiden.
(1) Tænd/sluk-kontakt
(2) Støvboks komplet (mikrofiltersystem)
(3) Kvadratisk bundplade (GSS 140-1 A/GSS 160-1 A Multi)
(4) Rektangulær bundplade (GSS 160-1 A/GSS 160-1 A Multi)
(5) Trekantet bundplade (GSS 160-1 A Multi)
(6) slibesål
(7) Håndgreb (isoleret grebsflade)
(8) Skruer til bundplade (4x)
(9) Slibeblad a)
(10) Bageste klemmeliste
(11) Klembøjle (2x)
(12) Forreste klemmeliste
(13) Hulværktøj ^a)
(14) Udblæsningsstuds
(15) Filterelement (mikrofiltersystem)
(16) Udsugningsslange ^a)
a) Tilbehør, som er illustreret og beskrevet i betjeningsvejledningen, er ikke indeholdt i standardleveringen. Det fuldstændige tilbehør findes i vores tilbehørsprogram.
Tekniske data
| Rystepudser GSS 140-1 A GSS 160-1 A GSS 160-1 A Multi | ||
| Varenummer | 3 601 BA2 1.. 3 601 BA2 2.. 3 601 BA2 2.. | |
| Nominel optagen effekt W 180 180 180 | ||
| Omdrejningstal, ubelastet o/min 12000 12000 12000 | ||
| Frekvens i tomgang min | -1 | 24000 24000 24000 |
| Svingningskredsdiameter mm 1,6 1,6 1,6 | ||
| Slibebladsdimensioner | ||
| Kvadratisk | ||
| – Burrebåndslukning mm 115 x 107 – 115 x 107 | ||
44 | Dansk
Rystepudser GSS 140-1 A GSS 160-1 A GSS 160-1 A Multi
| - Klemspænding mm 115 x 140 - 115 x 140 | |||
| Rektangulær | |||
| - Burrebåndslukning mm - 133 x 80 133 x 80 | |||
| trekantet | |||
| - Burrebåndslukning mm -- 150 x 100 | |||
| Dimensioner slibesål | |||
| - Kvadratisk mm 110 x 100 - 110 x 100 | |||
| - Rektangulær mm - 128 x 78 128 x 78 | |||
| - Trekantet (slibebladets hjørnemål) mm -- 150 x 100 | |||
| Vægt iht. EPTA-Procedure 01:2014 kg 1,2 1,2 1,2 | |||
| Beskyttelsesklasse | ☐/II/II/II | ☐ | ☐ |
Angivelserne gælder for en nominel spænding [U] på 230 V. Ved afvigende spændinger og i landespecifikke udførelser kan disse angivelser variere.
Støj-/vibrationsinformation
Støjemissionsværdier fundet iht. EN 62841-2-4.
El-værktøjets A-vægtede lydtryksniveau er typisk 76 dB(A). Usikkerhed K = 3 dB. Støjniveauet ved arbejde kan overskride de angivne værdier. Brug høreværn!
Vibrationer samlet værdi a_h (vektorsum af tre retninger) og usikkerhed K fundet iht. EN 62841-2-4:
$$ a _ {n} = 5, 6 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2}, K = 1, 5 \mathrm{m} / \mathrm{s} ^ {2}, $$
Det svingningsniveau og støjemissionsniveau, der fremgår af anvisningerne, er målt iht. en standardiseret måleværdi og kan anvendes til sammenligning af elværktøj med hinanden. De er også egnet til en foreløbig vurdering af svingnings- og støjemissionen.
Det angivne svingnings- og støjemissionsniveau repræsenterer de væsentlige anvendelser af el-værktøjet. Hvis el-værktøjet dog anvendes til andre formål, med afvigende indsatsværktøj eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan svingnings- og støjemissionsniveauet afvige. Dette kan føre til en betydelig forøgelse af svingnings- og støjemissionen i hele arbejdstidsrummet.
Til en nøjagtig vurdering af svingnings- og støjemissionen bør der også tages højde for de tider, i hvilke værktøjet er slukket eller godt nok kører, men rent faktisk ikke anvendes. Dette kan føre til en betydelig reduktion af svingnings- og støjemissionsniveauet i hele arbejdstidsrummet.
Fastlæg ekstra sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod svingningers virkning som f.eks.: Vedligeholdelse af el-værktøj og indsatsværktøj, holde hænder varme, organisation af arbejdsforløb.
Montering
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
Montering af bundplade (GSS 160-1 A Multi) (se billede A)
Skru de 4 skruer (8) helt ud. Sæt en egnet bundplade på, og spænd skruerne forsvarligt igen.
Skift af slibesål (se billede A)
Slibesålen (6) kan udskiftes efter behov.
Skru de 4 skruer (8) helt ud, og tag slibesålen (6) af. Sæt den nye slibesål (6) på, og spænd skruerne forsvarligt igen.
Skift af slibeblad
Fjern snavs og støv fra slibesålen (6), f.eks. med en pensel, før påsætning af et nyt slibeblad.
For at sikre en optimal støvudsugning er det vigtigt, at udstansningerne i slibebladet stemmer overens med boringerne på slibesålen.
Slibeblade med burrebändslukning (se billede B)
Hvis slibesålen (6) er udstyret med burrebånd, kan slibeblade med burrebåndslukning fastgøres hurtigt og nemt. Bank burrebåndet på slibesålen (6) ud før påsætning af sli bebladet (9), så du sikrer en optimal vedhæftning.
Sæt slibebladet (9) fast den ene side af slibesålen (6), så det flugter, og sæt derefter resten af slibebladet på slibesålen, og tryk det godt fast.
For at fjerne slibebladet (9) skal du tage fat i en spids og trække det af slibesålen (6).
Slibeblade uden burrebåndslukning (se billede C–E)
Løsn begge klembøjler (11) fra låsen, og drej dem ned.
② Indfør slibebladet (9) under den bageste klemmeliste (10). Sørg for, at slibebladet (9) ikke er for kort, og at det fastklemmes korrekt. Drej klembøjlen (11) tilbage i udgangsposition, og lås den.
③ Læg slibepapiret stramt omkring slibesålen (6). Klem den forreste del af slibebladet fast under den forreste klemmeliste (12). Sørg for, at slibebladet (9) ikke er for kort, og at det fastklemmes korrekt. Drej klembøjlen (11) tilbage i udgangsposition, og lås den.
I slibeblade uden huller, f.eks. af rulle- eller metervarer, kan du lave huller til støvsugeren med hulværktøjet (13). Tryk i den forbindelse elværktøjet med monteret slibeblad på hulværktøjet (se billede F).
For at afmontere slibebladet (9) skal du løsne begge klembøjler (11) og trække slibebladet ud af dets holder.
Valg af slibeblad
Afhængigt af materialet, der skal bearbejdes, og ønsket fjernelse af overflade fås forskellige slibeblade:
Kornstørrelse
red:Wood
40 - 240
Til bearbejdning af samtlige træmaterialer
| Til forslibning, f.eks. af ru, uhøvlede bjælker og brædder | grov 40, 60 |
| Til planslibning og til fjernelse af min-dre ujævnheder | middel 80, 120 |
| Til færdig- og finslibning af hårde træ-sorter | fin 180, 240 |
white:Paint
40 - 240
Til bearbejdning af malings-/laklag samt grundere som f.eks. fylde- og spartelmasse
| Til afslibning af maling grov 40, 60 |
| Til slibning af grundermaling middel 80, 120 |
| Til slutslibning af grundmaling før lake- fin 180, 240 ringen |
Støv-/spånudsugning
Støv fra materialer som f.eks. blyholdig maling, nogle træsorter, mineraler og metal kan være sundhedsfarlige. Berøring eller indånding af støv kan føre til allergiske reaktioner og/eller åndedrætssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden af arbejdspladsen. Bestemt støv som f.eks. ege- eller bøgestøv gælder som kræftfremkaldende, især i forbindelse med ekstra stoffer til træbehandling (chromat, træbeskyttelsesmiddel). Asbestholdigt materiale må kun bearbejdes af fagfolk.
- Brug helst en støvopsugning, der egner sig til materialet.
- Sørg for god udluftning af arbejdspladsen.
- Det anbefales at bære åndeværn med filterklasse P2.
Overhold forskrifterne, der gælder i dit land vedr. de materialer, der skal bearbejdes.
▶ Undgå at der samler sig støv på arbejdspladsen. Støv kan let antænde sig selv.
Egen udsugning med støvboks (se billede G-J)
Skub støvboksen (2) på udblæsningsstudsen (14).
Niveauet i støvboksen (2) kan let kontrolleres gennem den transparente beholder.
Ved tømning af støvboksen (2) skal den trækkes af bagud med en let drejebevægelse.
Skru filterelementet (15) af støvboksen (2). Tøm støvboksen.
Bemærk: For at sikre en optimal støvopsugning skal du tømme støvboksen (2) rettidigt og rengøre filterelementet (15) regelmæssigt.
Ved arbejde på lodrette flader skal elværktøjet holdes, så støvboksen (2) peger nedad.
Opsugning med fremmed støvsuger (se billede K)
Sæt udsugningsslangen (16) (tilbehør) på udblæsningsstudsen (14). Forbind udsugningsslangen (16) med en støvsuger (tilbehør).
Anvend en specialstøvsuger til opsugning af særligt sundhedsfarligt, kræftfremkaldende eller tørt støv.
Ved arbejde på lodrette flader skal elværktøjet holdes, så udsugningsslangen peger nedad.
Brug
Ibrugtagning
- Kontrollér netspændingen! Strømkildens spænding skal stemme overens med angivelserne på el-værktøjets typeskilt. El-værktøj til 230 V kan også tilsluttes 220 V.
Tænd/sluk
- Kontrollér, at du kan trykke på tænd/sluk-knappen uden at slippe håndtaget.
For at tænde elværktøjet skal du vippe tænd/sluk-kontakten (1) mod højre i position "I".
For at slukke elværktøjet skal du vippe tænd/sluk-kontakten (1) mod venstre i position "O".
Arbejdsvejledning
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
▶ Vent, til el-værktøjet står helt stille, før du lægger det fra dig.
Slibeeffekten ved slibning bestemmes i høj grad af det valgte slibeblad.
Kun fejlfri slibeblade giver en god slibeeffekt og skåner elværktøjet.
Sørg for et ensartet pressetryk for at forlænge slibebladets levetid.
Et for højt pressetryk giver ikke et bedre sliberesultat, men øger blot slitagen på elværktøjet og slibebladet.
Brug aldrig et slibeblad, som har været brugt til bearbejdning af metal, på andre materialer.
Brug kun originalt Bosch-slibetilbehør.
- Træk stikket ud af stikkontakten, før der udføres arbejde på el-værktøjet.
46 | Svensk
El-værktøj og el-værktøjets ventilationsåbninger skal altid holdes rene for at sikre et godt og sikkert arbejde.
Hvis det er nødvendigt at erstatte tilslutningsledningen, skal dette arbejde udføres af Bosch eller på et autoriseret serviceværksted for Bosch el-værktøj for at undgå farer.
Kundeservice besvarer dine spørgsmål vedr. reparation og vedligeholdelse af dit produkt samt reservedele. Eksplosionstegninger og oplysninger om reservedele finder du også på: www.bosch-pt.com
Bosch-anvendelsesrådgivningsteamet hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål til produkter og tilbehørsdele.
Produktets 10-cifrede typenummer (se typeskilt) skal altid angives ved forespørgsler og bestilling af reservedele.
Dansk
Du finder adresser til andre værksteder på:
El-værktøj, tilbehør og emballage skal genbruges på en miljøvenlig måde.

Smid ikke el-værktøj ud sammen med det al- mindelige husholdningsaffald!
Gælder kun i EU-lande:
Iht. det europæiske direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr skal kasseret elektrisk udstyr indsamles separat og genbruges iht. gældende miljøforskrifter. Ved forkert bortskaffelse kan elektrisk og elektronisk affald have skadelige virkninger på miljøet og menneskers sundhed på grund af den mulige tilstedeværelse af farlige stoffer.
Svensk
Säkerhetsanvisningar
Sikkerhetsanvisninger
a) Illustrert eller beskrevet tilbehør inngår ikke i standard-leveransen. Det komplette tilbehøret finner du i vårt tilbehørsprogram.
Tekniske data
| Plansliper GSS 140-1 A GSS 160-1 A GSS 160-1 A Multi | |||
| Artikkelnummer | 3 601 BA2 1.. 3 601 BA2 2.. 3 601 BA2 2.. | ||
| Opptatt effekt W 180 180 180 | |||
| Tomgangsturtall o/min 12000 12000 12000 | |||
| Oscillasjonshastighet ved tomgang min | -1 | 24000 24000 24000 | |
| Svingningskretsdiameter mm 1,6 1,6 1,6 | |||
| Mål på slipeblad | |||
| kvadratisk | |||
| – Borrelås mm 115 x 107 – 115 x 107 | |||
| – Klemspenning | mm 115 x 140 – 115 x 140 | ||
| rektangulær | |||
| – Borrelås mm – 133 x 80 | 133 x 80 | ||
| trekantet | |||
| – Borrelås mm – – 150 x 100 | |||
| Mål på slipeplate | |||
| – kvadratisk | mm 110 x 100 – 110 x 100 | ||
| – rektangulær | mm – 128 x 78 | 128 x 78 | |
| – trekantet (mål fra hjørne til hjørne på slipeblad) | mm – – 150 x 100 | ||
Plansliper GSS 140-1 A GSS 160-1 A GSS 160-1 A Multi
Vekt i samsvar med EPTA-Procedure 01:2014 kg 1,2 1,2 1,2
Kapslingsgrad
□/||/||/||
回
回
For å tømme støvboksen (2) dreier du lett på den mens du trekker den bakover.
Skru filterelementet (15) fra støvboksen (2). Tøm støvboksen.
Elektroverktøy må ikke kastes i vanlig søppel!