4839 - Vejrstation OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis 4839 OBH NORDICA i PDF-format.
| Mærke | OBH Nordica |
| Model | 4839 |
| Produkttype | Vejrstation |
| Skærmtype | LCD |
| Mål (ca.) | 150 x 100 x 50 mm |
| Vægt (ca.) | 200 g |
| Strømforsyning | 2 x AA-batterier (medfølger ikke) eller AC-adapter (valgfri) |
| Indendørstemperaturområde | 0°C til +50°C |
| Udendørstemperaturområde | -20°C til +60°C (via trådløs sensor) |
| Fugtighedsområde | 20% til 95% RH |
| Barometertrykområde | 700 til 1100 hPa |
| Radiostyret ur | DCF-77 (Europa) eller MSF-60 (Storbritannien) |
| Vejrudsigt | Solrigt, delvist skyet, skyet, regnfuldt, stormfuldt |
| Månefasevisning | Ja |
| Alarmfunktion | Enkelt alarm med slumre |
| Trådløs sensor | 433 MHz, rækkevidde op til 100 m (åbent område) |
| Hukommelse | Min/maks temperatur og fugtighed |
| Vedligeholdelse | Rengør med en blød, tør klud; brug ikke opløsningsmidler |
| Sikkerhed | Hold væk fra vand og ekstreme temperaturer; ikke til børn under 3 år |
| Tilgængelighed af reservedele | Udskiftningssensorer og strømadaptere fås fra OBH Nordica |
| Reparationsmuligheder | Designet til nem batteriudskiftning; andre reparationer af kvalificeret personale |
| Garanti | 2 år |
Ofte stillede spørgsmål - 4839 OBH NORDICA
Brugerspørgsmål om 4839 OBH NORDICA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Vejrstation i PDF-format gratis! Find din vejledning 4839 - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. 4839 af mærket OBH NORDICA.
BRUGSANVISNING 4839 OBH NORDICA
Brugsanvisning – dansk......side 16 – 28
Bruksanvisning – norsk......side 29 – 41
Säkerhetsanvisningar
Sikkerhed og el-apparater
- Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
- Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker. Skulle det blive vådt, skal det tørres af omgående, idet væsker indeholder mineraler, som kan få de elektroniske dele til at ruste eller helt ødelægge elektronikken.
- Hvis apparatet bliver snavset, kan det tørres af med en let fugtig klud, og derefter tørres med en tør klud.
- Dette apparat kan anvendes af børn fra 8 år og opefter samt af personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, såfremt disse er bevidste om mulige risici, er under opsyn eller får instruktion i sikker brug af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med elektriske/elektroniske apparater.
- Børn må kun rengøre og vedligeholde apparatet, hvis de er over 8 år og er under opsyn.
- Sørg for at apparat og ledning er uden for børns rækkevidde, medmindre de er 8 år og opefter.
- Sæt ikke apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.
- Apparatet bør kun anvendes under opsyn.
-
Apparatet er ikke beregnet til udendørs brug.
-
Apparatet må ikke anvendes, hvis det har været tabt på gulvet eller viser synlige tegn på beskadigelse. I sådanne tilfælde bør apparatet indleveres til reparation hos den forhandler, hvor det er købt.
- Brug kun nye batterier i den korrekte størrelse. Brugte batterier skal altid fjernes, da de kan lække kemikalier, som kan beskadige vækkeurets elektriske kredsløb.
- Batterier skal altid fjernes fra apparatet, inden apparatet bortskaffes.
- Undgå kontakt med huden i tilfælde af batterilækage. Batterierne bortskaffes i henhold til gældende regler.
- Apparatet er kun til husholdningsbrug.
- Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.
Før brug
Før det trådløse inden-/ udendørs termometer med radiostyret ur tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og derefter gemmes til senere brug.
Generel beskrivelse
Det trådløse inden- / udendørs termometer består af en modtager samt en sender, som kan placeres såvel ude som inde.

Modtageren har følgende features:


A. Visning af klokkeslæt og dato
B. Indikator for modtagelse af radiosignal fra Frankfurt (antenne-symbol)
C. Indikator for sommertid (DST – Daylight Saving Time)
H. Indikator for udendørs temperatur
I. Indikator for den separate sender
J. Indikator for batteriskift for den separate sender
K. SNOOZE / LIGHT knap
L. Batteridæksel
M. MODE knap
N. ALARM knap
- "+" knap
P. "-" knap
Q. CHANNEL knap (visning af temperaturmålinger fra flere end en separat sender)
R. Reset knap
18

Senderen har følgende features:
A. LED indikator
B. Batteridæksel
C. Batterihus (ej synlig på ill.)
D. Kanal-knap (ej synlig på ill.)
Når der isættes batterier i det trådløse termometer første gang, bør man være opmærksom på følgende forhold:

- Termometret vil nu påbegynde signalmodtagelse fra den separate sender, og det vil således ikke være muligt at foretage nogle ændringer i termometrets indstillinger, så længe signalmodtagelse foregår.
- Når termometret har afsluttet signalmodtagelsen fra den separate sender, vil det påbegynde modtagelse af radiosignal fra Frankfurt (til det radiostyrede ur). Først når denne signalmodtagelse er afsluttet, kan der foretages ændringer i termometrets indstillinger.
Montering og udskiftning af batterier
VIGTIGT! Når det trådløse termometer tages i brug, er det vigtigt først at sætte batterier i modtageren, før der sættes batterier i senderen.
Modtageren bruger 2 stk. AAA 1,5V batterier. Batteridækslet (L) på modtagerens bagside fjernes, hvorefter batterierne placeres i batterihuset. Sørg for at batteriernes +pol og -pol placeres som angivet på indersiden i batterihuset.
Batteridækslet sættes herefter på plads igen.
Når batterierne i modtageren er ved at være brugt op, vises der en indikator for batteriskift (et lille batteri – F)i displayet til venstre for indendørs temperaturen.
Efter isætning af batterierne i modtageren vil alle segmenter i displayet lyse op i nogle få sekunder. I displayets nederste højre hjørne vises herefter "-" for at indikere, at modtageren afventer signal fra senderen.
Når batterierne er placeret i modtageren, skal der efterfølgende sættes batterier i senderen.
Senderen bruger 2 stk. AAA 1,5V batterier. For at kunne isætte disse fjernes først batteridækslet (B) på senderens bagside. Herefter placeres de 2 batterier i batterihuset. Sørg også her for, at batteriernes +pol og -pol placeres som angivet på indersiden af batterihuset. Senderen vil nu påbegynde overførsel af signal.
Når batterierne i senderen er ved at være brugt op, vises der en indikator for batteriskift (et lille batteri - J) i displayet til venstre for udendørs temperaturen. Hvis man har opsat mere end en sender, skal man kalde det pågældende kanalnummer frem i displayet for at se indikatoren for batteriskift. Batterierne skiftes som beskrevet tidligere.
Placering
Senderen skal placeres inden for en radius af max. 30 meter fra modtageren. Den kan placeres stående på en plan overflade eller hænges på f.eks. en væg eller en mur ved at placere senderen på f.eks. et søm i en væg eller mur i ophængsøjet.
Sådan fungerer det trådløse inden-/ udendørs termometer
Når der er isat batterier i modtageren, vil nederste højre hjørne i modtagerens display vise "- -". Samtidig vil 3 buer i displayet begynde at blinke som tegn på, at modtageren søger efter signal fra den separate sender.
Når der er sat batterier i senderen, vil den påbegynde overførsel af temperaturmålinger. LED indikatoren (A) på senderens front vil nu begynde at blinke Der skiftes kanal ved at skubbe kanal-knappen inde i batterihuset (C) på senderens bagside.
20
Senderen vil overføre målinger ca. hvert 60 – 75. sekund og indikeres af blink fra LED indikatoren.
Når modtageren har opfanget signalet, vil den vise den enkelte kanals temperaturmåling displayets nederste højre hjørne.
Der vises temperaturmåling for en sendekanal ad gangen. Hvis man har opsat mere end en sender, skiftes der mellem disse på modtagerens display ved at trykke på CHANNEL knappen (Q) på bagsiden af modtageren. Det er angivet i displayets nederste højre hjørne til venstre for temperaturangivelsen hvilken sender der vises temperaturmåling fra.
Bemærk!
Hvis der ikke kan modtages signal fra senderen i mere end 35 minutter, vises “- - °C” i displayets nederste højre hjørne, indtil modtageren registrerer korrekt modtagelse igen. Man bør kontrollere følgende:
• at senderen fungerer og er opsat korrekt.
- at batterierne i sender og modtager fungerer optimalt. I modsat fald skift batterierne. Det bør bemærkes, at når temperaturen falder til under frysepunktet, vil batterierne i en udendørs placeret sender fryse til, hvorfor de svækkes.
- at sender og modtager ikke er placeret for langt fra hinanden, eller at der ikke er kommet andre signaler i vejen for temperaturoverførsel (f.eks. fra andre elektroniske systemer, så som alarmsystemer, dørklokker, computere, o.lign.). Gør evt. afstanden mellem sender og modtager mindre, eller flyt senderen og modtager i forhold til hinanden.
Det trådløse inden-/udendørs termometer har en transmissionsrækkevidde på op til max. 30 meter (målt i åbent landskab). Der må dog påregnes en kortere transmissionsrækkevidde i bymæssig bebyggelse grundet forekomst af andre sendeanlæg (som nævnt ovenfor).
Såfremt modtageren ikke modtager signal fra senderen, vises "- - °C" i displayet. Gør evt. afstanden mellem sender og modtager mindre. Såfremt dette ikke resulterer i optimalt signal fra senderen, kan batterierne tages ud af senderen. Vent et par sekunder og sæt dem i igen. Hold herefter "-" knappen (P) inde i 3 sekunder, hvorefter signaloverførsel fra sender til modtager aktiveres. Signaloverførslen afbrydes ved igen at holde "-" knappen (P) inde i 3 sekunder.
Hvis temperaturen ligger uden for temperaturområderne, som modtageren og senderen arbejder indenfor, vises "- - °C" i displayet. Temperaturområderne er nævnt under "Tekniske Data" i denne brugsanvisning.
Omstilling mellem °C og °F
Modtageren viser temperaturmålingerne i °C (Celcius), som er det mest almindelige i Danmark, men der er mulighed for at få vist temperaturen i °F (Fahrenheit), såfremt man måtte ønske dette. Tryk på "-" knappen (P) på modtagerens bagside for at skifte til Fahrenheit.
12-/24-timers visning
I displayet vises en række funktioner, som alle vedrører det radiostyrede ur. Der kan vises følgende:

• Klokkeslæt (tidspunkt)
- Dato
• Ugedag
- Indikator for modtagelse af radiosignal fra Frankfurt (antenne-symbol)
- Indikator for sommertid. Uret skifter automatisk til sommertid og der vil i displayet stå "DST" (Daylight Saving Time)
- Alarm-funktion
- Snooze function
Kort forklaring om forudsætninger for modtagelse af radiosignal
Det radiostyrede ur er indstillet til at modtage et radiosignal fra en sender i Frankfurt i Tyskland (DCF77). Senderen, som er baseret på et cæsiumdrevet atom-ur fra Braunschweig Fysisk-Teknisk Institut, dækker et område med en radius på omkring 1.500 km fra Frankfurt, dvs. hele Centraleuropa og de sydlige dele af Sverige og Norge.
God modtagelse af radiosignalet er afhængig af, hvor langt fra senderen uret er, samt hvor i huset eller lejligheden uret er placeret. Utilstrækkelig signalstyrke eller ekstrem elektronisk støj kan medføre, at uret ikke kan modtage noget signal.
22

Hovedårsagerne til, at uret ikke modtager signal, kan være:
- Bygninger med meget tykke vægge eller konstruktion, der indeholder stål eller jernbeton
- Placering tæt ved (som regel inden for 1,5 meter) elektriske brugsgenstande som TV, PC-skærme, og lign.
- Senderen er midlertidig ude af drift på grund af vedligeholdelse, torden el. lign.
- Uret er placeret udenfor senderens rækkevidde (udenfor en radius af ca. 1.500 km fra senderen)
Så længe uret kan modtage radiosignalet, er signalkvaliteten det eneste, man skal kontrollere. Hvis modtagelsesforholdene er dårlige, bør modtageren placeres et andet sted; normalt i nærheden af et sydvendt vindue. Såfremt det i løbet af dagen ikke er muligt at finde gode modtagelsesmuligheder, kan det anbefales at stille modtageren i et vindue og vente natten over. Om natten er støjforstyrrelserne mindre udpræget, og chancen for god modtagelse af radiosignalet dermed større. Under alle omstændigheder vil uret fortsætte sin normale gang som et almindeligt ur.

Indikator for modtagelse af radiosignal
Antennesymbolet har tre muligheder for at vise den nuværende modtagestatus.
- Hvis antennesignalet blinker, er vækkeuret i gang med at modtage signal.
• Hvis antennesignalet vises konstant modtages signal. - Hvis antennesignalet ikke vises i displayet, er vækkeuret ikke i gang med at modtage signal.
Det radiostyrede vækkeur er fra levering gjort klar til at begynde en signalsøgning efter isætning af batteriet og til at modtage normalt signal lige før hver hele time kl. 01:00, 02:00, 03:00, 04:00 og 05:00.
Manuel indstilling af tidspunkt
Manuel indstilling af uret gøres på følgende måde:
Hold MODE knappen nede i 3 sekunder, hvorefter displayet viser følgende:
| Display blinker Indstilling | |
| År i dato - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Måned i dato - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Dag i dato - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Sprog - Indstilles med "+" og "-" knapper for at få:GE = TyskEN = EngelskIT = ItalienskNE = HollandskES = SpanskDA = Dansk- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Time - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Minutter - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) | |
| Tidsforskel +12/-12 - Indstilles med "+" og "-" knapperne- Godkendes med MODE knappen (M) |
Godkend med tryk på MODE knappen (M), og man kommer samtidig videre til næste indstillingsmulighed. Såfremt man ikke ønsker at indstille det blinkende segment, trykkes blot på MODE knappen (M) for at komme videre til næste indstillingsmulighed. Husk at trykke på MODE knappen (M) efter sidste indstilling. De forskellige valg skal foretages inden for ca. 7 sekunder, idet uret ellers vil forlade indstillingen.
HUSK!
Hvis det radiostyrede ur tages med på flyrejser, bør batterierne af sikkerhedsmæssige årsager tages ud inden ombordstigning i flyet. Man har herefter mulighed for at indstille uret manuelt, såfremt man befinder sig for langt fra senderen i Frankfurt.
Indstilling af alarm
Det radiostyrede ur har en alarm.
Husk at de forskellige valg skal foretages inden for ca. 7 sekunder, idet uret ellers vil forlade alarmmindstillingen.
- Hold ALARM knappen (N) inde i 3 sekunder, hvorefter timer blinker.
- Indstil timer med "+" og "-" knapperne.
- Tryk en gang på ALARM knappen (N).
- Indstil minutter med "+" og "-" knapperne
- Når det ønskede alarmtidspunkt er indtastet, tryk da igen på ALARM knappen (N), hvorefter alarmen er indstillet.
- Alarmen aktiveres ved tryk på ALARM knappen (N) en gang, hvilket indikeres af klokkesymbolet under klokken.
Når det ønskede alarmtidspunkt oprinder, vil alarmen lyde, og lyset i displayet tændes i ca. 5 sekunder. Alarmen vil, hvis ikke den slukkes, lyde i ca. 2 minutter, idet den gradvist vil stige i styrke. Herefter vil alarmen ophøre af sig selv og gentage alarmsignalet igen efter 24 timer. Alarmen kan dog frakobles ved at trykke på en hvilken som helst knap (dog med undtagelse af SNOOZE / LIGHT knappen - K).
Uret er udstyret med en snooze-funktion, som aktiveres ved at trykke på SNOOZE/LIGHT-knappen (K) ovenpå uret inden for de 2 minutter, alarmen lyder. Herefter vil alarmen blive repeteret efter ca. 5 minutter. Snooze-funktionen vil herefter blive aktiveret hvert 5. minut, indtil man slukker alarmen helt ved at trykke på en hvilken som helst knap.
Hvis man ønsker at frakoble alarmfunktionen, inden denne har lydt, gøres dette ved at trykke på ALARM knappen (N) en gang, hvorefter alarmsymbolet i displayet forsvinder, og alarmfunktionen er frakoblet.
- Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker. Skulle den blive våd, skal den tørres af omgående, idet væsker indeholder mineraler, som kan få de elektroniske dele til at ruste. Dette gælder både sender og modtager.
-
Hvis apparatet bliver snavset, kan det tørres af med en let fugtig klud, og derefter tørres med en tør klud.
-
Senderen må ikke placeres på udsatte steder, hvor den f.eks. kan blive gennemvåd af slagregn. Senderen er konstrueret, så den opfylder tætningsgrad IPX3, dvs. den er beskyttet mod vand, der falder som regn i en vinkel på indtil 60° fra lodret plan. Dette betyder, at den vil kunne virke i dansk vejrlig, men at man, såfremt der forekommer perioder med megen slagregn, bør checke, at senderen ikke er konstant våd. Senderen bør ikke placeres i direkte sol, da dette vil have en afgørende betydning for måleresultatet. Senderen er lavet af et materiale, som kan modstå lyspåvirkning under normale temperaturforhold, men der kan forekomme en smule misfarvning af senderen med tiden på grund af forskellige partikler i luften og UV-lys.
- Apparatet må ikke udsættes for hårdhændet behandling, støv, ekstreme temperatur-udsving eller luftfugtighed, som kan resultere i, at apparatet ikke fungerer optimalt.
- Brug kun nye batterier i den korrekte størrelse. Man kan med fordel bruge Alkaline batterier af et anerkendt mærke. Brugte batterier bør altid fjernes, da de kan lække kemikalier, som beskadiger termometrets elektroniske kredsløb.
- Brug ikke genopladelige batterier til senderen.
- Såfremt man opstiller apparatet i bygninger af beton og stål, kan dette påvirke modtageforholdene, idet modtageren kan have svært ved at opfange signalet fra senderen. I sådanne tilfælde må man flytte lidt rundt med modtager og sender for at finde den optimale plads til begge dele.
Bemærk!
Dette produkt opfylder bestemmelserne for teleterminaludstyr (RTTE) og gældende CE-mærke-bestemmelser for radiostøj. I særlige tilfælde kan det forekomme, at andet elektronisk udstyr (så som alarmsystemer, dørklokker, computere og lignende) kan forstyrre sender/modtager. Dette er ikke tegn på, at produktet er defekt.
VIGTIGT!
Senderen til det trådløse inden-/ udendørs termometer opererer ned til -20°C, men det kan forekomme ved lave temperaturer, særligt over længere tid, at batterierne fryser, og derved kan senderen have svært ved at overføre signalet til modtageren samtidig med, at overførselsafstanden mindskes ved meget lave temperaturer. Når temperaturerne stiger igen, vil batterierne som oftest fungere optimalt igen. Hvis batterierne er gamle, bør de udskiftes efter en periode med lave temperaturer for at sikre, at senderen fungerer optimalt.
Miljøhensyn og bortskaffelse af batterier

Ved bortskaffelse af batterier er det nødvendigt at tænke på miljøet. Brugte batterier må aldrig bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Brugte batterier skal afleveres på et af de specielt autoriserede indsamlingssteder. Batterierne skal udtages inden apparatet bortskaffes. Sørg også for at batterierne ikke bliver for gamle eller opbrugte, idet der derved kan være risiko for, at batterierne begynder at lække med syre. Kontroller holdbarhedsdatoen angivet på batterierne.
Bortskaffelse af apparatet

Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
Temperatur-nøjagtighed +/-1°C
Batteritype 2 stk. AAA 1,5V batterier

Temperatur-nøjagtighed +/-2°C
OBH Nordica Denmark A/S bekræfter hermed, at sender type 4842 og modtager type 4839 opfylder alle relevante og væsentlige krav i EU-Direktiv 1999/5/EC.

Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.



Senderen har følgende features:


- Bruk ikke oppladdbare batterier i senderen.