Shiatsu Total Control 6092 - Massageapparat OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Shiatsu Total Control 6092 OBH NORDICA i PDF-format.
| Produkttype | Shiatsu massagepude |
| Model | Shiatsu Total Control 6092 |
| Mærke | OBH Nordica |
| Strømforsyning | 220-240V AC, 50Hz |
| Strømforbrug | 35W |
| Maksimal driftstid | 15 minutter per behandling |
| Automatisk slukning | Efter 15 minutter |
| Massageteknikker | Shiatsu, Rul, Vibration, Spotmassage |
| Varmefunktion | Ja, aktiveres efter valg af massageprogram |
| Justerbar massagehovedbredde | Ja, i rullefunktion |
| Justerbar massageposition | Ja, højdejustering for massagehoveder |
| Antal shiatsu-programmer | 3 forudindstillede programmer |
| Antal rulleprogrammer | 3 forudindstillede programmer (hel ryg, øvre ryg, nedre ryg) |
| Demotilstand | Ja, kort demonstration af alle funktioner |
| Fastgørelsessystem | Spænding med velcro til fastgørelse på stoleryg; justerbar sæderem |
| Medfølgende tilbehør | Unbrakonøgle til fjernelse af transportsikringsskrue, bæretaske |
| Sikkerhedsfunktioner | Overbelastningsbeskyttelse; automatisk slukning; kræver fjernelse af transportsikringsskrue før brug |
| Rengøringsinstruktioner | Aftørres med fugtig klud; ikke rengøringsmiddel; aftagelig bagklap kan vaskes |
| Garanti | Ifølge gældende lov; kræver kassebon |
| Tilsigtet brug | Kun til hjemmebrug; ikke til professionel eller medicinsk brug |
Ofte stillede spørgsmål - Shiatsu Total Control 6092 OBH NORDICA
Brugerspørgsmål om Shiatsu Total Control 6092 OBH NORDICA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Massageapparat i PDF-format gratis! Find din vejledning Shiatsu Total Control 6092 - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Shiatsu Total Control 6092 af mærket OBH NORDICA.
BRUGSANVISNING Shiatsu Total Control 6092 OBH NORDICA
Sikkerhedsanvisninger
Sikkerhed og el-apparater
- Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
- Tilslut kun apparatet til 220-240 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.
- Tag altid stikket ud af stikkontakten ved forstyrrelser i brugen og efter brug, når der sættes dele på eller tages dele af apparatet samt før rengøring og vedligeholdelse.
- Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker.
- Personer, der har problemer med blodcirkulation eller nedsat følelse, f. eks diabetikere, bør ikke anvende massagesædet uden først at have konsulteret læge. Personer med pacemaker bør heller ikke anvende massagesædet. Gravide kvinder bør konsultere læge før massagesædet anvendes.
- Dette apparat kan anvendes af personer (heriblandt børn fra 8 år og opefter) med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, såfremt disse er bevidste om mulige risici, er under opsyn eller får instruktion i sikker brug af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med el-apparater.
- Apparatet bliver varmt ved brug. Personer, der er ufølsomme over for varme, bør bruge apparatet med forsigtighed.
- Børn må kun rengøre og vedligeholde apparatet, hvis de er 8 år og opefter og er under opsyn.
- Apparatet må kun anvendes i siddende tilstand.
- Apparatet må ikke anvendes i sengen.
- Anvend ikke apparatet under søvn.
- Lad ikke apparatet være uden opsyn, hvis stikket er i stikkontakten og/eller hvis apparatet er i gang.
- Massagesædet må ikke anvendes i nærheden af åben ild.
- Når apparatet er i brug, bør rygning ikke finde sted.
- Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
- For ekstrabeskyttelse anbefales installation af fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm) på max. 30 mA. Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
- Apparatet er kun til privat brug og må ikke anvendes professionelt eller medicinsk.
- Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.
Før brug
VIGTIGT! Massagesædet har en skrue placeret på bagsiden af ryglænet, der beskytter massagemekanismen under transport. Skruen skal fjernes, inden massagesædet tages i brug. Anvend den medfølgende skruenøgle og skru mod uret. Skruen skal herefter smides væk.

OBS! Hvis skruen ikke fjernes inden brug, kan massagesædet tage varig skade!
Fejl: Betjeningspanelets LED lamper blinker i nogle få sekunder.
Årsag: Massageapparatet er overbelastet.
Løsning: Sørg for at skruen er fjernet fra bagsiden af massagesæden (anvend den medfølgende skruenøgle). Hvis fejlen fortsat opstår, skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
Sæt stikket i en stikkontakt og vælg derefter et af følgende programmer via betjeningspanelet:

