One Touch Cappuccino EA8808 - Kaffemaskine KRUPS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis One Touch Cappuccino EA8808 KRUPS i PDF-format.
| Produkttype | Automatisk espressomaskine med integreret mælkeskummer |
| Mærke | Krups |
| Model | One Touch Cappuccino EA8808 |
| Mål (B x D x H) | 28 x 34 x 42 cm |
| Vægt | 10 kg |
| Strømforsyning | 220-240 V, 50-60 Hz |
| Effekt | 1450 W |
| Vandbeholderkapacitet | 1,7 liter |
| Bønnebeholderkapacitet | 270 g |
| Pumpetryk | 15 bar |
| One Touch Cappuccino-funktion | Automatisk tilberedning af cappuccino med mælkeskum |
| Tilpasning af drikkevarer | Indstilling af styrke, temperatur og volumen |
| Skumningssystem | Integreret mælkeskummer med automatisk rengøring |
| Kværn | Konisk kværn i stål, 10 formalingsniveauer |
| Rengøringsprogram | Automatisk afkalknings- og skyllecyklus |
| Automatisk slukning | Ja, programmerbar |
| Skærm | LCD-skærm med touch-betjening |
| Reservedele | Tilgængelige (filtre, pakninger, beholder osv.) |
| Reparerbarhed | Reparerbarhedsindeks på 8,4/10 |
| Garanti | 2 år på dele og arbejde |
Ofte stillede spørgsmål - One Touch Cappuccino EA8808 KRUPS
Brugerspørgsmål om One Touch Cappuccino EA8808 KRUPS
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Kaffemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning One Touch Cappuccino EA8808 - KRUPS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. One Touch Cappuccino EA8808 af mærket KRUPS.
BRUGSANVISNING One Touch Cappuccino EA8808 KRUPS
Tillykke med din nye Espresso Automatic Serie EA88. Maskinen giver dig mulighed for at tilberede mange forskellige slags drikke, espresso, kaffe eller risretto på den fuldautomatiske måde. Du kan også tilberede drikke med mælk, som f.eks. cappuccino. Maskinen er designet, så du kan nyde den samme kvalitet derhjemme som på en restaurant, ligegyldigt hvornår i dagens eller ugens løb du tilbereder drikken. Du vil sætte stor pris på kvaliteten og brugervenligheden. Du kan variere mængde, intensitet og temperatur på dine drikkevarer.
Takket være Compact Thermoblock-systemet med indbygget perkolationskammer og pumpen på 15 bar, og fordi den benytter kaffebønner, som males lige før brygningen, kan du med denne maskine fremstille risretto, espresso og varm kaffe fra den første kop med et maksimum af aromaer og dækket med et lag nøddebrun crema.
Med den nye One Touch Cappuccino-funktion kan du lave en eller to kopper cappuccino eller caffé latte på meget kort tid og nyde aromatiske drikkevarer.
Traditionelt serveres espresso i små tragtformede porcelænskopper, så drikken kan udvikle hele sin aroma. For at få en espresso med den optimale temperatur og et kompakt skum, anbefales det at varme kopperne op i forvejen.
Du skal nok prøve dig frem et par gange, for at finde de kaffebønner, som du bedst kan lide. Ved at skifte blanding og/eller ristning vil du nå frem til det ideelle resultat.
Espressokaffe er mere aromatisk end klassisk filterkaffe. Selv om dens smag er kraftigere, fyldigere og længerevarende, indeholder espresso mindre koffein end filterkaffe (ca. 60 til 80 mg pr. kop i sammenligning med 80 til 100 mg pr. kop), fordi perkolationstiden er kortere.
Kvaliteten af det vand du bruger er en anden afgørende faktor, hvad angår kvaliteten i den færdige kop. Ideelt bør du bruge koldt vand, der kommer lige fra hanen (så det ikke får tid til at stagnere i kontakt med luften), og som ikke lugter af klor.
Den ergonomiske og praktiske touch-skærm i farver gør det nemt at betjene maskinen. Skærmen vil vejlede dig gennem alle etaper, fra tilberedelse af drikken til vedligeholdelse af apparatet.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din Krups-maskine.
Med venlig hilsen Krups

Her er nogle gode råd til hvordan du får det bedste ud af maskinen og fremstiller kvalitetskaffe:
- Kvaliteten af vandet har stor indflydelse på kvaliteten af aromaerne. Kalk og klor kan forandre smagen af kaffen. Det anbefales at benytte Claris Aqua Filter System patronen eller vand med lavt mineralindhold, for at bevare alle kaffens aromastoffer.
- Til tilberedelse af opskrifter som ristretto, espresso og kaffe anbefales det at benytte tulipanformede porcelænskopper, som varmes op på forhånd (for eksempel ved at skylle dem under den varme hane), og af en størrelse, som passer til den mængde du ønsker. Til opskrifter som cappuccino, caffè latte og varm mælk anbefales det at benytte kopper af tykt glas, for at give et appetitvækkende resultat.
- Ristede kaffebønner kan miste deres aroma, hvis de ikke beskyttes. Det tilrådes at bruge en mængde kaffebønner, som svarer til den mængde kaffe du drikker i 4-5 dage fremover. Kvaliteten af kaffebønner varierer, og smag og behag er forskellig, men det anbefales at bruge arabica snarere end robusta. Du skal nok prøve dig frem et par gange, for at finde de kaffebønner, som du bedst kan lide.
Endelig frarådes det at bruge olieholdige og karamelliserede bønner, da de kan beskadige maskinen.
- Kvaliteten og finmalingsgraden af bønnerne har indflydelse på aromastofferne og kvaliteten af skummet. Jo finere bønnerne males, jo mere cremet bliver skummen. Desuden skal malingen tilpasses til den ønskede drik: Fin til ristretto og espresso, mere grov til kaffe.
- Du kan bruge pasteuriseret mælk eller UHT-mælk, skummetmælk, letmælk eller sødmælk direkte fra køleskabet (7°C). Hvis du benytter specialtyper af mælk (mikrofiltreret, råmælk, syrnet, beriget osv.) kan det give mindre tilfredsstillende resultater, især hvad angår kvaliteten af skummen.
INDHOLDSFORTEGNELSE
VIGTIGE OPLYSNINGER OM PRODUKTET OG BRUGSANVISNINGEN 120
Oversigt over symbolerne i brugsanvisningen.... 120
Produkter leveret med maskinen 120
TEKNISKE DATA 120
BESKRIVELSE AF APPARATET 121
OVERSIGT 121
Præsentation af de forskellige symboler.... 121
IBRUGTAGNING 122
Klargøring af apparatet 123
TILBEREDELSE AF DRIKKEVARER 123
Information om opskrifter.... 123
Klargøring af kværnen 123
Tilberedning af kaffe.... 124
Sådan tilbereder du andre drikkevarer: cappuccino/latte, mælkeskum, varmt vand ...... 124
Menu: Favoritter 125
ANDRE FUNKTIONER: "PROG" KNAPPEN 126
Indstillinger 126
Vedligeholdelse 127
Info 127
GENEREL VEDLIGEHOLDELSE 127
Tømning af kaffegrumsbeholder, kaffeskuffe og drypbakke 127
Skylning af kredsløbene 128
Automatiske programmer til rengøring af maskinen 128
PROBLEMER OG AFHJÆLPENDE HANDLINGER 130
VIGTIGE OPLYSNINGER OM PRODUKTET OG BRUGSANVISNINGEN
I denne vejledning finder du alle vigtige oplysninger vedrørende ibrugtagning, brug og vedligeholdelse af din automatiske kaffe-/espressomaskine.
Du finder ligeledes vigtige sikkerhedsforskrifter i denne brugsanvisning.
Læs omhyggeligt brugsanvisningen før første brug af apparatet, og gem den. Hvis maskinen ikke bruges i overensstemmelse hermed, fralægger Krups sig ethvert ansvar.
Oversigt over symbolerne i brugsanvisningen
Bemærk: Advarsel mod eventuel forekomst af fejlfunktion, skader eller ødelæggelse af apparatet.

Vigtigt: Generel eller vigtig bemærkning vedrørende apparatets funktion.
Produkter leveret med maskinen
Kontroller produkterne leveret med maskinen. Hvis der mangler en del, skal du kontakte kundeservice direkte (se s. 122: Indledende indstillinger).
Leverede dele:
- Espresso Automatic Serie EA88
- 2 rengøringstabletter
- 1 pose afkalkningsmiddel
- Rør til mælkeopsugning, som kan tilpasses One Touch Cappuccino-blokken
- Nøgle til afspænding af dampdyse
- Sikkerhedsvejledning
- Claris – Aqua Filter System patron med skruetilbehør
- 1 stang til bestemmelse af vandets hårdhedsgrad
- Brugsanvisning
- Fortegnelse over Krups eftersalgs-servicecentre
- Garantidokumenter
- 1 el-ledning
- 1 rengøringssæt til dampdyse
TEKNISKE DATA
| Apparat: | Automatic Espresso Series EA88 | Kaffebønne-beholder: | 250 g |
| Strømforsyning: | 220-240V~ / 50 Hz | Pumpens tryk: | 15 bar |
| Strømforbrug: | I drift:1450 W | Ibrugtagning og opbevaring: | Indendørs, et tørtsted (beskyttet mod frost) |
| Mål (H x I x D) : | 376 x 274 x 404 mm | ||
| Vandbeholder: | 1,7 l | Vægt EA88: | 9.5 kg |
Med forbehold for tekniske ændringer.
BESKRIVELSE AF APPARATET
A Låg til vandbeholder B Håndtag til vandbeholder C Vandbeholder D Kaffeskuffe E Kaffegrumsbeholder F Højdejusterbare kaffedyser G Aftageligt gitter og drypbakke H Låg til kaffebønnebeholder I Gitter til anbringelse af kopper J One Touch Cappuccino-blok K Justeringsknap for mælkeskum L Rør til mælkeopsugning
M Vandstandsindikator
N Knap til indstilling af finmalingsgrad 0 Afløb til rengøringstablet P Kaffekværn af metal
2 Touch-skærm
Q Touch-skærm R Programmeringstast S Tænd/sluk-knap
Nærmere oplysninger om:
Drypbakken: Den gør det muligt at opfange vand eller kaffe, som måtte dryppe fra apparatet under / efter tilberedelsen. Det er vigtigt, at den altid er på plads. Kaffeskuffen: Den gør det muligt at opsamle overskydende malet kaffe.
! Vigtigt: Læs omhyggeligt denne brugsanvisning og gem den. Sørg for at overholde sikkerhedsforskrifterne.
Producent
SAS GSM
Rue Saint-Léonard
F-53104 Mayenne
Frankrig
OVERSIGT
Præsentation af de forskellige symboler

Bruges til at validere et trin.

Giver dig mulighed for at gå videre til næste trin.

Bruges til at vende tilbage til det foregående trin.

Gør det muligt at afbryde tilberedelsen eller den igangværende handling.

MENUEN FAVORITTER

Adgang til styremenuen Favoritter.

Sådan oprettes en favorit.
IBRUGTAGNING INSTALLATION AF APPARATET

Fare: Tilslut kun apparatet til en stikkontakt på 230V. I modsat fald kan du blive udsat for livsfare på grund af tilstedeværelsen af elektricitet! Overhold sikkerhedsforskrifterne i hæftet med sikkerhedsforskrifter.
Indledende indstillinger
Første gang du tager maskinen i brug, vil du blive bedt om at foretage forskellige indstillinger. Følg de anvisninger, der vises på skærmen. Formålet med de følgende afsnit er at give dig nogle visuelle holdepunkter.
Tænd for apparatet ved at trykke på knappen Tænd/sluk-knappen (S). Lad dig guide af apparatet.
Her er de første indstillinger du bliver bedt om:
Sprog
Vælg visningssprog ved at trykke på pilene, indtil det ønskede sprog vises.
Vælg det land du bor i ved at trykke på pilene, indtil det bliver vist.
Hvis dit land ikke findes på listen, tryk på ANDRE.
Apparatet vil også bede dig om at indstille følgende parametre:
Nummeret på kundeservice i det land du bor i
Hvis du ikke kender nummeret på kundeservice i det land, du har valgt på listen, kan du lede efter det på webstedet angivet på skærmen.
Måleenhed
Du kan vælge den måleenhed for mængde du ønsker, enten oz eller ml.
Dato og klokkeslæt
Tryk på det ønskede tidsformat (24 timer eller AM/PM), for at indstille klokkeslættet.
Auto on / Auto off
Det er muligt at indstille det tidspunkt, hvorpå du ønsker, at apparatet automatisk skal tændes hver dag. Vælg det tidspunkt, hvorpå du ønsker automatisk tænding, i henhold til det tidligere valgte tidsformat.
Du kan også vælge det tidsrum, efter hvilket du ønsker, at apparatet automatisk skal slukkes (tidsrum uden brug).
Vandets hårdhedsgrad
Du skal indstille maskinen i henhold til vandets hårdhedsgrad, mellem 0 og 4.
Nærmere oplysninger om vandets hårdhedsgrad:
Før du tager apparatet i brug for første gang, skal du bestemme vandets hårdhedsgrad for at kunne tilpasse apparatet til den hårdhedsgrad du finder. Du kan også udføre denne handling, når du benytter maskinen et sted, hvor vandets hårdhedsgrad er en anden, eller hvis du konstaterer en ændring af vandets hårdhedsgrad. For at finde ud af vandets hårdhedsgrad, skal du benytte den stick, som blev leveret med maskinen, eller henvende dig til dit vandværk.
I nedenstående tabel ser du detaljerne for de forskellige klasser:
| Hårdheds-grad | Klasse 0 Meget blødt | Klasse 1 Blødt | Klasse 2 Mellemhårdt | Klasse 3 Hårdt | Klasse 4 Meget hårdt |
| ° dH | < 3° > 4° | >7° > 14° > | 21° | ||
| ° e | < 3,75° > 5° | >8,75° > 1 | 7,5° > 26,25° | ||
| ° f | < 5,4° > 7 | ,2° > 12,6° > | 25,2° > 37,8° | ||
| Indstilling af apparatet | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 |
Fyld et glas med vand og læg en stick ned i det. Fig. 1
Aflæs vandets hårdhedsgrad efter 1 minut. Fig. 2
Angiv antallet af røde zoner, når du indstiller apparatet.
Indstillinger for skylning af kaffekredsløb
Du kan vælge at aktivere funktionen eller lade være, når maskinen er tændt.
Installation af filteret
Første gang du tænder for apparatet vil det spørge dig, om du ønsker at installere filteret.
Hvis du ønsker det, skal du trykke på "JA" og følge instruktionerne på skærmen.
Installation af patronen i apparatet: Skru filterpatronen ind i bunden af vandbeholderen, idet du benytter tilbehøret leveret med patronen. Fig. 3.
Indstil den måned, hvori du installerer patronen (position 1 på illustrationen, tallet til venstre i åbningen) ved at dreje den grå ring i den øverste ende af filteret. Den måned, hvor patronen skal udskiftes, vises i position 2 i illustrationen. Fig. 4.
Anbring en beholder på 0,6 l under dampdysen. Fig. 5.
Maskinen skal gå i gang, hvad enten filteret er installeret eller ej. Det forudsætter, at vandkredsløbene er fyldt op. Følg instruktionerne på skærmen, for at gøre dette. Maskinen starter med at forvarme kredsløbene og fylde dem, hvorefter den udfører en test og derpå en automatisk skylning.
Derpå viser skærmen hovedmenuen for drikkevarerne.
Klargøring af apparatet
Fjern vandbeholderen og fyld den med vand. Fig. 6.
Luk den igen ved at anbringe låget på beholderen. Fig. 7.
Åbn låget på kaffebønnebeholderen og hæld kaffebønnerne i (maks. 250 gr.) Fig. 8.
Espresso Automatic EA88 vil automatisk regulere mængden af malet kaffe i henhold til de valgte opskrifter.
Klargøring af kværen
Du kan justere styrken af kaffen ved at indstille malingen af kaffebønnerne. Generelt vil kaffen være stærkere og mere cremet, jo finere kaffekværnen er indstillet til at male, men det afhænger af den anvendte kaffetype.
Indstil finhedsgraden af malingen ved at dreje knappen "Indstilling af finmalingsgrad" (N) i kaffebønnebeholderen. Det tilrådes at udføre denne indstilling under malingen, og trin for trin. Efter 3 tilberedelser vil du bemærke en meget tydelig forskel i smagen.
Indstilling af malingens finhedsgrad er nyttig, når du skifter kaffetype, eller hvis du ønsker at opnå en mere eller mindre stærk kaffe. Det tilrådes dog ikke at udføre denne indstilling hele tiden.
Tilberedelse af kaffe
I dette kapitel forklares maskinens funktioner ved hjælp af eksemplerne "Espresso" og "Americano".
Tilberedelse af en espresso
Hvis maskinen registrerer, at der mangler vand, når du beder om en opskrift, vil den bede dig om at fylde beholderen.
Anbring koppen/kopperne under kaffedyserne.
Du kan sænke eller hæve kaffedysen i henhold til størrelsen af kopperne. Fig. 10.
Mulige indstillinger
Du kan lave en eller to kopper med apparatet ad gangen.
Valg af styrke: Jo flere bønner du vælger, jo stærkere bliver kaffen. Du kan ændre denne styrke ved hjælp af tasterne – og + til venstre og højre for symbolerne. Tryk på tasten "OK" på berøringsskærmen, for at starte tilberedelsen.
Maskinen maler først bønnerne, derpå stamper den de malede bønner, og endelig perkolerer den.
Det er muligt at indstille mængden af kaffe under tilberedelsen ved at benytte tasterne – og +. Du kan til enhver tid standse tilberedelsen ved at trykke på "STOP". Bemærk: Hvis du trykker på stop, vil maskinen udføre en nulstilling, som kan vare op til 30 sekunder. Denne fase er normal.
Når en cyklus afbrydes, stopper maskinen ikke øjeblikkeligt. Den vil færdiggøre sin cyklus, men tilberedelsen er alligevel annulleret.
Tilberedning af en kop americano
Denne drik er opfundet af amerikanerne, fordi de fandt europæernes espresso for stærk og foretrak filterkaffe. De har derfor fået for vane at hælde varmt vand i deres espresso.
Vælg opskriften "Americano" på skærmen. Stil koppen eller kopperne under kaffedyserne.
Kaffedyserne kan sænkes eller hæves efter koppens størrelse. Fig. 10.
Mængden kan ændres ved hjælp af tasterne – og +. Tryk på tasten "OK" på skærmen for at starte tilberedningen.
Vandmængden til drikken kan altid sættes op eller ned under tilberedningen.
Bemærk: Hvis der trykkes på stop, vil maskinen nuïstille programmet, hvilket kan tage op til 30 sekunder. Det er normalt.
! Forsigtig : Automatisk rensning af kaffedysen
Afhængig af hvilken type program, der anvendes, kan maskinen udføre en automatisk rensning, inden den slukkes.
Renseprogrammet tager kun nogle sekunder og stopper automatisk.
Sådan tilbereder du andre drikkevarer
"ONE TOUCH CAPPUCCINO"-ENHEDEN
- Sådan gør du apparatet klar:
Slut røret til mælkeopsugning, som sidder til venstre, til "One Touch Cappuccino"-blokken. Placér den modsatte ende i en beholder fyldt med mælk Fig. 11Maskinen kan lave en eller to kopper samtidig.
Anbring koppen eller kopperne, og stil knappen på blokken i den ønskede position: cappuccino eller latte Fig. 12.
Indstillinger og tilberedning af drikkevarer
Alle indstillinger kan ændres.
Når der laves en ny cappuccino, bruger maskinen den senest anvendte opskrift.
Dampen bruges til at skumme mælken. Da udvikling af damp kræver en høj temperatur, har apparatet en ekstra forvarmningsfase.
Følgende trin er automatiske sekvenser: Skumning af mælk, formaling af kaffe og tilberedelse af kaffe.
Din drik er nu klar til at nydes Fig. 13.
MÆLKESKUM
Klargøring af maskinen
Forbind røret til mælkeopsugning i venstre side med "One Touch Cappuccino"-blokken. Stik den anden ende af røret ned i en beholder med mælk Fig. 11.
Anbring koppen eller kopperne, og stil knappen på blokken i position cappuccino. Dampen bruges til at skumme mælken. Da dampproduktionen kræver høj temperatur, har maskinen en ekstra forvarmningsfase.
Vælg opskriften "Mælkeskum" på skærmen. Mælkeskumningens varighed kan indstilles i en menu. Den kan ændres ved tryk på knapperne + eller - og derefter på "OK". Den sidste varighed for mælkeskumning gemmes i hukommelsen til næste opskrift.
SKYLNING AF "ONE TOUCH CAPPUCCINO"-ENHEDEN
Det anbefales at skylle "One Touch Cappuccino"-blokken hver gang, der er tilberedt en opskrift med mælk.
Derfor kommer der ved slutningen af hver opskrift en påmindelse på skærmen, for at huske dig på dette.
Du starter skylningen ved blot at trykke på advarselssymbolet. Hvis der ikke trykkes, sker processen automatisk, når kaffemaskinen slukkes på det tidspunkt, du vælger.
Vælg opskriften "Varmt vand" på skærmen. Stil koppen eller kopperne under kaffedyserne. Kaffedyserne kan sænkes eller hæves efter koppens eller koppernes størrelse. Fig. 10.
Mængden kan ændres ved hjælp af tasterne – eller +. Tryk på tasten "OK" for at starte tilberedningen.
Vandmængden til drikken kan altid sættes op eller ned under tilberedningen.
Tilberedningen kan til enhver tid standses ved tryk på "STOP". Bemærk: Hvis der trykkes på stop, vil maskinen nulstille programmet, hvilket kan tage op til 30 sekunder.
Det er normalt.
Menuen: Favoritter
Menuen "Favoritter" på din Espresso Automatic EA88 giver dig mulighed for at gemme dine favoritopskrifter og tilpasse dem til din smag og forbrugsvaner. Skærmbillederne vil guide dig intuitivt igennem hele indholdet af denne menu.
De følgende kriterier kan tilpasses individuelt, afhængigt af opskrifterne: Kaffemængde, kaffestyrke, antal kopper og tid for mælkeskumning.
Du får adgang til denne menu ved at trykke på knappen "Favoritter" på skærmbilledet.
Der er plads til helt op til 10 opskrifter, som du kan forudindstille. Du skal blot vælge den valgte opskrift, for at brygningen startes automatisk.
SÅDAN OPRETTER DU EN FAVORIT

I menuen "Favoritter" skal du trykke på knappen «
Opret din individuelt tilpassede opskrift eller gem den senest lavede opskrift (som svarer til knappen "seneste opskrift" på favoritlisten) og giv den et navn vha. tastaturet (maks. 9 karakterer). Du kan derefter vælge en farve, for at tilpasse din favorit. Efter hvert trin skal du sørge for at godkende det, så du kan gå videre til det næste. Din opskrift er nu blevet gemt og viser sig på skærmbilledet for opskrifter i menuen "Favoritter".
FAVORITSTYRING
Knappen "rediger favoritter" giver adgang til favoritstyring. Du kan ændre dem (opskriftsindstillingerne), omdøbe eller slette dem.
ANDRE FUNKTIONER: "PROG" KNAPPEN
Du får adgang til menuen med apparatets andre funktioner ved at trykke på "Prog" knappen.
Indstillinger
Med menuen "Indstillinger" kan du udføre de ændringer du ønsker, for at opnå optimal brugskomfort, som passer til dine ønsker. Her vises de vigtigste tilgængelige indstillinger.
| Dato | Indstilling af dato er nødvendig, især i tilfælde af brug med en anti-kalkpatron. |
| Ur | Du kan vælge tidsangivelse over 12 eller 24 timer. |
| Sprog | Du kan vælge det ønskede sprog blandt dem, der tilbydes. |
| Land | Du kan vælge det land, du bor i. |
| Måleenhed | Du kan vælge måleenhed, enten ml eller oz. |
| Skærmens lysstyrke | Du kan justere skærmens kontrast efter ønske. |
| Kaffens temperatur | Du kan justere temperaturen af kaffeopskrifterne i tre niveauer. |
| Vandets hårdhedsgrad | Du kan indstille vandets hårdhedsgrad mellem 0 og 4. Se kapitlet "Måling af vandets hårdhedsgrad". |
| Auto-on | Du kan automatisk starte forvarmning af apparatet på det ønskede tidspunkt. |
| Auto-off | Du kan også vælge det tidsrum, efter hvilket du ønsker, at apparate automatisk skal slukkes (tidsrum uden brug). |
| Automatisk skylning | Du kan vælge at aktivere eller undlade at aktivere automatisk skylning af kaffedysen, når der tændes for kaffemaskinen. |
| Opskriftsindstillinger | Du kan også gå tilbage til standardindstillingerne for opskrifterne. |
Vedligeholdelse
Alle disse indstillinger giver dig mulighed for at starte de valgte programmer. Derefter følger du instruktionerne på skærmen.
| Skylning | Giver dig mulighed for at få adgang til skylning af One Touch Cappuccino-blokken eller apparatet. |
| Rengøring | Giver dig mulighed for at få adgang til rengøring af One Touch Cappuccino-blokken eller apparatet. |
| Afkalkning | Giver adgang til afkalkning.Når antal gange af brug ikke er nået, er funktionen ikke aktiv. |
| Filter | Giver adgang til filtertilstanden. |
Med menuen "Info" får du adgang til en række oplysninger om brugen, og om visse etaper i maskinens levetid. Den giver også oplysninger om vedligeholdelsen. Her vises de vigtigste tilgængelige informationer.
| Tilberedte drikke | Viser det totale antal ristretto, espresso, kaffe, cappuccino/latte og det totale antal opskrifter. |
| Rengøring af kaffekredsløb | Viser, at funktionen skal udføres for hvert x antal cyklusser. |
| Afkalkning | Viser, at funktionen skal udføres for hvert x antal cyklusser. |
| Filter | Angiver, at filteret skal udskiftes om x dage eller x liter. |
GENEREL VEDLIGEHOLDELSE
Tømning af kaffegrumsbeholder, kaffeskuffe og drypbakke
Efter et vist antal kopper kaffe anmoder maskinen dig om at tømme kaffegrumsopsamleren og rengøre kaffeskuffen. Hvis disse handlinger ikke udføres korrekt, kan det beskadige maskinen.
Drypbakken opsamler brugt vand, og kaffegrumsbeholderen opsamler brugt kaffegrums.
Kaffeskuffen bruges til at fjerne eventuelle rester af kaffegrums oven over perkolationskammeret.
- Fjern, tøm og rengør kaffegrumsopsamleren. Fig. 14.
- Fjern kaffeskuffen.
Vent mindst 8 sekunder, og sæt derpå først kaffeskuffen og derpå kaffegrumsopsamleren på plads igen. Fig. 15.
Drypbakken er udstyret med en flyder, som angiver, når det er tid til at tømme den.
Maskinen er programmeret til at anmode om tømning af drypbakken efter et vist antal kopper kaffe, uafhængigt af de tømninger, som du kan have foretaget ind imellem.
Skylning af kredsløbene
Du kan til enhver tid udføre en skylning ved at trykke på "Prog" og derefter på "Vedligeholdelse". I henhold til de typer opskrifter du tilbereder, kan maskinen udføre en automatisk skylning, når du slukker for den.
Det er også muligt at indstille automatisk skylning, når du tænder for maskinen (se afsnittet "Indstillinger" på side 126).
Automatiske programmer til rengøring af maskinen
Program til automatisk rengøring af kaffekredsløbet
Når det er nødvendigt at udføre et rengøringsprogram, vil apparatet give dig besked om det.
Denne rengøring skal udføres ca. for hver 360 ganges brug.
For at udføre dette rengøringsprogram, skal du bruge en beholder, der kan indeholde mindst 0,6 l, som skal placeres under kaffedyserne, og en KRUPS rengøringstablet.
Lad dig guide af instruktionerne, der vises på skærmen. Det er også muligt at starte en rengøring via vedligeholdelsesmenuen.
! Vigtigt: Du behøver ikke at udføre rengøringsprogrammet lige straks, når apparatet beder om det, men du bør dog gøre det ret hurtigt. Hvis rengøringen udsættes, vises advarselsmeddelelsen konstant, indtil rengøringen udføres.
Det automatiske rengøringsprogram omfatter 2 faser: En rengøringscyklus og en skyllecyklus, og det varer ca. 13 minutter.
! Vigtigt: Hvis du afbryder maskinen fra stikkontakten under rengøringen, eller hvis der opstår strømsvigt, vil rengøringsprogrammet starte igen, der hvor det blev afbrudt af strømafbrydelsen. Det vil ikke være muligt at udsætte denne operation. Dette er obligatorisk af hensyn til skylningen af vandkredsløbet. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at tilføje en ny rengøringstablet. Kør det fulde rengøringsprogram for at fjerne alle spor af rengøringsproduktet, som kan være sundhedsskadeligt.
Rengøring af One Touch Cappuccino-blokken
For at kunne gennemføre dette rengøringsprogram har du brug for to beholdere (minimum 600 ml) og noget KRUPS-rengøringsvæske.
Drej blokknappen med uret, lige så langt den kan komme.
Du udfører rengøring:
- Ved at trykke på "Program"-knappen → "Vedligeholdelse" → "Rengøring af blok". Følg anvisningerne på skærmen.
Afmontering af One Touch Cappucino-blokken
Ud over at skylle blokken, er det også nødvendigt at rengøre den efter hver brug.
2 - Tryk på knappen, der sidder over blokken og frigør den, hvorefter den kan skubbes ned og tages af Fig. 17.
3 - Fjern indstillingsknappen Fig. 18.
4 - Afmontér mælke-/vandudløbet som vist med pilen. Fig. 19. For at sikre optimal rengøring af denne del skal låget også fjernes Fig. 20.
5 - Fjern det sorte plastikhus fra skallen Fig. 21. Fjern metaldelen, der sidder oven på det sorte plastikhus. Fig. 22. For grundig rengøring af denne del skal det bløde stykke skylles, mens det klemmes sammen Fig. 23. Læg det i blød i varmt vand tilsat opvaskemiddel. Skyl dernæst af.
Blokken er nu helt afmonteret og skilt ad Fig. 24.
Når delene er vasket og tørret, sættes de på plads igen og blokken sættes tilbage på maskinen Fig. 25.
Program til automatisk afkalkning af dampkredsløbet

Bemærk: Hvis apparatet er udstyret med vores Claris – Aqua Filter System patron, bedes du tage denne patron ud før afkalkningen.
Når det er nødvendigt at udføre et afkalkningsprogram, vil apparatet give dig besked om det. Det afhænger af kvaliteten af det vand, der bruges, og hvorvidt der benyttes et Claris Aqua Filter System filter, hvor ofte dette program skal udføres (jo mere kalkholdigt vandet er, jo oftere skal maskinen afkalkes).

Vigtigt: Du behøver ikke at udføre dette program lige med det samme, når apparatet beder om det, men du bør dog gøre det ret hurtigt. Hvis afkalkningen udsættes, vises advarselsmeddelelsen, indtil den udføres.
Lad dig guide af instruktionerne, der vises på skærmen. Det er også muligt at starte en afkalkning via vedligeholdelsesmenuen.
For at udføre dette afkalkningsprogram skal du bruge en beholder, der kan indeholde mindst 0,6 l, som skal placeres under One Touch Cappuccino-blokken, samt en pose KRUPS afkalkningsmiddel (40 g).
Afkalkningsprogrammet omfatter 3 faser: En afkalkningscyklus og to skyllecyklusser. Programmet varer ca. 20 minutter.

Vigtigt: Hvis der opstår strømsvigt, eller hvis du afbryder maskinen fra stikkontakten, vil cyklussen starte igen, der hvor den blev afbrudt af strømafbrydelsen, og denne operation kan ikke udsættes. Sørg for at udføre hele cyklussen for at eliminere alle spor af afkalkningsmidlet, som er sundhedsskadeligt.
PROBLEMER OG AFHJÆLPENDE HANDLINGER
Hvis et af problemerne anført på listen stadig vedvarer, skal du kontakte KRUPS kundeservice.
| PROBLEM AFHJÆLPENDE HANDLINGER | |
| Maskinen viser en driftsfors-tyrrelse, softwaren er bloke-ret, eller maskinen fremviser en funktionsfejl. | Sluk for maskinen og afbryd den fra stikkontakten. Fjern filterpa-tronen, vent i et minut og start maskinen igen. |
| Apparatet tændes ikke efter tryk på Tænd/sluk-knappen | Kontroller sikringerne og stikkontakten i din el-installation.Kontroller, at de to stik på el-ledningen er korrekt isat både i ap-paratet og i stikkontakten. |
| Kværnen laver en unormal støj. | Der er et fremmedlegeme i kværnen.Afbryd maskinen fra stikkontakten før alle indgreb.Prøv, om du kan fjerne fremmedlegemet ved hjælp af støvsuge-ren. |
| One Touch Cappuccino-blokken suger ikke mælken op.One Touch Cappuccino-blokken laver ingen eller kun lidt skum. | Kontrollér, at blokken er samlet korrekt (det gælder især indstillingsk-nappen for skumning og endestykket for luft).Kontrollér, at dampdysen ikke er blokeret.Kontrollér, at endestykket for luft ikke er blevet glemt, at det er samlet rigtigt, og at det bløde stykke ikke klæber eller er stoppet til. Endes-tykket for luft (fig.23) kan muligvis blive tilstoppet. Læg endestykket for luft i blød i varmt vand tilsat opvaskemiddel. Skyl det, før det på-sættes igen.Kontrollér, at det bøjelige rør ikke er tilstoppet eller forvredet, og at det er ordentligt indsat i blokken, for at forhindre enhver luftindsu-gning. Kontrollér, at det går ordentligt ned i mælken.Skyl og rengør blokken (se kapitlerne om skylning og rengøring af One Touch Cappuccino-blokken).Tilberedninger med mælk:Det tilrådes at benytte frisk, pasteuriseret eller UHT mælk, som nyligt er åbnet. Det tilrådes ligeledes at benytte en kold beholder. |
| Dampdysen på din maskine ser ud til at være delvist eller helt tilstoppet. | Afmonter endestykket vha. den særlige afmonteringsnøgle (Fig.26).Start skylningscyklussen for One Touch Cappuccino-blokken for at fjerne affaldsrester.Rengør dampdysen, og kontrollér, at hullet i endestykket ikke er tilstoppet af rester af mælk eller kalk. Brug om nødvendigt rengø-ringsnålen. |
| Der kommer ingen damp ud af dampdysen. | Kontrollér, at dampdysen ikke er blokeret.Tøm beholderen og fjern Claris-patronen midlertidigt.Fyld beholderen med stærkt kalkholdigt mineralvand (>100 mg/l) og udfør 5 til 10 dampcyklusser efter hinanden i en beholder, ind-til du opnår en kontinuerlig dampstråle.Sæt Claris-patronen tilbage i beholderen. |
| Der kommer damp ud af drypbakkeristen. | Afhængigt af den slags opskrift der anvendes, kan der komme damp ud af drypbakkeristen. |
| Maskinen anmoder om tøm-ning af drypbakken, selv om den ikke er fuld. | Maskinen er programmeret til at anmode om tømning af drypbak-ken efter et vist antal kopper kaffe, uafhængigt af de tømninger, som du kan have foretaget ind imellem. |
| Mælken eller vandet løber ikke korrekt ned i koppen eller kopperne. | Se efter, om låget på mælkeudløbet er placeret rigtigt Fig. 25 |
| Der er spor af mælk i en americano eller en opskrift med varmt vand. | Udfør automatisk skylning af blokken, eller afmontér og rens tilbehøret, inden opskriften startes. |
| Der er vand under appara-tet. | Før beholderen tages ud, skal du vente i 15 sekunder, efter at kaffen er løbet igennem, for at maskinen kan fuldføre cyklussen korrekt.Kontroller, at drypbakken er korrekt placeret på maskinen. Den skal altid være på plads, også selv om apparatet ikke er i brug.Kontroller, at drypbakken ikke er fuld.Drypbakken må ikke fjernes, når en cyklus er i gang. |
| Når du slukker for appara-tet, kommer der varmt vand ud af kaffedyserne og af One Touch Cappuccino-blokken. | I henhold til den type opskrift du tilbereder kan maskinen udføre en automatisk skylning, når du slukker for den. Cyklussen varer kun nogle få sekunder, og stopper automatisk. |
| Advarselsmeddelelsen bli-ver stående, selv om kaffe-grumsopsamleren er blevet tømt og kaffeskuffen renset. | Sæt kaffeskuffen og kaffegrumsopsamleren korrekt på plads igen ved at følge anvisningerne på skærmen.Vent mindst 8 sekunder, før du sætter dem på plads igen. |
| Kaffen løber for langsomt igennem. | Drej knappen til indstilling af finmalingsgrad mod højre, for at opnå en grovere maling (kan afhænge af den anvendte kaffetype).Udfør en eller flere skyllecyklusser.Start en rengøring af maskinen (Se "Program til automatisk rengøring af kaffekredsløbet" s. 128).Udskift Claris Aqua Filter System patronen (se "Installation af filte-ret" s. 123). |
| Efter påfyldning af vandbe-holderen bliver advarsels-meddelelsen ved med at stå på skærmen. | Kontroller, at beholderen er korrekt anbragt i apparatet. Kontroller flyderen og fjern blokeringen, hvis den er blokeret. Flyderen i bun-den af beholderen skal bevæge sig frit. |
| Knappen til indstilling af fin-malingsgrad er svær at dreje. | Ret kun indstillingen af kværnen, når den er i gang. |
| Espressoen eller kaffen er ikke varm nok. | Skyl kaffekredsløbet, inden du begynder at lave din kop kaffe.∅g kaffens temperatur i menuen Indstillinger.Varm koppen op ved at skylle den i varmt vand, før du starter til-beredelsen. |
| Kaffen er for tynd eller ikke stærk nok. | Undgå at bruge kaffebønner, der er olieholdige, karamelliserede eller aromatiserede.Kontroller, at kaffebønnebeholderen indeholder kaffebønner, og at den falder ned på korrekt vis.Nedsæt tilberedelsesmængden, og styrken af tilberedelsen.Drej knappen til indstilling af finmalingsgrad mod venstre, for at opnå en finere maling.Udfør tilberedelsen i to cyklusser ved at bruge funktionen til to kopper. |
| Apparatet leverer ikke kaffe. | Der er detekteret et uheld under tilberedelsen.Apparatet har reinitialiseret automatisk og er klar til en ny cyklus. |
| Der indtraf et strømsvigt under en cyklus. | Apparatet reinitialiserer automatisk, når strømmen vender tilbage. |

Fare: Kun en kvalificeret tekniker har tilladelse til at udføre reparationer af el-ledningen og at foretage indgreb på det elektriske kredsløb. Hvis denne forskrift ikke overholdes, udsætter du dig for livsfare på grund af elektrisk stød! Brug aldrig et apparat, der udviser synlige tegn på skader!
Kære kunde.
Produkter leveret med maskinen 136
TEKNISKE DATA 136
BESKRIVELSE AF APPARATET 137
OVERSIGT 137
Fare: Tilslut apparatet til en jordet stikkontakt 230 V. Hvis ikke, kan du risikere alvorlige skader på grund af elektricitet!
Følg sikkerhetsanvisningene i heftet "Sikkerhetsanvisninger".
Startinnstillinger
Trykk på ANDRE hvis landet ditt ikke vises på listen.
Hotline-nummer i hjemland
Fyll et glass med vann, og dypp målepinnen i det. Fig. 1
Fjern og fyll vanntanken. Fig. 6.
Sett én eller flere kopper under kaffedysen.
Du kan senke eller heve kaffeutløpet i henhold til størrelsen på koppen(e) din(e). Fig. 10.
Mulige innstillinger
Apparatet lar deg tilberede én eller to kopper.