LW2120 - Lydniveau målere IFM - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis LW2120 IFM i PDF-format.
Brugerspørgsmål om LW2120 IFM
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Lydniveau målere i PDF-format gratis! Find din vejledning LW2120 - IFM og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. LW2120 af mærket IFM.
BRUGSANVISNING LW2120 IFM
Driftsvejledning
Elektronisk niveausensor
LW2120
Indhold
1 Indledende bemærkning 4
1.1 Anvendte symboler 4
1.2 Advarsler.... 4
2 Sikkerhedsanvisninger 5
3 Tilsigtet anvendelse 6
3.1 Anvendelsesområde 6
3.1.1 Anvendelseseksempler 6
3.2 Begrænsning af anvendelsesområdet.... 7
4 Funktion 8
4.1 Måleprincip 8
4.1.1 Reflektivitet, den dielektriske konstants effekt 8
4.1.2 Skum og turbulens 9
4.1.3 Påvirkning af beholderens egenskaber og installation.... 9
4.2 IO-Link 9
4.3 Udgange 9
4.3.1 Analog udgang 9
4.3.2 Koblingsfunktion 10
4.3.3 Defineret tilstand i tilfælde af en fejl (alarmtilstand) 11
4.3.4 Simuleringsfunktion.... 12
4.3.5 Dæmpningsfunktion 12
4.4 Udgangsreaktion i forskellige driftstilstande 12
5 Indbygning 13
5.1 Monteringsposition 13
5.2 Hældning 14
5.3 Polarisering og retning 14
5.4 Strålevinkel og strålebredde 14
5.5 Installation af monteringsbeslaget.... 15
5.6 Montering af antenneforlængelsen 15
5.6.1 Fjern beskyttelseshætten 15
5.6.2 Montering af antenneforlængelsen 16
5.7 Elektrisk tilslutning.... 17
6 Parameterindstilling.... 18
6.1 Parameterindstilling ved hjælp af pc og IO-Link master. 18
6.2 Parameterindstilling under driften 19
6.3 Parameterindstilling ved hjælp af Bluetooth-adapter 19
6.4 Justerbare parametre 19
6.5 Systemkommandoer 24
6.6 Eksempel på parameterindstilling 24
7 Drift 26
7.1 Funktionskontrol 26
7.1.1 Kontrol af detektionskvaliteten 26
7.2 Diagnosemeddelelser, årsag, fejlfinding 26
8 Feilfinding 28
8.1 Fejlfinding i forbindelse med forkerte niveauaflæsninger.... 28
8.1.1 Niveau for højt/for lavt 28
8.1.2 Den målte værdi sidder fast 28
8.1.3 Den målte værdi falder, når niveauet er tæt på antennen 29
8.1.4 Den målte værdi svinger 30
8.1.5 Den målte værdi er lejlighedsvis ustabil 31
8.1.6 Den målte værdi er bagud under hurtige niveauændringer 31
8.1.7 Den målte værdi er korrekt ved 0 % (4 mA), men ukorrekt ved 100 % (20 mA).... 32
8.1.8 Ukorrekt målt værdi, när niveauet er over 50 % 32
8.1.9 Den målte værdi falder til nul tæt på tankens bund 32
8.1.10 Niveaumålingen mistes i en tom tank 33
8.1.11 Alarmtilstand när niveauet er tæt på tankens bund 34
9 Vedligeholdelse, reparation og bortskaffelse. 35
10 Fabriksindstilling 36
11 Bilag 37
11.1 Godkendelser og certifikater 37
1 Indledende bemærkning
Du finder instruktioner, tekniske data, godkendelser og andre informationer ved hjælp af QR-koden på enheden / emballagen eller på www.ifm.com.
1.1 Anvendte symboler
√ Krav
Anvisninger
Reaktion, resultat
[...] Betegnelse på taster, knapper eller indikationer
→ Krydsreference

Vigtig besked
Manglende overholdelse kan medføre fejlfunktion eller interferens.

Informationer
Supplerende bemærkninger
1.2 Advarsler
Advarsler indikerer muligheden for personskade og tingsskade. Dette giver mulighed for sikker produkthåndtering. Advarsler er kategoriseret på følgende måde:

ADVARSEL
Advarsel om alvorlig personskade
▷ Hvis advarslen ignoreres, er fatale og alvorlige kvæstelser mulige.

FORSIGTIG
Advarsel mod lettere til moderat personskade
▷ Hvis advarslen ignoreres, er lettere til moderate kvæstelser mulige.
PAS PÅ
Advarsel mod tingsskade
▷ Hvis advarslen ignoreres, er tingsskade mulig.
2 Sikkerhedsanvisninger
- Den enhed, der beskrives, er en bestanddel til integration i et system.
– Systemarkitekten har ansvaret for systemets sikkerhed.
- Systemarkitekten påtager sig at udføre en risikovurdering og udarbejde dokumentation iht. lovkravene og de normative krav, som udleveres til operatøren og brugeren af systemet. Denne dokumentation skal indeholde alle nødvendige informationer og sikkerhedsvejledninger for operatøren, brugeren og, hvis relevant, for alt servicepersonale, der er autoriseret af systemets arkitekt.
- Læs dette dokument, inden du opsætter produktet, og opbevar det i hele produktets levetid.
- Produktet skal egne sig til de pågældende anvendelsesområder og miljøforhold uden nogen form for begrænsninger.
- Anvend kun produktet til det tilsigtede formål (→ Tilsigtet anvendelse).
- Anvend kun produktet til tilladte medier (→ Tekniske data).
- Hvis driftsvejledningen eller de tekniske data ikke overholdes, kan der opstå personskader og/eller materiel skade.
- Producenten overtager intet ansvar eller garanti for følger, der skyldes manipulation ved produktet eller operatørens ukorrekte brug.
- Installation, elektrisk tilslutning, opsætning, drift og vedligeholdelse af produktet skal udføres af kvalificeret personale, der er autoriseret af maskinoperatøren.
- Beskyt enheder og kabler mod skader.
- Standarder og specifikationer → (Datablad).

Udstrålet mikrobølgeenergi:
Den mikrobølgeenergi, der udstråles af denne enhed, er langt under mobiltelefoners mikrobølgeenergi.
Maks. udstrålet energi: 2 mW.
I henhold til videnskabens nuværende vidensstadie kan betjeningen af enheden klassificeres som uskadelig for menneskers sundhed.

FORSIGTIG
Dele af enheden kan blive meget varme ved høje procestemperaturer.
▷ Risiko for forbrændinger
▶ Rør ikke ved enheden.
▶ Beskyt huset mod kontakt med brændbare stoffer og utilsigtet kontakt.
▶ Lad enheden og procesadapteren afkøle før vedligeholdelse.
3 Tilsigtet anvendelse
Enheden overvåger kontinuerligt væskestande berøringsfrit.
Bulkmateriale detekteres alt efter dets egenskaber (koniske bunker, kornstørrelse, dielektrisk konstant osv.).

Denne enhed er egnet og godkendt til anvendelser i lukkede tanke (iht. ETSI EN 302 372) og i eller ovenover åbne tanke/plasttanke (iht. ETSI EN 302 729).
Til anvendelser i eller ovenover tanke/plasttanke skal enheden kombineres med antenneforlængelsen. Montering af antenneforlængelsen (→ 16)
Uden antenneforlængelsen må enheden kun anvendes i et lukket rum (metaltank, betontank eller lignende indkapslingsstrukturer fremstillet af sammenligneligt dæmpningsmateriale).
Derudover er følgende nødvendigt til installation og drift:
• Monteringsmateriale (→ Tilbehør)

Anvend kun tilbehør fra ifm electronic gmbh! Den optimale funktion er ikke sikret, när der anvendes komponenter fra andre producenter.

Tilgængeligt tilbehør: www.ifm.com.
3.1 Anvendelsesområde
Den berøringsfrie radarteknologi er med dens top-down-installation velegnet til niveauovervågning og er stort set vedligeholdelsesfri.
Enheden kombinerer den innovative 80 GHz-teknologi med FMCW-metoden (frekvensmoduleret kontinuerlig bølge) og intelligente algoritmer til at maksimere målingens nøjagtighed og pålidelighed til anvendelser med udfordrende hurtig påfyldning/hurtig tømning.
3.1.1 Anvendelseseksempler

Lagertank:
Understøtter installation i en tank, hvilket sikrer gnidningsløse og kontinuerlige produktionsprocesser.

Plasttank:
Niveauovervågning i små og mellemstore plasttanke ved måling gennem plasttaget.

Åben tank:
Niveauovervågning i åbne tanke uafhængigt af overflade- og vejrforhold.
3.2 Begrænsning af anvendelsesområdet
- Enheden er ikke godkendt til brug i potentielt eksplosive atmosfærer.
- Enheden er ikke egnet til alle bulkmaterialer (f.eks. tørre byggematerialer) på grund af deres meget lave dielektriske konstant.
- Detektering af bulkmaterialer med en højere dielektrisk konstant (f.eks. fugtige byggematerialer på grund af deres høje fugtindhold) kan være mulig. Se: Reflektivitet, den dielektriske konstants effekt (→ 8)
▶ Tjek funktionen ved at udføre en applikationstest. Bemærk koniske dyngers påvirkning og lignende effekter.
▶ Enheden må kun installeres i overensstemmelse med de(t) gældende nationale og internationale radioreglement og lovbestemmelser (→ indlægsseddel).
Ukorrekte målinger kan forårsages af følgende medier:
- stærkt skummende eller turbulente overflader.
- medier, der er meget inhomogene, der adskiller sig fra hinanden og dermed danner separationslag (f.eks. olielag på vand).
▶ Tjek funktionen ved at udføre en applikationstest.
▶ Installation i et stabilt område.
▷ I tilfælde af et permanent signaltab genererer enheden en fejlmeddelelse og kobler udgangene til en defineret tilstand.
Der skal anvendes hygiejniske adaptere for at sikre FDA-overensstemmelse.
4 Funktion
4.1 Måleprincip
Enhedens måleprincip er Frequency Modulated Continuous Wave (FMCW) (frekvensmoduleret kontinuerlig bølge). Enheden udsender konstant elektromagnetiske bølger i GHz-området med en konstant varierende frekvens mod medieoverfladen. Da senderen kontinuerligt skifter frekvensen for det transmitterede signal, er der en frekvensforskel mellem de transmitterede og de reflekterede signaler (→ Fig. Måleprincip). Frekvensen for det reflekterede signal trækkes fra frekvensen for det signal, der transmitteres på det pågældende tidspunkt, og medfører et lavfrekvenssignal, der er proportionalt med afstanden til medieoverfladen. Dette signal behandles yderligere for at opnå hurtige, pålidelige og yderst præcise niveaumålinger.

Δf d = Afstand
A: Frekvens (GHz)
B: Tid (s)
C: Transmitteret signal
D: Reflekteret signal
Fig. 1: Måleprincip
På grund af den anvendte 80 GHz-teknologi genererer enheden en meget fokuseret signalstråle (strålevinkel 8°, uden antenneforlængelse 10°). Dette udvider omfanget af mulige anvendelsesområder og giver mulighed for installation i selv små tanke og på trange steder (f.eks. i tanke med omrøringsudstyr, varmespiraler osv.).
4.1.1 Reflektivitet, den dielektriske konstants effekt
Mediets reflektivitet har en væsentlig indvirkning på det reflekterede signal (ekkoamplitude). Reflektiviteten er direkte afhængig af mediets dielektriske konstant. En høj dielektrisk konstant giver en bedre reflektivitet og forbedrer dermed niveaumålingens effektivitet. Dette påvirker også det maksimalt opnåelige niveaumålingsområde indirekte. Minimum dielektrisk konstant: → Datablad
| Nogle mediers dielektriske konstant (også: relativ permittivitet) | |
| Luft (referencemængde) | 1 |
| Vand | ≈ 80 |
| Saltvand | ≈ 32 |
| Vand, demineraliseret | ≈ 30 |
| Latex | ≈ 25 |
| Eddike | ≈ 24 |
| Sod | ≈ 18 |
| Keramisk materiale | ≈ 17 |
| Guano/stenfosfat (applikationstest anbefales) | ≈ 3 |
| Vegetabilsk olie (applikationstest anbefales) | ≈ 2...4 |
| Skrå (applikationstest anbefales) | ≈ 2...3 |
| Malt (applikationstest anbefales) | ≈ 2...3 |
| Kalisalt (applikationstest anbefales) | ≈ 2 |
| Kaffebønner (detekteres ikke pålideligt) | ≈ 1,5 |
| Gips/tørre byggematerialer (detekteres ikke pålideligt) | ≈ 1,8 |
| Glasfiberpulver (detekteres ikke) | ≈ 1,1 |
4.1.2 Skum og turbulens
Skummende væsker eller turbulens kan forårsage svage og varierende ekkoamplituder.
Overfladeturbulens er normalt ikke et problem, medmindre den er kraftig.
Måling i skummende anvendelser afhænger i vidt omfang af skummets egenskaber. Hvis skummet er let og luftigt, bliver det faktiske niveau målt. Ved tung og tæt skum kan enheden måle niveauet af skummets øvre overflade.
4.1.3 Påvirkning af beholderens egenskaber og installation
Sensoren bør monteres således, at genstande som f.eks. varmespiraler, stiger og omrøringsudstyr ikke befinder sig i radarens signalbane. Disse genstande kan forårsage falske ekkoer, der kan påvirke målingen og medføre målefejl. Enheden har dog indbyggede funktioner, der er beregnet til at reducere påvirkningen fra forstyrrende genstande, hvor sådanne genstande ikke fuldstændig kan undgås.
Vertikale og hældende strukturer forårsager en minimal effekt, fordi radarsignalet spredes frem for at blive ledt tilbage til antennen.
4.2 IO-Link
IO-Link er et kommunikationssystem til forbindelse af intelligente sensorer og aktuatorer til automationssystemer. IO-Link er standardiseret i IEC 61131-9-standarden.

Generelle oplysninger om IO-Link på io-link.ifm

Input Output Device Description (IODD) med alle parametre, procesdata og detaljerede beskrivelser af enheden på documentation.ifm.com
IO-Link tilbyder følgende fordele:
- Interferensfri transmission af alle data og procesværdier
- Parameterindstilling i den igangværende proces eller forudindstilling uden for applikationen
- Parametre til identifikation af de tilsluttede enheder i systemet
- Ekstra parametre og diagnosefunktioner
- Automatisk backup og gendannelse af parametersæt i tilfælde af udskiftning af enheden (datalager)
- Logning af parametersæt, procesværdier og hændelser
- Enhedsbeskrivelse (IODD - Input Output Device Description) til nem projektplanlægning
• Standardiseret elektrisk tilslutning
• Fjernvedligeholdelse
4.3 Udgange
Enheden genererer udgangssignaler i overensstemmelse med parameterindstillingen. Der er to udgange:
• OUT1: koblingsudgang/IO-Link
• OUT2: analog udgang 4...20 mA eller koblingsudgang (kan konfigureres)
4.3.1 Analog udgang
Enheden sender et analogt signal proportionalt med niveauet (iht. NAMUR NE43, DIN IEC 60381-1) eller et koblingssignal på udgangen OUT2. Den analoge udgang kan konfigureres.
• Parameter [ou2] = [I] indstiller udgang OUT2 som analog udgang.
- Parameter [ASP2] indstiller, ved hvilken målt værdi, der leveres 4 mA.
- Parameter [AEP2] indstiller, ved hvilken målt værdi, der leveres 20 mA.
- Hvis [ASP2] er indstillet lavere end [AEP2], resulterer dette i en stigende kurve. Hvis [ASP2] er indstillet højere end [AEP2], resulterer dette i en faldende kurve (→ Fig. Analog udgang).
Minimumsafstand mellem [ASP2] og [AEP2] = 20 % af den aktive zone

Fig. 2: Analog udgang
A: ∅vre blindzone, kan konfigureres. Justerbare parametre (→ 19)
B: Zone med reduceret nøjagtighed
C: Anbefalet måleområde
D: Nulpunkt = referencepunkt
I: Strøm
L: Niveau
1: Stigende curve ([ASP2]<[AEP2])
2: Faldende curve ([ASP2]>[AEP2])
Bemærk tolerancerne og nøjagtigheden under evalueringen af det analoge signal ( → datablad).
4.3.2 Koblingsfunktion
Via koblingsudgang OUT1 (fabriksindstilling) eller også via OUT2 (kan indstilles) signalerer enheden, at et indstillet grænseniveau er nået, eller at niveauet er under grænsen. De følgende koblingsfunktioner kan vælges:
- hysteresefunktion/normalt åben eller normalt lukket (→ Fig. Enkeltpunktstilstand og fig. Topunktstilstand)
- vinduesfunktion/normalt åben eller normalt lukket (→ Fig. Vinduesfunktion)
Hysteresefunktionen kan anvendes i enkeltpunktstilstand og i topunktstilstand. Funktionsmæssigt er begge tilstande ens, kun indstillingsmetoden er forskellig.
Forklaringerne nedenfor refererer til udgang OUT1.
Hysteresefunktion enkeltpunktstilstand:
▶ [SSC1 Config. Mode] skal indstilles til [Single point].
▶ Først indstilles indstillingsværdien [SSC1 Param. SP1] og derefter hysteresen [SSC1 Config. Hysteresis] med den ønskede forskel (→ Fig. Enkeltpunktstilstand).
Funktionen normalt åben eller normalt lukket indstilles ved hjælp af [SSC1 Config. Logic]: [no] = normalt åben/[nc] = normalt lukket.
Hysteresefunktion topunktstilstand:
▶ [SSC1 Config. Mode] skal indstilles til [Two point].
▶ [SSC1 Param. SP1] indstiller indstillingsværdien, og [SSC1 Param. SP2] indstiller nulstillingsværdien ( → Fig. Topunktstilstand).
Funktionen normalt åben eller normalt lukket indstilles ved hjælp af [SSC1 Config. Logic]: [no] = normalt åben/[nc] = normalt lukket.

Fig. 3: Enkeltpunktstilstand

Fig. 4: Topunktstilstand
L: Niveau
t: Tid
HY: Hysterese
Vinduesfunktion:
▶ [SSC1 Config. Mode] skal indstilles til [Window].
Vinduets bredde kan indstilles vha. forskellen mellem [SSC1 Param. SP1] og [SSC1 Param. SP2] (→ Fig. Vinduesfunktion).
Funktionen normalt åben eller normalt lukket indstilles ved hjælp af [SSC1 Config. Logic]: [no] = normalt åben/[nc] = normalt lukket.
Hvis det ønskes, kan en hysterese indstilles ved vinduesgrænserne ved hjælp af [SSC1 Config. Hysteresis].

L: Niveau
t: Tid
V: Vindue
Fig. 5: Vinduesfunktion
Grænseværdierne [SSCx Param. SPx] er altid absolutte i forhold til nulpunktet = referencepunkt (fig. Analog udgang). Hysteresen [SSCx Config. Hysteresis] er altid relativ i forhold til grænseværdierne.
Der kan indstilles en tilkoblings- og frakoblingsforsinkelse på maks. 60 s for koblingsudgangene (f.eks. for særligt langvarige pumpecyklusser). Tilkoblingsforsinkelsen refererer altid til grænseværdien, og frakoblingsforsinkelsen refererer altid til hysteresen.
4.3.3 Defineret tilstand i tilfælde af en fejl (alarmtilstand)
Der kan defineres en tilstand i tilfælde af en fejl for udgang OUT2.
Hvis en fejl detekteres, eller hvis signalkvaliteten er under minimumsværdien, skifter enheden til alarmtilstand, og udgang OUT2 skifter til en defineret tilstand i overensstemmelse med NAMUR anbefalingen (NE43). Til dette tilfælde kan udgangens respons indstilles ved hjælp af parameteren [FOU2].
Enheden kan skifte til alarmtilstanden med en forsinkelse. Dette kan være nyttigt, hvis der opstår kortfristede fejl, eller hvis signalet reduceres kortvarigt (under minimumsværdien), f.eks. på grund af turbulens eller skumdannelse. Forsinkelsestiden kan indstilles (parameteren [Alert mode delay time]). I
forsinkelsestiden bliver den sidst målte værdi fastfryst. Hvis det målte signal modtages igen i en tilstrækkelig styrke i forsinkelsestiden, fortsætter enheden med at fungere på normal vis. Men hvis det ikke modtages igen med en tilstrækkelig styrke i forsinkelsestiden, skifter enheden til alarmtilstand, og udgang OUT2 skifter til den definerede tilstand.

Overvej muligheden for at skabe et stabilt område i tilfælde af kraftig skumdannelse og turbulens.
4.3.4 Simuleringsfunktion
Forskellige niveauer kan simuleres til opsætning, vedligeholdelse eller reducering af interferens. Simuleringens varighed kan vælges (1 min...1 time). Simuleringen kan startes manuelt og kører, indtil den stoppes manuelt, eller den indstillede tid udløber. Under simuleringen reagerer udgangene i overensstemmelse med de simulerede procesværdier.
4.3.5 Dæmpningsfunktion
Udgangsreaktionen kan dæmpes, hvis niveauet er ustabilt (f.eks. turbulens, bølgebevægelser). Under dæmpningen bliver de bestemte niveauværdier udjævnet ved hjælp af et middelværdifilter. Resultatet er en stabil kurve.
Dæmpningen kan indstilles ved hjælp af parameteren [dAP].
[dAP] indikerer i sekunder, efter hvilken tid 63 % af den endelige værdi er nået i tilfælde af et pludseligt hop. Efter 5 x [dAP] er næsten 100 % nået.
4.4 Udgangsreaktion i forskellige driftstilstande
| OUT1 | OUT2* | |
| Initialisering | OFF | OFF |
| Normal drift | iht. niveauet og [ou1] og [SSC1...] indstillingerne | iht. niveauet og [ou2], [ASP2] og [AEP2] indstillingerne |
| Fejl/alarmtilstand | OFF | < 3,6 mA ved [FOU2] = [OFF]> 21 mA ved [FOU2] = [On] |
| * Hvis analog udgang [ou2] = [I] er valgt. Hvis koblingsfunktionen er valgt: se kolonnen OUT1. | ||
| Yderligere oplysninger om den analoge udgang | ||
| Fuldt signal | Med stigende kurve | 20...20,5 mA |
| Med faldende kurve | 4...3,8 mA | |
| Tomt signal | Med stigende kurve | 4...3,8 mA |
| Med faldende kurve | 20...20,5 mA | |
5 Indbygning

FORSIGTIG
Dele af enheden kan blive meget varme ved høje procestemperaturer.
▷ Risiko for forbrændinger
▶ Rør ikke ved enheden.
▶ Beskyt huset mod kontakt med brændbare stoffer og utilsigtet kontakt.
▶ Lad enheden og procesadapteren afkøle før vedligeholdelse.


Antennen skal behandles med forsigtighed
▶ Pas på at antennen ikke bliver ridset eller beskadiget på anden vis.

Inden enheden installeres og/eller fjernes:
▶ Vær opmærksom på farer, der er relateret til maskin- / medietemperaturer.
▶ Overhold følgende monteringsspecifikationer før installationen.
5.1 Monteringsposition

Enheden må kun installeres i overensstemmelse med de(t) gældende nationale og internationale radioreglement og lovbestemmelser (→ indlægsseddel).
▶ Overhold følgende när monteringspositionen vælges:
- For at opnå en optimal ydeevne bør enheden installeres på steder med et tydeligt og uhindret udsyn til medieoverfladen.
- Monter enheden på et sted, hvor der ikke er nogen eller kun minimale interne strukturer inden for signalstrålen.
- Monter ikke enheden i nærheden af eller ovenover indløbet (→ Fig. Montering).

▶ Afstand til væg (D): Dmin = 200 mm (8" ).
▶ Anbefalet: 1/2 af tankens radius.
Fig. 6: Indbygning
5.2 Hældning

Fig. 7: Hældning
▶ Montér enheden vertikalt (90°) for at sikre et godt ekko fra medieoverfladen.
▶ Maksimal hældning (1): 3° (Fig. Hældning).
5.3 Polarisering og retning
Enheden udsender elektromagnetiske bølger til niveaudetektering. Polariseringen er disse elektromagnetiske bølgers elektriske komponents retning.

Fig. 8: Polarisering visualiseret fra oven
1: Polariserings niveau
2: LW2xxx niveau sensor visualiseret ovenfra
3: M12 elektrisk forbindelse
4: 45° = optimal orientering af enheden när installeret tæt på tank væggen.
5: Tank væg

Når huset roteres, ændres polarisationsretningen og muligvis det falske ekkos påvirkning af den målte værdi.
▶ I tilfælde af forstyrrende genstande i tanken: Drift (→ 26), Fejlfinding (→ 28)
5.4 Strålevinkel og strålebredde
▶ Monter enheden hvor der er så få interne strukturer foran signalstrålen som muligt.

Fig. 9: Strålevinkel og strålebredde
Strålevinkel (α): 10° (8° med antenneforlængelse)
Strålebredde (B) som en funktion af afstanden (A):
| Afstand (A) | Strålebredde 8° (B) | Strålebredde 10° (B) |
| 2 m (6.6 ft.) | 0,3 m (0.9 ft.) | 0,4 m (1.2 ft.) |
| 4 m (13.1 ft.) | 0,6 m (1.8 ft.) | 0,7 m (2.3 ft.) |
| 6 m (19.7 ft.) | 0,8 m (2.8 ft.) | 1,1 m (3.5 ft.) |
| 8 m (26.2 ft.) | 1,1 m (3.7 ft.) | 1,4 m (4.6 ft.) |
| 10 m (32.8 ft.) | 1,4 m (4.7 ft.) | 1,8 m (5.8 ft.) |
5.5 Installation af monteringsbeslaget

Fig. 10: Horisontal installation af monteringsbeslaget

Fig. 11: Vertikal installation af monteringsbeslaget
▶ Tilpas og installer monteringsbeslaget på en plan overflade.
▶ Løsn beslagets fastspændingsskruer for at kunne ændre beslagets monteringsområde.
▶ Tilpas enhedens monteringsområde og beslaget parallelt med mediets overflade.
▶ Spænd monteringsbeslagets fastspændingsskruer fast med hånden.
5.6 Montering af antenneforlængelsen
! Enheden skal kombineres med antenneforlængelsen til anvendelser i eller ovenover tanke/plasttanke. Tilsigtet anvendelse (→ 6)
5.6.1 Fjern beskyttelseshætten
Beskyttelseshætten beskytter antennen mod stød under transport og opbevaring.

▶ Fjern forsigtigt beskyttelseshætten før installationen.

▶ Pas på at antennen ikke bliver ridset eller beskadiget på anden vis.
5.6.2 Montering af antenneforlængelsen

▶ Påfør en tilstrækkelig mængde smørepasta på enhedens gevind.
Smørepastaen skal være godkendt til anvendelsen og kompatibel med de anvendte elastomerer.

▶ Sæt enheden igennem åbningen i monteringsbeslaget.
▶ Pas på at antennen ikke bliver ridset eller beskadiget på anden vis.
▶ Skru antenneforlængelsen på gevindet.
Anbefalet tilspændingsmoment: 35 Nm.
5.7 Elektrisk tilslutning

Enheden skal tilsluttes af en autoriseret elektriker.
De nationale og internationale regler for installation af elektrisk udstyr skal overholdes.
Forsyningsspænding SELV, PELV i overensstemmelse med det tekniske dataark.
▶ Frakobl strømmen.
▶ Tilslut enheden på følgende måde:

Til marine formål (hvis enheden er godkendt til dette) kræves der en ekstra overspændingssikring.


| Pin | ledningsfarver | |
| 1: | BN | Brun |
| 2: | WH | Hvid |
| 3: | BU | Blå |
| 4: | BK | Sort |
| OUT1: koblingsudgang eller IO-Link | ||
| OUT2: analog udgang eller koblingsudgang | ||
| Farver iht. DIN EN 60947-5-2 | ||
Kredsløbseksempler:




1: 2 x pnp
2: 2 x npn
3: 1 x pnp / 1 x analog
4: 1 x npn / 1 x analog
6 Parameterindstilling
Hvis parametrene ændres under driften, kan dette påvirke anlæggets funktion.
▶ Sørg for, at der ikke vil forekomme funktionsfejl eller farlige tilstande i dit anlæg.
! Enhedens parametre indstilles via IO-Link interfacet. Til dette formål kræves der en IO-Link master, IO-Link parameterindstillingssoftware (→ Tilbehør) og den tilhørende device description fil (IODD).
▶ Brug altid den sidste nye IODD: www.ifm.com
! Enheden er ikke driftsklar ved levering:
Parameteren [Reference height] skal først konfigureres til opsætningen (→ Justerbare parametre). Ellers skifter enheden ikke til driftstilstand. Yderligere indstillinger er valgfrie og kan udføres alt efter kravene.
Efter en nulstilling til fabriksindstillingerne (knappen [Restore Factory Settings]) genstarter enheden, og fabriksindstillingerne gendannes.
Hvis mediet ændres, kan det også være nødvendigt at tilpasse enhedens indstillinger.
6.1 Parameterindstilling ved hjælp af pc og IO-Link master
▶ Forbered pc'en, softwaren og masteren (→ Brugsanvisninger til de(n) pågældende enheder/software.
▶ Forbind enheden med et USB IO-Link interface eller en feltkompatibel IO-Link master.

Fig. 12: Forbindelse ved hjælp af USB IO-Link interface

Fig. 13: Forbindelse ved hjælp af IO-Link master til feltanvendelse
Gør dig selv fortrolig med alle parametre før parameterindstillingen.
▶ Start parameterindstillingsssoftwaren og indstil parametrene.
▶ Kontrollér, om enheden har accepteret parameterindstillingerne. Aflæs om nødvendigt enheden igen.
▶ Fjern USB IO-Link interfacet og tag enheden i brug. Ved brug af en feltkompatibel IO-Link master (alt efter applikationsformålet) skal enheden og masteren frakobles pc'en og forbindes med periferiudstyret.
6.2 Parameterindstilling under driften
Sørg for, at enheden er forbundet med en pc ved hjælp af et IO-Link-kompatibelt modul (en master).

Fig. 14: Eksempel på forbindelse med en PLC
▶ Aflæs enheden ved hjælp af egnet IO-Link software (→ Følg brugsanvisningen til den pågældende software).
▶ Indstil parametrene.

Gør dig selv fortrolig med alle parametre før parameterindstillingen.
- ▶ Kontrollér, om enheden har accepteret parameterindstillingerne. Aflæs om nødvendigt enheden igen.
▶ Kontrollér, om enheden fungerer korrekt.
6.3 Parameterindstilling ved hjælp af Bluetooth-adapter

Brug af en Bluetooth-adapter ( → IO-Link tilbehør) letter parameterindstillingen af enheden til f.eks. store beholdere eller utilgængelige monteringssteder.
Den mulige parameterindstillingsafstand mellem Bluetooth-adapteren og enheden, der skal parres, afhænger af lokale forhold.
▶ Brug af Bluetooth-adapter: → Brugsanvisningen til Bluetooth-adapteren.
6.4 Justerbare parametre

Parametre markeret med “!” (i kolonnen "Adgang") (f.eks. [SSC1 param. SP2]) er kun aktiv, efter de tildelte parametre er valgt.
Forkortelserne SSC1 og SSC2 nedenfor refererer til de skiftende bit (skiftende signalkanaler) i IO-Link procesdataflowet. De skiftende signalkanaler er tildelt de fysiske udgange OUT1 og OUT2 via parametrene [ou1] og [ou2].
| Parameter | Valgmuligheder | Forklaring | Ad-gang |
| uni | [m] = meter[inch] = inch (tomme) | Valg af visningsenhed. | |
| Reference height | Indstillingsområde: 0,2...15 m | Afstand mellem enhed og nulpunkt ( → Fig. Referencehøjde).! Referencehøjden definerer nulpunktet. Nulpunktet svarer måske ikke nødvendigvis til tankens bund. Indstil om nødvendigt et tank-offset ( → Fig. Tank-offset). | |
| Tank offset | Indstillingsområde: -10...10 m | Afstand mellem nulpunktet og tankens bund ( → Fig. Tank-offset). | |
| Upper blind zone | Indstillingsområde: 0...10 m | Er beregnet til at undertrykke falske ekkoer fra f.eks. dyser.► ▶ Kontrollér de højeste ekkoer for at detektere falske ekkoer i nærheden af tanken øverste kant. | |
| Negative level | [Equal to zero] = negative niveauer (under nulpunktet) bliver ikke vist. [Permitted] = negative niveauer bliver vist. | Hvis tank-offsettet er > 0, kan niveauværdien være negativ. Denne parameter definerer, om nega-tive niveauer bliver vist, eller om de bør være lig med nul.! Med valgmuligheden [Permitted] bliver selv fal-ske ekkoer i det (positive) tank-offsets område detekteret, der påvirker målingen og medfører målefejl. Med valgmuligheden [Equal to zero] kan disse falske ekkoer undertrykkes.! Den indstillede værdi er ikke en del af datalage-ret. Den bliver ikke gemt i master. | |
| P-n | [PnP] = positiv kobling[nPn] = negativ kobling | Udgangspolaritet for koblingsudgangene. | |
| ou1 | [SSC1] = konfigurer OUT1 som koblings-udgang. OUT1 er tildelt SSC1 (koblingska-nal 1). [OFF] = udgang FRA (høj impedans)* | Udgangskonfiguration for OUT1.*) Dette påvirker ikke IO-Link kommunikationen. | |
| ou2 | [I] = konfigurer OUT2 som analog ud-gang 4...20 mA. [SSC2] = konfigurer OUT2 som koblings-udgang. OUT2 er tildelt SSC2 (koblingska-nal 2). [OFF] = udgang FRA (høj impedans) | Udgangskonfiguration for OUT2. | |
| dS1 | Indstillingsområde: 0...60 s | Koblingsforsinkelse for SSC1 (koblingskanal 1). Koblingsforsinkelsen reagerer i overensstemmelse med VDMA*). | |
| dr1 | Indstillingsområde: 0...60 s | Frakoblingsforsinkelse for SSC1 (koblingskanal 1). Frakoblingsforsinkelsen reagerer i overensstem-melse med VDMA*). | |
| SSC1 Param. SP1 | Indstillingsområde: 0,005...15 m | Indstillingsværdi 1 for SSC1 (koblingskanal 1). Kun tilgængelig, hvis SSC1 ikke er deaktiveret.!! Indstillingsværdien 1 skal være lavere end eller lig med den indstillede tankhøjde [Reference height]. | ! |
| SSC1 Param. SP2 | Indstillingsområde: 0...14,995 m | Indstillingsværdi 2 for SSC1 (koblingskanal 1). Kun tilgængelig med vinduesfunktion og topunkt-stilstand. | ! |
| SSC1 Config. Lo-gic | [no] = normalt åben[nc] = normalt lukket | Koblingslogik for SSC1 (skiftesignalkanal 1). | |
| SSC1 Config Mode | [Deactivated] = koblingsadfærd deaktiveret [single point] = hysteresefunktion enkeltpunktstilstand [window] = vinduesfunktion [two point] = hysteresefunktion topunktstil-stand | Koblingstilstand for SSC1 (koblingssignal kanal 1). | |
| SSC1 Config Hy-steresis | Indstillingsområde 0...0,5 m | Koblingshysterese for SSC1 (koblingskanal 1). Kun tilgængelig i enkeltpunktstilstand og med vinduesfunktion. | ! |
| dS2 | Indstillingsområde: 0...60 s | Koblingsforsinkelse for SSC2 (koblingskanal 2). Koblingsforsinkelsen reagerer i overensstemmel-se med VDMA*) | |
| dr2 | Indstillingsområde: 0...60 s | Frakolingsforsinkelse for SSC2 (koblingskanal 2). Frakoblingsforsinkelsen reagerer i overensstem-melse med VDMA*) | |
| SSC2 Param. SP1 | Indstillingsområde: 0,005...15 m | Indstillingsværdi 1 for SSC2 (koblingskanal 2). Kun tilgængelig, hvis SSC2 ikke er deaktiveret. ! Indstillingsværdien 1 skal være lavere end eller lig med den indstillede tankhøjde [Reference height]. | ! |
| SSC2 Param. SP2 | Indstillingsområde: 0...14,995 m | Indstillingsværdi 2 for SSC2 (koblingskanal 2). Kun tilgængelig med vinduesfunktion og topunkt-stilstand. | ! |
| SSC2 Config. Logic | [no] = normalt åben [nc] = normalt lukket | Koblingslogik for SSC2 (koblingssignalkanal 2). | |
| SSC2 Config. Mode | [Deactivated] = koblingsadfærd deaktiveret [single point] = hysteresefunktion enkeltpunktstilstand [window] = vinduesfunktion [two point] = hysteresefunktion topunktstil-stand | Koblingstilstand for SSC2 (koblingssignalkanal 2). | |
| SSC2 Config. Hysteresis | Indstillingsområde 0...0,5 m | Koblingshysterese for SSC2 (koblingskanal 2). Kun tilgængelig i enkeltpunktstilstand og med vinduesfunktion. | ! |
| ASP2 | Indstillingsområde: 0...14 m | Analogt startpunkt: målt værdi ved hvilken forsyningen vil være 4 mA Menupunktet er kun synligt, hvis analog udgang er valgt ([ou2] = [I]). | ! |
| AEP2 | Indstillingsområde: 0,2...15 m | Analogt slutpunkt: målt værdi ved hvilken forsyningen vil være 20 mA Menupunktet er kun synligt, hvis analog udgang er valgt ([ou2] = [I]). | ! |
| FOU2 | [On] = analog udgang skifter til en værdi > 21 mA i alarmtilstand. Koblingsudgang aktiveres i alarmtilstand. [OFF] = analog udgang skifter til en værdi < 3,6 mA i alarmtilstand. Koblingsudgang deaktiveres i alarmtilstand | OUT2' respons i alarmtilstand. | |
| dAP | Indstillingsområde: 0...600 s | Dæmpning af det målte signal (filter). | |
| S. Lvl | Indstillingsområde: 0...10 m | Niveau, der skal simuleres i simuleringstilstand. ! Den indstillede værdi er ikke en del af datalage-ret. Den bliver ikke gemt i master. | |
| S. Tim | [60 min] fast indstilling. | Simuleringstid. | |
| Alert mode delay time | Indstillingsområde: 0...1000 s | Når denne tid er udløbet, bliver en mistet måling meddelt. Forsinkelsestid for skift til tilstanden defineret med [FOU2]: Kun effektiv i tilfælde af en fejl. Defineret tilstand i tilfælde af en fejl (alarmtilstand) (→ ☐ 11)! Juster forsinkelsestiden til anvendelsens niveauændringshastighed. Anbefaling:Høj niveauændringshastighed = lille forsinkelse Lav niveauændringshastighed = stor forsinkelse | |
| Detection threshold | Indstillingsområde: 0...20.000 mV | Signalstyrken skal være større end detektions-tærsklen for at blive genkendt som et niveau. (→ Fig. Detektionstærskel>). |
*) I henhold til VDMA har startforsinkelsen altid en indvirkning på indstillingsværdi 1 (f.eks. [SSC1 Param. SP1]), frakoblingsforsinkelsen altid på hysteresen eller indstillingsværdi 2 (f.eks. [SSC1 Param. SP2]), uanset om funktionen normalt åben eller normalt lukket anvendes.
Referencehøjde:

Fig. 15: Reference height
A: Enhedens referencepunkt (procestilslutningens nedre kant/tætningskant)
B: Referencehøjde (måleområde)
C: Nulpunkt (tankens bund eller den nedre ende af måleområdet)
! Referencehøjden anvendes til at definere nulpunktet og dermed referencepunktet for niveaumålingen.
Følgende er gældende for indstillingen [Tank offset] = [0]:
- Niveauer under nul detekteres ikke. [0,0 m] angives som en procesværdi.
Tank-offset:

Fig. 16: Tank offset
A: Enhedens referencepunkt (procestilslutningens nedre kant/tætningskant)
B: Referencehøjde (måleområde)
C: Nulpunkt (nedre ende af måleområdet, tankens bund er lavere)
D: Tank offset
Hvis nulpunktet ikke stemmer overens med tankens bund, kan afstanden mellem nulpunktet og tankens bund (D) indtastes som [Tank offset]. I langt de fleste tilfælde vil det være tilstrækkeligt at indtaste referencehøjden. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel også at indstille et tank-offset. På denne måde kender sensoren tankbundens position og kan muligvis bedre evaluere tankens ekkoer.
▶ Indtast afstanden mellem nulpunktet og tankens bund (D) som [Tank offset].
Hvis tankens bund er placeret lavere end det ønskede nulpunkt som vist i fig. Tank-offset:
Indtast værdier > 0 (positive værdier) for tank-offset. Medmindre en yderligere indstilling [Negative level] = [Permitted] er valgt, er følgende gældende:
▷ Falske ekkoer i tank-offsettet (f.eks. fra omrøringsudstyr, varmespiraler, tragte eller konkave endebunde) undertrykkes.
▷ Niveauer i tank-offsettet detekteres ikke. [0,0 m] angives konstant som en procesværdi.
Hvis en yderligere indstilling [Negative level] = [Permitted] er valgt, er følgende gældende:
- Negative niveauer (niveauer under nulpunktet) bliver vist.
- Falske ekkoer i tank-offsettet, som påvirker målingen og medfører målefejl, detekteres og meddeles om nødvendigt efter forsinkelsestiden er udløbet (se parameteren [Alert mode delay time]).
- Tag høje for omrøringsudstyr og genstande i den nedre tanksektion, der kan medføre falske ekkoer.
Hvis tankens bund er over det ønskede nulpunkt (f.eks. i tilfælde af en hældende tankbund med udløbszone):
Indtast værdier < 0 (negative værdier) for tank-offsettet.
▷ Tank-offsettet lægges til den viste procesværdi. Det betyder, at visningen og koblingspunktet refererer til det aktuelle niveau (f.eks. tankens laveste punkt).
En fejlagtig konfiguration kan resultere i ukorrekte procesværdier og undgåelige fejlmeddelelser.
▶ Sørg for, at parametrene for tankens geometri indtastes korrekt.
∅vre blindzone/detektionstærskel:

A: ∅vre blindzone
B: Forstyrrende ekko fra genstand
C: 100 % (20 mA) af det analoge område
D: Detektionstærskel
E: Middel overfladeekko
Fig. 17: ∅vre blindzone/detektionstærskel
! Dyser eller andre genstande tæt på antennen kan medføre forstyrrende refleksioner. Sådanne refleksioner kan udelukkes ved at konfigurere en øvre blindzone(A). Bemærk: Niveauet detekteres ikke i den øvre blindzone.
▶ Sørg for, at maksimumsniveauet begrænses ved f.eks. at bruge et overløb eller ved at neddrosle indløbet.
Detektionstærsklen (D) "afskærer" alle refleksioner under den indstillede tærskel (i fig. "∅vre blindzone/detektionstærskel" til venstre for den markerede linje D). Kun refleksioner, der overskrider tærsklen (i fig. "∅vre blindzone/detektionstærskel" til højre for den markerede linje D), evalueres som potentielle niveauekkoer og inkluderes i den fortsatte niveauberegning. Se bemærkningerne: Kontrol af detektionskvaliteten (→ 26)
6.5 Systemkommandoer
| Start simulation | Starter simuleringstilstanden. Niveauet, der er indstillet i henhold til parameteren [S. Lvl], simuleres. |
| Stop simulation | Stopper simuleringen. |
| Reset to factory settings. | Gendanner fabriksindstillingerne (alle parametre).! Enheden er ikke driftsklar ved levering. |
Se IODD-beskrivelsen www.ifm.com eller beskrivelserne af de kontekst-specifikke parametre i den anvendte parameterindstillingsssoftware for yderligere oplysninger.
6.6 Eksempel på parameterindstilling
- Enheden skal overvåge niveauet i en 8 m høj tank.
- Enheden er monteret i en dyse (dysehøjde: 150 mm).
• Der skal ikke anvendes noget tank-offset.
• Mediet er vandigt (øl eller mælk).
• Enheden, der skal anvendes, er [m]. - Udgang OUT2 skal konfigureres som en analog udgang.
▶ Nulstil enheden til fabriksindstillinger: Udfør systemkommandoen [Reset to factory settings].
▷ Dette er beregnet til at undgå forkerte indstillinger og etablere en defineret startsituation.
▶ Indstil enheden: (Parameter [uni] = [m]).
▶ Indstil tankens højde: Parameter [Reference height] = [8,15] m.
! Dysehøjden skal lægges til tankens højde, när dysen er ved tankens højeste punkt. Ellers indstil den nøjagtige afstand mellem enhedens referencepunkt (fig. referencehøjde) og tankens bund som referencehøjden.
Tankens bund kan blive fortolket som et lavt niveau. I dette tilfælde:
▶ Reducer referencehøjden og konfigurer et tank-offset.
▶ Definer den øvre blindzone:
Parameter [Upper blind zone] = [200] mm.
▷ Denne indstilling anvendes til at udelukke forstyrrende ekkoer fra dysen.
▶ Deaktiver dæmpning: Parameter [dAP] = [0,0] s.
I en testfase kan dette være nyttigt til hurtig detektion af niveauændringer.
▶ Reaktiver om nødvendigt.
▶ Indstil forsinkelsestiden for alarmtilstanden til nul: Parameter [Alert mode delay time] = [0] s.
I en testfase kan dette være nyttigt til hurtig detektion af forkerte målinger og identificere potentielle fejlkilder.
▶ Reaktiver om nødvendigt.
▶ Juster om nødvendigt følsomheden (parameter [Detection threshold]) under overholdelse af følgende instruktioner Kontrol af detektionskvaliteten (→ 26)
▶ Konfigurer udgang OUT2 som analog udgang: [ou2] = [I].
▶ Konfigurer analog udgang: Brug [ASP2] og [AEP2].
▶ Konfigurer koblingsudgang OUT1: Brug parameteren [SSC1...].
7 Drift
7.1 Funktionskontrol
Efter enheden er tændt og den ønskede parameterindstilling, er enheden i driftstilstand. Den udfører sine målings- og evalueringsfunktioner og genererer udgangssignaler iht. de indstillede parametre.
▶ Kontrollér, om enheden fungerer korrekt.
Efter enheden er tændt (eller efter pludselige ændringer af afstanden), justerer enheden først sig selv i forhold til niveauet. Denne justeringsalgoritme kræver en vist tid og er beregnet til at sikre pålidelige målinger. Efter denne proces følger den målte værdi det aktuelle niveau uden forsinkelse, forudsat at stabile målte værdier kontinuerligt er tilgængelige.
7.1.1 Kontrol af detektionskvaliteten
Ved hjælp af diagnosefunktionen [Echo peaks] kan enhedens aktuelle radar-ekkoer blive vist og analyseret på grundlag af den specificerede afstand og signalstyrke.
▶ Juster om nødvendigt følsomheden ved hjælp af parameteren [Detection threshold]. Den forudindstillede værdi må kun ændres forsigtigt i små trin. Overhold følgende instruktioner.
Turbulens, skum, ændringer i fugtigheden (f.eks. på grund af forhøjede procestemperaturer) og damp kan påvirke radar-ekkoernes signalstyrke betydeligt.
Det anbefales at kontrollere detektionskvaliteten under reelle driftsforhold. Ellers bør der tages højde for de forventede påvirkninger, når detektionstærsklen bestemmes, og detektionskvaliteten bør kontrolleres på et senere tidspunkt.
Anbefaling: Brug fabriksindstillingerne, hvor dette er muligt, som tager højde for sådanne påvirkninger.
7.2 Diagnosemeddelelser, årsag, fejlfinding
| Diagnosemeddelelse | Mulig årsag | Anbefalede handlinger |
| Fejl i enhedens hardware. | Elektronikfejl | Genstart enheden. Udskift enheden, hvis tilstanden varer ved. |
| Generel strømforsyningsfejl. | Driftsspændingen falder til under 18V under opstarten. | Verificer spændingsforsyningen. |
| Softwarefejl i enheden. | Intern softwarefejl | Genstart enheden. Gendan fabriksindstillingerne og konfigurer enheden igen. Udskift enheden, hvis tilstanden varer ved. |
| Parameterfejl | Konfigurationsfejl | Kontrollér det øvre og nedre områdes værdier, hvis en analog udgang anvendes. Kontrollér alarm-indstillingsværdierne, hvis en digital udgang anvendes. Gendan standardindstillingerne og konfigurer enheden igen, hvis tilstanden varer ved. |
| Kortslutning | Kortslutning på udgang OUT1 eller OUT2. | Fjern kortslutningen |
| Hukommelsesfejl i enheden | Fejlagtigt datasæt (f.eks. på grund af strømsvigt mens dataene blev skrevet). | Gendan, genstart og konfigurer enheden igen. Udskift enheden, hvis tilstanden varer ved. |
| Intet refleksionssignal | Ingen gyldig niveauaflæsning. Der kan være mange årsager til dette:• Intet gyldigt niveauekko i måleområdet.• Forkert enhedskonfiguration. | • Analysér ekko-toppunkterne og kontrollér enhedens konfiguration, især detektionstærsklen.• Kontrollér enhedens fysiske installation (f.eks. antenneforurening).• Overvej at øge parameteren [Alert mode delay time].• Gendan standardindstillingerne, genstart og konfigurer enheden igen.• Udskift enheden, hvis tilstanden varer ved. |
| Simulering aktiv | Enheden er i simuleringstilstand og rapporterer ikke aktuel procesinformation. | • Stop simuleringstilstanden, hvis denne adfærd ikke ønskes.• Genstart enheden, hvis tilstanden varer ved. |
| Temperaturoverskridelse i enheden. | Elektroniktemperaturen er uden for grænserne | • Kontrollér, at omgivelsestemperaturen er inden for driftsområdet.• Fjern varmekilden.• Fjern årsagen.• Sørg for afkøling. |
| Temperaturunderskridelse i enheden. | Elektroniktemperaturen er under driftsområdet. | • Kontrollér, at omgivelsestemperaturen er inden for driftsområdet.• Isoler enheden. |
| Primær forsyningsspænding overskredet. | Forsyningsspændingen er for høj. | • Kontrollér, at driftsspændingen er mellem 18-30 V. |
| Primær forsyningsspænding underskredet. | Forsyningsspændingen er for lav. | • Kontrollér, at driftsspændingen er mellem 18-30 V. |
| Vedligeholdelse påkrævet – Rengøring. | Produktaflejringer på antennen. | • Rengør antennen. |
Se IODD-beskrivelsen (www.ifm.com) eller den anvendte parameterindstillingssoftwares beskrivelser af de kontekst-specifikke parametre for yderligere oplysninger.
8 Fejlfinding
8.1 Fejlfinding i forbindelse med forkerte niveauaflæsninger
8.1.1 Niveau for højt/for lavt

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Forkert konfiguration af tankens geometri.
Anbefalede handlinger:
- Kontrollér, at parametrene for tankens geometri er konfigureret korrekt, især referencehøjden.
- Analysér ekko-toppunkterne og kontrollér detektionstærsklen.
- Gendan standardindstillingerne og konfigurer enheden igen.
8.1.2 Den målte værdi sidder fast
Den målte værdi sidder fast med et faldende niveau og i måleområdet:

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau

Mulig årsag:
- Forstyrrende genstand i tanken.
Anbefalede handlinger:
- Analysér ekko-toppunkterne og kontrollér detektionstærsklen.
- Fjern om muligt den forstyrrende genstand eller flyt enheden.
- Rotér enheden i trin på ca. 15 grader. Polarisering og retning (→ ☐ 14)
- ▶ Kontrollér efter hvert trin, om de forstyrrende ekkoers påvirkning er reduceret ved at analysere ekko-toppunkterne.
Den målte værdi sidder fast med et faldende niveau og en fuld tank:

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau

Mulig årsag:
- Forstyrrende genstand i nærheden af antennen.
Anbefalede handlinger:
- Analysér ekko-toppunkterne og kontrollér detektionstærsklen.
- ∅g den øvre blindzone.
- Fjern om muligt den forstyrrende genstand eller flyt enheden.
• Rotér enheden i trin på ca. 15 grader.
8.1.3 Den målte værdi falder, når niveauet er tæt på antennen
Den målte værdi falder til en lavere værdi, når niveauet er tæt på antennen:

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Niveauet er inden for den øvre blindzone, og et falskt ekko fortolkes som niveauet.
Anbefalede handlinger: - Kontrollér indstillingen af den øvre blindzone.
- Reducer det maksimalt tilladte niveau ved f.eks. at justere koblingspunkterne.
8.1.4 Den målte værdi svinger

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
Mulig årsag:
- Kraftig skumdannelse eller turbulens.
Anbefalede handlinger: - Overvej at øge dæmpningsværdien (parameter [dAP]) under turbulente forhold med lave niveauer.
- Eliminer eller afhjælp årsagen ved f.eks. at bruge et indløbsrør eller ved at neddrosle indløbet.
8.1.5 Den målte værdi er lejlighedsvis ustabil

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Niveauet er tæt på et undertrykt falskt ekko.
Anbefalede handlinger: - Fjern om muligt den forstyrrende genstand eller flyt enheden.
8.1.6 Den målte værdi er bagud under hurtige niveauændringer

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Dæmpningsværdien (parameter [dAP]) er indstillet for høj.
Anbefalede handlinger: - Reducer dæmpningsværdien
- Reducer om muligt det høje niveau.
8.1.7 Den målte værdi er korrekt ved 0 % (4 mA), men ukorrekt ved 100 % (20 mA)

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Det analoge slutpunkt (parameter [AEP2]) er ikke indstillet korrekt.
Anbefalede handlinger:
• Korriger parameteren [AEP2].
8.1.8 Ukorrekt målt værdi, när niveauet er over 50 %

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Flere kraftige refleksioner fortolkes som niveauet.
Anbefalede handlinger:
• Flyt enheden til et andet sted.
8.1.9 Den målte værdi falder til nul tæt på tankens bund
Den målte værdi falder til en værdi på nul i tankbundens område:

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Mulig årsag:
- Et kraftigt ekko fra tankens bund fortolkes som niveauet.
Anbefalede handlinger:
- Kontrollér, at referencehøjden er konfigureret korrekt.
- Med medier med meget lavt dielektricitetstal: Reducer referencehøjden og konfigurer et tank-offset.
8.1.10 Niveaumålingen mistes i en tom tank

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
E: Niveaumåling mistet
F: Mandehulsdør åben
Mulig årsag:
- Når mandehulsdøren åbnes indadtil, genererer den et falskt ekko, som fortolkes som niveauet. Når døren er lukket, mistes ekkoet, og senderen meddeler – Level Measurement lost -. Denne meddelelse bliver slettet, når tanken fyldes.
Anbefalede handlinger: - Afbryd strømforsyningen til enheden før døren åbnes.
• Genstart enheden efter døren er lukket.
• Flyt enheden til et andet sted.
8.1.11 Alarmtilstand når niveauet er tæt på tankens bund
Når niveauet er i nærheden af den skrånende tankbund, skifter enheden til alarmtilstand.

A: Niveau
B: Tid
C: Aktuelt niveau
D: Målt niveau
Fig. 18:
Mulig årsag:
- Radarsignalet spredes til siden af den skrånende tankbund.
Anbefalede handlinger: - Kontrollér, at parametrene for tankens geometri er konfigureret korrekt (især referencehøjden og tank-offsettet).
9 Vedligeholdelse, reparation og bortskaffelse
Enheden kan skrues af adapteren for at rengøre den.
- ▶ Kontrollér enheden og monteringsadapteren med regelmæssige mellemrum og spænd den om nødvendigt igen.
▶ Brug kun egnede værktøjer med skruenøgler af plast til vædede overflader.
▶ Rengør antennen (PTFE-kapsel) med regelmæssige mellemrum med passende rengøringsmidler for at undgå kontaminering eller aflejringer på lang sigt.
▶ Sørg for, at forbindelsesstedet mellem enheden og adapteren ikke bliver snavset eller beskadiget under rengøringen. Kontrollér tætningsringen (-ringene) for skader.
Hvis tætningsringene er beskadiget:
▶ Udskift beskadigede dele. Tilgængeligt tilbehør: www.ifm.com
Det er ikke muligt at reparere enheden.
▶ I tilfælde af returforsendelse skal du sikre, at enheden er fri for snavs, specielt hvis det er farlige og giftige stoffer.
▶ Brug kun passende emballage til transport for at undgå at beskadige enheden.
▶ Efter brug bortskaffes enheden på miljøvenlig vis i overensstemmelse med gældende nationale forskrifter.
10 Fabriksindstilling
| Parameter | Fabriksindstilling | Brugerindstilling | Adgang |
| Anvendelsesspecifik tag | *** | ||
| Funktionstag | *** | ||
| Lokationstag | *** | ||
| uni | m | ||
| Reference height | Oprindelig værdi | ||
| Tank offset | 0 (m) | ||
| Upper blind zone | 0 (m) | ||
| P-n | PnP | ||
| out1/out2 | SSC1 / I (4...20 mA) | ||
| dS1/dS2 | 0 (s) | ||
| dr1/dr2 | 0 (s) | ||
| SSCx* Param. SP1 | 0,2 (m) | ! | |
| SSCx* Param. SP2 | 0 (s) | ! | |
| SSC* Config. Logic | nej | ||
| SSC* Config. Mode | Single point | ||
| SSC* Config. Hysteresis | 0,05 (m) | ! | |
| ASP2 | 0 (m) | ! | |
| AEP2 | 0,2 (m) | ! | |
| FOU2 | OFF | ||
| dAP | 2 (s) | ||
| S. Lvl | 5 (m) | ||
| S. Tim | 60 (min) | ||
| Alert mode delay time | 180 (s) | ||
| Detection threshold | 100 (mV) |
* x = 1 for OUT1, 2 for OUT2

Parametre markeret med “!” (under Adgang) (f.eks. [SSCx* Param. SP2]) er kun aktive, hvis de tildelte parametre er valgt.
11 Bilag
11.1 Godkendelser og certifikater
EU-overensstemmelseserklæringen, godkendelser og landespecifikke certifikater er tilgængelige på: documentation.ifm.com
Bemærkninger relateret til godkendelse: → Følgeseddel