Vigtigt! Personer, der har problemer med blodcirkulationen eller nedsat følelse f.eks. diabetikere eller personer med nakkeskader, bør ikke anvende massagesædet uden først at have konsulteret en læge. Personer med pacemaker bør heller ikke anvende massagesædet. Gravide kvinder bør konsultere lægen, før massagesædet anvendes. Massagesædet erstatter ikke lægebehandling og ved vedvarende ubehag og smerte anbefales det at tage kontakt til professionelle behandlere.
Ved brug hjemme eller på kontoret
OBH Nordica Shiatsu massagesædet har et praktisk remsystem, der gør, at massagesædet kan sættes fast på næsten alle stole. Lad remmene glide ned over stoleryggen og spænd dem fast. Massagesædet har endvidere en ryg-/sædekonstruktion, der gør det muligt at anvende massagesædet på de fleste siddemøbler. Justér længden på remmen ved hjælp af spændet under sædehynden for at opnå den rette vinkel for det pågældende møbel. Massagesædet kan også blot placeres i stolen, lænestolen eller sofaen, hvis dette foretrækkes. Massagesædet er ikke beregnet til brug i bilen og må ikke anvendes liggende.
Bemærk, at vi ikke anbefaler, at massagesædet anvendes direkte på træ, da lynlåsen kan beskadige træet. Vær ligeledes opmærksom på dette, hvis massagesædet anvendes i polstrede møbler. Læg gerne et tykt tæppe under som ekstra beskyttelse.
Tænd/sluk-knap (8)
Sæt stikket i en stikkontakt og tryk på tænd/sluk-knappen for at starte massagesædet. Kontrollampen for tænd/sluk-knappen vil herefter tænde. For at slukke massagesædet trykkes igen på tænd/sluk-knappen. Kontrollampen blinker, mens massagemekanismen går tilbage til sin udgangsposition, hvorefter massagesædet slukker.
DEMO (1)
For at få en kort præsentation af de forskellige massagetyper kan man trykke på knappen "DEMO". Programmet udfører derefter en komplet cyklus af shiatsu, rullende massage og vibrationsmassage. Når præsentationen er afsluttet, slukker massagesædet automatisk. Kontrollamperne blinker for at indikere, hvilke funktioner der er aktive under demonstrationen.
Justering af massagehovederne (2)
Massagehovederne kan indstilles ved hjælp af denne knap. Tryk på knappen, når massagesædet er tændt og massagehovederne er på den højst ønskede position. Massagehovederne vil derefter ikke bevæge sig højere end den valgte position. For at nulstille denne funktion, trykkes der på knappen igen og massagehovederne går tilbage til massage af hele ryggen.
Shiatsu massage (3, 4, 5)
Shiatsu er et japansk begreb, der giver en dybdegående massage i cirkulerende bevægelser.
Vælg mellem tre forskellige programmer, hvor Shiatsu-funktionen masserer langs med det valgte område på ryggen: Hele ryggen, den øverste del eller den nederste del af ryggen. For at vælge et program, trykkes på den ønskede knap, hvorefter kontrollampen tænder. For at afbryde programmet trykkes på knappen igen og et andet program vælges.
Shiatsu punktmassage (6)
Når massagesædet er aktiveret med Shiatsu-massage, kan man aktivere punktmassagen ved at trykke på pilene. Herefter masseres kun det valgte punkt, og ved at trykke og samtidig holde "pil op" eller "pil ned" inde, kan man justere højden. Når man slipper knappen, fortsætter massagen på det valgte sted.
Vibrationsmassage (7)
Vibrerende massage af lår.
Rullende massage (9, 10, 11)
Rullende massage kan sammenlignes med to hænder eller tommelfingre, der arbejder sig op og ned langs rygraden.
Vælg mellem tre forprogrammerede massageprogrammer, der lader massagehovederne massere op og ned langs det valgte område på ryggen: hele ryggen, den øverste del og den nederste del af ryggen. For at vælge program trykkes der på den ønskede knap, hvorefter kontrollampen tændes. For at afbryde programmet, trykkes der på knappen igen, og et andet program vælges.
Justering af bredden mellem massagehovederne (12)
Når massagesædet er på rullende massageprogram (ROLLING), kan bredden mellem massagehovederne indstilles. Dette ændrer det område, der bliver masseret langs med ryggen. For hvert tryk bliver massagehovederne flyttet til næste position.
Varmefunktion (13)
Blødgørende varmefunktion, der aktiveres ved at trykke på knappen. Kontrollampen tændes, og massagehovederne lyser rødt. For at slukke for varmen, trykkes der på knappen igen. Bemærk, at varmefunktionen kun kan anvendes, efter at massagefunktionen er valgt.
VÆR OPMÆRKSOM!
Når massagesædet er i brug, og der er behov for at ændre stilling, er det vigtigt ikke at læne sig ind mod puden, da massagekuglerne kan nive. Forsøg heller ikke at stoppe fingre eller hænder ind i massagemekanismen.
Massagesædets shiatsu- og rullende massage skal kun anvendes på ryggen/nakken.
Hvis stoffet eller materialet, der dækker massagemekanismen, bliver slidt eller beskadiget, bør massagesædet ikke længere anvendes, men bør indleveres til reparation.
Tryk ikke kroppen for hårdt ind mod massagesædet under brug, da motoren herved kan blive overbelastet.
Ønskes en blødere massage, er det en god idé at lægge et håndklæde mellem kroppen og massagesædet.
Vigtigt! Massagesædet slukker automatisk efter 15 minutter, da massagesædet ikke bør benyttes i mere end 15 minutter ad gangen. Efter 15 minutters behandling anbefaler vi mindst 15 minutters pause.
OBS! Før massagesædet slukker automatisk, går det tilbage til sin oprindelige indstilling.
Massagesædet bør opbevares i den medfølgende opbevaringstaske (se nedenstående instruktion). Sørg for at massagesædet opbevares tørt.

Undgå kontakt med skarpe kanter, der kan ødelægge massagesædets overflade. Ledningen må ikke vikles rundt om apparatet, da dette kan ødelægge ledningen.
Tag stikket ud af stikkontakten før rengøring og lad massagesædet køle af. Massagesædet kan aftørres med en fugtig klud eller svamp og derefter tørres efter med et håndklæde. Massagesædet må ikke komme i kontakt med vand eller andre væsker. Anvend aldrig nogen former for rengøringsmidler ved rengøring.
Den aftagelige rygpude kan tages af og vaskes i henhold til vaskeanvisningen.

Bortskaffelse af apparatet
Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes