SFP750PO - Ovn SMEG - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis SFP750PO SMEG i PDF-format.
Brugerspørgsmål om SFP750PO SMEG
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Ovn i PDF-format gratis! Find din vejledning SFP750PO - SMEG og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SFP750PO af mærket SMEG.
BRUGSANVISNING SFP750PO SMEG
Indholdsfortegnelse
1 Bemærkninger 292
1.1 Generelle sikkerhedsanvisninger 292
1.2 Producentens ansvar 293
1.3 Apparatets formål 293
1.4 Bortskaffelse 293
1.5 Identifikationsskilt 294
1.6 Denne brugermanual 294
1.7 Sådan læser du brugermanualen 294
2 Beskrivelse 295
2.1 Generel beskrivelse 295
2.2 Betjeningspanel 296
2.3 Andre dele 297
2.4 Tilgængeligt tilbehør 297
3 Anvendelse 299
3.1 Bemærkninger 299
3.2 Første anvendelse 299
3.3 Anvendelse af tilbehøret 300
3.4 Brug af ovnen 301
3.5 Gode råd til tilberedningen 303
3.6 Analog programmeringsenhed (multifunktion) 305
3.7 Analog programmeringsenhed (pyrolyse) 306
4 Rengøring og vedligeholdelse 309
4.1 Bemærkninger 309
4.2 Rengøring af overfladerne 309
4.3 Almindelig daglig rengøring 309
4.4 Pletter fra mad eller rester 309
4.5 Afmontering af ovnlågen 309
4.6 Rengøring af ovnlågens ruder 310
4.7 Afmontering af de indvendige ruder 310
4.8 Indvendig rengøring af ovnen 311
4.9 Vapor Clean: Assisteret rengøring af ovnen (kun på enkelte modeller) 312
4.10 Pyrolyse: Automatisk rengøring af ovnen (kun på enkelte modeller) 314
4.11 Særlig vedligeholdelse 316
5 Installation 318
5.1 Elektrisk tilslutning 318
5.2 Udskiftning af kablet 318
5.3 Placering 319
Vi anbefaler, at du nøje læser denne vejledning, som angiver alle anvisninger til at holde det købte apparat i perfekt funktionsmæssig og æstetisk stand.
For yderligere informationer om produktet: www.smeg.com
1 Bemærkninger
1.1 Generelle sikkerhedsanvisninger
Skader på personer
- Dette apparat og dets tilgængelige dele bliver meget varme under brugen.
- Rør ikke ved varmeelementerne under brugen.
- Hold børn på under 8 år på afstand, hvis de ikke er konstant overvägede.
- Børn må ikke lege med apparatet.
- Under brugen må man ikke lægge metalobjekter såsom knive, gafler, skeer og låg på apparatet.
- Sluk apparatet efter brugen.
- Forsøg aldrig at slukke en flamme/ild med vand: Sluk apparatet og dæk flammen med et låg eller brandhæmmende tæppe.
- Rengøring og vedligeholdelse må ikke udføres af børn uden overvågning.
- Installation og serviceindgreb skal udføres af kvalificeret personale under overholdelse af de gældende standarder.
-
Der må ikke foretages ændringer på apparatet.
-
Indsæt ikke spidse metalgenstande (bestik eller værktøj) i åbningerne.
- Forsøg aldrig at reparere apparatet selv eller uden indgreb fra en kvalificeret tekniker.
- Såfremt det elektriske forsyningskabel er beskadiget, skal man øjeblikkeligt kontakte det tekniske servicecenter, som vil sørge for at udskifte det.
Skader på apparatet
- På dele i glas må ikke anvendes skurepulver eller ætsende rengøringsmidler (f. eks. pulverprodukter, pletfjernere eller stålsvampe).
- Anvend eventuelt køkkenredskaber i træ eller plastik.
- Sæt dig ikke på apparatet.
- Brug ikke dampstråler til rengøring af apparatet.
- Bloker ikke åbningerne, ventilations- og udluftningsspalterne.
- Efterlad ikke apparatet uden opsyn under tilberedninger som kan frigive fedt og olie.
- Efterlad ikke genstande på kogepladen.
- Brug under ingen omstændigheder apparatet til opvarmning af rum.
For dette apparat
- Før påren udskiftes, skal man sikre sig, at apparatet er slukket.
- Læn eller sæt dig ikke på den åbne läge.
- Kontrollér, at der ikke sidder fastklemte genstande i lågerne.
1.2 Producentens ansvar
Fabrikanten fraskriver sig ethvert ansvar for skader på personer eller ejendom, som skyldes:
- En anden anvendelse af apparatet end den foreskrevne;
- manglende overholdelse af forskrifterne i brugermanualen;
- manipulering, også af en enkelt del af apparatet;
- anvendelse af uoriginale reservedele.
1.3 Apparatets formål
- Dette apparat er beregnet til tilberedning af fødevarer i hjemmet. Enhver anden anvendelse er ukorrekt.
- Brugen af dette apparat er tilladt for børn fra 8 år og for personer med nedsat fysisk, sensorisk eller mental kapacitet eller med manglende erfaring eller kendskab, så længe de overvåges eller instrueres af voksne personer, som er ansvarlige for deres sikkerhed.
- Apparatet er ikke udviklet til funktion med eksterne timere eller med fjernbetjeningssystemer.
1.4 Bortskaffelse

Dette apparat skal bortskaffes separat fra andet affald (direktiverne 2002/95/EF, 2002/ 96/EF, 2003/108/EF). Dette apparat indeholder ikke stoffer i en sådan mængde, at de betragtes som sundheds- og miljøskadelige ifølge gældende europæiske direktiver.
For bortskaffelse af apparatet:
- Skær strømforsyningskablet over, og fjern det sammen med stikket.

Elektrisk spænding Fare for dødeligt elektrisk stød
- Deaktivér hovedstrømforsyningen.
- Fjern strømforsyningskablet fra det elektriske anlæg.
- Bring efter endt brug apparatet til en genbrugsplads, som er specialiseret i sortering af elektrisk og elektronisk affald, eller tilbagelever det til forhandleren, hvor det er købt, ved køb af et nyt tilsvarende apparat.
Det præciseres, at der til emballage anvendes materialer, som ikke forurener, og som kan genanvendes.
- Bring emballagematerialerne til en genbrugsplads.

Plastikemballage Fare for kvælning
- Efterlad ikke emballagen eller dele af den uden opsyn.
- Lad ikke børn bruge emballagens plastikposer til leg.
1.5 Identifikationsskilt
Identifikationsskiltet bærer tekniske data, serienummeret og mærkningen. Identifikationsskiltet må aldrig fjernes.
1.6 Denne brugermanual
Denne brugermanual udgør en integreret del af apparatet og skal opbevares i hel stand på et lettilgængeligt sted for brugeren under hele apparatets levetid.
Læs denne manual grundigt, inden du bruger apparatet.
1.7 Sådan læser du brugermanualen
Denne brugermanual anvender de følgende læsekonventioner:
Bemærkninger

Generelle informationer om denne brugermanual, om sikkerheden og om den endelige bortskaffelse.
Beskrivelse

Beskrivelse af apparatet og tilbehøret.
Anvendelse

Informationer om anvendelse af apparatet og tilbehøret, og råd om tilberedning.
Rengøring og vedligeholdelse

Informationer om korrekt rengøring og vedligeholdelse af apparatet.
Installation

Informationer til den kvalificerede tekniker: Installation, idriftsættelse og tilslutning.

Sikkerhedsanvisninger

Information

Forslag
- Rækkefølge for instruktioner til brugen.
- Enkelt brugsinstruktion.
2 Beskrivelse
2.1 Generel beskrivelse


Multifunktionsmodeller

Pyrolytiske modeller
1 Betjeningspanel
2 Lys
3 Tætningsliste
4 Låge
5 Ventilator
6 Støtterammer til riste/plade
1,2,3... Plade til ramme
2.2 Betjeningspanel

1 Temperaturknap
Med denne knap er det muligt at vælge temperatur for tilberedning og for Vapor Clean (på enkelte modeller).
Drej knappen med uret til den ønskede værdi mellem minimum og maksimum.
2 Kontrollampe for termostat
Tændes for at signalere, at ovnen er under opvarmning. Slukkes når den valgte temperatur er opnået. Når den tænder og slukker med jævne mellemrum betyder det at den indstillede temperatur holdes konstant inde i ovnen.
På pyrolyse-modeller tænder kontrollampen når den automatiske renseproces (pyrolyse) begynder, og den forbliver tændt, indtil processen er færdig.
3 Ur med programmeringsenhed
Nyttig til visning af klokkeslæt, indstilling af programmerede tilberedninger og til at programmere timeren med minuttæller.
4 Kontrollampe for låsning af läge
På pyrolytiske modeller tændes den när den automatiske rengøringscyklus aktiveres (pyrolyse).
5 Funktionsvælgerknap
Ovnens funktioner er tilpasset forskellige former for tilberedning. Efter at have valgt den ønskede funktion, indstilles tilberedningstemperaturen med temperaturknappen.
2.3 Andre dele
Positionsriller
Apparatet er forsynet med riller til placering af plader og riste i forskellig højde. Indsætningshøjderne skal læses nedefra og opefter (se 2.1 Generel beskrivelse).
Indvendig belysning
Apparatets indvendige belysning tændes:
- när lågen åbnes;
- när der vælges en vilkårlig funktion,
undtaget funktionerne P og ECO.

Når lågen er åben er det ikke muligt at slukke den indvendige belysning.
Afkølingsventilator

Ventilatoren sørger for at afkøle ovnen, og går i funktion under tilberedningen.
Ventilatorfunktionen skaber et normalt luftflow, som ledes ud over lågen, og som kan fortsætte sin funktion i kort tid også efter at ovnen er slukket.
2.4 Tilgængeligt tilbehør

På enkelte modeller følger ikke alt tilbehør med.
Rist

Anvendes til støtte af beholdere med mad under tilberedning.
Bradepanderist

Bruges oven på bradepanden, og anvendes ved tilberedning af madvarer, som kan dryppe.
Bradepande

Anvendes til opsamling af fedt fra madvarer på risten ovenover.
Dyb bradepande

Anvendes til opsamling af fedt fra madvarer på risten ovenover, og ved tilberedning af tærter, pizzær og ovnbagte kager.
Holder til grillspyd

Skal bruges som støtte til grillspyddet.
Grillspyd

Bruges til stegning af kylling og af alle madvarer, som kræver en ensartet tilberedning på hele overfladen.

Ovntilbehør, som kan komme i berøring med madvarer er fremstillet med materialer, som er i overensstemmelse med det som er foreskrevet i den gældende lovgivning.

Det medfølgende tilbehør eller ekstraudstyr kan bestilles hos de autoriserede servicecentre. Anvend kun originalt tilbehør fra fabrikanten.
3 Anvendelse
3.1 Bemærkninger

Forhøjet temperatur inde i ovnen under brug Fare for forbrændinger
- Hold lågen lukket under tilberedningen.
- Beskyt hænderne med grillhandsker under håndtering af madvarer inde i ovnen.
- Rør ikke ved varmeelementerne inde i ovnen.
- Hæld ikke vand direkte på de meget varme bradepander.
- Lad ikke børn nærme sig ovnen, mens den er i drift.

Forhøjet temperatur inde i ovnen under brug Fare for brand eller eksplosion
- Spray ikke med sprayprodukter i nærheden af ovnen.
- Anvend eller efterlad ikke brandfarlige materialer i nærheden af ovnen.
- Anvend ikke køkkengrej eller beholdere i plastik til tilberedning af maden.
- Sæt ikke dåser eller lukkede beholdere ind i ovnen.
- Efterlad ikke ovnen uden opsyn under tilberedninger som kan frigive fedt eller olie.
- Fjerne alle riste og bradepander, som ikke skal anvendes, fra ovnummet under tilberedningen.

Ukorrekt anvendelse Risiko for skader på de emaljerede overflader
- Dæk ikke ovnens bund med aluminiumsfolie eller stanniol.
- Hvis der skal bruges bagepapir, skal det placeres på en sådan måde, at det ikke hindrer cirkulationen af varm luft inde i ovnen.
- Sæt ikke gryder eller bradepander direkte på bunden i ovnummet.
- Hæld ikke vand direkte på de meget varme bradepander.
3.2 Første anvendelse
- Fjern eventuel beskyttelsesfilm od- eller indvendigt i apparatet og fra tilbehøret.
- Fjern eventuelle mærkater (undtaget skiltet med tekniske data) fra tilbehør og fra ovnrummet.
- Tag al tilbehør ud af ovnen, og vask det (se kapitel 4 Rengøring og vedligeholdelse).
- Opvarm ovnen i tom tilstand på maksimal temperatur for at fjerne eventuelle rester fra fabrikationen.
3.3 Anvendelse af tilbehøret
Riste og bradepander
Riste og bradepander skal indsættes i sideskinnerne indtil stoppunktet.
- De mekaniske sikkerhedslåse som forhindrer utilsigtet udtrækning af risten skal vende nedad, og mod ovnens bageste del.



Indsæt ristene og bradepanderne forsigtigt i ovnen, indtil de standser.

Vask bradepanderne inden du bruger dem første gang for at fjerne eventuelle rester fra fabrikationen.
Bradepanderist
Bradepanderisten skal indsættes inde i bradepanden. Således er det muligt at opsamle fedtet separat fra maden som skal tilberedes.

Grillspyd
Ved tilberedning med grillspyd skal man anbringe den grillspyddets holder på tredje rille. Når den forkromede ramme er indsat, skal den profilerede del vende udad.

Brug de medfølgende gafler til at forberede grillspyddets stang.

Skru det medfølgende håndtag på for lettere at bevæge grillspyddets stang.

Efter grillspyddet er forberedt, skal det placeres på den tilhørende holder til grillspyd.
Indsæt spyddet i hullet A således at det kobles til grillspyddets motor.
Sørg for at palen hviler korrekt på den forkromede del af grillspyddets holder B.


Det anbefales at placere bradepanden på første rille for at lette opsamlingen af fedt.
3.4 Brug af ovnen
Tænding af ovnen
For at tænde ovnen:
- Vælg tilberedningsfunktion ved hjælp af funktionsvælgerknappen.
- Vælg temperaturen ved hjælp af temperaturknappen.
Liste over funktioner

Statisk
Varmen som både kommer fra oven og fra neden, gør dette system velegnet til tilberedning af særlige typer mad. Traditionel tilberedning, også kaldet statisk, er velegnet til tilberedning af en enkelt ret ad gangen. Ideel til alle typer steg, brød, tærter og især velegnet til fede typer kød, som gås og and.

Grill
Varmen som kommer fra grillmodstanden, gør det muligt at opnå virkelig gode resultater ved tilberedning af kød, som skal grilles, især kød som er af medium tykkelse eller tyndt, og giver i kombination med grillspyddet, (hvor dette er inkluderet), kødet en ensartet, gylden farve efter endt tilberedning. Ideel til pølser, spareribs, bacon. Denne funktion gør det muligt at grille store mængder mad, især kød, på en ensartet måde.

Ventileret bundvarme
Ved at kombinere ventilatoren og kun den nederste modstand er det muligt afkorte tilberedningen. Dette system anbefales til sterilisering eller til færdiggørelse af tilberedning af madvarer, som allerede er tilberedt tilstrækkeligt på overfladen, men ikke indvendigt, og som derfor har brug for en moderat overvarme. Ideel til alle typer mad.
På pyrolytiske modeller er de specielle funktioner til optøning og hævning samlet i denne samme funktion

Ventileret grill
Luften som ventilatoren producerer gør den kraftige varmebølge fra grillen blidere, og gør det muligt at grille selv tykke produkter på optimal vis. Ideel til store udskæringer af kød (f. eks. svineforskank).

Statisk ventileret
Ventilatoren sikrer sammen med traditionel tilberedning en ensartet tilberedning, selv ved mere komplicerede opskrifter. Ideel til småkager og kager, som kan tilberedes samtidigt på flere niveauer. (For tilberedninger på flere niveauer anbefales det at anvende 2. og 4. rille).

Bundvarme
Varmen kommer kun nedefra og gør det muligt at færdigtilberede mad, som kræver en højere temperatur i bunden, uden at bruningen påvirkes. Ideel til søde tærter eller quicher, frugt- og marmeladetærter, og pizzaer.

Turbo
Kombinationen af ventileret og traditionel tilberedning gør det muligt, særlig hurtigt og effektivt at tilberede forskellig mad på flere plader, uden sammenblanding af duft og smag. Ideel til store mængder mad, som kræver en kraftig tilberedning.

Ventileret lille grill
Denne funktion som virker ved en kombination af ventilatoren og af varmen, som kun kommer fra det midterste element, er ideel til tilberedning og hurtig gratinering af små mængder mad (særligt kød), da den forener de diætetiske fordele ved grillen med ensartetheden ved tilberedning med varmluft.

Grill med grillspyd
Grillspyddet virker sammen med grill-modstanden og giver maden en perfekt gylden farve.

Ventileret cirkulation
Ved at kombinere ventilatoren og cirkulationsmodstanden (indbygget i ovnens bagvæg), er det muligt at tilberede forskellig mad på flere plader, hvis den skal tilberedes ved samme temperatur og fremgangsmåde. Cirkulationen af varm luft sikrer en øjeblikkelig og ensartet varmefordeling. Det er f. eks. muligt samtidigt at tilberede fisk, grøntsager og småkager (på flere riller), uden at smag og duft blandes.

Optøning
Hurtig optøning lettes ved aktivering af den tilhørende blæser og den øvre modstand, som sikrer en ensartet fordeling af luft ved lav temperatur inde i ovnen.

∅ko
Kombinationen af grillen og den nederste modstand er særlig anvendelig ved tilberedning på en enkelt rille, ved et lavt energiforbrug.

Vapor Clean
Denne funktion letter rengøringen gennem virkningen fra damp som genereres af en lille dosis vand, som hældes på den tilhørende fordybning i bunden.

Pyrolyse
Ved indstilling af denne funktion når ovnen temperaturer, som kommer helt op på 500°C og ødelægger alt det fedtholdige snavs som dannes på de indvendige vægge.
3.5 Gode råd til tilberedningen
Generelle råd
- Brug en ventileret funktion for at opnå en ensartet tilberedning på flere niveauer.
- Det er ikke muligt at reducere tilberedningstiden ved at hæve temperaturen (maden kan være meget bagt/stegt udenpå og for lidt indvendigt).
Råd om tilberedning af kød
- Tilberedningstiden varierer afhængigt af tykkelsen, af madens kvalitet og af personlig smag.
- Brug et stegetermometer ved tilberedning af stege, eller tryk ganske let på stegen med en ske. Hvis den er hård er den klar, og ellers skal den stege nogle minutter endnu.
Råd om tilberedning med grill og ventileret grill
- Stegning af kød kan foretages såvel ved indsættelse i kold ovn, som ved forvarmet ovn, hvis man ønsker at ændre tilberedningens effekt.
- Ved ventileret grillfunktion anbefales det at forvarme ovnen inden stegningen.
- Det anbefales at placere maden midt på risten.
- Ved grillfunktion anbefales det at dreje temperaturknappen til den højeste værdi ud for symbolet 📄 for at optimere tilberedningen.
Råd om tilberedning af kager og småkager
- Det er bedst at bruge mørke metalbageforme, da disse opsuger varmen bedre.
- Temperaturen og tilberedningsvarigheden afhænger af dejens kvalitet og konsistens.
- For at se om kagen er bagt indvendigt: Stik en tandstik ned i kagens højeste punkt ved endt tilberedning. Hvis der ikke sidder dej på tandstikkeren, er kagen bagt.
- Hvis kagen falder sammen, når den tages ud af ovnen, skal temperaturen ved næste bagning sænkes med ca. 10° C og der skal evt. vælges en længere bagetid.
Råd om optøning og hævning
- Placér de madvarer, som skal tøs op, i en beholder uden låg på ovnens første rille.
- Undgå at placere madvarerne oven i hinanden.
- Ved optøning af kød skal man bruge en rist på anden rille, og en bradepande på første rille. På denne måde kommer maden ikke i kontakt med den optøede væske.
- De mest følsomme dele kan dækkes af sølvpapir.
- For at opnå en bedre hævning skal man placere en beholder med vand i bunden af ovnen.
For energibesparelse
- Stands tilberedningen nogle minutter før den normalt anvendte tid. Tilberedningen fortsætter i de resterende minutter med varmen, som er akkumuleret indvendigt i ovnen.
- Åbn ovnlågen så lidt som muligt, så du undgår at varmen slipper ud.
- Hold ovnen konstant ren indvendigt.
3.6 Analog programmeringsenhed (multifunktion)

A Reguleringsgreb
B Viser for tilberedningsstart
Indstilling af klokkeslæt
For at sætte tiden skal du trække og dreje reguleringsgrebet A med uret.
Manuelt styret tilberedning
Drej reguleringsgrebet A med uret indtil viseren for tilberedningsstart B står ud for symbolet 📁.
Tidsindstillet tilberedning

Med tidsindstillet tilberedning menes den funktion, som gør det muligt at starte og afslutte en tilberedning efter et bestemt tidsrum, som brugeren har indstillet.
- Efter valg af en funktion og en tilberedningstemperatur, skal du dreje reguleringsgrebet A.
- Placer viseren for tilberedningsstart B på den ønskede tid, som er angivet midt på uret (0... 180 minutter).
- Ved udløb af den forindstillede tid deaktiveres alle varmeelementerne og en lydalarm går i funktion.
- For at deaktivere lydalarmen, skal du dreje reguleringsgrebet A med uret til symbolet 🔒.
3.7 Analog programmeringsenhed (pyrolyse)

A Reguleringsgreb
B Viser for tilberedningsstart
C Lille vindue med tilberedningssymbol
Indstilling af klokkeslæt
For at sætte tiden skal du trykke på og dreje reguleringsgrebet A mod uret.
Manuelt styret tilberedning
-
Drej reguleringsgrebet A indtil du ser symbolet i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
-
Træk reguleringsgrebet A udad, mens du drejer det med uret, og placer viseren for tilberedningsstart B ud for det aktuelle klokkeslæt.

- Drej reguleringsgrebet A med uret til symbolet som ses i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
- Vælg en funktion og en tilberedningstemperatur ved hjælp af de tilhørende knapper for at starte den manuelt styrede tilberedning.
- Ved endt tilberedning skal du sætte funktionsvælgerknappen og temperaturknappen tilbage til position 0.
Tidsindstillet tilberedning

Med tidsindstillet tilberedning menes den funktion, som gør det muligt at starte og afslutte en tilberedning efter et bestemt tidsrum, som brugeren har indstillet.
- Drej reguleringsgrebet A indtil du ser symbolet i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
- Træk reguleringsgrebet A udad, mens du drejer det med uret, og placer viseren for tilberedningsstart B ud for det aktuelle klokkeslæt.

- Drej reguleringsgrebet A med uret indtil valg af den ønskede tilberedningsvarighed (0... 180 minutter) i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
- Vælg en funktion og en tilberedningstemperatur ved hjælp af de tilhørende knapper. Den tidsindstillede tilberedning vil starte ved den indstillede tid.
- Ved udløb af den forindstillede tid deaktiveres alle varmeelementerne og en lydalarm går i funktion.
- For at deaktivere lydalarmen, skal du dreje reguleringsgrebet A med uret til symbolet ⚠️.
Programmeret tilberedning

Med programmeret tilberedning menes den funktion, som gør det muligt at starte en tilberedning ved et bestemt tidspunkt, og at afslutte den efter et vist tidsrum, som brugeren har indstillet.
- Drej reguleringsgrebet A indtil du ser symbolet i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
- Træk reguleringsgrebet A udad, mens du drejer det med uret, og placer viseren for tilberedningsstart B ud for det fastsatte klokkeslæt for tilberedningens start.

- Drej reguleringsgrebet A med uret indtil valg af den ønskede tilberedningsvarighed (0... 180 minutter) i det lille vindue med tilberedningssymbol C.
- Vælg en funktion og en tilberedningstemperatur ved hjælp af de tilhørende knapper. Den programmerede tilberedning vil starte ved den indstillede tid.
- Ved udløb af den forindstillede tid deaktiveres alle varmeelementerne og en lydalarm går i funktion.
- For at deaktivere lydalarmen, skal du dreje reguleringsgrebet A med uret til symbolet 🔒.

Tidspunktet for tilberedningsstart må ikke overskride 12 timer i forhold til det aktuelle klokkeslæt
Vejledende tilberedningstabel
| Retter | Vægt (Kg) | Funktion | Skinne-position fra neden | Temperatur (°C) | Tid (minutter) | |
| Lasagne | 3 - 4 | Statisk | 1 | 220 - 230 | 45 - 50 | |
| Ovnbagt pasta | 3 - 4 | Statisk | 1 | 220 - 230 | 45 - 50 | |
| Kalvesteg | 2 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 90 - 100 | |
| Svinemørbrad | 2 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 70 - 80 | |
| Pølser | 1,5 | Ventileret grill | 4 | 250 - 280 | 15 | |
| Roastbeef | 1 | Turbo | 2 | 200 | 40 - 45 | |
| Stegt kanin | 1,5 | Varmluft | 2 | 180 - 190 | 70 - 80 | |
| Kalkunfilet | 3 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 110 - 120 | |
| Nakkesteg | 2 - 3 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 170 - 180 | |
| Stegt kylling | 1,2 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 65 - 70 | |
| 1. side | 2. side | |||||
| Svineflæsk | 1,5 | Ventileret grill | 4 | 250 - 280 | 15 | 5 |
| Ribben | 1,5 | Ventileret grill | 4 | 250 - 280 | 10 | 10 |
| Svinebacon | 0,7 | Grill | 5 | 250 - 280 | 7 | 8 |
| Svinefilet | 1,5 | Ventileret grill | 4 | 250 - 280 | 10 | 5 |
| Oksefilet | 1 | Grill | 5 | 250 - 280 | 10 | 7 |
| Lakseørred | 1,2 | Turbo | 2 | 150 - 160 | 35 - 40 | |
| Havtaske | 1,5 | Turbo | 2 | 160 | 60 - 65 | |
| Pighvar | 1,5 | Turbo | 2 | 160 | 45 - 50 | |
| Pizza | 1 | Turbo | 2 | 250 - 280 | 8 - 9 | |
| Brød | 1 | Varmluft | 2 | 190 - 200 | 25 - 30 | |
| Focaccia | 1 | Turbo | 2 | 180 - 190 | 20 - 25 | |
| Kringle | 1 | Varmluft | 2 | 160 | 55 - 60 | |
| Marmeladetæerte | 1 | Varmluft | 2 | 160 | 35 - 40 | |
| Ricotta-tærte | 1 | Varmluft | 2 | 160 - 170 | 55 - 60 | |
| Fyldte tortellini | 1 | Turbo | 2 | 160 | 20 - 25 | |
| Sandkage | 1,2 | Varmluft | 2 | 160 | 55 - 60 | |
| Vandbakkelser | 1,2 | Turbo | 2 | 180 | 80 - 90 | |
| Lagkagebunde | 1 | Varmluft | 2 | 150 - 160 | 55 - 60 | |
| Riskage | 1 | Turbo | 2 | 160 | 55 - 60 | |
| Briocher | 0,6 | Varmluft | 2 | 160 | 30 - 35 | |
Tiderne som er angivet i tabellen indeholder ikke forvarmningstid og er vejledende.
4 Rengøring og vedligeholdelse
4.1 Bemærkninger

Ukorrekt anvendelse Risiko for skader på overfladerne
- Brug ikke dampstråler til rengøring af apparatet.
- På ståldele, eller dele som er overfladebehandlet med metalfinish (f. eks. anodiseringer, forniklinger, og forkromninger) må ikke anvendes produkter til rengøringen som indeholder klor, ammoniak eller blegemiddel.
- På dele i glas må ikke anvendes skurepulver eller ætsende rengøringsmidler (f. eks. pulverprodukter, pletfjernere eller stålsvampe).
- Anvend ikke materialer som er ru eller slibende, eller skarpe metalskrabere.
4.2 Rengøring af overfladerne
For at vedligeholde overfladerne skal de rengøres regelmæssigt, hver gang de har været brugt, men først efter de er afkølet.
4.3 Almindelig daglig rengøring
Anvend altid specifikke produkter uden slibeeffekt og klorholdige syrer.
Hæld produktet på en fugtig klud og tør overfladerne af, skyl omhyggeligt, og tør efter med en blød klud eller med en mikrofiberklud.
4.4 Pletter fra mad eller rester
Det er vigtigt at undgå at bruge skuresvampe i stål eller skrabere, der ridser, for ikke at beskadige overfladerne.
Brug almindelige produkter, som ikke ridser, eventuelt med hjælp fra redskaber i træ eller plastic. Skyl grundigt, og tør efter med en blød klud eller med en mikrofiberklud.
Undgå at lade sukkerholdige madvarer (f. eks. marmelade) tørre inde i ovnen, da de kan ødelægge emaljen indvendigt i apparatet.
4.5 Afmontering af ovnlågen
For at lette rengøringen er det muligt at fjerne ovnlågen og placere den på et viskestykke.
For at tage ovnlågen af, skal du gøre som følger:
- Åbn lågen helt og indsæt to små stifter i hullerne på hængslerne, som er angivet på figuren.

- Hold på lågen på begge sider med begge hænder, løft den opad i en vinkel på ca. 30°, og træk den ud.

- For genmontering af lågen indsættes hængslerne i de tilhørende åbninger på ovnen, mens man sikrer sig at lejerne A tilsluttes helt til åbningerne. Lågen sænkes nedad, og når den er på plads fjernes de små stifter fra hullerne i hængslerne.

4.6 Rengøring af ovnlågens ruder
Vi anbefaler, at ovnlågens ruder altid holdes rene. Brug sugende køkkenrulle. Hvis snavset på ruderne sidder godt fast, skal disse renses med en fugtig svamp og et almindeligt rengøringsmiddel.

Det anbefales at anvende rengøringsmidler som er distribueret af fabrikanten.
4.7 Afmontering af de indvendige ruder
For at lette rengøringen kan man afmontere de indvendige ruder, der udgør lågen.
- Den indvendige rude tages af ved at den trækkes forsigtigt opad på den bagerste del, mens man følger bevægelsen som er angivet med pilene (1).
- Efterfølgende trækkes opad på den forreste del af ruden (2). På denne måde løsnes de 4 stifter fra deres lejer på ovnlågen.

- På enkelte modeller med multifunktion findes en mellemrude. Tag mellemruden af ved at løfte den opad.

- Rengør den udvendige rude og de som blev afmonteret før. Brug sugende køkkenrulle. Hvis snavset på ruderne sidder godt fast, skal disse renses med en fugtig svamp og et neutralt rengøringsmiddel.

- Indsæt ruderne igen i omvendt rækkefølge i forhold til afmonteringen.
- Sæt den indvendige rude på plads. Sørg for at centrere og indsætte de 4 stifter i deres lejer på ovnlågen, ved hjælp af et let tryk.

4.8 Indvendig rengøring af ovnen
For at vedligeholde ovnen bør den rengøres jævnligt, efter den er afkølet. Tag alle løse dele ud af ovnen.

Rens ovnristene med varmt vand og rengøringsmidler uden slibemiddel, skyl og tør de fugtige dele grundigt.

Det anbefales at tænde ovnen på maksimal temperatur i ca. 15/20 minutter, efter at den er blevet renset med særlige produkter, for at fjerne eventuelle rester.

For at lette rengøringen anbefales det at tage ovnlågen af.
Afmontering af støtterammerne til riste/bradepander
Afmonteringen af skinnernes ramme gør det endnu lettere at rengøre sidevæggene.
Dette indgreb udføres hver gang man anvender den automatiske rengøringscyklus (kun på enkelte modeller).
For afmontering af skinnernes rammer. Træk rammen mod det indvendige af ovnen, så den kobles fra fæstningen A, og træk den derefter ud af lejerne bag på B.
Ved endt rengøring gentages de ovenfor beskrevne indgreb for genmontering af rammerne.

4.9 Vapor Clean: Assisteret rengøring af ovnen (kun på enkelte modeller)

Vapor Clean er en hjælpeforanstaltning til rengøring som letter afrensning af snavs. Takket være denne metode er det særlig nemt at rense ovnen indvendigt. De snavsede rester blødgøres af varmen og vanddampen, hvilket letter den efterfølgende afrensning.

Ukorrekt anvendelse Risiko for skader på overfladerne
- Fjern madrester eller spildt mad fra tidligere tilberedninger inde i ovnen.
- Udfør kun indgreb for assisteret rengøring ved kold ovn.
Indledende indgreb
Før start af Vapor Clean:
- Fjern alt tilbehør indvendigt i ovnen. Den øverste beskyttelse kan blive i ovnen.
- Hæld ca. 40 cl vand på ovnens bund. Sørg for at det ikke løber ud over fordybningen.

- Spray en opløsning af vand og opvaskemiddel med en forstøver indvendigt i ovnen. Ret strålen mod sidevæggene, opad, nedad og mod afskærmningen.

- Luk lågen.

Det anbefales at udføre maksimalt 20 tryk.
Indstilling of Vapor Clean
- Drej funktionsvælgerknappen og
temperaturknappen til symbolet - Indstil en tilberedningsvarighed på 18 minutter ved hjælp af proceduren for tilberedningsvarighed, som er beskrevet yderligere i afsnittet "Tidsindstillet tilberedning".
- Ved endt Vapor Clean rengøringscyklus deaktiverer timeren ovnens varmeelementer, og lydsignalet går i gang.
- For at deaktivere lydalarmen, skal du dreje reguleringsgrebet A med uret til
symbolet


Afslutning af Vapor Clean rengøringscyklus
- Åbn lågen og aftør det mindre genstridige snavs med en mikrofiberklud.
- På mere genstridige skorper skal du bruge en slibefri svamp med messingtråde.
- I tilfælde af fedtrester er det muligt at anvende særlige produkter til rengøring af ovne.
- Fjern det overskydende vand fra ovnen.
- For en bedre hygiejne og for at undgå at madvarerne får en ubehagelig lugt, skal man udføre en tørring af ovnen ved hjælp af en ventilationsfunktion på 160° C i ca. 10 minutter.

Det anbefales at bruge gummihandsker under disse indgreb.

For at lette den manuelle rengøring af de dele som er mest vanskelige at nå, anbefales det at afmontere lågen.
4.10 Pyrolyse: Automatisk rengøring af ovnen (kun på enkelte modeller)

Pyrolyse er en metode til automatisk rengøring ved høj temperatur, som fremmer opløsningen af snavs. Takket være denne metode er det særlig nemt at rense ovnen indvendigt.

Ukorrekt anvendelse Risiko for skader på overfladerne
- Fjern madrester eller spildt mad fra tidligere tilberedninger inde i ovnen.
- Sluk for blus eller elektriske plader på en eventuel kogeplade, som er installeret oven på ovnen.
Indledende indgreb
Før start af pyrolysen:
- Rengør den indvendige rude i henhold til de normale rengøringsanvisninger.
- Ved mere vanskeligt snavs sprayes med et produkt til rengøring af ovne på ruden (vær opmærksom på anvisningerne på produktet); lad det virke i 60 minutter, skyl herefter, og tør ruden med køkkenrulle eller en mikrofiberklud.
- Fjern alt tilbehør indvendigt i ovnen.
- Fjern støtterammerne til riste/bradepander.
- Luk lågen.
Rengøring og vedligeholdelse
Indstilling af pyrolyse
- Drej funktionsvælgerknappen til symbolet
- Drej reguleringsgrebet A mod uret for at indstille pyrolysevarigheden, som kan ses i det lille vindue med tilberedningssymbol C.


Anbefalet varighed af pyrolyse:
-
Lidt snavset 120 minutter.
• Middel snavset 150 minutter.
• Meget snavset 180 minutter. -
Efter valg af pyrolysens varighed begynder termostatens kontrollampe at blinke og ovnen begynder at varme op.
-
2 minutter efter pyrolysens start blokeres lågen (kontrollampen for låsning af lågen tændes) af en enhed som hindrer ethvert forsøg på åbning.

Det er ikke muligt at vælge nogen funktioner, när lågens läsemekanisme er koblet til.
- Ved pyrolysens afslutning signalerer lydalarmen afslutningen på den automatiske rengøringscyklus.
- Sæt funktionsvælgerknappen på position 0.
- Lågen forbliver låst indtil temperaturen inde i ovnen vender tilbage til et sikkert niveau.
- Vent på at ovnen afkøles, og opsaml resterne inde i ovnen med en fugtig mikrofiberklud.

Under den første pyrolyse kan der forekomme ubehagelige lugte som skyldes en normal fordampning af olierester fra fabrikationen. Det er et helt normalt fænomen, som forsvinder efter den første pyrolyse.

Under pyrolyse producerer ventilatorerne en mere intens støj, som skyldes en højere rotationshastighed. Dette er en helt normal funktion som er udviklet for at fremme varmefordelingen. Ved afsluttet pyrolyse fortsætter ventilationen automatisk så længe det er nødvendigt for at undgå overophedning af ovnens vægge og front.
Forsinket pyrolyse
Pyrolysen kan programmeres så den starter på en forindstillet tid.
Efter indstilling af pyrolysens varighed, skal du trække og dreje reguleringsgrebet A med uret og placere viseren for tidsindstillet tilberedning B ud for den ønskede starttid.
4.11 Særlig vedligeholdelse
Afmontering og montering af ovnens tætningsliste (undtaget på pyrolysemodeller)
For afmontering af ovnens tætningsliste:
- Frigør krogene i de 4 hjørner og træk ovnens tætningsliste udad.

For montering af ovnens tætningsliste:
- Hægt krogene på de 4 hjørner af ovnens tætningsliste.
Gode råd til vedligeholdelse af ovnens tætningsliste
Ovnens tætningsliste skal være blød og elastisk.
- For at holde tætningslisten ren bruges en svamp, som ikke ridser, og der vaskes med lunkent vand.
Udskiftning af pæren til ovnlyset

Dele under elektrisk spænding Fare for dødeligt elektrisk stød
- Deaktivér apparatets strømforsyning.
- Fjern alt tilbehør inde i ovnrummet.
- Fjern støtterammerne til riste/bradepander.
- Fjern lampens låg ved hjælp af et værktøj (for eksempel en skruetrækker).

Sørg for ikke at ridse emaljen på ovnrummets væg.

- Træk pæren ud og fjern den.


Rør aldrig, halogenpæren direkte med fingrene, men anvend isolerende beskyttelse.
- Udskift pæren med en lignende pære (40W).
- Genmontér dækslet. Lad formpresningen inde i ruden (A) vende ud mod lågen.

- Tryk låget i bund, så det slutter helt tæt til fatningen.
5 Installation
5.1 Elektrisk tilslutning

Elektrisk spænding Fare for dødeligt elektrisk stød
- Den elektriske tilslutning skal udføres af en kvalificeret tekniker.
- Det er et krav, at der er jordtilslutning i henhold til sikkerhedsstandarderne for det elektriske anlæg.
- Deaktivér hovedstrømforsyningen.
Generelle informationer
Kontrollér at egenskaberne på det elektriske net passer til de data der er angivet på skiltet.
Identifikationsskiltet med tekniske data, serienummeret og mærkningen er synligt placeret på apparatet.
Skiltet må aldrig fjernes.
Apparatet fungerer ved 220-240 V\~.
Anvend et trepolet kabel (kabel 3 x 1,5 mm 2 , med reference til tværsnittet på den indvendige ledning).
Udfør jordforbindelsen med et kabel, som er mindst 20 mm længere end de andre.

Fast tilslutning
Udstyr forsyningslinjen med en flerpolet afbryder i overensstemmelse med installationsbestemmelserne.
Afbryderen skal være placeret på et lettilgængeligt sted og i nærheden af apparatet.
Tilslutning med stik og stikkontakt
Kontrollér at stikket og stikkontakten er af samme type.
Undgå brug af stikomformere, adaptere eller stikdåser, da disse kan forårsage overophedning, og anordningerne kan smelte.
5.2 Udskiftning af kablet

Elektrisk spænding Fare for dødeligt elektrisk stød
- Deaktivér hovedstrømforsyningen.
- Afdrej skruerne på bagskærmen og afmontér skærmen for at få adgang til klemkassen.

- Udskift kablet.
- Man skal sikre sig at kablerne (på ovnen eller evt. kogepladen) følger en optimal rute, så man undgår enhver kontakt med apparatet.
5.3 Placering

Tungt apparat Fare for kvæstelser ved knusning
- Placér apparatet i køkkenelementet med hjælp fra en anden person.

Tryk på den åbne läge Risiko for skader på apparatet
- Brug ikke lågen til at løfte og placere ovnen i køkkenelementet.
- Pres ikke for hårdt på den åbne läge.

Varmeudslip under apparatets funktion Risiko for forbrændinger
- Kontrollér at køkkenelementets materiale er varmeresistent.
- Kontrollér at køkkenelementet råder over de påkrævede åbninger.
- Installér ikke apparatet i en niche som er lukket af en läge eller i et skab med lås.
Placering af forsyningskablet

(visning bagfra)
Tætningsliste på frontpanel
Fastklæb den medfølgende tætningsliste på den bagerste del af frontpanelet for at undgå evt. indtrængen af vand eller andre væsker.

Låsebøsninger
- Fjern bøsningspropperne som er indsat på apparatets facade.

- Placér apparatet i indbygningen.
- Fastgør apparatet til køkkenelementet med skruerne.

- Dæk bøsningerne med propperne, som blev taget af før.

Apparatets pladsbehov (mm)




Indbygning under køkkenborde (mm)




Sørg for at køkkenelementets bageste/nederste del råder over en åbning på ca. 60 mm.
Indbygning i søjle (mm)


Sørg for at køkkenelementet har en åbning på ca. 35-40 mm dybde på den øverste/bageste del.
