646173 - Blender Melissa - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis 646173 Melissa i PDF-format.
| Produkttype | Blender |
| Mærke | Melissa |
| Model | 646173 |
| Mål (H x B x D) | Ca. 35 x 18 x 18 cm |
| Vægt | Ca. 1,5 kg |
| Strømforbrug | 400 W |
| Spænding / Frekvens | 220-240 V / 50-60 Hz |
| Kapacitet (beholder) | 1,5 liter |
| Materiale (beholder) | Plastik (BPA-fri) eller glas |
| Antal hastighedsindstillinger | 2 hastighedsindstillinger + puls |
| Funktioner | Blending, mixning, knusning af is, purering |
| Opvaskemaskine-sikre dele | Aftagelig beholder og låg (øverste kurv) |
| Rengøring | Tør bund af med fugtig klud; beholder og låg vask med varmt sæbevand |
| Sikkerhedsfunktioner | Overbelastningsbeskyttelse, skridsikre fødder, låsesystem til låg |
| Strømkablets længde | Ca. 1,0 m |
| Farve | Hvid eller sort (afhængigt af variant) |
| Garanti | 2 år (standard) |
| Reservedele tilgængelighed | Udskiftningsbeholder, låg og knive tilgængelige hos producent eller forhandlere |
| Reparationsvenlighedsindeks | Moderat - grundlæggende reparationer mulige med reservedele |
| Medfølgende tilbehør | Blenderbeholder, låg, målehætte, brugermanual |
Ofte stillede spørgsmål - 646173 Melissa
Brugerspørgsmål om 646173 Melissa
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Blender i PDF-format gratis! Find din vejledning 646173 - Melissa og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. 646173 af mærket Melissa.
BRUGSANVISNING 646173 Melissa
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Generelt
- Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
- Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).
- Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
- Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
- Apparatets motordel, ledningen og stikket må ikke nedsænkes i vand, og der må ikke trænge vand ind i motordelen.
- Rør aldrig ved apparatet, ledningen eller stikkontakten med våde eller fugtige hænder.
- Udsæt ikke apparatet for direkte sollys, høje temperaturer, fugt, støv eller ætsende stoffer.
- Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes, for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Apparatet må ikke bruges af personer med nedsat følsomhed, fysiske eller mentale handicap, eller personer, som ikke er i stand til at betjene apparatet, medmindre de overvåges eller instrueres i brugen af en person, som er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Apparatet indeholder skarpe dele og bør opbevares utilgængeligt for børn.
- Brug kun tilbehør, der følger med apparatet eller er anbefalet af producenten.
Brug af apparatet
- Apparatet må ikke bruges til kogende væsker eller meget varme fødevarer. Sørg for, at fødevarerne har en så lav temperatur, at du undgår forbrænding/skoldning ved eventuel hudkontakt.
- Apparatet må ikke bruges til blendning af hårde og/eller tørre fødevarer eller til knusning af is.
- Tilsæt altid væske ved blendning af grøntsager eller frugt.
- Fyld ikke hakkeskålen mere end 1/3 op med fødevarer.
- Brug ikke hakkeskålen, hvis den er revnet eller gået i stykker.
- Apparatet må ikke køre uafbrudt i mere end 1 minut ad gangen.
- Vær opmærksom på, at kniven stadig kan køre rundt et stykke tid efter, at du har slukket for apparatet.
- Pas på ikke at berøre det skarpe knivblad under brug og rengøring!
Ledning og stik
- Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten.
- Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.
- Hold ledningen og apparatet væk fra varmekilder, varme genstande og åben ild.
- Tag stikket ud af stikkontakten, før apparatet rengøres, og hvis apparatet ikke er i brug. Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
- Sørg for, at ledningen er rullet helt ud.
• Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring apparatet.
- Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt på gulvet eller er blevet beskadiget på anden måde.
- Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.
- Ophængsøje
- Hastighedsknap I, til lav hastighed
- Hastighedsknap II, til høj hastighed
- Motordel
- Aftagelig blenderdel
- Rustfri stålkniv
- Rotationsarm
- Kniv
- Knivholder
- Hakkeskål
- Bæger
- Gear
- Piskeris
F∅R F∅RSTE ANVENDELSE
- Fjern al emballage og alle transportmaterialer fra apparatet indvendigt og udvendigt.
- Kontroller, at apparatet ikke har synlige skader, og at der ikke mangler nogen dele.
- Rengør alle dele, der kommer i kontakt med fødevarer, inden du anvender apparatet første gang (eller efter længere tids opbevaring uden brug). Se afsnittet Rengøring.
BRUG AF APPARATET
- Vælg den passende tilbehørsdel til de fødevarer, du ønsker at tilberede, og monter tilbehøret på motordelen (4).
o Den aftagelige blenderdel (5) eller piskeriset (13) kan anvendes sammen med det medfølgende bæger (11).
o Apparatets motordel (4) kan også monteres på hakkeskålen (10). Sørg for, at rotationsarmen (7), kniven (8) og knivholderen (9) er monteret korrekt i skålen.
- Skær om nødvendigt fødevarerne ud i passende stykker, og læg dem i den ønskede beholder.
- Tilslut apparatet.
- Ved brug af blenderdelen eller piskeriset skal du sænke apparatet ned i maden og trykke på enten hastighedsknap I (2) eller hastighedsknap II (3) for at starte apparatet. Hold knappen inde, så længe du vil blende. Det tilrådes at starte ved lav hastighed (I) for at undgå stænk og sprøjt i det åbne bæger. Du kan senere skifte til høj hastighed (II) efter behov.
- Ved brug af hakkeskålen skal du holde fast om skålen med den ene hånd og tænde for apparatet ved at trykke på en af hastighedsknapperne.
- Sluk apparatet ved at slippe hastighedsknappen, når du er færdig med at blende.
- Vent, til knivbladet (6 eller 8) står helt stille, inden du tager apparatet op af maden eller afmonterer hakkeskålen.
- Skil apparatet ad, og rengør alle delene, før du stiller apparatet væk. Se afsnittet Rengøring.
Nedenfor finder du retningslinjer for blendning og hakning af udvalgte fødevarer:
| Fødevare | Maksimalmængde | Maksimaltid |
| Persille 5 g 15 | sek. | |
| Løg 50 g | 10 sek.,stødvis | |
| Skalotteløg 50 | g | 10 sek.,stødvis |
| Hvidløg 30 g | 10 sek.,stødvis | |
| Brød 10 g 15 | sek. | |
| Mandler 50 g | 15 sek. | |
| Hasselnødder | 50 g 15 sek. | |
| Valnødder 50 g | 15 sek. | |
| Ost, f.eks.Cheddar | 50 g 15 sek. | |
| Hårdkogteæg | 2 ægge-blommer | 5 sek.,stødvis |
| Magert kød 50 | g 15 sek. | |
| Skinke | 50 g 15 sek. |
BEMÆRK!
- Lad ikke apparatet køre uafbrudt i mere end 1 minut ad gangen.
- Brug aldrig apparatet til kogende væske eller meget varme fødevarer. Sørg for, at fødevarerne har en så lav temperatur, at du undgår forbrænding/skoldning ved eventuel hudkontakt.
RENG∅RING
Ved rengøring af apparatet bør du være opmærksom på følgende punkter:
- Tag stikket ud af stikkontakten, og lad apparatet køle helt af, før du rengør det.
- Apparatets motordel må ikke nedsænkes i vand, og der må ikke trænge vand ind i den.
-
Rengør motordelen ved at tørre den af med en fugtig klud. Tilsæt eventuelt lidt opvaskemiddel til vandet, hvis apparatet er meget snavset.
-
Rengør evt. knivbladet og den nederste del af apparatet ved at skylle det under rindende vand.
- De aftagelige dele kan rengøres i varmt vand tilsat opvaskemiddel. Skyl dem derefter med rent vand og lad dem tørre, før du anvender dem næste gang.
- Brug ikke stålsvampe, skuresvampe eller nogen former for stærke, opløsende eller slibende rengøringsmidler til at rengøre apparatet med, da det kan ødelægge apparatets udvendige overflader.
- Pas på ikke at berøre kniven i bunden af apparatet eller i hakkeskålen under rengøringen!
- Rengør altid apparatet, før du stiller det væk, hvis det ikke skal bruges i længere tid.
OPLYSNINGER OM BORTSKAFFELSE OG GENBRUG AF DETTE PRODUKT
Bemærk, at dette Adexi-produkt er forsynet med dette symbol:
Det betyder, at produktet ikke må kasseres sammen med almindeligt husholdningsaffald, da elektrisk og elektronisk affald skal bortskaffes særskilt.
I henhold til WEEE-direktivet skal hver medlemsstat sikre korrekt indsamling, genvinding, håndtering og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Private husholdninger i EU kan gratis aflevere brugt udstyr på særlige genbrugsstationer. I visse medlemsstater kan du i visse tilfælde returnere det brugte udstyr til den forhandler, du købte det af, på betingelse af at du køber nyt udstyr. Kontakt forhandleren, distributøren eller de kommunale myndigheder for at få yderligere oplysninger om, hvordan du skal håndtere elektrisk og elektronisk affald.
REKLAMATIONSBESTEMMELSER
Reklamationsretten gælder ikke:
- hvis ovennævnte ikke iagttages
- hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet
- hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt anden form for overlast
- hvis fejl i apparatet er opstået på grund af fejl på ledningsnettet.
Da vi hele tiden udvikler vores produkter på funktions- og designsiden, forbeholder vi os ret til at foretage ændringer i produktet uden forudgående varsel.
SP∅RGSMÅL & SVAR
Har du spørgsmål omkring brugen af apparatet, som du ikke kan finde svar på i denne brugsanvisning, findes svaret muligvis på vores hjemmeside www.adexi.dk.
Du finder svaret ved at klikke på "Spørgsmål & svar" i menuen "Forbrugerservice", hvor de oftest stillede spørgsmål er vist.
På vores hjemmeside finder du også kontaktinformation, hvis du har brug for at kontakte os vedrørende teknik, reparation, tilbehør og reservedele.
IMPORT∅R
Adexi Group
Vi tager forbehold for trykfejl.
SE
INTRODUKTION
- Kontroller at ledningen er trukket helt ut.
Garantien gjelder ikke hvis: