EUT 12004 - Fryser ELECTROLUX - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis EUT 12004 ELECTROLUX i PDF-format.
Brugerspørgsmål om EUT 12004 ELECTROLUX
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Fryser i PDF-format gratis! Find din vejledning EUT 12004 - ELECTROLUX og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. EUT 12004 af mærket ELECTROLUX.
BRUGSANVISNING EUT 12004 ELECTROLUX
Tak fordi du valgte et førsteklasses produkt, som du forhåbentlig får stor glæde af fremover. Vores ambition er at tilbyde en bred vifte af produkter, som forenkler dit liv. Du kan se nogle eksempler på forsiden af denne brugsanvisning. Vi håber, du vil bruge nogle minutter på at læse denne vejledning igennem, så du kan udnytte de fordele, som din nyerhvervelse byder på. Til gengæld kan vi love dig et produkt, der er særdeles brugervenligt og giver tryghed i hverdagen. God fornøjelse!
Brugsanvisningen skal læses grundigt, inden køleskabet installeres og tages i brug. Brugsanvisningen indeholder sikkerhedsforanstaltninger, tips, oplysninger og idéer. Hvis køleskabet anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, fungerer det korrekt, og du vil få stor glæde af det.
Nedenstående symboler gør det nemmere at finde bestemte emner:

Sikkerhedsforanstaltninger
Ved dette symbol er der advarsler og oplysninger til dig om dit apparat.

Gode råd og nyttige oplysninger

Miljøoplysninger

Symbol for tips
Ved dette symbol er der tips om madvarer og deres opbevaring.

Symbolet på produktet eller på pakken angiver, at dette produkt ikke må behandles som husholdningsaffald. Det skal i stedet overgives til en affaldsstation for behandling af elektrisk og elektronisk udstyr. Ved at sørge for at dette produkt bliver bortskaffet på den rette måde, hjælper du med til at forebygge eventuelle negative påvirkninger af miljøet og af personers helbred, der ellers kunne forårsages af forkert bortskaffelse af dette produkt. Kontakt det lokale kommunekontor, affaldsselskab eller den forretning, hvor produkt er købt, for yderligere oplysninger om genanvendelse af dette produkt.
Indholdsfortegnelse
Vigtige sikkerhedsoplysninger....51
Generelle sikkerhedsforanstaltninger 51
Forholdsregler til beskyttelse af børn 52
Sikkerhedsforanstaltninger ved installation ....52
Sikkerhedsbestemmelser for isobutan 52
Instruktioner til brugeren....53
Generel oplysning....53
Kontakt- og indikatorpanel....53
Betjening af fryseren 53
Ibrugtagning ....53
Indstilling af temperaturen....53
Indfrysning....54
Opbevaring 54
Sådan laver man isterninger 55
Nogle nyttige oplysninger og råd....55
Tips og idéer....55
Sådan spares der energi....55
Regelmæssig rengøring 57
Når fryseren ikke er i brug....57
Fejlfinding 57
Ændring af dørens åbningsretning 61
Elektrisk tilslutning....62
Opbevaringsoversigt....63
Garanti/Kundeservice 64
Europæisk Garanti 66
Vigtige sikkerhedsoplysninger

Generelle sikkerhedsforanstaltninger
- Gem denne brugsanvisning. Den er vigtig, hvis skabet senere sælges til andre.
- Skabet er beregnet til at opbevare almindelige madvarer til husholdningen, og det skal anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen.
- Service og reparationer, herunder reparation og udskiftning af den elektriske ledning, skal udføres af autoriserede firmaer. Der bør kun anvendes originale til- behørsdele og reservedele ved reparationer og udskiftning. Ellers kan skabet ødelægges eller på anden måde forårsage skade.
- Skabet er kun ude af drift, hvis stikket er trukket ud af stikkontakten, eller hvis der er afbrudt på stikkontakten. Inden rengøring og vedligeholdelse skal stikket altid være trukket ud (der må ikke trækkes i ledningen). Hvis det er svært at få fat i stikket, skal der slukkes for skabet ved at afbryde strømmen.
- Den elektriske ledning må ikke forlænges.
- Kontrollér at stikkontakten ikke er ødelagt eller i klemme bag kølefryseskabtes bagvæg
- Stil ikke produktet eller andre tunge ting ovenpå ledningen.
- Der er risiko for kortslutning og brand.
- Træk ikke stikket ud ved at hive i ledningen, vær ekstra opmærksom når køle-fryseskabet trækkes ud af skabet.
- En ødelagt ledning kan forårsag kortslutning og brand
- Hvis ledningen er ødelagt skal den udskiftes af en autoristeret elinstallatør.
- Sæt ikke stikkontakten i stikket, hvis stikkontakten er ødelagt.
- Der er risiko for kortslutning og brand.
- Ved rengøring, afrimning, udtagning af frosne madvarer eller isterningebakken må der ikke bruges skarpe, spidse eller hårde genstande, da disse kan beskadige skabet.
- Sørg for, at brandfarlige og ætsende væsker ikke kommer i berøring med fryserens indvendige dele.
- Is kan forårsage forfrysninger, hvis den spises straks efter, at den er taget ud af fryserummet.
- Efter optøning af frosne madvarer må disse ikke nedfryses igen, men skal bruges snarest muligt.
- Frosne madvarer skal opbevares i overensstemmelse med instruktionerne på emballagen.
- Afrimning må ikke fremskyndes ved brug af elektriske opvarmningsapparater eller kemikalier.
- Varme gryder må ikke sættes i nærheden af fryserens plasticdele.
- Advarsel: Hvis der lægges dybfrostvarer på fryseren, kan det ske, at fugten i hulrummet under overdelen kondenserer, når den kommer i berøring med kulde. Der er elektriske dele i dette hulrum, og hvis der drypper kondensvand ned på dem, kan det føre til kortslutning, så fryseren tager skade. Læg derfor aldrig dybfrostvarer oven på fryseren!
- Der må ikke opbevares brandfarlige gasser og væsker i skabet, da de kan eksplodere.
- Der må ikke opbevares kulsyreholdige drikkevarer, drikkevarer på flasker samt frugt på flasker i fryseren.

Forholdsregler til beskyttelse af børn
- Det er forbudt for børn at lege med emballagen til skabet. Plasticfolie kan forårsage kvælning.
- Voksne skal tage sig af skabet. Tillad ikke børn at lege med det eller dets betjeningsdele.
- Når du vil kassere skabet, skal du trække stikket ud af stikdåsen, klippe ledningen over (så tæt på skabet som muligt) og tage døren af for at undgå, at legende børn får elektrisk stød eller lukker sig inde i skabet.
- Denne maskine må ikke betjenes af personer (herunder børn) med nedsat fysisk, sensorisk eller mental kapacitet, eller med manglende erfaring i eller kendskab hertil, medmindre de har modtaget oplæring i brugen af maskinen fra en person med ansvar for deres sikkerhed.

Sikkerhedsforanstaltninger ved installation
- Sæt skabet op ad væggen for at undgå at berøre varme dele (kompressor, kondensator), så en evt. forbrænding undgås.
- Når skabet skal flyttes, skal man sørge for, at stikket er trukket ud af stikkontakten.
- Når skabet skal installeres, skal man sørge for, at der først tilsluttes strøm, när skabet er sat endeligt på plads.
- Der skal være tilstrækkelig med luftcirkulation omkring skabet, således at en overophedning undgås. Følg de relevante instruktioner for installation for at opnå tilstrækkelig ventilation.

Sikkerhedsbestemmelser for isobutan
Advarsler
- Køleskabes kølemiddel er isobutan (R 600a) det er brændbart og eksplosivt.
- Sørg for god cirkulation, omkring skabet.
- Undlad at tilstoppe eller blokere ventilations åbninger. (Følg anvisningerne omkring indbygningsmål/ventilation)
- Brug aldrig mekaniske/elektriske dele (hårtørrer eller andre varmeapp.) eller skarpe genstande til at fremskynde afrimningen i fryseren.
- Undgå at beskadige kølesystemet.

Forholdsreglerne i denne brugsanvisning skal gemmes af hensyn til sikkerheden for personer og sikker håndtering af materialer, da producenten ikke er ansvarlig for skader som følge af forsømmelser.
Instruktioner til brugeren
Generel oplysning
Fryseren er beregnet til anvendelse i privat husholdning og velegnet til langtidsopbevaring af frosne og dybfrosne madvarer samt til indfrysning. Indfrysningskapaciteten fremgår af de tekniske data i denne brugsanvisning.
Skabet opfylder standardkravene til forskellige temperaturgrænser alt efter klimaklasse.
Klimaklassens bogstavsymbol ses på typeskiltet.
Kontakt- og indikatorpanel
A) Kontrollampe, tænd/sluk
grøn
B) Temperaturvælger og tænd-/slukknap
C) Kontrollampe for indfrysning gul
D) Afbryder til signal indfrysningsknap
E) Advarselslampe rød

text_image
A B C D E -16 -18 -24 -20 △Betjening af fryseren
Ibrugtagning
Sæt stikket i kontakten. Start fryseren ved at sætte temperaturvælgeren (B) på en koldere indstilling end << -16 °C >>. Så lyser den grønne kontrollampe, og den røde kontrollampe blinker. Når kontrollampen for tænd/sluk (A) lyser, betyder det, at der er tændt for fryseren. Når den røde kontrollampe blinker, betyder det, at fryseren ikke er nede på den valgte temperatur. Desuden lyder et lydsignal, der kan afbrydes ved at trykke på (D) knappen. Der slukkes for fryseren ved at sætte knap (B) i stillingen << ● >>.
Indstilling af temperatur
Fryserens indvendige temperatur styres af et elektronisk system med fem forskellige temperaturindstillinger plus sluk-indstillingen << ●>.
Stillingen << -16°C >> er den højeste (dvs. mindst kolde) indstilling, mens stillingen << -24°C >> betegner laveste (dvs. koldeste) temperatur. Vælg det ønskede trin med termostatknappen.
Som regel er det bedst at sætte temperaturvælgeren på << -18°C >>, og men ved valg af temperatur skal der tages hensyn til
- temperaturen i det rum, hvor fryseren står,
• hvor tit døren bliver åbnet, - hvor store mængder fødevarer der skal opbevares,
- fryserens placering.
Alle disse faktorer skal der tages højde for ved valg af temperatur, og somme tider kan det være nødvendigt at eksperimentere lidt. Hvis temperaturen skal være lavere, sættes termostatknappen på et højere trin, og hvis temperaturen skal være højere, sættes knappen på et lavere trin. Efter en temperaturindstilling går der 24 timer, før temperaturen i fryseren er stabiliseret. Vent derfor med at foretage nye ændringer.
Advarselslampe (rød)
Når advarselslampen for temperatur (E) lyser, betyder det, at temperaturen i fryseren er blevet så høj (over -12 °C), at langtidsopbevaring af madvarer frarådes. Når der første gang tændes for fryseren, blinker advarselslampen, indtil temperaturen har nået den temperatur, der er nødvendig for at sikre madvarernes holdbarhed ved langtidsopvevaring.
Temperaturfejl:
Ved normal brug er temperaturen i fryseren en garanti for, at madvarer kan langtidsopbevares i den. Hvis temperaturen af en eller anden grund kommer over en bestemt værdi (-12 °C), giver fryseren et advarselssignal, og advarselslampen lyser. Den røde advarselslampe (E) lyser konstant, advarselssignalet er et afbrudt signal. Signaltonen kan slås fra ved at trykke én gang på knap (D).
Indfrysning
Læg altid madvarerne i indfrysningsrummet, når de er gjort klar til frysning. For at opnå den maksimale indfrysning skal frysebakke og frysekurv altid tages ud, og de madvarer der skal indfryses lægges direkte på fordamperen. Ved indfrysning af mindre mængder er det ikke nødvendigt at tage frysebakke og frysekurv ud.
Indfrysningsfunktionen startes ved at trykke på tænd-/slukknappen til indfrysning (D) i 2-3 sekunder; ved mindre mængder af madvarer gøres det ca. 4 timer og ved større mængder ca. 24 timer før de friske madvarer skal indfryses. Så tændes den gule lampe (C). Derefter kører kompressoren konstant for at komme ned på den temperatur, der er nødvendig til indfrysning.
Når madvarerne er helt indfrosset (kan vare op til et døgn), kan indfrysningsfunktionen evt. slås fra manuelt ved at trykke på knap (D) i 2-3 sekunder. Hvis indfrysningsfunktionen ikke slås fra manuelt, kobles den fra elektronisk efter 48 timer. Samtidig slukkes den gule lampe (C).
Frysebakken er velegnet til indfrysning af mindre frugt (hindbær, jordbær, brombær osv.). Frugten skal fordeles i et tyndt lag på frysebakken, uden emballage. Efter indfrysning kan den lægges i poser eller bakker, sorteres og placeres på hylderne.
Opbevaring
Det er hensigtsmæssigt at lægge frosne varer i opbevaringsrummet (kurve) efter frysningen, så der bliver plads i indfrysningsrummet til frysning af andre ting.
Når større mængder madvarer skal indfryses kan det væ
re en fordel at tage den nederste fryseskuffe ud af apparatet og placere madvarerne direkte på hylden.
Ved at anvende indfrysningsrummet undgås temperaturstigning i allerede nedfrosne madvarer.
Sådan laver man isterninger
Hvis man har behov for en hurtigere nedfrysning af vand til isterninger, indstilles termostatknappen på maksimum.
Isterningerne kan tages ud af bakken ved at skylle den under rindende vand og derefter vride bakken let.

Nogle nyttige oplysninger og råd
- Efter åbning og lukning af fryserdøren dannes der vakuum inde i fryseren pga. den lave temperatur. Vent derfor 2-3 minutter med at åbne døren igen, efter at den er blevet lukket, så det indvendige tryk er udlignet.
- Sørg for, at termostatknappen er indstillet til, at den indvendige temperatur ikke når op over -18 °C, da temperaturer derover medfører et unødvendigt højt elforbrug.
- Det er hensigtsmæssigt dagligt at sikre sig, at fryseren fungerer korrekt. Hvis den ikke gør det, skal man straks få fejlen udbedret og evt. forhindre, at madvarerne ødelægges.
- Efter en strømafbrydelse tændes fryseren automatisk og starter automatisk på indfrysning. Hvis indfrysningsfunktionen ikke slås fra manuelt, kobles den fra elektronisk efter 5 timer. Når indfrysningsfunktionen kobles fra, slukkes den gule lampe (C).
Tips og idéer
I dette kapitel er der praktiske tips og idéer til, hvordan man kan opnå maksimal energibesparelse, ligesom der er miljøoplysninger om skabet.

Sådan spares der energi
- Undgå at anbringe skabet et sted med megen sol og i nærheden af ting, der afgiver varme.
- Kontrollér, at kondensatoren og kompressoren bliver godt ventileret. Undgå at tildække de dele, hvor der er ventilation.
- Læg madvarer i tætlukkede skåle, eller pak dem ind i plastfolie for at undgå, at der dannes unødvendig rim.
- Undgå, at varer, der lægges i fryserummet, kommer i berøring med varer, som allerede er frosset.
- Lad ikke døren stå længere åbent end nødvendigt, og åbn den kun, när der er behov for det.
- Varm mad må først lægges i skabet, när maden har stuetemperatur.
- Kondensatoren skal holdes ren.

Skabet og miljøet
Dette skab indeholder ikke gasarter i kølekredsløbet eller isoleringsmaterialet, der er til skade for ozonlaget. Skabet må ikke bortskaffes sammen med det almindelige affald. Undgå at ødelægge køleenheden, især på bagsiden tæt på kondensatoren. Yderligere oplysninger om bortskaffelse fås ved henvendelse til kommunen.
Materialerne i dette skab, som er mærket med symbolet, kan genbruges.
Vedligeholdelse
Afrimning
Fryserens funktionsmåde gør, at en del af fugtigheden i fryserummet vil aflejres som rim eller is. Et tykt rim- eller islag virker isolerende og forringer derfor frysekapaciteten. Resultatet er, at temperaturen i fryseren stiger, der bruges mere strøm, og hvis laget bliver tykt nok, kan lågen til frostrummet ikke åbnes, og i værste fald kan døren gå i stykker. Ved let rim- eller isdannelse kan de dannede lag fjernes med den skraber, der følger med fryseren.
Skålen på billedet følger ikke med fryseren!

Hvis rim- eller islaget bliver så tykt, at det ikke kan fjernes med skraberen, er en regulær afisning nødvendig. Hvor tit det er nødvendigt afhænger af, hvor meget fryseren bliver brugt.
Afløb til tøvand:
Sæt temperaturvælgeren på << ●>.
Tag stikket ud af stikkontakten.
Tag frostvarerne ud af fryseren, læg dem i en kurv foret med papir eller viskestykker og sæt dem et køligt sted. Læg dem eventuelt tæt sammenpakket i frostrummet eller kølerummet i et almindeligt køleskab.
Lad døren stå åben.
Fjern en gang imellem tøvandet ved at tørre sideværts med en klud eller en svamp, så det samler sig omkring afløbet i fryserens bund og derfra kan fjernes på følgende måde:
Sæt en passende høj skål foran fryseren.

Træk forsigtigt det afløb, der sidder i midten forneden på fryseren, i pilens retning. Gennem denne åbning løber tøvandet ned i skålen.
Afisningen går hurtigere, hvis der sættes en gryde eller skål med varmt vand på hver hyldes køleplade.
Efter afisningen tørres de fugtige flader grundigt af, og afløbet til tøvand skubbes på plads.
Sæt temperaturvælgeren på <<-18°C>> og lad fryseren køre på indfrysningsfunktionen i mindst 2 timer. Læg de fjernede madvarer tilbage i fryseren.
Regelmæssig rengøring
Det er hensigtsmæssigt at rengøre indersiden af fryseren og afrime samtidigt.
Når der er slukket for strømmen, skal fryseren vaskes af i lunkent vand tilsat sulfo og herefter tørres af. En bedre løsning er at bruge køleskabsrens i sprayform, der kan rekvireres via vor serviceafdeling eller forhandleren. Her følges brugsanvisningen på emballagen.
Magnetdørens gummiliste skal rengøres med rent vand.
Efter rengøringen tændes der igen for fryseren.
Det anbefales at fjerne støv og snavs på bagsiden af fryseren (kondensatoren) 1 eller 2 gange om året.
Når fryseren ikke er i brug
Gør følgende, når fryseren ikke skal bruges i længere tid:
Sæt temperaturvælgeren på << >>.
Tag stikket ud af stikkontakten.
Tag madvarerne ud af fryseren.
Lad fryserdøren stå på klem, så der ikke opstår dårlig lugt.
Fejlfinding
Når apparatet er i brug, kan der tit forekomme nogle mindre men irriterende problemer, som ikke kræver, at der tilkaldes en servicetekniker. I det følgende skema er der oplysninger om disse problemer, så man undgår unødvendige omkostninger til service.
Vi gør opmærksom på, at der er visse lyde, når der er tændt for apparatet (kompressor- og cirkulationslyd). Disse lyde er ikke tegn på problemer, men betyder blot, at apparatet kører normalt.
Vi gør igen opmærksom på, at apparatet kører i intervaller. Det betyder, at når kompressoren slukker, er det ikke ensbetydende med, at der er afbrudt for strømmen. Det er grunden til, at man ikke må røre apparatets elektriske dele, før der er afbrudt for strømmen.
| Symptom | Mulige arsager | Afhjalpning |
| Fryseren koler ikke nok. | Temperaturvalgeren star pa for lavt trin.Fryseren var ikke kolet nok af inden indfrysning.Der er lagt store portioner af madvarer i fryseren.For store mangder mad er lagt i fryseren til indfrysning samtidig.Der er lagt varme madvarer i fryseren.Doren er ikke helt lukket. | Indstil et hojere trin.Lad fryseren kole ned langere tid i forvejen.Fordel eller findel madvarerne.Fyld mindre i fryseren.Madvarer ma hojst have stuetemperaturer, nar de lagges i.Kontroller, at fryserdoren lukker rigtigt. |
| Fryseren koler for meget. | Temperaturvalgeren star pa for hojt trin. | Indstil et lavere trin. |
| Fryseren koler slet ikke. | Stikket er ikke sat i stikkontakten, eller der er ikke tandt pa kontakten.Der er ingen spanding pa stikkontakten.Temperaturvalgeren star i stilling "0". | Kontroller, at fryseren er korrekt tilsluttet.Kontroller, at der er spanding pa kontakten.Kontroller temperaturvalgerens indstilling. |
| Fryseren stojer | Fryseren er ikke korrekt opstillet og justeret. | Kontroller, at fryseren star stabilt. (Alle fire fodder skal altid rore gulvet). |
Hvis disse råd ikke virker efter hensigten, anbefales det at tilkalde vor serviceafdeling.
Driftsforstyrrelse
Hvis fryserens elektronik ikke registrere den FAKTISKE temperatur i fryseren, begynder advarselslampen i fryserens betjeningspanel at blinke. Fryseren kører videre på et nødprogram, til problemet kan afhjælpes af det lokale autoriserede serviceværksted.
Oplysninger til installatøren
Tekniske data
| Model | EUT 12004 W |
| Bruttovolumen (l) | 115 |
| Nettovolumen (l) | 98 |
| Bredde (mm) | 595 |
| Højde (mm) | 850 |
| Dybde (mm) | 635 |
| Energiforbrug (kWh/24 t) | 0,504 |
| (kWh/år) | 184 |
| Energiklasse iht. EU-standarder | A+ |
| Frysekapacitet (kg/24 t) | 15 |
| Temperaturstigningstid (t) | 20 |
| Nominel effekt (A) | 0,7 |
| Vægt (kg) | 39 |
Installation af apparatet
Det anbefales at transportere apparatet i den originale emballage og oprejst under hensyntagen til advarslerne på emballagen.
Efter hver transport skal man vente i ca. 2 timer, før man tænder for apparatet.
Fjern emballagen fra apparatet, og undersøg, om det er blevet beskadiget. Eventuelle beskadigelser skal straks meddeles dér, hvor apparatet er købt. I dette tilfælde skal man beholde emballagen.
Rengøring
Fjern al tape, som sikrer, at delene inde i skabet sidder fast.
Vask indersiden af skabet af med lunkent vand og et mildt sulfomiddel. Brug en blød klud.
Efter rengøringen skal man tørre af inde i skabet.
Anbringelse
Omgivelsestemperaturen har betydning for apparatets elforbrug. Når apparatet skal anbringes, skal man tage højde for, at det er hensigtsmæssigt, at det arbejder inden for omgivelsestemperaturgrænserne i overensstemmelse med klimaklassen, som fremgår af skemaet nedenfor, og som kan ses på typeskiltet.
| Klimaklasse | Omgivelsestemperatur |
| SN +10 ... +32 °C | |
| N +16 ... +32 °C | |
| ST +18 ... +38 °C | |
Hvis omgivelsestemperaturen kommer under den laveste temperatur, kan temperaturen i køleskabet og frostboksen komme over den foreskrevne temperatur, idet kompressoren ikke startes tilstrækkeligt ofte. I uheldigste fald betyder dette, at dybfrostvarer tøes op.
Hvis omgivelsestemperaturen er højere end den højeste temperatur, kan det medføre, at kompressorens driftstid og dermed elforbruget øges. I uheldigste fald stiger temperaturen i køleskabet og frostboksen eller fryseren i forhold til den indstillede temperatur.

Når apparatet stilles på plads, skal man sikre, at det står plant. Det opnår man med to justerbare fødder (1) i bunden foran. Afstandsskiverne (2) er tilbehør til de justerbare fødder. Hvis det er nødvendigt at ændre apparatets højde, kan man fjerne disse skiver.
Apparatet må ikke anbringes på et solfyldt sted eller tæt på en radiator eller ovn.
Hvis det kun er muligt at anbringe apparatet tæt på en ovn, skal man tage højde for følgende minimumafstande:
- Hvis det er en gasovn eller elektrisk ovn, skal der være en afstand på 3 cm, hvis afstanden er mindre, skal man have en ikke-brændbar sikkerhedsisolering på 0,5 - 1 cm mellem dem.
- Hvis det er varmekilder, skal afstanden være 30 cm, da de afgiver mere varme.
Køleskabet kan anbringes op mod en bagvæg, dog skal kondensatoren være fri af væggen.

text_image
10 cm -1.5 cm A B -1.5 cmNår køleskabet anbringes, skal man overholde de minimumafstande, som angives.
A: placering under et vægskab
B: placering fritstående
Ændring af dørens
åbningsretning
Hvis skabets placering eller brug kræver det, kan man ændre dørens åbningsretning fra højre side til venstre side.
Dette gøres på følgende måde (se også billederne):
- Afbryd for strømmen til skabet.
- Vip skabet tilbage, og pas på, at kompressoren ikke kommer til at røre gulvet. Det anbefales at være to personer, således at den ene kan holde skabet sikkert i denne stilling.

- Skru de justerbare fødder på begge sider (2 stk.) af, og derefter de skruer, som holder de nederste dørholdere (2 stk.) samt skruen på den anden side.
- Tag køleskabsdøren af ved at trække forsigtigt ned.
- Skru tappen til køleskabets øverste dørhængsel ud og skru den i på den anden side.

- Sæt køleskabsdøren fast i tappen på den øverste dørholder.
- Sæt palen over i den nederste dørholderplade i pilens retning.
- Tag døren af.
- Skru den øverste dørholderpal af, og sæt den på den anden side.

- Flyt pindede over på den anden side. Tag plasticpropperne fra den vedlagte plasticpose og sæt dem i de tomme huller.
- Sæt skabet på plads, og sørg for, at det står plant, og sæt stikket i stikkontakten.
Elektrisk tilslutning
Dette køleskab skal tilsluttes 230 V vekselstrøm (\~) 50 Hz.
Stikket skal sættes ind i en stikkontakt med ekstrabeskyttelse (jordforbindelse). Hvis der ikke er jordbindelse, anbefales det at få en installatør til at opsætte en stikkontakt med korrekt jordforbindelse for eltilslutning af køleskabe og frysere.
Ved tordenvejr kan et HFI-relæ afbrydes og derved afbryde for spændingen til skabet.
Et HPFI-relæ er mindre følsomt overfor sådanne forhold.
CE Dette apparat opfylder følgende EU-direktiver:
- 73/23/E∅F af 19.02.73 (direktiv om lavspænding) og senere ændringer,
- 89/336/E∅F af 03.05.89 (direktiv om elektromagnetisk stråling) og senere ændringer,
— 96/57 E∅F- 96/09/03 (direktiv om energieffektivitet) og efterfølgende tilføjelser.
Opbevaringsoversigt
| Madvarer -18 °C | |
| Grøntsager:grønne bønner, grønne ærter,blandede grøntsager, majs osv. 12 måneder | |
| Færdigretter:grøntsagsretter, tilbehør, med kød osv. 12 måneder | |
| Færdigretter:mørbradssteg, gryderet af skank,kød fra flæskefars osv. 6 måneder | |
| Madvarer af kartofler, pasta:kartoffelmos, pasta med fyld,pommes frites 12 måneder | |
| Supper:kødsuppe, suppe af grønne bønner,af grønne ærter osv. 6 måneder | |
| Frugt:kirsebær, stikkelsbær, frugtcreme 12 måneder | |
| Kød:kylling, and, gås samt indmad 5 månederfilet, tun 6 måneder | |
| Ispinde, flødeis 3 uger |
Der forbeholdes ret til produktændringer.
Garanti/Kundeservice
Reklamationsret / Fejl og mangler / Afhjælpningsret
I det i lovgivningen pålagte omfang udbedres vederlagsfrit fejl og mangler ved dette produkt iht. reglerne omkring reklamationsret. Service indenfor reklamationsperioden udføres af vort serviceselskab Electrolux Service A/S. Se telefonnummer i afsnittet "Service og reservedele".
Omfang og bestemmelser
Når produktet er købt som fabriksnyt i Danmark afhjælpes fabrikations-og materialefejl, der konstateres ved apparatets normale brug i privat husholdning her i landet.
For Grønland og Færøerne gælder særlige bestemmelser.
Såfremt Electrolux Service A/S skønner det nødvendigt, at produktet indsendes til værksted, sker indsendelse og returnering for vor regning og risiko.
Reklamationsretten omfatter ikke:
Afhjælpning af fejl, mangler eller skader, der direkte eller indirekte kan tilskrives uhensigtsmæssig behandling, misbrug, fejlbetjening, forkert tilslutning eller opstilling, ændringer i produktets elektriske/mekaniske dele, fejl i forsyningsnettes elektriske installationer eller defekte sikringer.
Reklamationsretten dækker ikke uberettiget tilkald af service eller tilkald, hvor der ikke er fejl eller mangler ved det leverede produkt.
Hvis et servicebesøg ikke er dækket af reklamationsretten, vil der blive udstedt faktura for et servicebesøg - også under reklamationsperioden - iht. lovgivningen. Prisen for et servicebesøg kan variere i produktets levetid. Den aktuelle pris kan til enhver tid oplyses hos Electrolux Service A/S.
Nærværende bestemmelser fratager Dem ikke adgang til at gøre et eventuelt ansvar efter købeloven gældende overfor den forhandler, hvor produktet er købt.
Deres reklamation til os virker samtidig som reklamation overfor den forhandler, hvor produktet er købt.
Produktansvar
Dette produkt er omfattet af "Lov om produktansvar". Denne lov gælder for skader på andre ting og for personskader, som skyldes fejl ved selve det installerede produkt.
Forbehold
Produktansvaret gælder ikke, hvis den pågældende skade skyldes et eller flere af følgende forhold:
- At produktets installation ikke er udført i overensstemmelse med vor installationsanvisning.
- At produktet er anvendt til andet formål end beskrevet.
- At de i denne brugs- og installationsanvisning nævnte sikkerhedsregler ikke er blevet fulgt.
- At en reparation er foretaget af andre end vor autoriserede serviceorganisation.
-
At der er brugt uoriginale reservedele.
-
At skaden er en transportskade, som måtte være opstået ved en senere transport f.eks ved flytning eller videresalg.
- At skaden skyldes en form for anvendelse, som strider mod almindelig sund fornuft.
Electrolux yder garanti på dette apparat i de lande, der står på listen bagest i denne vejledning, og i den periode, der er fremgår af apparatets garantibevis eller ifølge lovens krav. Hvis De flytter fra et af landene på listen til et andet land på listen, følger garantien med, dog med følgende forbehold:
- Startdatoen for garantien er den dato, hvor apparatet oprindelig blev købt. Der skal fremvises gyldig kvittering for købet, udstedt af den forhandler, som apparatet er købt hos.
- Mht. arbejdsløn og reservedele dækker garantien på apparatet det tidsrum og i det omfang, som gælder for den pågældende model eller produktgruppe i det nye opholdsland.
- Garantien er personlig og dækker kun apparatets oprindelige køber. Den kan ikke overdrages til en anden bruger.
- Apparatet skal installeres og anvendes i overensstemmelse med den vejledning, som Electrolux har udgivet, og det må kun bruges i husholdningen, dvs. ikke til erhvervsmæssige formål.
- Ved installationen skal alle gældende love og bestemmelser i det nye opholdsland overholdes.
Bestemmelserne i denne Europæiske Garanti påvirker ikke de rettigheder, De evt. har ifølge loven.